Referat: 1. februar 2024 kl. 15:00
Deltagere
- Leif Thyssen
- Frode Viisholm Thomsen
- Nataliya Maabjerg
- Martin Roth
- Jens Laurids Lauridsen
- Karen Christensen
- Jill Hanne Libner
- Hans M. G. Pinderup
- Hans-Christian Blichfeldt
- Anne Grethe Jensen
- Brian Poulsen
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Orientering fra formanden
- Orientering fra medlemmer og frivilligkoordinator
- Behandling af klage fra ÆldreSagen Videbæk over afslag på ansøgning til §18 Hovedpuljen
- Fortsættelse af evaluering af §18 fordelingsrunden for 2024
- Forberedelse af Frivilligrådets møder frem til maj 2024
- Eventuelt
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningDagsorden godkendt.
Fraværende- Martin Roth ()
- Hans M. G. Pinderup ()
Kopier link til punktet - Print
2: Orientering fra formanden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningDer orienteres om:
1. West Awards - fint arrangement.
2. Der er 10 foreninger, der endnu ikke har fået udbetalt §18 midlerne. Formanden hjælper foreningerne.
3. Frivilligrådets folder skal tilrettes. Billede mangler blandt andet.
Fraværende- Martin Roth ()
- Hans M. G. Pinderup ()
Kopier link til punktet - Print
3: Orientering fra medlemmer og frivilligkoordinator
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningLastivka Vest har en forespørgsel vedr. lån af porcelæn. Drøftet.
Fraværende- Martin Roth ()
- Hans M. G. Pinderup ()
Kopier link til punktet - Print
4: Behandling af klage fra ÆldreSagen Videbæk over afslag på ansøgning til §18 Hovedpuljen
Sagsnr: 23-020914
SagsfremstillingFrivilligrådet bedes tage stilling til en klage sendt fra Ældre Sagen Videbæk angående deres ansøgninger til §18 Hovedpuljen 2024.
Historik
ÆldreSagen Videbæk ansøgte §18 Hovedpuljen 2024 om:
- 20.000 kroner til Spiseaftener for enlige. Deltagerantal: 50
- 7.500 kroner til Spis sammen i forbindelse med et landsdækkende arrangement mod ensomhed. Deltagerantal: 150
- 5.000 kroner til Handiman ordningen, hvor borgere kan få hjælp af ÆldreSagen Videbæks frivillige til eksempelvis at hænge en lampe op. Deltagerantal: 200
Frivilligrådet gav afslag på ansøgningerne grundet ÆldreSagen Videbæks formue, som i ansøgningen var angivet til 75.000 kroner.
ÆldreSagen Videbæk havde, som begrundelse for formuen skrevet følgende:
"Vi har 2100 medlemmer. Så vi har godt 30 kr. per medlem. Vi har udgifter for langt mere hvert år. Så hvis vi ikke får de forventede indtægter ved vores arrangementer, så forsvinder formuen hurtigt."
ÆldreSagen Videbæk fik tilsagn fra §18 Hovedpuljen 2023
ÆldreSagen Videbæk søgte om midler fra §18 Hovedpuljen 2023 til de samme arrangementer med det samme deltagerantal. I ansøgningen 2023 anførte ÆldreSagen Videbæk en formue på 80.000 kroner. I år 2023 indstillede Frivilligrådet, at ÆldreSagen Videbæk fik tildelt:
- 18.500 kroner til Spiseaftener
- 7500 kroner til Spissammen
- 5.000 kroner til Handiman
Formuekriterier i §18 Vejledningen
Af §18 puljens Vejledning fremgår følgende angående formue:
"Har en forening en formue på over 400 kroner pr. deltager i sine aktiviteter, endagsture og flerdagsture skal denne begrundes detaljeret eksempelvis, hvis der er lønnet personale, hvis der spares op, eller hvis foreningen afholder andre aktiviteter for andre brugere."
Da ÆldreSagen Videbæk har angivet ialt 400 deltagere til Spiseaftener, Spissammen og Handiman. Derfor behøver foreningen ifølge Vejledningen ikke give en begrundelse på al formue under 160.000 kroner. Formuen for både ansøgningerne i år 2023 og år 2024 er derfor ikke større end det anviste i §18 Vejledningen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLovgrundlaget findes i §18 i Serviceloven
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Stk. 3. Rammerne for samarbejde fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
ØkonomiTil at støtte det frivillige sociale arbejde er der i kommunens budget 2024 på § 18-området afsat 4.607.000 kr.. Af budgettet er forlods afsat midler til Frivilligvest, Cafe Røde Kors, Værestedet, Selvhjælp Ringkøbing-Skjern, værestedet Sømandshjemmet samt mødeafholdelse mv. på det frivillige sociale område. Der forventes overført et overskud fra 2023 på 550.000 kr. Inklusiv overført underskud kunne der i 2024 ved den ordinære ansøgningsrunde derfor kunne udbetales tilskud på 1.446.000 kr., heraf er 100.000 kr. reserveret til de løbende ansøgninger til Udviklingspuljen.
Social- og Sundhedsudvalget godkendte d. 22. november udbetalinger for 1.345.000 kroner fra §18 Hovedpuljen 2024. Dermed resterer der reelt set ikke flere midler i §18 Hovedpuljen 2024. Såfremt Frivilligrådet imødekommer klagen fra ÆldreSagen Videbæk vil midlerne bliver udbetalt fra de resterende 100.000 kroner i §18 Udviklingspuljen.
Viden & Strategi (Økonomi) påpeger, at Byrådet reelt først behandler overførslerne fra 2023 til 2024 i april 2024, hvorfor det samlede budget først kendes på dette tidspunkt.
IndstillingFrivilligrådet bedes tage stilling til en klage sendt fra Ældre Sagen Videbæk angående deres ansøgninger til §18 Hovedpuljen 2024.
Bilag- Hjælpen er nær pjece - ej webtilgaengelig
- Klage over afslag på §18midler 2024 ÆldreSagen Videbæk - ej webtilgaengelig
- §18 vejledning godkendt 15 juni 2022 - webtilgaengelig
Rådet beslutter at imødegå klagen med den tilføjelse, at det ansøgte beløb reduceres med 9% - ligesom de øvrige ansøgere fik deres beløb reduceret pga. puljens størrelse. Dertil bevilges 500 kr. til administration.
Fraværende- Hans M. G. Pinderup ()
- Martin Roth ()
Kopier link til punktet - Print
5: Fortsættelse af evaluering af §18 fordelingsrunden for 2024
Sagsnr: 23-016884
SagsfremstillingFrivilligrådet bedes fortsætte drøftelsen af deres ændringsforslag af §18 puljernes fordelingskriterier med afsæt i beslutningen fra deres møde d. 7. december 2023.
Af bilag A fremgår et udkast til forslag til nye fordelingsprincipper til godkendelse i juni 2024.
Frivilligrådet bedes særligt drøfte følgende to punkter:
Maksimalt antal aktivitetsdage
Frivillighedskoordinatoren har lavet beregninger med 3 forskellige antal aktivitetsdage for foreningerne (se bilag B). Frivilligrådet bedes drøfte hvor mange aktivitetsdage en forening maksimalt må have for den samme gruppe borgere.
Er fordelingskriterierne vejledende eller bindende
Frivilligrådets medlemmer bedes drøfte om der er eksempler fra ansøgningsrunden til 2024, hvor de ville anbefale, at man gik ud over §18 vejledningen i behandlingen af ansøgningen. På den baggrund drøftes det om kriterierne skal være vejledende eller bindende.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLovgrundlaget findes i §18 i Serviceloven
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Stk. 3. Rammerne for samarbejde fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
I bilag B fremgår en række beregninger af effekten af et maksimalt antal aktivitetsdage på hhv. 20, 25 og 30 dage.
I forsøgsberegninger gælder det at:
- Hvis celler med Frivilligrådets oprindelige indstilling er markeret med GRØN, så forårsager Frivilligrådets forslag til nye fordelingskriterier ingen ændring i tilskuddet.
- Hvis celler med Frivilligrådets oprindelige indstilling er markeret med RØD, så forårsager Frivilligrådets forslag til nye fordelingskriterier en lavere §18 tilskud.
- Hvis celler med Frivilligrådets oprindelige indstilling er markeret med BLÅ, så forårsager Frivilligrådets forslag til nye fordelingskriterier en højere §18 tilskud.
- Hvis celler med Frivilligrådets oprindelige indstilling er markeret med GUL, så forårsager Frivilligrådets forslag til nye fordelingskriterier en både højere og lavere ændringer i §18 tilskuddet afhængigt af, hvor mange aktivitetsdage, der maksimalt må afholdes.
Beregningerne viser, at forskellen på 20 og 30 aktivitetsdage er ca. 60.000 kroner ialt på tværs af ansøgningerne.
IndstillingFrivilligrådet bedes fortsætte drøftelsen af deres ændringsforslag af §18 puljernes fordelingskriterier med afsæt i beslutningen fra deres møde d. 7. december 2023.
Bilag- Bilag A: Forslag til ny §18 vejledning til godkendelse juni 2024 - webtilgaengelig
- Bilag B - Forsøgsberegninger af effekt af Frivilligrådets forslag til nye §18 fordelingskriterier - ej webtilgaengelig
Der skal laves en ny beregning, som sendes rundt til rådets medlemmer med henblik på kommentering. Kommentarerne sendes til formanden.
Fraværende- Hans M. G. Pinderup ()
- Martin Roth ()
Kopier link til punktet - Print
6: Forberedelse af Frivilligrådets møder frem til maj 2024
Sagsnr: 23-017347
SagsfremstillingFrivilligrådet bedes drøfte dagsordenen og indholdet af forårets, foreningsbesøg, nyhedsbreve og møder.
Frivilligrådets årshjul frem til maj 2024 indeholder følgende:
1. kvartal | Formulering af nyhedsbrev fra Frivilligrådet Foreningsbesøg - Hvad skal der stå: 1. eksempel på den gode historie fra frivillige i kommunen. 2. Kort beskrivelse af Boblberg. 3. |
25. februar | Frivillig Social Byvandring i Ringkøbing - Hvem deltager? |
11. marts | Frivilligrådsmøde - Hvad skal på dagsordenen? |
2. kvartal | Planlægning af stormøde mlm. Frivilligrådet og sociale foreninger ultimo august 2024 - Hvem sidder i arbejdsgruppen, hvad er indholdet? Planlægning af kurser om §18 puljerne - Hvem deltager? Formulering af nyhedsbrev fra Frivilligrådet for 2. kvartal - Hvad skal med? Foreningsbesøg hvem besøger TFG 15, Red Barnet Ringkøbing og Å Center Syds Venner evt. andre |
Indstilling
Frivilligrådet bedes drøfte dagsordenen og indholdet af forårets, foreningsbesøg, nyhedsbreve og møder.
BilagIngen bilag.
Beslutning1. I første kvartal: Der udarbejdes nye fordelingsprincipper samt afrapportering af §18 midler for 2023. Alle foreninger, der har fået over 20.000 kr. i 2023 skal aflægge regnskab under Tro og Love inden 1. april 2024. Frivilligrådets nyhedsbrev formuleres af formanden. Lån af lokaler - husk børneattest.
2. Jens Laurids, Jill, Nataliya deltager i den sociale byvandring.
3. Planlægning af stormøde i august: Arbejdsgruppe bestående af Jill, Anne Grethe, Frode laver et oplæg til rådsmødet den 11. marts.
4. Yderligere punkt til dagsordenen den 11. marts: De endelige retningslinjer for uddeling af midler fra §18.
6. Besøg hos TFG 15 - her deltager Leif og Jill.
Fraværende
- Martin Roth ()
- Hans M. G. Pinderup ()
Kopier link til punktet - Print
7: Eventuelt
Sagsnr:
SagsfremstillingIngen.
BilagIngen bilag.
Fraværende- Hans M. G. Pinderup ()
- Martin Roth ()