Referat: 17. september 2024 kl. 09:00

Hemmet Plejehjem, Tarmvej 99, Hemmet
Ældrerådet

Deltagere

  • Hans Christensen
  • Martin Riis
  • Lars Elkjær Nielsen
  • Carsten Daugaard
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • K.B. Nielsen
  • Jan Holm Rasmussen
  • Torben P. Schou
  • Nancy P. Frich
  • Gerda Marie Christiansen
  • Birthe Fløe Frøslev
  • Poul Nielsen
  • Eva Sønderby Jepsen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Gennemgang af Social- og Sundhedsudvalgets dagsorden

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Gennemgang af Social og Sundhedsudvalgets dagsorden ved formand for Social- og Sundhedsudvalget Jens Erik Damgaard og fagchef Anja Thoft Bach.

Inden punktet opfordrer formanden for Ældrerådet til, at Ældrerådets medlemmer har sat sig ind i social- og sundhedsudvalgsmødets dagsordenen.

Indstilling

Det indstilles, at Ældrerådet tager beslutning om, hvorvidt:

  1. der skal udarbejdes høringssvar til dagsordenspunkter på Social- og Sundhedsudvalgets førstkommende møde.
  2. der er spørgsmål og emner, som rådet ønsker at drøfte med Jens Erik Damgaard og Anja Thoft Bach på næste ældrerådsmøde.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der var afbud fra formand for Social- og Sundhedsudvalget Jens Erik Damgaard.
Fagchef Anja Thoft Bach gennemgik derfor dagsordenen til social- og sundhedsudvalgsmødet den 18. september 2024.

Der blev ført til referat fra følgende punkter:

Pkt.5: Budgetopfølgning ultimo august 2024
Sundhed og Omsorgs indsats med at nedbringe overforbruget af lønkroner i Sundhed og Omsorg blev drøftet.
Der har været et overforbrug på enhedernes budgetter siden corona-tiden.

Ældrerådet er bekymret over tiltagenes konsekvenserne for plejen af kommunens borgere. De ser, at en reduktion i antallet af personaletimer vil være en forringelse af kvaliteten af personalets arbejde - og indirekte vil påvirke personalets mulighed for at lave op til det vedtagne serviceniveau i Sundhed og Omsorg.

Endvidere Ældrerådet bekymret for den fremtidige fastholdelse af personalet.

Ældrerådet vil følge økonomisituationen tæt.

Pkt. 7: Indledende orientering om og drøftelse af reform af ældreområdet
Anja spurgte ind til ældrerådsmedlemmernes oplevelse tiltagene i ældrereformen. Hvilke emner, der er vigtige?

Følgende blev anført af medlemmerne:

  • der er megen fokus på frihed samt at teams og helhedspleje skal give få plejere omkring det enkelte menneske

  • lokalplejehjem og friplejehjem er væsentlige elementer

  • fokus på nyttig og unyttig dokumentation. Der er besparelsespotentiale

  • der kan være udfordringer ved faste teams i forhold til døgndækning og de store geografiske afstande i kommunen

  • i en ny organisering med flere private udbydere skal der arbejdes på at skabe gode samarbejdsrelationer mellem nale enehder, private plejefirmaer og f.eks. praktiserende læger

  • regionsrådsformand Kuhnau har meldt ud, at flere sundhedsopgaver skal lægges ud til kommunen. Dette vil også påvirke Ældrereformens tiltag

  • kan være med til, at få samarbejdet til at fungere bedre mellem de forskellige aktører

  • udbredelse af velfærdsteknologi giver nye muligheder; f.eks. IPad, som bruges på beboernes stuer giver mulighed for øjeblikkelig registrering og registrering i samarbejde med beboerne

  • usikkerhed i forhold til kommende reform på sundhedsområdet vil også påvirke ældrereformens tiltag. Strukturkommissionen har foreslået forskellige modeller. Der er endnu ikke sket en politisk beslutning

  • hvordan er økonomien til de nye tiltag?

Anja orienterede om, at kommunen ikke afventer landspolitisk beslutning vedr. fremtidig organisering af sundhedsområdet, men arbejder videre med de "nære tiltag" f.eks. etablering af teams i plejen.

Opsamling på Ældrerådets brainstorming blev, at Ældrerådet pt. oplever følgende vigtigst at få igangsat:

  • kvalitetsløft i plejen
  • indførelse af faste teams.


Pkt.8: Kvikservice på hjælpemiddel- og velfærdsteknologiområdet
Ældrerådet kvitterer for, at kvikservice bliver permanent.
Det er en god ordning for borgere og kommunens administration af hjælpemidler. Det er dejligt, at der er frivillige fra "Hjælpen er nær", som transporterer borgere til ordningen, som ikke selv har transportmuligheder.

Ældrerådet ser gerne, at ordningen udvides og bruges i andre sammenhænge, hvor det giver mening.


Pkt. 10: Orientering om indberetning af utilsigtede hændelser i Ringkøbing-Skjern Kommune 2023
Anja orienterede om, at Regeringen i forbindelse med fokus på regelforenkling og fjernelse af unødvendig administration har fremsat et lovforslag, om afskaffelse af registrering af utilsigtede hændelser.

Gensidig orientering:

Anja orienterede om, at Sundhed og Omsorg er ved at have de ledige enhedslederstillinger besatte igen.
Ansættelsesprocessen i forhold til den ledige områdelederstilling er ligeledes godt i gang.

Vedr. indstillingspunkter:

Ad. 1:
Ældrerådet udarbejder et høringssvar til Social- og sundhedsudvalgets møde 18.september 2024 angående kvikservice og danmarkskortet.


Ad. 2:
Ældrerådet ønsker en politisk drøftelse af, hvorledes økonomien fremadrettet ser ud omkring centrene.
Ældrerådet synes, at aktivitetscentrene er et overset område i forhold til den store betydning aktivitetscentrene har for mange borgere i kommunen. Ældrerådet oplever, at aktiviteterne på centrene presses økonomisk.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet for året 2023

Sagsnr: 24-014762

Sagsfremstilling

Anja Thoft Bach orienterer om Danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet 2023 med henblik på afgivelse af høringssvar.

Ankestyrelsen behandler klagesager fra borgerne på socialområdet og offentliggør hvert år resultaterne af deres behandling på tre danmarkskort.

Hvad viser danmarkskortene?

Ankestyrelsens afgørelse af en klagesag kan have et af følgende resultater:

  • Stadfæstelse: Ankestyrelsen fastholder kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer for borgeren, som har klaget.
  • Hjemvisning: Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvorefter kommunen skal genbehandle sagen.
  • Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen er helt eller delvis uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som enten er hjemvist, ændret eller ophævet, kaldes omgørelsesprocenten. Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages Ankestyrelsen. Det er dog en meget lille del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen. 

Danmarkskortene 2023

Social-og Ældreministeriet har offentliggjort tre forskellige danmarkskort over omgørelsesprocenter for 2023:

  1. Danmarkskort for socialområdet generelt: https://www.sm.dk/danmarkskort/2024/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2023
  2. Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på børnehandicapområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2024/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2023
  3. Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på voksenhandicapområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2024/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2023

I danmarkskortet for socialområdet generelt (nr. 1) indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang. Dvs. både børne- og ungeområdet, ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet.

I danmarkskortene nr. 2 og 3 indgår en række udvalgte bestemmelser på henholdsvis børnehandicap- og voksenhandicapområdet.

Det fremgår overordnet af Ankestyrelsens opgørelse, at omgørelsesprocenterne for Ringkøbing-Skjern Kommune er faldet fra 2022 til 2023, og at Ringkøbing-Skjern Kommunes omgørelsesprocenter ligger under landsgennemsnittet.

Vedrørende paragraffer inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg har Ankestyrelsen i 2023 realitetsbehandlet 22 klagesager sammenlignet med 33 klagesager i 2022. Omgørelsesprocenten er faldet fra 42,4 til 36,4 procent.

Social- og Sundhedsudvalget behandlede i efteråret 2022 danmarkskortene for 2021. Udvalget vedtog i denne forbindelse en handleplan for Handicap og Psykiatri. Handleplanen er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Ældrerådet afgiver høringssvar.

BilagBeslutning

Ældrerådet afgiver følgende høringssvar:
Ældrerådet konstaterer, at der er sket en positiv udvikling mht. omgørelseprocenten på sager fra
Sundhed og Omsorg samt Handicap og Psykiatri.
Ældrerådet har ikke yderligere at tilføje.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Orientering om Hemmet Plejehjem

Sagsnr: 23-025649

Sagsfremstilling

Enhedsleder Tanja Gejl Hansen giver en orientering om livet på Hemmet Plejehjem.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.

 

 

Kopier link til punktet  -   Print

4: Formanden orienterer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Formanden orienterer bl.a. om:

  • Invitation til messe den 18. september 2024
  • Mailkorrespondance med borger vedrørende referater
  • Mailkorrespondance med politikere om regeringens lovforslag om at spare tilskuddet væk til ældrerådsarbejdet
  • Møde med ÆldreSagen den 10. oktober 2024
  • Fremmødevalg til Ældrerådet.
    Sagen kommer på dagsorden til Økonomiudvalget i okt. eller nov. 2024.

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Formanden orienterede om:

  • Velfærdsteknologimesse onsdag den 18.9. i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter
  • Henvendelse fra borger med ønsket om mere fyldige referater fra ældrerådsmøderne.
    Dette blev drøftet i forhold til at skabe PR omkring Ældrerådets arbejde.
    Ældrerådet fastholder nuværende praksis i forhold til referatskrivning.
  • Regeringens forslag om at fjerne statstilskuddet på 2.4 mio. kr. til driften af administrationen i  "Landsforeningen for Ældreråd".
    Ældrerådet ønsker at fastholde driftstilskuddet.
    Der er samlet på vegne af 97 kommunale ældreråd ud af 98 mulige ældreråd sendt et svarbrev til Ældreministeren.
  • Der er aftalt møde med Ældre Sagen kommunekreds den 10. oktober 2024.
  • Ældrerådets anmodning om fremmødevalg i 2025 behandles på økonomiudvalgsmøde i oktober eller november.

Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Henvendelse om seniorbofællesskab

Sagsnr: 23-025649

Sagsfremstilling

Formandsskabet har modtaget følgende mail:

"Kære Hans A. Christensen og Carsten Daugaard
 
Interessen for at flytte i seniorbofællesskab er større end nogensinde. Derfor kunne det måske være spændende for ældrerådet i Ringkøbing-Skjern Kommune at afholde et arrangement, hvori der indgik et foredrag om seniorbofællesskaber. I så fald kan jeg bidrage med både et kortere og et længere foredrag om boformen. Alt efter, hvad der passer bedst til arrangementet.
 
Mine ”papirer” er i hvert fald i orden. Jeg har skrevet flere bøger og rapporter om seniorbofællesskaber for blandt andre Realdania, Statens Byggeforskningsinstitut og flere kommuner. Jeg har også holdt i snesevis af foredrag i alle mulige sammenhænge. Men altid med vægt på at formidle sobert, humoristisk og i et sprog, der er lige ud ad landevejen.
 
Prisen er 5.000 kr. for et kort foredrag (20-30 minutter) og 6.000 for et langt (typisk en times effektiv taletid). Det kan ændre sig lidt, hvis arrangementet kræver min aktive deltagelse i en workshop eller tilsvarende.
 
Du kan læse mere om foredraget og også lidt mere om mig selv i den brochure, jeg har vedhæftet. Men hold dig ikke tilbage med at ringe til mig, hvis du har spørgsmål. Du kan få fat i mig tlf. 22 90 22 85.
 
Med venlig hilsen,
Max Tvorup Pedersen, mag.scient."

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet drøfter henvendelsen:

  • Skal vi gøre brug af dette?

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ældrerådet ønsker ikke at gøre brug af tilbuddet.


Kopier link til punktet  -   Print

6: Økonomi ved kasserer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Gennemgang af økonomi ved kasserer.

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kassereren oplyste, at kassebeholdning dags dato er kr. 309.688.

Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.

 


Kopier link til punktet  -   Print

7: Orientering om info-møder i efteråret

Sagsnr: 23-025649

Sagsfremstilling

PR-gruppen giver en orientering.

Åben linket og se datoer for møder og tilmeldingsfrister: Indbydelse til sild, øl,snaps og snak

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Arbejdsgruppen gav en orientering.

Til det første arrangement i Videbæk er 32 tilmeldte. 

 

Kopier link til punktet  -   Print

8: Nyt fra arbejdsgrupper samt bruger- og pårørenderåd

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Ældrerådet har nedsat følgende tre faste udvalg:
Studietur: Lars, Nancy, Jan
Højmarkmødet: Gerda, Poul, Birthe B, Nancy
PR: KB, Eva, Jan, Carsten, Hans og Nancy

Ældrerådet har udpeget følgende repræsentanter til råd og arbejdsgrupper:
Sundhedsråd: Hans
Indkøbsaftaler: Gerda
Kvalitetsprogram i Sundhed og Omsorg: Birthe F og Gerda
Handicaprådets tilgængelighedsudvalg: Eva
A5 infopjece om Ældrerådet: KB(tovholder), Lars, Carsten og Jan.
Revision af kvalitetsstandarder: KB, Gerda, Carsten, Eva og Poul
Ny aflastnings- og akutfunktion: Jan, Hans, Eva, Gerda og Birthe B

Endvidere er der i forhold til de enkelte bruger- og pårørenderåd på ældreområdet udpeget faste repræsentanter fra Ældrerådet.

Indstilling

Det indstilles, at de enkelte ældrerådsmedlemmer giver en orientering, hvor der er sket nyt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Studietursgruppen: Birthe Fløe indtræder i gruppen i stedet for Jan.

Kontaktperson til Ringkøbing Plejehjem: KB udpeges som kontaktperson fra Ældrerådet. KB tager selv kontakt til plejehjemmet.

Ældrerådet drøftede deres rolle, som udpeget kontaktperson til ældrecentrene. Det er meget forskelligt fra center til center, hvor meget de inddrages. Det er op til den enkelte enhedsleder. Som kontaktperson kan man selv kun gøre opmærksom på muligheden for inddragelse til enhedslederen.
Ældrerådet aftalte at sende et brev til plejehjemslederne omhandlende muligheden for at inddrage ældrerådets udpegede kontaktpersoner. KB udarbejder brevet.

Højmarkmødet: Program og praktiske opgaver blev gennemgået.

Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.

 

 



Kopier link til punktet  -   Print

9: Informationspjece i næste valgperiode

Sagsnr: 23-025649

Sagsfremstilling

Skal Ældrerådet have udarbejdet en pjece om Ældrerådet og ældreområdet i den kommende valgperiode?

Formanden er blevet ringet op af Lasse fra det firma, som sidst lavede brochurerne for Ældrerådet.

 

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet drøfter henvendelsen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ældrerådet ønsker ikke på nuværende tidspunkt at indgå aftale om udarbejdelse af ny informationspjece.
Dette må det nyvalgte Ældreråd efter valget i 2025 tage stilling til.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Overblik over kommende møder og arrangementer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Kommende møder og arrangementer:

• Torsdag den 3. oktober 2024: ældrerådsdag i Højmark
• Tirsdag den 8. okotober kl. 9-13: ældrerådsmøde, Rødkløvervej 4, Ringkøbing  
 

Indstilling

Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Foruden ældrerådsmøde og Højmarkmøde afholdes også "Gratis sild, øl og snaps-møder i den kommende tid".

Orienteringen taget til efterretning

Kopier link til punktet  -   Print

11: Eventuelt

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

DGI har inviteret til foreningsarrangement i Horsens den 1. november 2024 med fokus på, hvad kan man gøre for at få ældre mennesker mere fysisk aktive?
Alle ældrerådsmedlemmer er velkomne til at deltage. KB udsender yderligere information og koordinerer tilmeldingen.

 

Kontaktoplysninger
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing