Besparelser på vej i Ringkøbing-Skjern Kommune

Trods opgangstider skal der findes besparelser og effektiviseringer på gennemsnitligt 76 mio. kr. om året de kommende fire år i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi har absolut ikke været ekstravagante, siger borgmesteren og skyder skylden på ubalance i de statslige udligningsordninger.

Det går forrygende godt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ledighedsprocenten er blandt landets absolut laveste, og hver borger bidrager i gennemsnit med 23 procent over landsgennemsnittet til hele Danmarks husholdningskasse, bruttonationalproduktet.

Alligevel skal kommunen over de kommende fire år spare.

Budgetterne for årene 2020-23 hænger ganske enkelt ikke sammen, bl.a. på grund af en indtægtsnedgang i den statslige udligningsordning på mindst 40 mio. kr. om året og et statsligt effektiviserings- og moderniseringskrav på 15 mio. kr.

Derfor skal fag- og stabsområderne i kommunen nu finde effektiviseringer på 0,5 procent årligt de kommende fire år, og de politiske udvalg skal komme op med et sparekatalog med forslag på yderligere besparelser på 32 mio. kr. i 2020 og 112 mio. kr. i årene fra 2021. Desuden vil Vækstpuljen blive beskåret med 8 mio. kr. årligt, så der resterer 12 mio. kr.

- Ifølge vores bedste vurdering af indtægtssiden som det ser ud lige nu, bliver der muligvis ’kun’ behov for at gennemføre halvdelen af forslagene i sparekataloget, men hvis indtægtssiden ikke lever op til det vurderede skøn, kan nogle af de resterende spareforslag komme i anvendelse, forklarer borgmester Hans Østergaard.

Han understreger, at besparelserne er udtryk for rettidig omhu:

- Kassebeholdningen i kommunen er hæderlig og de første par år er behovet for besparelser ikke voldsomt. Men på sigt kan vi se, at økonomien bliver spændt, og derfor tager byrådet og de enkelte fag- og stabsområder allerede nu fat på at løse udfordringerne. Vi gør det gennem en trappeordning, der betyder besparelser og effektiviseringer på 33 mio. kr. i 2020 stigende til 98 mio. kr. i 2023, så det i gennemsnit beløber sig til 76 mio. kr. om året i fire år, forklarer borgmesteren.

Udgifter under landsgennemsnittet

Hvilke spareforslag, der kommer med i sparekataloget er endnu for tidligt at sige. At borgmesteren er ærgerlig over at skulle finde besparelser i opgangstider, er han til gengæld ikke tilbageholdende med:

- Det er et paradoks, at vi er tvunget til at finde store besparelser de kommende år, selv om det går så forrygende på mange områder. Jeg kan godt forstå, hvis den enkelte borger og medarbejder har svært ved at begribe, at der skal skæres i velfærden, for vi har bestemt ikke været ekstravagante, og jeg forestiller mig da heller ikke, at ret mange mener, vi har ruttet med pengene.

Ringkøbing-Skjern Kommunes udgifter til f.eks. folkeskolen ligger lavt i forhold til landsgennemsnittet, ligesom kommunen bruger færre penge på børnepasning pr. 0-5 årig sammenlignet med landet som sådan. Klassekvotienten på kommunens skoler er dog lavere, og normeringen på daginstitutionerne fortsat højere pr. barn end landsgennemsnittet.

Ligeledes bruger Ringkøbing-Skjern Kommune 40 kr. pr. km vej, hvor landsgennemsnittet er godt 80 kr. pr. km vej – alligevel er kommunens udgifter til vejvæsen pr. indbygger højere end gennemsnittet - ikke mindst fordi Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks geografisk største.

Heller ikke på kommunens anlægsbudget er der afsat mere end allerhøjest nødvendigt. For 2020 er der afsat 100 mio. kr. plus 10 mio. kr. til energirenoveringer ud af de 170 mio. kr. som egentlig svarer til kommunens del af regeringens ramme for kommunernes samlede anlægsbudget:

- Det betyder ikke, at veje og skoler ikke vil blive renoveret, og vi kunne da godt bruge de resterende millioner op til anlægsloftet, men vi har ganske enkelt ikke råd til at afsætte mere på anlægsbudgettet end vi gør, siger Hans Østergaard.

Urimelige vilkår

Som de øvrige kommuner kender Ringkøbing-Skjern først det fulde indtægtsgrundlag for det efterfølgende budgetår omkring 1. juli hvert år, når statens bloktilskud og vifte af kommunale udligningsordninger, der udgør en stor del af indtægterne, er fastlagt for ét år ad gangen i en forhandlingsaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet. 

Hans Østergaard understreger, at kommunernes udfordring med det statslige udligningssystem først og fremmest er den uvished, der er forbundet med de et-årige aftaler:

- Det er jo ikke for at klynke; det har vi ikke for vane at gøre her i Vestjylland. Men der ER en kæmpemæssig usikkerhed indbygget i systemet, når vi først midtvejs igennem et år kender de forudsætninger, vi driver kommune på året efter, forklarer han og tilføjer:

- Systemet er svært gennemskueligt, og det siger sig selv, at mange af kommunens udgifter er bundet op på forpligtelser, som vi ikke bare kan se stort på. Det er ganske enkelt ikke rimelige vilkår at arbejde under.

Bag kravet om besparelser for gennemsnitligt 76 mio. kr. årligt de kommende fire år er foruden den forventede indtægtsnedgang i udligningsordningen på 40 mio. kr. også 15 mio. kr. til regeringens effektiviserings- og moderniseringsprogram. Desuden arbejder Byrådet med en budgetbuffer på 10 mio. kr. samt en kassebeholdning på minimum 150 mio. kr. for at sikre, at kommunen også i de kommende år har en tilstrækkelig robust økonomi.

For yderligere detaljer læs beslutningen fra Økonomiudvalgsmødet den 7. februar her:

Sparerunde trods høje skatteindtægter

Det er ikke første gang, at Ringkøbing-Skjern Kommune må finde besparelser. I 2010 såvel som i 2015 var kommunen igennem sparerunder, der gjorde ondt på både ansatte og borgere. Derfor er der i et par år tilført ekstra ressourcer, fordi der har været behov for at få lappet huller i serviceniveauet, men nu strammes livremmen altså igen ind.

- Vi har i 2017 og 2018 haft de højeste skatteindtægter fra selskabsskatter nogensinde; vi har så godt som fuld beskæftigelse og er dermed sikret gode indtægter fra kommuneskatten, men ubalancerne i den statslige udligning gør det ganske enkelt svært for ikke at sige umuligt at få enderne til at mødes, siger borgmester Hans Østergaard.