Husk tilmelding til Ladywalk senest mandag d. 1 maj
Har du en løs aftale med veninderne om, at I skal være med til Ladywalk i forårsgrønne Skjern Enge d. 29 maj, så er det nu, I skal få gjort alvor af det.
Forhåndstilmeldingen til Ladywalk lukker mandag d. 1. maj. Herefter kan man stadig tilmelde sig på dagen, men så er det ikke garanteret, at man får en rygpose eller t-shirt i årets farve: blomme.
- Det tegner til at blive et velbesøgt arrangement igen i år. Tilmeldingerne strømmer ind, og vi håber på, at mindst lige så mange kvinder som forrige år har lyst til en hyggelig og sund aftentur ud i det grønne samtidig med at de støtter kvinders sundhed, siger tovholder Susanne Rystok fra Sundhedscenter Vest.
Tilmeld dig her når der er åben for tilmelding: https://www.ladywalk.dk
Skjern Garden fører an
I år er det anden gang at Ladywalk har startsted i Tarm, og det har givet arrangørerne værdifuld erfaring at bygge videre på.
Blandt andet holder butikkerne åbent, og der bliver fælles opvarmning ved Tarm-Foersum Gymnastikforening, åbningstale og musik og boder i målfeltet indtil klokken 21.30, hvor alle forventes at være kommet i mål.
- I år fører Skjern Garden an de første 300 meter, så vi får en festlig markering af starten, fortæller Susanne Rystok.
- Vi sender også feltet afsted i intervaller, og vi har vendt ruten om i forhold til sidste år, så de første tre kilometer af begge ruter er på asfalt. Vi håber at undgå klumper i feltet ved at alle kan finde deres tempo på den første del af ruten, fortsætter hun.
Praktiske spørgsmål
På www.ladywalk.dk/startsteder/tarm kan man få svar på mange praktiske spørgsmål om parkering, toiletforhold og afhentning af t-shirts og rygposer. Det er også her man kan se ruterne og bestille sandwich.
- Vi har fået mange forskellige spørgsmål om alt lige fra tilgængelighed til specialtryk på t-shirts, så vi har efterhånden et temmelig udbygget spørgsmål-svar afsnit på hjemmesiden. Jeg opfordrer til at man kigger på hjemmesiden, hvis man har et praktisk spørgsmål, siger Susanne Rystok.
Fakta
- Sundhedscenter Vest, Tarm-Foersum Gymnastikforening, Tarm Handelsstandsforening og Tarm Idrætscenter er gået sammen om at arrangere Ladywalk i Tarm i 2017.
- Det koster 125 kroner per person at være med ved tilmelding senest 1. maj.
- Der er to ruter: 7 km og 12 km. Ruterne er ens de første tre km, og man kan vente med at vælge, hvilken rute man vil gå, helt indtil de deles.
- Ladywalk finder sted mandag d. 29. maj klokken 18.30. Starten går fra Apoteker Rasmussens Plads, Tarm.
- 2.644 kvinder deltog i Ladywalk i Tarm i 2016
- 8. oktober 2024
Byrådet sender seks VE-projekter til ’videre bearbejdning’ - 18. oktober 2024
Hjemmeplejekontor får endelig nye lokaler - 1. oktober 2024
I fremtiden vil ældre i højere grad klare sig selv - 17. oktober 2024
Stor tilfredshed med Åkanden blandt borgerne - 11. oktober 2024
Ikke flere tricks i Streetparken i Skjern - 14. oktober 2024
Parat til start på Hvide Sandes nye helhedsplan