På vej mod klimaneutralt landbrug i Ringkøbing-Skjern Kommune

Trods decembermørket er det grønt derude. For Ringkøbing-Skjern Kommune er en landbrugskommune, og markerne er mange steder sået til med efterafgrøder, der bl.a. skal parkere kulstof i jorden.

Men i de kommende år bliver landbruget også i en anden forstand mere grønt.

Sammen med nordiske partnere i Västra Götaland i Vestsverige og i Viken Amt øst for Oslo i Norge, har Ringkøbing-Skjern Kommune nemlig fået tilsagn om støtte fra EU’s Interreg-Kattegat-Skagerak-program.

Pengene er til projektet ”Skridt mod klimaneutralt landbrug”, der fra januar 2021 til september 2022 skal understøtte den lokale landbrugssektor i at afprøve to konkrete co2-reducerende tiltag:

Dels skal projektet arbejde med landbrugserhvervets energiforbrug, og dels relaterer det sig til biokul, som kan have et stort økonomisk og klimamæssigt potentiale, men som i dag ikke registreres i klimaregnskabet.

- Gennem bl.a. innovation, uddannelse og gentænkning af de gængse produktionsformer skal projektet minimere landbrugets klimaaftryk. Samtidigt kan vi tage første skridt til at se, om fx biokul på sigt kan blive en ny indtægtskilde for erhvervet, siger Ringkøbing-Skjern Kommunes projektleder Lars Jensen. 

- Ud over denne nye indsats med biokul fortsætter vi også arbejdet i forhold til grønt protein og grønne brændstoffer, som måske også kan blive til nye indtægtskilder for erhvervet i den grønne omstilling, tilføjer han.

Biokul og robotter

Projektet er tredelt, hvor første del handler om sammen med landboforeningen Vestjysk at gennemføre et forsøg hos en lokal landmænd, der vil afprøve forsøg med at lagre co2 i biokul, der tilføres jorden, hvor det udover at fjerne co2 fra atmosfæren tilmed har en jordforbedrende egenskab, så lerjord bliver mere porøs og sandjord bedre kan holde på fugt.

Derudover skal projektet – i samarbejde med bl.a. lokale produktionsvirksomheder udvikle og afprøve intelligente markredskaber som f.eks. robotter, der kan reducere forbruget af fossilt brændstof på markerne. Endelig skal projektet reducere landbrugets energiforbrug og udledning af klimagasser gennem uddannelse, for at sikre intelligente løsninger i landbruget.

Et solidt aftryk på klimaet

Ringkøbing-Skjern Kommune offentliggjorde for få uger siden sit klimaregnskab. Det viste, at landbruget står for hele 57 procent af kommunens samlede co2-udledning.

Husdyrhold, der ultimativt ender som bøffer, flæskestege og mælkeprodukter på middagsborde i hele landet samt internationalt – tegner sig for 46 procent af den samlede 2-udledning i Naturens Rige, mens planteavl udgør 11 procent. Herudover står ”anden arealanvendelse”, der inkluderer enge, overdrev og lavbundsarealer for yderligere 25 procent af co2-udledningen i kommunen.

- Ifølge kommunens klimaregnskab sætter landbrugsproduktionen et solidt aftryk på klimaet, men sådan behøver det måske ikke være, siger formand for Erhvervs- og Vækstudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, viceborgmester Søren Elbæk.

Han ser et grønnere landbrug som et væsentligt konkurrenceparameter nu og i fremtiden og peger på, at forbrugerne i stigende grad efterspørger produkter, der ikke belaster klimaet:

- Jeg tror ikke, der er en lysende fremtid for landbruget, hvis de kører derud af med en business as usual-produktion. Landbruget er nødt til at tage klima- og biodiversitetstruslen alvorligt, og det fornemmer jeg da også, at mange landmænd kan se en fordel i at gøre, siger Søren Elbæk.

I Ringkøbing-Skjern Kommune bliver der allerede arbejdet med at reducere landbrugets klimabelastning – og med at finde nye intelligente løsninger som f.eks. at trække protein ud af grøn græs.

- Det er tiltag, der kan balancere landbrugets energiforbrug og udledning af klimagasser, som i stigende grad er noget erhvervet vil blive stillet til regnskab for. I Ringkøbing-Skjern Kommune er vi afhængige af landbruget, men ligesom vi i årevis har arbejdet på at reducere og udligne klimabelastningen fra industrien og husholdningerne, skal vi også have landbruget med på en grønnere produktion, siger Søren Elbæk og tilføjer:

- Dét at trække landbruget i en grønnere retning, kræver selvfølgelig, at landmændene vil være med. Men landbruget kan også godt se, hvilken retning klimadebatten går i, og jeg tror stadig på, at landmændene overordnet er villige til at omstille sig, hvis brødet ikke tages ud af munden på dem.

FAKTA:

Forsøg i Vestsverige, hvor landmænd betales 1.000 svenske kroner per ton kulstof, de binder i jorden, viser, at biokul i stedet for at tage brødet ud af munden på landbruget kan blive en indtægtskilde. I Danmark har Folketinget allerede har afsat penge til CO2-binding fra 2024.

Biokul produceres ved at forkulle træ, halm eller andet organisk materiale i en pyrolyseovn, hvor det forbrænder ved ca. 500 grader under iltfattige forhold og med en CO2-udledning tæt på nul. Biokul kan herefter lagres i marken i 500-1000 år.

”Skridt mod klimaneutralt landbrug”-projektet vil være i samarbejde med norske og svenske partnere, og tager i Ringkøbing-Skjern Kommune afsæt i både kommunens energipolitik og fødevarepolitik.

Landboforeningen Vestjysk og landbrugsskolen Bygholm er danske partnere i projektet.

For yderligere information om projektet se dagsordenpunktet fra Erhvervs- og Vækstudvalgets møde 

Den grønne tænketank Concito har netop udgivet et notat om fremtidens fødevarer, hvor de også omtaler biokul (eller biochar som er den engelske betegnelse):

https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Fremtidens%20f%C3%B8devarer%20i%20klimahandlingsplanen_04-12-2020.pdf