Fremtidig madproduktion i RKSK

 

                                                                           

Ældrerådets høringssvar til byrådet vedrørende deres behandling af sagen om fremtidig madproduktion i Ringkøbing Skjern Kommune.

Vi har erfaret at et mindretal i Social- og sundhedsudvalget vil have sagen bragt i Byrådet, da man ønsker en udlicitering af madproduktionen i Ringkøbing Skjern Kommune.’

 

Ældrerådet udtaler Følgende:

I ældrerådet ønsker vi absolut ikke, at madproduktionen skal udliciteres i privat regi, og overordnet har egenproduktion 1. prioritet frem for pris, så det skal ikke dreje sig om nogle få kroner, og vi har på det vis også en betydelig mindre risikoprofil.

De tilknyttede arbejdspladser/ansatte er vel hovedsagelig egne skatte betalende personer.

Hertil vil også indkøb af råvarer med mere være i RKSK leverandør kreds.

Specialkost med flere varianter skal jo også håndteres, og alt andet lige må det være af stor betydning, at der er kort vej mht. dialog bruger og produktionssted imellem, også når det vil være afledt af en hospitalsindlæggelse.

 

Ældrerådet anbefaler stærkt, at man vælger Scenarie 2

  • Scenarie 2: Etablering af nyt køkken i lejede lokaler, er beregnet med en pris på 67 kr. pr. kostenhed, med samme produktionskapacitet som scenarie 1b. Denne pris er 2 kr. lavere end ved et "barmark projekt", hvilket over en investeringsperiode på 30 år, løber op i ca. 29 mio. kr. 

 

I ældrerådet anbefaler vi også at plejehjemskøkkenerne bevares. Skal der på sigt en større investering til i et af køkkenerne, vil vi anbefale at man kigger på om det er rentabelt eller at man nedlægger produktionen i pågældende køkken.

 

Med venlig Hilsen

Ældrerådet

v/ formand

Hans Christensen

Kontaktoplysninger
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing