Her finder du generel information om valg
Længere nede på siden kan du blandt andet se, hvordan du brevstemmer og læse om tilgængelighed på afstemningsstederne. Vælg dit emne, ved at klikke på emnerne herunder.
Afstemningssteder i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Du har mulighed for at stemme lige uden for stemmelokalet, hvis du af særlige årsager ikke kan komme ind.
- Det er også muligt at stemme i den bil, der har kørt dig til valgstedet, hvis det ikke er muligt for dig at komme ind i valglokalet.
Begge dele vil de valgtilforordnede eller valgstyrerne hjælpe dig med.
Har du svært ved at komme ind på dit afstemningssted på valgdagen på grund af handicap eller nedsat førlighed, kan du søge om at stemme ved et andet mere handicaptilgængeligt afstemningssted.
Afstemningsstedet vil i så fald blive flyttet til Rofi-Centret i Ringkøbing, hvor der er hæve-/sænkebord og et CCTV.
Ansøgningen, om at afgive stemme på et andet afstemningssted i kommunen, kan du hente på siden om det aktuelle valg, i god tid før valgdagen, der vil fristen for aflevering af ansøgning også fremgå.
Du kan også afhente eller bestille skemaet i Borgerservice på telefon 99 74 12 22.
På valgdagen vil der på alle valgsteder være hjælpemidler til rådighed, i form af sort pen, lup og LED-Lampe.
Du kan brevstemme i en hvilken som helst kommune i Danmark, du skal blot medbringe dit valgkort eller legitimation.
Fristen for at brevstemme kan du se på siden om det aktuelle valg.
Hvor
I Ringkøbing-Skjern kommune kan du brevstemme i Borgerservice i Skjern og i Ringkøbing.
Legitimation
Husk at medbringe legitimation i form af fx valgkort, sygesikring, pas eller kørekort, når du skal stemme.
Stem i eget hjem
Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på dit afstemningssted, kan du søge om at stemme i hjemmet.
Ekstraordinært åben
Der er altid ekstraordinært åben for brevstemmeafgivning forud for et valg.
Hjælpemidler til brevstemmeafgivning
Der vil være filtpen, lup og LED-Lampe til rådighed til brug ved afkrydsning på stemmesedlen. Desuden er der hæve-sænkebord og et CCTV til rådighed i Borgerservice Ringkøbing.
Brevstemmeafgivning i eget hjem
Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på dit afstemningssted, kan du søge om at stemme i hjemmet.
Hvornår kan der søges om at stemme i eget hjem
Når et kommende valg er aktuelt, vil det fremgår af hjemmesiden, hvornår der kan søges om at stemme i hjemmet.
Frist for ansøgning
Ansøgning om at stemme i hjemmet skal indgives skriftligt til Borgerservice.
Blanketten kan også afhentes eller bestilles i Borgerservice på tlf. 99 74 12 22.
Hvornår kan du afgive din stemme i hjemmet
Du vil få besked om, hvornår de tilforordnede vil besøge dig, for at tage imod din brevstemme.
Åbningstider for brevstemmeafgivning
Der er mulighed for at stemme både i og uden for den normale åbningstid i både Borgerservice Skjern og Ringkøbing forud for et valg.
Åbningstider for brevstemmeafgivning fremgår på siden om det aktuelle valg.
Her finder du Borgerservice
- Borgerservice Skjern, Finderupsvej 9, Skjern
- Borgerservice Ringkøbing, Ved Fjorden 6, Ringkøbing
I forbindelse med valg må du hænge valgplakater op på offentlige veje uden forudgående tilladelse fra kl. 12.00 den 4. lørdag før valgdagen.
Valgplakaterne og de midler, der er brugt til at hænge/sætte dem op med (strips, snore, spyd med videre) skal være taget ned igen senest kl. 24.00 otte dage efter valgdagen.
Læs mere om retningslinier for opsætning af valgplakater
Se reglerne om valgplakater på vejarealer i lov om offentlige veje
Kontaktperson i forbindelse med valgplakater:
Allan Jensen, vejtekniker, Land, By og Kultur - tlf. 99 74 18 06 / 40 59 29 48 - mail allan.jensen@rksk.dk
Tilskud til politisk arbejde efter partistøtteloven
Hvis du ønsker at stemme, skal du på valgdagen tage dit valgkort og gå ned til det valgsted, der er angivet på valgkortet, og afgive din stemme.
Valgstederne har åbent mellem kl. 8 og kl. 20.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at afstemningsstederne på visse småøer først åbner kl. 9.
I stemmelokalet har kommunalbestyrelsen valgt forskellige personer til at holde øje med, at stemmeafgivningen går rigtigt for sig.
I hver opstillingskreds vælger kommunalbestyrelsen en valgbestyrelse, som bl.a. skal sørge for stemmesedler og opslag på valgstedet. Valgbestyrelsen står også for den endelige optælling af stemmerne.
På hvert valgsted vil der også være mellem 5 og 9 valgstyrere, der er valgt af kommunalbestyrelsen. De skal sikre, at afstemningen går rigtigt for sig. Valgstyrerne er også med til at tælle stemmerne op.
Derudover er der en række tilforordnede vælgere, som kan udføre diverse opgaver i forbindelse med valget. Disse vælges også af kommunalbestyrelsen.
For at få udleveret din stemmeseddel på valgstedet skal du aflevere det valgkort, du har modtaget med posten, til valglisteføreren og oplyse din fødselsdato. Har du mistet dit valgkort, kan du få udskrevet et nyt på valgstedet, hvis du har medbragt identifikation - fx sundhedskort, kørekort eller pas. Det er altså ikke en betingelse for at få lov til at stemme på valgdagen, at du medbringer dit valgkort, så længe du medbringer legitimation.
Når du har fået udleveret din stemmeseddel på valgstedet, bliver du vist hen til et stemmerum, hvor du kan afgive din stemme uden at andre kan se, hvad du stemmer.
Folketingsvalg
På stemmesedlen til folketingsvalg skal du sætte et kryds i det firkantede afkrydsningsfelt enten ud for et parti (partistemme) eller ud for en person (personlig stemme). Du må kun sætte ét kryds, ellers kan din stemmeseddel være ugyldig.
Du kan selv bestemme, om du vil stemme på et parti eller afgive en personlig stemme på en af de kandidater, der stiller op for et parti, eller på en kandidat, der stiller op uden for partierne. Du kan også lade være med at afkrydse stemmesedlen. Det kaldes en blank stemme. En blank stemme er ugyldig og tæller ikke med, når man skal finde ud af, hvem der er valgt, men den tæller med som en afgivet stemme og dermed i den samlede valgdeltagelse.
Folkeafstemninger
På stemmesedlen til folkeafstemninger skal du sætte et kryds i det firkantede afkrydsningsfelt enten ud for ”Ja” (hvis du stemmer for lovforslaget) eller ud for ”Nej” (hvis du stemmer imod lovforslaget). Hvis du kommer til at sætte dit kryds forkert, kan du få udleveret en ny stemmeseddel.
Du kan også lade være med at afkrydse stemmesedlen. Det kaldes en blank stemme. En blank stemme er ugyldig og tæller ikke med, når man skal finde ud af resultatet af folkeafstemningen, men den tæller med som en afgivet stemme og dermed i den samlede valgdeltagelse.
Har du brug for hjælp til at sætte dit kryds, kan 2 tilforordnede vælgere eller valgstyrere hjælpe dig på valgstedet.
I stedet for den ene tilforordnede vælger eller valgstyrer kan du vælge en personlig hjælper, som du har tillid til, fx din ægtefælle, et andet familiemedlem eller en ven. I dette tilfælde ydes hjælpen således både af en myndighedsperson (tilforordnet vælger eller valgstyrer) og en person, du selv har valgt.
Hjælpen kan også i visse tilfælde ydes alene af en person, du selv har valgt, dvs. uden medvirken af en myndighedsperson. Dog er det en betingelse, at du udtrykkeligt og utvetydigt over for myndighedspersonen tilkendegiver, at du alene ønsker hjælp af den person, du selv har udpeget. Derudover er det en betingelse, at dit ønske om alene at få hjælp af den person, du selv har udpeget, er begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Du kan kun få hjælp til at udfylde/afkrydse stemmesedlen, hvis du utvetydigt er i stand til at tilkendegive over for den eller dem, der yder hjælp, hvad du ønsker at stemme, fx ja/nej ved en folkeafstemning eller et bestemt parti og/eller en bestemt kandidat ved et folketingsvalg.
Hvis du ikke kan komme ind i stemmelokalet på valgdagen, eksempelvis på grund af handicap eller nedsat førlighed, kan du bede om at stemme umiddelbart uden for stemmelokalet. Også dette vil de tilforordnede vælgere eller valgstyrerne hjælpe med.
Når du stemmer, kan du benytte de hjælpemidler, der stilles til rådighed.
Kommunerne skal stille en række hjælpemidler til rådighed på valgstederne. Det drejer sig om:
- en sort pen med en tykkere stregtykkelse, der gør afkrydsningen af stemmesedlen mere tydelig
- en ikke-håndholdt lup, der kan forstørre teksten på stemmesedlen og være en hjælp for vælgere med nedsat syn
- en ikke-håndholdt LED-lampe, hvor vælgeren kan regulere lysstyrke og lysfarve.
Derudover skal der på mindst ét valgsted i hver kommune være følgende hjælpemidler:
- et hæve-/sænkebord, der kan være en hjælp for vælgere, der er kørestolsbrugere
- et forstørrelsesapparat med en skærm af typen CCTV, hvor vælgeren kan regulere skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke.
Ved folkeafstemninger skal der også stilles en overlægsplade til rådighed. På overlægspladen skal ”Ja” og ”Nej” anføres med punktskrift, og ud for ”Ja” og ”Nej” skal der være udstansede huller til brug for afkrydsning af stemmesedlen. Overlægspladen er en hjælp for blinde og svagsynede.
Du skal som udgangspunkt stemme på det afstemningssted, du hører til. Men hvis du har nedsat førlighed eller har et handicap, der gør, at du ikke er i stand til at stemme på det valgsted, du er tilknyttet, kan du søge om at stemme på et andet afstemningssted i kommunen.
Ved folketingsvalg kan du tidligst søge om at skifte valgsted, når valget er udskrevet.
Enhver kan klage over et afholdt folketingsvalg eller en folkeafstemning, hvis man fx ikke mener, at afstemningen er foregået korrekt. Klagen skal sendes til indenrigs- og sundhedsministeren, men bliver afgjort af Folketinget.
Klagen skal være modtaget i Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest 1 uge efter valgdagen.
Hvornår modtager du dit valgkort
Du kan forvente at modtage dit valgkort senest 5 dage før et kommende valg.
Har du ikke modtaget et valgkort, eller er der fejl på dit valgkort, kan du kontakte Borgerservice, tlf. 99 74 12 22.
Valglisteføreren bruger valgkortet til at tjekke, at du står på valglisten, og at du ikke allerede har stemt. Du skal samtidig oplyse din fødselsdato.
Selvom du ikke har modtaget dit valgkort, eller hvis du har mistet eller glemmer at tage det med på valgdagen, kan du godt møde op på dit valgsted og stemme. Så skal du huske anden legitimation som fx sundhedskort (det gule sygesikringsbevis), kørekort eller pas.
Det er således ikke en betingelse for at få lov til at stemme på valgdagen, at du medbringer dit valgkort, så længe du medbringer legitimation.
Læs mere om:
Valgkort til kommunale og regionale valg og valgkort til folketingsvalg og folkeafstemninger
Følg valgets resultat
Når optællingen af valgresultatet går i gang kl. 20.00, kan du følge processen step for step online på kmdvalg.dk
Det er muligt at skifte mellem de typer valg der bliver afviklet den pågældende dag, ligesom det er muligt at følge et bestemt afstemningssted.
I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det betyder, at borgerne vælger repræsentanter til Folketinget, kommunalbestyrelser, regionsråd og Europa-Parlamentet. Det er de valgte repræsentanter, der på vegne af borgerne skal træffe politiske beslutninger.
Folketingets medlemmer vælges for 4 år ad gangen – det følger af grundloven. Den siddende statsminister kan dog når som helst inden for de 4 år udskrive nyvalg, dvs. også selvom der ikke er gået 4 år.
Ved et folketingsvalg skal der vælges 179 medlemmer til Folketinget. Der skal vælges 175 medlemmer i Danmark, to i Grønland og to på Færøerne.
Vælgere, der kan stemme til folketingsvalget, kan enten stemme på et af de opstillede partier, en kandidat, der er opstillet for et parti, eller en kandidat, der er opstillet uden for et parti (løsgænger).
En folkeafstemning er en afstemning blandt alle danske vælgere om en bestemt sag. Folketinget kan til enhver tid vælge at afholde en folkeafstemning (vejledende), men der er dog også nogle situationer, hvor Folketinget skal afholde en folkeafstemning (bindende). Det følger af grundloven, hvornår der skal afholdes en bindende folkeafstemning.
Ved folkeafstemninger er der tale om direkte demokrati, da Folketinget her spørger de danske vælgere, om de er for eller imod en konkret sag.
Den seneste folkeafstemning i Danmark fandt sted onsdag den 1. juni 2022. Her skulle danskerne skal stemme ja eller nej til dansk deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Tidligere folkeafstemninger blev afholdt i 2015, 2014 og 2009. Den 3. december 2015 stemte danskerne nej til omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning i Danmark. Den 25. maj 2014 stemte danskerne ja til Patentdomstolen. Den 7. juni 2009 stemte danskerne ja til at ændre tronfølgeloven. Ændringen betyder, at det altid er den førstefødte (dvs. uanset barnets køn), der skal være regent i det tilfælde, hvor den siddende regent dør eller frasiger sig tronen. Derudover har der tidligere været flere folkeafstemninger om EU-spørgsmål.
Danmark er inddelt i 98 kommuner og 5 regioner. Kommunalbestyrelsen (i kommunen) og regionsrådet (i regionen) har hver især selvbestemmelse over en række områder (kommunalt selvstyre).
Valg til kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal afholdes hvert fjerde år. Valget afholdes altid den tredje tirsdag i november i valgåret.
Det næste kommunale og regionale valg afholdes tirsdag den 18. november 2025.
Danmark er med i Den Europæiske Union, og danskerne skal derfor vælge danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Der er for tiden 14 danske medlemmer af Europa--Parlamentet, og danskerne skal fremover vælge 15 danske medlemmer.
Der afholdes valg hvert 5. år.
Det næste Europa-Parlamentsvalg i Danmark er søndag den 9. juni 2024.
Enhver vælger kan klage over et afholdt valg eller en folkeafstemning, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmer ikke er foregået korrekt.
Klager over et afholdt folketingsvalg, en folkeafstemning eller et Europa-Parlamentsvalg skal sendes til indenrigs- og sundhedsministeren, men bliver afgjort af Folketinget. Klagen skal være modtaget i Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest ugedagen efter valgdagen.
Ønsker du at klage over Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024, skal klagen være modtaget i Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest søndag den 16. juni 2024.
Klager over afholdte kommunale eller regionale valg skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet senest ugedagen efter valgdagen. Kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets afgørelse kan indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
