Referat: 22. oktober 2024 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede ikke at behandle punkt 10 og godkendte i øvrigt dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Prioritering af cykelstiprojekter i 2025

Sagsnr: 24-020047

Formålet med dette dagsordenspunkt er, at Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal ansøges om tilskud fra Vejdirektoratets Cykelpulje til etablering af kommunale cykelstier, samt beslutte hvilke cykelstiprojekter, der skal realiseres i 2025 med de kommunale midler, der er afsat til cykelstianlæg.

Status på cykelstianlæg

Pulje til cykelstianlæg er i 2023 og 2024 blevet afsat til etableringen af en dobbeltrettet cykelsti mellem Lyne og Sdr. Vium. Anlægsarbejdet blev opstartet i juli 2024 og forventes afsluttet inden årets udgang. Slidlag og striber bliver dog først udført i foråret 2025.

Vejdirektoratets Cykelpulje

I 2025 åbner Vejdirektoratet for en ny ansøgningsrunde til Cykelpuljen. Ligesom i 2023 og i 2024 er kriterierne for puljen:

• Bedre sammenhæng i cykelinfrastrukturen på tværs af kommunegrænser
• Bedre fremkommelighed på cykelstier og nye cykelstier, der styrker pendling i såvel større som mindre kommuner
• Flest mulige cykelpendlere får gavn af projektet
• Forbedring af trafiksikkerhed og sammenhæng på skolevejsnet

I 2023 ansøgte administrationen, efter indstilling fra udvalget, om tilskud fra Cykelpuljen til cykelstiprojektet langs Videbækvej og Skjernvej fra Lundgårdvej til Sønderupvej. Kommunen fik afslag fra Vejdirektoratet. Begrundelserne for afslaget var, at projektet havde "begrænset eller ingen effekt for cykeltrafikken".

I 2024 ansøgte administrationen, også efter indstilling fra udvalget, om tilskud til samme cykelstiprojekt. Denne gang fik administration hjælp til udarbejdelse af ansøgningen fra en rådgiver med stor erfaring med udarbejdelse af ansøgninger til Cykelpuljen. Kommunen fik dog igen afslag og begrundelsen var denne gang, at projektet havde "gode effekter for cykeltrafikken", men ikke en "klar positiv effekt for cykeltrafikken", som er et nødvendigt kriterie, hvis projektet skal opnå tilskud.

Administrationen har fokus på at forbedre kommunens muligheder for at opnå tilskud fra Cykelpuljen i 2025. Dette kan blandt andet sikres ved, at søge til projekter som sikrer flest mulige af tidligere nævnte kriterier er opfyldt, herunder at øge den generelle kvalitet af ansøgningerne

Såfremt der opnås tilskud til én eller flere stiprojekter vil medfinansieringen fra Vejdirektoratets Cykelpulje være på 40%.

Liste over cykelstiønsker (Stiønskepuljen)

Liste over cykelstiønsker indeholder som udgangspunkt alle ønsker som administration har modtaget fra borgere og foreninger. Derudover indeholder listen også cykelstiprojekter som administration anbefaler. Cykelstierne på listen vil typisk være trafikstier, oftest beliggende langs landeveje eller større byveje og primært belagt med asfalt. Ønsker om naturstier er ikke medtaget på listen.
På listen kan der være cykelstiønsker, som ligger mere eller mindre parallelt med hinanden. De cykelstier der etableres, kan således gøre andre cykelstier uaktuelle. Uaktuelle stier slettes fra listen.

I listen over cykelstiønsker har administrationen givet ønskerne point efter følgende objektive parametre:

• Vejklassen på den vej stien er knyttet til
• Trafikmængden på den vej stien er knyttet til 
• Stiens sammenhæng med det øvrige stinet
• Indgår stien i skolevejsnettet
• Er der sket uheld med lette trafikanter på strækningen
• Har der været borgerhenvendelser om stien
• Er der sammenhæng med principperne i stiplanen

Listen over cykelstiønsker fremgår af bilag 1 og den geografisk placering af ønskerne fremgår af bilag 2. Projekterne på listen er rangordnet efter antallet af point. Overslagsprisen for de enkelte projekter er også angivet i listen (priserne er udelukkende baseret på erfaringspriser for lignende projekter). 

Projekter der opfylder kriterierne fra Vejdirektoratets Cykelpulje

Administrationen vil på mødet fremhæve de projekter i listen over cykelstiønsker, der lever op til kriterierne.

Byrådet har afsat midler til sikring af skoleveje i Skjern og Tarm i forbindelse med ændringen af skolestrukturen. Administrationen er, i samarbejde med blandt andet skolerne i Skjern og Tarm, så småt gået i gang med at analysere på hvordan skolevejene bedst kan sikres.

Der vil med stor sandsynlighed være sammenfald mellem flere af projekterne i listen over cykelstiønsker og projekterne der skal sikre skolevejene i Skjern og Tarm. Samtidig vil projekterne, der skal sikre skolevejene i Skjern og Tarm, helt naturligt opfylde mindst et af kriterierne i Vejdirektoratets Cykelpulje, nemlig "Forbedring af trafiksikkerhed og sammenhæng på skolevejsnettet". Det vil derfor give god mening at søge om tilskud fra Cykelpuljen til relevante skolevejsprojekter i Skjern og Tarm. Disse projekter vil så kunne finansieres af midler afsat til sikring af skoleveje i Skjern og Tarm.

Udarbejdelse af ansøgninger til Vejdirektoratets Cykelpulje

Hvis udvalget beslutter, at der skal ansøges om tilskud fra Cykelpuljen, ønsker administration assistance til udarbejdelse af ansøgninger fra en rådgiver med stor erfaring med udarbejdelse af ansøgninger til Cykelpuljen. Dette ønskes, både på grund af ressourcemæssige årsager, men også for at sikre, at der laves så kvalificerede ansøgninger som muligt.

Ingen bemærkninger.

I pulje til cykelstianlæg er der afsat 5 mio. kr. i 2025

I pulje til sikre skolevej i Skjern/Tarm er der afsat 500.000 kr. i 2025, 5 mio. kr. i 2026, 4,5 mio. kr. i 2027 og 5 mio. kr. i 2028.

Finansiering af rådgiverbistand til udarbejdelse af ansøgninger til Vejdirektoratets Cykelpulje, kan ske fra enten Teknik- og Miljøudvalgets anlægspulje, cykelstipuljen eller Vejplanlægningskontoen. Der forventes en udgift på mellem 30.000 kr. og 50.000 kr. pr. ansøgning.

Etablering af cykelstier vil være med til at realisere mobilitetspolitikkens målsætninger om at investere i udvikling og vedligeholdelse af trafikale tilbud til cyklister, gående og personer med handicap samt at skabe rammerne, så det bliver lettere og naturligt at vælge cykel som alternativ til egen bil.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter,

1. at der søges om tilskud ved Vejdirektoratets Cykelpulje til stier, som kan sikre skoleveje i Skjern og Tarm,
2. hvilke(t) stiprojekt(er) der skal gennemføres for puljemidlerne afsat til cykelstianlæg, og om der skal søges om tilskud ved Vejdirektoratets Cykelpulje i den forbindelse, 
3. hvorfra rådgiverbistand til udarbejdelse af ansøgning til Vejdirektoratets Cykelpulje skal finansieres.

• Bilag 1 - Liste over cykelstiønsker (Stiønskepuljen)
• Bilag 2.0 - kort over stiønsker
• Bilag 2.1 - kort over stiønsker (Ringkøbing)
• Bilag 2.2 - kort over stiønsker (Skjern)
• Bilag 2.3 - kort over stiønsker (Tarm)
• Bilag 2.4 - kort over stiønsker (Videbæk)

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling for så vidt angår pkt. 1 og besluttede at gennemføre projekt nr. 3, Skjernvej - fra Lundgårdvej til Sønderupvej. Udvalget besluttede endvidere, at rådgiverbistand til udarbejdelse af ansøgning til Vejdirektoratets Cykelpulje finansieres fra vejplanlægningskontoen.  

Kopier link til punktet  -   Print

3: Kongevejen 46, 6950 Ringkøbing - Nedrivning af bevaringsværdig kontorbygning

Sagsnr: 24-015624

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan gives tilladelse til at nedrive en bygning med bevaringsværdi 4 på ejendommen Kongevej 46, Ringkøbing.

Ansøgning

Ringkøbing-Skjern Boligforening har som ejer af ejendommen, søgt om tilladelse til nedrivning af alle bygninger på ejendommen Kongevejen 46, 6950 Ringkøbing.

Boligforeningen ansøger om at anvende Kongevejen 46 til boligformål ved opførelse af to dobbelthuse med hver to boliger, i alt fire boliger, samt tilhørende parkering og friareal på egen grund, jf. bilag 1.

For at realisere dette projekt planlægger boligforeningen at nedrive hovedbygningen, som igennem en årrække har haft funktion som deres primære kontorbygning, for at skabe plads til det ene af dobbelthusene.

Boligforeningen begrunder nedrivningen med, at en renovering af bygningen vil være for omfattende. Taget skal udskiftes, bygningen trænger til omfugning, og der er problemer med indtrængende vand i kælderen, hvilket har forværret indeklimaet på grund af den dårlige klimaskærm. Dertil vurderer de, at det vil være uforholdsmæssigt dyrt at renovere ejendommen, så den opfylder de moderne krav til boliger.

Boligforeningen oplyser, at de ønsker at opføre en ny bygning i samme stil som den eksisterende, med facade ud mod vejen. De mener, at det nye byggeri vil passe ind i området og understøtte det kulturhistoriske miljø.

Hovedbygningen som ønskes nedrevet er opført i 1898, og har en bevaringsværdi på 4.

Bygningers bevaringsværdi vurderes ud fra fem kriterier: arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand. De tildeles en karakter fra 1 til 9, hvor 1-3 angiver høj bevaringsværdi, 4-6 middel og 7-9 lav. Bevaringsværdien siger dog ikke noget om husets brugsværdi.

Ejendommen ligger ikke indenfor bevaringsområdet i Ringkøbings bymidte, og er ikke omfattet af en bevarende lokalplan.

Ifølge bestemmelserne i kommunerammeplanen, skal bygninger med en bevaringsværdi fra 1-4 forelægges Teknik- og Miljøudvalget til afgørelse af, om man er indstillet på en nedrivning af bebyggelsen.

Høringer

Sagen har været sendt til udtalelse ved Ringkøbing Bevaringsforening. De har udtalt, at det ikke kan anbefales, at der meddeles tilladelse til nedrivning, jf. bilag 2

Administrationen har fremlagt Bevaringsforeningens udtalelse for ansøgeren, og hørt om de har yderligere bemærkninger til sagen.

Ansøgeren er enig i at bevare Kongevejens historiske karakter og ønsker derfor at opføre en ny bygning, der ligner den eksisterende i stil og placering. De fastholder dog ønsket om nedrivning, da en renovering vurderes som for dyr og urealistisk. Ejendommen, tæt på bymidten, vil blive attraktiv for ældre med lejemål i stueetagen, og det nye byggeri vil have et lavt klimaaftryk og sundt indeklima. Selvom en renovering giver mindre CO2-belastning nu, vil nybyggeriet have et lavere aftryk over de næste 100 år.

Administrationen vurdering

Administrationen har besigtiget ejendommen og bemærker, at hovedbygningen er i dårlig stand.

Taget af naturskifer er slidt og trænger til udskiftning, og der er tegn på, at tagkonstruktionen muligvis skal udskiftes. Murværket er præget af skader og ændringer, og fugtproblemer er opstået både på grund af efterisolering indefra og opstigende fugt fra fundamentet. Indeklimaet er dårligt, selvom der er mekanisk udluftning, og der er risiko for yderligere fugtrelaterede problemer, hvis bygningen omdannes til boligformål. Kælderen er udsat for vandindtrængning, som holdes nede af en pumpe. Administrationen besigtigelse er yderligere beskrevet i bilag 3.

Det er administrationens vurdering, at en omfattende renovering vil være nødvendig, men det kan medføre, at bygningens bevaringsværdige detaljer forsvinder, og problemet med fugt vil muligvis fortsætte. 

Sagen omhandler, om hovedbygningen med en bevaringsværdi på 4 kan tillades nedrevet. Hvis udvalget ønsker at afslå nedrivningen, kræver det en lokalplan, som forhindrer nedrivning, i henhold til Planloven. Et afslag kan ske via et §14-forbud, men det skal følges op med en lokalplan inden for et år.

Derudover kan et forbud medføre, at kommunen bliver forpligtet til at overtage ejendommen.

Hvis et §14-forbud anbefales, skal sagen videre til Økonomiudvalget.

Planlovens §14.

Som nævnt i sagsfremstillingen, kan en endelig afgørelse om afslag på en ansøgning om
nedrivning betyde, at kommunen kan blive overtagelsespligtig på ejendommen.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at der meddeles nedrivningstilladelse.

• Bilag 1 - Tegningsmateriale, nyt projekt
• Bilag 2 - Bevaringsforeningens bemærkninger
• Bilag 3 - Administrationens beskrivelse efter besigtigelse
• Bilag 3.1 - Billeder fra administrationens besigtigelse

Teknik- og Miljøudvalget udsatte sagen med henblik på yderligere udredning.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Enggårdsvej 9, 6893 Hemmet - Landzonetilladelse til opstilling af 48 m antennemast

Sagsnr: 23-027000

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvorvidt der skal gives landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj antennemast som erstatning for nuværende 24 meter antennemast.

Ansøgning
Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj mast til telekommunikation på ejendommen Enggårdsvej 9, 6893 Hemmet. Masten, som er en gittermast, ønskes opstillet som erstatning for eksisterende pælemast på 24 meter ved Bork Legeland jævn før nedenstående luftfoto. Den ansøgte mast vil stå opstillet 150 meter fra nærmeste nabobebyggelse.

Luftfoto af eksisterende forhold med ansøgte mast indtegnet som blåt punkt og eksisterende mast som gult punkt

Beskrivelse af ansøgte mast:
Den ansøgte mast opstilles på en ny placering og i en afstand af 75 meter fra eksisterende mast, som nedtages og fjernes inden der gives ibrugtagningstilladelse til den nye mast.

Masten opføres som en gittermast i 48 meters højde med tilhørende teknisk udstyr i masten samt ved mastens fod.

Mast, teknik og kabler placeres og opføres jf. Bilag 1 – Tegningsmateriale.

Begrundelsen for ønsket om opstilling af en ny højere antennemast med følgende:
Ansøgeren, der repræsenterer 4 teleoperatører, ønsker at udbygge og forbedre deres mobil- og datadækning for området med en langtrækkende antenneposition.

Baggrunden for udskiftning af masten er, at den eksisterende mast med to antennepladser ikke har tilstrækkelig plads i masten til flere operatører, da den pt. er besat. Ved at øge mastens højde øges kapaciteten af antennepladser så flere operatører kan udnytte samme mast og ansøger kan få plads. Masten har i dag ikke tilstrækkelig højde til at kunne dække behovet for ansøger eller nuværende operatører, som ønsker at forbedre mobildækningen i området. En højere mast, vil desuden komme øvrige teleoperatører til gode, og dermed øvrige kunder i området, da der vil være fysisk plads til yderligere 3 operatører i masten, hvoraf en pt. ikke er besat.

Ansøger oplyser at placeringen af masten tæt på sommerhusområderne er vigtigt, da masten skal placeres tæt på det område, som ønskes dækket, hvis der skal opnås god og brugbar indendørs dækning. 

Ansøger påpeger at eneste mulighed for at dække kapacitetsbehovet og dækningsbehovet for Nr. Bork by og omkringliggende sommerhusområder, er at udskifte eksisterende mast til en ny højere mast med nye moderne antennetyper jf. Bilag 4 dækningskort.

Ansøger har udvalgt placeringen af masten på baggrund af hensyn til dækningen samt grundejers ønske om, på sigt at udvide Bork Legeland. Derfor placeres masten ikke i tilknytning til den øvrige bygningsmasse på ejendommen. Jf. Situationstegning i Bilag 1

Antennemasten er desuden placeret længere syd for Bork legeland, for at kunne nyttiggøre den allerede etablerede ledningsinfrastruktur og dermed minimere udgifterne til opstillingen.

Naboorientering
Det har været praksis i Ringkøbing-Skjern Kommune, at de nærmeste naboer inden for 3 x mastens højde orienteres jf. Planlovens § 35 stk. 4, forud for en landzonetilladelse og grundet højdebestemmelserne i bygningsreglementet.

Mastens placering er vurderet at være af betydning for naboer længere væk end 3 x mastens højde, grundet det omkringliggende flade åbne landskab og heraf visuelle påvirkning for naboer længere væk. Derfor er der ifm. sagsbehandlingen foretaget naboorientering til de tilstødende ejendomme i en afstand af 300 meter.

Der er foretaget orientering til 53 ejere og beboere i høringsområdet. Der er i den forbindelse indkommet 1 indsigelse af en af de nærmeste naboer til den kommende mast jf. Bilag 2 – Indsigelse.

Indsigelsen går på placeringen samt synligheden af masten. Naboen finder placeringen meget uheldig i forhold til sommerhuset med bekymring for værdiforringelse, og har medsendt foto fra egen ejendom med udsigt til nuværende mast jf. Bilag 2 – Indsigelse. Naboen foreslår masten placeres ved p-pladsen til Bork Legeland.

Indsigelsen er fremlagt ansøger der har tilsendt et svar, til naboens bemærkninger jf. Bilag 3 – Ansøgers bemærkninger til indsigelsen.

Ansøger bemærker, at eventuel værdiforringelse af omkringliggende ejendomme, som følge af opsætningen af telemast og antennesystem, ikke overordnet er et hensyn kommunen kan inddrage i deres vurdering. Ansøger henviser herefter til værdien af god mobildækning.

Ansøger oplyser, at foruden tidligere redegørelse for valg af placeringen, er placeringen valgt ud fra at Bork Legeland ikke ønsker masten placeret ved parkeringsarealerne. Yderligere bemærker ansøger at det vil gøre masten mere synlig fra indfaldsveje mod nord og øst, samt for andre naboer, som kan argumentere for det samme med deres perspektiv. Derfor anses dette umiddelbart ikke som en optimal løsning.

Administrationens bemærkninger
Administrationen vægter områdets flade landskab relevant, da masten uanset placering vil virke relativt højt i det åbne landskab, hvor der ikke er tilsvarende højtrækkende skorstene, siloer eller andet der kan anvendes til antenner.

Det er administrationens vurdering, at mastens placering er hensigtsmæssig for dækningsområdet, da der er foretaget en afvejning af forskellige placeringsmuligheder, samt de forskellige selskabers ønsker og behov til en ny sendemast.

I forhold til naboindsigelsen har administrationen følgende bemærkninger:

Værdiforringelse
Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdien af en naboejendom som følge af en landzonetilladelse, vedrører ikke retlige forhold efter planloven og er derfor ikke et hensyn, som kan varetages efter landzonereglerne.

Udsigt
Administrationen foretager ikke en vurdering af, om udsigten påvirkes, da en udsigt ikke er beskyttet under Planloven.

Indblik til masten er et landskabeligt hensyn der skal varetages under Planloven ligesom hensyn til, natur, miljø og naboers gene. Der skal således i hver enkelt sag foretages en afvejning af hensynene til dækningsgrad og økonomi set i forhold til indgrebet i de landskabelige og naturmæssige værdier i området.

I dette tilfælde er der foretaget en grundig afvejning og vurdering af placering, dækningsområde, mastetype og landskabelige forhold. Det er landskabeligt hensigtsmæssigt at foretrække, at der opstilles én mast på 48 m med plads til 5 operatører frem for flere master for at rumme et tilsvarende antal operatører.

Én høj mast med plads til flere operatører, udover ansøger, er ligeledes i overensstemmelse med masteloven, som henviser til at eksisterende infrastrukturer og master skal anvendes hvor muligt, samtidig med at antallet af opstillede master i et område begrænses gennem inkluderende højder til fordel for flere mindre master. Master på 42 - 48 meter er en måde at fremtidssikre med plads til alle relevante teleoperatører.

Teknik- og Miljøudvalget har tidligere i lignende sager givet tilladelse.

Planlovens § 35 stk. 1. og stk. 12. (Landzonetilladelse)

BR18 kapitel 8 §§ 168-186 (Bygningsreglementets højdegrænsebestemmelser).

Masteloven § 1

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget meddeler landzonetilladelse til den ansøgte mast med følgende vilkår:

1. At masten stilles til rådighed for andre antenneformål og operatører.
2. At der etableres slørende beplantning omkring mastens fod og tilhørende teknikbygning i en min højde at teknikbygningens højde
3. At gittermasten samt hele fundamentet og tekniske installationer fjernes uden udgift for kommunen, senest 1 år efter endt brug til det formål hvortil den er opstillet. Kommunen vil i medfør af lovens § 55 tinglyse fjernelsesdeklaration på ejendommen på ejers bekostning.
4. At antenner og masteinstallationer opsættes i lyse naturlige farver.

• Bilag 1 - Tegningsmateriale
• Bilag 2 - Indsigelse
• Bilag 3 - Ansøgers bemærkninger til indsigelse
• Bilag 4 - Dækningskort

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Nørbæk 17, Ringøbing - Ansøgning om at beholde en gylletank på en nedlagt minkfarm.

Sagsnr: 24-019849

Landboforeningen Vestjysk har på vegne af ejeren af ejendommen Nørbæk 17, 6950 Ringkøbing anmodet om tilladelse til at beholde gyllebeholderen på ejendommen, når minkhallerne nedrives.

Ejendommen er en landbrugsejendom med et jordtilliggende på ca. 23 ha, hvoraf de ca. 20,5 ha er i omdrift. Jorden drives i samarbejde med ansøgers bror, således at der yderligere drives 230 ha. 

Der vil fortsat være stuehus og eksisterende ældre driftsbygninger på ejendommen, og ansøger har planer om at starte en kødkvægsproduktion, når minkhallerne er fjernet.

Bygnings oversigt.

Administrationens bemærkninger til ansøgningen:

I forbindelsen med tilladelsen fra 2001 til udvidelse af minkfarmen og opførelse af gyllebeholderen er der tinglyst en deklaration om, at alle bygninger og anlæg, der opføres til pelsdyrfarmens drift, fjernes, når der ikke længere drives pelsdyrfarm på ejendommen.

Det ansøgte vil således kræve en tilladelse efter planloven, hvis gyllebeholde skal bruges igen efter nedlæggelse af minkfarmen.

Som udgangspunkt er byggeri, der er erhvervsmæssig nødvendig for den pågældende ejendom eller landbrugsbedrift undtaget af landzonetilladelse. Det kræver dog tilladelse til bygningernes udformning og beliggenhed såfremt bygninger opføres uden tilknytning til ejendommen hidtidige anlæg efter planlovens §36, stk. 2.

Det er anslået, at der vil være brug for en lagerkapacitet på ca. 700 m3 til de 20,5 ha. Gylletanken har et volumen på 1034 m3. Det er administrationens vurdering, at tanken er erhvervsmæssigt nødvendigt for plantebruget på Nørbæk 17.

Da gylletanken er placeret ca. 68 m fra eksisterende maskinhus, vil det ansøgte kræve en tilladelse efter planlovens §36, stk. 2.

Det er administrationens vurdering, at gyllebeholderen kan beholdes på ejendommen, der efter nedrivningen af minkhallerne fortsat har planteproduktion og forventet opstart af kødkvægsbesætning på ejendommen.

Se sagsfremstilling .

Ingen bemærkninger.

Den eksisterende gylletank med beplantning, vil ikke ændre landskabet væsentligt, selvom hallerne fjernes.

Administrationen indstiller, at der meddeles landzonetilladelse til gyllebeholderen.

• Bilag 1: Arealer tilhørende Nørbæk 17

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling under forudsætning af, at der sikres en passende høj beplantning mod vejen og overdækning af gylletanken.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Udkast til spildevandsplan 2024-2031

Sagsnr: 24-015021

Administrationen har i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S udarbejdet et udkast til Spildevandsplan 2024-2031. Udvalget bedes tage stilling til, om forslaget kan sendes i 8 ugers offentlig høring 

Selve spildevandsplan 2024-2031 består af en tekstdel, bilag 1-9 og kort-materiale (digitalt).

Formålet med en spildevandsplan er at sikre en bæredygtig og effektiv håndtering af spildevand i et givent område over en længere periode. Planen skal tage højde for:

1. Sikring af miljøet: Spildevandsplanen skal sikre, at håndtering og behandling af spildevand sker på en måde, der beskytter miljøet, herunder vandmiljøet og naturen.
2. Overholdelse af lovkrav: Planen skal sikre, at kommunen overholder nationale og EU-lovgivninger, som regulerer spildevandshåndtering, miljøbeskyttelse og klimatilpasning.
3. Udvikling og vedligeholdelse af infrastruktur: Planen beskriver nødvendige investeringer og udvikling af kloaknet og renseanlæg for at sikre fremtidens behov.
4. Koordination med andre planer: Spildevandsplanen skal være koordineret med kommunens øvrige planer, såsom klimatilpasningsplaner og udviklingsplaner for bolig- og erhvervsområder.

Spildevandsplan 2024-2031 erstatter Spildevandsplan 2019-2027.

Spildevandsplanen følger Byrådets mål for spildevandhåndtering. Desuden beskrives og kortlægges de eksisterende forhold (status) og de planlagte aktiviteter i planperioden 2024-2031 (plan). Spildevandsplanen udgør det retlige og administrative grundlag for bl.a.:

• at kloakering, separering og centralisering af forsyningens spildevandsanlæg m.m. kan ske i      henhold til gældende lovkrav samt borgernes afledningssikkerhed.
• at grundejere inden for kloakerede områder forpligtes til at tilslutte spildevand til kloaksystemet samt at betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag i henhold til gældende betalingsvedtægt og takstblad
• at inddrage nye kloakoplande svarende til rammeområder i gældende Kommuneplan,
• beslutningen om hvilke renseanlæg, der skal nedlægges.

For borgerne er spildevandsplanen en forhåndsorientering om de kommende års tiltag og initiativer på spildevandsområdet.

Spildevandsplanens fokusområder

Spildevandsplanen har nedenstående fokuspunkter:

1.Centralisering af renseanlæg

Den langsigtede plan er stadig, at spildevandsbehandlingen samles på de fire største renseanlæg, som er beliggende i Tarm, Ringkøbing, Videbæk og Hvide Sande. Det indebærer, at spildevandet skal pumpes i ledninger fra de mindre renseanlæg til et af de fire store renseanlæg. Indenfor planperioden forventes de tre renseanlæg i Stadil, Hoven og Grønbjerg at blive nedlagt.

For at samle hele spildevandsbehandlingen på de fire største renseanlæg, skal der etableres flere nye pumpeledninger fra de nuværende små renseanlæg til de store renseanlæg.

Der vil blive udført anlægsarbejder på private og offentlige arealer i forbindelse med etablering af pumpeledninger ved centralisering af spildevandsrensningen.

2. Kloakseparering

Den fortsatte kloakering indebærer, at flere fælleskloakerede oplande skal separatkloakeres i planperioden.

I de områder, hvor der separatkloakeres, bliver overløb fra fællessystemet omlagt til regnvandsudløb, der forsynes med bassiner eller lignende former for rensning. Separeringen giver en miljøgevinst i form af bedre vandmiljø

De områder, der er udset til separatkloakering, er angivet i Spildevandsplan 2024-2031 med et forventet årstal for gennemførelsen.

3. Sommerhuskloakering

Kommunen forventer i planperioden at kloakere ca. 2,535 sommerhuse ud af kommunens ca. 7.650 sommerhuse, der ligger udenfor kloakopland. Sommerhusene kloakeres for spildevand, mens tag- og overfladevand fortsat skal nedsives på grunden. Kloakeringen er opstartet i tidligere planperioder og fortsættes efter følgende plan:

2024 Søndervig I 271 ejendomme
2025 Søndervig II 322 ejendomme
2026 Søndervig III 274 ejendomme
2027 Søndervig IV 202 ejendomme
2027 Halby II 238 ejendomme
2028 Stauning Havn 104 ejendomme
2029 Skaven Strand 341 ejendomme
2030 Hemmet Strand 307 ejendomme
2031 Søndervig Syd I 309 ejendomme
2031 Søndervig Syd II 167 ejendomme

Alle grundejere med nyere nedsivningsanlæg har mulighed for at udnytte nedskrivningsperioden på 10 år ved at søge dispensation for tilslutning til kloakken. Dog skal tilslutningsbidraget betales når tilslutningen er mulig.

For at tilgodese de borgere, der har et nyere godkendt nedsivningsanlæg, udarbejdede forsyningen et lånetilbud til betaling af tilslutningsbidraget i den seneste spildevandsplan 2019-2027. Eftersom ingen borgere hidtil har benyttet sig at lånetilbuddet er forsyningens lånetilbud bortfaldet.

4. Kloakeringen ud over planperioden 2024-2031

Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S og Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en samlet plan for kloakeringen af de resterende sommerhuse i kommunen. Denne plan er prioriteret efter det enkelte områdes behov ift. udfordringer med højtstående grundvand og miljømæssige hensyn. Der er endnu ikke taget beslutning om i hvilket årstal disse sommerhusområder skal kloakeres.

Søndervig Syd III 257 ejendomme
Søndervig Syd IV 272 ejendomme
Tingodden 348 ejendomme
Sønder Haurvig 355 ejendomme
Skodbjerge 198 ejendomme
Bjerregård Strand I 222 ejendomme
Bjerregård StrandII 315 ejendomme
Bjerregård Strand III 282 ejendomme
Bjerregård Strand IV 320 ejendomme
Bjerregård Strand V 288 ejendomme
Nørre Lyngvid 346 ejendomme
Holmsland Klitby 244 ejendomme
Stormodden I 323 ejendomme
Stormodden II 226 ejendomme

5. Klimatilpasning

Spildevandsplanen omhandler hverdagsregn, som forsyningen håndterer, mens klimaregn indgår i kommunens klimahandleplan.

Ny administrationspraksis i dimensionering af regnvandssystemer ved nye bolig- og erhvervsområde

Spildevandsplan 2024-2031 indeholder til forskel fra de tidligere spildevandsplaner en ny administrationspraksis for maksimal befæstelse. Formålet med den maksimale befæstelse er, at regulere mængden af overfladevand, der løber til forsyningens system. Dette forhold har reelt altid været reguleret, idet forsyningen har oplyst bygherre om, hvilken maksimal vandafledning, der kan tillades til forsyningens regnvandssystem. Den maksimale vandafledning sætter dermed indirekte krav til en maksimal befæstelsesgrad.

Med den nye metode fastsættes der makimale befæstelsesgrader, for forskellige anvendelseskategorier som f.eks. bolig eller erhverv. Bygherre kan til hver en tid forøge befæstelsen ud over den angivne maksimale befæstelse, hvis bygherre neddrosler og forsinker regnvandet, før det tilløber forsyningens system. Ganske som nu, så reelt er der tale om en præcisering af den nuværende praksis.

Vandplan

Kommunen opfylder nu statens krævede indsatser i Vandområdeplan 2021-2027 for spildevandsområdet, og der er ikke udpeget nye indsatser på spildevandsområdet til forbedret rensning. Dermed er de krævede tiltag til spildevandsrensning i tidligere vandområdeplaner i det åbne land og regnbetingede udløb afsluttet.

Miljøvurdering

Det vurderes, at Spildevandsplan 2024-2031 indeholder foranstaltninger, der afbøder negative effekter på miljøet. Miljøvurderingsrapporten er med som bilag 9 til Spildevandsplan 2024-2031.

Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse nr. 928 af 28. juni 2024, samt Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nr. 532 af 27. maj 2024.

Planen er miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) jf. i Lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023.

For at blive koblet på kloaksystemet, skal der betales et standardtilslutningsbidrag til Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S på 78.395,48 kr. inkl. moms (2024) for tilslutning af både regn- og spildevand og 60 % heraf (47.037,29 kr.), når der kun tilsluttes spildevand, og regnvand håndteres på egen grund.

Alle forbrugere, der er koblet på kloaksystemet, betaler et vandafledningsbidrag og et fast bidrag til Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S.

Taksterne for tilslutning og vandafledningsbidrag fastsættes af Forsyningens bestyrelse med Byrådets efterfølgende legalitetsgodkendelse.

Ingen direkte udgifter for Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ved kloakseparering bliver den mængde vand, der skal pumpes til renseanlæggene reduceret, ligesom mængden af opblandet spildevand og regnvand reduceres, hvilket mindsker risikoen for overløb til vandløb eller fjord.

Centraliseringen giver den fordel, at renseanlæggene er mere robuste over for ændringer i mængden og sammensætningen af spildevandet, f.eks. når der tilkobles nye forbrugere (herunder industrivirksomheder) til renseanlæggene.

Hvis der i fremtiden kommer nye krav til spildevandsrensningen, så der skal renses for flere stoffer så som metaller og miljøfremmede stoffer, vil det være lettere og mere rentabelt at gennemføre på få store anlæg fremfor flere små anlæg.

Kloakering af sommerhusene vil løse nuværende og kommende problemer med afledningen af spildevand i sommerhusområderne. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at forslag til Spildevandsplan 2024-2031 sendes i offentlig høring i 8 uger.

• RKSK Spildevandsplan 2024-2031
• Bilag 1 - Forklaring til skemaer
• Bilag 2 - Skemaer for oplande
• Bilag 3 - Skemaer for udløb
• Bilag 4 - Skemaer for renseanlæg
• Bilag 5 - Administrativ praksis for opdatering af spildevandsplanen
• Bilag 6 - Dimensionering- og administrationspraksis
• Bilag 7 - Renseanlæg
• Bilag 8 - Matrikler som berøres
• Bilag 9 - Miljøvurdering

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. 

Kopier link til punktet  -   Print

7: Helhedsplan for Fjordstien - Ringkøbing Udviklingsforum

Sagsnr: 24-021853

Ringkøbing Udviklingsforum præsenterede helhedsplanen for Fjordstien på Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 10. september 2024. 

Helhedsplanen indeholder fire delområder langs Fjordstien.

Delområde 1: Fra rådhuset til borgmesterhavnen

Delområde 2: Svømmehallen

Delområde 3: Sorte Bakker og surfklubben

Delområde 4: Forlængelse af Fjordstien

Hvert delområde består af forskellige projekter, eksempelvis:

• Surfklubbens nye klubhus
• Forlængelse af Fjordstien
• Borgmesterhavnen med tilhørende anlæg
• Omlægning af Fjordstien ved rådhuset
• Fjordtårnet

Ringkøbing Udviklingsforum ønsker på baggrund af præsentationen af helhedsplanen en principgodkendelse fra Teknik- og Miljøudvalget, så arbejdet med realisering af helhedsplanen for Fjordstien kan igangsættes.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget meddeler Ringkøbing Udviklingsforum, at det generelt er en meget fin plan, og at Ringkøbing Udviklingsforum opfordres til at tage kontakt til administrationen med udviklingen af det eller de første projekter, som ønskes realiseret.

• Helhedsplan for Fjordstien

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling med den tilføjelse, at planen som helhed principgodkendes - men hvert enkelt element i planen godkendes af kommunen inden igangsættelse.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Afslutning af projekt om registrering af private legepladser på kommunale arealer

Sagsnr: 20-008274

På Teknik- og miljøudvalgets møde den 22. november blev det besluttet at igangsætte et projekt om private legepladser etableret på kommunale arealer. Der skulle gennemføres en registrering samt en oprydning i de juridiske forhold omkring ejerskab og forsikringsforhold samt vedligehold af legeredskaberne og græsarealer med videre. Projektet er nu ved sin afslutning, og i den forbindelse resterer der syv kommunale legepladser, som administrationen foreslår nedlagt, med mindre de kan afleveres til de lokale beboere.

Ved projektets start blev der registreret 66 private legepladser på kommunale arealer. 23 legepladser er siden blevet nedlagt og fjernet, idet de private foreninger af forskellige årsager ikke ønskede at overtage ejerskabet. De øvrige 43 legepladser er formelt blevet overdraget til en grundejerforening eller borgerforening.

Udover de nu 43 private legepladser på kommunale arealer findes der 26 kommunale legepladser, som Ringkøbing-Skjern Kommune drifter og vedligeholder.

I projektforløbet er administrationen blevet opmærksom på, at syv af de 26 kommunale legepladser ligger i boligområder, og at de ikke er let tilgængelige for gæster og turister. Sammenlignet med kommunens øvrige byer og serviceniveauet generelt, er det administrationens vurdering, at disse syv legepladser ikke bør være offentlige, og at de kan nedlægges med mindre de lokale boligejere ønsker at tage ansvar for dem på samme vilkår, som de ovenfor nævnte 43 private pladser.

Der er fem legepladser i Skjern, én i Bølling og én i Stauning. De fem legepladser i Skjern ligger på henholdsvis Drosselvej, Løvsangervej, Mågevej, Vestervænget og Klostermarken. I Bølling ligger legepladsen på Kildevej, og i Stauning ligger legepladsen ved Grønagervej. Det er uklart, hvem der i sin tid har sat legeredskaberne op, og flere af legepladserne ligger i et område, hvor der ikke er en grundejerforening. Placering af legepladserne fremgår af oversigtskortene herunder samt i vedlagte bilag.

Skjern By:

Bølling By:

Stauning By:

Administrationen foreslår, at der i første omgang tages kontakt til grundejerne, som bor omkring de syv legepladser med en opfordring til, at man i området etablerer for eksempel en grundejerforening eller et legepladslaug, som kan overtage ansvaret for drift og vedligehold af legepladsen fra 1. januar 2025. Såfremt der viser sig borgere, som har interesse i at overtage en legeplads, vil der bliver aftalt nærmere omkring overdragelse. Kommunen vil naturligvis overdrage legepladserne i ordentlig stand.

Ønsker borgerne ikke at overtage pladserne, anbefales de fjernet, og arealerne vil kunne stå som ”Vild med vilje” og nogen af dem kan eventuelt sælges som byggegrunde i øvrigt jævnfør bilag.

Udgifter til kontrol og vedligehold af de syv legepladser beløber sig til ca. 50.000 kr. pr. år. Besparelsen kan anvendes til drift og fornyelser på de resterende 19 legepladser, som hele tiden har behov for fornyelser.  

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Med oprydning i de sidste syv legepladser kan projektet med registrering og oprydning af legepladser i Ringkøbing-Skjern Kommune afsluttes. Sikkerheden for børnene er blevet optimeret, og der er styr på ejerskab og vedligehold af både redskaber og arealer.

Administrationen indstiller, at Teknik- Miljøudvalget godkender administrationens forslag og plan for privatisering eller nedlægning af de syv legepladser.

• Bilag legepladser TMU 011024

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Prioritering af lokalplaner og kommuneplantillæg

Sagsnr: 22-016291

Lokalplanlisten fremsendes med henblik på politisk prioritering.

Lokalplanlisten er blevet ajourført siden sidste politiske prioritering, som skete i udvalget den 11. juni 2024. Der er aktuelt gang i 26 lokalplansager.

Prioritering af nye projekter

Byrådet har den 8. oktober 2024 truffet beslutning om prioritering af ansøgninger om vindmøller og solceller, hvilket får indflydelse på prioriteringen af lokalplansager. Byrådet har prioriteret, at 13 projekter er på venteliste og skal prioriteres igen i forsommeren 2025. De 13 projekter har fået prioritet 3 på listen (afventer og pt. nedprioriteret). Derudover har byrådet prioritet seks projekter til videre bearbejdning, som er hhv. to repoweringsprojekter og fire nye områder til vedvarende energianlæg. De seks projektet står listet under "Nye sager - har endnu ikke været prioriteret/til fornyet prioritering", selvom byrådet har givet en generel prioritering. De fire nye projekter står på listen som prioritet 1, som administrationen med det samme vil prioritere ressourcer til at arbejde med. I første omgang vil der være en bearbejdnings-/udviklingsfase, hvor der er mulighed for dialog mellem projektudviklere og lokale gennem VE-facilitator. De to repoweringsprojekter har byrådet også besluttet at arbejde videre med, hvor administrationen foreslår, at Sdr. Vium projektet kommer før Fjaldene-projektet, fordi Sdr. Vium-projektet bør betragtes i samspil med vindmøller i Hemmet-Sdr. Vium projektet.

Siden sidste prioritering har kommunen modtaget to nye ansøgninger om lokalplanlægning, hhv. en boligforeningsprojekt på Blomstervænget i Spjald og ønske om ny planlægning på Søibergsvej i Ringkøbing. Administrationen foreslår, at de to projekter i denne omgang får prioritet 3 for at prioritere de ældre ansøgninger, som fortsat er prioritet 2 højere.

Endelig foreslår administrationen, at planlægning for Power to X-anlæg ved Stoustrup nu ændres fra prioritet 3 til prioritet 1, da anlægget har sammenhæng med fire ud af de seks sol- og vindmølleprojekter, som Byrådet har besluttet at prioritere.

Siden prioriteringen af lokalplansager i juni er fem af de daværende prioritet 2 projektet nu blevet prioritet 1 projekter, som administrationen er begyndt at arbejde med. De resterende er fortsat prioritet 2 sager.

Inden for de kommende tre måneders tid forventer administrationen, at der er mulighed for at igangsætte yderligere et par nye sager, hvormed der også er behov for politisk beslutning om, hvilke sager, der snarest skal prioriteres (prioritet 2).

Prioriteringsprincipper:

Der sondres mellem disse prioriteringskategorier:

• Haster Undtagelsesvist kategoriseres en plan som en haster. Arbejdes med kontinuerligt og har fortrinsret fremfor andre sager. Der kan eventuelt udarbejdes tidsplan med ekstraordinære politiske møder.

• 1. prioritet - igangværende: Arbejdes med kontinuerligt fra administrationens side.

• 2. prioritet - kommende: Behandles pt. ikke, men er de næste i rækken, som administrationen løbende igangsætter arbejdet med, når der er ledige ressourcer.

• 3. prioritet - afventende: Sager som er nedprioriteret pt. og afventer enten ressourcer, ansøgers tilbagemelding eller afventer noget tredje.

Opmærksomhedspunkt

Hvis man fra politisk side ønsker at opprioritere en sag, skal man se på, hvilke andre sager som skal nedprioriteres, af hensyn til arbejdsbyrden i administrationen. 

Bemærkninger til prioriteringen

Prioritering af en sag beror på flere faktorer, foruden de tilfælde, hvor kommunen har lokalplanpligt:

• • Ansøgningstidspunktet

  • Politiske signaler, herunder sagens betydning for udvikling af kommunen

  • Ledige medarbejderressourcer

Administrationens forslag til nye prioriteter

Haster

Administrationen mener ikke, at nogen af de kommende sager bør være hastesager.

1. prioritet igangværende 

Administrationen lægger op til, at give seks nye projekter prioritet 1 baseret på byrådets prioritering af vedvarende energianlæg, dvs. fem projekter for opstilling af sol/vind samt planlægning for Power to X-anlæg.

Dernæst behandles planlægningsforespørgsler løbende med henblik på eventuel ansøgning. Der bruges en del ressourcer på behandling af forespørgsler.

2. prioritet kommende 

Administrationen lægger op til, at planlægning for projektet om repowering vind ved Fjaldene får prioritet 2.

3. prioritet afventende 

De to nye ansøgninger, Blomstermarken i Spjald og Søibergsvej i Ringkøbing, anbefales at få prioritet 3.

Der er 11 kommunale planer, der afventer ressourcer eller afventer andet. For et par af de kommunale planer gælder, at planerne først skal gennemgås og suppleres/ erstattes af kommende initiativer fra Planstrategien. 4 eksterne ansøgninger fra sidste prioritering afventer ansøger/andet. Dernæst afventer 13 sol-/vindmølleprojekter fornyet politisk prioritering i forsommeren 2025.

Andre ressourcekrævende arbejdsområder og opgaver i planafdelingen:

• Kommuneplan 2025-2037

• Byggemodning og jordforsyning

• Matrikulære sager, fleksboligtilladelser og § 42 påtegninger

• Bygningsforbedringssager

• Campingsager

• Stillingstagen til diverse høringer

• Forespørgsler

Ifølge Planloven har kommunen en lokalplanpligt. Det vil sige, at kommunen har pligt til snarest at udarbejde en lokalplan, når et ansøgt projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen og uden en gældende lokalplan passende med kommuneplansrammen.

Med ordet "snarest" menes, at Byrådet, så hurtigt det er muligt, skal tage initiativ til at udarbejde
et lokalplanforslag, og senest 1 år efter modtagelse af ansøgningen have offentliggjort et
lokalplanforslag.
Planloven giver kommunen adgang til at anmode ansøger om at være behjælpelig med udarbejdelse af forslag til lokalplanen, når kommunen har lokalplanpligt.

Det skal bemærkes, at mange lokalplaner kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, og
derfor ikke er omfattet af ovennævnte forpligtigelse.

Har kommunen ikke pligt til at udarbejde lokalplanen beror det på en frivillig aftale mellem ansøger og kommunen, at ansøger er behjælpelig med udarbejdelse af plangrundlaget.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og godkender lokalplanprioriteringsliste oktober 2024.

• Bilag 1 Lokalplanprioriteringsliste oktober 2024

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Niels Rasmussen og Jørgen Byskov kunne ikke tilslutte sige flertallets beslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Ny indmeldingsrunde til statslige energiparker

Sagsnr: 23-021931

Staten indkalder igen ansøgninger til statslige energiparker, jævnfør vedlagte bilag. Fristen er den 2. december 2024. På den baggrund skal der nu træffes fornyet politisk beslutning om indmelding af statslige energiparker.

Kommunens proces med de statslige energiparker

Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere taget stilling til ansøgninger om statslige energiparker, hvor ansøgninger er kommet fra en VE-udvikler. Senest har Byrådet den 8. oktober besluttet: 

• at Byrådet tilkendegiver, at det indmeldte areal ved Stovstrup (delmængde af Id 547: Ptx- og solcelleanlæg ved Stoustrup) ønskes udpeget som en integreret statslig energipark, men i en reduceret størrelse.
•  at kommunen på nuværende tidspunkt ikke ønsker arealet ved Skjern Enge (Id 548) udpeget som statslig energipark
•  at kommunen senere vil beslutte evt. indmelding af yderligere områder som statslig energipark, hvis behovet opstår.

Administrationen har givet staten meddelelse om ovenstående.

Udvalgte VE-ansøgninger indgår nu i en bearbejdningsfase lokalt i kommunen. Når byrådet efter bearbejdningsfasen tager stilling til, hvilke projekter der skal indgå i en egentlig planlægning, kan det være en anledning for byrådet til at overveje at ansøge om en eller flere statslige energiparker.

Derudover skal Byrådet med dette dagsordenspunkt beslutte, om man ønsker at supplere ovenstående indmelding til staten med yderligere i den nye ansøgningsrunde.

Der forventes også en indkaldelse fra staten i 2025. Mulige ansøgere er kommuner og VE-udviklere.

Om statslige energiparker

En statslig energipark kan lempe nationale restriktioner i forhold til landskabs- og naturhensyn. Statslige energiparker kan altså møde en lempet retlig ramme, som kan gælde i sager om dispensationer med videre fra sø- og å-beskyttelseslinjer, skovbyggelinjer, fortidsmindebeskyttelseslinjer, kirkebyggelinjer, fredninger, fredskovspligt og sten- og jorddiger. En dispensation vil bero på en konkret vurdering, så blandt andet beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø, landskaber, kulturarv og infrastruktur med videre fortsat vil kunne varetages.

En statslig energipark udpeges med en særlig bekendtgørelse for et afgrænset område, og den kan minde om et kommuneplantillæg. Kommunen anbefales dog at vurdere behovet for et egentligt kommuneplantillæg også i en aktuel planlægning.

Forud for bekendtgørelsen skal staten have udarbejdet en miljørapport. Øvrige planopgaver som lokalplanlægning fastholdes dog som udgangspunkt i kommunalt regi. Her kan kommunen dog vælge at spørge staten (call-in), om den også vil stå for lokalplanlægningen.

Lov om statsligt udpegede energiparker, lov nr. 614 bekendtgjort den 11. juni 2024. 

Ingen bemærkninger.

En statslig udpegning som energipark kan understøtte kommunens udmøntning af Klimaplan A og ambitionen om CO2-neutralitet i 2050.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at beslutte, om kommunen vil indmelde flere arealer i kommunen som statslige energipark til statens ansøgningsrunde i december 2024.

• Indkaldelse og digital blanket til indmelding af potentielle arealer til energiparker på land

Teknik- og Miljøudvalget besluttede ikke at behandle sagen, jv. dagsordenens punkt 1.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Offentliggørelse af et planforslag for et område til centerformål ved Svinget og Nygade, Skjern

Sagsnr: 23-016985

Formålet med dagsordenspunktet er, at forslag til lokalplan nr. 507 og kommuneplantillæg nr. 49 godkendes og sendes i offentlig høring.

Økonomiudvalget besluttede på mødet den. 6. februar 2024 at igangsætte udarbejdelsen af plangrundlag for et område til centerformål ved Svinget og Nygade, Skjern.

Der er derfor udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, der udlægger et areal til centerformål med specifik anvendelse til offentlige formål, uddannelsesinstitutioner, kulturelle institutioner, døgninstitutioner, sundhedsinstitutioner, offentlig administration, religiøse institutioner, tæt-lav boligbebyggelse og etageboligbebyggelse.

Kort 1: Lokalplanområdet er afgrænset med en hvidprikket linje. Kortet illustrerer den nuværende anvendelse af området.

 Formål:

Lokalplanens formål er at muliggøre udvidelsen af ungdomsskolen og omdannelse af et erhvervsområde/det gamle slagterigrund til boligområde, som kan bidrage til fortætning nær bymidten.

Områdets disponering og bebyggelse:

Planområdet er beliggende i byzonen i den nordlige del af Skjern, i et tidligere erhvervsområde tæt på centrum. Det pågældende planområde er aktuelt udlagt til erhvervs- og centerformål og består af to boliger, et kompetencecenter, et autoværksted, en ungdomsskole, tidligere administrations- og kontorbebyggelse samt et nedlagt slagteri, se overstående kort.

Planområdet strækker sig over et areal på ca. 2,5 ha, og opdeles i to delområder: delområde I, som ligger nord for Stampebæk, og delområde II, som ligger syd for Stampebæk

I delområde I ønskes et multifunktionelt centerområde, hvor udvidelsen af ungdomsskolen muliggøres, samtidig med at der gives mulighed for andre anvendelser for at skabe en fleksibel plan.

Bebyggelsen i delområde I skal placeres således, at der er mulighed for at etablere større sammenhængende grønne arealer, som indbyder til ophold og aktiviteter. Der er indlagt byggelinjer, hvor byggelinjen mod syd er placeret med en større afstand til Stampebækken for at give plads til et større rekreativt område langs bækken. De resterende to byggelinjer langs Nygade og Svinget er placeret med en mindre afstand til vejskel. Dette giver mulighed for en mere fleksibel placering af bebyggelse i delområde I.

Ungdomsskolens aktiviteter skal primært indrettes i den eksisterende bygningsmasse i den nordlige del af delområde I. Ny bebyggelse i delområde I kan opføres med en maksimal højde på 8,5 meter og en maksimal bebyggelsesprocent på 50 for den enkelte grund, med undtagelse af matrikel 5ah og 5ak, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er fastsat til 30, så længe området anvendes til åben-lav boliger. Lokalplanen tillader ikke nye boliger i delområde I, men de lovligt eksisterende boliger kan videreføres, med mulighed for opførelse af mindre tilbygninger og udhuse.

Delområde II omfatter arealet beliggende syd for Stampebæk, hvor der i dag står en gammel, nedslidt erhvervsbygning/det gamle slagteri. Slagterigrunden ejes af Ringkøbing-Skjern Kommune og står i dag ubenyttet. Lokalplanen lægger op til, at området skal anvendes til boliger, hvor der gives mulighed for etablering af punkthuse eller tæt-lav boligbebyggelse.

Der gives mulighed for opførelse af tre punkthuse, heraf to på op til 3 etager og et på op til 4 etager med en maksimal højde på 14 m. Ny bebyggelse skal placeres inden for de indlagte byggefelter (25 m x 25 m), som er placeret med hensyntagen til konteksten med fokus på indblik og skyggeforhold samt for at skabe optimale forhold for opholdsarealer i området.

Alternativt kan der opføres op til 10 tæt-lav boliger med en maksimal højde på 8,5 m.

Andre særlige forhold:

Støj:

Der er udarbejdet et støjnotat for erhvervsområdet nord for planområdet, hvor det vurderes, at den nuværende samt fremtidige erhvervsdrift ikke vil påvirke planområdet. Denne planlægning ændrer dele af planområdet fra erhvervsområde til centerområde, hvilket medfører skærpede støjgrænser for erhvervsområdet nord for planområdet. Ifølge det udarbejdede støjnotat vurderes det, at planlægningen ikke vil have indvirkning på den nuværende samt eventuel fremtidig drift af de eksisterende erhverv.

Forhold til anden planlægning:

Tillæg 49 er udarbejdet til Kommuneplan 2021-2033, men forholder sig også til Kommuneplan 2025-2037.

Miljøvurdering:

Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene. Konklusionen af screeningen er, at planforslagene ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Foroffentlighed og høring:

I forbindelse med den foroffentlige høring er der kommet ideer og forslag til planlægningen fra 3 borgere se bilag.

Bemærkninger fra den foroffentlige høring omhandler primært disponeringen af delområde I samt bekymringer vedrørende trafiksikkerheden langs Nygade. Lokalplanen tillader maksimalt én overkørsel pr. ejendom. Ejendomme, der grænser direkte op til både Svinget og Nygade, må have én overkørsel til hver vej for at sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling. En borger har efterspurgt, at ny bebyggelse i delområde I skal benyttes som afskærmning mod boligområdet på Nygade. Der er indlagt byggelinjer for delområde I, der muliggør placering af bebyggelsen langs Nygade som afskærmning mod boligområde.

De indkomne ideer og forslag er behandlet i vedlagte notat. Administrationen indstiller, at notatet anvendes som svar.

Den kommende høringsperiode er fastsat til 4 uger, da forslaget ikke medfører større ændringer i kommuneplanen. Kommuneplantillægget sikrer, at anvendelsen fremover i kommuneplanen bedre afspejler den nuværende anvendelse af området. Kommuneplantillægget ændrer områdets anvendelse fra erhverv til centerområde.

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Byrådet har afsat anlægsmidler til etablering af nye lokaler til ungdomsskolen i kommunens budget fordelt over årene 2023- 2025. Der er brugt midler til køb af hhv. Svinget 1G og Nygade 56.

Lokalplanen giver mulighed for etablering af ungdomsskolen samt omdannelse af slagterigrunden, som i dag står ubenyttet.

En realisering af en ombygget og forbedret ungdomsskole på stedet vil bidrage til at indfri målsætningen i Børne- og Familiepolitikken om, at "alle børn og unge har mulighed for at indgå i forskellige typer af fritids- og kulturfællesskaber samt faglige og digitale fællesskaber."

Lokalplanen skal sikre, at ungdomsskolen kan sameksistere med både boligr og erhverv som naboer.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Forslag til Tillæg 49 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 507 for et område til centerformål ved Svinget og Nygade, i Skjern vedtages og fremlægges i offentlig høring i fire uger.
2. Notatet med behandling af ideer og forslag godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne.

• 1. Lokalplan 507
• 2. Kommuneplantillæg 49
• 3. Miljøscreening for lokalplan 507 og tillæg 49
• 4. Beregning af ekstern støj fra Skjern Ungdomsskole
• 5. Støjnotat Skjern Ungdomsskole - Vurdering af støj
• 6. Beregning af ekstern støj fra Skjern Bremser
• 7. Notat - behandling af bemærkninger fra den foroffentlig høring

Teknik- og Miljøudvalget udsatte sagen med henblik på yderligere udredning.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Offentliggørelse af planforslag for et område til erhvervsformål ved Industrivej Lem

Sagsnr: 24-003609

Formålet med dagsordenen er, at forslag til lokalplan nr. 516 og kommuneplantillæg nr. 58 godkendes og sendes i offentlig høring.

Økonomiudvalget har den 14. maj 2024 besluttet at igangsætte planlægningen for et område til erhvervsformål ved Industrivej i Lem. Derfor er der udarbejdet planforslag, der muliggør en udvidelse af erhvervsområdet mod syd og øst. 

Baggrund
Virksomheden ønsker at udvide deres bygningsmasse for blandt andet at forbedre deres logistik
og produktion. Virksomheden ligger inden for et eksisterende erhvervsområde. For at kunne udvide
inddrages ny jord til virksomheden. Dette udløser behov for en ny lokalplan med det formål
at muliggøre udvidelsen og skabe sammenhæng med det eksisterende erhvervsområde. Lokalplanen skal sikre, at området udlægges til erhverv i form af industri, samt service og administration tilknyttet virksomheden. Den østlige del af planområdet ligger i landzone og overføres med lokalplanen til byzone.

Ovenstående luftfoto viser planområdets afgrænsning.

Områdets disponering og bebyggelse
Ny bebyggelse opføres som udgangspunkt i sammenhæng med eksisterende for at sikre
produktionsgangene i virksomheden. Der er dog mulighed for at etablere nye bygninger, for eksempel en ny administrationsbygning ud mod Lemvej. Der udlægges et samlet byggefelt. Bebyggelsen må højst opføres i op til 2 etager og en højde på 8,5 meter, som er det typiske i området. Dog kan der være behov for højere byggeri til produktionshallerne. Lokalplanen giver derfor mulighed for at 4000 m² af byggeriet må opføres i op til 12 meters højde. Det nye byggeri skal have en arkitektonisk sammenhæng med eksisterende byggeri, så området fremstår som en helhed.

 Andre særlige forhold

Trafik
Lokalplanen giver mulighed for at omlægge Bækbovej. Bækbovej vejbetjener boligerne i det åbne land øst for virksomheden, og vejen gennemskærer lokalplanområdet. Ved en omlægning opdeles trafikken til boligerne fra trafikken til virksomheden. Omlægningen udløser et behov for at føre fortovet langs Smed Hansens Vej videre til den nye overkørsel for Bækbovej. Med et ønske om at kunne anlægge en cykelsti langs Lemvej, etableres fortovet i stedet som en asfalteret fællessti. Stien sikrer en sikker skolevej fra Bækbovejs området ind til skolen.

Støj
Støjberegninger viser, at støjende aktiviteter inden for lokalplanområdet ikke medfører en overskri-
delse af støjgrænseværdierne ved boligerne øst for lokalplanområdet. Der er en mindre påvirkning af støj på boligerne syd for området. Dette kan reguleres ved vilkår i forbindelse med miljøanmeldelse af virksomheden. Hermes sikres grænseværdierne ved boligerne overholdes.
Se vedlagte støjrapport.

Klimatilpasning og vandhåndtering
På grund af højtstående grundvand er det ikke muligt at nedsive overfladevand. Derfor skal der etableres et vådbassin, der renser og forsinker inden udløb til Vibkær Bæk. Ved kraftigere regnhændelser overbelastes regnvandskloakken og i sådanne situationer tillades regnvand at strømme gennem en skybrudstunnel og på terræn via strømningsveje langs områdets lavninger til vådbassinet og herfra mod Vibkær Bæk.

Regnvandssystemet i det ubebyggede område dimensioneres til at kunne aflede en 5 års regnhændelse. Der indrettes desuden strømningsveje, således at der ikke opstår skadevoldende oversvømmelser (vand i bygninger) ved en 100 års regnhændelse/skybrud.
Se vedlagte Regnvandshåndteringsplan. 

Kommuneplanen
Der er udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget er udarbejdet til Kommuneplan 2021-2033, men forholder sig både til Kommuneplan 2021-2033 og Forslag til Kommuneplan 2025-2037.

Der er tale om en større ændring af kommuneplanen, hvor der med tillægget lægges op til, at en del af planområdet ændrer status fra åbent land til byzone og konkret erhvervsområde. Samtidig udvides bynærhedszonen, og virksomheden udpeges som en produktionsvirksomhed i kommuneplanens hovedstruktur.

Miljøvurdering/VVM
Der er gennemført en miljøscreening af både planforslagene og af projektet. Konklusionen af screeningerne er, at planforslagene og projektet ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering/VVM. Se vedlagte projektansøgning, projektscreening samt screening af planerne. 

Offentlighedsfasen
Da der er tale om en større ændring i kommuneplanen udsendes planerne i høring i 8 uger. Da offentlighedsfasen vil løbe hen over juleferien, forlænges offentlighedsfasen med en uge, fra 8 uger til 9 uger. 

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Med lokalplanlægningen vil dele af lokalplanområdet blive overført fra landzone til byzone. Jævnfør Planlovens § 47a kan landbrugsarealer, der ved lokalplanlægning overføres fra landzone til byzone med en lokalplan kræves overtaget af kommunen i op til 4 år efter den endelige vedtagelse af lokalplanen. Virksomheden har bekræftet skriftligt, at de frafalder kravet om kommunens overtagelse.

Ringkøbing-Skjern kommune og virksomheden har indgået en frivillig aftale vedrørende anlæg af fællesstien, som løber fra vejadgangen ved Smed Hansens vej til den nye overkørsel ved Bækbovej, med en 50/50 fordeling.

Udvidelse af mulighederne for en af kommunens større produktionsvirksomheder vil understøtte
vækst og udvikling, og dermed understøtte kommunens erhvervspolitik.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

• Forslag til Tillæg 58 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan nr. 516 for et område til erhvervsformål ved Industrivej, Lem vedtages og fremlægges i offentlig høring i ni uger.

• Lokalplan
• Kommuneplantillæg
• Miljøscreening af planer
• Regnvandshåndteringsplan
• Støjrapport
• Projektansøgning
• Projektscreening
• Oversigtskort 01 og 02

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

13: Benyttelse af afsatte midler til forskønnelse af Tarm By

Sagsnr: 19-017200

Formålet med denne dagsorden er at Teknik- og Miljøudvalget beslutter anvendelsen af restmidler på anlægspuljen til Byforskønnelse af Storegade i Tarm.

Tarm Udviklingsforrum har søgt om, at restmidlerne på 0,998 mio. kr. netto anvendes til medfinansiering af køb og nedrivning af Storegade 40 og 40A samt etablering af byparken.

Puljen der oprindeligt lød på 1,915 mio. kr. blev afsat til etablering af

• Nye byporte,
• Storskærme ved kulturtagene
• Læ ved kulturtagene
• Ny flagallé
• Uplight lys, vejtræer
• Cykelbane
• Julebelysning
• Begrønning, bord, bænke samt markiser ved spisesteder
• Gadebelysning

En del af projekterne er gennemført, blandt andet etablering af byporte, flagallé, julebelysning og en del begrønning.

Anvendelse af restmidlerne har afventet den nu godkendte helhedsplan for Tarm.

Kommunalfuldmagten

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

En anvendelse af midlerne til det ansøgte vil være med til at understøtte implementeringen af den godkendte helhedsplan for Tarm.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender ansøgningen fra Tarm Udviklingsforum om at restmidlerne til forskønnelse af Storegade på 0,998 mio. kr. netto anvendes til medfinansiering af køb og nedrivning af Storegade 40 og 40A samt etablering af byparken.

• Køb af Storegade 40, Tarm - Storegadeprojektet

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

14: Springvandet på Lenas Plads i Tarm

Sagsnr: 21-021381

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om springvandet i Tarm skal renoveres.

Springvandet på Lenas Plads 2 i Tarm har gennem flere år udvist betydelige tegn på forfald. Der er konstateret problemer med vandcirkulations systemet, og der er skader på fliserne samt utætheder i springvandet, hvilket betyder et betydeligt vandspild. 

Springvandet er anlagt i 2006 på hjørnet mellem Storegade og Vejlevej. Et centralt sted i Tarm, hvor det  gennem mange år har været en del af Tarms kendetegn.

På pladsen er opsat bænke. Der er også en plads med bænke og beplantning på den anden side af Vejlevej mod nord.

På den anden side af Storegade er der anlagt skaterpark i tilknytning til Furniture Station, og her ligger også den velbesøgte plads hvor Kulturtagene står. 

Administrationen har holdt møde med formanden for Tarm Udviklingsforum omkring situationen. På mødet blev en alternativ løsning til den nuværende udformning af springvandet drøftet. En løsning med fokus på mindre vandspild samt mindre driftsudgifter.

Tarm Udviklingsforum er interesseret i at gå videre med forslag til ny udformning.

På baggrund heraf arbejder administrationen med at indhente tilbud på at få lavet en skitse til hvordan en ny udformning af torvet kan se ud fremad. Efterfølgende skal det undersøges hvad det vil koste at etablere en ny langtidssikret løsning med fokus på mindre vandspild og drift, eventuelt i kombination med fundraising.

Administrationen har desuden indhentet tilbud på hvad det vil koste at renovere det nuværende springvand, samt afrense den dykkende dame. Tarm Udviklingsforum mener dog ikke man behøver at afrense skulpturen, da den fortsat skal stå i vand.

Budget for renovering med udskiftning af alle fliser samt nye epoxyfuger (2023 og 2024 tal)

Denne løsning anbefaler Driften.

Budget for renovering med udskiftning af beskadigede fliser samt uden epoxyfuger (2023 og 2024 tal)

Idet nogle af budgettallene er fra 2023 vil man skulle forvente en prisstigning.

Der er ikke givet garanti for, hvor mange år en renovering kan holde.

Driften ved Ringkøbing-Skjern Kommune oplyser, at der bruges ca. 30 timer årligt på pleje af springvandet, og at der sker fordampning af mellem 500 og 800 liter vand pr. dag.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at der for perioden 2024-2026 ekstraordinært er afsat 300.000 kr. til større renoveringsprojekter af kunstværker, i alt 900.000 kr. En renovering af springvandet finansieret af denne pulje vil betyde, at der vil være begrænsede midler til større renoveringsprojekter af andre kunstværker.

Udgifter til professionel rådgiver til nytænkning af pladsen kan finansieres af Imødekommenheds-puljen.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter

1. At der bevilges op til 50.000 kr. til køb af en ekstern professionel rådgiver/arkitekt som sammen med Tarm Udviklingsforum skal udarbejde skitse til, hvordan Lenas Plads kan nytænkes. Beløbet finansieres af Imødekommenhedspuljen.

• Udtalelse fra Kunstkonserveringen - Den dykkende dame

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

15: Forslag til takster pr. 1. januar 2025 på Teknik og Miljøudvalgets skattefinansierede område

Sagsnr: 24-017743

Administrationen fremsender hermed forslag til takster på Teknik og Miljøudvalgets skattefinansierede område pr. 1. januar 2025.

Havneområdet

De fleste takster er fremskrevet med KL's fremskrivningsprocent, som for 2025 er på 3,87%. Havnetaksterne bliver opkrævet hos de bådejere, som lejer en havneplads i en af de 3 kommunale havne, samt de gæstesejlere og autocampere der benytter havnens faciliteter. 

Følgende havnetakster er, som tidligere år fritaget for fremskrivning: Gæstesejlere, bomløft, leje af mastekran, fastgebyr, ekstra hjælp fra havnefogeden, samt takst til bugsering.

Øvrige områder

Jordflytnings -og anvisningsgebyr

Gebyret opkræves ved virksomheder der anmelder flytning af jord eller, hvor kommunen anviser håndtering af deres affald. Taksten er beregnet til 350 kr. for oprettelse inkl. ½ times sagsbehandling. efterfølgende sagsbehandling opkræves med en timepris på 584 kr.

Byggesagsgebyr

Byggesagsgebyret fastholdes med en timepris på 578 kr.

Affaldstilsyn

Fra 2025 skal kommunerne føre styrket fysisk affaldstilsyn med virksomheder. Tilsynet omfatter både miljøgodkendte virksomheder og øvrige virksomheder, og er fuldt ud gebyrfinansieret.

Der er derfor beregnet og fastsat en timepris for Ringkøbing Skjern Kommunes fysiske affaldstilsyn i 2025, prisen er beregnet til 675 kr.

Det forudsættes, at Bekendtgørelse om affaldstilsyn træder i kraft pr. 1. januar 2025 som planlagt.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller at, Teknik og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende forslaget til takster og gebyrer 1. januar 2025.

• Havnetakster for 2025 Bork
• Havnetakster for 2025 Ringkøbing
• Havnetakster for 2025 Stauning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

16: Opfølgning på politikker i Land, By og Kultur 2023-2024

Sagsnr: 23-024945

Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet ønsker at skabe en kommune med frihed til at skabe et godt liv, hvor der er fælleskaber for alle og bæredygtighed tænkes ind. I udviklingsstrategien udtrykker byrådet sine overordnede intentioner for kommunens virke og udvikling. Udviklingsstrategien udmøntes gennem politikkerne som indeholder målsætninger og mål for de enkelte fag og stabsområder. Det er gennem politikkerne at Byrådets vision Naturens Rige omsættes og implementeres i forhold til borgere, virksomheder, foreninger med videre.

Administrationen har gennemført opfølgning på politiske mål og indsatser for de politikker, som gælder for Teknik og Miljøudvalgets område, nemlig Mobillitetspolitikken, Bypolitikken og Natur og Ressourcepolitikken.

I vedhæftede bilag fremgår administrationens opfølgning på politikkerne. På mødet vil administrationen give en orientering. 

Administrationen fremsender sagen til orientering

• Opfølgning på Bypolitikken 2023-24
• Opfølgning på Mobillitetspolitikken 2023-24
• Opfølgning på Natur og ressource politikken 2023-24

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

17: Budgetopfølgning pr. 30. september 2024, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 23-022644

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. august 2024 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2023 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser, at området forventes at balancere.

Budgetopfølgningen fordeler sig således

Natur, Land og Vand:
Der forventes et samlet merforbrug på 2,5 mio. kr. hvilket er uændret i forhold til sidste opfølgning. Merforbruget skyldes 1,2 mio. kr. til finansiering af sommerhussager i 2024 og 0,8 mio. kr. er merudgifter til Naturstyrelsen i forbindelse med betaling til kystsikring. Herudover forventes anvendt 0,5 mio. kr. af de overførte midler til forskellige naturprojekter.

Merudgiften i 2024 finansieres af overførte midler på området.

Trafik og Vej:
Der forventes et samlet mindre forbrug på 0,5 mio. kr.

• Vejplanlægning og vejvedligeholdelse: Der forventes et samlet mindre forbrug på 1,5 mio.kr. Mindre forbruget er på brolæggerområdet, hvor forskellige årsager betyder, at budgettet i 2024 ikke anvendes fuldt ud.
• Vejbelysning: Der har de seneste år været et mindre forbrug på området og holder udgiftsniveauet sig som tidligere år, vil der i 2024 være et mindre forbrug på 2 mio. kr. Der er sammen med RSF Forsyningen planlagt og godkendt anvendelse af 1 mio. kr. i reinvesteringer, hvilket giver et samlet forventet mindre forbrug på 1 mio. kr.
• Belægning: Forventes anvendt. Der er afsat 2 mio. kr. til asfaltering efter BSM. Der har ikke været prioriteret projekter i 2024 hvor BSM-midlerne anvendes. Midlerne er derfor prioriteret til nyt belægning Sdr. Klitvej.
• Vintervedligeholdelse: Der forventes fortsat et merforbrug på området på 2 mio. kr. pt. Dette afhænger naturligvis af den kommende vinter. Der er overført 3 mio. kr. fra 2023 til at imødekomme den forventede merforbrug.
• Kollektiv Trafik: Jf. 1. opfølgning fra Midttrafik forventes budgettet at holde.
• Vej og Park - Drift: Området forventes at gå i 0.

Vej- og Park har et ønske om at installere nye porte på materielgårdene for at forbedre sikkerheden og optimere driften.

Projektet inkluderede indkøb og installation af porte, et elektronisk adgangssystem samt software til logning af adgang.
Det forventes, at resultere i både økonomiske besparelser og øget kontrol over lagerbeholdninger samt opfyldelse af forsikringskrav om dobbeltlåsning.

Derudover opnår vi følgende gevinster:

• Portene vil fremover ikke stå åbne, når leverandører ankommer uden for arbejdstiden, hvilket især sker med salt- og grusleverancer.
• Nøgler, som tidligere var udlånt til flere leverandører, kan inddrages. Disse nøgler gav også adgang til kontorer og værksteder.
• Vi undgår utilsigtet deponering af affald på pladserne, og dermed undgår vi udgifter, der ikke vedrører RKSK.
• Vi sikrer vores lagerbeholdning og minimerer spild.
• Vi sikrer, at portene altid er låst, og at vores medarbejdere ikke behøver at låse porte uden for arbejdstiden.
• I forhold til vores forsikring er der et krav om dobbeltlås. Med de nye porte er vi altid sikre på, at maskiner m.m. er under dobbeltlås.

De samlede omkostninger forventes at blive 0,965 mio. kr. Det er muligt at opnå tilskud fra kommunens forsikring på 0,330 mio. kr. i forbindelse med etableringen. Dermed udgør de samlede nettoudgifter 0,635 mio. kr.

Såfremt Vej og Park selv skal finansiere projektet vil det gå ud over deres reinvesteringer i materiel. Derfor søges der om at beløbet finansieres af overførte midler fra 2023 under vejvedligeholdelse. Her er der overført 0,9 mio. kr. der ikke er disponeret med.

Brugerfinansieret område:
Det brugerfinansierede område der består af Dagrenovation, Indsamling af genanvendelige materialer og Genbrug. Der forventes et samlet mindre forbrug på 2 mio. kr., som er på den nye indsamlingsløsning, hvilket falder i tråd med, at der i taksterne for 2024 er indarbejdet forudsætning om en forhøjet indtægt, som skal dække den investering der er foretaget i løsningen.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at

1. Teknik- Miljøudvalget godkender en bevilling på 0,635 mio. kr. til udskiftning af porte på Vej- og Parks materielgårde, finansieret af overførte midler på vejvedligeholdelsesområdet
2. budgetopfølgningen pr. 30. september 2024 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling og tog i øvrigt budgetopfølgningen til efterretning.

• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

18: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bemærkninger.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Henvendelse fra Videbæk Energiforsyning vedrørende vejtræer
• Administrationspraksis vedrørende sommerhuse på store grunde

• Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

19: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.