Referat: 22. februar 2023 kl. 12:30
Deltagere
- Dan K. Jørgensen
- Carsten Bjerg
- Niels Kristian Larsen
- Henrik Hammelsvang
- Kristian Andersen
- Marie Kamp From
- Linda Nielsen
Referat
- Orientering fra Videbæk Skole
- Godkendelse af dagsorden
- Budgetlægningsprocedure for perioden 2024 - 2027
- Opfølgning på Børn og UngeTopmødet - 2023
- Børne- og familiepolitikken 2023 - 2026
- Orientering om anbringelsesområdet
- Sagsbehandlingsfrister for servicelovens bestemmelser om børn
- Børnetal pr. 1. januar 2023
- Fælles feriepasning i SFO'erne
- Fastsættelse af sagsbehandlingsfrister - Dagtilbud og Undervisning
- Anlægsbevilling - Køkken til familiehuset på Ternevej 4
- Budgetopfølgning pr. 31. januar 2023 for Børne- og Familieudvalgets område
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Orientering fra Videbæk Skole
Sagsnr: 22-019341
SagsfremstillingKl. 12.30-13.00 - Dialog og rundvisning på Videbæk Skole v/skoleleder Morten Mikkelsen.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
2: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen.
Kopier link til punktet - Print
3: Budgetlægningsprocedure for perioden 2024 - 2027
Sagsnr: 22-026736
SagsfremstillingViden og Strategi – Økonomi fremsender ”Budgetlægningsprocedure for perioden 2024 – 2027” til orientering. Budgetlægningsproceduren, tidsplanen samt drifts- og anlægsrammer er godkendt i Økonomiudvalget den 7. februar 2023.
Den vedlagte procedurebeskrivelse handler om det praktiske forløb og arbejdet med budgetlægningen primært frem mod budgetseminaret i august 2023. Drifts- og anlægsrammer fremgår af side 5 og side 8.
Budgetlægningsproceduren indeholder en overordnet tidsplan samt procedure for
- fastsættelse af budgetrammer
- budgetlægning
- politisk behandling af budgettet
- hvad der sker efter budgetvedtagelsen
Den vedlagte budgetprocedure viderefører i store træk processen fra sidste års budgetlægning. Økonomiudvalget har vedtaget, at forslag til nye tiltag skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag. Demografijusteringer fremlægges uden kompenserende finansieringsforslag.
Økonomisk politik
I forbindelse med godkendelse af budgetlægningsproceduren er der fastsat følgende økonomisk politik
- Robusthed – mål om kassebeholdning på 150 mio. kr. ultimo året.
- Overholdelse af KL’s udmeldte andel af rammen for serviceudgifter.
- Intet kassetræk.
- Overholdelse af KL’s udmeldte vejledende anlægsramme.
Det økonomiske udgangspunkt
Kommunens økonomi og dermed Byrådets råderumsmuligheder, er dybt afhængig af de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen. Der er således stor usikkerhed om et eventuelt behov for tilpasninger af hensyn til den kortsigtede kassebeholdning. Givet strukturen i budgettet, hvor der er forudsat kassetræk i alle år, vil der før eller senere skulle ske reduktion af drifts- og anlægsniveauet.
Økonomisk råderum
Med henblik på at kunne understøtte budgetlægningen og skabe muligheder for politisk prioritering har Økonomiudvalget besluttet, at der indarbejdes en effektiviseringsramme på ½ procent årligt – det vil sige 0,5 pct. i 2024, 1 pct. i 2025, 1,5 pct. i 2026 og 2 pct. i 2027. Effektiviseringsrammen er beregnet på baggrund af budgetrammen for enheder med overførselsadgang. Der er i praksis tale om en videreførsel af den tidligere indarbejdede effektiviseringsramme på 0,5 pct. pr. år, som blev indført ved budgetlægningen for perioden 2020 – 2023. Beslutningen fra budget 2020 indebærer, at budgetterne i 2023 var reduceret med 2 pct. i forhold til 2019. Med den vedtagne forlængelse bliver reduktionen 4 pct. i 2027 sammenlignet med 2019.
Effektiviseringsbidraget er på forhånd reduceret i udvalgets budgetramme, som fremgår af budgetlægningsprocedurens tabel 3 side 6. Udvalgets andel fremgår af budgetlægningsprocedurens tabel 2 side 5. Det er op til det enkelte udvalg at beslutte, hvorledes effektiviseringsrammen på 0,5 pct. pr. år skal fordeles/udmøntes under det enkelte udvalgsområde.
Fagudvalget skal - med frist 23. juni - meddele økonomiafdelingen, hvordan effektiviseringsrammen 2024-2027 tænkes udmøntet. Der er ikke tale om budgetskemaer, men en kort skriftlig orientering. Denne forelægges økonomiudvalget til orientering i august.
Drøftelse af udmøntning af effektiviseringsbidraget kan ske på fagudvalgsmøderne i foråret sideløbende med drøftelse af eventuelle nye tiltag (med finansieringsforslag) samt eventuelle anlægsforslag, som oversendes til budgetkonferencen. Udvalgets afleveringsfrist er 23. juni.
MED-proces
Jævnfør tidsplanen skal fagudvalgene i februar måned drøfte budgetprocessen inden for udvalgets område herunder mødeaktivitet med FagMED i april måned 2023. Derudover skal fagudvalget indhente høringssvar fra FagMED til de forslag som fagudvalget påtænker at fremsende til budgetkonferencen. Høringssvar til de enkelte forslag skal ikke påføres skemaerne, men det fremsendte høringssvar vedlægges det øvrige budgetmateriale, der skal afleveres senest den 23. juni 2023. Der er ingen formkrav til høringssvar. Forslag, der omhandler administrationen, skal fremsendes til det koordinerende administrationsMED senest den 5. juni 2023 kl. 12.00.
Der vil efter byrådsmødet den 21. marts 2023 blive afholdt et informationsmøde om budgetprocessen med særlig fokus på anlæg. Informationsmødet med Byrådet om budgetsituationen er fastsat til tirsdag den 15. august 2023 efter byrådsmødet.
Børne- og Familieudvalgets årlige møde med FagMED
Af budgetproceduren for 2024-2027 fremgår det, at der skal holdes møde med FagMED i april måned 2023.
Mødet med FagMED Dagtilbud og FagMED Børn og Familie foreslås afholdt onsdag den 12. april 2023 efter følgende plan:
Kl. 10.15-11.45 - FagMED Dagtilbud og Undervisning
kl. 12.00-13.30 - FagMED Børn og Familie
Forslag til dagsordenen:
- Udvalgsformand Kristian Andersen byder velkommen og rammesætter mødet.
- FagMED's signaler og "gode råd" til Børne- og Familieudvalget til brug ved det videre budgetarbejde
Dialog om forståelse af det fremlagte.
De to FagMED opfordres til at holde formøde.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller,
- at ”Budgetlægningsproceduren for perioden 2024 – 2027” tages til efterretning
- at mødet med de to FagMED holdes onsdag den 12. april 2023 i tidsrummet fra kl. 10.15-13.30
- at Udvalget beslutter, om der skal holdes et ekstraordinært møde i Udvalget den 7. juni 2023 kl. 8.00-11.00
- at Udvalget drøfter, om der er konkrete emner, de ønsker belyst med henblik på budgetlægningen
- at Udvalget påbegynder drøftelse af udmøntning af den indarbejdede effektiviseringsramme på 0,5 pct. pr. år
- Budgetlægningsprocedure 2024 - 2027 - godkendt af ØU den 07.02.2023
- Tidsplan for budgetlægning 2024-2027 - BFU - webtilgængelig
Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling og besluttede, at der ikke planlægges et ekstraordinært møde for nuværende.
Udvalget tog herudover en indledende drøftelse af konkrete emner til belysning og af udmøntning af effektiviseringsrammen.
Kopier link til punktet - Print
4: Opfølgning på Børn og UngeTopmødet - 2023
Sagsnr: 22-019907
SagsfremstillingÅrets Børn og UngeTopmøde blev holdt med teamet Trivsel og stærke børnefællesskaber.
Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære. Børn er forskellige og har forskellige behov, men alle har behov for at være en del af et fællesskab. Det er en kommunal kerneopgave at sikre dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud med stærke børnefællesskaber, som øger den sociale mobilitet og løfter alle børn. Flere og flere børn og unge trives ikke, og flere står udenfor et stærkt, alment fællesskab.
Topmødet så nærmere på muligheder og udfordringer i arbejdet med at sikre, at ingen børn går gennem livet uden at trives og være en del af fællesskabet.
Plancher fra plenum og temamøderne er vedhæftet dagsordenen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget følger op på Børn og UngeTopmødet 2023.
Bilag- Plenum - Svend Brinkmann
- Plenum - Noa Redington
- Plenum - Niels Højbjerg
- Plenum - Simon Calmar Andersen
- Plenum - Ditte Winther Lindqvist
- Plenum - Thomas Nordahl
- Plenum - Lene Tanggaard
- Plenum - Noemi Katznelson
- Plenum - Søren Østergaard
- Temamøde 1 - Rekruttering og fastholdelse af medarbejderne til børne- og ungeområdet
- Temamøde 2 - Frisættelse hvordan påvirkes det kommunalpolitiske råderum
- Temamøde 3 - Trivsel på tværs af 0-18 årsområdet - hvorfor mistrives så mange børn og unge
- Temamøde 4 - Stærke børnefællesskaber gennem ledelse organiserin og tværfagligt samarbejde
- Temamøde 5 - Kan nye økonomiske styringsgreb på skoleområdet være med til at styrke de almene børnefællesskaber
- Temamøde 6 - Værd at vide om reformen -Børnene først
- Temamøde 7 - Hvordan styrker vi kvaliteten af de stærke børnefællesskaber i dagtilbud
- Temamøde 8 - Den gode overgang mellem dagtilbud tidlig sfo og skole
- Temamøde 9 - Mangfoldige børne- og ungefællesskaber i SFO- og klubtilbud
- Temamøde 10 - En stærk folkeskole med trivsel og fællesskaber for alle børn og unge
- Temamøde 11 - Unge udenfor fællesskabet
- Temamøde 12 - Virksomme indsatser for børn i specialundervisningen
Børne- og Familieudvalget fulgte op på Børn og Unge Topmødet.
Kopier link til punktet - Print
5: Børne- og familiepolitikken 2023 - 2026
Sagsnr: 22-019503
SagsfremstillingBørne- og Familieudvalget behandlede på sit møde den 18. januar 2023 en første version af Børne- og familiepolitikken 2023 - 2026. Administrationen har nu udarbejdet en tilrettet version efter de signaler, der blev afgivet på udvalgsmødet den 18. januar.
Repræsentanter fra administrationen deltager ved punktet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIfølge Serviceloven §19 stk. 2 skal kommunerne udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Udvalget godkender den tilrettede version efter eventuelle rettelser.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling med enkelte redaktionelle rettelser.
Kopier link til punktet - Print
6: Orientering om anbringelsesområdet
Sagsnr: 23-003170
SagsfremstillingBørne- og Familieudvalget anmodede ved udvalgsmødet d. 14. december 2022 om en redegørelse for anbringelsesområdet, der skal belyse indhold og ressourceforbrug på området.
Antallet af anbringelser i Ringkøbing-Skjern kommune er faldet gennem de sidste 4 år fra 151 helårsanbringelser i 2019 til 132 anbringelser i 2022. Det nedbragte antal anbringelser samt fald i anbringelsesudgifter skal bl.a. ses i lyset af en massiv indsats på opfølgning af sager.
Fig. 1
Anbringelse sker udelukkende i sager, hvor det vurderes at barnet/den unges vilkår er så bekymrende, at problemstillingerne ikke kan afhjælpes i hjemmet. Ved alle anbringelser vælges den billigste anbringelsesform, som kan tilgodese formålet med anbringelsen og barnets støtte- og behandlingsbehov. De forskellige typer af anbringelsesformer og udgifter hertil ses nedenfor i fig. 2, mens den procentvise fordeling af anbragte ses i figur 3.
Fig. 2
Samlede udgifter på anbringelsesområdet | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
Plejefamilie | 49.242 | 49.011 | 47.225 | 47.553 | 44.400 |
Netværksplejefamilie | 1.217 | 1.667 | 1.147 | 997 | 850 |
Opholdssteder | 15.723 | 24.337 | 18.892 | 16.688 | 21.300 |
Kost og efterskoler | 1.929 | 966 | 835 | 261 | 515 |
Eget værelse | 217 | 385 | 75 | 43 | 0 |
Døgninstitutioner | 35.998 | 28.941 | 24.377 | 23.121 | 24.010 |
Ung.krimm. | 0 | 2.184 | 5.539 | 3.504 | 1.175 |
Sikrede institutioner | 4.884 | 4.625 | 3.888 | 3.042 | 6.456 |
Bruttoudgifter - årets prisniveau | 109.210 | 112.116 | 101.978 | 95.209 | 98.706 |
Bruttoudgifter 2022-prisniveau | 117.619 | 118.955 | 106.159 | 97.494 | 98.706 |
Fig. 3
Fra 2021 til 2022 faldt den procentvise andel af anbringelser i plejefamilier fra 74% til 71%. Omvendt var der i samme periode en kraftig stigning i den procentvise andel af anbringelser på opholdssteder fra 12% til 17%. Eftersom den gennemsnitlige enhedsudgift pr. helårsanbragt er markant højere for institutioner og opholdssteder end den er for plejefamilier, steg udgifterne til anbringelser i 2022.
Sammenholdt viser figurerne kompleksiteten på anbringelsesområdet. Ganske få ekstra-anbringelser samt ændringer i anbringelsesform kan resultere i budgetpåvirkning. Årsagerne til udgiftsstigninger i 2022 skal bl.a. ses i lyset af i, at børn og unge anbringes på en anden måde end de er budgetteret til og at den gennemsnitlige udgift pr. anbringelse er steget.
En repræsentant fra administrationen deltager ved punktet. Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
7: Sagsbehandlingsfrister for servicelovens bestemmelser om børn
Sagsnr: 23-002640
SagsfremstillingI følge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder på socialområdet fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til en afgørelse skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres.
Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Uanset de vedtagne sagsbehandlingsfrister skal henvendelser om hjælp behandles så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Lovgrundlag og juridisk vurderingRetssikkerhedsloven § 3. Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger
IndstillingAdministrationen anmoder Børne- og Familieudvalget om at godkende de vedlagte frister for behandling af ansøgninger om hjælp efter servicelovens bestemmelser for børn.
Fristerne vil efterfølgende blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
8: Børnetal pr. 1. januar 2023
Sagsnr: 23-001188
SagsfremstillingAdministrationen orienterer hvert år Børne- og Familieudvalget om udviklingen i børnetallet for 0 - 15 årige. Orienteringen tager udgangspunkt i de faktiske børnetal pr. årgang, som de så ud pr. 1. januar 2023.
For hele Ringkøbing-Skjern Kommune ser børnetallene pr. årgang således ud:
Som det fremgår af oversigten er årgangsstørrelserne faldende fra 2006 til 2012. Herefter har børnetallet stabiliseret sig på ca. 550 - 600 børn pr. årgang. Dog er den yngste årgang 2022 et foreløbig lavpunkt i årgangsstørrelserne.
På kommuneplan vil en fremskrivning af tallene i løbet af de næste 3 år give følgende resultat indenfor forskellige alderskategorier:
Alder | Pr. 1.1.2023 | Pr. 1.1.2026 | Difference | Procentvis |
3 - 5 årige | 1.769 | 1.577 | -192 | -11% |
6 - 12 årige | 4.241 | 4.146 | -95 | -2% |
13 - 15 årige | 2.190 | 1.864 | -326 | -15% |
Hvis tallene for skolebørnene fremskrives til 2029:
Alder | Pr. 1.1.2023 | Pr. 1.1.2029 | Difference | Procentvis |
6 - 12 årige | 4.241 | 3.988 | -253 | -6% |
13 - 15 årige | 2.190 | 1.735 | -455 | -21% |
6 - 15 årige | 6.431 | 5.723 | -708 | -11% |
Tallene på kommuneplan dækker over store forskelle i de enkelte skoledistrikter. Der henvises til vedlagte bilag.
Det skal understreges, at oversigterne ikke er et udtryk for en prognose, men at der er tale om en fremskrivning af de faktiske børnetal pr. 1. januar 2023.
Historisk har der i Ringkøbing-Skjern Kommune været en nettotilflytning af både 0 - 5 årige og 6 - 15 årige.
Som det fremgår er nettotilflytningen i 2022 for begge aldersgrupper en del højere end sædvanlig. Det skyldes tilflytningen af de ukrainske flygtninge. Uden de ukrainske flygtninge ville nettotilflytningsprocenten ligge på henholdsvis 1,5% og 0,6% for aldersgruppen 0 - 5 årige og 6 - 15 årige.
I løbet af foråret 2023 bliver kommunens befolkningsprognose genberegnet, og på baggrund af denne, udarbejdes der en ny elevtalsprognose for skoleåret 2023/2024 og de kommende 10 år.
Børne- og Familieudvalget vil på mødet i juni måned blive orienteret om udviklingen i befolkningsprognosen med fokus på 0 - 15 årige pr. skoledistrikt og elevtalsprognosen.
Herudover orienterer administrationen om, at andelen af tosprogede børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune er stigende. Jævnfør tal for Danmarks Statistik er andelen og udviklingen i antallet af 0 - 19 årige med et andet statsborgerskab end dansk følgende:
Andelen af børn i Ringkøbing-Skjern Kommune med anden statsborgerskab end dansk:
4. kvt. 2019 | 4. kvt. 2020 | 4. kvt. 2021 | 4. kvt. 2022 | Heraf Østlande* | Heraf Ukraine | Heraf Øvrige lande | |
0 - 4 årige | 18% | 18% | 18% | 19% | 9% | 5% | 5% |
5 - 9 årige | 12% | 13% | 14% | 16% | 8% | 4% | 4% |
10 - 14 årige | 7% | 8% | 9% | 12% | 4% | 3% | 5% |
15 - 19 årige | 6% | 6% | 6% | 7% | 2% | 1% | 4% |
0 - 19 årige | 10% | 10% | 11% | 13% | 5% | 3% | 5% |
*Polen, Rumænien, Letland og Litauen
Kilde: Danmarks Statistik.
En repræsentant fra administrationen deltager ved punktet. Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDen forventede udvikling i antallet af 0 - 15 årige er indregnet i budgetterne for 2023 og overslagsårene via demografireguleringerne. I forbindelse med budgetlægningen for 2023 er der indregnet følgende korrektioner af Børne- og Familieudvalgets budgetramme:
Hele 1.000 kr. | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 |
Undervisning | -5.556 | -10.291 | -15.971 | -20.972 |
Dagtilbud | -698 | -1.293 | -249 | 1.330 |
I alt | -6.254 | -11.584 | -16.220 | -19.642 |
Demografireguleringen for 2023 og overslagsårene er beregnet uden at tage højde for de ukrainske flygtninge. Derfor besluttede Byrådet ved budgetvedtagelse i oktober måned 2022 at tilføre 7,835 mio. kr. i 2023 til dækning af den ekstraordinære tilflytning af børn.
Demografireguleringen bliver genberegnet hvert år ud fra den nye befolkningsprognose. Ændringerne bliver indarbejdet i budgetrammerne i forbindelse med Byrådets budgetkonference i august måned 2023.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.
Bilag- Oversigter over børnetal pr. skoledistrikt - 3-5 årige - ej webtilgængelig
- Oversigter over børnetal pr. skoledistrikt - 6-15 årige - ej webtilgængelig
Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
9: Fælles feriepasning i SFO'erne
Sagsnr: 23-001233
SagsfremstillingByrådet godkendte på sit møde den 17. juni 2008 beskrivelsen ”Harmonisering af SFO-området”, hvori blandt andet retningslinjerne for SFO’ernes feriepasning er beskrevet.
Det opleves i dag, at retningslinjerne i forhold til pasning i ferierne håndteres forskelligt i kommunens SFO’er.
En gruppe bestående af SFO-ledere fra hvert distrikt og distriktslederen med skoleområdet som tværgående har mødtes og har udarbejdet forslag til nye fælles kommunale retningslinjer for feriepasning.
Der er enighed i gruppen om, at distriktsinddelingen med fordel kan give nye samarbejder omkring pasningen i de ferieperioder, hvor der erfaringsmæssigt er lavt fremmøde.
Gruppen forslår,
- at der i kommunens tre distrikter samarbejdes om pasning i de ferieperioder, hvor der som udgangspunkt er lukket. Her er pasningsbehovet erfaringsmæssigt lavt.
- at SFO’erne fastsætter tilmeldingsfrist, der skal overholdes af forældrene. Dette for at SFO’erne kan planlægge aktiviteter og personalets afholdelse af ferie.
- at barnet ikke nødvendigvis vil møde kendt personale i forbindelse med fælles feriepasning.
- at der tilbydes fælles feriepasning i en institution i distriktet, i dagene mellem jul og nytår, fredagen efter Kr. Himmelfartsdag og to uger i sommerferien for de forældre, der har et reelt pasningsbehov.
- at der er lukket, og der tilbydes ikke feriepasning i weekender, helligdage samt den 5. juni, 24. december og 31. december.
Folkeskolelovens § 3, stk. 4.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller,
- at arbejdsgruppens forslag til retningslinjer til fælles feriepasning godkendes
- at administrationen efter godkendelse, indskriver de fælles retningslinjer i Bilag til styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler.
Ingen bilag.
Beslutning
Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling med den præcisering, at ordningen ikke udelukker lokale aftaler med daginstitutioner i distriktet.
Kopier link til punktet - Print
10: Fastsættelse af sagsbehandlingsfrister - Dagtilbud og Undervisning
Sagsnr: 23-001580
SagsfremstillingIfølge retssikkerhedslovens § 3:
- skal kommunalbestyrelsen fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelse skal være truffet indenfor dagtilbudsområdet
- skal sagsbehandlingsfristerne offentliggøres på kommunens hjemmeside.
På dagtilbudsområdet gælder det nedenstående områder i dagtilbudsloven.
Paragraf | Område i loven | Sagsbehandlingsfrist |
§ 16 a, stk. 3 | Fritagelse fra et sundt frokostmåltid | 2 uger |
§ 23 | Optagelse og pladsgaranti | 2 uger |
§ 27 b | Deltidsplads 30 timer ved barselsorlov | 2 uger |
§ 43, stk. 1, nr. 2 | Tilskud til friplads i dagtilbud af økonomiske hensyn | 2 uger |
§ 43, stk. 1, nr. 3 | Behandlingsmæssig friplads i dagtilbud | 6 uger |
§ 43, stk. 1, nr. 4 | Socialpædagogisk friplads i dagtilbud | 4 uger |
§ 63, stk. 1, nr. 2 | Tilskud til friplads i SFO økonomiske hensyn | 2 uger |
§ 63, stk. 1, nr. 3 | Behandlingsmæssigt friplads i SFO | 6 uger |
§ 63, stk. 1, nr. 4 | Socialpædagogisk friplads i SFO | 4 uger |
§ 76, stk. 1, nr. 1 | Tilskud til friplads i klub økonomiske hensyn | 2 uger |
§ 76, stk. 1, nr. 2 | Socialpædagogisk friplads i klubtilbud | 4 uger |
§ 80 | Tilskud til privat pasning | 2 uger |
§ 85 a | Kombinationstilbud | 2 uger |
§ 86 | Tilskud til pasning af eget barn | 2 uger |
Administrationen kan oplyse, at de godkendte frister efterfølgende offentliggøres på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside.
En repræsentant fra administrationen deltager ved punktet. Lovgrundlag og juridisk vurdering§ 3 i retssikkerhedsloven.
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
I henhold til Delegationsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune er det Børne- og Familieudvalget, der godkender sagsbehandlingsfristerne for Børne- og Familieudvalgets området.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender de foreslåede sagsbehandlingsfrister på dagtilbudsområdet.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
11: Anlægsbevilling - Køkken til familiehuset på Ternevej 4
Sagsnr: 23-002191
SagsfremstillingD. 30. maj 2022 besluttede Børne- og Familieudvalget at videresende ønsket om renovering af Familiehuset på Ternevej 4 i Videbæk med et engangsbeløb på 200.000 kr. Ønsket blev imødekommet på budgetforhandlingerne i august 2022, hvor 200.000 kr. blev bevilliget til et nyt køkken.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der meddeles en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
12: Budgetopfølgning pr. 31. januar 2023 for Børne- og Familieudvalgets område
Sagsnr: 22-025494
SagsfremstillingBudgetopfølgningen pr. 31. januar 2023 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet merforbrug på 2,4 mio. kr.
Det samlede merforbrug fordeler sig på:
- Dagtilbud og Undervisning - mindreforbrug på 1,3 mio. kr.
- Børn og Familie - merforbrug på 3,7 mio. kr.
Dagtilbud og Undervisning
Beløb
i hele 1.000 kr. | Korrigeret | Forventet | Afvigelse | Afvigelse |
Dagtilbud og Undervisning - central | 201.159 | 199.859 | -1.300 | 0 |
Undervisning | ||||
Specialundervisning/støtte | 14.506 | 11.206 | -3.300 | 0 |
STU, FGU og KUI | 27.682 | 29.982 | 2.300 | 0 |
Fri- og efterskoler + 10. kl. UCRS | 83.905 | 83.505 | -400 | 0 |
Fælles udgifter/indtægter | 16.495 | 17.195 | 700 | 0 |
Dagtilbud | ||||
Dagtilbud/SFO - flere/færre børn | -55.115 | -55.115 | 0 | 0 |
Private tilbud - flere/færre børn | 47.681 | 47.681 | 0 | 0 |
Dagplejen | 39.199 | 39.199 | 0 | 0 |
Fælles udgifter/indtægter | 8.288 | 7.688 | -600 | 0 |
Undervisning/dagtilbud | ||||
Mellemkommunal - almen | -553 | -553 | 0 | 0 |
Befordring - special | 19.071 | 19.071 | 0 | 0 |
Dagtilbud og Undervisning - decentral | 629.196 | 629.196 | 0 | 0 |
Dagtilbud og Undervisning i alt | 830.355 | 829.055 | -1.300 | 0 |
Mindreforbruget på 1,3 mio. kr. skyldes følgende:
- mindreforbrug på 2,7 mio. kr. til FGU elever. Området er budgetlagt til at kunne rumme 135 årselever. Det nuværende niveau er 27 elever færre end budgetlagt.
- mindreforbrug på 3,3 mio. kr. til specialundervisningsområdet. Beløbet er opstået som følge af reduktion i antallet af elever/børn på specialenhederne i 2021 og 2022. Beløbet skal bruges, hvis antallet af elever/børn igen er stigende. Derfor er det anviste mindreforbrug kun gældende, hvis området udgiftsmæssigt forbliver på nuværende niveau.
- merforbrug på 5,0 mio. kr. til STU-elever. Antallet af årselever har i gennem 2022 været stigende. Stigningen i antallet af elever i 2022, sammenholdt med forventningen til antallet af nye elever i 2023 gør, at der p.t. forventes 91 årselever i 2023. Det er 18 flere årselever end budgetlagt svarende til en merudgift på 4,3 mio. kr. Hertil kommer merudgifter til befordring på 0,7 mio. kr.
- mindreudgiftpå 0,4 mio. kr. i forbindelse med afregningen til UCRS for elever i 10'eren. Ved afregningen for 1. halvdel af 2023 var der kun 71 elever. Der er budgetlagt med 90 elever i 2023.
- mindreudgiftpå 0,3 mio. kr. til pædagogstuderende. Antallet af studerende i 1. halvår 2023 er lavere end forventet ved budgetlægningen.
- merudgift på 0,4 mio. kr. til opnormering af modtageklassen på Ringkøbing Skole, afdeling Alkjær. Opnormeringen er på 1 klasse for perioden 1.1. - 31.7.2023. Herefter forventes antallet af modtageklasseelever igen at passe med det budgetterede antal klasser.
Børn og Familie
Beløb
i hele 1.000 kr. | Korrigeret | Forventet | Afvigelse | Afvigelse |
Børn og Familie - central | 122.054 | 125.754 | 3.700 | 0 |
Anbringelser | 89.211 | 90.411 | 1.200 | 0 |
Central refusionsordning SDE | -7.100 | -7.100 | 0 | 0 |
Øvrige foranstaltninger | 5.272 | 4.272 | -1.000 | 0 |
Forebyggende foranstaltninger | 24.070 | 28.070 | 4.000 | 0 |
Sikrede institutioner | 4.989 | 4.989 | 0 | 0 |
Enkeltydelser/tabt arbejdsfortjeneste | 5.612 | 5.112 | -500 | 0 |
Samlet resultat | 122.054 | 125.754 | 3.700 | 0 |
Børn og Familie - decentral | 87.974 | 87.974 | 0 | 0 |
Børn og Familie i alt | 210.028 | 213.728 | 3.700 | 0 |
Merforbruget på 3,7 mio. kr. skyldes følgende:
- merforbrug til anbringelser på 1,2 mio. kr. netto. Antallet af helårsanbringelser i 2023 forventes p.t. at ende på ca. 120 anbringelser. Budgettet er lagt ud fra 130 anbringelser. Modsat er gennemsnitsudgiften pr. anbringelse ca. 75.000 kr. højere end budgetlagt.
- merforbrug til aflastningsforanstaltninger på 4,0 mio. kr. Det er primært udgiften til aflastning på døgninstitution, der igennem 2022 har været stigende. Men også aflastning i plejefamilier og i eget hjem har været stigende.
- mindreforbrug til anbringelser på eget værelse og på kost- og efterskoler på 1,0 mio. kr. Anbringelsesformerne anvendes stort set ikke.
- mindreforbrug til merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste på 0,5 mio. kr. netto. Udgiften til begge områder har været for nedadgående i de senere år.
Som det fremgår af nedenstående oversigt, er der pr. 1. februar 2023 122 anbringelser. Det er 8 færre end budgetlagt. Det skal sammenholdes med, at gennemsnitsprisen pr. anbringelse er højere end forventet, hvilket giver en forventet merudgift til anbringelser på 1,2 mio. kr.
På Børne- og Familieudvalgets møde den 14. december 2022, punkt 8 fremlagde administrationen en budgetopfølgning for 2023. Her var forventningen til Børn og Familie et merforbrug på 7,4 mio. kr., heraf et merforbrug på 6 mio. kr. på anbringelsesområdet. På denne baggrund besluttede Udvalget, at anmode administrationen om at redegøre nærmere for anbringelsesområdet og økonomien på første udvalgsmøde i 2023.
Siden udarbejdelsen af denne budgetopfølgning er en række anbringelsessager bragt til ophør. Det drejer sig om 8 anbringelser i plejefamilier og 2 anbringelser på opholdssteder, hvor sidste sag ophører 31. april 2023. Tilsammen giver det en mindreudgift i 2023 på 4,8 mio. kr.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
13: Gensidig orientering
Sagsnr: 22-019341
Sagsfremstilling1.
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget.
Ingen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Der blev herudover orienteret om følgende:
- Temamøde om 0-3 års området i foråret
- Temamøde om forebyggelse i efteråret
- Forlængelse af forsøg på Hee Skole
- Deltagelse i benchmark på det specialiserede område