Vejarbejde forude

Årets gang på vejene er egentlig … lige ud af landevejen. Det er om vinteren, at der slides huller og om sommeren, at de bliver repareret. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at det er om foråret, at kommunens ”Giv et praj”-tjeneste flyder over med henvendelser fra borgerne.

Giv et praj (https://www.rksk.dk/borger/vej-trafik-transport/giv-et-praj-anmeld-problemer) er nemlig stedet, hvor borgere og besøgende opfordres til at give besked, hvis der f.eks. er huller i vejen, væltede vejskilte, vinterglatte veje, der mangler at blive sneryddet, gruset eller saltet, døde dyr langs vejen, glasskår, væltede træer eller andet på vej eller cykelsti.

- Igennem foråret har vi fået mange meldinger om slidte kørelag og om huller i vejene fra borgere. Hullerne kommer om vinteren, og de store reparerer vi med det samme, men de små gemmer vi, fordi reparationerne holder meget bedre, når det er sommer, fortæller Kristian Korsholm, afdelingsleder for Vej og Park i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Han tilføjer, at kommunen faktisk også indimellem får rykkere fra borgere, som har indberettet f.eks. huller i vejen, og som derfor ikke kan forstå, at de ikke bliver repareret.

- Vi er meget glade for, at borgerne tager sig tid til at indberette fejl og mangler til os. Vi kan umuligt være over alle vejene hele tiden, så det er vigtigt, at vi får borgernes input. Når det er sagt, så forbeholder vi os retten til med vores faglighed at vurdere, om en skade skal repareres – og om det skal være hér og nu eller om det kan vente, forklarer Kristian Korsholm.

Når kommunen helst udfører vejarbejde i perioden fra maj til september hænger det sammen med, at asfalten hænger bedre ved, når vejtemperaturen ikke er alt for lav. Når de større huller lappes om vinteren, er det af hensyn til trafiksikkerheden, men reparationerne holder ikke ret længe, forklarer Bent W. Sørensen.

Han er ansvarlig for kommunens asfaltarbejder og bruger selv en del tid på vejen. I treårs rul er det nemlig ham, der langsomt og omhyggeligt kører rundt på alle kommunens veje, hvorefter han ud fra et pointsystem vurderer hvilke vejstrækninger, der skal lappes og hvilke, der trænger til et helt nyt slidlag.

Sund fornuft

Når det gælder vejnettets stand helt generelt forsøger Vej og Park-afdelingen nemlig at få om ikke asfalten så budgettet til at række over så mange kilometer som muligt.

- Vi er Danmarks geografisk største kommune, og vi råder over 2 procent af landets asfalterede veje. Det betyder, at vi skal vedligeholde 1.500 km asfaltveje på et årligt budget på 20 mio. kr. Og dét betyder, at vi vurderer vejene ud fra, om asfalten er i så dårlig stand, at et nyt lag er en nødvendighed, om en vej kan holde f.eks. to år mere – eller om det blot er et kosmetisk problem, når en vej fremstår med lapper og asfalt i forskellige nuancer. Vores budget dækker ikke alle de ønsker til asfaltarbejde, der kommer fra borgerne – og det kommer det heller ikke til, men vi gør meget for at få budgettet til at strække så langt som muligt, siger Kristian Korsholm.

Han tilføjer, at det i øvrigt koster ca. 10 gange så meget at købe varm asfalt om vinteren som om sommeren – udover, at prisen på asfalt i år er steget med 28 procent.

Når lugten af varm asfalt og tjære er lig med lugten af sommer for mange, er det altså i virkeligheden lugten af sund fornuft.

Vejarbejde uden aktivitet

Selv om mange bilister sandsynligvis undrer sig, er det faktisk også et udtryk for sund fornuft, når et vejarbejde går i gang for så at stå stille et stykke tid, før der igen er aktivitet på strækningen:

- Der er mange ting, der skal passe sammen, når man asfalterer. I byerne er der forsyningen at tage hensyn til, hvis de skal i jorden med rør, eller der skal nedlægges kabler, men der er også kloakdæksler og rendestensriste og lignede som skal på plads, før vi kan asfaltere, forklarer Kristian Korsholm.

På de længere strækninger som f.eks. p.t. på Arnborgvej står arbejdet stille, fordi kommunen får en bedre pris på arbejdet, hvis asfalteringsfirmaet kan bestemme, hvornår de udfører arbejdet:

- Vi aftaler, at det skal udføres i tidsrummet mellem maj og september, men vores fleksibilitet betyder, at vi får et langt bedre udbud, siger Kristian Korsholm og tilføjer, at det også er årsagen til, at der indimellem går en tid, fra der er lagt slidlag, og til der bliver optegnet striber på vejen.

Vilde vejgrøfter

Et andet emne, der står i kø til kommunens Giv et praj-funktion, når sommeren nærmer sig, er de vilde vejgrøfter.

Hér deler henvendelserne sig dog typisk i to grupper:

Mens mange klager over oversigtsforholdene, når højt græs og sommerblomster i rabatten betyder, at man skal helt ned i fart, før man kører ud fra f.eks. T-kryds, undrer andre sig over det, når rabatter, der summer af insekter, bliver slået i Naturens Rige.

- Det er hele tiden en afvejning mellem trafiksikkerhed og hensynet til biodiversiteten, når vi klipper rabatterne, og aldrig overladt til tilfældighederne, forsikrer Kristian Korsholm.

Udover oversigtsforhold peger han på, at hensyn til afvanding af en vej, så der ikke opstår akvaplaning, også kan være en grund til, at rabatten klippes på en vejstrækning, hvor oversigtsforholdene ellers er fine.