Kvaliteten i folkeskolen til debat i særudvalg

På deres andet møde diskuterede medlemmerne af udvalget, der skal kigge på skolestrukturen i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvilke kvalitetskriterier, der er afgørende for folkeskolen – og dermed væsentlige for det videre arbejde i udvalget.

Hvad er kvalitet, når man taler folkeskole? Er det, at børnene f.eks. lærer at læse? Eller er det også, at de oplever begejstringen ved at læse en bog og kan fordybe sig i fortællingen? Og er kvalitet lig med høje karakterer? Eller handler kvalitet i folkeskolen også om trivsel og dannelse - og om mange andre ting?

Dét var blot nogle af de spørgsmål og synspunkter, der kom på bordet, da særudvalget for skolestrukturen i Ringkøbing-Skjern Kommune før vinterferien mødtes for anden gang. Denne gang for at få fastlagt kriterier for kvalitet i folkeskolen med henblik på at snævre ind, hvilke principper, der skal arbejdes videre med i de kommende måneders udvalgsarbejde.

Skolestrukturudvalgets kommissorium indebærer, at medlemmerne ud over at kigge overordnet på, om kommunens struktur på skoleområdet er den bedst tænkelige, også skal aflevere anbefalinger til byrådet til besparelser på skoleområdet på 2 mio. kr. i 2021 og 4. mio. kr. om året fra og med 2022.

Og som formand Trine Ørskov pointerede på udvalgets første møde, så handler det ikke bare om at lukke et par landsbyskoler. Ifølge kommissoriet skal udvalget også beskrive fordele og ulemper ved at ændre på strukturen i de større byer med flere skoler. Alle kommunens folkeskoler er dermed i spil i udvalgsarbejdet.

Meningsforskelle

Udover fire byrådspolitikere består udvalget af skoleledere, lærer-repræsentanter, forældrerepræsentanter foruden en repræsentant fra hhv. Ungerådet og Landdistriktsrådet.

At udvalget dermed sikrer, at varierende synspunkter bliver luftet og drøftet stod klart, da udvalgsmedlemmerne på deres andet møde blev bedt om at diskutere kriterier som kvalitet, faglighed, trivsel, geografi, økonomi og holdbarhed i mindre grupper.

Hér blev det tydeligt, at nogle medlemmer ser kvalitet i størrelse og f.eks. påpegede, at de store skoler holder urimeligt meget for, når der skal findes besparelser over en bred kam (fordi den nuværende struktur betyder, at alle skoler bliver finansieret med et grundbeløb plus et beløb per elev). Andre udvalgsmedlemmer fremhæver, at de små landsbyskoler ikke kan betragtes isoleret set, men spiller en væsentlig rolle i lokalsamfundet som et kulturelt samlingspunkt, der i et medlems ord får forældre til at mødes på tværs af økonomisk formåen, uddannelsesniveau, social status, religiøs overbevisning og lignende skel. ”Hvor finder man ellers en institution i landsbyerne, der sørger for det?” spurgte vedkommende og udnævnte landsbyskolerne til en livsnerve og afgørende for bosætningen. Andre pegede på, at landsbyerne skal holdes oppe af landdistriktspenge – ikke af skolebudgettet.

Bredt kvalitetsbegreb

Efter en plenumdiskussion om kriterierne for kvalitet i folkeskolen, nåede udvalget frem til, at faglighed, trivsel, økonomi, geografi, sammenhængskraft og holdbarhed alle kan rummes i et bredt kvalitetsbegreb – og at flere af begreberne er hinandens forudsætninger.

Det blev derfor besluttet, at det er de begreber, der som minimum skal inddrages i diskussionerne om den fremtidige struktur – og herunder også om eventuelle skolelukninger i kommunen.

I udvalget var der enighed om, at kriteriet faglighed er opfyldt på skoler og i et skolevæsen, hvor der bl.a. er fokus på elevernes dannelse, innovation og virkelyst, hvor der er mulighed for fordybelse, gode relationer – og hvor karakterer ikke er altafgørende. Der var enighed om, at faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger, og at trivsel desuden hviler på bl.a. tryghed, tillid, accept, fællesskab og gode relationer.

Om økonomi som et kvalitetskriterie pegede udvalget på, at skolepolitikken hænger sammen med landdistriktspolitikken, og at den økonomiske forskel mellem små og store skoler skal udlignes.

Kriteriet Geografi er ifølge udvalget opfyldt på skoler og i et skolevæsen, hvor transporttiden ikke er for lang, og hvor kun få har langt til skole. Transporttiden er vigtigere end antallet af kilometer og i vurderingen af afstand/transporttid skal der tages hensyn til børnenes alder. Fordi transport er et vilkår i Ringkøbing-Skjern Kommune diskuterede udvalget, om man kunne indrette rullende SFO i busserne.

Kriteriet Sammenhængskraft er ifølge udvalget opfyldt, når skoleliv og fritidsliv hænger sammen, når skolen fungerer som et kulturelt samlingspunkt – eller alternativt at der opstår et nyt fællespunkt i landsbyer, hvor skolen lukker.

Når det gælder kriteriet om holdbarhed var der enighed i udvalget om, at den nye skolestruktur skal være langtidsholdbar. Desuden blev det bl.a. påpeget, at holdbarhed hviler på, om der kan opretholdes gode skoletilbud på trods af faldende elevtal og på, om der er ejerskab til skolestrukturen.

På mødet i Skolestrukturudvalget blev det besluttet at arrangere et udvalgsbesøg i en kommune, der har stået i samme situation som Ringkøbing-Skjern for at høre om deres erfaringer med omlægning af skolestrukturen.

FAKTA:

Fremskrivninger viser, at der i løbet af de kommende fire-fem år vil være 700 færre elever i Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler i forhold til de 5.400 elever i dag.

Skolestrukturudvalget er Ringkøbing-Skjern Kommunes særligt nedsatte §17, stk 4-udvalg på skoleområdet.

Udvalget har til opgave at fremlægge forslag til fremtidig skolestruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder forslag til besparelser på skoleområdet. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget er, at fraflytning og nedgang i antallet af elever i folkeskolen udfordrer skolerne i landets geografisk største kommune, hvor afstandene er store, både når de er målt i antal kilometer og i antal minutter brugt på landevejene som skolebuspassager.

I slutningen af september skal Skolestrukturudvalget aflevere et eller flere forslag til ændringer i skolestrukturen til Børne- og Familieudvalget, hvorefter byrådet skal behandle sagen i oktober.

Skolestrukturudvalget består af fire byrådspolitikere, to repræsentanter udpeget af henholdsvis Skolelederforeningen, DLF, Folkeskolernes Samråd og en repræsentant fra henholdsvis Landdistriktsrådet og Ungerådet.

Læs mere om udvalget her: https://www.rksk.dk/om-kommunen/politiske-udvalg/skolestrukturudvalget

Og her: Kommunens særudvalg på skoleområdet er i gang

læs tidligere pressemeddelelse om Skolestrukturudvalget her: