Byrådet godkender ny vision for Naturens Rige

På byrådsmødet tirsdag godkendte et enigt byråd Ringkøbing-Skjern Kommunes nye vision.
’Naturens Rige’ er stadig overliggeren for den nye vision, som byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune godkendte på byrådsmødet tirsdag.
Med fokus på de tre ord ’Frihed’, ’Fællesskab’ og ’Bæredygtighed’ sætter visionen retningen for, hvad det er for en kommune, byrådet ønsker at udvikle.
- Ringkøbing-Skjern Kommune er Naturens Rige. Det tror jeg efterhånden ikke, der er mange borgere i kommunen, der er i tvivl om. Spørgsmålet er, hvad vi ønsker for Naturens Rige, og det er netop det, et nyt byråd har sat ord på. Her siger vi eksempelvis, at vi som kommune skal tænke bæredygtighed ind i alt, hvad vi gør. Det er ambitiøst, men det er også meningen, siger borgmester Hans Østergaard.
Sammen med visionen godkendte byrådet også kommunens nye udviklingsstrategi. Formålet med udviklingsstrategien er at konkretisere og udfolde retningerne i visionen.
I løbet af foråret har byrådet løbende drøftet visionen og indholdet i udviklingsstrategien efter de ordinære byrådsmøder.
- Jeg er stolt af den store indsats, byrådet har lagt i at få formuleret en ny vision for hele kommunen. Jeg er klar over, at det nu kræver hårdt arbejde at føre visionen ud i livet, men vi har lagt de første vigtige trædesten., siger Hans Østergaard.
Både vision og udviklingsstrategi, danner grundlag for udarbejdelsen af kommunens politikker og indgår i arbejdet med en ny planstrategi.
- 22. januar 2025
Vinterlys-festivalen sætter igen spot på lyskunst i Fredskoven - 23. januar 2025
Nu kan tobaks- og nikotinprodukter lige så godt blive hjemme, når du kommer i hallen - 22. januar 2025
Spændende nye søndagsaktiviteter i Naturens Rige - 7. januar 2025
Danmarks klimakommunes grønne regnskab er stadig ikke i mål - 20. januar 2025
Bostedet Holmehusene mister godkendelse - 10. januar 2025
Du kan også være med til at fejre kommunens ildsjæle og talenter