Forskere på feltarbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune

Spørg 1.749 internationale arbejdstagere i Danmark, om de ønsker at blive her længere end oprindeligt planlagt – og 6 procent vil sige nej tak og rejse hjem igen hurtigst muligt. 84 procent vil derimod svare, at de er tilfredse eller meget tilfredse med livet i Danmark.

Tallene fremgår af en analyse fra 2014, og kan formentlig nogenlunde overføres på de udenlandske arbejdere, der midlertidigt eller permanent har bosat sig i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Men hvad det er, der gør, at folk bliver tilfredse - eller hvad det er, der gør, at de bliver inkluderet og vælger at blive boende? Dét har Aarhus Universitets antropologiske analyseenhed (MANTRA) sat sig for at undersøge til bunds blandt udenlandske arbejdere i landbruget og på industrivirksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Muligheder og udfordringer

Helt konkret er tre antropologer gennem projektet GOINGLOBAL flyttet midlertidigt til kommunen. Frem til slutningen af august vil de følge udvalgte udenlandske medarbejdere på omkring ti virksomheder i landbrugs- og industrisektoren, fokusere på sprog-aspektet og familiens inklusion i lokalområdet, lytte til de erfaringer, medarbejderne har med at bo og arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune og gennem interviews spørge ind til, hvilke muligheder og udfordringer, de har i hverdagen.

- Vi vil afdække nøgternt og komme med åbne antropologiske spørgsmål om, hvad det er, der sker, når man kommer udefra og møder ind på en dansk arbejdsplads. Hvordan er kontakten til andre internationale medarbejdere – og hvordan er kontakten til danske kolleger? Og til ledelsen? Og hvad med familien? Hvad skal der til, for at man vælger at blive i Danmark? siger Astrid Lovelady.

Hun er ph.d. i antropologi og har tidligere lavet feltarbejde blandt rumænske medarbejdere i Sønderjylland. På baggrund af tidligere studier ved hun, at der eksempelvis kan være meget forskellige opfattelser af relationer på en arbejdsplads, f.eks. når det gælder hierarkier, både de formelle i strukturen og de uformelle imellem medarbejderne:

 - Det kan være en udfordring, når man kommer udefra at forstå det flade danske hierarki, men det kan også give muligheder, at man bliver lyttet til som medarbejder, forklarer hun og tilføjer, at der ligeledes kan opstå hierarkier blandt migranter baseret på deres nationalitet.

Anbefalinger

Formålet med undersøgelsen er at skabe ny viden om inklusion og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft, og med afsæt i undersøgelsesresultatet kan kommunens gode erfaringer udbredes til andre kommuner, ligesom Aarhus Universitet vil udforme praksisanbefalinger til fremtidige integrations- og fastholdelsesinitiativer i Ringkøbing-Skjern Kommune.

En af de lokale virksomheder, der deltager i projektet er stålmasteproducenten Carl C. i Skjern. Her er en femtedel af de omkring 70 medarbejdere fra udlandet – primært Polen.

Ifølge direktør Allan Jensen er de udenlandske medarbejdere helt nødvendige for at opretholde produktionen:

- For os er det svært at finde kvalificeret dansk arbejdskraft, der kan det her. De polske medarbejdere er rigtig dygtige, fordi de har en specialiseret uddannelse og en anden tradition for svejsearbejde, end vi har, forklarer han.

Allan Jensen fortæller, at Carl C. har oprettet sprogkursus to gange om ugen for de udenlandske medarbejdere, netop for at hjælpe dem til at blive inkluderet på arbejdspladsen og i lokalsamfundet som muligt:

- Det er også i vores interesse som arbejdsplads, at de bliver så godt integreret, at de begynder at snakke om at tage familien med herop. Det øger chancen for, at de vælger at købe hus og blive her. Og det betyder, at de anbefaler faglærte bekendte i deres netværk derhjemme at søge herop, siger Allan Jensen.

Et oplagt valg

Netop dét aspekt, at der er mangel på faglært arbejdskraft på virksomhederne, gør Ringkøbing-Skjern Kommune til lidt af en magnet for udenlandsk – og især østeuropæisk - arbejdskraft.

Men når det netop er Ringkøbing-Skjern Kommune, forskerne fra Aarhus Universitet har valgt til feltarbejdet er der også en anden grund:

- Vi har i forvejen en samarbejdsaftale og et rigtig godt samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune, siger projektleder Johanne Korsdal Sørensen. Hun er ekstern relations manager ved Aarhus Universitets Antropologiske Analyseenhed på Moesgård og peger desuden på de mange medarbejdere med østeuropæisk baggrund i Ringkøbing-Skjern Kommune som en anden årsag til, at Ringkøbing-Skjern Kommune var et oplagt valg:

- Den internationale arbejdskraft fylder meget i landbrugs- og industrisektoren i hele Vandkantsdanmark – også i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvilket gør kommunen til et oplagt sted for feltarbejdet.

Flere fordele

På Rådhuset i Ringkøbing peger stabschef Thomas Andersen på, at der både i landbruget og på industrivirksomhederne i kommunen er brug for udenlandsk arbejdskraft:

Han er derfor glad for at få ny viden om integration og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft – og dermed et kvalificeret udgangspunkt for praksisanbefalinger til fremtidige inklusions- og fastholdelsesinitiativer i Ringkøbing-Skjern Kommune:

- Vi har i forvejen en af landets laveste arbejdsløshedsprocenter, så uden de udenlandske medarbejdere ville vi mangle hænder både i landbruget og i produktionen, forklarer han og tilføjer, at f.eks. sprogundervisning er en del af kommunens bosætningsstrategi for at fastholde de udenlandske medarbejdere og trække flere til:

- Udover at arbejdspladserne er glade for den udenlandske arbejdskraft og har brug for de udenlandske medarbejdere, så nyder vores landsbyer og vores skoler også godt af det, når det typisk er børnefamilier, der flytter hertil, siger han. 

Ifølge Aarhus Universitet er det påvist, at ’internationale arbejdstagere og deres medfølgende familier bidrager betydeligt til den danske velfærdsstat i form af skattebetalinger og begrænsede træk på de offentlige ressourcer’.

”Hertil kommer, at international arbejdskraft synes at styrke eksport og produktivitet, ligesom flere studier påpeger, at diversitet generelt er en befordrende faktor for kreativitet og innovation”, skriver universitetet i projektbeskrivelsen for GOINGLOBAL-projektet.

- Vi tager ikke stilling til det politiske i, om udenlandsk arbejdskraft er ønskværdigt eller ej. Vi taler med både arbejdsgivere, internationale arbejdstagere og danske kolleger og afdækker nøgternt, hvad det er for processer, der sker, når man kommer ind på en dansk arbejdsplads udefra, forklarer Astrid Lovelady.

GOINGLOBAL er det første danske forskningsbaserede projekt, der med brug af etnografisk feltarbejde afdækker internationale arbejdstageres integration i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Projektet er finansieret af Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet.

Læs mere om projektet på universitets hjemmeside her.