Referat: 15. november 2022 kl. 09:00

Spjald Aktivitets- og Plejecenter, Byskellet 1, 6971 Spjald
Ældrerådet

Deltagere

  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Martin Riis
  • Hans Christensen
  • Nancy P. Frich
  • Jens Jørn Jacobsen
  • K.B. Nielsen
  • Lars Elkjær Nielsen
  • Jan Holm Rasmussen
  • Gerda Marie Christiansen
  • Birthe Fløe Frøslev
  • Poul Nielsen
  • Carsten Daugaard

Fraværende

  • Eva Sønderby Jepsen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Gennemgang af Social- og Sundhedsudvalgets dagsorden

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Gennemgang af Social og Sundhedsudvalgets dagsorden ved formand for Social- og Sundhedsudvalget Jens Erik Damgaard og fagchef Anja Thoft Bach.

Inden punktet opfordrer formanden for Ældrerådet til, at Ældrerådets medlemmer har sat sig ind i social- og sundhedsudvalgsmødets dagsordenen.

I forhold til opsamling på emner til indstillingspunkt 2 fra referater fra tidligere afholdt ældrerådsmøder ønsker Ældrerådet en drøftelse af følgende:

  • Problemer med udskrivninger af patienter fra Gødstrup Hospital.
    Borgerne bliver udskreven hele døgnet rundt samt i weekender.
    Det drejer sig både om udskrivelser fra Akutafdelingen samt øvrige sygehusafdelinger.
    Hvis borgeren efterfølgende får behov for hjælp, mangles der et akuttelefonnummer i kommunen, som borgerne kan ringe til. Borgerne er henvist til at kontakte vagtlæge.

    Akutsygeplejerskefunktionen i Ringkøbing-Skjern Kommune er en god ordning.
    Ældrerådet derfor vil anmode Social- og Sundhedsudvalget om, at  akutsygeplejerske-funktionen udvides til hele døgnet og der etableres et akutnummer, som er offentligt tilgængeligt.

  • Rekruttering af sommerferievikarer
    Der ønskes en orientering over, hvordan det er gået med rekruttering af sommerferievikarer
  • Etablering af klyngesamarbejdet i Vestklyngen/Gødstrupklyngen
    Ældrerådet har erfaret at der i ”Midtklyngen” er sat gang i samarbejdet.
    Ældrerådet vil gerne vide hvor langt man er i Vest-/Gødstrupklyngen?
    Kan ældrerådet deltage med en repræsentant i sager, der vedrører ældreområdet?
  • Etablering af nærhospital i Ringkøbing-Skjern Kommune
    Ældrerådet vil gerne orienteres om, hvor langt man er i arbejdet med nærhospitalet? Er der truffet afgørelse om den geografiske placering?

Indstilling

Det indstilles, at Ældrerådet tager beslutning om, hvorvidt :

  1. der skal udarbejdes høringssvar til dagsordenspunkter på Social- og Sundhedsudvalgets førstkommende møde.
  2. der er spørgsmål og emner, som rådet ønsker at drøfte med Jens Erik Damgaard og Anja Thoft Bach på næste ældrerådsmøde.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Formand i Social- og Sundhedsudvalget Jens Erik Damgaard og fagchef Anja Toft Bach gennemgik dagsordenen til social- og sundhedsudvalgsmødet den 16. november 2022.

Der blev ført til referat fra følgende punkter:

Pkt. 3: Sundhedsklynger
Der blev orienteret om den nye organisering af samarbejdet på sundhedsområdet. Det politiske klyngesamarbejde er igangsat, mens det administrative afholder første møde i november 2022

Ældrerådet har efterlyst mulighed for indflydelse på sager, der omhandler ældreområdet via deltagelse med repræsentanter.
Dette ønske bringes videre til direktør Anette Ørbæk, som tager det med til klyngesamarbejdet til drøftelse.

Pkt. 9: Opfølgning på temadag om boliganalysen
Ældrerådet efterlyste mulighed for indflydelse på det videre politiske arbejde med boliganalysen.

Pkt. 10: Godkendelse af kvalitetsstandarder 2022
Der skal fremadrettet arbejdes med at gøre kvalitetsstanderne mere borgerrettet og tilgængelige, fremfor nu, hvor den tydeligt er målrettet personalet. Ældrerådet vil blive inddraget i dette fremtidige arbejde.

Ældrerådet har lavet et høringssvar på udkastet til kvalitetsstandarder 2022. De ikke afklarede punkter i udkastet vil Ældrerådet gerne have til høring, når dette afklares.

Øvrige drøftelser:

Ældrerådets forslag til kommunal hjemmesygepleje-afhjælpning af problemer efterfølgende udskrivninger af patienter fra Gødstrup Hospital.
Anja Thoft Bach svarede, at det ikke vil være muligt at etablere en ordning, hvor borgerne kan kontakte og benytte i de kommunalt ansatte sygeplejerske jævnfør, at der skal være en lægelig ansvar bag en sygeplejeydelse. Anja efterlyser eksempler på dårlige udskrivninger, som kan bringes videre til Regionen.

Ældrerådet efterlysning af orientering om rekruttering af sommerferievikarer
Anja Thoft Bach svarede, at det har været svingende fra enhed til enhed. Generelt er det gået godt.

Ældrerådets ønske om etablering af nærhospital i Ringkøbing-Skjern Kommune
Der blev orienteret om, at Region og Kommune har afholdt det første møde omkring etableringen.
Der er ikke truffet afgørelse om geografisk placering.
Der indhentes data om borgernes brug af sundhedsydelser samt digitale muligheder. for at afklare den bedste geografiske placering samt, hvilke afdelinger, som skal lægges ud i nærhospitalet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Vedr. indstillingspunkt 1:
Ældrerådet udarbejder ikke høringssvar.

Vedr. indstillingspunkt 2:
Ingen emner.







Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen

Kopier link til punktet  -   Print

2: Formanden orienterer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Formanden orienterede bl.a. om:

Formandskabet har den 12. oktober afholdt møde med Ældre Sagens koordinationsudvalg.

Ældresagen forespurgte, om man kunne sende et bekymringsbrev til Social- og Sundhedsudvalget via Ældrerådet.
Det er formandskabet ikke glad for, men lovede at tage det med til drøftelse på et ældrerådsmøde.

Ældre Sagen havde forespurgt, om Ældrerådet ville være med i en debat med politikerne her i efteråret. Der var dog ingen politikere, der meldte sig til arrangementet, så det bliver ikke til noget.

Ældre Sagen ønsker at afholde 2 møder årligt med Ældrerådet.

Der blev endvidere drøftet fast læge på plejehjem samt flextrafik.

Det var et meget positivt møde.

Møde i Regionældrerådets(RÆR) forretningsudvalg den 21. oktober 2022.
Der er temadag i RÆR for alle ældrerådsmedlemmer den 23. januar fra kl. 9-15.30 på Skovvang ved Silkeborg,
Temaerne er bl.a.:

  • Kollektive kørselsordninger; herunder flexbus, flextur, flextrafik, patientbefordring
  • Demensområdet i kommunerne og Region Midtjylland.
    Oplæg fra speciallæge om demens;herunder hvad der skal til, for at reducere ventetid til demensudredning? og samarbejdet med kommunerne.

Gennemgang af postlisten.

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet:

  • drøfter og tager en beslutning vedr. eventuel fælles bekymringsbrev med Ældre Sagen
  • tager øvrig orientering til efterretning

BilagBeslutning

Vedrørende samarbejdet med Ældre Sagen:
Ældrerådet synes, at Ældre Sagen gør et godt arbejde.
Ældrerådet vil imidlertid gerne holde "tingene adskilte". Som Ældreråd ønsker vi derfor ikke at fremsende fælles bekymringsbreve.

Ældre Sagen er vil meget gerne mødes to gange årligt, have gensidig orientering og bl.a. modtage henvendelser fra Ældre Sagen og drøfte disse i rådet.

Vedrørende indkøbsaftaler fra udbudsafdelingen på Rådhuset:
Det er en vanskelig opgave for ældrerådets medlemmer at være inddraget i brugergrupperne vedr. nye indkøbsaftaler.

Det aftaltes, at sekretæren kontakter kommunens udbudsafdeling med henblik på at finde en anden løsning på brugerinddragelsen. Handicaprådet inddrages i henvendelsen.

Birthe Fløe  deltager i næste udbudsmøde omkring el-køretøjer.
Vedrørende udbudsrunde om diabetes-hjælpemidler, så svares Ældrerådet, at de ikke har bemærkninger til SKI-udbuddet.

 

Øvrig orientering taget til efterretning.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen

Kopier link til punktet  -   Print

3: Økonomi ved kasserer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Gennemgang af økonomi ved kasserer.

Indstilling

Det indstilles, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ældrerådet kassebeholdning pt. er 234.826 kr.

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen

Kopier link til punktet  -   Print

4: Evaluering af Højmark-mødet

Sagsnr: 22-000206

Sagsfremstilling

Evalueringen blev påbegyndt på sidste ældrerådsmøde og punktet genoptages på dette møde.

Medlemmernes udsagn fra sidste møde til evalueringen:

  • Der var usikkerhed ved mailtilmeldinger. Der ønskes en returmail, når borgerne tilmelder sig.
  • Der var 350 tilmeldt til mødet. Men mere end 30 tilmeldte kom ikke.

  • Vedr. betaling for drikkevarer, så skal det gå hurtigere f.eks. ved øget selvbetjening.

  • Vigtigt, at ældrerådets medlemmer kommer i meget god tid, idet deltagerne kommer i god tid.

  • Godt, hvis medlemmerne kunne være mere synlige og hjælpe på dagen. Vigtigt, at der bliver delt opgaver ud til rådets medlemmer.

  • Kunne vi ved fremtidige ældrerådsdage sidde blandet ude ved bordene for at få en samtale med deltagerne?

  • Godt med et podie for at kunne se formanden mm.

  • Vigtigt at få afprøvet teknikken inden mødet.

  • Stil spørgsmål over, hvorfor der er færre tilmeldte denne gang.

  • Kan der laves en anden form for tilmelding, således at folk ikke tilmelder sig blot for en sikkerhedsskyld for derefter ikke at møde op.

  • En fordel ved at Ældrerådet sidder sammen er, at ledsagerne også lærer hinanden at kende.

  • Godt og indholdsrigt foredrag af Torben Nørregaard.

  • Der findes et booking system, hvor der betales direkte, som kan bruges ved tilmelding til fremtidige ældrerådsdage.

  • Det kan aftales med halbestyreren, at der kun betales for de brugte kuverter.

  • Annoncen kunne være mere stringent med et tydeligt program for dagen.

  • Toastmasteren må gerne dirigere deltagerne mere f.eks. til  tagselv-bordene.

  • Teleslyngen var bestilt, men den virkede ikke. Vigtigt at tjekke det med firmaet inden mødet.

  • Der blev taget fotos, som kan bruges til henvendelse til pressen.

  • Vigtigt at få koordineret, hvem som laver navneskilte.

  • Gør velkomstkomiteen mere synlig.

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet genoptager evalueringen med afsluttende bemærkninger.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Øvrige bemærkninger til evalueringen:

  • Svært at se skærmen

  • Teleslyngen virkede ikke perfekt

  • Det kunne være arbejdsmæssigt mere smidigt, hvis der var inkluderet en øl/sodavand i tilmeldingsbetalingen.

  • Gerne lidt mere "go" i musikken og mindre "højskoleagtigt" Deltagerne må gerne føle sig mere opløftet efter arrangementet.

Næste Højmarksmøde afholdes som altid - den 1. torsdag i oktober - den 5. oktober 2023.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen

Kopier link til punktet  -   Print

5: Flextrafik

Sagsnr: 22-000206

Sagsfremstilling

Ældrerådet har fået henvendelser om uheldige oplevelser med flextrafik fra Gødstrup bl.a., hvor borgeren er endt på Sjælland i stedet for på hjemadressen i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet drøfter problematikken og sender sagen videre til vores medlem i Patientinddragelsesudvalget.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ældrerådet besluttede, at de vil beskrive sagen og sende den videre til formand for Social- og Sundhedsudvalget Jens Erik Damgård og Regionens Patientinddragelsesudvalg med forslag om, at patienter som udskrives fra regionenes sygehuse modtager en fysisk seddel med adresse på hjemkørsel og telefonnummer til pårørende.

 

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen

Kopier link til punktet  -   Print

6: Markedsføring og PR for Ældrerådet

Sagsnr: 22-000206

Sagsfremstilling

Ældrerådet har nu omdelt op imod 1000 brochurer i og udenfor kommunen.

Vi har afholdt ældrerådsdagen den 6. oktober, hvor der var ca. 350 deltagere. Her var der også en omtale af arrangementet i Videbæk-Spjald avis. Der var nogle aviser, som ikke ville optage en efterreportage,.

Pt. er ældrerådet med i flere arbejdsgrupper i kommunalt regi.

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet:

  1. drøfter PR-arbejdet
  2. overvejer om pressen inviteres med til næste ældrerådsmøde

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ad 1.
Der blev efterlyst mere info om ældrerådets arbejde og kommunikation til ældre borgere i kommunen.

Følgende blev foreslået:

  • at lave læsebrev
  • udflugt med information om ældrerådet
  • mere oplysning om ældrerådets afsnit på kommunes hjemmeside
  • oprette en facebookside

Ad 2.
Ikke drøftet.

Ældrerådet besluttede, at punktet tages op igen på næste møde.

 


Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen

Kopier link til punktet  -   Print

7: Nyt fra arbejdsgrupper samt bruger- og pårørenderåd

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Ældrerådet har nedsat følgende tre faste udvalg:
Studietur: Lars, Jens Jørgen, Jan
Højmarkmødet: Gerda, Martin, Birthe B
PR: Hans, Carsten

Ældrerådet har udpeget følgende repræsentanter til råd og arbejdsgrupper:
Sundhedsråd: Hans
Digitalisering og velfærd: KB og Lars
Indkøbsaftaler: Gerda
Kvalitetsprogram i Sundhed og Omsorg: Birthe F og Gerda
Handicaprådets tilgængelighedsudvalg: Eva
A5 infopjece om Ældrerådet: KB(tovholder), Lars, Carsten og Jan.
Revision af kvalitetsstandarder: KB, Gerda, Carsten, Eva og Poul
Udarbejdelse af ny ældrepolitik: Eva og Hans

Endvidere er der i forhold til de enkelte bruger- og pårørenderåd på ældreområdet udpeget faste repræsentanter fra Ældrerådet.

Vedr. revision af kvalitetsstandarder:
Arbejdsgruppen har udarbejdet et høringssvar til udkastet til nye reviderede kvalitetsstandarder.
Høringssvaret er blevet godkendt af Ældrerådet via mail. Høringssvaret vedhæftes som bilag.

Vedr. udarbejdelse af ny ældrepolitik:
Der er planlagt et par møder endnu. Sidste møde afholdes i januar.

Indstilling

Det indstilles, at de enkelte ældrerådsmedlemmer giver en orientering, hvor der er sket nyt.

BilagBeslutning

På grund af tidspres blev punktet udsat til næste møde.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen

Kopier link til punktet  -   Print

8: Overblik over kommende møder og arrangementer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Kommende møder og arrangementer:

  • ældrerådsmøde den 13. december 2022 med efterfølgende julefrokost
  • temadag for ældrerådsmedlemmer den 23. januar 2023 kl. 9 - 15.30 i Silkeborg

Indstilling

Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Udsat.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen

Kopier link til punktet  -   Print

9: Fastlæggelse af mødekalender for 2023

Sagsnr: 22-000206

Sagsfremstilling

Ældrerådets forretningsorden lyder, at Ældrerådet på årets første møde fastlægger sin mødekalender for det kommende år.

Sekretæren har udarbejdet et forslag til ældrerådsmøder fastlagt i forhold til social- og sundhedsudvalgsmøderne i 2023.

Forslag til Ældrerådets mødekalender for 2023:

  • tirsdag den 17. januar - Rødkløvervej
  • Tirsdag den 21. februar - uafklaret
  • Tirsdag den 21. marts -uafklaret
  • Tirsdag den 18. april – Rødkløvervej (skal være færdige kl. 12.45)
  • Tirsdag den 9. maj - Rødkløvervej
  • Tirsdag den 20. juni - Rødkløvervej
  • Tirsdag den 15. august - Rødkløvervej
  • Tirsdag den 19. september - Rødkløvervej
  • Tirsdag den 10. oktober - Rødkløvervej
  • Tirsdag den 21. november - Rødkløvervej
  • Tirsdag den 12. december - Rødkløvervej

For en sikkerheds skyld er der booket lokaler på Rødkløvervej, men møderne kan også afholdes andre steder. Lokalet er booket fra kl. 9-13. 

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet godkender mødeplanen for 2023 og kommer med forslag til mødesteder, som de gerne vil opleve.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Udsat til næste møde.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen

Kopier link til punktet  -   Print

10: Orientering om Sundhed og Omsorgs tilbud om træning

Sagsnr: 22-000206

Sagsfremstilling

I forbindelse med revision af kvalitetsstandarderne er arbejdsgruppen i sin gennemgang af udkastet stødt på forskellige tilbud om kommunal træning og har efterlyst mere viden på området.

De efterspørger bl.a. en orientering om forskellen på genoptræning efter Serviceloven § 86.1  kontra Sundhedsloven § 140 mht. formål, betingelse, målgruppe og tilbuddet omfang.

Ledende terapeut Jeanette Laursen deltager på mødet fra kl. 11.30 -12. Hun giver en orientering og svarer på spørgsmål over træningsområdet i kommunen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Ledende terapeut Jeanette Laursen orienterede ud fra vedhæftede bilag.

Der blev forespurgt til mulighed for kørsel til kommunal træning.
Som hovedregel skal borgeren selv sørge for kørsel, men der kan ydes kommunal kørsel såfremt borgere på grund af sit helbred ikke kan tage offentlig transport.

Læs reglerne på Sundhedscentrets hjemmeside:
https://sundhedscenter-vest.rksk.dk/traening/befordring-til-og-fra-traening

Orienteringen taget til efterretning.


Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen

Kopier link til punktet  -   Print

11: Orientering om kvalitetsprogram i Sundhed og Omsorg

Sagsnr: 22-000206

Sagsfremstilling

Sundhed og Omsorg har igangsat et kvalitetsprogram-arbejde. Der arbejdes med en række små projekter, som har til fokus at kvalitetsforbedre Sundhed og Omsorgs arbejde. 

Implementering af kvalitetsmetoden er ”learning by doing” og involverer blandt andet samskabelse med borgerne.

Ældrerådet deltager ligeledes i arbejdet ved to repræsentanter i arbejdsgruppen om kvalitetsprogrammet: Birthe F og Gerda.
Disse har ønsket, at ældrerådet ligeledes orienteres om arbejdet  - og måske selv oplever et eksempel på, hvorledes de kan bidrage med et borgerperspektiv til et kvalitetsprojekt?

Sygeplejefaglig konsulent Margrethe Siig deltager på mødet fra kl. 12 -12.30.

BilagBeslutning

Sygeplejefaglig konsulent Margrethe Siig orienterede ud fra PowerPoint oplæg, som vedhæftes som bilag.

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen

Kopier link til punktet  -   Print

12: Eventuelt

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Udsat.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen
Kontaktoplysninger
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing