Referat: 19. februar 2025 kl. 12:00

Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing, lok. 1.8. Dækket.øbing
Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord

Deltagere

  • Jacob Spangsberg
  • Leif Nørgaard
  • Michael Beck-Hansen
  • Irene Lund Pedersen
  • John Thomsen
  • Majbritt Rasmussen
  • Jens Bernhard Knudsen
  • Amalie Bredmose Thomsen
  • Kasper Pauli Pedersen
  • Peder Bach Thøgersen
  • Ole Nyholm Knudsen

Fraværende

  • Andreas Wûrtz
  • Per Rodahl Thisted
  • Mads Hartlev Jansen
  • Morten Lund Hansen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt. 

Fraværende
  • Andreas Wûrtz
  • Per Rodahl Thisted
  • Mads Hartlev Jansen
  • Morten Lund Hansen

Kopier link til punktet  -   Print

2: Velkomst v. formand for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord Ole Nyholm Knudsen

Sagsnr: 25-000032

Sagsfremstilling

Formanden for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord Ole Nyholm Knudsen byder velkommen til medlemmerne af treparten.
Formanden orienterer om, at:

1.
Det kræver koordineret samarbejde mellem kommuner, landbrug og grønne organisationer, hvis Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord skal nå målet om at levere omlægningsplan 2025. Omlægningsplanen skal skitsere arealer til omlægning for at nå kommunernes måltal for reduktion af kvælstofudvaskning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde. Formanden håber, at samarbejdet mellem parterne i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord vil være præget af konsensus og fællesskab om omlægningsarbejdet.
2.
Dagsordenerne for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord offentliggøres i dagsordensprogrammet agenda og på hjemmesiden: https://www.rksk.dk/om-kommunen/raad-naevn-syn-og-kommissioner/den-lokale-trepart-for-ringkoebing-fjord i god tid inden møderne. Hvis nogen har indsigelser eller forbehold, så opfordres de til at rette henvendelse inden mødet til formand og projektleder, så der kan tages en god drøftelse på forhånd.

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes tage orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord tog velkomsten til efterretning. 

Fraværende
  • Andreas Wûrtz
  • Per Rodahl Thisted
  • Mads Hartlev Jansen
  • Morten Lund Hansen

Kopier link til punktet  -   Print

3: Præsentationsrunde: Hvordan vil medlemmer af Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bidrage til samarbejdet for 2025.

Sagsnr: 25-000032

Sagsfremstilling

For at målrette og styrke samarbejdet i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes deltagerne kort beskrive, hvordan de vil bidrage til samarbejdet i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord i 2025.

Indstilling

For at målrette og styrke samarbejdet i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes deltagerne kort beskrive, hvordan de vil bidrage til samarbejdet i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord i 2025.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Deltagerne i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord præsenterede sig selv. 

Fraværende
  • Andreas Wûrtz
  • Per Rodahl Thisted
  • Mads Hartlev Jansen
  • Morten Lund Hansen

Kopier link til punktet  -   Print

4: Konstituering

Sagsnr: 25-000032

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes konstituere sig med formand og næstformand. 

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes konstituere sig med formand og næstformand.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord Konstituerede sig med:

Formand: Ole Nyholm Knudsen, Ringkøbing-Skjern Kommune

Næstformand: Kasper Pauli Pedersen, Ikast-Brande Kommune

Fraværende
  • Andreas Wûrtz
  • Per Rodahl Thisted
  • Mads Hartlev Jansen
  • Morten Lund Hansen

Kopier link til punktet  -   Print

5: Dilemmaspil om prioritering af arealer i omlægningsarbejdet

Sagsnr: 25-000032

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes tage del i et dilemmaspil, der skal give en fælles forståelse og drøftelse af, hvilke dilemmaer der kan opstå i implementeringen af omlægningsindsatsen.

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes tage del i et dilemmaspil, der skal give en fælles forståelse og drøftelse af, hvilke dilemmaer der kan opstå i implementeringen af omlægningsindsatsen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord drøftede dilemmaerne i den igangværende arealomlægning. 

Fraværende
  • Andreas Wûrtz
  • Per Rodahl Thisted
  • Mads Hartlev Jansen
  • Morten Lund Hansen

Kopier link til punktet  -   Print

6: Orientering om krav, virkemidler, den økonomiske ramme for arbejdet i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord for 2025, samt status for omlægningsarbejdet.

Sagsnr: 25-000032

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord orienteres om krav virkemidler, den økonomiske ramme for arbejdet i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord for 2025, samt status for omlægningsarbejdet. Den Lokale Trepart bedes godkende kriterierne for indtegning af skitseprojekter i omlægningsplanen.

Krav til Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord
Ministeriet for Grøn Trepart har ultimo januar 2025 fastsat måltal for alle landets kommuner for både reduktion i kvælstof udvaskning og mål for udtagning af kulstofrige lavbundsjorde.
Kvælstofmålet med Aftale om implementering af et Grønt Danmark er at reducere kvælstofudledningen med aktuelt 13.780 ton.
Kulstofmålet er at udtage 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer på landsplan frem mod 2030. I januar 2025 udmelder Ministeriet for Grøn Trepart potentialet for udtagning af lavbundsjorder for de 23 lokale treparter og de 98 kommuner. Udgangspunktet for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder er den nationale kortlægning af potentialet for udtagning af lavbundsjorde, det såkaldte "tørvekort", senest udarbejdet af Aarhus Universitet i 2024.

Indsatsbehov ift. kvælstof og kulstof på oplandsniveau og kommuneniveau.

Geografi

Mål for reduktion i udvaskning af ton N pr. år inden 2027 (I parentes hele kommunenes % af nationalt mål om 13.800 ton N/år)

Mål for udtagning af ha. kulstofrig lavbundsjord inden 2030 (I parentes hele kommunens % af nationalt mål om 140.000 ha)

Alle kommuner i Ringkøbing-Fjords opland samlet

1.685,8*

18.004 (I alle kommunernes samlede arealer, ikke kun i Ringkøbing Fjords opland).

Heraf andele i følgende kommuner

 

 

Ringkøbing-Skjern

725** (5,36%)

 

5.698 (4,07%)

 

Herning

320** (4,25%)

4.130 (2,95%)

Ikast-Brande

236** (2,33%)

1.890 (1,35%)

Vejle

185** (2,88%)

994 (0,71%)

Varde

118** (2,66%)

3.836(2,74%)

Billund

101** (1,59%)

1.456(1,04%)

* Jf. opdaterede vandområdeplaner 2021-2027 sendt i høring d. 20. december 2024.

**Beregnet ud fra hver kommunes andel af vandoplandet for Ringkøbing Fjord. Jf. borgmesterbrev af 6. december 2024.

Omlægningsplan 2025

I overensstemmelse med Aftale om Implementering af et Grønt Danmark skal Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord udarbejde Omlægningsplan 2025 inden udgangen af 2025, der viser en mulig vej til opfyldelse af målet om reduktion af kvælstofudvaskning på 1685,8 ton N årligt i Ringkøbing Fjords opland og udtagning af 18.004 ha. kulstofrig lavbundsjord inklusive randarealer.

Omlægningsplanerne er baseret på en frivillig omlægnings- og udtagningsindsats, og kommunerne kan således ikke pålægge lodsejere eller andre at deltage i ordninger.

Principvedtagelse af omlægningsplanen:

Det er besluttet nationalt, at omlægningsplanen skal principvedtages i kommunalbestyrelserne i oplandet for Ringkøbing Fjord, da omlægningsplanerne har et stort omfang og særlig politisk bevågenhed. Ordet principvedtagelse er valgt for at signalere, at omlægningsplanerne ikke har samme karakter som fx kommune- og lokalplaner. Der er tale om dynamiske planer, der løbende vil ændre sig i takt med, at projekterne realiseres og ændres. Kommunerne skal forsat sikre de rette godkendelser ift. myndighed og plan ved de konkrete projekter. Omlægningsplanen skal principgodkendes én gang politisk af alle aktive byråd i Ringkøbing Fjords opland inden udgangen af 2025. Herefter kan planen fortsat løbende revideres uden politisk behandling.

Elementer i omlægningsplanen

Omlægningsplanen skal indeholde en løbende status for de respektive omlægningsprojekter. Status opgøres i kategorierne:

  • realiserede projekter
  • projekter under realisering
  • projekter under forundersøgelse
  • Skitseprojekter

Skitseprojekter

Kravene til indtegning af skitseprojekter er ikke klart defineret fra nationalt hold. Derfor indstiller ledergruppen til godkendelse i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord følgende fælles kriterier for indtegning af skitseprojekter.

  • Det er væsentligt at alle lodsejere, store som små, i et skitseprojektområde orienteres om, at der bliver tegnet et skitseprojekt i området. Formen på denne orientering defineres ikke nærmere, men skal tjene det formål, at alle skitseprojekter er så velformidlede, at de kan tåle eventuel offentliggørelse.
  • I formidlingen skal det fremgå, at der i skitseprojektområdet på sigt vil blive søgt forundersøgelse på arealerne.
  • Det skal ligeledes fremgå, at hverken skitseprojektindtegning eller forundersøgelse medfører ændring af arealernes brug. Skitseprojekterne er et udtryk for, at området muligvis har potentiale til at indgå i en arealomlægning. En eventuel arealomlægning afhænger af, om lodsejerne ønsker at indgå frivillige aftaler om arealomlægning.

Virkemidler i omlægningsarbejdet

I omlægningen af arealer til at indfri kvælstof og kulstofmålet kan indsatser med følgende virkemidler tages i brug: N- og P-vådområder, lavbundsprojekter, som reducerer klimagasudledning, minivådområder, ekstensivering og skovrejsning med det formål at reducere kvælstofudvaskning.

Milepæle frem mod 2030

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord skal sikre opbakning fra alle dens medlemmer til at arbejde aktivt for at omlægge arealer udpeget i Omlægningsplan 2025.

Medio 2026 vil den allerede gennemførte/igangsatte kvælstofreduktion i omlægningsplanerne danne grundlag for markregulering i 2027. 
Markreguleringen lempes i takt med at arealomlægningen opnår den ønskede kvælstofreduktion. 2/3 af de omlægninger der bidrager til kvælstofindsatserne skal være i mål i 2027. Senest i 2030 skal udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde være gennemført, og alle kvælstofindsatser skal være gennemført.

Økonomisk ramme

Med den samlede økonomi fordeles 461,8 mio. kr. i 2025-2032 i fire puljer:

Basisbevilling: En generel pulje på 49 mio. kr. fordeles til alle kommuner i årene 2025-2032 via bloktilskuddet efter den sædvanlige nøgle, med henblik på at sikre en basisbevilling til alle kommuner. Da alle kommuner som udgangspunkt skal deltage i mindst en lokal trepart, og sikre kommunalbestyrelsens principvedtagelse af mindst en omlægningsplan for deres arealer.

Drift af lokale treparter: En pulje på 88 mio. kr. fordeles direkte til de 10 tværkommunale samarbejder, der er dannet ifm. den faciliterende lavbundsindsats i 2024. Midlerne fordeles med 2 mio. kr. pr. år til samarbejder, der omfatter mere end en lokal trepart og 1 mio. kr. pr. år til de samarbejder, der arbejder alene. Midlerne møntes på at løfte opgaver relateret til sekretariatsbetjening og tværgående koordinering.

Fordeling via kvælstof og CO2e: En pulje på 314,8 mio. kr., der fordeles via bloktilskuddet til kommunerne efter kvælstofindsatsbehov og potentiale for lavbundsjorde i en 60/40% fordeling. Midlerne skal anvendes til kommunernes arbejde med det aktive og opsøgende projektarbejde sammen med parterne i den lokale trepart med at finde egnede projekter, sikre tilslutning fra lodsejere og lokalsamfund, samt følge op på gennemførelsen af projekterne, fra den tidligste planlægning til projekterne er gennemført, således at de planlagte indsatser realiseres.

Risikopulje: En pulje på 10 mio. kr. til sikring mod kommunernes økonomiske risici i forbindelse med igangsættelse af EU-finansierede projekter, som må opgives i realiseringsfasen. Puljen administreres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Status i omlægningsarbejdet pr. 7. februar 2025

Projekter: 63 projekter er i proces. Heraf 17 i forundersøgelsesfasen, 46 i etableringsfasen og 0 anlagte. 

Kvælstofindsats: 153 tons af målet på 1685,8 tons reduktion i kvælstofudvaskning.

Kulstofindsats:

Geografi

Mål for udtagning af ha. kulstofrig lavbundsjord inden 2030 (I parentes hele kommunens % af nationalt mål om 140.000 ha)

Status pr. 7. februar 2025

Alle kommuner i Ringkøbing-Fjords opland samlet. NB. Dette areal dækker hele kommunernes areal og ikke kun den del, som findes i Ringkøbing Fjords opland.

18.004

7.708

Heraf andele i følgende kommuner

 

 

 

 

Ringkøbing-Skjern

 

5.698 (4,07%)

2.387

 

Herning

4.130 (2,95%)

757

Ikast-Brande

1.890 (1,35%)

830

Vejle

994 (0,71%)

973

Varde

3.836(2,74%)

1.422

Billund

1.456(1,04%)

1.339

 

Skovrejsningsindsats: 216 ha. skov. Der er ikke et lokalt mål for skovrejsning.

På kortet herunder ses indsatserne i Ringkøbing Fjords opland. Mørkegrønne polygoner er skovrejsning. Mørkeblå polygoner er kvælstofvådområder. Lyseblå polygoner er minivådområder. Lysegrønne polygoner er lavbundsprojekter.

 

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord orienteres om krav virkemidler, den økonomiske ramme for arbejdet i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord for 2025, samt status for omlægningsarbejdet. Den Lokale Trepart bedes godkende kriterierne for indtegning af skitseprojekter i omlægningsplanen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord tog orienteringen til efterretning og godkendte kriterierne for indtegning af skitseprojekter. 

Sekretariatet forsøger at skaffe læseadgang til MARS til alle trepartens medlemmer.

Det aftales at alle der indtegner skitseprojekter også skal ajourføre kommunen, naturstyrelsen, udtagningskonsulenterne, Danmarks Naturfredningsforening og den lokale landboforening. 

Fraværende
  • Andreas Wûrtz
  • Per Rodahl Thisted
  • Mads Hartlev Jansen
  • Morten Lund Hansen

Kopier link til punktet  -   Print

7: Godkendelse af forretningsorden for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord

Sagsnr: 24-026830

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes godkende forretningsordenen for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord (jf. bilag).

Forud for mødet bedes deltagerne have sikret tilsagn fra de organisationer/kommuner, som de repræsenterer om, at de kan godkende forretningsordenen. Alternativt bedes deltagerne forud for mødet have formuleret ændringsforslag til drøftelse under dette punkt.

Sekretariatet gennemgår forslaget til forretningsordenen for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Udpegning af administrative repræsentanter til Taskforce for Arealudtag

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord orienteres desuden om, at ledergruppen har valgt Emil Sloth Sig fra Ringkøbing-Skjern Kommune og Jan Pedersen fra Varde Kommune som administrative repræsentanter til Taskforce for Arealudtag. 

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes godkende forretningsordenen for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord (jf. bilag).

BilagBeslutning

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord godkendte forretningsordenen med den tilføjelse til formuleringen at arbejdet også skulle bidrage til "øvrige naturprojekter". Den endelige godkendte forretningsorden fremgår af bilaget. 

Fraværende
  • Andreas Wûrtz
  • Per Rodahl Thisted
  • Mads Hartlev Jansen
  • Morten Lund Hansen

Kopier link til punktet  -   Print

8: Godkendelse af Faseplan for 2025

Sagsnr: 25-003455

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes godkende Faseplan 2025.

I januar 2025 udmelder Ministeriet for Grønt Trepart potentialet for udtagningen af lavbundsjorder for de 23 lokale treparter og de 98 kommuner

IT-værktøjet MARS lanceres 29. januar. Det er dette værktøj som kommunerne og de lokale treparter skal udarbejde omlægningsplaner i.

 

 

 

2024.01.31

1. Møderække

Teknikergruppen: 3. februar

Ledergruppen 6. februar

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord 19. februar

Indsendt liste over forhold, som teknikerledergruppen og Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord ønsker belyst af Kystvandrådets analyser frem mod juni 2025.

 

 

 

2025.02.03

Planlægning af orienteringsmøde for borgere om Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord. Det drøftes på ledermødet d. 6. februar, om der ønskes et samlet borgermøde i hele oplandet, eller om Ringkøbing-Skjern Kommune eksempelvis skal arrangere sit eget borgermøde.

 

2025.02.06

2. Møderække

Teknikergruppen: 2. april

Ledergruppen 9. april

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord 16. april

Faglig drøftelse i teknikergruppen af kortlag til belysning af skovrejsningspotentiale for kvælstofreduktion og sparring om, hvordan medarbejdere kan inkludere skovrejsning i omlægningsprojekter.

2025.04.02

3. Møderække

Teknikergruppen: 10. juni

Ledergruppen 12. juni

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord 19. juni

Faglig drøftelse i teknikergruppen af Kystvandrådets analyse af fosfor-kvælstof vekselkurs. Teknikergruppen drøfter, om dette bør give anledning til, at omlægningsmedarbejdere i højere grad også prioritere fosforreducerende omlægninger.

2025.06.10

Faglig drøftelse i teknikergruppen af det nye retentionskort 2024 og om teknikerne hver især vurderer, at dette giver anledning til at prioritere nye områder i omlægningsarbejdet.

2025.06.10

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord skal have oprettet de første skitseprojekter og være i færd med at udarbejde omlægningsplaner i it-systemet MARS. Jf. Rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL om kommunernes opgaver i
omlægningsindsatsen i medfør af aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark 13. december 2024

2025.07.01

4. Møderække

Teknikergruppen: 11. august

Ledergruppen 14. august

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord 21. august

Faglig drøftelse i teknikergruppen af KL’s kort over mulige synergieffekter i arealomlægning - ASK . På mødet drøfter teknikerne, hvordan de hver især vil benytte ASK og om ASK giver anledning til at prioritere nye områder i omlægningsarbejdet i de forskellige kommuner.

2025.08.11

5. Møderække

Teknikergruppen: 29. september

Ledergruppen 1. oktober

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord 8. oktober

Endelig Omlægningsplan 2025 til indsendelse i Ministeriet for Grøn Trepart godkendt af Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Denne dato for endelig godkendelse af Omlægningsplan 2025 vil blive forsøgt udskudt, således at godkendelse kan finde sted så sent på året som muligt, samtidig med, at planen kan nå at blive principvedtaget i alle byråd i Ringkøbing Fjords opland. 

 

2025.10.08

Omlægningsplan godkendt i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord skal principgodkendes af byrådene i Ringkøbing Fjords opland.

2025.10.08-2025.12.31

Omlægningsplan 2025 til indsendelse til Ministeriet for Grøn Trepart godkendt af kommunalbestyrelserne

2025.12.31

På hvert møde i teknikergruppen, ledergruppen og i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord gøres status over omlægningsarbejdet, så parterne ved, hvor langt vi er fra at nå de nationalt fastsatte mål med omlægningsplanen.

Jf. ovenstående. På nuværende tidspunkt er sekretariatet opmærksomme på følgende forhold bør drøftes i teknikergruppen med henblik på at dele faglig indsigt om, hvordan disse forhold indtænkes i omlægningsarbejdet.

  • Skovrejsning: Kortlægning af, hvor skovrejsning kan benyttes som virkemiddel til at reducere kvælstofudvaskning til vandmiljøet. Drøftes på teknikermødet i april.
  • Fosforkvælstof vekselkurs – Kystvandrådet vil iværksætte en analyse af fosfor-kvælstofvekselkursen med henblik på at vurdere, hvor det vil være relevant at udføre fosforreducerende indsatser, der kan reducere behovet for kvælstofindsatser. Drøftes på teknikermødet i juni.
  • Retentionskort 2024 - Drøftes på teknikermødet i juni
  • KL’s kort over mulige synergieffekter i arealomlægning - ASK - Drøftes på teknikermødet i august

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes godkende Faseplan 2025.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord godkendte faseplanen 2025. 

Fraværende
  • Andreas Wûrtz
  • Per Rodahl Thisted
  • Mads Hartlev Jansen
  • Morten Lund Hansen

Kopier link til punktet  -   Print

9: Samarbejde- og kommunikation i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord

Sagsnr: 25-003472

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes drøfte, hvordan man skaber et godt samarbejdsrum i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord og godkende kommunikationsplanen.

Som udgangspunkt for denne drøftelse fremlægger sekretariatet idéer til samarbejde og kommunikation:

Vi ønsker at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum omkring Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord – bl.a. af hensyn til de lodsejere, der skal afgive kulstofholdige lavbundsarealer og nedbringe kvælstofudledningen fra deres produktionsjord.

Derfor opfordres medlemmer af Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord til ikke at referere fra møderne i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Formanden udtaler sig på vegne af Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord – alternativt næstformanden. De enkelte medlemmer udtaler sig ikke på vegne af Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord. Medlemmer må selvfølgelig udtale sig på vegne af egen organisation/person.

Kommunikation vil være et fast punkt på dagsordenen for hvert møde i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord. Her drøfter medlemmerne kort, hvad der evt. skal kommunikeres ud efter mødet. Sekretariatet og sekretariatskommunens kommunikationsafdeling vil sørge for, at det aftalte bliver kommunikeret ud og samlet på hjemmesiden:

https://www.rksk.dk/om-kommunen/raad-naevn-syn-og-kommissioner/den-lokale-trepart-for-ringkoebing-fjord .

Offentlighedens interesse imødekommes desuden gennem åbne dagsordener og referater af møderne i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Kommunikationsplan

Efter første møde i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord udsender kommunikationsafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune en pressemeddelelse, der kort fortæller om opgaven, om treparten og dens medlemmer og at arbejdet i Den Lokale Trepart nu går i gang.

På hvert møde i treparten bør ’kommunikation’ være med som et punkt på dagsordenen. Her kan medlemmerne drøfte, om der er noget fra dagens møde eller arbejdet i treparten mere generelt, som man ønsker at kommunikere ud til offentligheden.

Kommunikationsafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune sidder med ved møderne i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord og vurderer sammen med sekretariatet, hvad der evt. skal kommunikeres ud efter hvert møde.

Kommunikationsafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune sender udkast til gennemsyn/godkendelse hos sekretæren, formanden, næstformanden og evt. andre parter, der udtaler sig i pressemeddelelser inden offentliggørelsen.

Kommunikationsafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune udsender pressemeddelelsen til hele Ringkøbing Fjord oplandets lokalområde.

Pressemeddelelsen vil blive udsendt på skabelon med våbenskjold fra alle de deltagende kommuner og organisationer og vil blive lagt på hjemmesiden for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes drøfte, hvordan man skaber et godt samarbejdsrum i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord og godkende kommunikationsplanen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord drøftede, hvordan man skaber et godt samarbejdsrum. 

Fraværende
  • Andreas Wûrtz
  • Per Rodahl Thisted
  • Mads Hartlev Jansen
  • Morten Lund Hansen

Kopier link til punktet  -   Print

10: Ønskes en fælles workshop for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord

Sagsnr: 25-000032

Sagsfremstilling

Deltagerne bedes drøfte, om de ønsker at invitere komponent til at afholde workshoppen Klar-Parat-Trepart for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Workshoppen er gratis og har til formål at skabe

  • Klar forståelse af den fælles opgave i relation til de nationale mål 
  • Identifikation af lokale ressourcer og kompetencer 
  • Fælles fodslag om at sikre fremdrift i arbejdet og den gode uenighedskultur

Deltagerne kan orientere sig yderligere om workshoppen på linket her: https://www.komponent.dk/teknik-miljoe-klima/trepartworkshop

Indstilling

Deltagerne bedes drøfte om de ønsker at invitere komponent til at afholde workshoppen Klar-Parat-Trepart for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Deltagerne drøftede tilbuddet og ønsker ikke at tilkøbe kurset. 

Fraværende
  • Andreas Wûrtz
  • Per Rodahl Thisted
  • Mads Hartlev Jansen
  • Morten Lund Hansen

Kopier link til punktet  -   Print

11: Eventuelt

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart bedes drøfte ønsker til sekretariatet.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning


Fraværende
  • Andreas Wûrtz
  • Per Rodahl Thisted
  • Mads Hartlev Jansen
  • Morten Lund Hansen
Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing