Referat: 6. maj 2024 kl. 18:00

Finderup Forsamlingshus, Skjernvej 6, Finderup, 6900 Skjern
Landdistriktsrådet

Deltagere

  • Karin Neesgaard Nielsen
  • Marie Nielsen
  • Henrik Hammelsvang
  • Irvin Christensen
  • Bjarne Svendsen
  • Marie Kamp From
  • Rita Byskov
  • Irene Lund Pedersen
  • Dan K. Jørgensen
  • Jens Erik Damgaard
  • John Fisker Jacobsen
  • Jes Nissen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af referat fra sidste møde

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Godkendelse af referat fra sidste møde i Landdistriktsrådet.

Indstilling

Det indstilles, at referatet godkendes.

BilagBeslutning

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsordenen til dagens møde

Sagsnr:

Indstilling

Det indstilles, at dagsordenen godkendes.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Orientering fra Landdistriktsrådets formand

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Der gives en orientering fra formanden: 
  1. Formandskabet har aftalt med borgmesteren, at Ringkøbing-Skjern Kommune, med udgangspunkt i konkrete eksempler fra landsbyer og landdistrikter, inviterer pengeinstitutter til en dialog om, hvorfor det tilsyneladende er svært at låne penge til byggeri og renovering af ejendomme på landet. En opfordring til at indsende konkrete eksempler til sekretæren for Landdistriktsrådet er sendt ud til borger- og sogneforeningerne. Møderne finder sted efter sommerferien. Landdistriktsrådets medlemmer opfordres til at følge op på initiativet og spørge ind til konkrete eksempler, så formandsskabet går til mødet med konkrete cases i forhold til den enkelte bank.
  2. Landdistrikternes Årsmøde afholdes den 24. maj i Skive. Ønsker flere af Rådets medlemmer at deltage er tilmeldingsfristen i dag mandag den 6. maj.
  3. Landdistrikternes Fællesråd inviterer igen til den årlige "Årets Landsby" konkurrence. Deadline for ansøgning er den 13. juni. Tag fat i Landdistriktsteamet, hvis I ønsker sparring omkring ansøgningen. Se mere på landdistrikternes fællesråds hjemmeside.
  4. Møde om energifællesskaber i september med Ulrik Jørgensen: Vær med til at sprede budskabet om en spændende aften. Der er plads til alle. Det er onsdag den 4. september.
  5. Ordstyrer fremadrettet.

 

 

Indstilling

Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

  1. Landdistriktsrådets formand og næstformand ønsker at indsamle konkrete indsamle eksempler på sager, hvor det har været svært:

    • at låne penge
    • hvor låne rammen er sat urimelig lavt
    • hvilke banker/finansieringsinstitutter, der er involveret.

     

    Eksemplerne indsamler vi henover foråret og efterfølgende indkaldes de forskellige banker til en snak med udgangspunkt i fakta efter sommerferien.

     

    Venligst send eksemplerne til Landdistriktsrådets sekretær  - og ring endelig til Bjarne Christensen, hvis noget er uklart.

     

    Invitationen til temamødet den 4. september indeholder en beskrivelse af, hvad energifællesskaber er. Det kan være relevant for mange - så en opfordring til, at man læser beskrivelsen. 

     

     

     

    Taget til efterretning. 

     

     

     

     

     

     

     

     

 

 

Kopier link til punktet  -   Print

4: Temadrøftelse: Hvad sker der med udviklingen i landdistrikterne når institutioner lukker

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Rådsmedlem Dan K. Jørgensen har foreslået en temadrøftelse omkring udviklingen i landdistrikter og landsbyer, når institutioner lukker/lukkes ned. Dan K. Jørgensen fortæller indledningsvis om baggrunden for at bringe temaet op.

Administrationen har til temaet indsamlet diverse data til belysning af temaet. De er vedlagt som bilag. De kommenteres under punktet.

Det korte budskab er, at der ikke danner sig et entydigt billede af konsekvenserne, når institutioner eller butikker lukker.

Landdistriktsrådet får samtidig en orientering om, hvordan Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder med profilering og bosætning.

Desuden kort drøftelse af den forrige Landdistriktsministers borgermøde på Fjordvang Efterskole den 20. november 2023, hvor bl.a. Formanden stillede spørgsmål til planlovens muligheder for bebyggelse i det åbne land.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Til drøftelse.

BilagBeslutning

Landdistriktsrådet besluttede at drøfte udviklingen i landdistrikterne løbende, og hvad der kan gøres af positive tiltag for at vende befolkningsudviklingen. Det er en kompleks problemstilling og der kan ikke angives generelle brugbare svar på, hvad der virker. 

Tak til Dorthe Frydendahl fra Profilering og Bosætningsteamet for en spændende gennemgang af de tiltag, som kommunen arbejder med for at tiltrække flere borgere.

Henrik Hammelsvang har rundsendt et forslag i Landdistriktsrådet, som med udgangspunkt i erfaringer fra Norge, omhandler unges bevidsthed om deres hjemegn og hvorledes dette kan medvirke til positiv befolkningsudvikling. Ideen drøftes videre. 

I øvrigt opfordres til at kigge ind i de rapporter som ligger i regi af Landdistrikternes Fællesråd og Videncenter for Landdistrikter. Se https://www.landdistrikterne.dk/Vidensbank/ 




Kopier link til punktet  -   Print

5: Erfaringer med samkørsel og brug af samkørsels-app

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Landdistriktsrådet drøfter fortsat en eventuel anbefaling til Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget og i sidste ende Økonomiudvalget om valg af samkørsels-app til understøttelse af mobiliteten i landdistrikterne. Til den videre drøftelse er NABOGO blevet bedt om at dokumentere udbredelsen pt.

Samkørsels-appen NABOGO er efterhånden ganske udbredt. Firmaet loggede sidste år 230.000 påstigninger i samkørsel og trenden går mod 500.000 påstigninger i samkørsel i år. NABOGO er i 30+ kommuner i Danmark, 9 i Holland, 7 i Norge og 5 i Sverige. Dertil har NABOGO for nylig indgået en aftale med Region Syddanmark om unges mobilitet, der blandt at betyder at firmaet også har fået godt gang i samkørsler til og fra ungdomsuddannelserne i Varde.

Lignende aftale er på vej Region Midt: Der er indgået en indkøbsaftale, som underskrives af Regionen i begyndelsen af juni måned. Det betyder at, NABOGO´s opstarts fee falder med ca. 75% for kommunerne i Region Midt.

NABOGO fortæller: Hvis man skal pege på en rimelig sammenlignelig midtjysk landdistriktskommune, så er Syddjurs Kommune, måske et godt eksempel. Knap 45.000 indbyggere og 2 mindre centerbyer, Rønde og Ebeltoft. Vi startede tidligt i 2023. I Syddjurs har vi nu 926 aktive brugere, som i alt har gennemført ca. 12.000 passagerrejser. (ca. 10.000 i 2023). Den seneste halvårsrapport er vedhæftet. Interessant nok, så har vi faktisk også 215 brugere fra Ringkøbing-Skjern, hvoraf mange brugte NABOGO sidste efterår og i alt har gennemført 452 samkørsler.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Der redegøres for økonomien i mødet.

Indstilling

Til drøftelse.

BilagBeslutning

Landdistriktsrådet besluttede, at sende sagen videre til Økonomiudvalget med henblik på, at Ringkøbing-Skjern Kommune vælger NABOGO som samkørselsapp til Ringkøbing-Skjern Kommune med udgangspunkt i den fælles kommunale indkøbsaftale som Region Midt har indgået. 

Kopier link til punktet  -   Print

6: Ansøgning fra Stadil-Vedersø om midler til frilandsbyprojektet

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Projektgruppen ønsker at grundlægge et "Naboskab" i Stadil-Vedersø.
Et Naboskab er et bofællesskab skabt fra bunden, hvor firmaet
Naboskaber hjælper med samskabelse gennem hele processen. Vi
søger midler til startpakke og ideskitser udarbejdet af Naboskaber
sammen med bosætningsgruppen i Stadil-Vedersø.
Stadil-Vedersø er blevet udpeget som Frilandsby af ministeriet for
landdistrikter (se bilag 1) I vores ansøgning til at blive Frilandsby søgte vi
om at oprette 3-6 lejeboliger/byggegrunde i form af Tiny Houses, et
fælleshus, en fælles køkkenhave og muligvis fælles grøn energiløsning.
Vores udfordring i forhold til projektet er placeringen, da Planloven gør,
at vi ikke kan lave lejeboliger/byggegrunde i åbent land/udenfor byzonen
på grund af indefra-og-ud-princippet. Dette kan vi nu få lov til at udfordre, da vi er
udvalgt som Frilandsby, hvilket er utrolig spændende.
Vi er dog blevet klogere på vores projekt siden ansøgning. Tiny Houses er
økonomisk tunge i kvadratmeterpris, da disse på trods af størrelsen skal
overholde bygningsreglementet ligesom lejeboliger i almindelig
størrelse, hvilket gør dem meget dyre i husleje. Heldigvis er vores projekt
formbart - vi skal altså ikke holde os til det ansøgte, hvorfor vi vil forme et
nyt projekt, som i vores øjne er mere realiserbart, men hvor der fortsat er
fokus på mere bæredygtige boligformer.
I processen omkring at blive Frilandsby mødte vi Levi Dørken til et
Frilandsby-arrangement i Odder. Levi Dørken er grundlægger af
Naboskaber og Arkitektstuen Arken. Links:
- https://www.naboskaber.dk/
- https://www.tegnestuenarken.dk/

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Frilandsby-anmodningerne udfordrer Planloven, hvilket projektet her også gør. Det fordrer et stærkt projekt med gode argumenter for at gennemføre det. Firmaet Naboskaber er specialister i at skabe fællesskab omkring en udfordrende ide.

Økonomi

Stadil-Vedersø ansøger om 75.000 kr. 

Effektvurdering

Projektet vil give et unikt rygstød til lokalsamfundet og det vil blive til stor inspiration for andre landsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Indstilling

Til drøftelse og beslutning.

BilagBeslutning

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Præsentation af modeller for uddeling af VE-midler til borgere og lokalsamfund

Sagsnr: 24-010454

Sagsfremstilling

Landdistriktsrådet får på mødet præsenteret eksempler på forskellige modeller for uddeling af VE-midler til borgere og lokalsamfund. Modellerne er udviklet i 3 forskellige områder – heraf to i Ringkøbing-Skjern Kommune og et projekt fra Vesthimmerlands Kommune. Modellerne kan bruges som inspiration til dialogen mellem projektudviklere og borgere i forbindelse med udvikling og opstilling af VE-anlæg. 

Tre projektområder

  • Modellen fra Nørhede-Hjortmose - administreres af et underudvalg under No Sogneforening og Ølstrup Udviklingsselskab. Se mere her: www.nosogn.dk
  • Model der er på vej fra Nørrekær Enges Vindmølleforening i Vesthimmerland Kommune: 
https://noerrekaersenge.dk/

Yderligere inspiration

Derudover er der inspiration at finde i byrådets signaler om lokal værdiskabelse i forbindelse med opstilling af store VE-anlæg (solceller, vindmøller og biogas). Se vedhæftede fil.

Landdistriktskoordinatoren har endvidere fået dette input fra Landdistrikternes Fællesråd: 

Landdistrikternes Fællesråd (LF) skriver: "Vi har udviklet vores eget bud på, hvordan de nationale VE-kompensationsordninger burde være skruet sammen. Her mener vi bl.a. at 15 pct. af værdiskabelsen bør blive lokalt til fordeling mellem naboer, lokalsamfund og kommune. Det er en væsentlig større kompensation end de nationale ordninger (ve-bonus og grøn pulje). ... [Læs] mere om det her: https://www.landdistrikterne.dk/wp-content/uploads/sites/5/2023/12/Notat-om-kompensation-til-naboer-og-lokalsamfund-ifm.-VE-paa-land.pdf 

Ovenstående er et bud på en ændring af eksisterende ordninger, men kan selvfølgelig også bruges i forhandlingerne med VE-udviklere til lokale kompensationsaftaler".

LF skriver endvidere, at de "er i gang med et projekt, der skal undersøge, hvordan man skaber lokal opbakning til nye VE-projekter. I den forbindelse ser vi også på, hvordan kommunerne prioriterer midler fra grøn pulje. Projektet er dog stadig i sin opstartsfase, så det er for tidligt at konkludere, hvad der virker".

Følg evt. Landdistrikternes Fællesråd her.

 

Indstilling

Landdistriktsrådet bedes drøfte modellerne og tage dem med i den fremtidige dialog med borger- og sogneforeningerne.

BilagBeslutning

Landdistriktskoordinator Lotte Finnerup præsenterede forskellige indsamlede modeller fra kommuner i Danmark. Landdistriktsrådet besluttede at arbejde videre med udbredelsen af den viden, som allerede er tilgængelig.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Landdistriktsrådets rolle i processen vedrørende nye VE-anlæg

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Formanden skrev følgende til Landdistriktsrådet den 3. april 2024 i en mail som forberedelse til de kommende områdemøder:

Nu er områdemøderne på trapperne, og her er lidt vejledning - som I selv bestemmer, om I vil benytte.

Orientering om den kommende proces i kommunen vedrørende nye VE anlæg – herunder præsentation af en ny hjemmeside https://sologvind.rksk.dk/ som kan give svar på en lang række spørgsmål om processen og tidsplanen i Byrådet.

Landdistriktsrådet medvirker til kommunikationen omkring proces og fakta uden at være for eller imod VE-anlæg. Det kan selvfølgelig være vanskeligt, da medlemmerne af Landdistriktsrådet vel alle har en personlig holdning.

Landdistriktsrådets opgave er at formidle proces og fakta.

Det er også vigtigt, at få sagt, at LDR ikke er beslutningstager - det er Byrådet. 

Byrådet besluttede den 12. marts at bevilge midler til en VE-facilitator med udgangspunkt i følgende tilgang: "Det er afgørende, at der er gennemsigtighed i processerne. Dialog mellem lokalsamfundene, borgere, lodsejere, VE-udviklere og kommunen skal bidrage til, at VE-projekter skaber værdi og positiv udvikling lokalt. I den åbne og ærlige dialog kan der sammen findes frem til løsninger, der giver værdi. I forlængelse heraf foreslås etableret en VE-facilitator funktion, der netop kan sikre borgerinddragende processer, videndeling, god dialog og lokale samarbejder mellem lokalsamfundene, borgere, lodsejere, VE-udviklere og Ringkøbing-Skjern Kommune - med det formål at opstille yderligere VE-anlæg, der bidrager til førnævnte mål samtidig med, at der skabes lokal indsigt og lokal værdi".

 

Indstilling

Til drøftelse.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Områdemøderne har været præget af et stort fokus på den kommende proces for Byrådets beslutninger om etablering af yderligere VE-anlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune - herunder, hvordan og hvornår borgerne i landsbyer og landdistrikter bliver inddraget i beslutningsprocesserne.  Der er et stort fokus i områdemøderne på både mulige konsekvenser for lokalmiljøet ved opstilling af flere anlæg, og ligeledes et stort fokus på, hvilken lokal værdiskabelse, eventuelle nye VE-anlæg kan kaste af sig.

Landdistriktsrådets rolle er fortsat at bidrage med viden omkring processen i kommunen - herunder at medvirke til udbredelse af viden fra andre kommuner som står i en lignende situation, ligesom den nye hjemmeside sologvind.rksk.dk er er blevet markedsført og gennemgået i områdemøderne.

Fortsat er der et stort behov for at lytte til borgernes spørgsmål og understøtte processen med information i vores kommune.

Landdistriktsrådet besluttede derfor at nedsætte en arbejdsgruppe til at planlægge en temaeftermiddag/aften til opfølgning på temaet i årsmødet sidste år i Nr. Vium om lokal værdiskabelse. Aftenen vil også blive brugt til at informere om modeller for lokal værdiafkast; en viden som er indsamlet fra andre kommuner, og som er lagt på kommunens nye hjemmeside www.sologvind.rksk.dk 

Arbejdsgruppen består af formand Bjarne Svendsen, Næstformand Jes Nissen og medlem af Landdistriktsrådet og Byrådsmedlem Irene Lund Pedersen. Administrationen yder nødvendig support til etableringen af informationsaftenen og sikrer koordinering med kommunens  mødeplanlægning i øvrigt omkring VE-udbygningen.





Kopier link til punktet  -   Print

9: Orientering fra landdistriktsteamet

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Landdistriktsteamet orienterer om aktuelle projekter/opgaver:

  1. Bredbåndspuljen 2024
  2. Temadag med Realdania "Sådan ligger landet".
  3. Opstart af Ålandet (Ildsjæle-projekt langs Skjern Å deltaet og et samarbejde mellem Ikast-Brande, Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner).
  4. Drivvejens kortlægning, fase 1,  er skudt i gang.

Indstilling

Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Blev taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Gensidig orientering og videndeling

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Landdistriktsrådet deler viden og erfaringer omkring de netop gennemførte områdemøder. Giver det anledning til, at vi have det på som punkt næste gang? Herunder drøfte, om mødeformen skal fortsætte uændret - eller laves om i 2025.

Vi har aftalt et temamøde den 4. september om energifællesskaber. Andre temaer?

 

Indstilling

Til overvejelse.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Landdistriktsrådet fastholder konceptet for områdemøderne med følgende justerringer:

  • Møderne bookes allerede i efteråret(et halvt år i forvejen).
  • Landdistriktsrådet vælger et overordnet aktuelt tema. I foråret 2025 kan det eksempelvis blive kulturforståelse, så vi bliver bedre til at byde vores nye borgere velkomne. 

Kopier link til punktet  -   Print

11: Pressekontakt

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Det er et fokuspunkt for Landdistriktsrådet at fastholde og forbedre pressekontakten.

Indstilling

Det indstilles, at mulige emner for pressen drøftes og besluttes.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Vi skal i pressen med

  1. Bevillingen til Stadil-Vedersø
  2. Lånesagen: Vores indsamling af information. 
  3. Generel information om Landdistriktsrådet.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Punkter til næste møde

Sagsnr:

Indstilling

Det indstilles, at Landdistriktsrådet drøfter og beslutter punkter til næste Landdistriktsrådsmøde.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Energifællesskaber: Hvordan får vi udbredt viden om det, så folk møder op. 

Områdemøderne i foråret 2025: Planlægning og fælles tema. 

 

Kopier link til punktet  -   Print

13: Eventuelt

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Byrådsmedlem og medlem af Landdistriktsrådet Marie Kamp From går snart på barsel og afløses af Bent Brodersen i Landdistriktsrådet i barselsperioden. 

 

Tak til Finderup Forsamlingshus for husly og gode rammer til mødet. 


Kontaktoplysninger
Politisk Administrativt Sekretariat
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing