Referat: 4. oktober 2022 kl. 15:00

Hoverdal/Tipperne, Innovest, Ånumvej 28, 6900 Skjern
Frivilligrådet

Deltagere

  • Ejgil Kristensen
  • Leif Thyssen
  • Frode Viisholm Thomsen
  • Hans M. G. Pinderup
  • Erik Hansen
  • Ivar Kristoffersen
  • Hans-Christian Blichfeldt
  • Jill Hanne Libner

Fraværende

  • Anne Grethe Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Dagsordenen er godkendt. 

Fraværende
  • Anne Grethe Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

2: Orientering fra formanden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Frivillighedskoordinatoren har ikke kigget §18 Hovedpulje ansøgningerne igennem, men kan konstatere at der er ca. 60 ansøgere (nok lidt færre, da nogle af de 60 er gengangere, som har eftersendt oplysninger på andre mails). 

Frivillighedskoordinatorens gæt er, at hver ansøger har sendt i underkanten af 2 ansøgninger i gennemsnitsnit. Hvis det stemmer, så er der indsendt 100 ansøgninger. Sidste år var der indsendt 86 ansøgninger fra 50 foreninger. 

Frivillighedskoordinatoren gætter på, at det er et tegn på 3 ting:

  1. corona er ovre og foreningerne er i gang igen
  2. energikrisen kradser og nogle foreninger bliver økonomisk pressede
  3. flere ældreforeninger melder sig på banen og søger tilskud til de af deres deltagere, som er sårbare

Frode spurgte om ikke Frivilligrådets medlemmer skulle have fribilletter til WestAwards?

Rådet kiggede på økonomien, og der var flertal for at rådets medlemmer med pårørende skulle have fribilletter.

Der er nu indstillet 9 til Frivilligprisen.

Fraværende
  • Anne Grethe Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

3: Orientering fra medlemmer og frivilligkoordinator

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Frivillighedskoordinatoren havde noteret følgende fra fællesmødet og hvad rådet skal tage stilling til det

  1. Der var forslag om, at FR fremover ikke skal have med §18 fordelingen at gøre, eller skulle have en mindre rolle i fordelingen
  2. Der var forslag om, at FR fremover skulle fokusere på udvikling af det frivillige sociale område (§18 puljen undtaget).
  3. FR afholder valg d. 9. februar. Rådet forsøger inden at gentænke rådets opgaver og gøre rådet synligt for de sociale foreninger, så de vil stille op til valg. Hvis ikke, der kommer nye kræfter ind i rådet, peger dette måske mod en nedlukning af rådet.

Fraværende
  • Anne Grethe Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

4: Opsamling på fællesmødet med Social- og Sundhedsudvalget 27. september 2022

Sagsnr: 22-011429

Sagsfremstilling

Frivilligrådet bedes drøfte fællesmødet med Social- og Sundhedsudvalget d. 27. september 2022.

Frivilligrådet fik på mødet til opdrag at tænke over, om Frivilligrådet kan fremme udviklingen af det frivillige sociale område på andre områder end tildelingen af §18 midler. 

Frivilligrådet har forud for mødet modtaget en liste over de frivillige sociale foreninger i Ringkøbing-Skjern Kommune.  

Frivilligrådet kan på mødet tage bestik af resultaterne fra den netop færdige borgerpanelundersøgelse herunder:

Resultaterne er:

56% af kommunens borgere har lavet frivilligt arbejde det seneste år. Tallet var 55% sidste år og 60% før corona.

40% af kommunens frivillige er frivillige på det frivillige sociale område. Dette er dermed det største frivillige område i kommunen. I 2021 var tallet 29% og i 2020 23%. Det vides ikke, om de frivillige bruger flere eller færre timer på deres frivillige indsats.

Af dem, som ikke er frivillige svarer 50%, at de ville blive frivillige, hvis det var en sag, de brændte for. 27% ville overveje det, hvis det gav socialt netværk, 22% hvis de blev personligt opfordret. Kun 21% afviser blankt at ville være frivillige. (Det var muligt at give flere svar)

Af dem, som er frivillige (på alle områder), svarer 55% at årsagen var, at de blev personligt opfordret. 49% svarer at årsagen var, at de ville gøre en forskel. 46% svarer, at årsagen var, at de ville indgå i et fællesskab. (Det var muligt at vælge flere årsager).

21% af borgerne kender portalen Frivilligjob.dk. Hvilket er en markant stigning siden sidste år, hvor tallet var 11%. På portalen kan man opslå og finde frivilligjob.

39% af borgerne har hørt om FrivilligVest, hvilket er et fald fra 47% året inden.

91% af borgerne, der har fået hjælp af FrivilligVest er tilfredse med den hjælp, de har fået. Dette svarer til tallet for året for.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Frode: Var skuffet over hvor få der deltog i fællesmøder fra Social- og Sundhedsudvalget. Mener at Frivilligrådet ikke kan eksistere uden at rådet skal fordele §18 midler. Mener, at Frivilligrådet skal tilbage til det gamle valgsystem.

Leif: Ved ikke hvordan vi skal presse Social- og Sundhedsudvalget.  Natteravnene i Skjern blev stoppet på grund af Corona. Det kræver meget arbejde at få det i gang igen. Mener at Frivilligrådet ikke skal fratages beføjelser.

Erik: Han mener at vi skal ud og bruges til andet.

Vi skal ændre mødetider hvis vi ønsker yngre kræfter i rådet. 

Der skal laves en arbejdsplan for fremtidens Frivilligråd.

Hans: Syntes at vi skal kigge på andre arbejdsgange. Invitere os ud til foreningerne.

Vi skal være mere opsøgende i at skabe kontakt med foreningerne. Vi skal måske bruge mindre på § 18, bare til ”høring” men vil gerne at vi beholder udviklingspuljen.

Rådet bruger for meget krudt på §18 fordeling.

Mener det er vigtigt at der skal laves en plan for den fremtidige frivilligråd.

Ivar: Frivilligrådet skal invitere foreningerne i stedet for at besøge dem. Frivilligrådet skal gøre det klart for foreningerne at Frivilligrådet lukker, hvis der ikke kommer nye kandidater til.

Opstillede skal have mulighed for at kunne opstille som enkelperson. Det skal der være helt styr på.

Det skal primært være frivillige sociale foreninger med indsatser for udsatte borgere, som inviteres til fællesmøde i begyndelsen af 2023. 

Jill: Tror på at vi skal besøge foreningerne. Jill tror at det er svært at finde nye unge frivillige skyldes at unge ikke ønsker at binde sig, det vil hellere være eventfrivillige.

Frivilligrådet skal bruge det sidste møde i november til at tale om fremtidige Frivilligråd og dens arbejde. Der skal være et trækplaster til at få delagere på mødet i februar, så der kan være en kandidatmasse til valget.

HC Blichfeldt: Oplever også, at de unge ønsker at være eventfrivillige. Frivilligrådet skal få sat fokus på, hvad der er brug for. 

Det frivillige er et omdrejningspunkt i kommunen. Frivilligrådet skal være opmærksomt på forskellige ting. Kunne bringe problemer på forskellige områder på dagsordenen. Uddeling af § 18 midler skal måske til høring i Frivilligrådet.

Mener at regnearket skal bruges til §18 indstilling, og så skal det forbi i Frivilligrådet.

Jens Østergaard Madsen er god til at holde foredrag om frivilligheden.

Fraværende
  • Anne Grethe Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

5: Behandling af ansøgning til §18 Udviklingspuljen

Sagsnr: 22-020705

Sagsfremstilling

Frivilligrådet bedes behandle en ansøgning til §18 Udviklingspuljen på ialt 33.000 kroner fra foreningen Blå Kors, ønsker at opstarte et familietilbud i Skjern.

Behandlingsprocedure
Inden behandlingen gennemgår Frivilligrådet §18 fordelingskriterierne.
Ansøgninger vil være tilgængelige på storskærm under mødet.
Eventuelt inhabile medlemmer forlader lokalet under punktet og må ikke kommentere på ansøgningen eller Frivilligrådets indstilling.

Frivilligrådet behandler ansøgninger i overensstemmelse med ”Vejledning om støtte til frivilligt
socialt arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune
”.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lovgrundlaget findes i §18 i Serviceloven
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Stk. 3. Rammerne for samarbejde fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.

Økonomi

Der resterer 231.400 kroner i §18 puljen for 2022, som kan fordeles til ansøgere af §18
Udviklingspuljen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Frivilligrådet behandler ansøgningen til §18 Udviklingspuljen i
overensstemmelse med de vedtagne fordelingsprincipper.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning


Der gives fuldt tilsagn på 33.000 kroner til foreningen Blå Kors.

Fraværende
  • Anne Grethe Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

6: Eventuelt

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Alle Frivilligrådets deltagere kigger på rådets vedtægter inden fordelingsmøderne i november. På det sidste af disse møder, vil Frivilligrådet tænke over, hvordan Frivilligrådet fremover kan fremme udviklingen af det frivillige sociale område på andre områder end tildelingen af §18 midler.

Fraværende
  • Anne Grethe Jensen
Kontaktoplysninger
Marianne Møller Kirkgaard
Marianne Møller Kirkgaard
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing