Et løft til den borgernære sygepleje

Det er ofte komplekse sygdomsforløb, der møder hjemmesygeplejerskerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, når de kommer hjem til borgerne.

- Tidligere var man oftere rask, når man blev udskrevet fra hospitalet. Men borgere udskrives nu i stigende grad tidligere efter mere komplekse sygdoms- og indlæggelsesforløb. Der er derfor oftere behov for pleje og specialiseret sygepleje i hjemmet, fortæller Lotte Boserup.

Hun er områdeleder for Hjemmeplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune og opfordrer kommunens hjemmesygeplejersker til at søge en af de to nye opslåede uddannelsesstillinger som specialsygeplejerske i den borgernære sygepleje.

- Specialuddannelsen giver sygeplejerskerne en større viden og forståelse for, hvordan man som sygeplejerske kan handle og planlægge i de mere komplekse borgerforløb i et tværgående samarbejde. Uddannelsen er med til at løfte den generelle faglige standard i hjemmeplejen – til stor glæde i Hjemmeplejen og for borgere.  siger hun.

En af de hjemmesygeplejesker i Ringkøbing-Skjern Kommune, som for nylig har afsluttet den étårige efteruddannelse som specialsygeplejerske i borgernær sygepleje på professionshøjskolen VIA University College er Jonna Fæster.

Spørger man hende om uddannelsen tøver hun ikke med at anbefale den varmt til sine kolleger.

- Det er tæt på 30 år siden, jeg blev uddannet sygeplejerske, så dels er der nogle områder, hvor forskningen er blevet klogere, siden jeg tog min uddannelse, og dels har hverdagen som hjemmesygeplejerske ændret sig gennem årene, siger Jonna Fæster og tilføjer:

- Som hjemmesygeplejerske har man rigtig mange bolde i luften på én gang, og det kan være svært at se årsager og sammenhænge i borgerforløbene - og svært at få et klart overblik over, hvorfor og hvor det er, at vi løber med panden imod en mur. Dér har uddannelsen givet mig mere ro og et bedre overblik over den organisatoriske kompleksitet og de eksterne og interne samarbejder på tværs.

Jonna Fæster tilføjer, at efteruddannelsen i borgernær sygepleje desuden bidrager med et sprog til at tale om nogle af de ting, hjemmesygeplejerskerne ser i dagligdagen.

- Det kan f.eks. være dét, at ældre ofte har flere diagnoser og symptomer og dermed flere konkurrerende sygdomme, hvor de kendte symptomer komplicerer hinanden, så borgeren fremstår uventet skrøbelig, forklarer hun.

Dermed løfter uddannelsen den faglige standart for hjemmesygeplejersker – til glæde for både kolleger og borgere.

Med i uddannelsen er også et fokus på den tidlige opsporing af sygdom og på at forebygge indlæggelser, ligesom overgangen for borgeren fra hospitalsindlæggelse til rask i eget hjem fylder en del.

- Vi har lært om forbedringsprocesser i egen enhed, så dét jeg har lært, skulle gerne smitte af på mine kolleger og vores samarbejde på tværs, og dermed skulle vi gerne kunne levere en endnu bedre sygepleje til borgerne i kommunen, forklarer Jonna Fæster.

FAKTA:

Ifølge VIA University College, skal uddannelsen i borgernær sygepleje sikre sygeplejefaglige kompetencer, der matcher udviklingen i kommunerne og i almen praksis i disse år - med kortere liggetider på sygehusene og dermed flere opgaver med komplekse pleje- og behandlingskrævende borgere og patienter i kommunerne og almen praksis.

Specialuddannelsen betyder, at hjemmesygeplejerskerne kan:

• varetage klinisk sygepleje i komplekse og ustabile patientforløb
• lede og koordinere sammenhængende patientforløb
• sikre, at ny viden om komplekse forløb bliver forankret i enheden/ kommunen og dermed understøtter det løbende kvalitetsarbejde
• fungere som en faglig ressourceperson både i egen organisation og på tværs af sektorgrænser og faggrupper