Referat: 12. december 2023 kl. 09:00

Plejehjemmet Bakkely, Bakkevej 2, Videbæk
Ældrerådet

Deltagere

  • Gerda Marie Christiansen
  • Poul Nielsen
  • Martin Riis
  • Jan Holm Rasmussen
  • Birthe Fløe Frøslev
  • Carsten Daugaard
  • Eva Sønderby Jepsen
  • K.B. Nielsen
  • Nancy P. Frich
  • Jens Jørn Jacobsen
  • Lars Elkjær Nielsen
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen

Fraværende

  • Hans Christensen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Gennemgang af Social- og Sundhedsudvalgets dagsorden

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Gennemgang af Social og Sundhedsudvalgets dagsorden ved formand for Social- og Sundhedsudvalget Jens Erik Damgaard og fagchef Anja Thoft Bach.

Inden punktet opfordrer formanden for Ældrerådet til, at Ældrerådets medlemmer har sat sig ind i social- og sundhedsudvalgsmødets dagsordenen.

Indstilling

Det indstilles, at Ældrerådet tager beslutning om, hvorvidt:

  1. der skal udarbejdes høringssvar til dagsordenspunkter på Social- og Sundhedsudvalgets førstkommende møde.
  2. der er spørgsmål og emner, som rådet ønsker at drøfte med Jens Erik Damgaard og Anja Thoft Bach på næste ældrerådsmøde.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Fagchef Anja Thoft Bach og formand for Social- og Sundhedsudvalget Jens Erik Damgaard gennemgik dagsordenen til social- og sundhedsudvalgsmødet den 13. december 2023.

Der blev ført til referat fra følgende punkter i dagsordenen:

Pkt. 3: Godkendelse af samarbejdsaftaler med ikke-kommunale aktivitets og samværstilbud
Ældrerådet er betænkelig ved, at §18-midlerne i den åbne pulje bliver reduceret med 240.000 kr. i forbindelse med at driftsaftalerne.

Det blev anført fra Jens Erik Damgaard, at fordelingskriterierne for §18-puljen er under revidering. Det er muligt at kontakte Frivilligrådet, hvis man har ønsker til kriterierne.

Der blev talt om, at der også er mange andre frivillige aktiviteter, som har stor betydning for ensomme og enlige i kommunen f.eks. suppeaftener og fællesspisning i kirkeligt regi.

Pkt. 6: Budgetopfølgning 2024 - Social- og Sundhedsudvalget
Ældrerådet forespurgte til de stigende udgifter til mellemkommunal refusion. De foreslog, at kommunen via KL tager området op til revidering. Der er udfordringer ved ordningen, hvor én kommune visiterer og én anden kommune betaler.

Anja og Jens Erik orienterede om, at kommunen har fokus på det - og tager emnet op i relevante sammenhæng. Ligeledes skal kommunen hele tiden have stor fokus på opgaveglidning og manglende økonomi dertil f.eks. fra Region til kommune.

Pkt. 11: Frisættelse - opfølgning på temadag i Byrådet
Ældrerådet drøftede, hvorvidt de primo 2024 skal lave en temadag og diskutere emnet og efterfølgende fremsætte et oplæg til frisættelsesinitiativer i RKSK.

Det forventes, at Regeringen i foråret 2024 fremsætter forslag til en Ældrelov, som vil påvirke området.


Øvrig drøftelser og information:

Flytning af daghjemspladser fra Hvide Sande til Ringkøbing:
Der er stadig i bekymring i Ældrerådet over, at der flyttes 14 daghjemspladser, som involverer 5 brugere fra Hvide Sande til Ringkøbing. Borgere med daghjemsbehov får en lang transport til Aktivitetscentret i Ringkøbing.
Jens Erik Damgaard oplyser, at Social- og Sundhedsudvalget gendrøfter sagen på mødet den 13.12.   

Der blev udleveret pjece om den nye kvikservice for simple hjælpemidler. Borger kan fremover 2 gang ugentlig møde op på hjælpemiddeldepotet og afprøve og blive sagsbehandlet i forhold til små hjælpemidler såsom rollator, badebænk mm.
Det vil også være muligt at se udvalgte små hjælpemidler såsom f.eks. gribetang og spiseredskaber, som man efterfølgende selv kan købe.
Læs mere her.

Ældrerådet vil gerne afholde et møde på hjælpemiddeldepotet og se den nye kvikservice.

Vedr. indstillingspunkt 1:
Ældrerådet afgiver ikke høringssvar.

Vedr. indstillingspunkt 2:
Der ønskes et orientering om ældreboligområdet i kommunen, standarden af boligerne og fremtidsplanerne på området. Formandsskabet uddyber ønsket til fagchef og formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Ældrerådet stiller spørgsmål til brugertilfredshedsundersøgelsen. Er den er egnet til plejehjemsbeboere og hjemmehjælpsmodtager, hvor mange ikke selv er i stand til at udfylde skemaerne?
Kan der undersøges på en anden måde?






Fraværende
  • Hans Christensen

Kopier link til punktet  -   Print

2: Orientering om Bakkely Plejehjem

Sagsnr: 23-000104

Sagsfremstilling

Leder Kaj Gravers Kristensen giver en introduktion til Bakkely Plejehjem. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Ældrerådet taget orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Orienteringen taget til efterretning.
PowerPoint-oplæg vedhæftes som bilag.

Fraværende
  • Hans Christensen

Kopier link til punktet  -   Print

3: Næstformanden orienterer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

I fraværet af formanden er punktet omdøbt til "Næstformanden orienterer."

Orienteringspunkter:
Konferencen i Vingstedcentret den 23. nov. 2023:
Carsten og Hans har deltaget.
Det var en god konference.
Der er tidligere udsendt bilag fra konferencen direkte til medlemmerne.

Danske Ældreråd inviterer formænd og næstformænd til dialogmøder om regeringens udspil til ældrelov og om at være ældreråd i en økonomisk presset ældrepleje.
Tid: den 5. februar 2024 kl. 9 - 13.

Temadag i Silkeborg for alle ældrerådsmedlemmer
Den 26. februar 2024 - 9:00 - 14:30

Regionsældrerådsmøde i Viborg den 18. marts 2024.

Ældrerådets vedtægter blev godkendt på seneste byrådsmøde den 21. november 2023.

Der er ingen postliste til punktet denne gang.

Indstilling

Det indstilles, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Danske Ældreråds konference den 23. november 2023 har været en meget givende og oplysende oplevelse for formand og næstformand at deltage i.
Næstformanden opfordrede til, at flere ældrerådsmedlemmer deltager på næste konference.

Ældrerådet aftalte fremover at drøfte programpunkterne i indbydelser konferencer og temadage mv. samlet inden tilmelding, så deltagerne "klædes på" til deltagelsen.

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende
  • Hans Christensen

Kopier link til punktet  -   Print

4: Udskiftning i Ældrerådet

Sagsnr: 23-000104

Sagsfremstilling

Ældrerådsmedlem Jens Jørn Jacobsen flytter fra kommunen og udtræder derfor af ældrerådet pr. 1.1.2024.
Som suppleant fra valgområdet "gl. Ringkøbing Kommune" indtræder Torben P. Schou i Ældrerådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der blev sagt tak til Jens Jørn og ønsket held og lykke fremover.
Suppleant Torben Schou deltager på næste møde.

Orienteringen taget til efterretning.



Fraværende
  • Hans Christensen

Kopier link til punktet  -   Print

5: Økonomi ved kasserer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Gennemgang af økonomi ved kasserer.

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kassebeholdning dags dato 225.541 kr. 

Orienteringen taget til efterretning.

 

Fraværende
  • Hans Christensen

Kopier link til punktet  -   Print

6: Nyt fra arbejdsgrupper samt bruger- og pårørenderåd

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Ældrerådet har nedsat følgende tre faste udvalg:
Studietur: Lars, Jens Jørgen, Jan
Højmarkmødet: Gerda, Martin, Birthe B, Nancy
PR: Hans, Carsten

Ældrerådet har udpeget følgende repræsentanter til råd og arbejdsgrupper:
Sundhedsråd: Hans
Digitalisering og velfærd: KB og Lars
Indkøbsaftaler: Gerda
Kvalitetsprogram i Sundhed og Omsorg: Birthe F og Gerda
Handicaprådets tilgængelighedsudvalg: Eva
A5 infopjece om Ældrerådet: KB(tovholder), Lars, Carsten og Jan.
Revision af kvalitetsstandarder: KB, Gerda, Carsten, Eva og Poul
Ny aflastnings- og akutfunktion: Jan, Hans, Eva, Gerda og Birthe B

Endvidere er der i forhold til de enkelte bruger- og pårørenderåd på ældreområdet udpeget faste repræsentanter fra Ældrerådet.

Indstilling

Det indstilles, at de enkelte ældrerådsmedlemmer giver en orientering, hvor der er sket nyt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Infopjece om ældrerådet:
Pjecerne i A4-format 2 år gamle. Der er kun sket mindre ændringer, hvorfor der ikke optrykkes en nyt revideret oplag.

Bruger- og pårørenderåd på Enghaven:
Brugertilfredshedsundersøgelsen blev drøftet. Der var utilfredshed med spørgeskema-metoden, som, man oplevede, ikke er god til borgere på plejehjem. Mange beboere kan ikke svare på skemaerne.

Ældrerådet stiller derfor spørgsmål til brugertilfredshedsundersøgelsen, om den er egnet til plejehjemsbeboere og hjemmehjælpsmodtager, hvor mange ikke selv er i stand til at udfylde skemaerne.
Emnet medtages under pkt.1, som et emne til drøftelse med udvalgsformand fagchef på næste møde.

Orientering taget efterretning.

 

Fraværende
  • Hans Christensen

Kopier link til punktet  -   Print

7: Overblik over kommende møder og arrangementer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Kommende møder og arrangementer:

  • ældrerådsmøde på Tim Plejehjem den 16. januar 2024

Indstilling

Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Vedr. tilmelding til Westawards den 26.1.2024: husk at notere Ældreråd på tilmeldingen for at blive placeret sammen med øvrige ældrerådsmedlemmer.

Orientering taget til efterretning.

Fraværende
  • Hans Christensen

Kopier link til punktet  -   Print

8: Eventuelt

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Intet til referat.

Fraværende
  • Hans Christensen
Kontaktoplysninger
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing