Borgerservice: Ring, hvis du skal bruge os
Der er stadig masser af telefonisk hjælp at hente hos Borgerservice i Ringkøbing-Skjern Kommune, selvom borgerservicekonsulenterne er blandt de offentligt ansatte, der stadig skal arbejde hjemmefra lidt endnu.
Fase 2 af genåbningen af Danmark er i fuld gang, men kommunens administrative adresser hører ikke til blandt dem, der har fået lov til at slå dørene op igen.
- Vi står stadig til rådighed for råd og vejledning, blot er vi ikke fysisk til stede på adresserne i Skjern og Ringkøbing men i telefonen, fortæller leder af Borgerservice og Ydelse i Ringkøbing-Skjern Kommune, Torben Andersen.
Men selvom de fysiske døre stadig er låste, så er forbindelsen til Borgerservice åben på telefonnummer 99 74 12 22 inden for den normale åbningstid.
I april måned tog borgerservicekonsulenterne telefonerne 936 gange hjemme ved køkkenbordene – det tal er stort set på niveau med en gennemsnitlig april måned.
Det er eksempelvis hjælp til at registrere flytning eller andre folkeregisterrelaterede ting samt midlertidige kørekort, som Borgerservice får henvendelser om.
- Personalet er af og til på adresserne for at hente post og betjene kørelærerne, der igen er startet op, og der kan vi se, at nogle borgere går forgæves i den tro, at vi er med i genåbningens fase 2, fortæller Torben Andersen, og henviser til at man ringer i stedet, indtil Borgerservice kan genåbne.
Husk også den digitale hotline og NemId-appen
Inden for kommunens normale åbningstid bistår kommunens ansatte i Borgerservice med råd og vejledning til de mange forskellige selvbetjeningsløsninger, der gør, at man kan klare mange ærinder hjemmefra.
Men også uden for åbningstiden er der hjælp at hente:
- Jeg vil også gerne pege på Den digitale Hotline, som står til rådighed i flere af døgnets timer. Her sidder kompetente folk klar til at hjælpe, hvis der er knas med at komme på de digitale selvbetjeningsløsninger, siger Torben Andersen.
Og så er der lige en klassiker, der fortjener at blive nævnt:
- Måske var det nu, man skulle springe ud i at få afprøvet NemID-appen? Så slipper man i hvert fald for en del bøvl, hvis mister kortet med koder eller løber tør for koder på et kritisk tidspunkt, opfordrer Torben Andersen, og tilføjer, at både han og borgerservicekonsulenterne oplever en stor velvilje og forståelse for den særlige situation fra borgerne.
Nyttige oplysninger
Borgerservice, Ringkøbing-Skjern Kommune: 99 74 12 22, mandag: kl. 10-17, tirsdag – fredag: kl. 10-13.30.
Byt dit NemID nøglekort ud med en app på mobilen – husk at gøre det, inden du løber tør for koder
- 26. november 2024
Nyt tiltag afliver ’småt brændbart’ på genbrugspladserne - 1. november 2024
Rekord: Næsten 300 tyskere til INFOTAG i Ringkøbing- Skjern - 7. november 2024
Landdistriktsmøde med fokus på mulighederne - 8. november 2024
Afløserbank er en stor succes - 4. november 2024
Kommunens Jobdating får langtidsledige i job - 8. november 2024
Fokus på iværksætteri