Et tilfælde af abekopper er bekræftet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Onsdag blev det bekræftet, at en person med tilknytning til den integrerede daginstitution Solstrålen i Videbæk er blevet smittet med abekopper.
Kommunen har været i kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed, der efter samråd med Statens Serum Institut vurderer, at der er en begrænset risiko for, at ansatte eller børn på institutionen er blevet smittet. Abekopper smitter sædvanligvis kun ved meget tæt kontakt.
Ifølge sundhedsmyndighederne smitter abekopper først, når man udvikler symptomer. Børn og medarbejdere kan derfor fortsat være i institutionen, gå på arbejde og til fritidsaktiviteter, så længe de er raske og symptomfri.
Institutionen er onsdag aften blevet rengjort grundigt, og kommunen har i en skrivelse til ansatte og forældre til børn i daginstitutionen anbefalet, at man de kommende uger er ekstra opmærksom på sygdomstegn.
Ifølge sundhedsmyndighederne er ”almen sygdomsfølelse og kulderystelser, feber, hovedpine, muskelsmerter og træthed” blandt symptomerne på abekopper.
Herudover vil patienten ofte få hævede kirtler f.eks. på halsen, i lysken eller i armhulen, ligesom der udvikles udslæt.
- 20. december 2024
Fejlleverance af fliser forsinker åbningen af svømmehallen i Ringkøbing - 11. december 2024
Kommunen fjerner bøvl – du får kun én regning i stedet for to - 2. december 2024
Unikt samarbejde skudt i gang: Sådan får vi flere sygeplejersker - 12. december 2024
Ringkøbing-Skjern Kommune samler kræfterne for at få endnu flere unge i uddannelse og job - 11. december 2024
Kommunen køber stort areal i Naturbydelen i Ringkøbing - 18. december 2024
Ny plan skal give liv i Hvide Sandes helårshuse