Ny forening bag Danmark Dejligst i Naturens Rige
Ringkøbing-Skjern Kommune er et af de dejligste steder i Danmark, og ideen om at samle kommunens borgere, foreninger og virksomheder om en Danmark Dejligst-festival har fået så bred opbakning, at der nu indkaldes til stiftende generalforsamling i Foreningen Danmark Dejligst i Naturens Rige.
Foreningen skal koordinere og samle alle frivillige kræfter om afviklingen af familiefestivalen, der holdes for første gang lørdag den 18. august i år.
- Borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune er kendt for deres store interesse og engagement i frivilligt arbejde, og det bekræfter de mange positive tilkendegivelser og den brede opbakning til ideen om at skabe en stor fælles familiefest, da vi i sidste uge holdt borger-/dialogmødet i Ringkøbing. I arbejdsgruppen ser vi derfor også frem til, at mange har lyst til at være med til at stifte foreningen, der skal sikre, at festivalen bliver til noget, siger Jens Bjerregaard. Han er projektleder for sammenhængskraft i Ringkøbing-Skjern Kommune og repræsentant for den foreløbige arbejdsgruppe bag familiefestivalen.
- Vi håber selvfølgelig at få mange foreninger som medlemmer. På den måde får flest mulige ejerskab i forhold til at skabe den festival, der skal sørge for at samle os alle på tværs af både foreninger og byer om en dejlig dag med masser af oplevelser for hele familien.
Alle kan blive medlemmer af Foreningen Danmarks Dejligst i Naturens Rige - både foreninger og borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune.
På den stiftende generalforsamling, der holdes på Innovest i Skjern den 30. april kl. 20-21.30, skal der blandt andet tages stilling til foreningens vedtægter og vælges en bestyrelse
- 8. oktober 2024
Byrådet sender seks VE-projekter til ’videre bearbejdning’ - 18. oktober 2024
Hjemmeplejekontor får endelig nye lokaler - 1. oktober 2024
I fremtiden vil ældre i højere grad klare sig selv - 17. oktober 2024
Stor tilfredshed med Åkanden blandt borgerne - 11. oktober 2024
Ikke flere tricks i Streetparken i Skjern - 14. oktober 2024
Parat til start på Hvide Sandes nye helhedsplan