Kystvandrådet for Ringkøbing Fjord sender anbefalinger til Miljøstyrelsen

Allerede når man læser sammendraget af den anbefaling, som Kystvandrådet for Ringkøbing Fjord kort før nytår afleverede til Miljøstyrelsen, står det klart, at der er tale om et komplekst emne. Ord som epifytter, klorofylkoncentrationer, brinkerosioner og eutrofiering springer nemlig i øjnene.

Alligevel formår Kystvandrådet at få klare pointer igennem om, at vandmiljøet i Ringkøbing Fjord faktisk kan forbedres og sikres ved hjælp af få, men væsentlige foranstaltninger, der bl.a. inkluderer ålegræs og sandmuslinger:

- Vi har talt om meget tekniske problemstillinger og løsninger, og vi har haft en række eksperter ind over rådets arbejde. Men helt centralt i et godt vandmiljø i Ringkøbing Fjord er, at der er havgræsser og at der er sandmuslinger, som renser vandet og forhindrer en opblomstring af alger som vi f.eks. så det i 2019, siger formand for Kystvandrådet for Ringkøbing Fjord, Ole Nyholm Knudsen.

Han er også formand for Ringkøbing-Skjern Kommunes Teknik- og Miljøudvalg og peger på, at reduktioner i kvælstofudledningerne fra landbruget i årevis har været set som opskriften på at sikre en levende fjord med klart vand, grønt ålegræs og fisk, der trives.

- Landbruget har i årtier – fortjent eller ufortjent – måttet lægge skuldre til en god del af skylden for, at vandmiljøet i fjorden var belastet. Nu kan vi se, at der også er andre håndtag at skrue på. Gennem knap et års arbejde i Kystvandrådet er vi nået frem til, at vandmiljøet i fjorden – lidt populært sagt - kan forbedres gennem tiltag, der inkluderer en bedre sluseoperation samt etablering af pumper ved slusen. Herudover kan vi se, at en vådlægning af ådalene vil kunne reducere kvælstofudledningen markant, siger Ole Nyholm Knudsen.

Hovedpointer i anbefalingerne

Blandt rådets hovedpointer til Miljøstyrelsen er netop, at slusen ved Hvide Sande er af afgørende betydning for fjordens miljøtilstand.

- Balancen i saliniteten i fjorden er så vigtig, at det faktisk er bevist, at man kunne have undgået fjordens kollaps efter den voldsomme algeopblomstring i 2019 med en anderledes slusedrift, fortæller projektmedarbejder i Ringkøbing-Skjern Kommune og landboforeningen Vestjysk, Lene Moth, der har fungeret som sekretariatsleder i Kystvandrådet.

Rådet peger derfor også på, at pumper ved slusen i fremtiden vil kunne hjælpe med at dæmme op for de ubalancer i fjordvandets saltindhold, der forventes at følge med klimaforandringerne.

Herudover anbefaler Kystvandrådet helt konkret, at der udplantes ålegræs, at Mya arenaria-sandmuslingen overvåges - og at der igangsættes undersøgelser af vegetationen, så man kan monitorere de epifytter, der i øjeblikket vokser på havgræsserne og blokerer for sollyset. 

Derudover har Kystvandrådet for Ringkøbing Fjord set på, hvordan man mest effektivt kan reducere mængden af næringsstoffer, der løber til fjorden. Dette gælder både kvælstof og fosfor.

- Her ser det ud til, at en genopretning af ca. 23.000 ha vådområder i ådalene i oplandet til fjorden vil kunne reducere kvælstofbelastningen med omkring 38 procent - og dermed hente hele den kvælstofindsats, der er i den vandplan, som pt. ligger for Ringkøbing Fjord, siger Lene Moth.

23.000 ha svarer til ca. 7 procent af Ringkøbing Fjords opland, og Lene Moth tilføjer, at det sandsynligvis ikke bliver nødvendigt at lade alle 23.000 ha oversvømme, hvis det sker i et samspil med et højere saltindhold i fjordvandet – og parallelt med den positive udvikling, som fjorden pt er inde i.

Ud over at reducere kvælstoftilledningen peger Kystvandrådet i sin anbefaling på, at etableringen af vådområder vil have en lang række positive gevinster i forhold til biodiversitet, reduktion af klimagasser og mere plads til naturen.

- Herudover viser de modeller, som Kystvandrådet har arbejdet med, at genopretning af vådområder er mere effektiv end at udlægge hele det dyrkede areal på i alt 216.000 ha i græs uden gødning. Det er ret markant, siger Ole Nyholm Knudsen og tilføjer:

- Nu håber – og forventer - vi naturligvis, at Miljøstyrelsen vil inddrage resultaterne i det arbejde, der her i løbet af 2024 følger med genbesøget af vandområdeplanerne for Ringkøbing Fjord.

FAKTA:

Kystvandrådet for Ringkøbing Fjord blev etableret på initiativ af og ansøgning fra Ringkøbing-Skjern Kommune, og fik for et år siden 11 måneder og 3,8 mio. statslige kroner til at udarbejde en lokal analyse til den statslige vandområdeplan for Ringkøbing Fjord.

Rådet har haft sekretariat i Ringkøbing-Skjern Kommune, og har været et samarbejde mellem landbruget og Ringkøbing-Skjern, Herning, Varde og Ikast-Brande kommuner. Herudover har Ringkøbing-Skjern Forsyning, Herning Vand og en række ngo’er deltaget i rådet, herunder også Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund og Ringkøbing og Stadil Fjordes Fritidsfiskerforeninger.

Endelig har rådet trukket ekspertviden ind fra bl.a. Aarhus Universitet og danske og internationale konsulentvirksomheder.

Den daværende regering afsatte pengene til i alt fire kystvandråd som en del af Landbrugsaftalen fra oktober 2021.

Udover kystvandrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune er der nedsat kystvandråd i Viborg, Varde og Odense kommuner. De fire kystvandråd har haft til opgave at afsøge, om der findes alternativer til store reduktioner i kvælstofudledningen fra landbruget på vejen mod et godt vandmiljø i fjord og hav.

Kystvandrådene skulle aflevere deres anbefalinger inden nytår 2023/24.

På linket her kan man læse mere om Kystvandrådet for Ringkøbing Fjord, herunder også rådets anbefaling til Miljøstyrelsen: https://www.rksk.dk/om-kommunen/raad-naevn-syn-og-kommissioner/kystvandraad-2023#:~:text=Kystvandr%C3%A5d%202023