Referat: 8. juni 2023 kl. 15:30

Mødelokalet, Rødkløvervej 4, Ringkøbing
Handicaprådet

Deltagere

  • Gitte Foldager Pedersen
  • Anne Trine Larsen
  • Line Loldrup
  • Karsten Jensen
  • Carsten Bjerg
  • Helene Madsen
  • Kim Ulv Christensen

Fraværende

  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden og referat

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Godkendelse af referat fra sidste møde samt dagsorden til dagens møde.

Indstilling

Til godkendelse.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Referat og dagsorden blev godkendt.

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

2: Individuelt Planlagt job eller uddannelse med Støtte (IPS)

Sagsnr: 23-002513

Sagsfremstilling

Heidi Iversen og Rikke Blæsbjerg deltager i mødet kl. 15.30, hvor de vil orientere om, hvordan de arbejder med IPS.

Indstilling

Til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Heidi Iversen og Rikke Blæsbjerg orienterede om IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte).

IPS modellen er bygget op omkring 8 principper. Alle kandidater skal være i behandling i Regionspsykiatrien og være motiveret for arbejde eller uddannelse. En IPS medarbejder er både virksomhedskonsulent, mentor og myndighedssagsbehandler. Formålet med IPS er at få kandidaten i job så hurtigt som muligt. Der er en tro på, at mennesker får det bedre af at arbejde. Der er evidens for metoden.

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

3: Vilkår for Handicaprådet og Ældrerådet - høring

Sagsnr: 23-010989

Sagsfremstilling

Leder af Politisk Administrativt Sekretariat, Lisa G. Østergaard deltager i behandlingen af punktet kl. 16.00.

Resumé

Et mindretal i Ældrerådet har stillet spørgsmål til administrationen om vilkårene for rådets medlemmer. Det er ikke helt klart for medlemmerne, hvilke udgifter der kan godtgøres, og hvilke der ikke kan.

Administrationen har derfor udarbejdet forslag til vilkår for Handicaprådet og Ældrerådet. Disse forslag til vilkår foreligger nu, og de sendes hermed i høring i begge råd. Der er ikke forskel på forslagene til vilkår for de to råd.

Administrationens forslag til vilkår samt rådenes høringssvar bliver behandlet i Økonomiudvalget og Byrådet.

Høringssvar skal tilgå administrationen senest 1. juli.

Sagsfremstilling

Som nævnt ovenfor har et mindretal i Ældrerådet stillet spørgsmål til administrationen om vilkårene for rådets medlemmer. Administrationen har drøftet vilkårene for de to råd samt lovgrundlaget på området. Sidstnævnte præciseres i afsnittet Lovgrundlag og juridisk vurdering.

Rådsarbejde udføres ved hjælp af digitale løsninger. Begge råd har fået udleveret iPads til brug ved læsning af dagsordener, referater, noteskrivning m.v. Denne praksis fortsætter. Det skal nævnes, at medlemmer af Byrådet ligeledes benytter iPads.

Administrationen tilbyder at sætte SIM-kort i de udleverede iPads således, at internettet kan tilgås via mobilnettet. SIM-kort isættes efter anmodning fra det enkelte rådsmedlem, og udgiften til disse finansieres af rådenes budgetter. Dette tilbud gælder de iPad-modeller, hvor der kan isættes SIM-kort. 

Administrationen stiller fortsat mødelokaler og sekretariatsbetjening til rådighed for begge råd. I mødelokalerne er der adgang til trådløst internet, hvilket betyder, at iPads uden SIM-kort kan anvendes under møderne. iPads uden SIM-kort kan desuden anvendes i eget hjem ved at forbinde til eget trådløse internet. Derudover skal det nævnes, at iPads kan benyttes til gratis videosamtaler og telefonsamtaler (via såkaldt face time-funktion).

Forslag til vilkår for Handicaprådet er vedlagt som bilag. Det skal bemærkes, at administrationens forslag til vilkår for Ældrerådet ikke afviger fra forslaget til Handicaprådet.    

Proces:
17. maj: Administrationen beslutter, at der skal udarbejdes forslag til vilkår for Handicaprådet og Ældrerådet.

8. juni: Forslag til vilkår sendes i høring i Handicaprådet.

20. juni: Forslag til vilkår sendes i høring i Ældrerådet.

1. juli: Frist for indsendelse af høringssvar. 

8. august: Forslag til vilkår samt høringssvar behandles i Økonomiudvalget.

15. august: Forslag til vilkår, høringssvar samt Økonomiudvalgets beslutning behandles i Byrådet.

16. august: Formandskabet for hhv. Handicaprådet og Ældrerådet samt fagchefer for hhv. Handicap & Psykiatri og Sundhed og Omsorg orienteres om Byrådets beslutning.

Byrådets beslutning træder i kraft fra og med 15. august.

Leder af Politisk Administrativt Sekretariat, Lisa G. Østergaard, deltager i behandlingen af sagen på Handicaprådsmødet den 8. juni, Ældrerådsmødet den 20. juni og Økonomiudvalgsmødet den 8. august.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ældreråd: Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, §31.

Handicapråd: Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, §37.

Lov om kommunernes styrelse, §16.

Medlemmer af Handicaprådet og Ældrerådet har ret til at modtage diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 i lov om kommunernes styrelse.

Ved deltagelse i aktiviteter nævnt i § 16 skal medlemmerne have:

  • godtgørelse for dokumenterede nødvendige udgifter til børnepasning
  • befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet
  • godtgørelse af dokumenterede nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap
  • godtgørelse af dokumenterede nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende.

Bemærk at der skal være en dokumenteret udgift at godtgøre.

Byrådet kan beslutte at godtgøre andre udgifter:

Byrådet kan beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med deltagelse i de i § 16 nævnte møder m.v. eller at yde anden støtte i forbindelse med deltagelse i møderne.

Det er en betingelse, at støtten har nær sammenhæng med det kommunale hverv. Byrådet kan beslutte at godtgøre udgifter, der har nær sammenhæng med medlemmets kommunale hverv, f.eks. udgifter til telefonabonnement, internetadgang, avishold, kopiering m.v. eller sekretærhjælp m.v., mobiltelefon, computer, tablet, printer og internetforbindelse.

Bemærk at der skal være en dokumenteret udgift at godtgøre.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen anbefaler, at:

  • Handicaprådet afgiver høringssvar til sagsfremstilling og forslag til vilkår.
  • Økonomiudvalget behandler indkomne høringssvar og indstiller administrationens forslag til vilkår for Handicaprådet og Ældrerådet til godkendelse i Byrådet.
  • Byrådet behandler indkomne høringssvar samt indstillingen fra Økonomiudvalget og godkender administrationens forslag til vilkår for Handicaprådet og Ældrerådet.

BilagBeslutning

Lisa G. Østergaard præciserede at kørsel er ikke nævnt i forslaget. Der bliver tilføjet, at kørsel er til lav takst. Handicaprådet ønsker, at de medlemmer der har store biler (kassevogne) får høj takst.

Der er enighed i Handicaprådet om, at det er et fint forslag. Handicaprådet ønsker, at det skal præciseres, om stedfortræder skal have diæter og mulighed for lån af Ipads. Sim kort er ikke vigtig for Handicaprådet. Handicaprådet ønsker, at Tilgængelighedsudvalget kan få samme vilkår som Handicaprådet særligt omkring kørepenge og diæter. Handicaprådet ser ikke, at vilkår omkring antallet af møder og Ipads skal gælde for Tilgængelighedsudvalget.

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

4: Budget 2024 - 2027 - høring

Sagsnr: 23-001179

Sagsfremstilling

Drøftelse af høringsmateriale vedr. Børn og Familie og Handicap og Psykiatri med henblik på afgivelse af høringssvar.

Handicaprådet har mulighed for at afgive høringssvar til materiale udsendt efter budgetkonferencen senest den 11. september 2023.

Indstilling

Det indstilles, at der afgives høringssvar til materialet fra Børn og Familie og Handicap og Psykiatri.

BilagBeslutning

Materialet blev gennemgået.

Børn og Familie har endvidere et anlægsforslag omkring indretning af ny tandpleje i Skjern.

Handicaprådet udtaler følgende omkring materialet fra Børn og Familie:
Det er positive ting, der er kigget på. Der er ikke forslag, der har direkte indvirkning på Handicaprådets område.

Handicaprådet udtaler følgende omkring materialet fra Handicap og Psykiatri:
Det er store besparelsesforslag og besparelserne kommer til at ramme mange borgere. Rådet har særlig opmærksomhed på gruppetilbud i forhold til omfanget om muligheden for individuelle forløb, den uvisiterede cafe på Herningvej i forhold til om borgerne skal henvises til den uvisterede cafe i Smedegade og om de har gavn at et tilbud der eller det er mere hensigtsmæssigt at henvise til frivillige tilbud. Det er relevante anlægsforslag f.eks. elbiler.

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

5: Magtanvendelsesstatistik Handicap og Psykiatri 2022 - høring

Sagsnr: 23-010862

Sagsfremstilling

Det fremgår af retningslinjerne for behandling af sager om magtanvendelse, at der én gang årligt skal forelægges redegørelse for Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget vedrørende indberettede magtanvendelser.

Der foreligger nu statistik for 2022 for Handicap og Psykiatri.

Det drejer sig om foranstaltninger, som der under særlige omstændigheder og med opfyldelse af særlige vilkår kan gives tilladelse til eller, som kan vurderes at have hjemmel i serviceloven.

Der er tale om afværgehjælp, fastholdelse med videre, særlige døråbnere, anvendelse af stofseler, tryghedsskabende velfærdsteknologi, låsning og sikring af yderdøre og vinduer samt kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer

Endvidere indgår magtanvendelser, som er foretaget uden hjemmel i serviceloven. Disse omfatter uberettiget fastholdelse, magtanvendelser foretaget i nødværge, magtanvendelser foretaget i nødret,  og magtanvendelser omfattet af lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Handicap og Psykiatri behandler udelukkende indberetninger, hvor Ringkøbing-Skjern kommune er handlekommune.

Antallet af magtanvendelser varierer fra år til år og foretages i såvel kommunens egne tilbud som i tilbud købt uden for kommunen.

Der er nedsat en følgegruppe vedr. magtanvendelse med repræsentanter fra Handicap og Psykiatri.

Følgegruppen vurderer ansøgninger om forhåndsgodkendelser og indberetninger om akut magtanvendelse.

Der har i 2022 været stor fokus på magtanvendelses området, i tilbuddene arbejdes der generelt med at tilrettelægge pædagogikken og hjælpen til den enkelte, så magtanvendelse kan undgås.

Følgegruppen har løbende undervist ansatte fra kommunens tilbud om reglerne samt gjort sig tilgængelig for tilbuddene.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lovbekendtgørelse om social service (LBKG nr. 170 af 24.01.2022)

Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter lov om social service (BEK nr. 1239 af 22.11.2019)

Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service (BEK nr. 13 af 06.01.2022)

Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (LBK nr. 126 af 27.01.2019)

Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper (VEJ nr. 10148 af 14.12.2019)

Statistikken indeholder foranstaltninger henhørende under servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor alle voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Øget fokus på området med dialog mellem Følgegruppen vedr. magtanvendelse og centrene, undervisning og målrettet pædagogisk indsats skal medvirke til, at antallet af magtanvendelser nedbringes. Det er imidlertid et område, som er afhængig af tilstrækkelig personaledækning, for at fastholde en positiv udvikling.

Det bemærkes, at et øget kendskab til magtanvendelsesreglerne kan medføre en stigning i antallet af indberettede magtanvendelser, idet alle indgreb med magt dermed indberettes.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Handicaprådet afgiver høringssvar. 

BilagBeslutning

Handicaprådet konstaterer, at statistikken for 2022 er lavet og det er spændende data. Handicaprådet kan ikke udtale sig om, antallet af magtanvendelser, da det er svært at vide, hvorfor antallet er steget. Handicaprådet påpegede vigtigheden af, at medarbejderne kan kendskab til magtanvendelsesreglerne.

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

6: Sundhedsaftalen 2024-2027 - høring

Sagsnr: 23-002513

Sagsfremstilling

Sundhedssamarbejdsudvalget i Region Midtjylland fremsender udkast til Sundhedsaftalen 2024 - 2027 - Nærhed, tilgængelighed og sammenhæng for borgeren, med henblik på afgivelse af høringssvar.

Indstilling

Til drøftelse og afgivelse af høringssvar. Høringsfrist til Sundhedssamarbejdsudvalget 25. august 2023.

BilagBeslutning

Handicaprådet udtaler, at det er godt, at der er fokus på borgerne, og der er gode elementer i aftalen.

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

7: Opfølgning på dialogmøde med Social- og Sundhedsudvalget

Sagsnr: 23-001179

Sagsfremstilling

Opfølgning på dialogmødet med Social- og Sundhedsudvalget den 3. maj 2023, hvor følgende emner var på dagsordenen:

  • Frikommuneforsøg
  • Nærhospitalet
  • Konsekvensberegninger på kommende besparelser i kommunen
  • De nye politikker
  • Evaluering af, om den tidligere handicappolitik har haft en effekt og om den har givet læring?

Er der emner, Handicaprådet ønsker at arbejde videre med?
Vi benytter metoden tænk-tal-del.

Indstilling

Til drøftelse og beslutning om, hvorvidt der er emner, der skal arbejdes videre med.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Det var et fint møde. Udbyttet af mødet var tættere relationer og forståelse af hinanden, hvilket fremmer samarbejdet. Næste gang der skal holdes dialogmøde er ønsket, at Handicaprådet har møde inden Ældrerådet.

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

8: Tilretning af vedtægter for Handicapprisen

Sagsnr: 23-010929

Sagsfremstilling

Udpegning af repræsentanter til arbejdsgruppe, til at tilrette vedtægterne for Handicapprisen til også at omhandle CSR.

Indstilling

Der udpeges repræsentanter til arbejdsgruppe til tilretning af vedtægterne.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der nedsættes ikke en arbejdsgruppe. Administrationen tilretter kommissoriet med følgende ændringer: Der skal stå kommissorie i stedet for vedtægter. I stedet for en CSR pris uddeler man handicapprisen ud fra nogle CSR kriterier. 

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

9: Status over Handicaprådets økonomi

Sagsnr: 22-006214

Sagsfremstilling

Formanden orienterer om status på Handicaprådets økonomi pr. ultimo maj 2023.

Indstilling

Til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Formanden orienterede om status på Handicaprådets økonomi. Budgettet er på 52.000 kr. og der er 35.757,74 kr. tilbage til rådighed i år.

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

10: Meddelelser fra formanden

Sagsnr:

Indstilling

Til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Det har været godt at være med i Handicap og Psykiatris Dialogforum samt arbejdsgruppen for udfærdigelse af Handicap og Psykiatripolitikken.

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

11: Orientering fra de politiske udvalg

Sagsnr:

Indstilling

Til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Beskæftigelse:
Der er udfærdiget en delstrategi med Sundhed og Omsorg i forhold til at lave handleplan for manglende arbejdskraft på social og sundhedsområdet. Der ansættes en fælles medarbejder til at få initiativer sat i gang.

IPS er blevet udvidet med op til 2 års værk.

Der har været møde med fagforeningsparter omkring mangel på arbejdskraft.

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

12: Orientering fra afdelingerne

Sagsnr:

Sagsfremstilling

  • Beskæftigelse?
  • Børn og Familie?
  • Handicap og Psykiatri?
  • Andet?

Indstilling

Til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Beskæftigelse:

  • Der fremlægges en ny strategi for borgere med autismediagnoser. Punktet kan komme på Handicaprådsmødet efter sommerferien.
  • Der arbejdes ihærdigt med socialøkonomiske virksomheder. Der er stor efterspørgsel på borgere hertil.

Børn og Familie:

  • Der sættes fokus på forebyggelse. Der er planlagt en temadag i november for BFU, og der skal laves en forebyggelsesstrategi.

Handicap og Psykiatri:

  • Der ansættes af en farmakonom i samarbejde med Sundhed og Omsorg.
  • Der er i gang sat et samarbejde omkring nye samarbejdsformer med Erhvervsskolen Vestjylland, Beskæftigelse, Dagtilbud og Undervisning samt Handicap og Psykiatri.
  • Fagområdet har fokus på den attraktive arbejdsplads med særligt fokus på omdømmeledelse og onboarding
  • Der er fokus på velfærdsteknologi og afprøvning af nye teknologier.
  • Der er igangsat et projekt med KL ”Flere på flere timer”.

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

13: Orientering fra Tilgængelighedsudvalget

Sagsnr:

Indstilling

Til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der er planlagt et møde i Tilgængelighedsudvalget. Der skal på dette møde drøftes den nye Handicap og Psykiatripolitik, parkering ved de lokale lægehuse, gågade regulativ, planstrategi, hvordan man sikrer tilgængelighed i turistområder og gågader, renovering af den gamle stationsbygning i Ringkøbing samt fremtidens lade standere med fokus på tilgængelighed for handicappede.

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

14: Eventuelt

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Emner under eventuelt.

Punkter til næste møde i Handicaprådet skal være formanden i hænde senest søndag den 12. august 2023.

Indstilling

Til drøftelse af evt. emner.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Punkter til næste møde skal sendes senest den 12. august 2023. Formanden er fraværende til mødet den 31. august. Ole Matthesen deltager i stedet.

Det blev drøftet, om der i næste valgperiode skal være en politiker med fra BFU.

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

15: Emner til kommende møder

Sagsnr:

Sagsfremstilling

  1. Prioritering af emner til kommende møder i Handicaprådet.
    Handicaprådets medlemmer opfordres til at komme med punkter til drøftelse på møderne.

    Kendte emner til kommende møder:

    • Handicapprisen 2023 - forslag til kandidater? (31.08.2023)
    • Orientering om Barnets Lov 2023 v. Lise Friis (31.08.2023)
    • Budget 2024 - 2027 – høring vedr. budgettet (31.08.2023)
    • Orientering om Direktionens strategiplan (31.08.2023)
    • Nye veje (efterår 2023)
    • Ydelseskatalog for sommerfuglen (05.10.2023)
    • Evaluering af Handicaprådets møder 2023 (05.10.2023)
    • Status på sundhedsaftalen v. Anja Thoft Bach (30.11.2023)
    • Reparation af hjælpemidler (30.11.2023)
    • Diabeteshjælp (30.11.2023)
    • Mødeplan 2024 (ultimo 2023)
    • Hovedloven
    • Orientering om samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel (april 2024)
    • Høringer:
      • Tilsynsrapporter - Handicap og Psykiatri (årligt SSU februar)
      • Magtanvendelser - Handicap og Psykiatri (årligt SSU juni)
      • Budgettet - resultatet af budgetkonferencen (årligt ca. 01.09)
      • Andet?

     
  2. Drøftelse af emner, som Handicaprådet ønsker at få drøftet i Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Til drøftelse.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Punktet omkring mødeplanen 2024 flyttes til august 2023.

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup

Kopier link til punktet  -   Print

16: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Fraværende
  • Susanne B. Udengaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Hans Pinderup
Kontaktoplysninger
Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri
Brogårdsvej 2
6950 Ringkøbing