Klagenævns afgørelse forsinker rensningsanlæg ved Tarm

Efter en afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet har Miljøstyrelsen trukket sin vejledning til Spildevandsbekendtgørelsen tilbage – og efterladt kommuner og forsyningsselskaber uden mulighed for at udbygge rensningsanlæg til spildevand. Dermed bremses projekter, der ville være til gavn for miljøet.

Der er umiddelbart ingen sammenhæng mellem en ny forbindelsesvej i Horsens og Ringkøbing-Skjern Forsynings planer om at centralisere spildevandet fra hele kommunen i et nyt rensningsanlæg ved Tarm.

Alligevel medfører den planlagte vej i Horsens nu indirekte, at det nye spildevandsanlæg ved Tarm ventes at blive forsinket i minimum et år.

- Konsekvensen af sagen fra Horsens er, at vi i Ringkøbing-Skjern Forsyning ikke ved, hvornår eller om vi kan få lov til at udlede det rensede spildevand til Skjern Å. Som det er nu, kan vi godt bygge rensningsanlægget, men tidligst om et år vil vi vide, om vi kan få en tilladelse til at udlede det rensede spildevand, forklarer direktør i Ringkøbing-Skjern Forsyning, Finn Jessen.

Han er ærgerlig over forsinkelsen, og forsyningen vil nu sammen med kommunen undersøge, om de selv kan foretage de nødvendige analyser af den kemiske tilstand i Skjern Å – et analysearbejde, der ventes at strække sig over et år.

Sagen fra Horsens

Når forsinkelsen i Tarm er en følge af forbindelsesvejen i Horsens hænger det sammen med, at Horsens Kommune i forbindelse med den nye vejstrækning ville etablere fire regnvandsbassiner med udledning til Bygholm Å. Det er en praksis, som Miljøstyrelsens vejledning til kommunerne hidtil har givet mulighed for, men som ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er i strid med EU's vandrammedirektiv.

Klagenævnets afgørelse har betydet, at Horsens Kommunes tilladelse til forbindelsesvejen nu er hjemsendt til fornyet behandling, som det hedder i afgørelsen. Samtidig har Miljøstyrelsen suspenderet sin egen vejledning om udledningstilladelser.

- Populært sagt siger Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, at man ikke må udlede til et vandløb, hvor den kemiske tilstand er ukendt eller dårlig - heller ikke når påvirkningen er ubetydelig, hvilket Miljøstyrelsens vejledning ellers gav lov til, forklarer Ivan Thesbjerg, leder af Ringkøbing-Skjern Kommunes Land & Vand-afdeling.

- Vi kender ikke den kemiske tilstand i Skjern Å, og eftersom Miljøstyrelsen ikke har planer om at lave de nødvendige analyser i løbet af det kommende år, kan et nyt rensningsanlæg ved Tarm ikke få tilladelse til at udlede det rensede spildevand, tilføjer han og peger på, at den kemiske tilstand er ukendt i op mod 90 procent af de danske vandløb.

- Det er en lidt træls situation, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Ole Nyholm Knudsen og tilføjer:

- Det er svært for kommunerne at nå i mål med reduktioner af næringsstoffer til vandmiljøet, når lovgivningen på den ene side kræver, at vandkvaliteten undersøges, før man må udlede – og statslige besparelser på den anden side betyder, at den nødvendige data ikke er tilgængelig, fordi besparelserne betyder, at undersøgelserne ikke bliver lavet.

Ole Nyholm Knudsen orienterede resten af byrådet om forsinkelsen af rensningsanlægget i Tarm på det seneste byrådsmøde.

- Miljøstyrelsens tilbagetrækning af vejledningen forsinker ikke bare anlægget i Tarm, men bremser også for udbygningen af nye og mere effektive anlæg andre steder i landet. Dermed kan klagenævnets afgørelse i det større perspektiv betyde, at miljøet taber, fordi man i flere tilfælde ikke kan udskifte gamle ineffektive rensningsanlæg med nye og mere effektive anlæg, siger han om det bredere perspektiv i sagen.