Referat: 10. juni 2022 kl. 08:00

Byrådssalen, Rådhuset, Ved Fjorden 6, Ringkøbing
Arbejdskraftrådet

Deltagere

  • Morten Brændgaard
  • Per Thye Rasmussen
  • Kim Hvid Thomsen
  • Hans Østergaard
  • Dorthe Frydendahl
  • Jacob Muldkjær Rasmussen
  • Henrik Hammelsvang
  • Kim Ulv Christensen
  • Anette Ørbæk Andersen
  • Jens Jensen
  • Lene Hagerup Hindbo
  • Henning Christensen
  • Gitte Brødsgaard Vesti
  • Carsten Bjerg
  • Thomas Andersen
  • Lars Pinholt
  • Søren Elbæk
  • Søren Ingemann
  • Henrik Sillesen
  • Peer Kristensen
  • René Andresen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Velkommen

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Søren Elbæk bød velkommen.

Fraværende
  • Peer Kristensen ()
  • Anette Ørbæk Andersen ()
  • Dorthe Frydendahl ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Indstilling

Administrationen anbefaler, at Arbejdskraftrådet godkender dagsordenen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Rådet godkendte dagsordenen.

Fraværende
  • Anette Ørbæk Andersen ()
  • Dorthe Frydendahl ()
  • Peer Kristensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Godkendelse af referat

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Referatet fra sidste møde i Arbejdskraftrådet kan læses her.

Indstilling

Administrationen anbefaler, at Arbejdskraftrådet godkender referatet.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Referatet blev godkendt med den tilføjelse, at Lene Hagerup Hindbo ikke som nævnt var fraværende.

Fraværende
  • Peer Kristensen ()
  • Anette Ørbæk Andersen ()
  • Dorthe Frydendahl ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Opkvalificering og matching af ledige med virksomhedernes efterspørgsel

Sagsnr: 22-012413

Sagsfremstilling

Næstformand i Beskæftigelsesudvalget, Carsten Bjerg, holder under dette punkt et oplæg om hvordan Beskæftigelsesområdet arbejder med at sikre kvalificeret arbejdskraft til områdets virksomheder, herunder særlige opmærksomhedspunkter og mulige indsatser for Arbejdskraftrådet.  

Indstilling

Administrationen indstiller, at Arbejdskraftrådet tager orienteringen til efterretning og bruger oplægget som input til den efterfølgende drøftelse af en kommende Arbejdskraftpolitik.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Rådet tog orientering fra Carsten Bjerg og Kim Ulv Christensen til efterretning.

Kontaktdata på Virksomhedsservice blev efterspurgt:
Finderupsvej 7, 6900 Skjern,

T:    99 74 12 24
E:    virksomhedsservice@rksk.dk

Øvrige bemærkninger under punktet:

  • Der er et potentiale i at udbrede kendskabet blandt virksomhederne til Virksomhedsservice, og de mange muligheder, som tilbydes. Mulighed for fast kontaktperson i Virksomhedsservice blev nævnt som en idé.
  • Ønske om fokus på uddannelser indenfor: Finans, revisor etc.
  • Ønske om bedre tilbud til de ”ensprogede” og at øge virksomhedernes kendskab til mulighederne for lønkompensation, når medarbejdere er til danskundervisning.
  • Ønske om mere information/dialog mellem Beskæftigelse, Turisme, Erhverv og detailhandelsområdet.
  • Ønske om at prioritere indsatser for at sikre kompetenceudvikling af ufaglærte.

Fraværende
  • Anette Ørbæk Andersen ()
  • Dorthe Frydendahl ()
  • Peer Kristensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Rekruttering af arbejdskraft - hvad gør virksomhederne?

Sagsnr: 22-013397

Sagsfremstilling

Under dette punkt byder arbejdskraftrådets medlemmer ind med viden og erfaringer om, hvad virksomhederne gør i forhold til rekruttering af arbejdskraft. Det kan være eksisterende indsatser, som kan bredes ud til flere eller inspirere til nytænkning. Punktet har til formål at give input til den efterfølgende drøftelse om målsætninger og prioriteringer i en kommende arbejdskraftpolitik.  

Indstilling

Administrationen indstiller, at Arbejdskraftrådet drøfter, hvilke eksisterende virksomheds initiativer vi med fordel kan lade os inspirere af og/eller brede ud til flere igennem en kommende Arbejdskraftpolitik.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

De mange input fra virksomhederne indgår i det videre forløb som inspiration til initiativer til den kommende Arbejdskraftpolitik. 

Følgende bemærkninger fremkom under punktet:

  • Hold godt fast i de medarbejdere man har
  • Branding af virksomheden som et godt sted at være
  • Opgrader kompetencer hos de medarbejdere man har
  • Tætte dialoger med alle skoler, hjælpe med opgaver, praktik etc.
  • Samarbejde med Digital Transformation Lab. Adgang til Århus Universitet.
  • Meget aktiv på sociale medier. Skal være hurtig hele tiden.
  • Skal være katalysator – også for ufaglærte
  • Vigtigt at fastholde faglærte – da der er meget ”svingdør” i restaurationsbranchen
  • Det virker at satse på elever, som kan komme i lære.
  • Svært at finde ufaglærte til ferier etc. Der er kørt et projekt på Restaurant Nordic som en test. Der er anvendt sociale medier og videoer, hvor man siger ja til at bliver kontaktet. Det har været en stor succes med 25 interesserede på en måned.
  • Vigtigt at skabe gode rammer for medarbejderne
  • Medarbejderne skal være ambassadører
  • ”Purpose” er vigtigt. Der skal være en mening med arbejdet. Storytelling.
  • Videoer virker godt som supplement til traditionelle stillingsopslag mod unge målrettet handelsgymnasiet. 
  • Svært at skaffe højtuddannede
  • Fastholde ansatte i længere tid på arbejdsmarkedet (f.eks. bare 4-5 dage om måneden)
  • Det er svært at skaffe elever til detailhandlen. Der er et lille udbud.
  • Små virksomheder skal opmuntres/informeres om de mange services, der kan hjælpe dem
  • Ønske om repræsentanter for unge ind i Arbejdskraftrådet
  • Bruger jobportaler relateret til Vestjylland og hjælp fra Flyt Mod Vest til at rekruttere tysk arbejdskraft.
  • Internationale medier bruges også til at skaffe udenlandsk arbejdskraft
  • Vestas har et ”Graduate Program” til at medvirke til at sikre de bedste internationale medarbejdere.
  • Vestas øger fokus på uddannelse af elever og lærlinge. Der er ansat en uddannelseskonsulent til det opsøgende arbejde. Indgår nu i en central pulje, så det ikke er den enkelte afdeling som bliver belastet.
  • Kontakter f.eks. 3F direkte, hvis der er konkrete større behov for arbejdskraft.
  • Fokus på fastholdelse af medarbejdere. Eksempelvis igennem medarbejdertilfredshedsundersøgelser: Vil du f.eks. anbefale andre at arbejde her?
  • Vestas tiltrækker f.eks. funktionærer fra Indien, Kina etc. til Danmark. Kommer fra egne selskaber. Ikke svært bl.a. på grund af lønniveauet.

Fraværende
  • Dorthe Frydendahl ()
  • Anette Ørbæk Andersen ()
  • Peer Kristensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Oplæg om arbejdskraftpolitik v/Thomas Bredgaard

Sagsnr: 22-012319

Sagsfremstilling

Thomas Bredgaard rammesætter den efterfølgende drøftelse under punkt 7 med med et oplæg om arbejdskraftpolitik: Hvad menes der med en arbejdskraftpolitik? Hvilke redskaber kan den indeholde?

Thomas Bredgaard er professor phd og forskningsleder ved CARMA (Center for Arbejdsmarkedsforskning) ved Aalborg Universitet. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Oplægget indgår i udviklingen af den nye Arbejdskraftpolitik.

Fraværende
  • Anette Ørbæk Andersen ()
  • Peer Kristensen ()
  • Dorthe Frydendahl ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Arbejdskraftpolitik - indledende drøftelse

Sagsnr: 22-010870

Sagsfremstilling

Erhvervs-, Klima og Arbejdskraftudvalget har besluttet, at man ønsker en arbejdskraftpolitik og tilhørende handlingsplan. Politikken skal ligge klar ultimo 2022. Baseret på de to forudgående oplæg, drøfter Arbejdskraftrådet pejlemærker og målsætninger for den nye politik.

Punktet vil blive indledt med et kort oplæg fra Thomas Andersen om strukturen for politikker i Ringkøbing-Skjern Kommune.  

Første skridt til en ny politik

Arbejdskraftrådet skal drøfte:

  • Hvilke udfordringer skal en ny politik for arbejdskraft adressere?
  • Hvilke målsætninger og pejlemærker skal politikken fokusere på?
  • Hvordan kan vi skabe forpligtende samarbejder mellem kommune og erhvervsliv, som realiserer intentionerne i politikken?

Processen

Processen omkring ny politik for arbejdskraft ser således ud:

16. maj: Indledende drøftelse i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget

10. juni: Indledende drøftelse i Arbejdskraftrådet

22. august: Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget - kort status på politikprocessen samt præsentation af arbejdet i Arbejdskraftrådet

24. august: Arbejdskraftkonference

  • Bred inddragelse af virksomheder, interesse og erhvervsorganisationer i pejlemærker for- og indhold i hhv. politik og handlingsplan.

26. august: Opsamling på konferencen i Arbejdskraftrådet

  • Input fra arbejdskraftkonferencen behandles i Arbejdskraftrådet i forhold til, hvilke elementer, der skal føres ind i ny politik og handlingsplan. Herefter udarbejdes første udkast til ny politik og handlingsplan

19. september: Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter første udkast til politik og forslag til indsatser i handlingsplanen.

19. september: Videnrådsmøde - afklaring af mulige sammenhænge mellem arbejdskraftpolitik og videnpolitik

13. oktober: Beskæftigelsesudvalget drøfter udkast til arbejdskraftpolitik og handlingsplan

16. december: Arbejdskraftrådet drøfter udkast til arbejdskraftpolitik og handlingsplan.

19. december: Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget færdigbehandler udkast til arbejdskraftpolitik og handlingsplan.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Arbejdskraftrådet drøfter hvilke udfordringer, målsætninger og pejlemærker, som skal indeholdes i en ny arbejdskraftpolitik.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

De mange input fra de tidligere indlæg nåede ikke at blive prioriteret, men vil indgå i konkretisering af Arbejdskraftpolitikken. En gennemgående pointe var her, at det er vigtigt at sikre en koordinering tværs af områderne. Information om de serviceydelser, der tilbydes, skal prioriteres højt, og der skal være stor gennemsigtighed vedrørende udbud og efterspørgsel. 

Fraværende
  • Peer Kristensen ()
  • Dorthe Frydendahl ()
  • Anette Ørbæk Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Arbejdskraftkonference

Sagsnr: 22-006885

Sagsfremstilling

På sidste møde blev Arbejdskraftrådet orienteret om, at der er en arbejdskraftkonference under planlægning. Datoen for konferencen er nu sat til d.24. august kl.17-21. Der foreligger også et udkast til program. Under dette punkt får Arbejdskraftrådet mulighed for at komme med input til konferencens indhold og tage stilling til rådets involvering på selve konferencen.

Se udkast til konferencens program og drejebog i bilag 1 og 2.

Arbejdskraftkonferencen

Arbejdskraftkonferencen har til formål:

  • at brede temaet "rekruttering af arbejdskraft" ud og pege på mulige indsatser
  • at skabe grundlag for en ny Arbejdskraftpolitik
  • at engagere de relevante parter i indsatserne

Kræfterne bag konferencen er Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget, Arbejdskraftsrådet og partnerne i KUBE samarbejdet, dvs Beskæftigelse, UCRS og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd. KUBE er en koordineret og opsøgende indsats ift virksomhedernes arbejde med rekruttering og strategisk kompetenceudvikling.

Indhold på konferencen

Selve konferencen er bygget op med en fælles indledende del og en del, hvor man deler sig op og arbejder i tematiske workshops. 

Den indledende del består dels af rammesætning af konferencen, dels i en interviewsession hvor de vigtigste temaer slås an, dels i en del omkring tværgående samarbejde hvor deltagere lærer hinanden at kende baseret på de udfordringer, man hver især kommer med omkring arbejdskraft. Denne indledende del handler altså om at slå temaet an og engagere deltagerne i selv at være med til at finde løsninger i samarbejde med andre. 

Del to af konferencen består af tematiske workshops. Her bliver man sat sammen med andre deltagere fra samme branche med det formål at: 

  • At generere input (konkrete målsætninger og forslag til indsatser) til brug for udvikling af den nye Arbejdskraftpolitik
  • At skabe rammerne for perspektivudveksling og inspiration
  • At udnytte den fælles innovationskraft på tværs

Der bliver tilknyttet en facilitator til hver workshop, som vil sørge for, at gruppen kommer omkring de væsentligste temaer: Bosætning, udenlandsk arbejdskraft, opkvalificering, arbejdskraftreserven.

Den sidste del af konferencen består af en fælles opsamling. 

Arbejdskraftrådets rolle

Op imod selve konferencen, vil en mulig rolle for Arbejdskraftrådets medlemmer være at dele invitationen til konferencen og opfordre virksomheder og samarbejdspartnere til at deltage.

På selve konferencen, lægger vi op til, at Arbejdskraftrådets medlemmer indgår i afrundingen af konferencen. Her er det tanken, at udvalgte medlemmer fra rådet kaldes op på scenen og fortæller om, hvad de har hørt og fået af input på konferencen, som de vil bringe med videre i rådets arbejde og foreslå i en arbejdskraftpolitik. Se yderligere detaljer i drejebogen for konferencen, bilag 2.

Arbejdskraftrådet har møde to dage efter konferencen. Her vil der blive lejlighed til at rådet kan samle op på indtryk og mulige handlinger i forlængelse af de input, der kom på konferencen.

Indstilling

Arbejdskraftrådet drøfter:

  • Program for arbejdskraftkonferencen - har vi ramt det rigtige indhold?
  • Hvilken rolle Arbejdskraftrådets medlemmer har op imod og på selve konferencen.

BilagBeslutning

Deltagerne opfordres til at deltage i konferencen og udvalgte medlemmer fra rådet kaldes op på scenen og fortæller om, hvad de har hørt og fået af input på konferencen.

Der blev nævnt, at der også måske vil være en sundhedskonference vedrørende arbejdskraft i efteråret. Formål og indhold skal undersøges nærmere.

Fraværende
  • Peer Kristensen ()
  • Anette Ørbæk Andersen ()
  • Henrik Sillesen ()
  • Dorthe Frydendahl ()
  • Henning Christensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Bordet rundt, om aktiviteter med relevans for rådet

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ingen kommentarer.

Fraværende
  • Dorthe Frydendahl ()
  • Henning Christensen ()
  • Henrik Sillesen ()
  • Peer Kristensen ()
  • Anette Ørbæk Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Kommunikation fra rådets arbejde

Sagsnr:

Sagsfremstilling

På sidste møde besluttede rådet, at der skulle være et fast punkt på dagsordenen omkring kommunikation. Punktet benyttes til at drøfte om der er elementer fra rådets møde, som skal kommunikeres udadtil og i givet fald hvordan.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ønske om at sætte fokus på at kommunikere KUBE samarbejdet ud til virksomhederne.

Fraværende
  • Anette Ørbæk Andersen ()
  • Dorthe Frydendahl ()
  • Henning Christensen ()
  • Peer Kristensen ()
  • Henrik Sillesen ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Eventuelt

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Intet at bemærke.

Fraværende
  • Henrik Sillesen ()
  • Dorthe Frydendahl ()
  • Henning Christensen ()
  • Anette Ørbæk Andersen ()
  • Peer Kristensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Næste møde i rådet

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Næste møde i Arbejdskraftrådet er d.26. august kl.8-10. Stedet er ikke fastlagt. Vi hører gerne, hvis en af medlemmerne af rådet vil huse næste møde.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Næste møde er den 26. august kl. 8-10 hos Vestjysk Landboforening.

Fraværende
  • Peer Kristensen ()
  • Henrik Sillesen ()
  • Henning Christensen ()
  • Anette Ørbæk Andersen ()
  • Dorthe Frydendahl ()
Kontaktoplysninger
Politisk Administrativt Sekretariat
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing