Flere unge vestjyder vælger erhvervsuddannelser

Begejstringen skinnede tydeligt igennem pressemeddelelsen fra Undervisningsministeriet, da man den 20. marts kunne offentliggøre, at 19,4 procent af de unge 9. og 10. klasseelever har søgt mod en erhvervsskole i år. Det var næsten ét procentpoint op fra sidste års tal – og for første gang i flere år en stigning frem for et fald i søgningen mod erhvervsuddannelser.

Den nationale målsætning er, at 25 procent af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020.

Med en søgning blandt eleverne i folkeskolens afgangsklasser på 24,7 procent i år står Ringkøbing-Skjern Kommune dermed langt bedre end landsgennemsnittet til at nå dén målsætning. Her er søgningen steget markant fra sidste års 21,9 procent af de unge 9. og 10. klasseelever. Og ambitionen er, at tallet skal højere op endnu:

- I Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede vi allerede for flere år siden en målsætning om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal søge mod erhvervsuddannelserne i 2020, siger formanden for kommunens Videnudvalg, Lennart Qvist.

Han glæder sig over, at så mange unge vestjyder nu aktivt vælger en erhvervsuddannelse til, og peger på en begyndende kulturændring i samfundet som en af de væsentligste årsager til, at flere unge søger mod erhvervsuddannelserne i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan:

- Det politiske ønske om at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne efterhånden understøttes af, at der igen er status i at kunne et håndværk.

Ikke nogen B-uddannelse

Det er en tendens, som leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i kommunen, Carsten Bjerg, kan nikke genkendende til:

- I årevis har der blandt mange været en opfattelse af, at en erhvervsuddannelse var en slags B-uddannelse – et lidt sølle alternativ for dem, der ikke kunne komme på gymnasiet. Der skal stadig en kulturændring til, og det kommer til at tage tid, men der er heldigvis efterhånden et mere nuanceret billede af, at der ikke er noget B-uddannelse over fx at blive mekaniker: Tværtimod kræver det et godt hoved, viden og kvalifikationer at blive mekaniker, siger han.

Desuden har et godt samarbejde mellem skoler, UU-vejledere, erhvervsskolerne og virksomhederne spillet en væsentlig rolle i, at så relativt mange 9. og 10. klasseelever i Ringkøbing-Skjern Kommune søger mod erhvervsuddannelserne, forklarer Carsten Bjerg og tilføjer, at virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt er meget positive i forhold til at tage lærlinge ind.

Han advarer dog imod at hvile på laurbærrene, blot fordi søgningen mod erhvervsuddannelserne er steget.

- Mange arbejdspladser i kommunen er meget produktionsorienterede, så vi skal være en af de kommuner, der trækker landsgennemsnittet op, siger han og peger på, at en række initiativer som fx erhvervspraktik for alle 9. klasseelever og et ”Virksomheden i skolen”-samarbejde mellem 7. klasser og lokale virksomheder, gerne skulle være med til at understøtte Ringkøbing-Skjern Kommunes bestræbelser på også i de kommende år at nå målsætningen om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse:

Kulturændring på vej

- Alle vil gerne have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og man har arbejdet for at højne anseelsen af at tage en erhvervsuddannelse. Tidligere har det været min fornemmelse, at gymnasiet har været et automatvalg for mange, siger Carsten Bjerg.

Han peger på, at en af årsagerne til, at mere end 70 procent af de unge vælger gymnasiet, skal findes i, at man er meget ung, når man i 9. klasse står og skal træffe en beslutning, der vil være afgørende for hele ens arbejdsliv:

- Her vælger nogle gymnasiet, fordi de så får yderligere tre år til at beslutte sig for, hvad de vil med livet.

Carsten Bjerg understreger, at UU-vejledningens opgave ikke er at overbevise de unge om, at de skal vælge den ene uddannelse frem for den anden, men at de unge skal lære om de forskellige uddannelsesmuligheder, så de kan træffe deres eget valg på det bedste grundlag.

- Så kan man spørge, hvem er det, der træffer beslutningen. Og her er der nok stadig en tendens til, at mange forældre råder deres unge hen imod gymnasiet, fordi det fremstår som det sikre valg. Målsætningen blandt politikerne er klar nok, men når det kommer til individplanet, er det så mig og mit barn, der skal hjælpe med at trække antallet af unge på erhvervsuddannelserne op? Her er der nok stadig en tendens til, at man vælger det ”sikre” og går gymnasievejen, siger han.

- Men erhvervsuddannelsen er også en sikker og god start på den videre færd efter grundskolen. Der er mange spændende muligheder for videreuddannelse med et svendebrev i hånden.

Carsten Bjerg tilføjer, at der ikke er noget i vejen med, at de unge vælger gymnasiet:

- Det vi siger er bare, at de skal ikke vælge gymnasiet, fordi de ikke kender til alternativerne. De skal lære, at der er gode muligheder og karriereveje i en erhvervsuddannelse, siger han.

Link til Undervisningsministeriets nyhed:

https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/mar/180320-nu-stiger-soegningen-til-erhvervsuddannelserne

FAKTA:

Nationalt er søgningen til erhvervsskolerne steget fra 18,5% i 2017 til 19,4% i 2018.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er de tilsvarende tal 21,9% i 2017 og 24,7% i 2018. Her har Videnudvalget besluttet en målsætning på 30 % i 2020, i modsætning til den nationale målsætning på 25% i 2020.

Udviklingen for 9. og 10. klasseelevers søgning til erhvervsskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune:

2012: 24,8%

2013: 25,7%

2014: 24,4%

2015: 22,0%

2016: 21,5%

2017: 21,9%

2018: 24,7%