Hvad gør de unge, når de ikke går direkte på uddannelse? Højt ønsket undersøgelse giver et svar

Når den beskidte studenterhue efter festerne er smidt hen i hjørnet, og hverdagen melder sig, går kun 12 procent af de nye studenter i Ringkøbing-Skjern Kommune i gang med en videregående uddannelse.

88 procent holder minimum ét sabbatår, og det placerer Ringkøbing-Skjern Kommune i toppen over kommuner i Region Midtjylland, hvor flest unge tager flere sabbatår. (Region Midt, undersøgelse 2020)

Der er som udgangspunkt ikke noget forkert i at holde sabbatår efter endt studentereksamen – men når et par sabbatår bliver til tre-fire og fem, kan det blive udfordrende for den unge at komme i gang med en uddannelse – og får de ikke en uddannelse, bliver de en sårbar gruppe på et mere og mere specialiseret arbejdsmarked.

Hvad svarer de unge?

Nogen holder ét sabbatår – andre holder flere. Hidtil har man mest fokuseret på antallet af sabbatår – men ingen har rigtig undersøgt, hvorfor de unge vælger, som de gør. Hvorfor vælger de at holde sabbatår? Hvorfor holder nogen fem sabbatår? Hvilke overvejelser gør de sig? De spørgsmål er aldrig rigtig blevet stillet direkte til de unge, og det betyder, at man ikke helt har vidst, hvad der gør sig gældende i aldersgruppen.

De svar har Ringkøbing-Skjern Kommune nu forsøgt at finde. Der ligger derfor en ny undersøgelse med fakta og interviews med otte nøje udvalgte interviewpersoner, der blev studenter i 2017, 2018 og 2019.

- Der er mange interessante svar i undersøgelsen. For eksempel fortæller de unge, at de ”zoner ud”, når der er kollektiv studievejledning til en morgensamling på gymnasiet. Hvis de allerede har besluttet, at de vil have sabbatår, så føles studievejledningen ikke relevant for dem. Her kan det måske være en ide at ændre studievejledningen, så den ikke kun henvender sig til de 12 procent, der vil fortsætte direkte på videregående uddannelse.

Sådan siger Katrine M. Nykjær, der har lavet undersøgelsen for Ringkøbing-Skjern Kommune.

Undersøgelsen viser også, at sabbatisterne ikke tror, at studievejledningen gælder for dem, der er uafklarede. De tror, ifølge undersøgelsens resultater, at studievejledningen kun er for dem, der ved præcist, hvad de vil. Der er derfor flere emner at tage fat på, når det kommer til, hvordan man bedst hjælper de unge videre fra en studentereksamen og hen mod videregående uddannelse.

Inviterer til workshop

Ringkøbing-Skjern Kommune vil gerne se på, hvordan man hjælper de unge sabbatister hen mod en videregående uddannelse og har derfor inviteret til workshop med netop undersøgelsen som overskrift. Der er allerede tilmeldt 23 rektorer, studievejledere, uddannelsesledere og kommunikationskonsulenter fra hele regionen til wokshoppen, men Katrine M. Nykjær fortæller, at der er plads til flere – også til gymnasielærere:

- Vi kan se i undersøgelsen, at de unge godt ved, at der kun er et fåtal, som tager ”den lige vej” fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse, men de undrer sig over, at de altid kun hører om dem, der tager netop den lige vej. De efterlyser flere historier fra ”virkeligheden”, hvor voksne fortæller om de kringlede veje, de selv har taget, og hvordan de så alligevel nåede frem til både uddannelse og job. Derfor er workshoppen også for gymnasielærere, som er i daglig kontakt med eleverne.

​Gymnasieelever holder sabbat

Undersøgelsen er foretaget blandt unge, der har gået på de gymnasiale ungdomsuddannelser; altså HTX, STX, HHX og HF. Det er der, de fleste unge er, og så er det ofte unge fra de fire uddannelser, der vælger at holde sabbatår – og derfor er det især interessant at finde ud af, hvorfor netop de vælger, som de gør.

 Workshoppen finder sted den 8. juni på Innovest i Skjern klokken 14.30-16. Her vil Katrine M. Nykjær gennemgå undersøgelsens resultater og komme med sine anbefalinger ud fra resultaterne.

Dernæst er mødet en samtale om, hvordan man i uddannelsessystemet gør sabbatisterne mere bevidste om deres uddannelsesvalg, og hvordan man som kommune og skole kan holde sit ”tag” i de unge, så de ikke en dag står uden at have fået en uddannelse.