Referat: 25. marts 2025 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Dialog mellem FagMED og Teknik- og Miljøudvalget om budget 2026-2029

Sagsnr: 25-003999

FagMED deltager i mødet fra kl. 13.00 til en dialog om budgetlægningsprocessen og fagvalgets ønsker til budget 2026 og overslagsårene.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og FagMED drøfter budget 2026-2029.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget og FagMED drøftede budget 2026-2029.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetlægning 2026-2029, Teknik- og Miljøudvalget

Sagsnr: 24-025333

Med udgangspunkt i den vedtagne budlægningsprocedure for 2026-2029 skal Teknik- og Miljøudvalget senest den 20. juni 2025 aflevere budgetforslag for 2026-2029 med henblik på behandling på budgetkonferencen i august måned 2025.

Budgetforslaget kan indeholde:

Forslag til nye driftsmæssige tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag. Der er fastsat en minimusgrænse på 100.000 kr. pr. forslag pr. år.
Forslag til omprioritering af eksisterende budgetlagte anlægsprojekter og nye anlægsprojekter.
Udvalget bør i løbet af budgetlægningsperioden drøfte alle udvalgets forslag, og ikke kun nye forslag. Udvalget kan fremkomme med ønsker til omprioritering af eksisterende budgetlagte anlægsprojekter, ændret periodisering (= forskydning til senere) og efter behov nye anlægsprojekter, idet der henstilles til, at omfanget af nye forslag begrænses mest muligt. Endelig prioritering af anlægsønskerne sker på budgetkonferencen. Anlægsønsker, der omhandler ejendomme, sendes forbi Ejendomscenteret inden forelæggelse for fagudvalg.

Alle forslag skal prioriteres ud fra følgende kategorisering:

1. udvalget er enigt
2. udvalget er uenigt
3. forslaget kan ikke anbefales af udvalget
4. forslaget har ikke været udvalgsbehandlet

Administrationen har til dette møde udarbejdet en bruttooversigt over nye forslag til budgetlægningen med henblik på drøftelse og stillingtagen til hvilke tiltag og projekter, der skal arbejdes videre med.

DUT-reguleringer:
Eventuelle DUT-reguleringer som følge af lovændring vil blive udarbejdet umiddelbart efter indgåelse af Økonomiaftalen og medtaget på budgetkonferencen.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og tager stilling til, hvilke budgetforslag administrationen skal arbejde videre med i budgetprocessen.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget drøftede budgetforslagene og afgav signaler til det videre arbejde.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Vestkystvej 2, 6950 Ringkøbing - dispensation fra lokalplan

Sagsnr: 24-026106

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal meddeles dispensation fra lokalplanen til:

1. Installation af ventilationsafkast på taget.
2. Anvendelse af andet materiale end levende tagmateriale på mere end 30 % af tagfladen.
3. Anlæg af parkeringspladser inden for byggefeltet.

Ansøgning 
Ringkøbing- Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til opførelse af et 2.399 m² fritlæggende oplevelsescenter på ejendommen, Vestkystvej 2 m.fl. 6950 Ringkøbing.

Ejendommen af omfattet af lokalplan 451, for et rekreativt område og sommerhusområde ved Søndervig

Der er i den forbindelse søgt om dispensation fra følgende bestemmelser i lokalplanen:

• § 6.1 delområde A: Køle- og ventilationsafkast og disses eventuelle anlæg på taget skal afskærmes eller skjules i tagkonstruktionen, så kun selve friskluftindtagene og afkastristene er synlige, og ikke rager op over tagfladen.

  I samme bestemmelse (§ 6.1 delområde A) angives også, at tagbeklædning kun må være sedumtag eller tørv med naturgræs. Dog kan op til 30 % af tagfladen udføres i anden fast belægning som f.eks. metal, tagpap eller skærmtegl. Der må ikke anvendes reflekterende materialer.

• § 8.3 i delområde A: Der udlægges arealer til parkering ved centerbebyggelsen, som vist på bilag 3.

Der ansøges om dispensation fra § 6.1 til, at der etableres et 2 m langt ventilationsrør med en højde på 77 cm over murkronen. Ventilationsrøret males sort for at den tilpasses tagfladen. I selve ansøgningen om dispensation er ventilationsrøret vist. 

Der ansøges om dispensation fra § 6.1 til, at 50% af tagmaterialet udføres i anden fast belægning ekempelvis metal, tagpap eller skærmtegl.

Der ansøges om dispensation fra § 8.3 til at etablere 40 parkeringspladser, inklusive handicapparkering, uden for de arealer, der er udlagt til parkering i henhold til lokalplanens bilag 3. Parkeringspladserne ønskes placeret inden for byggefeltet ved siden af aktivitetshallen, som vist på det vedlagte tegningsmateriale. I ansøgningen om dispensation er der redegjort for, at der etableres en 1,5 meter høj vold nord for parkeringspladsen for at afskærme mod sommerhuse. Placeringen af volden er vist på bilag 2.

Ansøgningerne om dispensation er vedlagt som bilag 3.

Området
Ejendommen er beliggende i et område, der er omfattet af bestemmelserne i lokalplan nr. 451 delområde A, som er udlagt til ferie- og oplevelsescenter. 

Høring

Dispensationsansøgningerne har været i høring hos naboerne to gange, da ansøgeren undervejs ændrede ansøgningen, således at der i forbindelse med etableringen af parkeringspladsen anlægges en vold mellem de nærmeste sommerhuse mod nord og den ansøgte parkeringsplads.

Under den første høring blev der fremsat bemærkninger og indsigelser mod parkeringspladsen, idet støj og lys fra billygter blev anført som gener. Der blev derfor foreslået en vold som afskærmning mod dette.

Der er ikke kommet bemærkninger eller indsigelser i forbindelse med den anden høring, efter at volden var blevet indarbejdet i projektet.

Administrationens vurdering

En dispensation til det ansøgte ventilationsrør på taget vurderes ikke at påvirke byggeriets visuelle udtryk væsentligt.

En dispensation til, at 50 % af tagmaterialet udføres i en anden fast belægning, vurderes at have en vis visuel betydning for bygningen. Dog vurderer administrationen, at når hele den skrå side udføres med levende tag, medvirker det til, at byggeriet visuelt fremstår som et byggeri med levende tag, når man kigger op på bygningen fra det omkringliggende terrænniveau.

Ved en dispensation til parkeringsarealet som ansøgt kan det ikke udelukkes, at de nærmeste naboer vil kunne opleve gener fra støj og lys fra billygter. Administrationen vurderer dog, at den etablerede vold nord for parkeringspladsen vil begrænse disse gener væsentligt for de nærmeste sommerhuse.

I henhold til planlovens § 19 stk. 1 kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. 

Ingen bemærkninger.

Det ansøgte byggeri vurderes at bidrage til kommunens vision indenfor turismepolitikken som er: 

"Vi vil være Nordeuropas førende kystferiedestination målt på omsætning og gæstetilfredshed."

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles dispensation til det ansøgte med det vilkår, at der i forbindelse med etableringen af parkeringspladsen skal anlægges en 1,5 meter høj vold mellem parkeringspladsen og de nærmeste sommerhuse nord for parkeringspladsen.

• Bilag 1 - Tegninger
• Bilag 2- Placering af jordvold
• Bilag 3 - Ansøgninger om dispensation

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Skavenvej 32 6880 - Ansøgning om midlertidig landzonetilladelse til et lejrpladsareal tilknyttet Skaven Camping

Sagsnr: 24-020758

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvorvidt der skal gives midlertidig landzonetilladelse til at udvidelse af Skaven Camping med et fast lejrpladsareal til base for en surf-skole.

Ansøgning
Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om landzonetilladelse til en midlertidig ændret anvendelse for en del af ejendommen Fiskesøvej 10, Skaven, 6880 Tarm.

Luftfoto påtegnet lejrpladsen i gult samt Skaven Strand markeret med blå.

Ejeren ønsker i samarbejde med en hollandsk aktør at etablere en lejrplads til aktørs surf-skole, der foregår i perioden fra maj til oktober. Lejrpladsen placeres øst for Skaven Fiskesø, op til Skaven Campings arealer. Ejer vil gerne integrere lejrpladsen til campingpladsen og gøre aftalen fast såfremt det er en succes.

Lejrpladsen  der skal rumme op mod 50 personer i højsæson, vil omfatte maks. 25 camping-enheder, herunder 4 store fælles telte, et glamping-område, et autocamperområde og et teltområde til ansatte. Lejrens faciliteter vil bestå af parkeringsplads, en toilet- og badevogn samt køkken og opholdsareal i den eksisterende bygning. Lejrpladsen vil fungere som primært opholdssted uden for undervisningstiden, jf. Bilag 1. 

Ejer har anlagt en ny sti fra lejrpladsens område til stranden. Surf-skolen oplyser, at eleverne vil gå ad stien til Skaven Strand jf. Bilag 2.

Naboorientering
Der er i forbindelse med sagsbehandlingen foretaget naboorientering til grundejere af i alt 6 fritidshuse samt nærliggende hotel- og restaurationsvirksomheder i en afstand af max 150 meter.

Der er indkommet 3 bemærkninger til det ansøgte projekt jf. Bilag 3. 

Indsigelserne vedrører overordnet følgende:

Miljøpåvirkning og naturhensyn: Bekymring for, at øget kitesurf-aktivitet vil påvirke det nærliggende naturreservat og fuglebeskyttelsesområde negativt. Indsiger beretter, at der allerede er problemer med surfere, der sejler ind i det fredede område. Skaven fiskestrands værdifulde kulturmiljø frygtes negativt påvirket af øget aktivitet af surfere.

Kapacitet og støj: Frygt for, at op til 50 unge personer på arealet vil medføre øget støj og uro og er en taktik af campingpladsen for at flytte larmende aktivitet væk fra dens eksisterende pladser. Indsiger ønsker en nedskalering, hvis projektet godkendes. Stranden benyttes aktivt af gæster fra campingpladsen og øvrige lokale indkvarteringer og der er bekymring om pladsmangel.

Placering og formål: Kritik af, at surf-skolen placeres jf. indsiger, langt fra fjorden, og bekymring for, at projektet bliver en permanent udvidelse af campingpladsen.

Trafik og adgang: Indsigerne udtrykker bekymring for trafikale udfordringer i forbindelse med en eventuel ny adgangsvej og en stiovergang over Skavenvej. Derudover er der indkommet bemærkninger om, at projektet medfører ophold på private arealer ned mod stranden.

Indsigelsen er fremlagt ansøger, der har svaret følgende, jf. Bilag 4 og Bilag 5.

Aktivitet og gener for andre: Surf-skolen har været aktiv i Ringkøbing siden 2020, og haft et stabilt aktivitetsniveau de seneste to år. Der er undervist fra juni til september med op til 35 elever, men normalt deltager mellem 15 og 25 elever pr. uge. Undervisningen foregår i små grupper for at undgå overbelastning af strandene, og der anvendes ud over Skaven også andre surf-spots, herunder Kloster og Hemmet.

Miljømæssige hensyn: Surf-skolen er medlem af Surfrider Foundation og følger deres retningslinjer for bæredygtig strandbrug. Der arrangeres ugentlige strandoprydninger, og personalet trænes i miljøbeskyttelse.

Sikkerhed og regulering: Skolen følger officielle surf-retningslinjer og giver grundige sikkerhedsbriefinger. For hvert surf-sted udarbejdes en skriftlig plan, der indeholder risikovurdering, lokale regler og beredskabsplan. Deltagerne oplyses om fuglebeskyttelsesområdet, og instruktører sikrer, at eleverne instrueres i brugen af kitesurfingens sikkerhedssystem og begyndere undervises med korte liner for at undgå det fredede område.

Administrationens bemærkninger
Etablering  og udvidelser af campingpladser kan kun ske, hvis der er et dokumenteret behov, og det er foreneligt med natur-, landskabs- og nabohensyn. Derfor har administrationen foretaget en vurdering af de afledte effekter, ved en potentiel øget benyttelse af surf-spottet ved Skaven Strand.

Administrationen har, efter gennemgang af ansøgers redegørelse for brugen af arealet og deres tiltag for at minimere gener jf. Bilag 5, vurderet at eventuelle afledte miljøpåvirkninger ikke vil have væsentlig indflydelse på de hensyn der skal varetages under landzonebestemmelserne:

Ved vurderingen af ansøgningen har administrationen lagt vægt på følgende hensyn:

Naturhensyn: Ansøger bruger forebyggende tiltag for at holde eleverne ude af fuglebeskyttelses-området, hvilket sikrer, at surf-aktiviteterne ikke påvirker naturområdet væsentligt.

Kulturmiljøhensyn: Aktivitetsniveauet for surfere vil ikke stige væsentligt i forhold til tidligere år og dermed vil det ikke udgøre en betydelig påvirkning af strandens miljø som fiskestrand.

Trafikale hensyn: Ejer har etableret en sti til stranden, som sikrer en hensigtsmæssig adgang. Overgangen er synlig og placeret udenfor slørende beplantning, hvilket minimerer risikoen for trafikale udfordringer.

Administrationen gør desuden opmærksom på, at surf-skolen kan benytte andre arealer end de etablerede veje, stier og strandbredden. Dette omfatter også private arealer ned mod stranden, som er omfattet af den almindelige adgangsret efter naturbeskyttelseslovens § 22. Det betyder, at offentligheden – herunder surf-skolen – har ret til ophold på disse arealer, så længe der ikke sker overnatning

Etablering af en ny campingplads kræver enten en landzonetilladelse eller et nyt plangrundlag gennem kommune- og lokalplanlægning. Administrationen bemærker, at der alene ansøges om en midlertidig tilladelse til etablering af et lejrpladsareal for en surf-skole. 

Midlertidige landzonetilladelser gives som udgangspunkt for en periode på 2 år. Da området ikke er udpeget som campingplads i kommuneplanen, bør gyldighedsperioden dog tage højde for den nødvendige planlægningsproces, såfremt ejer efter tilladelsens udløb vil beholde aktiviteten. Administrationen indstiller derfor, at tilladelsen gives for en periode på 3 år for at sikre tid til en eventuel udarbejdelse af nye planrammer.

På baggrund af ovenstående vurderer administrationen, at en midlertidig tilladelse kan gives under de nævnte vilkår. Surf-skolens aktiviteter på vandet kræver ikke særskilte tilladelser, da den almindelige strandadgangsret gælder.

Teknik- og Miljøudvalget har tidligere godkendt lignende rekreative anlæg i området, herunder hytter og fritidsanlæg ved fiskesøen. I 2004 blev der givet tilladelse til golfbane-relaterede anlæggelser, som dog aldrig blev etableret. Ligeledes vurderede Ringkøbing-Skjern Kommune i 2009, at der kunne opnås landzonetilladelse til ferie- og fritidsanlæg ved fiskesøen, men da der ikke blev fremsendt en dispensationsansøgning, blev sagen sat i bero.

Planlovens § 35 stk. 1.

Som udgangspunkt er det tilladt at windsurfe og kitesurfe langs alle danske kyster, medmindre der er lokale restriktioner.

Den generelle strandadgangsret, Naturbeskyttelseslovens § 22:

Stk. 1: Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation.

Strandbredder er enten bevoksede eller arealer bevokset med klitvegetation som marehalm, hjelme m.v. og arealer, der er domineret af salttålende planter, selvom de, jf. OFO 1983.206, synsmæssigt fremtræder som sammenhængende grøn vegetation.

Stk. 4: På privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 meter fra beboelsesbygninger.

Den strandbred, der er undtaget fra offentlighedens færdsel, skal have været inddraget synligt til brug i forbindelse med en egentlig have før 1. januar 1916  f.eks. ved anbringelse af hegn, mure, volde el eller på anden synlig måde. Det er en betingelse, at ejeren ikke gennem længere tid har opgivet denne synlige inddragelse af arealet til brug i forbindelse med haven.

Ingen bemærkninger

Administrationen har, efter gennemgang af ansøgers redegørelse for brugen af arealet og egne tiltag for at efterleve surf-forbudszonen tilknyttet fuglebeskyttelsesområdet, vurderet at eventuelle afledte miljøpåvirkninger ikke vil have indflydelse på udpegningsgrundlaget.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget meddeler midlertidig landzonetilladelse til ansøgte, med vilkår om:

1. At den midlertidige landzonetilladelse er gældende 3 år fra offentliggørelsesdatoen.
2. At arealet tilbageføres til oprindelig stand når arealet ikke længere benyttes til det ansøgte formål.
3. At aktiviteterne samt opstillede telte, faciliteter og andet relateret til ansøgte vil være begrænset til perioden fra juni til september.
4. At der skal udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg samt lokalplan, hvis ansøger ønsker at fortsætte anvendelsen efter den midlertidige landzonetilladelses udløb.
5. At lejrpladsen overholder campingreglementet.

• Bilag 1 - Skitse over lejrpladsens indretning
• Bilag 2 - Skitse af sti til stranden
• Bilag 3 – Indkomne bemærkninger fra naboer
• Bilag 4 - Ansøgers bemærkninger til indsigelser
• Bilag 5 - Telefonmøde med ansøger
• Bilag 6 - Visualisering af fuglebeskyttelsesområdet

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Prioritering af Pulje til sideudvidelse 2025-2026

Sagsnr: 24-020159

Byrådet har årligt afsat 5 mio. kr. til Pulje til sideudvidelser, og formålet med dette dagsordenspunkt er, at Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, hvordan midlerne fra puljen skal prioriteres i 2025 og 2026.

Sideudvidelse kan være en attraktiv løsning på smalle veje, hvor trafikken ofte må se sig nødsaget til at benytte rabatten ved modkørende trafik. En sideudvidelse kan typisk udføres ved at opgradere eksisterende vej i henhold til kommunens vejplan (se bilag 1), som indeholder de krav, som stilles til kommunes veje, alt efter hvilken klasse vejen har.

Kriterier for sideudvidelse

Administrationen har opstillet forskellige kriterier for hvornår sideudvidelser bør prioriteres:

• Mængden af tung trafik
• Samlet trafikmængde (ÅDT)
• Vejklasse
• Nuværende vejbredde

Mængden af tung trafik er et væsentligt kriterie, når sideudvidelsesstrækninger skal prioriteres. Veje med en trafik på mere end 20 lastbiler i døgnet, bør prioriteres højst. 

Den samlede trafikmængde, bør også vægtes højt, da antallet af køretøjer på strækningen, har stor betydning for, hvor ofte modkørende skal passere hinanden.

Kommunevejene er opdelt i 4 vejklasser efter et overordnet ønske om, hvor trafikken ønskes. Klasse 1 og 2 er trafikveje og klasse 3 og 4 er lokalveje. Vejnettet bør udformes, så de største trafikmængder, herunder især den tunge trafik, benytter trafikvejene. Sideudvidelserne bør derfor prioriteres højere på veje med høj vejklasse, såfremt at kriterierne omkring tung trafik, samlet trafikmængde og vejbredde er opfyldt.

Den nuværende vejbredde er også et væsentligt kriterie i forhold til om vejen bør prioriteres. Ifølge kommunens vejplan fra 2018 bør vejbredden på kommunens asfaltveje være mindst 7 meter for klasse 1 veje, mindst 6 meter for klasse 2 veje og mindst 5 meter fra klasse 3 og 4 veje. Vejreglerne anbefaler en vejbredde på minimum 5,5 - 6,0 m. - ved denne bredde kan to lastbiler passere hinanden ved lav hastighed uden at køre ud i rabatten. Ved vejbredder under 4,8 m kan en lastbil og en personbil, selv ved meget lav hastighed, ikke passere hinanden uden at køre ud i rabatten. Veje med en bredde på over 6 m bør ikke prioriteres. Veje under 4,8 m bør prioriteres højst.

Vejstrækninger i Sdr. Vium området

I forbindelse med udvidelsen af biogasanlægget på Øster Vejrup vej i Sdr. Vium, udtrykte Udvalget for sikker trafik i og omkring Sdr. Vium samt flere borgere deres bekymringer med vejnettet i området. Generelt gik bekymringerne på, at vejnettet er underdimensioneret i forhold til den øgede mængde af tung trafik.

Administrationen har derfor fået lavet trafiktællinger og målinger af vejene i området. 

Derudover er der behov for at sideudvide i udvalgte kurver på følgende vejstrækninger:

• Esbølvej (fra Sdr. Vium til kommunegrænsen) - vejklasse 4

Øvrige vejstrækninger

Administration har desuden udpeget følgende strækninger, hvor en sideudvidelse af vejen vil øge trafiksikkerheden og fremkommeligheden.

*Der er endnu ikke udført trafiktællinger på strækningen.

Derudover er der behov for at sideudvide i udvalgte kurver og kryds på følgende vejstrækninger:

• Stauningvej og Tændpibe (Skjern-Stauning-Velling) - vejklasse 2
• Torstedvej (Torsted-kommunegrænsen) - vejklasse 3

Bruttoliste over sideudvidelser

Alle de nævnte vejstrækninger er samlet i en bruttoliste over anbefalede sideudvidelsesprojekter (se bilag 2). Samtlige vejstrækninger er vist på bilag 3. Bruttolisten er ikke fyldestgørende, og vil blive udvidet løbende. 

Metoder

Vejbredden kan øges ved en almindelig sideudvidelse, hvor der opbygges en vejkasse i begge sider ved tagprofil og i vejens inderside ved kurver/ensidig fald. Eventuelt grøfter eller anden afvanding flyttes længere ud om nødvendigt. Ved asfaltering laves en fortanding mellem ny asfalt og eksisterende asfalt, og der revneforsegles. Der er dog stor risiko for, at der på sigt vil komme en langsgående revne mellem ny og gammel vejkasse, som kan være med til at forkorte vejens levetid.

Vejen kan også udvides ved BSM (bitumen stabiliseret materiale), som indebærer, at den eksisterende asfalt opfræses, iblandes en smule cement, vand og skumbitumen, hvorefter den genudlægges på vejen i én og samme arbejdsgang. Her kan vejkassen nøjes med at blive udvidet i den ene side, da vejprofilet kan tilpasses den nye vejkasse. Alt efter hvordan vejen er bygget op, kan det dog være nødvendigt at tilkøre ekstra asfalt. Eventuelt grøfter eller anden afvanding flyttes længere ud om nødvendigt.

Metoden der vælges til at sideudvide vejen, afhænger af de lokale forhold og vejens beskaffenhed. En almindelig sideudvidelse vil være billigere at udføre end BSM. Administration anbefaler dog, at vejen altid udvides med BSM, såfremt den eksisterende asfalt er i dårlig stand. 

Priser

Prisen for at sideudvide en vejstrækning afhænger af følgende faktorer:

Overslagsprisen for en lave en sideudvidelse på de angivne strækninger ligger fra ca. mellem 600 kr. pr. meter til ca. 2.000 kr. pr. meter.

Administrations anbefalinger

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med følgende strækninger:

• Nørhedevej (Lyne-Sdr. Vium): Vejen har høj vejklasse og forholdsvis meget trafik/tung trafik. Der er en del kurver på strækningen og bebyggelser tæt på vejen. Overslagspris: 2,85 mio. kr.
• Lynevej (Lyne-Sdr. Vium): Vejen har høj vejklasse og moderat trafik/tung trafik. Vejen er meget smal og der køres meget i rabatterne. Overslagspris: 5,4 mio. kr.

• Sandbækvej/Sønderkjærsvej (Grønbjerg): Vejen er pt. lukket for gennemkørende tung trafik, da ikke kan bære den tunge trafik, men alligevel er der forholdsvis meget tung trafik. Vejen kan aflaste Grønbjerg by for tung trafik, hvilket er et stort ønske fra Grønbjerg by. Overslagspris: 1,7 mio. kr.

• Præstbrovej/Bindesbølvej (Ådum): Vejen forbinder Ådum og dermed den industri der er i Ådum, med hovedvej 28. Der er rigtig meget tung trafik på vejen, og på grund af den forholdsvis smalle vejbredde bliver der derfor kørt meget i rabatterne. Administrationen har desuden modtaget et ønske om sideudvidelse af strækningen fra en lokal virksomhed. Overslagspris: 4,2 mio. kr.

Overslagspriserne er baseret på en gennemsnitlig pris pr. meter på 1.500 kr.

Derudover anbefales det, at der afsættes ca. 1 mio. kr. til sideudvidelser i kurver og i kryds.

Det videre arbejde

I første omgang skal der laves skitseprojekter og mere nøjagtige overslagspriser for de udvalgte strækninger. Skitseprojekteringen skal belyse, hvorvidt det er nødvendigt at erhverve arealer for at kunne udvide de udvalgte strækninger samt redegøre for, hvordan afvandingen skal håndteres. Det forventes at anlægsarbejdet kan gennemføres i løbet af 2025 og 2026.

Ingen bemærkninger.

I puljen til sideudvidelser er der i 2025 afsat 11,672 mio. kr. (inkl. overførte midler fra 2024), og i 2026 er der afsat 5,0 mio. kr. 

Gennemførelse af sideudvidelser på udvalgte smalle veje er en selvstændig indsats i kommunens mobilitetspolitik og bidrager dermed direkte til at opfylde målet om at styrke fremkommeligheden for alle på kommunens veje.

Sideudvidelserne vil desuden forbedre vejkapitalen, formindske driftsudgifterne og øge trafiksikkerheden.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med følgende strækninger:

1. Nørhedevej (Lyne-Sdr. Vium)
2. Lynevej (Lyne-Sdr. Vium)
3. Sandbækvej/Sønderkjærsvej (Grønbjerg)
4. Præstbrovej/Bindesbølvej (Ådum)
5. Sideudvidelse af udvalgte kurver og kryds

• Bilag 1 - Vejplan
• Bilag 2 - Bruttoliste over sideudvidelser
• Bilag 3 - Oversigtskort - Bruttoliste over sideudvidelser

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Nørbæk 17, 6950 Ringkøbing - Ansøgning om at beholde en gyllebeholder på tidligere minkfarm

Sagsnr: 24-019849

Den 22. oktober 2024 har Teknik- og Miljøudvalget truffet afgørelse om, at en ansøger kan beholde en gyllebeholder på en tidligere minkfarm på Nørbæk 17, 6950 Ringkøbing. Beslutnings ordlyd:

”Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling under forudsætning af, at der sikres en passende høj beplantning mod vejen og overdækning af gylletanken. Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.”

Efterfølgende har ansøgers konsulent stillet spørgsmålstegn ved lovhjemlen til, generelt at stille vilkår om teltoverdækning.

I forbindelse med nabohøring er der kommenteret på vilkåret omkring teltoverdækning.

Bygnings oversigt

Administrationen bemærkninger til sagen

I miljøtilladelsen fra 2001 til udvidelse af minkfarmen og opførelse af gyllebeholderen er der tinglyst en deklaration om, at alle bygninger og anlæg, der opføres til pelsdyrfarmens drift, fjernes, når der ikke længere drives pelsdyrfarm på ejendommen.

Det ansøgte vil således kræve en tilladelse efter planloven, hvis gyllebeholde skal bruges igen efter nedlæggelse af minkfarmen.

Som udgangspunkt er byggeri, der er erhvervsmæssig nødvendig for den pågældende ejendom eller landbrugsbedrift undtaget af landzonetilladelse. Det kræver dog tilladelse til bygningernes udformning og beliggenhed såfremt bygninger opføres uden tilknytning til ejendommen hidtidige anlæg efter planlovens §36, stk. 2.

Det er vurderet, at gyllebeholderen er erhvervsmæssigt nødvendig til plantebruget.

Overdækning af gyllebeholdere er reguleret af husdyrgødningsbekendtgørelsen §21.  For gyllebeholdere gælder det generelt, at de skal være forsynet med fast overdækning eller tæt overdækning (flydelag).

For gylletanke, der modtager gylle fra svin eller mink, og er opført efter 2007 gælder, at der skal være fast overdækning på, såfremt der ligger nabobeboelser indenfor 300 meter fra tanken.

Tanken på Nørbæk 17 er opført før 2007, men tillades nu på ny efter planloven. Det betyder, at tanken skal have teltoverdækning på, hvis der tilføres gylle fra svin eller mink eller afgasset gylle, med indhold af gylle fra mink og svin, idet der ligger naboer indenfor 300 meter fra tanken.

Det fremgår af afgørelser fra Planklagenævnet, at når afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen er overholdt i forhold til naboer, anses nabohensyn i forhold til lugt og støj efter hidtidig praksis som varetaget i forhold til landzonereglerne.

På den baggrund finder administrationen ikke, at der er grundlag for at stille skærpende krav ud over almindelig lovgivning af hensyn til naboer og at der i landzonetilladelsen stilles samme krav vedrørende teltoverdækning, som administrationen stiller i miljøgodkendelser på husdyrbrug.

Ansøger har efterfølgende oplyst, at tanken skal anvendes til kvæggylle. Der kan således ikke stilles krav om fast overdækning i form af teltdug, men kun om tæt overdækning i form af flydelag.

Planlovens §35

Husdyrgødningsbekendtgørelsens §21

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles landzonetilladelse til gyllebeholderen og der stilles følgende vilkår vedrørende overdækning:

• Gyllebeholderen er undtaget fra kravet om fast overdækning i form af teltoverdækning, så længe den kun benyttes til kvæggylle, men hvis gylletypen ændres fra kvæggylle til gødning fra svin, kødædende pelsdyr eller biogasgylle med indhold af gylle fra svin eller kødædende pelsdyr, skal gyllebeholderen overdækkes med teltoverdækning.
• Der sikres en passende høj beplantning mod vejen
   

• Bilag 1 Udkast til landzonetilladelse
• Bilag 2 Husdyrgødningsbekendtgørelsens §21
• Bilag 3 Dagsorden med beslutning 22-20-2024

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Offentliggørelse af planforslag for udvidelse af Vestjysk Biogas, Arnborgvej 23A, Skjern

Sagsnr: 23-000489

Formålet med dagsordenen er, at forslag til kommuneplantillæg nr. 59 og lokalplan nr. 519 godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger. Se bilag 1 og 2.

Økonomiudvalget besluttede på møde den 24. september 2024 efter foroffentlig høring, at planlægningen for udvidelse af Vestjysk Biogas skulle fortsætte.

Figur1: Oversigtskort med projektområde markeret med rød. Området er placeret cirka midt mellem byerne Skjern og Borris.

Områdets disponering og bebyggelse
Projektet omhandler en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg til yderligere behandlingskapacitet med tilhørende teknologier samt en udvidelse af pumpeledningsnetværket mod syd til de nærmeste leverandører. Ansøger oplyser, at biogasanlægget efter udvidelsen kan behandle cirka 250.000 tons biomasse pr. år. Arealudlægget til planområdet udvides fra 3,2 ha til ca. 5,5 ha.

Det samlede projektområde er cirka 5,5 hektar og består af delområde I, II og III samt et byggefelt A, som ligger i delområde III. Biogasanlægget vil foruden anlæg til biogasproduktion indeholde mulighed for bi-aktiviteter til biogasproduktionen i form af gasforædling eller lignende aktiviteter, der har direkte sammenhæng med biogasproduktionen som for eksempel græsprotein, pyrolyse, med mere samt mulighed for symbiose med Power-to-X-anlæg. Oplaget af gas skal sikkerhedsgodkendes.

Delområde I: Område til adgangsvej og oversigtsarealet.

Delområde II: Område til afskærmende beplantning og vold.

Delområde III: Område til eksisterende samt udvidelse af biogasanlæg med tilhørende bygninger, tanke, siloer, skorstene og andre bygninger og anlæg nødvendige for driften samt til bi-aktiviteter og anlæg til symbiose med Power-to-X.

Højden på bygninger og anlæg må ikke overstige følgende over terræn:

• 12 meter for procestanke med gaslager.
• 15 meter for tekniske kolonner (høje slanke silolignende elementer ved opgraderingsanlæg, flydende gas og svovlrensning).
• 15 meter for bygninger.
• Plansilo: 3 meter (væghøjde).

Skorstene må etableres på op til 35 meter målt fra terræn.

Grundareal for plansilo må ikke overstige 6.000 m².

Byggefelt A: Der er i delområde 3 udlagt et byggefelt A. Indenfor byggefelt A, hvor der etableres procestanke, kan der foretages terrænregulering ned til 2 meter under omkring givende terræn for at etablere en tankgrav, der kan opsamle volumen af to tanke i tilfælde af tankbrud.

Figur 2: Eksisterende forhold med afgrænsning. 

Figur 3:Oversigtskort med delområde og byggefelt A.

Med lokalplanen sikres det, at der etableres afskærmende beplantning omkring projektområdet for at indpasse og skjule anlægget i landskabet. Beplantningen skal bestå af minimum 3-rækker i en bredde på mindst 6 meter langs projektområdets afgrænsning.

Biogasanlægget bidrager i dag med 34 ture pr. dag ved 250 arbejdsdage, det vil sige 17 ture ind på anlægget og 17 ture ud af anlægget. Ved udvidelsen vil den samlede trafikale belastning fra anlæggets drift ifølge den trafikale analyse i miljøvurderingen være ca. 98 ture pr. døgn, hvilket svarer til 49 ture ind til anlægget og 49 ture ud ad anlægget. I forbindelse med trafik i kampagneperioder (begrænsede perioder med intensiv kørsel i forbindelse med høst og opfyldning af anlæggets plansiloer) vil den trafikale belastning fra anlægget øges. Den beregnede maksimale trafikale belastning pr. døgn som følge af kampagnekørsel svarer til 154 ture pr. døgn. Dette svarer til 77 ture ind til anlægget og 77 ture ud ad anlægget.

Det eksisterende højresvingsspor ind til anlægget er cirka 50 meter langt og vil i forbindelse med udvidelsen af anlægget forlænges for at forebygge kødannelse på Arnborgvej, således banen er cirka 70 meter. Dette stemmer overens med anbefalingerne i Vejdirektoratets vejregler.

En fyldestgørende projektbeskrivelse af biogasanlægget kan ses i miljørapporten, bilag 3.

 Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøvurdering af planerne og projektet, der er samlet i én rapport. I miljørapporten behandles anlæggets påvirkning af landskab og visuelle forhold i området. Desuden er der beskrevet, hvordan anlæggets indretning sikres mod grundvandsforurening ved opsamling af rent og urent vand, samt etablering af tankgrav omkring procestankene. Rapporten forholder sig også til støj- og lugtpåvirkning, samt trafik og naturforhold. 

Miljøpåvirkningerne fra biogasanlægget vurderes generelt at være uvæsentlige, hvorfor der ikke vurderes at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger end dem, der er gennemgået i miljørapporten.

På baggrund af miljørapportens konklusioner har administrationen udarbejdet et udkast til projekttilladelse (§25-tilladelse), der indeholder vilkår til projektet med videre, se bilag 4.

Øvrige godkendelser
Anlægget skal også miljøgodkendes, hvorfor detaljerede vilkår for anlæggets etablering og drift vil blive fastsat i biogasanlæggets miljøgodkendelse.

Vestjysk Biogas bliver en kolonne II-virksomhed jævnfør risikobekendtgørelsen, da det samlede gasoplag bliver over 10 ton og ikke overstiger 50 ton. Det betyder, at virksomheden skal risikovurderes og sikkerhedsgodkendes.

Kommuneplan 2025-2037
Kommuneplanen er under revision, hvorfor projektet og planerne har forholdt sig til retningslinjerne, som fremgår af både Kommuneplan 2021-2035 og Kommuneplan 2025-2037. Forslag til Kommuneplan 2025-2037 har været i offentlig høring og forventes endeligt vedtaget inden sommerferien 2025. I den forbindelse vil nærværende kommuneplantillæg nr. 59 ændre tillægsnummer ved endelig vedtagelse til at følge den nye kommuneplan.

Offentlighedsfasen
Planforslaget med tilhørende miljørapport og udkast på projekttilladelse udsendes i 8 ugers offentlig høring, hvor offentligheden kan indsende bemærkninger til planlægningen. Administrationen vurderer, at der ikke er behov for at afholde et borgermøde i forbindelse med den offentlige høring, da der i tidligere høring med borgermøde var få deltagere og ikke indkom ret mange bemærkninger til planlægningen.

Planloven.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Lov om offentlige veje m.v.

Det vurderes, at der via Vejloven kan pålægges ansøger/bygherre krav om at etablere et kanaliseringsanlæg bestående af en udvidelse af højresvingsbanen på Arnborgvej. Ansøger/Bygherre er indforstået med at udvide højresvingsbanen.

Biogasanlægget vil bidrage positivt til klimaeffekten grundet anlæggets håndtering af husdyrgødning samt muligheden for CO₂-fangst. Det vurderes, at anlægget samlet kan bidrage til en CO₂-reduktion på cirka 48.000 ton CO₂-ækvivaltenter pr. år, hvoraf anlægget i dag bidrager med cirka 15.000 ton CO₂-ækvivaltenter.

Realisering af planen vil understøtte Ringkøbing-Skjern Kommunes klimapolitik. Klimapolitikken beskriver, at vi skal være 100 % CO₂-neutrale i 2050 og i 2030 have reduceret vores samlede udledning med 70 % i forhold til perioden 1990-2030. Afgasning af husdyrgødning medfører store CO₂-reduktioner i landbruget og en øget udnyttelse af husdyrgødningen. Afgasningen af biomasser sker uden tab af næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium, og derved sker der ikke tab af næringsstoffer, hvor bandet andet fosfor er en knap ressource.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Forslag til Tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 519 for et område til teknisk formål (biogasanlæg) ved Arnborgvej, Borris vedtages og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
2. Miljørapport og udkast til projekttilladelse godkendes og fremlægges i offentlig høring.

• Forslag til Kommuneplantillæg nr 59
• Forslag til Lokalplan nr. 519
• Miljørapport
• Udkast til projektilladelse

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Ole Nyholm Knudsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

• Ole Nyholm Knudsen (Inhabil)

Kopier link til punktet  -   Print

9: Status for fjernvarme i Ringkøbing-Skjern kommune 2024

Sagsnr: 25-000378

Formålet med dette dagsordenspunkt er at give udvalget en orientering om status på fjernvarmeværkernes omstilling til vedvarende energi.

Forventning 2024

Da der ikke er sket større ændringer i fjernvarmeproduktionen i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2023, var det primært indkøring/justeringer af tidligere etablerede varmeproduktionsanlæg, der kunne øge andelen af vedvarende energi (VE) i 2024.

Forventningen til 2024 var derfor en mindre stigning i forhold til resultatet for 2023, hvor resultatet i 2023 var på en VE-andel på 80,7%. For 2024 var forventningen en VE-andel på 81-83% VE. Dette var bl.a. afhængig af antallet af graddage i 2024.

Resultat 2024

I 2024 endte andelen af vedvarende energi (VE) på varmeværkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune på 81,8%, hvilket altså var en mindre og forventet stigning fra 80,7% året før. Figur 1 viser udviklingen i VE-andel af fjernvarmeproduktionen siden 2013, samt udviklingen i fjernvarmeproduktion fordelt på fossil og VE.

Figur 1: udvikling VE-andel i fjernvarmeproduktionen, samt udvikling i VE-fjernvarmeproduktion og udvikling i fossil fjernvarmeproduktion i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fjernvarmeproduktionen steg med 20 MWh fra 2023 til 2024, hvilket er en ubetydelig stigning på ca. 0,005%, på trods af at 2024 havde færre graddage.  Antallet af fjernvarmeforbrugere steg med ca. 1,1% fra 2023 til 2024. Der var 16.709 fjernvarmeforbrugere i kommunen i 2024. Stigningen i fjernvarmeforbruget fra de nye fjernvarmeforbrugere er dermed stort set modsvaret af de færre graddage. Udviklingen i antallet af fjernvarmeforbrugere i Ringkøbing-Skjern Kommune kan ses på figur 2 herunder.

Figur 2: Udvikling i antal fjernvarmeforbrugere i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Den fossile varmeproduktion faldt med ca. 1,1% fra 2023 til 2024. Den fossile fjernvarmeproduktion er samlet faldet med ca. 71,6 % i Ringkøbing-Skjern Kommune siden 2013.

VE-fjernvarmeproduktionen steg med 4.468 MWh i 2024, hvilket udgør en stigning på ca. 1,3% fra 2023 til 2024. Samlet er VE-fjernvarmeproduktionen steget med 107,2% siden 2013.

El udgør i dag det primære brændsel til fjernvarmeproduktion i Ringkøbing-Skjern Kommune. Elkedler og varmepumper udgjorde i 2024 38,3% af den samlede fjernvarmeproduktion i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Tabel 2: Fordelingen af fjernvarmeproduktionsformer i 2024 i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Udviklingen for de enkelte varmeværkers omstilling fra 2013 til 2023 kan ses på tabel 1, side 5 i vedlagte bilag 1.

Biogas i naturgasnettet og dansk elmix

De seneste 10 år har set en hurtig udvikling i biogassens andel af gassen i det danske gasnet. I 2023 lå andelen mellem 35% og 40%.

Hvis der indregnes 35% VE i naturgassen, ender resultatet for 2024 på 88,2% VE i fjernvarmen i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ifølge klimaregnskabet for Ringkøbing-Skjern Kommune udgjorde den producerede opgraderede biogas 60,5% af den anvendte gas i kommunen i 2022. Hvis dette indregnes i fjernvarmeproduktionen for 2024, ender VE-andelen på 92,8%.

Hvis biogas kan dække det danske gasforbrug 100 % i 2030, bør det vurderes, om ikke det er en god ide at bibeholde gaskedler til dækning af spids og reservelast i tiden efter 2030. Det kan blive en stor omkostning for varmeværkerne at omstille de sidste ca. 2-5% til VE, og dermed en stor brugerøkonomisk omkostning. Samtidig vil bibeholdelse af gaskedlerne gøre, at varmeværkerne har et bredere vifte af produktionsformer og derfor mindre risiko for pludselige prisstigninger som følge af pludselige mangel på brændsler, afgiftsændringer eller andet.

Efterhånden som varmeværkerne anvender større mængder strøm som kilde til deres varmeproduktion vil det danske elmix få større betydning for VE-omstillingen i Ringkøbing-Skjern Kommune, men dette er noget der ligger uden for varmeværkernes virkemuligheder, da de primære muligheder for VE-varmeproduktion er med el som energikilde. I 2023 udgjorde VE-andelen af elproduktion i Vestdanmark 74,91%. Hvis dette indregnes sammen med biogasandelen i gasnettet, ender VE-andelen i fjernvarmeproduktionen på 81,30-85,95%.

Det bedste varmeværkerne her kan gøre er, efter bedste evne at producere varme, når det blæser og/eller solen skinner. Dette er dog ikke altid muligt, hvorfor varmelagre også har stigende betydning i omstillingen (Note: De mest anvendte varmelagre i fjernvarmesystemer er vandbaserede lagre og termiske lagre med faste stoffer som beton eller sten).

Forventning 2025

I 2024 blev følgende projekter etableret/igangsat:

• Videbæk Energiforsyning har fået en betinget godkendelse for etablering af en ny varmecentral med et 5 MW eldrevet varmepumeanlæg og 2.000 m³ akkumuleringstank. (betinget af godkendelse af lokalplan)
• Skjern Fjernvarme har fået godkendt et varmeprojekt for etablering af en absorptionsvarmepumpe i forbindelse med deres eksisterende flisværk, samt en 15 MW elkedel (grundet tilgængelige net-forbindelse bliver det en 10 MW elkedel der etableres). Elkedel forventes etableret i 3. kvartal 2025.

Administrationen vurderer, at der kun er udsigt til mindre justeringer af resultatet i 2025, da senest godkendte projekter først forventes etableret sidst i 2025. Resultatet for 2025 vil i betydelig grad være afhængigt af antallet af graddage, da der ikke er udsigt til de store ændringer baseret på ændringer i produktionsanlæg. Det vurderes, at på baggrund af disse projekter, samt optimering af tidligere etablerede anlæg, at der i 2025 kan opnås en VE-andel på 82-85%. Ringkøbing Fjernvarme forventer at idriftsætte et nyt flisværk september-oktober 2025. Hvor stor indflydelse dette når at få for 2025 er usikkert. Når flisværket er fuldt indkørt, vurderer administrationen, at VE-andelen i kommunen kan runde 90%. Dette vil dog tidligst ske i 2026. 

Borris og Fjelstervang arbejder på at konvertere fra naturgas til fjernvarme. Borris er længst fremme i dette arbejde, da de har fået en betinget godkendelse af et varmeprojekt. Projektet er betinget af at der opnås tilstrækkeligt med bindende tilsagn.

Fjernvarmepriser

Krigen i Ukraine og de deraf afledte konsekvenser med blandt andet meget store udsving i naturgaspriser med mere, har haft stor betydning for fjernvarmepriserne i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Tabel 3 viser prisen for et standardhus på 130 kvm og et energiforbrug på 18,1 MWh for de enkelte værker. Her ses det, at der er meget stor forskel på, hvilke konsekvenser det har haft for de enkelte varmeværker. Priserne spænder fra 6.271,00 kr. til 22.396,00 kr., for et standardhus.

På trods af, at der er mange små varmeværker i Ringkøbing-Skjern Kommune, har varmeværkerne hidtil klaret sig rigtig godt sammenlignet med resten af landet.

Den 1. januar 2022 lå det vægtede gennemsnit for fjernvarmeprisen på et standardhus på 130 kvm lige under landsgennemsnittet. I januar 2023 var den vægtede varmepris i Ringkøbing-Skjern Kommune steget væsentligt i forhold til landsgennemsnittet, men allerede i august 2023 var den igen nede på et niveau lige under landsgennemsnittet.

I løbet af 2024 er den vægtede varmepris i kommunen faldet med ca. 170 kr., mens den på landsplan er steget med lidt over 1.000 kr. Dermed er den vægtede varmepris i kommunen nu knap 1.300 kr. lavere end på landsplan. Udviklingen for de enkelte værker kan ses i tabel 3, side 8 i bilag 1.

Hvor længe de forhøjede varmepriser vil vare ved, er usikkert. Dog var de europæiske gaslagre fyldte inden vinteren, og naturgasprisen er faldet på baggrund af den lavere efterspørgsel. Derfor forventes det, at varmepriserne vil falde noget i den kommende tid.

Politiske mål og klimapartnerskabsaftale

I Kommuneplan 2021-2033 er byrådets målsætning for fjernvarmen:

• Fjernvarmen anvender vedvarende energi: 85% i 2025; 95% i 2030 og 100% i 2035

I den kommende kommuneplan, der er under udarbejdelse, lægges der op til at justere målsætningen, så den passer med de statslige udmeldinger:

• Fjernvarmen anvender i 2030 kun vedvarende energi, f.eks. direkte fra lokale energianlæg

Med de igangværende aktiviteter, vurderes disse målsætninger fortsat realistiske. Det kan dog afhænge af om biogas i naturgasnettet må anvendes til spids-/reservelast på enkelte varmeværker efter 2030. Der er indgået en Klimapartnerskabsaftale med varmeværkerne, for at styrke arbejdet med omstillingen.

Den 30. januar 2024 underskrev kommunen en Klimapartnerskabsaftale med alle varmeværkerne i kommunen.

Aftalens målsætning er, at fjernvarmeværkerne senest i 2030 skal forsyne deres kunder med varmt vand i radiatorerne og vandhanerne - opvarmet udelukkende på vedvarende energi.

Varmeforsyningsloven.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Det indstilles, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

• Status for fjernvarmeværkernes omstilling til vedvarende energi 2024

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Prioritering af lokalplaner og kommuneplantillæg

Sagsnr: 22-016291

Lokalplanlisten fremsendes med henblik på politisk prioritering.

Lokalplanlisten er blevet ajourført siden sidste politiske prioritering, som skete i udvalget den 28. januar 2025.

Siden sidste prioritering har kommunen modtaget fire nye ansøgninger om planlægning, henholdsvis for rensningsanlægget i Tarm, boligområde i Tarm, for erhverv i Nyhavn, Søndervig, samt for erhverv i Sdr. Bork.

Desuden anbefaler administrationen, at en helhedsplanslignende planlægning for et område omkring Ringkøbing Havn også sættes på listen over mulige/afventende plansager, og at denne sag pt. får prioritet 3.

Administrationen arbejder aktuelt med 26 igangværende lokalplansager, og dertil skal lægges de solcelle- og vindmølleprojekter, som er i bearbejdningsfase med mulighed for brug af ekstern facilitator. Siden sidste prioritering i slutningen af januar er to sager rykket fra prioritet 2 til prioritet 1 som en igangværende plansag. Det drejer sig om henholdsvis planlægning for boliger i delområde i Naturbydelen Ringkøbing K  samt delvis ophævelse af lokalplan for at muliggøre Naturstyrelsens Damsøprojekt. Tre sager fra sidste prioritering har dermed fortsat prioritet 2. Indenfor de kommende tre måneders tid forventer administrationen, at der er mulighed for at igangsætte yderligere et par nye sager, hvormed der også er behov for politisk beslutning om, hvilke sager, der snarest skal prioriteres (prioritet 2).

Prioriteringsprincipper:

Der sondres mellem disse prioriteringskategorier:

• Haster Undtagelsesvist kategoriseres en plan som en haster. Arbejdes med kontinuerligt og har fortrinsret fremfor andre sager. Der kan eventuelt udarbejdes tidsplan med ekstraordinære politiske møder.

• 1. prioritet - igangværende: Arbejdes med kontinuerligt fra administrationens side.

• 2. prioritet - kommende: Behandles pt. ikke, men er de næste i rækken, som administrationen løbende igangsætter arbejdet med, når der er ledige ressourcer.

• 3. prioritet - afventende: Sager som er nedprioriteret pt. og afventer enten ressourcer, ansøgers tilbagemelding eller afventer noget tredje.

Opmærksomhedspunkt

Hvis der fra politisk side er et ønske om at opprioritere en sag, er det nødvendigt at vurdere, hvilke andre sager der skal nedprioriteres af hensyn til arbejdsbyrden i administrationen.

Bemærkninger til prioriteringen

Prioritering af en sag beror på flere faktorer, foruden de tilfælde, hvor kommunen har lokalplanpligt:

• Ansøgningstidspunktet

• Politiske signaler, herunder sagens betydning for udvikling af kommunen

• Ledige medarbejderressourcer

Administrationens forslag til nye prioriteter

Haster

Administrationen mener ikke, at nogen af de kommende sager bør være hastesager.

1. prioritet igangværende 

Administrationen lægger op til, at tre af de nye ansøgte lokalplansager får prioritet 1.

Det drejer sig om erhvervsplanlægningen i Sdr. Bork og erhvervsplanlægningen i Nyhavn, Søndervig. Begge sager relaterer sig til kommunens erhvervsvenlighed ved hurtig prioritering. Desuden drejer det sig om planlægning for en udvidelse af rensningsanlæg i Tarm. Også denne sag vurderer administrationen scorer højt på prioriteringskriteriet "sagens betydning for kommunen", da Ringkøbing-Skjern Forsynings opgaver har stor og bred betydning for kommunen, og Forsyningen har oplyst om sagen, at det er vigtigt, at planlægningen sker snarest. Kommunen har tidligere i denne byrådsperiode været i gang med at planlægge for udvidelse af Tarm rensningsanlæg, men Forsyningen afbrød planlægningen grundet udfordringer med at få miljøgodkendelse til udvidelse på grund af manglende kendskab til miljøstilstanden i Skjern Å. Forsyningen har fortsat ikke aktuelle planer om at samle spildevand for hele kommunen i Tarm, men Forsyningen ønsker med planlægningen at sikre, at de har planlagte arealer til eventuelt at kunne udvide anlægget væsentligt, det være sig kapacitet, men også evetuelt anlæg til teknisk vand. Samtidig ønsker Forsyningen at få mulighed for opstilling af solceller til eget forbrug på arealet for at leve op til krav i byspildevandsdirektivet omkring energineutralitet senest i 2045.

Dernæst behandles planlægningsforespørgsler løbende med henblik på eventuel ansøgning. Der bruges en del ressourcer på behandling af forespørgsler.

2. prioritet kommende 

Administrationen lægger op til, at planlægningen for boligprojekt i Tarm får prioritet 2.

3. prioritet afventende 

Administrationen anbefaler, at en planlægning for et større område ved Ringkøbing Havn får prioritet 3.

Under prioritet 3 er der 10 kommunale planer, der afventer ressourcer eller afventer andet. For et par af de kommunale planer gælder, at planerne først skal gennemgås og suppleres/ erstattes af mere opdaterede initiativer. 5 eksterne ansøgninger fra sidste prioritering afventer ansøger/andet. 2 ansøgning fra eksterne afventer ressourcer. Dernæst afventer 13 sol-/vindmølleprojekter fornyet politisk prioritering i forsommeren 2025.

Andre ressourcekrævende arbejdsområder og opgaver i planafdelingen:

• Kommuneplan 2025-2037

• Byggemodning og jordforsyning

• Matrikulære sager, fleksboligtilladelser og § 42 påtegninger

• Bygningsforbedringssager

• Campingsager

• Stillingstagen til diverse høringer og lignende

• Varmeprojekter

• Helhedsplaner

• Forespørgsler

Ifølge Planloven har kommunen en lokalplanpligt. Det vil sige, at kommunen har pligt til snarest at udarbejde en lokalplan, når et ansøgt projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen og uden en gældende lokalplan passende med kommuneplansrammen.

Med ordet "snarest" menes, at Byrådet, så hurtigt det er muligt, skal tage initiativ til at udarbejde
et lokalplanforslag, og senest 1 år efter modtagelse af ansøgningen have offentliggjort et
lokalplanforslag.
Planloven giver kommunen adgang til at anmode ansøger om at være behjælpelig med udarbejdelse af forslag til lokalplanen, når kommunen har lokalplanpligt.

Det skal bemærkes, at mange lokalplaner kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, og
derfor ikke er omfattet af ovennævnte forpligtigelse.

Har kommunen ikke pligt til at udarbejde lokalplanen beror det på en frivillig aftale mellem ansøger og kommunen, at ansøger er behjælpelig med udarbejdelse af plangrundlaget.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og godkender lokalplanprioriteringsliste marts 2025.

• Bilag 1: Lokalplanprioriteringsliste marts 2025

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig, at Tarm Resningsanlæg har en prioritet 1 men ønsker, at det skal have en prioritet 3.

Jørgen Byskov kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Overførsel af anlæg fra 2024 til 2025, Teknik- og Miljøudvalget

Sagsnr: 25-004041

Der er på Teknik- og Miljøudvalgets anlægsområde uafsluttede anlægspuljer og projekter på i alt 86,469 mio. kr., der søges genbevilget til 2025.

De projekter og puljer der søges genbevilling til fremgår af vedlagte oversigt.

Der har i 2024 været et samlet anlægsbudget på i alt 142,259 mio. kr. og et samlet forbrug på i alt 54,178 mio. kr. Der har således været et samlet restbeløb på i alt 88,081 mio. kr.

Differencen på i alt 1,612 mio. kr. skyldes afsluttede projekter i 2024, som fremgår i nedenstående oversigt. 

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen anbefaler, at Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der bevilges 86,469 mio. kr. til færdiggørelse af anlægsprojekter i 2025.

• Regnskab 2024

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Overførsel af driftsmidler 2024 til 2025, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 25-004041

Administrationen har opgjort det samlede regnskab 2024 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsramme på det skattefinansierede område, der indstilles til overførsel til 2025. Der søges overført i alt 31,145 mio. kr. jf. vedlagte oversigt.

Der blev fra regnskab 2023 overført 27,556 mio. kr. til 2024 og det samlede resultat er dermed forbedret med 3,589 mio. kr. 

I forhold til budgetopfølgningen er resultatet forbedret med godt 5 mio. kr. jf. nedenstående oversigt. Dette skyldes blandt andet, at der ikke er sket fuld anvendelse af overførte midler på bl.a. Gearingspuljen, Imødkommenhedspuljen, Pulje til Kunstværker, Pulje til renovering af legepladsen i Momhøje, Nationalpark Skjern Å. Herudover er der et mindre forbrug på skovområdet og skadedyrsbekæmpelse. På vejområdet er resultatet forbedret med knap 1 mio. kr. og skyldes bl.a. et mindre forbrug på asfaltområdet.

På Vej & Park er der et mindre forbrug på knap 0,9 mio. kr. og skyldes dels bevilling til nye porte, der anvendes i 2025 samt forskydning i investeringer.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der godkendes en samlet driftsoverførsel på 31,145 mio. kr.

• TMU - overførsel til 2025, drift

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Budgetopfølgning pr. 28. februar 2025, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 24-024911

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 28. februar 2025 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2025 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet mindre forbrug på 1 mio. kr. og er uændret i forhold til sidste budgetopfølgning.

Den månedsvise udvikling fremgår af nedenstående oversigt:

Budgetopfølgningen fordeler sig således:

Det forventede mindre forbrug er på kollektiv trafik jf. tidligere udmelding fra Midttrafik.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 28. februar 2025 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bemærkninger.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Modtageanlæg på Novej

Kopier link til punktet  -   Print

15: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.