Referat: 20. juni 2023 kl. 09:00

Aktivitetscentret Hvide Sande, Parallelvej 116, Hvide Sande
Ældrerådet

Deltagere

  • Jan Holm Rasmussen
  • Jens Jørn Jacobsen
  • K.B. Nielsen
  • Nancy P. Frich
  • Gerda Marie Christiansen
  • Hans Christensen
  • Lars Elkjær Nielsen
  • Martin Riis
  • Carsten Daugaard

Fraværende

  • Poul Nielsen
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Birthe Fløe Frøslev

Kopier link til punktet  -   Print

1: Gennemgang af Social- og Sundhedsudvalgets dagsorden

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Gennemgang af Social og Sundhedsudvalgets dagsorden ved formand for Social- og Sundhedsudvalget Jens Erik Damgaard og fagchef Anja Thoft Bach.

Inden punktet opfordrer formanden for Ældrerådet til, at Ældrerådets medlemmer har sat sig ind i social- og sundhedsudvalgsmødets dagsordenen.

Indstilling

Det indstilles, at Ældrerådet tager beslutning om, hvorvidt:

  1. der skal udarbejdes høringssvar til dagsordenspunkter på Social- og Sundhedsudvalgets førstkommende møde.
  2. der er spørgsmål og emner, som rådet ønsker at drøfte med Jens Erik Damgaard og Anja Thoft Bach på næste ældrerådsmøde.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Formand i Social- og Sundhedsudvalget Jens Erik Damgaard og fagchef Anja Thoft Bach gennemgik dagsordenen til social- og sundhedsudvalgsmødet den 21. juni 2023.
Der blev ført til referat fra følgende punkter i dagsordenen:

Pkt. 2: Drøftelse af placering af aflastningsenhed i Ringkøbing
Ældrerådet forespurgte til, om antallet af aflastningspladser er svarende til kommunens fremtidige behov? Endvidere blev der  forespurgt til en reduktionen i de enkelte aflastningsboligers kvadratmeter i forhold til den oprindelige plan samt reduktionen med 2 boliger ved at fjerne handicappladserne.

Anja og Jens Erik svarede, at det alt er sket i forhold til faglige skøn af det fremtidige behov mht. antal og indretning af boligerne.

Ældrerådet er bekymret over den økonomiske besparelse i planen for byggeriet. Ældrerådet anførte, at byggeriet ikke må blive for "snævert" og "reduceret". Endvidere skal der være fysiske udviklingsmuligheder omkring byggeriet. Ældrerådet anbefaler derfor at fastholde den oprindelige plan inklusiv de 36 pladser.

Pkt. 3 LUKKET PUNKT: Åkanden
Ældrerådet får mulighed for at komme med en udtalelse, når kommunen er længere fremme i processen omkring fremtidig madservice.

Pkt. 5: Effektiviseringskrav 2024 - 2027 på Social- og Sundhedsudvalgets område
Økonomiudvalget har besluttet, at der på tværs af fag- og stabsområder skal være en besparelse i budgettet - en  effektiviseringsramme på 0,5% årligt - svarende til 0,5% i 2024, 1% i 2025, 1,5% i 2026 og 2% i 2027.

Denne besparelsesmetode blev drøftet.

Pkt. 9: Drøftelse og anbefaling af revideret Værdighedspolitik
Ældrerådets repræsentanter har i arbejdsgruppen omkring revidering haft megen fokus på, at politikken skulle sætte tydelig fokus på værdighed for borgerne; hvad der er værdighed? Hvordan værdighed opnås?

Ros fra Jens Erik for Ældrerådets aktive bidrag i arbejdet.

Øvrig drøftelser:

Regionens nye kommende sundhedsplan
Der laves et særskilt punkt om sundhedsplanen på et kommende ældrerådsmøde. Ældrerådet vil kunne afgive høringssvar.

Ændring i flekstur fra 26. juni 2023
Midttrafik har orienteret om ændringer i flextur. Se ændringerne her.
Ældrerådet efterlyste, at kommunen laver en oplysningskampagne omkring ændringerne.

Ændring i lægevagtsordningen
Region Midtjylland ændrer i vagtlægeordningen den 1. marts 2024. Fremadrettet vil kontakt med lægevagten mellem kl. 23-08 overgå til præhospital-vagten om natten.
Ældrerådet anførte, at der er mange usikkerheder og  bekymringer omkring den nye ordning. Social- og Sundhedsudvalgsformanden tager spørgsmålene med til møde med regionen.

Vedr. indstillingspunkt 1:
Der udarbejdes er høringssvar vedr. pkt. 2 Aflastningsenheden.

Vedr. indstillingspunkt 2:
- Region Midtjyllands forslag til ny sundhedsplan - hvad betyder det for ældre borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune?

- Ændring i vagtlægeordningen pr.1. marts 2024 - hvad betyder det for borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune?

Fraværende
  • Poul Nielsen
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Birthe Fløe Frøslev

Kopier link til punktet  -   Print

2: Orientering og rundvisning på Aktivitetscentret Hvide Sande

Sagsnr: 23-000097

Sagsfremstilling

Leder af Aktivitetscentret Hvide Sande Janne Nielsen deltager under punktet og giver en rundvisning og orientering.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Leder af aktivitetsområdet Janne Nielsen orienterede. Der blev udleveret et notat, som vedhæftes som bilag.

Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.

Fraværende
  • Poul Nielsen
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Birthe Fløe Frøslev

Kopier link til punktet  -   Print

3: Vilkår for Handicaprådet og Ældrerådet

Sagsnr: 23-008348

Sagsfremstilling

Leder af Politisk Administrativt Sekretariat, Lisa G. Østergaard deltager i behandlingen af punktet kl. 11.00.

Resumé

Et mindretal i Ældrerådet har stillet spørgsmål til administrationen om vilkårene for rådets medlemmer. Det er ikke helt klart for medlemmerne, hvilke udgifter der kan godtgøres, og hvilke der ikke kan.

Administrationen har derfor udarbejdet forslag til vilkår for Handicaprådet og Ældrerådet. Disse forslag til vilkår foreligger nu, og de sendes hermed i høring i begge råd. Der er ikke forskel på forslagene til vilkår for de to råd.

Administrationens forslag til vilkår samt rådenes høringssvar bliver behandlet i Økonomiudvalget og Byrådet.

Høringssvar skal tilgå administrationen senest 1. juli.

Sagsfremstilling

Som nævnt ovenfor har et mindretal i Ældrerådet stillet spørgsmål til administrationen om vilkårene for rådets medlemmer. Administrationen har drøftet vilkårene for de to råd samt lovgrundlaget på området. Sidstnævnte præciseres i afsnittet Lovgrundlag og juridisk vurdering.

Rådsarbejde udføres ved hjælp af digitale løsninger. Begge råd har fået udleveret iPads til brug ved læsning af dagsordener, referater, noteskrivning m.v. Denne praksis fortsætter. Det skal nævnes, at medlemmer af Byrådet ligeledes benytter iPads.

Administrationen tilbyder at sætte SIM-kort i de udleverede iPads således, at internettet kan tilgås via mobilnettet. SIM-kort isættes efter anmodning fra det enkelte rådsmedlem, og udgiften til disse finansieres af rådenes budgetter. Dette tilbud gælder de iPad-modeller, hvor der kan isættes SIM-kort. 

Administrationen stiller fortsat mødelokaler og sekretariatsbetjening til rådighed for begge råd. I mødelokalerne er der adgang til trådløst internet, hvilket betyder, at iPads uden SIM-kort kan anvendes under møderne. iPads uden SIM-kort kan desuden anvendes i eget hjem ved at forbinde til eget trådløse internet. Derudover skal det nævnes, at iPads kan benyttes til gratis videosamtaler og telefonsamtaler (via såkaldt face time-funktion).

Forslag til vilkår for Ældrerådet er vedlagt som bilag. Det skal bemærkes, at administrationens forslag til vilkår for Handicaprådet ikke afviger fra forslaget til Ældrerådet.    

Proces:
17. maj: Administrationen beslutter, at der skal udarbejdes forslag til vilkår for Handicaprådet og Ældrerådet.

8. juni: Forslag til vilkår sendes i høring i Handicaprådet.

20. juni: Forslag til vilkår sendes i høring i Ældrerådet.

1. juli: Frist for indsendelse af høringssvar. 

8. august: Forslag til vilkår samt høringssvar behandles i Økonomiudvalget.

15. august: Forslag til vilkår, høringssvar samt Økonomiudvalgets beslutning behandles i Byrådet.

16. august: Formandskabet for hhv. Handicaprådet og Ældrerådet samt fagchefer for hhv. Handicap & Psykiatri og Sundhed og Omsorg orienteres om Byrådets beslutning.

Byrådets beslutning træder i kraft fra og med 15. august.

Leder af Politisk Administrativt Sekretariat, Lisa G. Østergaard, deltager i behandlingen af sagen på Handicaprådsmødet den 8. juni, Ældrerådsmødet den 20. juni og Økonomiudvalgsmødet den 8. august.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ældreråd: Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, §31.

Handicapråd: Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, §37.

Lov om kommunernes styrelse, §16.

Medlemmer af Handicaprådet og Ældrerådet har ret til at modtage diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 i lov om kommunernes styrelse.

Ved deltagelse i aktiviteter nævnt i § 16 skal medlemmerne have:

  • godtgørelse for dokumenterede nødvendige udgifter til børnepasning
  • befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet
  • godtgørelse af dokumenterede nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap
  • godtgørelse af dokumenterede nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende.

Bemærk at der skal være en dokumenteret udgift at godtgøre.

Byrådet kan beslutte at godtgøre andre udgifter:

Byrådet kan beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med deltagelse i de i § 16 nævnte møder m.v. eller at yde anden støtte i forbindelse med deltagelse i møderne.

Det er en betingelse, at støtten har nær sammenhæng med det kommunale hverv. Byrådet kan beslutte at godtgøre udgifter, der har nær sammenhæng med medlemmets kommunale hverv, f.eks. udgifter til telefonabonnement, internetadgang, avishold, kopiering m.v. eller sekretærhjælp m.v., mobiltelefon, computer, tablet, printer og internetforbindelse.

Bemærk at der skal være en dokumenteret udgift at godtgøre.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen anbefaler, at:

  • Ældrerådet afgiver høringssvar til sagsfremstilling og forslag til vilkår.
  • Økonomiudvalget behandler indkomne høringssvar og indstiller administrationens forslag til vilkår for Handicaprådet og Ældrerådet til godkendelse i Byrådet.
  • Byrådet behandler indkomne høringssvar samt indstillingen fra Økonomiudvalget og godkender administrationens forslag til vilkår for Handicaprådet og Ældrerådet.

BilagBeslutning

Lisa G. Østergaard gennemgik administrationens oplæg til vedtægtsændringer i forhold til Ældreråds medlemmernes fremtidige vilkår.

Ældrerådet udarbejder et høringssvar i forhold til dette.

Fraværende
  • Poul Nielsen
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Birthe Fløe Frøslev

Kopier link til punktet  -   Print

4: Formanden orienterer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Der orienteres bl.a. om følgende møder:

  • møde i Gødstrup-klyngen den 14. juni 2023.
  • møde i forretningsudvalget den 19. juni 2023, hvor Regionsældrerådsmødet den 21. august 2023 planlægges.

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Den 23. november afholder Danske Ældreråd ældrepolitisk konference på Vingsted Centret.

Orienteringen taget til efterretning

Fraværende
  • Poul Nielsen
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Birthe Fløe Frøslev

Kopier link til punktet  -   Print

5: Afholdelse af seniordage fremadrettet

Sagsnr: 23-000097

Sagsfremstilling

Eva og Hans har været til møde om evaluering af seniordagene og fremtidig afholdelse af disse.

De har følgende tilbagemelding:
"Vi vil arbejde på et lidt andet koncept. Et koncept med temaer rundt omkring i Kommunen.
Vi talte om, at hvis der er et Tema, man gerne vil have bredt ud, kan man få et kvarters tid på ældrerådsdagen til at orientere om dette.
Ældrerådet er en vigtig aktør i planlægningen.
De ændrede planer for afvikling af seniordagene skal godkendes i Social- og Sundhedsudvalget".

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet drøfter og godkender forslaget til ny afholdelse af seniordage.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ældrerådet tilslutter sig, at der arbejdes med nye former for "seniordage". Disse skal være mere attraktive og får kontakt til flere borgere.

Fraværende
  • Poul Nielsen
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Birthe Fløe Frøslev

Kopier link til punktet  -   Print

6: Økonomi ved kasserer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Da kasseren er fraværende til mødet er der tidligere udsendt regnskab pr. mail til ældrerådets medlemmer.

Regnskabet viser pr. 9. juni 2023 en kassebeholdningen på 329.629 kr.

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ældrerådet tog kassererens tidligere fremsendte redegørelse til efterretning.

Fraværende
  • Poul Nielsen
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Birthe Fløe Frøslev

Kopier link til punktet  -   Print

7: Studietur 2023

Sagsnr: 23-000097

Sagsfremstilling

Nyt fra arbejdsgruppen.

Indstilling

Formanden indstiller, at nyt fra arbejdsgruppen vedr. studieturen drøftes og godkendes.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der arbejdes videre med besøg i Esbjerg og Haderslev Kommuner. Datoen er endnu ikke fastlagt, men bliver forventeligt i oktober 2023.
Efterfølgende studieturen planlæges afholdt en konference om den hollandske Buurtzorg-model for ældrepleje. Martin Sandberg Buck fra VIVE vil være oplægsholder.

Ældrerådet godkendte planerne.


Fraværende
  • Poul Nielsen
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Birthe Fløe Frøslev

Kopier link til punktet  -   Print

8: Tilbagemelding fra administrationen vedr. udlån af kørestole via Biblioteket

Sagsnr: 23-000097

Indstilling

Formanden ønsker svaret drøftet.

BilagBeslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende
  • Poul Nielsen
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Birthe Fløe Frøslev

Kopier link til punktet  -   Print

9: Dialogmøde med FrivilligVest

Sagsnr: 23-000097

Sagsfremstilling

Frivilligt forum er blevet nedlagt.

I stedet inviteres kommunens råd og samvirker til at deltage i kommunens tre årlige dialogmøder med FrivilligVest for at sætte deres præg på FrivilligVests arbejde.

Det første dialogmøde afholdes den 29. juni kl. 9.00-11.30 på Rådhuset i Ringkøbing i lokalet ”Videokonference”.

På linket herunder er seneste status til Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget angående indsatserne i FrivilligVest 2022 samt planen for deres arbejde i 2023: https://www.rksk.dk/om-kommunen/politiske-udvalg-2022-2025/social-og-sundhedsudvalget/dag-ref-social-og-sundhedsudvalg?AgendaID=4157#2cf90b9e-093b-4fb8-ae9f-527eb3123950

Deltagerne fra kommunens råd og samvirker, bedes på forhånd have drøftet, om de har emner, som de ønsker at FrivilligVest skal prioritere særligt højt i den kommende tid.

Sidst på mødet d. 29. juni drøftes det om denne form for tværgående organisering fungerer, eller om noget skal justeres.

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Ældrerådet:

  • tager stilling til, om de har ønsker til emner, som FrivilligVest skal prioritere særligt højt i den kommende tid
  • udpeger en deltager til de kommende årlige dialogmøde, hvoraf det første afholdes den 29. juni 2023.

BilagBeslutning

Ældrerådet har ikke forslag til opgaver, som de ønsker prioriteret i forhold til FrivilligVest.

Formanden Hans deltager fremadrettet i dialogmøderne som Ældrerådets repræsentant.

Fraværende
  • Poul Nielsen
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Birthe Fløe Frøslev

Kopier link til punktet  -   Print

10: Nyt fra arbejdsgrupper samt bruger- og pårørenderåd

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Ældrerådet har nedsat følgende tre faste udvalg:
Studietur: Lars, Jens Jørgen, Jan
Højmarkmødet: Gerda, Martin, Birthe B, Nancy
PR: Hans, Carsten

Ældrerådet har udpeget følgende repræsentanter til råd og arbejdsgrupper:
Sundhedsråd: Hans
Digitalisering og velfærd: KB og Lars
Indkøbsaftaler: Gerda
Kvalitetsprogram i Sundhed og Omsorg: Birthe F og Gerda
Handicaprådets tilgængelighedsudvalg: Eva
A5 infopjece om Ældrerådet: KB(tovholder), Lars, Carsten og Jan.
Revision af kvalitetsstandarder: KB, Gerda, Carsten, Eva og Poul

Endvidere er der i forhold til de enkelte bruger- og pårørenderåd på ældreområdet udpeget faste repræsentanter fra Ældrerådet.

Indstilling

Det indstilles, at de enkelte ældrerådsmedlemmer giver en orientering, hvor der er sket nyt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende
  • Poul Nielsen
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Birthe Fløe Frøslev

Kopier link til punktet  -   Print

11: Overblik over kommende møder og arrangementer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Kommende møder og arrangementer:

  • ældrerådsmøde den 15. august 2023
  • ældrerådsmøde den 19. september 2023

Indstilling

Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende
  • Poul Nielsen
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Birthe Fløe Frøslev

Kopier link til punktet  -   Print

12: Eventuelt

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Intet til referat.

Fraværende
  • Poul Nielsen
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Birthe Fløe Frøslev
Kontaktoplysninger
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing