Referat: 3. december 2024 kl. 13:00
Deltagere
- Irene Lund Pedersen
- Ole Nyholm Knudsen
- Jørgen Byskov
- Hans Pedersen
- Jens Jacob Østergaard
- Rita Byskov
- Niels Rasmussen
Referat
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningTeknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.
Kopier link til punktet - Print
2: Landzonetilladelse til ladestation ved Brejningkrydset
Sagsnr: 24-017824
SagsfremstillingTeknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal gives landzonetilladelse til etablering af en ladestation for både elbiler og ellastbiler.
Ansøgning
Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om landzonetilladelse til etablering af en ladestation for både elbiler og ellastbiler, på matrikel nr. 12ae, Den sydvestlige Del, Brejning.
Projektområdet dækker et samlet areal på 8.733 m² og ligger i tilknytning til Brejningkrydset ved Rute 11 og Rute 15.
Ansøger oplyser, at projektområdet er planlagt til at omfatte:
Bilopladning: Der etableres 8 ladepladser til elbiler, hertil opføres et overdækket areal på 168 m² med en maksimal højde på 5,2 meter.
Lastbilopladning: Der etableres 8 ladepladser til ellastbiler, hertil et overdækket areal på 394 m² med en maksimal højde på 5,4 meter.
Servicebygning: En bygning på 164 m² indeholdende toilet, badefaciliteter og venterum, der vil sikre moderne faciliteter til både chauffører og bilister. Bygningen vil have en maksimal højde på 3 meter.
Bygningerne og overdækkede arealer udføres enten i limtræ eller som stålkonstruktion og opføres jf. Bilag 1 - Beliggenhedsplan og facadetegninger.
Ansøger angiver, at formålet med projektet er at skabe en ladeplads med moderne faciliteter, som giver både lastbilchauffører og elbilister mulighed for opladning med adgang til nærliggende faciliteter som toilet, bad og spisemuligheder ved en grillbar. Med dette projekt ønsker ansøger, at imødekomme behovet for bekvemmelighed og service i forbindelse med opladning af el-biler og lastbiler.
Ansøger oplyser yderligere, at Vejdirektoratet har givet en principiel godkendelse af adgangsforholdene til og fra området, som vist på nedenstående beliggenhedsplan.
Beliggenhedsplan for projektområdet, der viser placeringen af de overdækket arealer til ladestandere til elbiler og ellastbiler samt servicbygningen
Naboorientering
Der er foretaget naboorientering i henhold til planlovens § 35, stk. 4-5, da det vurderes, at det ansøgte projekt kan have betydning for naboerne. I denne forbindelse er der ikke indkommet bemærkninger til projektet.
Administrationens bemærkninger
Trafikale forhold
Med afsæt i Mobilitetspolitikken og kommunens udviklingsstrategi fokuseres der på effektive forbindelser til motorvejsnettet via Rute 15 og Rute 11 samt forbedring af trafikløsninger for alle trafikanter.
Der er i kommunen allerede etableret flere ladestationer, men den ansøgte ladestation vil være af en større skala og repræsenterer et markant skridt mod at understøtte den voksende efterspørgsel på opladningsmuligheder. Dette initiativ bidrager direkte til at imødekomme fremtidens transportbehov og understøtter den grønne omstilling.
Brejningskrydset er et af kommunens trafikale knudepunkter. Både Brejningvej og Ringkøbingvej er statsveje, og med udbygningen af Rute 15 mellem Ringkøbing og Herning vurderes placeringen i forhold til den overordnede trafikale infrastruktur som hensigtsmæssig.
Landskab
Arealet til den ansøgte ladestation ligger uden for Bevaringsværdige Landskaber, men er udpeget som Særligt Værdifulde Landbrugsområder i kommuneplanen. Det tilhører landskabskarakterområdet Skovbjerg Bakkeø Landbrugslandskab, præget af bløde bakker og åbne, dyrkede marker med fragmenterede hegn.
Landskabet er åbent med spredt bebyggelse langs vejene. Selvom tekniske anlæg er synlige, vurderes landskabet ikke som sårbart overfor ændringer i tilstanden. En ladestation kan derfor etableres, forudsat der tages hensyn til de åbne udsigter og det omkringliggende landskab.
Placeringen af ladestationen mellem Rute 15 og den nye Hovedvej 15, tæt på eksisterende erhverv (GrillStedet), vurderes at vil medføre minimale ændringer i det nuværende landskab og gøre, at ladestationen vil fremstå som en del af den eksisterende bebyggelse snarere end som en ny selvstændig bygningsmasse i det åbne land.
For at minimere ladestationens visuelle påvirkning af landskabet, anbefales det at etablere slørende beplantning omkring anlægget., samt at belysning af anlægget opføres som nedadrettet, vendt mod pladsen, og med en maksimal højde på 5,5 meter, svarende til højden på det overdækkede areal til ellastbiler. Dette vil reducere påvirkningen af det omkringliggende landskab og skabe en naturlig grænse mellem ladestationen og det åbne land, samtidig med at det respekterer landskabets bærende karakter.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at en ladestation i høj grad er i samfundets og kommunens interesse, da de bidrager til den grønne omstilling ved at understøtte overgangen til elbiler og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. En ladestation (som den ansøgte) på et strategisk sted, især langs hovedfærdselsårer og trafikale knudepunkter, vil kunne sikre bedre tilgængelighed og bekvemmelighed for både private elbilister og erhvervskøretøjer, såsom lastbiler.
Kommunen har en samfundsmæssig interesse i at fremme tilgængeligheden til opladningsfaciliteter, da det ikke blot gavner den enkelte bruger, men også skaber incitament for flere til at vælge elbiler. Dette medvirker til at sænke CO₂-udledningen og forbedre luftkvaliteten, hvilket har positive konsekvenser for folkesundheden og bidrager til de klimamål, som Danmark har forpligtet sig til.
Lovgrundlag og juridisk vurderingDet ansøgte kræver landzonetilladelse i henhold til §35, stk. 1 i Lov om Planlægning.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIndsatsen vurderes at fremme bæredygtig og intelligent mobilitet i tråd med Mobilitetspolitik 2023-2026. Den styrker klima, miljø og trafiksikkerhed, skaber bedre transportmuligheder for borgere og erhvervsliv og fremmer grøn vækst gennem fremkommelig og bæredygtig infrastruktur.
IndstillingAdministrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at ansøgningen godkendes, og at der gives landzonetilladelse til den ansøgte ladestation med følgende vilkår:
- At der omkring anlægget etableres et blivende beplantningsbælte med mindst tre rækker slørende beplantning og med en minimumshøjde på 5,5 meter.
- At belysningen i forbindelse med anlægget er nedadrettet, vendt mod pladsen, og har en maksimal højde på 5,5 meter.
- At overdækkede arealer og bygninger holdes i naturlige farver.
- At der opnås overkørselstilladelse samt dispensation fra vejbyggelinjen tilhørende Brejningvej, fra Vejdirektoratet.
Teknik- og Miljøudvalget udsatte sagen med henblik på yderligere udredning.
Kopier link til punktet - Print
3: Tungevej 3, 6960 Hvide Sande, dispensation fra lokalplan
Sagsnr: 24-014107
SagsfremstillingTeknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal meddeles midlertidig dispensation til en transportabel konstruktion, til midlertidige klubfaciliteter for Hvide Sande Surfklub.
Ansøgning
Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning fra Hvide Sande Surfklub om tilladelse til at opstille 2 stk. 40 fods containere på Tungevej 3, 6960 Hvide Sande, matr. nr. 11næ, Søgård Hgd, Holmsland Klit.
Containerne ønskes opstillet midlertidigt syd for eksisterende lagerbygning til brug for klubbens aktiviteter, herunder klubhus med udvendig terrasse for ophold samt depot for udstyr, indtil der findes en mere permanent løsning for klubben.
Ansøger begrunder ansøgningen med, at surfklubben har fået mulighed for at overtage nogle eksisterende containere til brug for klubbens aktiviteter, og at området er tæt på stranden, hvor surfklubbens medlemmer sejler ud.
Parkering til surfklubben etableres syd og vest for containerne.
Området
Ejendommen er beliggende i et område, der er omfattet af bestemmelserne i lokalplan nr. 12 som fastlægger området til havnevirksomhed i Hvide Sande.
En anvendelse til idrætsfaciliteter afviger fra lokalplanens anvendelsesmuligheder og kræver derfor en dispensation.
Høring
Dispensationsansøgningen har været sendt i naboorientering. Hvide Sande Havn bemærker, at
at de opstillede containere er inden for rammerne af Havnens arealdisponeringsplan, hvorfor Havnen ikke har noget imod opstillingen af containerne.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at opstillingen af containere til surfklubben er en midlertidig og tranportabel konstruktion, som ikke at påvirke det eksisterende miljø væsentligt. Containerne understøtter klubbens aktiviteter og bidrager til områdets anvendelse som et rekreativt og maritimt miljø, hvilket er i tråd med de fremtidige planer for området.
Det vurderes, at der er tilstrækkeligt med parkeringspladser i lokalplanområdet til at understøtte surfklubbens midlertidige aktiviteter.
Lovgrundlag og juridisk vurderingI henhold til planlovens § 19 stk. 1 kan kommunalbestyrelsen dispensere fra en lokalplans anvendelsesbestemmelser, hvis dispensationen tidsbegrænses til maksimalt 3 år.
ØkonomiIngen bemærkninger
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at
- der meddeles midlertidig dispensation til det ansøgte i forbindelse med byggetilladelsen
- administrationen bemyndiges til at meddele midlertidig dispensation i fremtidige sager vedrørende opsætning af en transportabel konstruktion, der falder uden for rammerne af gældende lokalplan. Særlige tilfælde vil blive forelagt udvalget.
- Oversigtsfoto af området
- Situationsplan containere på Tungevej 1-3 (2)
- Billede af containere for Hvide Sande Surfklub
Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
4LUKKET PUNKT: Ejendomssag
Sagsnr: 23-007827
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
5: Gensidig orientering
Sagsnr:
SagsfremstillingAnsøgte VE-projekter og facilitatorernes arbejde (status og proces)
Refleksion vedrørende ny okkermålerunde ved den øvre del af Kirke å-systemet
Ingen bilag.
BeslutningTeknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.