Referat: 19. november 2024 kl. 09:00

Rosenlunden, Lunden 1, Lem
Ældrerådet

Deltagere

  • Jan Holm Rasmussen
  • Gerda Marie Christiansen
  • Hans Christensen
  • Nancy P. Frich
  • Torben P. Schou
  • Poul Nielsen
  • Carsten Daugaard
  • Martin Riis
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Lars Elkjær Nielsen
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Birthe Fløe Frøslev

Fraværende

  • K.B. Nielsen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Gennemgang af Social- og Sundhedsudvalgets dagsorden

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Gennemgang af Social og Sundhedsudvalgets dagsorden ved næstformand for Social- og Sundhedsudvalget inda Nielsen og fagchef Anja Thoft Bach.

Inden punktet opfordrer formanden for Ældrerådet til, at Ældrerådets medlemmer har sat sig ind i social- og sundhedsudvalgsmødets dagsordenen.

Endvidere udveksling af gensidigt nyt i forhold til sundhedsreformen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. der gives gensidig orientering om nyt i forhold til sundhedsreformen

samt, at Ældrerådet tager beslutning om, hvorvidt:

     2. der skal udarbejdes høringssvar til dagsordenspunkter på Social- og Sundhedsudvalgets
         førstkommende møde.
     3. der er spørgsmål og emner, som rådet ønsker at drøfte med Jens Erik Damgaard og Anja Thoft
         Bach på næste ældrerådsmøde.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Gennemgang af Social og Sundhedsudvalgets dagsorden ved næstformand for Social- og Sundhedsudvalget Linda Nielsen og fagchef Anja Thoft Bach.

Følgende punkter på dagsordenen blev drøftet:

Pkt. 6 og 7: Budgetopfølgning ultimo oktober 2024 - centralt og decentralt
Budgetoverskridelserne blev drøftet. Der opleves øgede udgifter og overskridelse på mange af kontiene.
Opgaverne i ældreplejen er mere kompleks i dag og kræver mere koordinering og flere sygeplejeopgaver end tidligere.

Ældrerådet er bekymret over den store budgetoverskridelse og, hvad besparelsestiltagene vil betyde for kvaliteten og servicen for borgere og personalets arbejdssituation.

Ældrerådet ser det som en generel udfordring på ældreområdet. Ældrerådet ønsker derfor, at der afsættes en del af det ekstra statstilskud på 29,5 mio. kr. til kommunen ekstra statstilskud på 29,5 mio. kr. til ældreområdet.

Ligeledes bør der være fokus på, at give lederne gode vilkår, så f.eks. nye ledere ikke starter deres funktion op med at skulle indhente et stort overført underskud fra tidligere.

Ældrerådet opfordrede til grundigt at analysere, hvor og hvorfor udgifter stiger. Ældrerådet kvitterer for, at der arbejdes intenst med at få styr på økonominen

8: Udlejning af almene ældreboliger til andre målgrupper
Ældrerådet er positiv over, at kommunene søger at reducere tomgangshusleje ved at åbne op for, at andre målgrupper end ældre borgere tilbydes at leje ældreboligerne.

Der blev dog stillet spørgsmål til, hvorfor ældreboligerne i Hvide Sande er medtaget på listen med ældreboliger, som søges udlejet til andre end ældre. Dette i forhold til, at de er populære og normalt udlejedes godt til ældre.

 

Gensidig orientering:

Ny områdeleder for ældrecentrene:
Mariann Gaardbo Smith er startet 1.november 2024. Hun vil blive præsenteret for Ældrerådet på et kommende møde.

Økonomien på ældreområdet, herunder aktivitetsområdet:
Punktet sættes på næste ældrerådsmøde i december. Kristina Møller Nielsen fra Økonomi deltager under punktet.

Ringkøbing gl. sygehus:
Ældrerådet spurgte til, om kommunen havde kendskab til evt. nye planer for anvendelse i forbindelse med Regionens nye opgaver jvnf. Sundhedsreformen.
Fagchefen svarede, at hun ikke havde hørt noget.

Venteliste til plejehjem:
Der blev forespurgt til venteliste til plejehjem.
Fagchef Anja Thoft Bach oplyste, at der pt. er 5 borgere på garanti-ventelisten. Hun gjorde endvidere opmærksom på, at der er stadig stigende udgifter på mellemkommunal refusionskontoen, idet stadig flere borgere vælger at bosætte sig på et plejehjem i en anden kommune.

Forslag om punkter til kommende ældrerådsmøder:
Fagchefen forslog at der på kommende ældrerådsmøder temasættes vigtige emner på ældreområdet f.eks. sundhedsreform, ældrereform, plejeboligananlyse

Vedr. indstillingspunkter:

Ad. 1:
Fagchefen orienterede kort, om Sundhedsreformens resultat.
Læs evt. mere i aftalen om sundhedsreformen 2024 eller få overblik i faktaark om sundhedsreformen.

Ad 2:
Der udarbejdes ikke høringssvar.

Ad 3:
Intet opsamlet til drøftelse på næste ældrerådsmøde.



Fraværende
  • K.B. Nielsen

Kopier link til punktet  -   Print

2: Orientering om ældrecentret Rosenlunden

Sagsnr: 23-025652

Sagsfremstilling

Enhedsleder Elisabeth Gardarsson giver en orientering om Rosenlunden og eventuelt en rundvisning, hvis Ældrerådet ønsker dette?

Indstilling

Administrationen indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Enhedsleder Elisabeth Gardarsson gav en orientering om Rosenlunden og ældreboligerne derved. Der blev vist en dejlig lille film om aktiviteterne på plejehjemmet.
Efterfølgende fik Ældrerådet en rundvisning på plejehjemmet.

Fraværende
  • K.B. Nielsen

Kopier link til punktet  -   Print

3: Formanden orienterer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Blandt andet om:

- Møde for formand og næstformænd i Vejle den 9. december 2024
- Konference om palliation den 9. december  i Skjern 2024
- Møde for alle ældrerådsmedlemmer i Regionen den 27. januar 2025 i Silkeborg.

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Formanden orienterede bl.a. om:
- Temadag om palliation er den 9.1.2025 - og ikke den 9.12.2024, som oplistet i sagsfremstillingen.
   Envidere inviteres Regionsældrerådet til temamøde om den nye reform i januar. 
   Fælles tilmeldig på næste ældrrådsmøde
- Økonomiudvalget har givet afslag på Ældrerådets anmodning om at indføre fremmødevalg i 2025. 
  Administrationen inviterer til opstartsmøde i valgbestyrelsen primo 2025.
- På møde i Sundhedsrådet blev medlemmerne præsenteret for film over forskellige sundhedsindsatser i
  Ringkøbing-Skjern Kommune. Se filmene her.

Ældrerrådet tog orienteringen til efterretning.

Fraværende
  • K.B. Nielsen

Kopier link til punktet  -   Print

4: Evaluering af Ældrerådets infomøder i efteråret 2024

Sagsnr: 23-025652

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet evaluerer infomøderne.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Tilbagemeldinger til evaluering:

  • ca 200 deltagere på de 5 møder
  • Det tyder på, at sild og snaps er et godt trækplaster
  • positive tilbagemeldinger fra deltagerne
  • flere gav udtryk for, at de havde lært noget fra møder
  • oplevede at møderne blev bedre og bedre, som møderækken skred frem. Der kom mere og mere dialog. På det sidste møde var deltagerne mere spørgelystne og "gik til" Ældrerådet.
    Det gav effekt, at opdele mødet på flere oplægsholdere/medlemmer.
  • Forslag om på fremtidige møder, at sætte forskellige temaer på hvert af møderne f.eks. flextrafik, fremtidsfuldmagt mm.

I 2025 overvejes, om møderne kan kombineres med PR for ældrerådsvalget/opstillingsmøde.

 

Fraværende
  • K.B. Nielsen

Kopier link til punktet  -   Print

5: Økonomi ved kasserer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Gennemgang af økonomi ved kasserer.

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kassebeholdning dags dato er kr. 231.511.

Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.

Fraværende
  • K.B. Nielsen

Kopier link til punktet  -   Print

6: Vaccinationsprogram i efteråret 2024

Sagsnr: 23-025652

Sagsfremstilling

Der har i forbindelse med vaccinationerne været tilbagemelding om, at mange har haft en dårlig oplevelse, oplevet lange ventetider og usikkerhed om, hvor kan man blive vaccineret henne?

Kan Ældrerådet medvirke til, at det bliver bedre næste gang?

 

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet drøfter:

  1. oplevelserne ved vaccinationstilbuddet
  2. kan Ældrerådet medvirke til, at det bliver bedre næste gang?

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ad. 1.
Ældrerådet har kendskab, at der ind imellem har været oplevet lang kø ved Regionens vaccinationssted i Ringkøbing.
Ved Lægernes Vaccinationsstjeneste har der ikke været tilbegemeldinger om kø.

Ad.2.
Formanden kontakter Ældre Sagens koordinationsudvalg ved Tage Jensen med henblik på fremtidig samarbejde om ønsker til vaccinationsudbuddet.

Fraværende
  • K.B. Nielsen

Kopier link til punktet  -   Print

7: Udpegning af brugerrepræsentant i arbejdsgruppe om udlicitering af tøjvask

Sagsnr: 23-025652

Sagsfremstilling

Borgere, der visiteres til hjælp til tøjvask, får i dag hjælpen fra hjemmeplejen.

Det er i forbindelse med budgetaftalen besluttet fremover, at udlicitere tøjvask-opgaven til et privat firma. Ved udlicitering hentes borgerens tøj af et firma, som vasker tøjet og bringer det  retur igen i et to-ugers rul. 

Sundhed og Omsorg er nu i proces  med at udlicitere opgaven. Som en del af denne proces vil der blive oprettet en brugergruppe, der mødes 2-3 gange, fra nu og indtil april næste år.

Brugergruppen får til opgave at drøfte ønsker og behov til ordningen, samt evt. afprøve og vurdere mulige tilbud.

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Ældrerådet udpeger 1 medlem i brugergruppen til at repræsentere kommende brugere af vasketøjsordningen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Gerda Christensen blev udpeget til arbejdsgruppen.

Fraværende
  • K.B. Nielsen

Kopier link til punktet  -   Print

8: Nyt fra arbejdsgrupper samt bruger- og pårørenderåd

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Ældrerådet har nedsat følgende tre faste udvalg:
Studietur: Lars, Nancy, Birthe F
Højmarkmødet: Gerda, Poul, Birthe B, Nancy
PR: KB, Eva, Jan, Carsten, Hans og Nancy

Ældrerådet har udpeget følgende repræsentanter til råd og arbejdsgrupper:
Sundhedsråd: Hans
Indkøbsaftaler: Gerda
Kvalitetsprogram i Sundhed og Omsorg: Birthe F og Gerda
Handicaprådets tilgængelighedsudvalg: Eva
A5 infopjece om Ældrerådet: KB(tovholder), Lars, Carsten og Jan.
Revision af kvalitetsstandarder: KB, Gerda, Carsten, Eva og Poul
Ny aflastnings- og akutfunktion: Jan, Hans, Eva, Gerda og Birthe B

Endvidere er der i forhold til de enkelte bruger- og pårørenderåd på ældreområdet udpeget faste repræsentanter fra Ældrerådet.

Indstilling

Det indstilles, at de enkelte ældrerådsmedlemmer giver en orientering, hvor der er sket nyt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kvalitetsprogram i Sundhed og Omsorg:
Der er i arbejdet med at sætte fokus på god kvalitet udarbejdet 4 nye film om forventninger til god kvalitet i hjemmeplejen, som en kombination til filmen med Egons udsagn om at få hjælp af ældreplejen.
Filmene er gode til at sætte gang i drøftelserne.
Sekretæren undersøger, om filmene kan ses og drøftes på et kommende ældrerådsmøde.

DGI-konference "Vigtige spørgsmål i spil om velfærd, sundhed og sund aldring" i Horsens:
Birthe og Carsten har deltaget.
Det var en god konference med mange spændende spørgsmål; f.eks. hvordan kan man koble den offentlige rehabilitering sammen med frivillige sundhedsfremme tilbud?
 
Brugerrådet ved Seniorstedet:
Formanden er blevet valgt ind i brugerrådet.
Ældrerådet godkendte, at han fortsætter med samtidig at repræsentere ældrerådet i forhold til Seniorstedet.

Valgbestyrelsen for Ældrerådsvalget 2025:
Gruppen tilføjes på denne oversigt. Gruppen blev udpeget på Ældrerådets møde den 21. maj 2024 og består af: Hans, Carsten, Birthe B, Nancy og Torben.

Fraværende
  • K.B. Nielsen

Kopier link til punktet  -   Print

9: Overblik over kommende møder og arrangementer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Kommende møder og arrangementer:

  • ældrerådsmøde tirsdag den 10. december Åstedparken, Kirkevej 14, Borris

Indstilling

Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

 
Julefrokost.
Ældrerådet afholder julefrokost umiddelbart efter ældrerådsmødet den 10. december 2024.
Medlemmer, der ikke kan deltage, skal melde fra til Nancy.

Fraværende
  • K.B. Nielsen

Kopier link til punktet  -   Print

10: Eventuelt

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Intet til referatet.

Fraværende
  • K.B. Nielsen
Kontaktoplysninger
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing