Referat: 11. december 2024 kl. 13:00

LOK-Dyrvigsvej front - 10 Konferencesalen
Børne- og Familieudvalget

Deltagere

  • Dan K. Jørgensen
  • Linda Nielsen
  • Bent Brodersen
  • Kristian Andersen
  • Henrik Hammelsvang
  • Carsten Bjerg
  • Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Status på arbejdet med ungeindsatsen

Sagsnr: 23-007478

Sagsfremstilling

De fire politiske udvalg, Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på møderne i juni 2024 rammenotat 1 vedrørende ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder at der etableres et tværfagligt Ungecenter som et fagligt arbejdsfællesskab omkring indsatsen for udsatte unge.

De fire politiske udvalg godkendte desuden, at administrationen arbejdede med 7 forskellige spor frem til udvalgsmøderne i december 2024, ligesom administrationen fik til opgave at afklare Ungecenterets organisatoriske forankring på kommunens fagområder.

Der er i alt ca. 9000 unge i alderen 15-29 år i Ringkøbing-Skjern Kommune. For hovedparten af de unge fortsætter indsatserne som i dag. Den fremadrettede ungeindsats før, i og omkring Ungecenteret sætter særligt fokus på at gøre mere for at hjælpe de ca. 10 procent af de unge, som er udsatte eller særligt udsatte.

Børne- og Familieudvalget bedes på dette møde godkende rammenotat 2 vedrørende ungeindsatsen, herunder at administrationen arbejder videre med de 7 spor som anbefalet i rammenotat 2 frem mod udvalgsmøderne i juni 2025.

Pia Krogh, leder af UngdommensUddannelsesvejledning, og Joan Thyregaard, afdelingsleder i Kontanthjælp, særlig indsats, deltager i behandlingen af dette punkt.

De 7 spor i arbejdet med ungeindsatsen

De 7 spor, som de fire politiske udvalg godkendte, at administrationen arbejdede videre med frem til udvalgsmøderne i december 2024, er:

  • Spor 1: Fysisk placering og indretning af et tværfagligt Ungecenter
  • Spor 2: Styrket samarbejde med frivillige, foreninger og kulturlivet
  • Spor 3 Styrket samarbejde om virksomhedsforløb i partnerskaber med lokale virksomheder 
  • Spor 4: Styrket samarbejde med andre eksterne aktører, herunder udbydere af Forberedende Grunduddannelse (FGU) og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)
  • Spor 5: Udvikling af indsatser, arbejdsgange og kultur for det tværfaglige samarbejde før, i og omkring Ungecenteret
  • Spor 6: Kommunikationsplan for etablering af Ungecenteret
  • Spor 7: Opfølgning på effekten af ungeindsatsen

Rammenotat 2 vedrørende ungeindsatsen

Rammenotat 2 vedrørende ungeindsatsen beskriver status på de 7 forskellige spor i arbejdet med ungeindsatsen og indeholder desuden en række anbefalinger til det videre arbejde med de 7 spor.

Rammenotat 2 beskriver særligt følgende indsatser, som bidrager til, at flere udsatte unge kommer i uddannelse og job:

  • Styrket forebyggelse og tidlig indsats, f.eks. fritidsjobstøtte til udsatte elever i grundskolen og forpligtende samarbejde om, at flere unge gennemfører Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).
  • Frivillige, virksomheder og andre private og offentlige aktører inviteres ind i et langt tættere samarbejde om at indfri målsætningerne i ungeindsatsen.
  • Vi arbejder efter et princip om "No Wrong Door". De unge skal have den rette indsats - uanset hvilken fagperson de unge henvender sig til.
  • Jobguider, som har kontakt til de unge i dagtimerne og ved behov om aftenen, således at de unge kan få støtte i forhold til både job, uddannelse og fritidsliv.
  • Særlig helhedsorienteret indsat for de mest udsatte unge udenfor uddannelse og job.
  • Styrket samarbejde på tværs af kommunens fagområder, så der bliver færre fagpersoner omkring den unge og en styrket koordinering mellem fagpersonerne.
  • Styrket tværfaglighed, mere fleksible tilbud og en mere håndholdt indsats med fokus på den enkelte unges behov.

Den nye ungeindsats starter op den 1. januar 2025, men arbejdet med de nye indsatser er så småt startet op i efteråret 2024, og arbejdet med indsatserne vil fortsat være et løbende udviklingsarbejde.

Hvis man ser på ungeindsatsen som helhed, vil indsatserne for unge i alderen 15-29 år fortsat være politisk forankret i fire politiske udvalg, henholdsvis Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget. Samarbejdet om ungeindsatsen er politisk forankret i alle fire politiske udvalg for at sikre sammenhæng og helhed i ungeindsatsen. De fire politiske udvalg følger op på ungeindsatsen to gange årligt

Tidlige og forebyggende indsatser er hovedsagelig forankret i Børne- og Familieudvalget. Uddannelsesvejledningen er eksempelvis fortsat forankret på Børne- og Familieudvalgets område og varetages af UngdommensUddannelsesvejledning (UU).

Myndighedsansvar og indsatser for udsatte unge udenfor uddannelse og job er hovedsageligt politisk forankret i Beskæftigelsesudvalget. Desuden er indsatsen for udsatte unge udenfor uddannelse og job fortrinsvis finansieret af midler fra ungeindsatsen på beskæftigelsesområdet. Dette gælder således midlerne fra Ringkøbing-Skjern Kommunes aftale med UCRS om "Unge på Broen". Aftalen med UCRS er under løbende afvikling fra oktober 2024 med fuld virkning fra 1. april 2025.

Ungecenter Ringkøbing-Skjern bliver et fagligt arbejdsfællesskab omkring indsatsen for udsatte unge på tværs af kommunale aktører, frivillige og virksomheder. Ungecenteret indeholder kontorpladser til medarbejdere på tværs af fagområder, lokaler til afholdelse af undervisning og indsatser for unge, lokaler til ungemøder, samarbejdsmøder m.v. Ungecenter Ringkøbing-Skjern er administrativt forankret i Beskæftigelse. I forbindelse med opstarten på den nye ungeindsats ansættes en leder af Ungecenteret.

Ungecenteret forventes at være klar til indflytning i midten af august 2025.

Nationale målsætninger om færre unge udenfor uddannelse og job

Den kommunale ungeindsats bygger på følgende nationale målsætninger:

  • I 2030 skal mindst 90 pct. af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
  • I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.

Andelen af unge i alderen 15-24 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller job, er imidlertid steget en smule fra 2021 til 2023 - både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune. Andelen af unge uden for uddannelse og job er steget fra 5,8 til 6,3 procent på landsplan, mens andelen i Ringkøbing-Skjern Kommune er steget fra 5,8 procent (358 unge) til 6,0 procent (370 unge).

Aftalen om "Ungeløftet - flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber" 

Et flertal i Folketinget har på baggrund af den stigende andel unge uden for uddannelse og job senest indgået aftalen om "Ungeløftet - flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber":

https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/10/bred-aftale-om-ungeloeft-skal-hjaelpe-unge-uden-uddannelse-og-job-i-arbejde

Ungeløftet er et nationalt partnerskab, som skal forankres i hele landet gennem lokale partnerskabsaftaler med kommuner, lokale virksomheder, herunder socialøkonomiske virksomheder, civilsamfundsorganisationer m.v. med det formål, at flere udsatte unge kommer i uddannelse og job.

Den videre proces

Administrationen anbefaler, at Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget følger op på ungeindsatsen igen på udvalgsmøderne i juni 2025. Administrationen præsenterer på udvalgsmøderne i juni 2025 en status på arbejdet med ungeindsatsen samt et statistisk overblik, som udgør en "nulpunktsmåling" for de kommende års opfølgning på ungeindsatsen.

De fire politiske udvalg følger fremadrettet op på effekten af ungeindsatsen to gange årligt.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ifølge lov om kommunal indsats for unge under 25 år har den kommunale ungeindsats til formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunen har ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

Økonomi

Indsatsen for udsatte unge finansieres inden for de eksisterende midler til ungeindsatsen, herunder særligt ungeindsatsen på beskæftigelsesområdet.

Folketinget har i aftalen om "Ungeløftet - flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber" afsat 1,3 mia. kr. til initiativer frem mod 2035. Nogle af disse midler forventes at blive udmøntet i en pulje, som kommunerne kan søge med det formål at få flere unge i uddannelse og job.

Effektvurdering

Ungeindsatsen før, i og omkring Ungecenter Ringkøbing-Skjern har til formål at nedbringe antallet af udsatte unge uden for uddannelse og job.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender rammenotat 2 vedrørende ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder at administrationen arbejder videre med de 7 spor som anbefalet i rammenotat 2 frem mod udvalgsmøderne i juni 2025.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.


Kopier link til punktet  -   Print

3: Frigivelse af rådighedsbeløb til etablering af dagtilbud ved Holmsland Helhed

Sagsnr: 21-022117

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget godkendte på sit møde den 17. april 2024, at udbudsformen for projektet ”Nyt børnehus i Holmsland Helhed” blev ændret fra totalrådgivning med hovedentreprise til totalentreprise. Der er nu udvalgt en totalentreprenør, og anlægsprojektets resterende rådighedsbeløb på 17,860 mio. kr. ønskes frigivet.

Årsagen til den ønskede ændring i udbudsformen var, at projektet viste sig godt egnet til udbud i totalentreprise, både fordi omfanget var kendt og velbeskrevet, og fordi der primært var tale om et overskueligt nybyggeri.

I forbindelse med udbuddet af totalentreprisen blev der fastsat en ”targetpris”, dvs. en øvre projektramme for totalentreprisen, på 15,1 mio. kr. 3 virksomheder blev indbudt til at afgive bud på, hvordan de ville løse opgaven på grundlag af projektgruppens detaljerede beskrivelser af ønsker og krav til projektet. Som vinder af udbuddet har projektgruppen nu valgt IBG Entreprenører, der har fremsendt et projektforslag, der til fulde lever op til de beskrevne ønsker og krav, og som holder sig inden for den økonomiske ramme. Overordnet er projektet således evalueret med en ret høj karakter ud fra bedømmelseskriterierne, hvor 1) pris vægter 20 %, 2) organisation vægter 20 %, mens 3) arkitektur og kvalitet vægter 60 %.

Projektrammen for totalentreprisen er altså 15,1 mio. kr. De resterende midler i det samlede budget er bl.a. afsat til rådgivning i forbindelse med udbud, renovering af SFO’ens gamle lokaler (børnehavens nuværende), delprojekter på skolen, uforudsete udgifter mv.

Der afventer nu en projekteringsfase, hvor byggeriets detaljer skal planlægges mv. Selve anlægsarbejdet forventes at gå i gang i juni 2025 og forventes afsluttet i februar 2026.

Af anlægsprojektets samlede rådighedsbeløb på 18,160 mio. kr. er indtil videre alene frigivet 0,3 mio. kr. Fra nu vil der løbende påløbe udgifter. Med indgåelse af kontrakten med vinderen af totaludbuddet er der en høj grad af sikkerhed for, at projektet kan gennemføres inden for den samlede økonomiske ramme. På den baggrund anbefaler administrationen, at det resterende rådighedsbeløb på 17,860 mio. kr. frigives.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger. 

Effektvurdering

Se sagsfremstillingen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der til anlægsprojektet ved Holmland Helhed gives en samlet anlægsbevilling på 18,160 mio. kr. inklusiv anlægsbevillingen afgivet den 17. januar 2023 på 0,3 mio. kr. Anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Specialcentrenes fremtid

Sagsnr: 24-021164

Sagsfremstilling

Kommunens tre specialcentre har samlet set oplevet en betydelig nedgang i elevtallet med konsekvenser for mulighederne for at opretholde et fagligt bæredygtigt læringsmiljø og en økonomisk rentabel organisering for de skoler, som centrene er tilknyttet. Børne- og Familieudvalget har på den baggrund besluttet, at der skulle arbejdes videre med en undersøgelse af, hvorvidt et af de tre centre skal lukkes.

Baggrund
I løbet af det sidste halvanden års tid er der sket en forskydning i visitationen til kommunens forskellige specialundervisningstilbud. Der har været en tilgang af elever med et betydeligt støttebehov, hvilket har ført til, at både Skjernåskolen og Rindum Kjærgaard er pressede på kapaciteten. Omvendt visiteres der samlet set færre elever til de tre specialcentre. Det samlede elevtal for de tre centre er på et års tid faldet fra omkring 150 til i dag 117 elever. Faldet har især ramt Specialcenter Syd, som på et tidspunkt har haft omkring 60 elever mod i dag 35. Specialcenter Vest har også haft en væsentlig nedgang i elevtallet fra tidligere over 50 til i dag 36, mens Specialcenter Øst med 46 elever har nogenlunde samme antal elever som tidligere.

Der er vedlagt 2 oversigter til dagsordenspunktet. Der er en oversigt, som viser specialcenterelevernes fordeling på de skoledistrikter, hvor de er hjemmehørende pr. 1. november 2024, og en oversigt, som viser afgangen i 2024 fra specialcentrene til enten et skoletilbud på en specialskole eller et alment skoletilbud.

Væsentlige hensyn og kriterier for udvælgelse af det specialcenter, som eventuelt indstilles til lukning
Administrationen har afholdt møder dels med lederne af de specialiserede tilbud dels med fællestillidsrepræsentanterne for henholdsvis pædagogerne og lærerne. Referater fra fællestillidsrepræsentanternes møde med personalet på de specialiserede tilbud er vedlagt som bilag. På disse møder er der fremsat forslag til hensyn og kriterier, som vil kunne danne baggrund for en beslutning om hvilket specialcenter, der i givet fald skal lukkes.

Administrationen anbefaler, at følgende kriterier og hensyn inddrages i overvejelserne, hvis det besluttes at nedlægge et af de tre specialcentre:

Berørte antal elever og medarbejdere
En lukning af Specialcenter Vest eller Specialcenter Syd vil berøre færre elever og medarbejdere end en lukning af Specialcenter Øst.

Hensynet til befordringsafstande og -tid
Hvis et af de nuværende centre lukkes, og eleverne skal fortsætte deres skolegang på et andet center, må man forvente, at den samlede tid, der skal bruges på befordring vil øges. Længere befordringstid kan have betydning for elevernes muligheder for at finde et fritidsarbejde, deltage i  fritidsaktiviteter mv.

Administrationen kan dog ikke med sikkerhed vurdere, hvilket scenarie, der i mindste grad vil øge befordringstiden. Den indbyrdes afstand mellem de tre specialcentre er nogenlunde lige stor, og kørselsruter kan hurtigt ændres, da de også afhænger af befordring til andre tilbud.

Adgang med offentlig transportmidler
Det vurderes som vigtigt for elevernes udvikling, at de har mulighed for selv at transportere sig til skole ved brug af offentlige transportmidler. Det bemærkes her, at der er togforbindelse til både Skjern og Ringkøbing. I Skjern er specialcentret beliggende tæt på stationen.

Fysiske rammer på skolerne
Det er afgørende, at der er plads til flere elever og medarbejdere på de to centre, som skal fortsætte. Skoleledelsen på alle tre skoler har vurderet, at man vil kunne finde pladsen, også hvis der kommer en tilgang på 20 - 25 elever.

Faglige og pædagogiske hensyn
Administrationen har ikke fundet det muligt på et objektivt grundlag at sammenligne det faglige og pædagogiske miljø på de tre centre.

Økonomi
Administrationen vurderer, at det er uden økonomisk betydning hvilket center, der i givet fald skal lukkes. Det skyldes, at alle tre centre er omfattet af den samme tildelingsmodel. 

Proces- og tidsplan
Efter behandlingen i Børne- og Familieudvalget den 11. december 2024 vil sagen kunne forløbe efterfølgende tidsplan:

DATO

HANDLING

12.12.24

Forslag udsendes i høring hos berørte skolebestyrelser og i MED systemet mv.

14.01.25

Ekstraordinært møde i FagMED, Dagtilbud og Undervisning

14.01.25

Sidste frist for aflevering af høringssvar

22.01.25

BFU behandler sagen igen på baggrund af indkomne høringssvar

04.02.25

Økonomiudvalget behandler sagen

18.02.25

Byrådet behandler sagen

Marts - juni

Eventuelt revisitation af elever og proces vedrørende forflyttelse af medarbejdere

01.08.25

Eventuel ny struktur træder i kraft

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ifølge Folkeskolelovens § 40 fastlægger kommunalbestyrelsen mål og rammer for skolernes
virksomhed. Beslutninger om skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles
omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning mv. træffes på et møde efter indhentet
udtalelse fra skolebestyrelserne på de berørte skoler.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:

Jf. tildelingsmodellen til specialcentrene for 2025 tildeles der 673.000 kr. til skoleledelse og sekretærbistand. I forbindelse med lukning af et specialcenter, skal der træffes beslutning om, hvordan beløbet skal håndteres. Herunder om beløbet skal fordeles til de to resterende specialcentre. 

Herudover tildeles specialcentrene 148.738 kr. pr. elev. Budgettet pr. elev vil blive videreført til det specialcenter, hvortil eleverne bliver visiteret.

De 3 skolers øvrige tildeling til rengøring, servicepersonale m.m. vil i tilfælde af lukning af specialcentret ikke blive berørt.

Effektvurdering

Se sagsfremstillingen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at sagen drøftes.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget drøftede sagen og besluttede at fastholde den nuværende struktur med 3 centre. Udvalget vil i 2025 drøfte, hvordan man fremadrettet kan styrke det almene og specialiserede børne- og ungeområde med fokus på inklusion og deltagelse for alle børn og unge, jf. drøftelserne herom på budgetseminaret 2024.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Pulje til mindre folkeskoler i landkommuner

Sagsnr: 24-022084

Sagsfremstilling

Med regeringsudspillet "Sammenhæng og balance - frihed, fremtid og muligheder i hele Danmark af den 22. august  2024har regeringen afsat en pulje til mindre folkeskoler beliggende i landkommuner. En mindre folkeskole er en skole med færre end 150 elever.

Der er 31 landkommuner i Danmark, hvoraf 26 landkommuner er berettiget til at modtage tilskud fra puljen - Ringkøbing-Skjern Kommune er en af de 26 kommuner.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har meddelt, at Ringkøbing Skjern Kommune i løbet af 2024 og 2025 modtager i alt 1,603 mio. kr. fra puljen. 

Størrelsen af puljen er afsat ud fra følgende tilskudsudløsende skoler:

Skole

Elever 5/9

Fordeling

Bork

84

160.109

Borris

113

215.385

Faster-Astrup

65

123.894

Fjelstervang

61

116.270

Hee

83

158.203

Holmsland

81

154.391

Nr. Vium-Troldhede

90

171.546

Rækker Mølle

107

203.949

Stauning

95

181.076

Ådum

62

118.176

I alt

841

1.603.000

Formål:

Hensigten med midlerne er at understøtte attraktive skoletilbud i de mindre lokalsamfund i landkommunerne. 

Puljen har hermed til formål at understøtte mindre skoletilbud beliggende i landkommuner og skal anvendes indenfor folkeskolens formål. Midlerne kan for eksempel anvendes til aktiviteter på skolen eller i undervisningssammenhæng, til indkøb af lærermidler m.v. eller til materialer til brug i undervisningen. 

Vilkår:

Midlerne er til brug i kalenderåret 2025, og kommunerne skal efterfølgende indsende både en indholdsmæssig og økonomisk afrapportering til STUK. 

Fordeling:

Af bevillingsbrevet fra STUK fremgår det, at det er op til kommunen ud fra lokale behov at beslutte, hvorledes tilskuddet skal anvendes på de tilskudsudløsende skoler. Det vil sige, at midlerne ikke nødvendigvis skal fordeles efter elevtal på den enkelte folkeskole. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om, hvordan puljen på 1,603 mio. kr. skal fordeles blandt de 10 tilskudsudløsende skoler. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget besluttede, at puljen fordeles efter elevtal på den enkelte folkeskole og anvendes efter den enkelte skoles beslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Demografiregulering i Sundhedsplejen

Sagsnr: 24-022244

Sagsfremstilling

Sundhedsplejen demografireguleres ud fra sit samlede budget, eksklusiv ledelsesudgifter. Faldende børnetal i Ringkøbing-Skjern Kommune har hidtil medført en budgetreduktion, hvilket kan synes logisk, da færre børn umiddelbart kræver færre ressourcer.

Sundhedsplejens opgaver er overordnet opdelt i lovbestemte "skal-opgaver" og i politisk definerede "kan-opgaver". Sundhedsplejen har gennem årene mødt stor politisk velvilje, så de politisk definerede "kan-opgaver" er vokset i omfang og udgør ca. 30 % af Sundhedsplejens samlede opgaver i 2024.

I praksis har demografireguleringen hermed ført til en betydelig nedskæring på de lovpligtige "skal-opgaver" for at imødekomme de politiske prioriterede "kan-opgaver". Administrationen vil derfor orientere Børne- og Familieudvalget om, at der fremadrettet vil blive budgetreduceret i både "kan- og skal-opgaverne" i forbindelse med demografireguleringerne. Herunder også i budgettet til ergoterapi, der ikke demografireguleres i andre kommuner.

For at frigøre flere sundhedsplejetimer inden for den samlede budgetramme, er det besluttet at flytte opgaven En god start fra Sundhedsplejen til Familiecentret. Denne omplacering vil frigøre ressourcer til to ekstra stillinger i Sundhedsplejen. Familiecentrets opgaver finansieres via DUT-midler under Barnets Lov.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker følgende:

  • I budgettet for 2025 og overslagsårene er der indregnet demografiregulering i Sundhedsplejens budget med -246.000 kr. i 2025 stigende til -688.000 kr. i 2028.
  • Sundhedsplejens budgetramme for 2025 og overslagsårene er 14,059 mio. kr. eksklusiv demografireguleringen.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Børne- og Familieudvalget 20-11-2024
Børne- og Familieudvalget udsatte sagen.


Fraværende: Niels Kristian Larsen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Orientering om at Børn og Familie har modtaget midler fra Social- og Boligstyrelsen til etablering af et familiehus

Sagsnr: 23-017348

Sagsfremstilling

I april 2024 behandlede Børne- og Familieudvalget en sag om, at Børn og Familie ville søge midler fra Social- og Boligstyrelsens pulje "Udbredelse af familiehuse i hele landet". Sammen med 28 andre kommuner søgte Ringkøbing-Skjern Kommune puljen i juni 2024. 17 kommuner tilsagn om tilskud, hvoraf Ringkøbing-Skjern Kommune er én af de 17 kommuner, som fik tilkendt midler. Ringkøbing-Skjern Kommune fik bevilliget midler på 5.2 millioner kr. til etablering af et familiehus.

I Ringkøbing-Skjern Kommune understøtter familiehuset forebyggelsesstrategien, som Børne- og Familieudvalget vedtog i efteråret 2023. I kraft af strategien skal Børn og Familie arbejde systematisk og formaliseret med sundhedsfremme og forebyggelse både monofagligt og tværfagligt. Konkret skal samarbejdet mellem Dagtilbud og Undervisning samt Børn og Familie styrkes. Dette tilstræbes ved at give spæd- og småbørnsområdet et helhedsorienteret løft gennem etablering af et familiehus med særlig fokus på den sydlige del af kommunen. Formålet med familiehuset er at tilbyde gravide og småbørnsfamilier vejledning og støtte til at skabe gode forudsætninger for, at både barn og familie trives bl.a. gennem en let adgang til tidlig hjælp og støtte. 

Ansøgningsprocessen

I efteråret 2023 fik Børn og Familie bevilliget et rådgivningsforløb ved Social- og Boligstyrelsen med det formål at udvikle og kvalificere initiativer, der kunne indgå i den endelige ansøgning. Relevante aktører blev inddraget i processen herunder ledere og medarbejderrepræsentanter fra flere fagområder samt Røde Kors. Siden årsskiftet og frem til ansøgningsfristen har de involverede aktører deltaget i opstartsmøder, afdækningsdage og workshops, hvor alle har bidraget med faglig indsigt, der har været relevant i udarbejdelsen af ansøgningen. Ansøgning blev sendt afsted i juni. I marts 2025 afholdes sidste rådgivningsdag med fokus på data og evaluering. 

"Mere til de mindre"

Der findes ikke en entydig form på hvordan et familiehus ser ud, men i Børn og Familie bliver familiehuset en ny organisering, hvor udvalgte indsatser rettet mod gradvide og småbørnsfamilier samles. Det vil sige, at der er ikke tale om et fysisk hus. I Ringkøbing-Skjern Kommune får familiehus-organiseringen titlen "Mere til de mindre". 

Ved etableringen af "Mere til de mindre" er ønsket at styrke samarbejdet internt i Børn og Familie og med Dagtilbud og Undervisning, som bl.a. gøres ved etablering af et tværfagligt team. Med et tættere samarbejde styrkes tidlig opsporing og forebyggelse, så børn og familier får støtte i rette tid, hvilket forebygger, at problemer vokser sig større. Samtidig vil Børn og Familie kunne udnytte sine ressourcer bedre og sikre en helhedsorienteret tilgang til børns trivsel og udvikling.

Projektet består af følgende indsatser, 

  • Oprettelse af et tværfagligt team, der står til rådighed for dagtilbud og familier med sparring på konkrete udfordringer i barnets/familiens liv. Det tværfaglige team supporterer regelmæssigt 3-5 daginstitutioner i distrikt syd, hvor formålet er at styrke tidlig opsporing og trivsel.

  • Minding the Baby omlægges og videreudvikles til en ny familieorienteret indsats Minding the Family målrettet familier med børn mellem 0-6 år.

  • Styrkelse af forebyggende indsatser og bremse negativ tandsundhedsudvikling, der ses blandt små børn. Tandplejen vil bidrage med general oplysning om kost, tandpleje og tandsundhed i relevante fora.

  • Ansættelse af en relationsvejleder, som modtager henvendelser og sørger for at matche familier til det rette tilbud.

  • Kompetenceudvikling af udvalgte medarbejderne i metoden Sandplay. Sandplay er målrettet sårbare børn med tilknytningsforstyrrelser i alderen 3-6 år.

  • Samarbejdet styrkes med Røde Kors, hvor der er indgået aftale om implementering af tilbuddet ”En god start på livet”, målrettet familier med børn i alderen 0-2 år, som har behov for støtte fra en frivillig.

Ved at udvide tilbudsviften og styrke samarbejdet med Røde Kors, får gravide og nybagte forældre flere muligheder for at få støtte. "En god start på livet" understøtter kommunes indsatser og fungerer som et supplement til allerede eksisterende kommunale tilbud. De frivillige giver sparring og støtte til familier i hverdagsudfordringer. For nogle familier vil det have betydning, at hjælp og støtte sker i et myndighedsfrit rum. Ved behov for mere intensiv støtte fortsætter praksis som hidtil, hvor familier visiteres til rette indsats i kommunal regi. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Børn og Familie har modtaget en bevillig på 5,2 millioner kr. til etablering og drift af projektet "Mere til de mindre".

Effektvurdering

Det forventes, at projektet på sigt kan reducere udgifterne til mere indgribende indsatser, hvilket vil bidrage positivt til kommunens langsigtede økonomi.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 

Børne- og Familieudvalget 20-11-2024
Børne- og Familieudvalget udsatte sagen.

Fraværende: Niels Kristian Larsen.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Orientering om budget 2025 og overslagsårene for Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 23-022112

Sagsfremstilling

Efter vedtagelse af budgettet for 2025 og overslagsårene har administrationen udarbejdet nedenstående til orientering og præcisering. 

Det samlede budget for Børne- og Familieudvalget i 2025 og overslagsårene er:

Hele 1.000 kr.

2025

2026

2027

2028

Børn og Familie

234.590

233.966

 231.308

230.897

Dagtilbud og Undervisning

893.568

881.651

 876.118

874.578

I alt

1.133.277

1.115.617

 1.107.426

1.105.475

DRIFT

I nedenstående vil fagområderne hver for sig blive gennemgået, og de vigtigste punkter vil blive beskrevet. 

Børn og Familie

I forbindelse med indførelse af 10-årsplanen for psykiatrien blev det vedtaget, at alle kommuner skal oprette lettilgængelige tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel. Målgruppen er børn og unge i alderen fra børnehaveklasse til og med 17 år. Kommunerne er samlet set økonomisk kompenseret for ændringen, og Ringkøbing-Skjern Kommune har i den anledning fået tilført 2,733 mio. kr. 

Budgetreduktioner

Byrådet besluttede at reducere beløbet til anbringelser i sikrede institutioner med 2,0 mio. kr. pr. år. Der er herefter afsat 2,024 mio. kr. svarende til ca. 0,8 helårsanbringelse.

Dagtilbud og Undervisning

Folkeskoleaftale

I forbindelse med Regeringens nye aftale om Folkeskolens kvalitetsprogram - Frihed og Fordybelse er der afsat 0,6 mio. kr. i 2025 til styrket indsats i dansk og matematik for udfordrede elever. Beløbet er finansiering for perioden 1.1. - 31.7.2025. Når folketinget har godkendt den samlede aftale, afsættes der yderligere midler gældende fra 1.8.2025 og fremefter. 

Med godkendelsen af aftalen igangsættes der herudover en række nye initiativer med virkning fra skoleåret 2025/2026, hvoraf kan nævnes kortere skoledag, afskaffelse af understøttende undervisning, juniormesterlære m.m.

Børne- og Familieudvalget vil blive orienteret om aftalens samlede indhold og konsekvenser i starten af det nye år. 

Styrkelse af almenområdet

Byrådet har afsat 1,0 mio. kr. i 2025 på Børne- og Familieudvalgets budget til afdækning af muligheder for styrkelse af almenområdet under Børne- og Familieudvalget. 

ANLÆG

Der er afsat følgende rådighedsbeløb på anlægsbudgettet under Børne- og Familieudvalget:

Projekt

Overførsel til 2024

Budget 2024

Budget 2025

Budget 2026

Budget 2027

Budget 2028

Efter 2028

Anlægspulje BFU

601

1.521

1.521

1.520

1.520

1.520

Forbedring af indeklima DU

5.000

5.000

5.000

5.000

5.000

Hvide Sande skole - samling af afd.

2.089

8.000

14.600

Skjern Folkeskole, Tarm Skole og Skjernåskolen

6.438

4.000

10.000

40.000

30.000

15.000

50.000

Ungdomsskolen i Skjern

10.255

350

10.000

Holmsland Børnehus

1.845

10.160

6.000

Troldhede Børnehus

3.100

Vorgod-Barde - skoledel

3.610

3.610

Vorgod-Barde - dagtilbudsdel

3.110

3.110

Solstrålen, Videbæk

9.798

7.842

Udvidelse af Ådum Børneunivers

5.000

Oprettelse af vuggestueafdelinger

7.373

3.000

Inventar til ny tandlægeklinik

-730

8.800

Øvrige projekter

7.228

I alt

47.808

42.762

50.341

53.240

36.520

36.120

50.000

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har i løbet af 2024 tilrettet budgetrammerne for 2025 på de to fagområder i forhold til mængde- og prismæssige ændringer.

En gennemgang af områderne viser, at der på nuværende tidspunkt forventes følgende regnskabsresultat for 2025:

Børn og Familie

Som udgangspunkt forventes det, at udgifterne i 2025 vil balancere med det afsatte budget. Forventningen er begrundet i følgende:

  • Mindreforbrug på 3,5 mio. kr. på anbringelsesområdet. 
  • Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. til merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste. 
  • Balance på budgettet til forebyggende foranstaltninger på trods af, at udgifterne til aflastningsforanstaltninger er stigende. Her er det specielt udgifterne til støtteophold i hjemmet og støtteophold på døgninstitutioner, der er stigende. 

I forbindelse med iværksættelse af Investeringsstrategien blev der indregnet en forventet reduktion af anbringelsesudgifterne på 7,6 mio. kr. Ovenstående mindreforbrug på 4,5 mio. kr. skal bruges til at udligne reduktionsposten. De resterende 3,1 mio. kr. forventes at blive fundet via arbejdet med de enkelte delelementer i Investeringsstrategien. Her kan blandt andet nævnes at:

  • Der arbejdes på en mulig udvidelse af Sommerfuglen. Der er dels behov for yderligere kapacitet til den nuværende målgruppe i Sommerfuglen - aflastning til børn og unge med funktionsnedsættelse, § 84 tilbud, dels skal det afdækkes, hvordan der kan etableres pladser til en ny målgruppe - støtteophold for børn og unge, § 32 støttetilbud, i forbindelse med Sommerfuglen. Sommerfuglens nuværende fysiske rammer kan ikke bære en udvidelse af kapacitet, hvorfor det undersøges, om der findes egnede lokaler i kommunens eksisterende bygningsmasse. 
  • Ønsket om en udvidelse af kapacitet og målgruppe skyldes at: 1. der vil være mere styr på kvaliteten i egne frem for eksterne tilbud, 2. kommunen bedre kan leve op til sin forsyningsforpligtelse og 3. der bliver bedre mulighed for at undgå nogle af de dyrere løsninger, når der opstår et akut behov. Ergo vil det både kunne betyde et løft i kvalitet, økonomisk fornuftig brug af midler samt ændring af hidtidig praksis jf. Investeringsstrategiens formål

Dagtilbud og Undervisning

Der forventes et samlet mindreforbrug på 1,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes følgende:

  • Mindreforbrug på 4,0 mio. kr. til afregning af elever på FGU - Forberedende GrundUddannelse. Området har været overfinansieret i en årrække, og til sammenligning forventes der et mindreforbrug på 5,1 mio. kr. i 2024. Forventningen er dog, at antallet af FGU-elever har været stigende gennem 2024. 
  • Merforbrug på 2,5 mio. kr. til STU - Særligt Tilrettelagt Undervisning. Området har været underfinansieret i en årrække, og til sammenligning forventes der et lignende merforbrug i 2024. 

Viden og Strategi, Økonomi bemærker herudover, at ovenstående budgetopfølgning selvfølgelig er behæftet med en vis usikkerhed, når den er foretaget på så tidligt et tidspunkt, og derfor skal betragtes som et øjebliksbillede af fagområdernes økonomi.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børne- og Familieudvalget

  1. at budgetorienteringen tages til efterretning
  2. at budgetopfølgningen for 2025 tages til efterretning
  3. at Børne- og Familieudvalget godkender, at der arbejdes videre med udvidelse af aflastningsinstitutionen Sommerfuglens kapacitet, herunder om der findes egnede lokaler i kommunens eksisterende bygningsmasse.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

9: KL's Børne- og Undervisningsudvalg fremsender udkast til topmødeerklæring

Sagsnr: 24-025983

Sagsfremstilling

KL's Børne- og Undervisningsudvalg har til alle kommuners formænd på børne- og ungeområdet fremsendt et udkast til en topmødeerklæring på Børn & Unge topmødet i 2025. De politiske udvalg på børne- og ungeområdet opfordres til at drøfte udkastet og til at give en skriftlig tilbagemelding.

KL’s Børne- og Undervisningsudvalg lægger op til, at der udarbejdes en fælles kommunal topmødeerklæring til Børn & Unge Topmødet den 30. og 31. januar 2025. Erklæringen skal bygge på budskaber om, hvordan kommunerne vil løfte opgaven, så det almene fællesskab kan mere for flere.

De politiske udvalg på børne- og ungeområdet opfordres som beskrevet til at drøfte udkastet og til at give en skriftlig tilbagemelding senest den 24. januar 2025.

Drøftelsen kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: 

  1. Har udkastet til topmødeerklæringen det rette fokus og indhold i forhold til at rammesætte, hvordan man lokalt kan arbejde med sigtelinjerne både politisk og praktisk?
  2. Hvordan kan topmødeerklæringen være afsæt for det lokale arbejde med at skabe stærkere almene tilbud, der kan mere for flere?

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter udkastet til topmødeerklæring med henblik på en tilbagemelding til KL's Børne- og Undervisningsudvalg.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget drøftede udkastet til topmødeerklæring. Et flertal i udvalget besluttede at tilslutte sig denne.

Dan Jørgensen kunne ikke tilslutte sig erklæringen med den foreliggende formulering.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Mindre anlægssager 2024 - Børne- og Familieudvalget

Sagsnr: 24-025097

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede i 2011 at mindre anlægssager, som bliver finansieret fuldt ud af enhedernes eget driftsbudget, fremsendes samlet gennem fagudvalgene til godkendelse i Byrådet ved regnskabsårets afslutning.

For Børne- og Familieudvalgets område har der i 2024 været følgende mindre anlægssager:

  • Børnehaven Blomstergården, Vorgod-Barde - legeplads med en udgift på 441.000 kr.

Udgiften er finansieret af Blomstergårdens eget driftsbudget inklusiv akkumuleret overførsel fra tidligere år. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der meddeles en anlægsbevilling på 441.000 kr. til ovenstående anlægsprojekt finansieret af enhedens eget driftsbudget. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Budgetopfølgning pr. 30. november 2024 på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 23-022645

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen pr. 30. november 2024 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet mindreforbrug på 3,3 mio. kr. Det er et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning.

Det samlede mindreforbrug fordeler sig på:

  • Dagtilbud og Undervisning – mindreforbrug på 3,3 mio. kr.
  • Børn og Familie – mindreforbrug på 0,0 mio. kr.

Dagtilbud og Undervisning

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2024 ekskl. Overførsler

Forventet regnskab 2024

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Dagtilbud og Undervisning - central

217.635

214.335

-3.300

-2.700

Undervisning

Specialundervisning/støtte

10.003

8.203

-1.800

-1.200

STU, FGU og KUI*

28.424

25.924

-2.500

-2.500

Fri- og efterskoler + 10. kl. UCRS

90.332

90.332

0

0

Fælles udgifter/indtægter

17.480

17.480

0

0

Dagtilbud

Dagtilbud/SFO - flere/færre børn

-47.411

-45.761

1.650

1.650

Private tilbud - flere/færre børn

48.107

49.257

1.150

1.150

Dagplejen

40.403

37.903

-2.500

-2.500

Fælles udgifter/indtægter

7.425

6.825

-600

-600

Undervisning/dagtilbud

Mellemkommunal - almen

3.811

5.111

1.300

1.300

Befordring - special

19.061

19.061

0

0

*STU = Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU - Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats

Resultatet er et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning, og skyldes mindreudgifter til mellemkommunale betaling for undervisning af elever på specialskoler uden for kommunen. 

Børn og Familie

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2024 ekskl. Overførsler

Forventet
regnskab
2024

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Børn og Familie i alt

132.292

132.292

0

0

Anbringelser

100.061

101.061

1.000

300

Investeringsstrategi

-5.900

0

5.900

5.900

Central refusionsordning SDE

-9.100

-9.100

0

0

Øvrige foranstaltninger

4.782

3.482

-1.300

-1.300

Forebyggende foranstaltninger

31.486

30.786

-700

-500

Sikrede institutioner

5.166

1.466

-3.700

-3.200

Enkeltydelser/tabt arbejdsfortjeneste

5.797

4.597

-1.200

-1.200

Samlet resultat

132.292

132.292

0

0

Resultatet er uændret i forhold til forrige budgetopfølgning.

Ved tidligere budgetopfølgninger er det oplyst, at arbejdet med de enkelte delelementer i investeringsstrategien er igangsat, men virkningen af tiltagene tager længere tid end forventet. Dog viser det sig, at arbejdet med at planlægge strategiforløbet giver en øget og ny tværorganisatorisk fokus på mulighederne på området, og at konsekvenserne heraf indgår i den ordinære opfølgning på området. Dette gør sig fortsat gældende. Dermed er den indarbejdede reduktion på 5,9 mio. kr. fortsat medtaget i budgetopfølgningen som et merforbrug.

Som det fremgår af nedenstående oversigt forventes det, at der pr. decemer måned 2024 vil være 127 anbringelser. Det er 3 mere end budgetlagt. Det skal sammenholdes med, at gennemsnitsudgiften pr. anbringelse er ca. 32.000 kr. lavere end budgetlagt, hvilket giver en forventet merudgift på 1,0 mio. kr.

Administrationens forventning til anbringelsesudgifterne i 2024 er vedlagt som bilag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:

Inklusiv de decentrale enheder ser budgetopfølgningen pr. 30. november 2024 for det samlede Børne- og Familieudvalg således ud:

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Overførsler fra 2023 til 2024

Korrigeret
budget
2024 ekskl. overførsler

Forventet
regnskab
2024

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Børne- og Familieudvalget

27.469

1.101.534

1.096.910

-4.624

-4.024

Centrale

3.275

349.927

346.627

-3.300

-2.700

Dagtilbud og Undervisning

3.275

217.635

214.335

-3.300

-2.700

Børn og Familie

0

132.292

132.292

0

0

Decentrale

24.194

751.607

750.283

-1.324

-1.324

Dagtilbud og Undervisning

21.624

656.654

656.328

-326

-326

Børn og Familie

2.570

94.953

93.955

-998

-998

Det bemærkes herudover, at Økonomiudvalget har indstillet til Byrådets behandling den 10. december 2024, at der tillægsbevilges -2,7 mio. kr. på Børne- og Familieudvalgets område som delvis finansiering af merudgifter på SSU.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Gensidig orientering

Sagsnr: 23-024353

Sagsfremstilling

1.
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene.

2.
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende: 

  • Opkrævning af egenbetaling ifm. anbragte børn
  • Udbud af tandregulering

Kopier link til punktet  -   Print

13: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing