Referat: 10. september 2024 kl. 13:00

LOK-1.8 Dækket Smed Sørensens Vej 1 Ringkøbing
Teknik- og Miljøudvalget

Deltagere

  • Jens Jacob Østergaard
  • Ole Nyholm Knudsen
  • Irene Lund Pedersen
  • Rita Byskov
  • Niels Rasmussen
  • Hans Pedersen
  • Jørgen Byskov

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Helhedsplan for Fjordstien - Ringkøbing Udviklingsforum

Sagsnr: 24-000712

Sagsfremstilling

Ringkøbing Udviklingsforum deltager i mødet fra kl. 13.00 - 13.30, hvor de præsenterer helhedsplan for Fjordstien i Ringkøbing.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen fremsender sagen til orientering.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Etablering af lokal hastighedsbegrænsning på Sønder Klitvej ved Bjerregård

Sagsnr: 24-017049

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget henvendelser fra flere borgere samt fra grundejerforeningen Bjerregård, omkring trafikforholdene ved krydset Sønder Klitvej - Kirksvej (Bjerregård). Henvendelserne omhandler primært et ønske om, at der etableres en lokal hastighedsbegrænsning i krydset. 

Sagen fremlægges hermed til politisk behandling i overensstemmelse med beslutningen om, at kompetencen til at godkende sager om hastighedsbegrænsninger på de offentlige veje, ligger i Teknik- og Miljøudvalget.

Sønder Klitvej er en klasse 1 vej (Trafikvej, gennemfart). En trafiktælling fra 2024 syd for Bjerregård, viser en årsdøgntrafik på 3750 køretøjer, mens julidøgnstrafikken er på 6710 køretøjer. 

Krydset på Sønder Klitvej ved Bjerregård er et firbenet kryds, hvor det østlige ben fungerer som adgang til Esmark og det vestlige ben som adgang til blandt andet sommerhusområdet. Det betyder at der, især på skiftedage, er en del krydsende trafik.

Krydset ligger samtidig i en kurve, hvilket gør at oversigten ved udkørsel fra Kirksvej ikke er optimal. Både nord og syd for krydset er der lavet trafiktællinger på Sønder Klitvej, der viser at 85% hastighedsfraktilen på strækningen ligger på ca. 90 km/t. Ved en hastighed på 90 km/t på Sønder Klitvej, er oversigten ved udkørsel fra Kirksvej til Sønder Klitvej begrænset.  

Der er registreret to uheld i krydset inden for de seneste fem år. Begge uheld omhandler manglende overholdelse af vigepligten ved udkørsel/krydsning af Sønder Klitvej. Derudover har administration kendskab til flere uheld, som ikke er blevet registreret af politiet.

Krydsområder kan være væsentlig mere komplicerede at færdes i end frie strækninger, og kræver derfor øget opmærksomhed. Etablering af lokal hastighedsbegrænsning på for eksempel 70 km/t i kryds i åbent land bevirker, at trafikanterne får bedre tid til at erkende krydset og de øvrige trafikanter i krydset, samt at de generelt bliver mere opmærksomme på, at kørsel gennem krydsområdet kræver særlig opmærksomhed.

Administrationen anbefaler med baggrund i ovennævnte vurdering, at der ansøges politiet om godkendelse af en lokal hastighedsbegrænsning på 70 km/t på strækningen som vist på bilag 1.

Udover en at etablere en lokal hastighedsbegrænsning i krydset, arbejder administration, i samarbejde med Esmark, også på at forbedre digitale rutevejledninger og skiltning ind til Esmark.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

I henhold til Færdselsloven §42, stk. 5. kan der for en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, fastsættes en lavere grænse.
Politiet skal godkende etableringen af en lokal hastighedsbegrænsning.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

En lokal hastighedsbegrænsning på 70 km/t på Sønder Klitvej ved Bjerregård, vil, i henhold til Vejdirektoratets Trafiksikkerhedshåndbog, reducere den generelle hastighed med 3% samt reducere antallet af uheld i krydset med 4%.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at sagen fremsendes til politiet til
godkendelse i overensstemmelse med administrationens anbefaling.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Fartdæmpende foranstaltninger i Egeris

Sagsnr: 24-016905

Sagsfremstilling

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 23. januar 2024, besluttede udvalget, at der ikke skulle arbejdes videre med muligheden for at etablere en ny vejforbindelse fra Nr. Vium til rute 15.

Det blev i stedet besluttet, at der skal kigges nærmere på muligheden for alternative foranstaltninger i Egeris.

Administrationen har på den baggrund undersøgt mulighederne for at etablere fartdæmpende foranstaltninger i byen, samt forbedre forholdene for bløde trafikanter. Administrationen har ligeledes været i dialog med borgerforeningen i Egeris omkring mulighederne. På den baggrund anbefaler administrationen, at følgende tiltag gennemføres:

  • 3 stk. hævede flader på Egerisvej/Nr. Viumvej. De hævede flader designes til en hastighed på 50 km/t – hvilket betyder, at lastbiler kan passere dem med 30 km/t. Afstanden mellem fartdæmperne bliver maks. 250 m, hvilket lever op til vejreglerne.

  • 1 ekstra bump på Tranemosevej: Der er i forvejen 2 bump på vejen (fra byskiltet til Nr. Viumvej), men afstanden i mellem dem lever ikke op til vejreglerne. Ét ekstra bump vil sørge for at afstanden mellem bumpene bliver ca. 200 m, hvilket vil være med til at sikre, at hastighedsgrænsen ikke overskrides væsentligt mellem bumpene.

  • 2 minus 1 vej på Tranemosevej fra Tranemosevej 19 til Nr. Viumvej: Dette vil sikre plads til de bløde trafikanter og samtidig nedsætte hastigheden yderligere. Vejens profil og trafikmængde lever op til kravene for 2 minus 1 veje.

  • Gennemkørselsforbud for lastbiler på Tranemosevej (fra Kongevejen til Nr. Viumvej). Vejen er forholdsvis smal og har nogle forholdsvise skarpe kurver, og er derfor ikke velegnet til tung trafik.

Tiltagene er vist på oversigtskortet (bilag 1).

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Fartdæmpende foranstaltninger kræver samtykke fra Politiet.

Økonomi

Overslagsprisen for tiltagene er 250.000 kr. Udgifterne kan afholdes af trafiksikkerhedskontoen.

Effektvurdering

Tiltagene lever op til kommunens trafiksikkerhedsplan, hvor et af tiltagene er, at skabe overensstemmelse mellem hastighedsniveau og vejenes funktion og udformning.

Ud over at forbedre trafiksikkerheden vil en reduktion af hastigheden også medføre en forbedring af trygheden især for de lette trafikanter, hvilket kan medføre en forøgelse af antallet af lette trafikanter.

Indstilling

Administrationen indstiller, at tiltagene, der er beskrevet i sagsfremstillingen, gennemføres.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Bredgade 39, Videbæk - Dispensation til etageantal og taghældning

Sagsnr: 24-008072

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljø Udvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles dispensation til etageantal og taghældning på et ansøgt byggeprojekt beliggende ud mod Bredgade i Videbæk. jf. bilag 1. 

Ansøgning:
Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om byggetilladelse til, at kunne opføre et byggeri til kontorformål på adressen Bredgade 39, 6920 Videbæk, jf. bilag 2.

Byggeriet ønskes opført i én etage med en uudnyttet tagkonstruktion på 40gr. Byggeriet udføres med en høj trempel, hvilket giver bygningen en visuel højde der kan syne af flere etager, jf. bilag 3.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 17, som i §6.3 angiver: "Bebyggelsen langs Bredgade skal opføres i 2 etager og forsynes med ligebenet sadeltag med 45° hældning." Det ansøgte byggeri kræver derfor en dispensation til etageantal og taghældningen.

Der er på ejendommen tidligere meddelt byggetilladelse til et byggeri med bolig og tagterrasse på 1 salen. Bygherren har nu et ønske om at gennemføre et revideret projektet, hvor tagetagen ikke udnyttes.

Bygherre påpeger, at det reviderede projekt i én etage vil passe ind i området ved Bredgade, da nogle af naboejendommene er i 1½ etage. En taghældning på 40 grader og den høje trempel ønskes for, at skabe sammenhæng med naboejendommene, og denne tilpasning gør huset harmonisk i forhold til de omkringliggende bygninger.

Området: 
Lokalplanen fastsætter, at der skal være høje bygninger langs byens hovedgade, Bredgade. Dette fremgår også af lokalplanens §6 og kortbilaget, som illustrerer, hvor bygninger skal opføres i 1½-2 etager. Samme princip gælder i helhedsplanens illustrationer og masterplanen for Videbæk, hvor det ses, at gule bygninger følger den eksisterende høje bygning i hjørnet, som vist i bilag 4. 

Bymidtegruppen i Videbæk arbejder i øjeblikket hen mod en lokalplansproces for naboejendommene til ansøgte projekt, her ønsker man at et nyt kulturhus. Projekt omkring kulturhuset bliver derfor kommende nabo til ansøgte projekt på Bredgade 39, jf. bilag 5.

Administrationen har afholdt et møde med Bymidtegruppen og Bredgade 39’s bygherre og rådgiver. De to projekter er blevet drøftet for at sammentænke dem mht. p-pladser m.m. og ligeledes vigtigheden i, at der kommer en god passage rundt ved projekt på Bredgade 39 og over til Kulturhuset.

Administrationens vurdering:
Det vurderes, at det giver god mening at opføre nye bygninger højere end én etage, da bygningen ved hjørnet på Bredgade, som bevares, er en bygning i 2 etager, jf. bilag 4.

Det anses som mindre betydningsfuldt, at ansøgte projekt ikke har en udnyttet første sal, og ligeledes at taghældningen bliver 40 grader i stedet for 45 grader, set fra et arkitektonisk perspektiv.

Tegningerne viser, at den nye bygning bliver lidt højere end den eksisterende 2 etagers bygning, der i dag er beliggende på adressen. Den høje trempel medvirker til en højere facade og giver indtrykket af en større bygning og derfor med en visuel effekt, der minder om en 2 etagers bygning. Herved bevares en ensartet bygningshøjde og udseende med høj bebyggelse i området ud mod Bredgade.

Det vurderes, at ansøgte projekt vil kunne harmonerer fint med de omkringliggende eksisterende bygninger, og samtidig vil bygningen kunne passe godt sammen med det nye kulturhus jf. bilag 5.

Det vurderes derfor, at det ansøgte projekt er i tråd med lokalplanens principper om høje bygninger langs hovedgaden/Bredgade. 

Nabohøring:
Der har endnu ikke været foretaget naboorientering, og såfremt Teknik og Miljø Udvalget er indstillet på, at der kan meddeles dispensation til etageantal og taghældning, så sendes sagen i høring.

Såfremt der kommer indsigelser, så vil sagen forelægges Teknik- og Miljø udvalget igen, inden der meddeles en dispensation. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens §19 stk. 1

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

En ny attraktiv bygning og et forskønnet område kan tiltrække flere virksomheder og besøgende, hvilket kan skabe en dynamisk og levende bydel, som kan bidrage til lokal økonomisk vækst.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles dispensation til det ansøgte i
forbindelse med en byggetilladelse, såfremt der ikke indkommer væsentlige indsigelser i nabohøringen.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at sende sagen i nabohøring. Sagen forelægges herefter udvalget igen.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Holstebrovej 38, 6950 - Ansøgning om opførelse af 3 rækkehuse.

Sagsnr: 24-011384

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles byggetilladelse til et projekt, der omfatter 3 rækkehuse med tilhørende udhuse, og en fælles carport på adressen Holstebrovej 38, 6950 Ringkøbing jf. bilag 1. 

Ansøgning:
Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om byggetilladelse til, at kunne opføre 3 rækkehuse med tilhørende sekundær bebyggelse. 

Rækkehusene får hver et boligareal på 100m2, med tilhørende udhus på 5m2 og en fælles carport på 49m2 jf. bilag 2. 

Byggeriet opføres i et plan, og udføres med en tagkonstruktion med ensidig taghældning, og fremstår derfor ikke som et højt og markant byggeri. Det har udseendemæssigt karakter af et stort enfamiliehus.

Selve matriklen, hvor byggeriet ønskes opført er 2105m2 stor, og på ejendommen er der i dag beliggende et enfamiliehus med et boligareal på 148m2. Bygherre vil på nuværende tidspunkt bevare enfamiliehuset, som er beliggende ud mod vest ud til Holstebrovej. Rækkehusene ønskes placeret med en beliggenhed bagerst på matriklen ud mod øst.
Der skal derfor etableres en ny overkørsel/indkørsel fra Holstebrovej, hvilket er godkendt af vejdirektoratet. Indkørslen som fører ind til rækkehusene placeres derfor op mod ejendommens nordlige skel, og der etableres fælles affaldsløsning, parkering og en carport  ca. midt på grunden, jf. bilag 2.

Administrationen har bedt bygherre om at revidere projektet fra oprindeligt 4 rækkehuse til 3 rækkehuse, da projektet virkede voldsomt, og det kunne passe bedre ind i området, hvis byggeriet ikke blev for markant.

Området:
I området ved Holstebrovej er der ikke lokalplanlagt, og ejendommen er omfattet af kommunerammeplan nr. 36bo008 - Ringkøbing. 
Området er udlagt til åben-lav boligbebyggelse, tæt-lav boligbebyggelse, etageboligbebyggelse.

Det ansøgte byggeri vurderes derfor at være inden for disse rammer og i overensstemmelse med, hvad der kan tillades i området

Området bærer præg af, at der kun er opført enfamiliehuse på de omkringliggende ejendomme. Der er dog en naboejendom med et tilhørende serviceerhverv nord for ansøgte projekt. Dette byggeri har også karakter af et større enfamiliehus, og kan derfor godt sidstilles med det ansøgte projekt.

Enfamiliehuset vil i fremtiden kunne udstykkes med en minimum grundstørrelse på 700m2, og de 3 rækkehuse vil hver kunne udstykkes med en minimum grundstørrelse på 300m2. Dette er i overensstemmelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes nuværende retningslinjer for udstykninger. 

Nabohøring:
I forbindelse med ansøgningen til de 3 rækkehuse, er der blevet foretaget en partshøring af de naboer, som administrationen har vurderet kan blive individuelt berørt af det ansøgte byggeri.

En nabo mod nord har indsendt en indsigelse, jf. bilag 3.

Naboen påpeger, at de har valgt grunden afsides i Ringkøbing by for at få fred og ro. De føler, at herlighedsværdien forsvinder, hvis de ender med at kigge ind i huse, når de sidder på egen matrikel. De mener også, at tre boliger med tilhørende parkeringspladser er for meget. De foreslår, at parkeringen placeres ud mod Holstebrovej, for at undgå støj og trafik ved deres have. Videre er de bekymrede for lugtgener fra affaldsstationen, som de mener skal ligge tæt op ad deres have, og foreslår, at der sættes et højt hegn op langs den nye vej mod deres matrikel jf. bilag 3.

Bygherre har kommenteret på indsigelsen. Han påpeger, at han ikke mener indkørslen vil øge støjgenerne væsentligt for naboerne, da der allerede må forventes noget trafikstøj fra Holstebrovej. Endvidere er det ikke muligt at flytte parkeringen til Holstebrovej på grund af trafiksikkerhed, og da den nye indkørsel er godkendt af Vejdirektoratet. Bygherre har for nuværende ingen planer om at opføre et hegn i skel, men forventer, at den eksisterende hæk, som er placeret i skel, kan bevares jf. bilag 3.

Administrationens vurdering:
Administrationen har lavet en helhedsvurdering af projektet og konkluderet, at byggeriet ikke vil medføre væsentlige skygge- eller indbliksgener for naboerne udover hvad der ellers er sædvanligt i et tæt bebygget område, som byzone.  

Administrationen vurderer, at den nye vejadgang ikke vil have væsentlig betydning for naboerne mod nord, som selv har indkørsel/adgang til deres ejendomme fra Holstebrovej og langs deres eget sydskel, som altså grænser op til den ansøgte vejadgang, jf. bilag 1.

Det er administrationens vurdering, at hvis der ikke opføres rækkehuse på ejendommen, vil det være muligt at udstykke ejendommen, eksempelvis til to ekstra enfamiliehuse med grunde på 700 m². For disse matrikler vil man sandsynligvis også skulle benytte de samme tilkørselsforhold som det ansøgte projekt, hvilket samtidig vil medføre flere naboer end hidtil

Administrationen vurderer, at det ansøgte projekt vil kunne medføre en ændring for nogle naboer, da disse ikke tidligere har haft flere naboer i baghaven, som de nu vil få med tre rækkehuse. Dette vurderes dog at være forventeligt med naboer i byzone. 

Som naboen påpeger, så er det korrekt, at de nye boliger kan medføre en stigning i antallet af køretøjer i området. Dog skal det understreges, at der kun er tale om tre nye boliger. Den forventede øgning i trafikken vil derfor være minimal i det daglige. Ligesom der ville kunne forventes øget trafik hvis ejendommen udstykkes til enfamiliehuse. 

Selvom trafikstøj fra Holstebrovej må forventes i området, så bør der tages hensyn til effekten af øget trafik fra de nye rækkehuse. Bygherre påpeger, at de vil bibeholde eksisterende hæk, og alternativt kan det overvejes om, der eventuelt skal stilles krav om et hegn mod nabo mod nord.

Andet støj med mere fra de 3 rækkehuse forventes at være på niveau med det, der allerede eksisterer fra de nuværende enfamiliehuse, og hvad der desuden må forventes i et boligområde, og som tidligere nævnt bibeholder bygherre den hæk der i dag er på ejedommen over mod naboen, hvilket vil kunne minimere eventuelle støjgener yderligere.

Administrationen vurderer, at opførelsen af de tre rækkehuse vil bidrage positivt til området, og uden at gå på kompromis med den nuværende beboerkvalitet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Gældende bygningsreglement - BR18 

Økonomi

Ingen bemærkninger. 

Effektvurdering

Projektet kan bidrage til området med et øget boligudbud og diversitet, da rækkehuse kan tiltrække forskellige beboergrupper, såsom unge familier, par uden børn, og ældre, der ønsker en mindre boligtype. Dette kan skabe en mere varieret og dynamisk beboersammensætning for området.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Miljø udvalget meddeler tilladelse til det ansøgte projekt. 

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Prioritering af ansøgninger om vedvarende energianlæg

Sagsnr: 24-016093

Sagsfremstilling

Bemærk, at administrationen med udgangspunkt i Teknik- og Miljøudvalgets indledende drøftelser og signaler til det videre arbejde på møde den 20. august 2024 har tilføjet forslag til ny kategorisering under overskriften - Administrativ tilføjelse efter møde i Teknik- og Miljøudvalget den 20. august 2024.

Formålet med dagsordenen er en politisk drøftelse og prioritering af ansøgte områder til solceller og vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Modtagne ansøgninger

Byrådet besluttede den 10. oktober 2023 at fastsætte en ansøgningsfrist for nye vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i Ringkøbing-Skjern Kommune for at skabe mulighed for en samlet prioritering. Ansøgningsfristen var den 1. maj 2024.

Ved ansøgningsfristens udløb var der indkommet i alt 26 ansøgninger om VE-anlæg, samt én ansøgning efter ansøgningsfristen. Samlet set er der modtaget:

  • 16 ansøgninger om solcelleanlæg.
  • 3 ansøgninger om vindmølleanlæg.
  • 8 ansøgninger om både solcelleanlæg og vindmøller.

Samlet set er der ansøgt om:

  • I alt 5871,5 ha solceller med en samlet kapacitet på ca. 3615 MW
  • I alt 76 vindmøller med en samlet kapacitet på ca. 440 MW.

Ansøgningsmateriale for hvert projekt er vedlagt som bilag 1-27. Oversigtskort med alle ansøgte projekter er vedlagt som bilag 28. Derudover henvises til sologvind.rksk.dk, hvor der blandt andet er et kortværktøj, hvor alle ansøgte områder er vist.

Ansøgning om integreret energipark med Power-to-X (PtX)
Der er samtidig indkommet en ansøgning om at få udarbejdet lokalplan, der skal muliggøre etablering af et PtX-anlæg med en samlet kapacitet på 200 MW elektrolyse, beliggende ved Stovstrup øst for Tarm. Se bilag 29. Ansøgningen er et supplement til en række ansøgninger om solceller og vindmøller, som skal levere strøm til PtX-anlægget, hvormed ansøgningerne samlet set skaber en integreret energipark med PtX, vindmøller og solceller.

Som opfølgning på de modtagne ansøgninger har ansøger præciseret, at den planlægning ansøger ønsker igangsat nu, er følgende:

  1. Planlægning for PtX-anlæg i Stovstrup som ansøgt (200 MW)
  2. Planlægning for 200 MW vindanlæg på land
  3. Planlægning for 1.000 ha solcelleanlæg.

Derudover har ansøger ønsker om på et senere tidspunkt at få planlagt for 3.000 ha sol til brug for en udvidelse af PtX-anlægget i Stovstrup, som ansøger også ønsker forsynet med havvind. Se mere i bilag 30.

Ansøgningerne er en opfølgning på Byrådets behandling af konceptansøgning om Megaton energipark, bestående af:

  1. Et PtX-anlæg med en kapacitet på 2GW
  2. Områder til solceller med en produktion på 2GW, svarende til i alt 4000 hektar
  3. Områder til landvindmøller med en kapacitet på 200 MW, svarende til i alt cirka 30 landvindmøller
  4. Områder til havvindmøller med en kapacitet på 2 GW

Byrådet besluttede den 15. august 2023, at: ”planlægningen skal igangsættes på det nuværende vidensgrundlag, og at der tages konkret stilling til igangsætning af projektets delelementer, når der modtages ansøgning herom”.

Ansøgningerne er nu modtaget. Med nærværende dagsorden tages der stilling til indkomne ansøgninger om VE-anlæg. Ansøgning om udarbejdelse af plangrundlag for PtX-anlæg ved Stovstrup indgår i den løbende prioritering af lokalplansager. På nuværende tidspunkt har Teknik- og Miljøudvalget valgt at lade ansøgningen om PtX afvente, indtil Byrådet har prioriteret VE-projekterne.

Grundlag for prioritering af ansøgninger

Revision af kommuneplanens mål og retningslinjer
Der henvises til anden sag på nærværende dagsorden vedrørende endelig vedtagelse af Tillæg nr. 46 til Kommuneplan 2021-2025. Med Tillæg nr. 46 foretager Byrådet en revision af kommuneplanens mål og retningslinjer for VE-anlæg.

Af målsætningerne fremgår bl.a., at produktionen af vedvarende energi fra vindmøller og solcelleanlæg skal udnyttes effektivt og gerne lokalt via Power-to-X eller anden sektorkobling. Det er angivet, at dette kan udmøntes ved at give mulighed for følgende typer af energianlæg:

  • Én større energipark indeholdende vindmøller, solceller og Power-to-X anlæg (en energipark kan bestå af flere geografiske adskilte lokaliteter).
  • Udskiftning af eksisterende møller med nye og større møller i eksisterende udlagte vindmølleområder.
  • Mellemstore vindmøller og/eller solcelleanlæg til lokal forsyning af landsbyer, virksomheder og lignende.

Nye vedvarende energianlæg skal etableres i henhold til kommuneplanens retningslinjer. Retningslinjerne indeholder bl.a. hensyn, som skal tilgodeses, ved placering af nye anlæg. I alle projekter, skal der desuden være fokus på muligheder for multifunktionalitet, hvor vedvarende energianlæg kombineres med andre tiltag, herunder f.eks. udtagning af lavbundsjorde, øget biodiversitet, skovrejsning og rekreative tiltag.

Politiske signaler
Byrådet vedtog den 20. juni 2023 politiske signaler for opsætning af store VE-anlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune. De fleste ansøgere har i ansøgningsmaterialet forholdt sig til de politiske signaler. De politiske signaler skal ses som et politisk supplement til den fysiske planlægning for vedvarende energianlæg. Derfor har administrationen heller ikke forholdt sig til hvorvidt ansøgningerne lever op til de politiske signaler. De politiske signaler er vedlagt som bilag 31.

Administrationens umiddelbare faglige vurderinger

Med udgangspunkt i kommuneplanens retningslinjer for vindmøller og solcelleanlæg jf. Kommuneplantillæg nr. 46 samt relevant lovgivning, har administrationen foretaget en umiddelbar faglig vurdering af de indkomne ansøgninger. På grund af omfanget af ansøgninger og valg af proces, har der ikke været afsat tid til at foretage nærmere besigtigelser, vurderinger og analyser af f.eks. naboforhold, miljøforhold, landskaber, infrastruktur eller naturforhold. Nedenstående anbefalinger bygger derfor udelukkende på umiddelbare administrative vurderinger.

For hvert ansøgt projekt har administrationen udarbejdet et fakta ark med oplysninger om:

  • Fakta om størrelser og forventet produktion
  • Oplysning om hvordan ansøger forventer at strømmen udnyttes, herunder om strømmen forventes afsat til PtX eller anden sektorkobling.
  • Administrationens umiddelbare faglige vurdering
  • Eventuelle bemærkninger vedrørende lavbund

Fakta ark er vedlagt som bilag 32.

Administrationens umiddelbare faglige vurderinger er angivet på fakta arket med en farve, en tekst samt et kort, der illustrerer de umiddelbare faglige vurderinger. Et kortfattet overblik over administrationens umiddelbare faglige vurdering af projekterne findes derfor i bilag 32Hvis ansøgningen indeholder både solceller og vindmøller er der foretaget en umiddelbar faglig vurdering af hver anlægstype særskilt. Projekterne er vurderet med følgende inddeling:

  • Grøn: Projektet vurderes egnet. Det vil sige, at planlægningen for projektet i store træk forventes at kunne gennemføres i overensstemmelse med lovgivning samt kommuneplanens retningslinjer, eventuelt med små tilpasninger.
  • Gul: Projektet vurderes måske egnet: Det vil sige, at det vil kræve en nærmere faglig vurdering og eventuelle tilpasninger af projektet, hvis planlægningen skal gennemføres i overensstemmelse med lovgivning samt kommuneplanens retningslinjer.
  • Rød: Projektet vurderes ikke egnet: Det vil sige, at det er administrationens umiddelbare vurdering, at projektet konflikter med lovgivning og/eller kommuneplanens retningslinjer. Planlægning for et projekt, der vurderes ikke egnet kan eventuelt forudsætte, at det planlægges som statslig energipark (se mere nedenfor).

Statslige energiparker
Det er administrationens vurdering, at enkelte af de ansøgte projekter kun kan gennemføres, hvis de udpeges som en statsligt udpeget energipark. Det drejer sig om projekter, der vurderes ikke egnet (røde) og muligvis projekter, der vurderes måske egnet (gule). Administrationen er i løbende dialog med Plan- og Landdistriktsstyrelsen om potentialerne for statslige energiparker i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der henvises til anden sag på nærværende dagsorden vedrørende statslige energiparker.

Hvad er opgaven nu og hvordan prioriteres ansøgningerne?

Byrådet godkendte den 10. oktober 2023 princip for behandling af ansøgninger om VE-anlæg. Der har været afholdt et temamøde i Byrådet samt gennemført en bustur med besigtigelse af udvalgte ansøgte områder. Endeligt har der været afholdt et borgermøde med fokus på overordnet information og tidlig dialog.

For alle de ansøgte VE-anlæg gælder, at realisering  kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan, der udlægger områder til teknisk formål (solcelleanlæg og/eller vindmølleanlæg) samt at der udarbejdes miljøvurdering. 

Af principbeskrivelsen fremgår, at der nu skal tages stilling til, om planlægningen for de ansøgte projekter skal igangsættes eller om der skal meddeles afslag til det ansøgte. Der er lagt op til, at der også kan tages stilling til, om der bør foretages tilpasninger af det ansøgte.

Det er administrationens vurdering, at vidensniveauet for nuværende er for lille til, at Byrådet kan træffe beslutning om på hvilke konkrete arealer, der skal igangsættes en egentlig planlægning for VE-anlæg (Lokalplan mv.). Dels har der ikke været tid til grundige faglige vurderinger og dels kan senere tilpasning af ansøgningerne give mulighed for mere lokal indflydelse på projekterne.

Med baggrund heri anbefaler administrationen, at Byrådet udvælger de ansøgninger, som Byrådet dels gerne vil have belyst mere detaljeret og dels vil have bearbejdet med lokal indflydelse med henblik at arbejde frem mod, at der senere tages politisk stilling til, om planlægningen for hvert af de udvalgte områder skal igangsættes. Administrationen anbefaler dermed, at Byrådet for nuværende udvælger et antal ansøgninger, som skal betragtes som bruttoområder og som i en bearbejdningsfase tilpasses og justeres i omfang og udformning. Ved den senere politiske stillingtagen til, om planlægningen for de bearbejde projekter skal igangsættes, har Byrådet derved mulighed for at reducere det samlede omfang af arealer, som skal indgå i VE-projekter på baggrund af resultatet af bearbejdningsfasen.

Se bilag 33 med forslag til principproces.


Administrativ anbefaling og indstillinger til prioritering af ansøgninger

Administrative anbefalinger til kategorisering af ansøgninger
Med baggrund i ovenstående anbefaler administrationen, at ansøgningerne inddeles i følgende 4 kategorier samt at ansøgningerne kategoriseres som følgende. Administrationens anbefalinger til kategorisering af de ansøgte projekter fremgår også af bilag 34. Heri er også angivet anbefalinger til hektarfordeling for de projekter som kun delvist indgår i en kategori.

Kategori 1: En gruppering af ansøgninger, som:

  1. kan indgå i én større energipark indeholdende vindmøller, solceller og Power-to-X anlæg
  2. i øvrigt understøtter Byrådets målsætninger om at produktionen af vedvarende energi skal udnyttes effektivt og gerne lokalt via Power-to-X eller anden sektorkobling.

Administrationen vurderer, at følgende projekter falder under kategori 1:

  • Nr. 1 Hoven (Strøm afsættes til elnettet. Min. 50% strømsalg til lokale virksomheder)
  • Nr. 3 Tim – kun solceller (Ønsker at etablere batterilager og PtX)
  • Nr. 6 Stovstrup – kun en mindre andel (indgå i én større energipark)
  • Nr. 7 Ådum (indgå i én større energipark)
  • Nr. 8 Vejlevej (indgå i én større energipark)
  • Nr. 9 Hemmet-Sdr. Vium – kun delvist (indgå i én større energipark)
  • Nr. 11 Vennervej (indgå i én større energipark)
  • Nr. 13 Nørhede-Hjortmose (indgå i én større energipark)
  • Nr. 14 Lyngsmose (indgå i én større energipark)
  • Nr. 18 Kjelstrup (Strøm afsættes til elnettet, PtX og gerne lokalt gennem PPA’er)
  • Nr. 25 Finderup (Strøm afsættes lokalt til Arla Foods i Nr. Vium)

Kategori 2: Ansøgninger om repowering af vindmøller.

Administrationen vurderer, at følgende projekter falder under kategori 2:

  • Nr. 17 Fjaldene – kun vindmøller
  • Nr. 20 Sdr. Vium vind
  • Nr. 24 Sdr. Vium sol og vind
  • Nr. 26 Vester Barde

Ved inddragelse af solceller og eventuelt udvidelse af områderne er der ikke tale om ren repowering, men administrationen anbefaler at repowering-kategorien gøres bred nok til at kunne rumme multifunktionalitet som f.eks. solceller ved repowering-projekter.

Kategori 3: Øvrige ansøgninger, som umiddelbart vurderes egnet eller måske egnet.

Administrationen vurderer, at følgende projekter falder under kategori 3:

  • Nr. 2 Lønborg Hede
  • Nr. 3 Heimdal
  • Nr. 4 Østergårde
  • Nr. 15 Stauning Lufthavn
  • Nr. 16 Kirsebærmose – kun vindmøller
  • Nr. 21 Skuldbøl
  • Nr. 23 Velling Mærsk
  • Nr. 27 Ganer Kær

Kategori 4: Ansøgninger, som umiddelbart vurderes ikke egnet.

Administrationen vurderer, at følgende projekter falder under kategori 4:

  • Nr. 3 Tim – vindmøller
  • Nr. 6 Stovstrup – kun en større andel
  • Nr. 9 Hemmet-Sdr. Vium – kun delvist
  • Nr. 10 Tændpibe
  • Nr. 12 Hanning
  • Nr. 16 Kirsebærmose – kun solceller
  • Nr. 17 Fjaldene – kun solceller - ansøgningen om solceller er trukket tilbage
  • Nr. 19 Sdr. Bork
  • Nr. 22 Skaven

Administrative anbefalinger til den videre proces

Kategori 1: Administrationen anbefaler, at ansøgninger med kategori 1 indgår i en bearbejdningsfase og tilpasses med henblik på en senere politisk stillingtagen til, om planlægningen skal igangsættes for de tilpassede projekter.

I administrationens anbefalinger til kategori 1 indgår samlet set ca. 2300 ha solceller samt 147,6 MW vindmøller som er ansøgt til at indgå i en integreret energipark med PtX ved Stovstrup. Derudover indgår der i kategori 1 i alt 299 ha solceller samt 14 MW vindmøller fra andre ansøgere.

Derved indgår der væsentligt flere ha solceller end de ønskede 1000 ha, mens der indgår færre vindmøller end de ønskede 200 MW. Administrationen anbefaler, at kategori 1-ansøgninger til en integreret energipark indgår i en bruttopulje, som i bearbejdningsfasen samlet set reduceres til cirka 1000 ha i en senere politisk stillingtagen til, om planlægningen skal igangsættes for de tilpassede projekter. Bearbejdningsfasen kan endvidere anvendes til at vurdere potentialet for hvor mange MW vindmøller, der kan indgå i projekterne.

Kategori 2: Ansøgninger med kategori 2 anbefales behandlet løbende og prioriteres i forhold til andre lokalplaner. Projekter i denne kategori skal ligeledes bearbejdes og tilpasses inden egentlig igangsætning af planlægningen for det tilpassede projekt. Såfremt et projekt med repowering af vindmøller også indeholder solceller, behandles hele projektet samlet under kategori 2.

Kategori 3: Sagsbehandlingen af ansøgninger med kategori 3 anbefales genoptaget, når planlægningen for kategori 1 og kategori 2 projekter er ”godt i gang”. Formentlig i 2026. Administrationen anbefaler i øvrigt, at såfremt der i denne periode modtages nye ansøgninger om VE-anlæg, skal disse som udgangspunkt afvente videre behandling sammen med kategori 3-ansøgninger.

Kategori 4: Det anbefales, at der meddeles afslag til ansøgninger med kategori 4 med hjemmel i Planlovens §12, stk. 1, hvoraf det fremgår, at kommunen alene er forpligtet til at fremme planlægning inden for kommuneplanens rammer. Det prioriteres, at afslag meddeles hurtigst muligt efter at Byrådet har truffet beslutning om ovenstående.

Proces og prioritering: Administrationen anbefaler endvidere, at når Byrådet har truffet beslutning om ovenstående, udarbejder administrationen et oplæg til en mere detaljeret procesplan med anbefalinger til den videre bearbejdningsproces samt prioritering af kategori 1 og kategori 2 projekter. Administrationen anbefaler, at Økonomiudvalget bemyndiges til at træffe beslutning herom på baggrund af anbefaling fra Teknik- og miljøudvalget. Da der foreløbigt kun har været tid til umiddelbare faglige vurderinger forventer administrationen, at der i procesplanen indarbejdes tid til detaljerede faglige vurderinger, således at administrationen kan komme med kvalificerede anbefalinger forud for bearbejdning af projekterne.

Administrativ tilføjelse efter møde i Teknik- og Miljøudvalget den 20. august 2024

Med udgangspunkt i Teknik- og Miljøudvalgets indledende drøftelser og signaler til det videre arbejde fremsendes hermed forslag til ny kategorisering af de indkomne ansøgninger (I parentes er oplyst administrationens anbefaling til kategorisering). Forslag til ny kategorisering fremgår også af bilag 35. Heri er også opgjort hektarfordeling.

Forslag til ny kategorisering:

Ny kategori 1:

  • Nr. 6 Stovstrup: Ca. 400 ha i kategori 1, restareal i kategori 4 (1/4)
  • Nr. 9 Hemmet-Sdr. Vium: vindmøller og ca. 500 ha sol i kategori 1, restareal i kategori 4 (1/4)
  • Nr. 11 Vennervej (1)
  • Nr. 13 Nørhede-Hjortmose (1)

Ny kategori 2:

  • Nr. 17 Fjaldene (kun vindmøller) (2)
  • Nr. 20 Sdr. Vium vind (2)

Ny kategori 3:

  • Nr. 1 Hoven (1)
  • Nr. 3 Tim: Solceller (1)
  • Nr. 4 Heimdal (3)
  • Nr. 5 Østergårde (3)
  • Nr. 7 Ådum (1)
  • Nr. 8 Vejlevej (1)
  • Nr. 15 Stauning Lufthavn (3)
  • Nr. 16 Kirsebærmose: Vindmøller (3)
  • Nr. 16 Kirsebærmose: Solceller (4)
  • Nr. 18 Kjelstrup (1)
  • Nr. 23 Velling Mærsk (3)
  • Nr. 27 Ganer Kær (3)
  • Nr. 26 Vester Barde: vindmøller (2)

Ny kategori 4:

  • Nr. 2 Lønborg Hede: (3)
  • Nr. 3 Tim: vindmøller (4)
  • Nr. 10 Tændpibe (4)
  • Nr. 12 Hanning (4)
  • Nr. 14 Lyngsmose(1)
  • Nr. 19 Sdr. Bork (4)
  • Nr. 21 Skuldbøl (3)
  • Nr. 22 Skaven (4)
  • Nr. 24 Sdr. Vium sol og vind (2)
  • Nr. 25 Finderup (1)
  • Nr. 26 Vester Barde (2)

I sagsfremstillingen under overskriften ”Administrative anbefalinger til den videre proces” har administrationen anbefalet, at når Byrådet har truffet beslutning, udarbejder administrationen en mere detaljeret procesplan med anbefalinger til den videre bearbejdningsproces samt prioritering af kategori 1 og kategori 2 projekter. Administrationen vurderer, at der ikke er behov for denne mere detaljeret procesplan med yderligere prioritering, hvis antallet af kategori 1 ansøgninger reduceres ned fra 11 til ca. 5 projekter.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Lov om fremme af vedvarende energianlæg
Lov om statsligt udpegede energiparker

Økonomi

Som følge af ”lov om fremme af vedvarende energi” er opstillerne af vedvarende energianlæg pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet MW til den kommune, hvori der opstilles VE-anlæg. Beløbet er 125.000 kroner pr. MW for solcelleanlæg og 313.000 pr. MW for landvindmøller.

Effektvurdering

Realiseringen af solcelleanlæg og vindmøller understøtter kommunens Klimaplan A for CO2-neutralitet og klimarobusthed. Herunder understøtter kommuneplanens retningslinjer særligt Klimaplans A's målsætninger for dels vedvarende energi med sigte på at skabe værdi for klimaet, borgerne og virksomhederne samt dels økonomisk-, klima- og miljømæssig bæredygtig fødevareproduktion, landbrug og arealanvendelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at beslutte at følge administrationens anbefalinger, som indgår i sagsfremstillingen under overskrifterne:

  1. Administrative anbefalinger til kategorisering af ansøgninger
  2. Administrative anbefalinger til den videre proces


Beslutning - Teknik- og Miljøudvalget 20. august 2024

Teknik- og Miljøudvalget tog en indledende drøftelse og afgav signaler til det videre arbejde. Sagen forelægges udvalget igen.

Ole Nyholm Knudsen og Rita Byskov rejste spørgsmålet om egen habilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at hverken Ole Nyholm Knudsen eller Rita Byskov var inhabile.

 

Indstilling til Teknik- og Miljøudvalget den 10. september 2024

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at beslutte:

  1. At ansøgningerne inddeles i 4 kategorier som beskrevet i sagsfremstillingen under overskriften ”Administrative anbefalinger til kategorisering af ansøgninger”
  2. Hvordan den enkelte ansøgning skal kategoriseres
  3. At administrationens anbefalinger i sagsfremstillingen under overskriften Administrative anbefalinger til den videre proces” godkendes med den ændring, at der ikke er behov for yderligere prioritering blandt ansøgninger, såfremt antallet af kategori 1 ansøgninger reduceres til ca. 5 projekter.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt for så vidt angår indstillingens punkt 1 og punkt 3 med den tilføjelse, at man gerne ser, at sagsbehandlingen af ansøgninger i kategori 3 genoptages inden sommerferien 2025.

Et flertal i udvalget anbefaler endvidere forslaget til ny kategorisering godkendt under den forudsætning, at der etableres et PtX-anlæg. 

Niels Rasmussen og Jørgen Byskov kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.   

 



Kopier link til punktet  -   Print

8: Mulige statslige energiparker i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 23-021931

Sagsfremstilling

Bemærk, at administrationen med udgangspunkt i Teknik- og Miljøudvalgets indledende drøftelser og signaler til det videre arbejde på møde den 20. august 2024 har tilføjet nyt til sagen under overskriften - Administrativ tilføjelse efter møde i Teknik- og Miljøudvalget den 20. august 2024.

Formålet med dagsordenen er, at Byrådet tager stilling til eventuel tilbagemelding vedrørende nye indmeldte arealer til statslige energiparker i kommunen.

Baggrund
Ringkøbing-Skjern Kommune har den 16. januar 2024 taget stilling til, hvorvidt kommunen ønsker, at et areal ved Tændpibe kommer til at indgå som en statslig energipark. Byrådet besluttede at meddele til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, at Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at følge den proces, som byrådet allerede har igangsat for behandling af ansøgninger om vedvarende energianlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har siden indkaldt og modtaget nye forslag til potentielle statslige energiparker. Styrelsen ønsker påny kommunens stillingtagen til konkrete arealer, som er indmeldt af en privat aktør. Det drejer sig om:

  • Dels et areal bestående af PtX anlæg ved Stovstrup samt et antal arealer med solceller og vindmøller flere steder i kommunen som en del af Megaton-projektet. I alt 3392 ha. (id 547)
  • Dels et areal til vindmøller i Skjern Enge, som overvejende matcher et areal i kommuneplanen, der er identificeret som muligt område til store testvindmøller (id 548)

Se vedlagte bilag.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen ønsker en tilbagemelding i forhold til de nye indmeldte arealer, men har tilkendegivet, at Ringkøbing-Skjern Kommune kan vente med at give en tilbagemelding, indtil kommunen har afklaret, hvorvidt kommunen ønsker, at der skal arbejdes videre frem mod en planlægning for de indmeldte arealer.

Lovens krav til en statslig energipark er, at parken forventes at kunne rumme en årlig energiproduktion på mindst 100 Gwh fra sol- og/eller vindanlæg. Ministeren for byer og landdistrikter kan uanset kravet på 100 Gwh udpege et areal som energipark med henblik på at forbedre mulighederne for etablering af tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker.

Administrativ anbefaling
Der henvises til anden sag på nærværende dagsorden, hvor Byrådet prioriterer indkomne ansøgninger om VE-anlæg i kommunen med ansøgningsfrist 1. maj 2024. Heraf fremgår, at det er administrationens vurdering, at enkelte af de ansøgte projekter kun kan gennemføres, hvis de udpeges som en statsligt udpeget energipark. Det drejer sig om projekter, der vurderes ikke egnet (røde) og muligvis projekter, der vurderes måske egnet (gule).

Administrationen lægger op til, at udvalgte ansøgninger skal indgå i en bearbejdningsfase, hvor projekterne tilpasses med henblik på en senere politisk beslutning om igangsætning af planlægning. Når byrådet til den tid tager stilling til de bearbejdede projekter, kan byrådet samtidigt tage stilling til, om dette skal ske som statslige energiparker. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har anbefalet, at kommunen er konkret i forhold til hvilke områder, kommunen påtænker at planlægge for og dermed afventer en eventuel bearbejdning og indsnævring af områderne, før der gives en tilbagemelding.

Med baggrund heri anbefaler administrationen, at Ringkøbing-Skjern Kommune for nuværende orienterer Plan- og Landdistriktsstyrelsen om byrådets beslutninger om prioritering af de enkelte VE-ansøgninger, samt oplyser, at byrådet senere vil afklare et eventuelt ønske om at få udpeget statslige energiparker i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det kan tilføjes, at Byrådet har en forventning om, at det indmeldte areal ved Stovstrup samt eventuelle andre ansøgninger, som kommer til at indgå i en integreret energipark, ønskes udpeget som statslig energipark på et senere tidspunkt i en reduceret størrelse.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har præciseret, at arealer til den samme statslige energipark skal ligge i umiddelbar nærhed af hinanden. Det forventes derfor, at et PtX-anlæg i Stovstrup alene kan realiseres som statslig energipark, hvis det understøttes af et solcelleanlæg ved Stovstrup. Det vil kræve et solcelleanlæg ved Stovstrup på mindst 135 ha for at opfylde 100 Gwh-kravet. Administrationen har i en anden sag på dagsordenen anbefalet at gå videre med en solcelleansøgning ved Stovstrup på ca. 200 ha.

I ansøgningsrunden 1. maj er der ikke indkommet en ansøgning om vindmøller i Skjern Enge. Administrationen anbefaler derfor, at Ringkøbing-Skjern Kommune meddeler Plan- og Landdistriktsstyrelsen, at kommunen ikke ønsker at området udlægges som statslig energipark. Plan- og Landdistriktsstyrelsen anmodes derfor om at lukke denne sag med nr. id 548.

Administrativ tilføjelse efter mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 20. august 2024

På baggrund af drøftelserne i Teknik- og Miljøudvalget den 20. august 2024 anbefaler administrationen, at meddele Plan- og Landdistriktsstyrelsen, at det indmeldte areal ved Stovstrup ønskes udpeget som statslig energipark. Det kommunalt indmeldte areal anbefales at bestå af PtX-anlæg ved Stoustrup og solcelleprojektet i samme område. Dermed lægger administrationen op til at udpege en delmængde af det statsligt ansøgte projekt med Id 547, hvor der foruden Stoustrup også indgår arealer ved Hemmet-Sønder Vium, Vejlevej, Hanning og Ganer Kær/Knudgårde.

En indmelding af PtX og solceller ved Stoustrup som statslig energipark vil desuden være godt i tråd med det igangværende statslige arbejde med at etablere national brintinfrastruktur og udbygning med havvind. I kommunens klimapolitik er der fokus på lokal værdiskabelse ved produktion af vedvarende energi, hvilket for eksempel kan handle om tiltrækning af virksomheder baseret på veludbygget brintinfrastruktur i kommunen.

Endvidere anbefaler administrationen, at pointere over for Plan- og Landdistriktsstyrelsen, at Stovstrup-arealet (Ptx- og solcelleanlæg) ønskes reduceret yderligere forud for afgrænsningen af den statslige energipark i området med henblik på at vurdere natur-, miljø- og landskabsforhold, kabeltracéer til transformerstationen med mere.

Administrationen har i en anden sag på dagsordenen anbefalet at gå videre med en solcelleansøgning ved Stovstrup, dog reduceret til ca. 200 ha. Dermed kan Stovstrup opfylde kravene til en integreret statslig energipark med PtX-anlæg og strømproduktion fra solceller.

I forhold til arealet med Id 548 Skjern Enge vil administration påpege, at arealet i dag er udlagt som vindmølle-testområde i kommuneplanen. Uanset om kommunen indmelder eller ikke indmelder arealet som ønsket til statslig energipark, så ændres der med dette dagsordenspunkt ikke på den status, som området har i kommuneplanen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om statsligt udpegede energiparker, lov nr. 614 bekendtgjort den 11. juni 2024 

Lov om statsligt udpegede energiparker giver bedre vilkår for etablering af energiparker på land med vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse.

Med loven er det muligt at prioritere opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg, herunder PtX i forhold til andre interesser. Loven giver videre adgang til efter en konkret vurdering at dispensere fra visse beskyttelseshensyn i bl.a. naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven med henblik på realisering af en udpeget energipark. Loven giver også bedre muligheder for planlægning af vedvarende energi m.v. i kystnærhedszonen.

En statslig energipark kan bestå af flere arealer i kortere afstand fra hinanden. Der kan være tale om solceller og/eller vindmøller samt evt. andre anlæg, f.eks. et power-to-x anlæg. En statslig energipark skal som minimum præstere en energiproduktion på 100 GwH årligt. Et solcelleanlæg på 120-135 hektar producerer ca. 100 GwH årligt.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

En statslig udpegning som energipark kan understøtte kommunens udmøntning af Klimaplan A og ambitionen om CO2-neutralitet i 2050.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet:

  • at orientere Plan- og Landdistriktsstyrelsen om Byrådets beslutninger om prioritering af de enkelte VE-ansøgninger, samt oplyser, at kommunen senere vil afklare et eventuelt ønske om at få udpeget statslige energiparker i Ringkøbing-Skjern Kommune.
  • at Byrådet tilkendegiver, at der er en forventning om, at det indmeldte areal ved Stovstrup samt eventuelle andre ansøgninger, som kommer til at indgå i en integreret energipark, ønskes udpeget som statslig energipark på et senere tidspunkt i en reduceret størrelse.
  • at kommunen ikke ønsker at arealet ved Skjern Enge (Id 548) udlægges som statslig energipark.


Beslutning - Teknik- og Miljøudvalget 20. august 2024
Teknik- og Miljøudvalget besluttede at udsætte sagen under henvisning til beslutningen i dagsordenen punkt 3.

 

Indstilling til Teknik- og Miljøudvalget den 10. september 2024

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at kommunen orienterer Plan- og Landdistriktsstyrelsen om:

  • at Byrådet tilkendegiver, at det indmeldte areal ved Stovstrup (delmængde af Id 547: Ptx- og solcelleanlæg ved Stoustrup) ønskes udpeget som en integreret statslig energipark, men i en reduceret størrelse.
  • at kommunen på nuværende tidspunkt ikke ønsker arealet ved Skjern Enge (Id 548) udpeget som statslig energipark
  • at kommunen senere vil beslutte evt. indmelding af yderligere områder som statslig energipark, hvis behovet opstår.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med præcisering af den reducerede størrelse (200-400 hektar) i indstillingens dot 1.







Kopier link til punktet  -   Print

9: Foroffentlighedsfase for plangrundlag for udvidelse af Vestjysk Biogas, Arnborgvej 23A, Skjern

Sagsnr: 23-000488

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenen er en godkendelse af svar på bemærkninger fra foroffentlighedsfasen samt godkendelse af, at planlægningen fortsættes med udarbejdelse af planforslag og miljøvurderinger.


Oversigtskort med projektområde markeret med rød. Lokalplanområdet er placeret ca. midt mellem byerne Skjern og Borris.

Økonomiudvalget besluttede den 11. juni 2024 at igangsætte planlægningen for udvidelse af Vestjysk Biogas på Arnborgvej 23A, Skjern. Planprocessen blev igangsat med indkaldelse af bemærkninger, idéer og forslag samt input til miljøvurderingen i perioden fra den 17. juni til 5. august 2024, herunder har der også været afholdt et åbent borgermøde den 26. juni 2024.

Resultat fra foroffentlighedsfasen

Der er i foroffentlighedsfasen indsendt bemærkninger fra myndigheder og foreninger.

Bemærkningerne omhandler blandet andet:

  • Håndtering i forhold til placering af brandhaner
  • Ledningsanlæg
  • Lækagerisiko
  • Klimabelastning
  • Næringsstofbelastning
  • Afskærmende beplantning

De indkomne bemærkninger kan ses i bilag 1, mens notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag 2.

Ingen myndigheder gør indsigelser mod biogasprojektet.

Håndtering af bemærkninger fra høringen

Administrationer tager dialog med Brand og Redning og Ringkøbing-Skjern Forsyning angående håndtering af brandslukning og brandhaner. Dette vil indgå i den videre planlægning.

Der vil i miljøvurderingen af planerne og miljøkonsekvensvurdering af projektet indgå en redegørelse af projektets forhold til ledningsanlæg i nærheden af projektområdet. Planlægningen ligger ca. 360 meter fra 150 kV luftledningsforbindelsen Stovstrup-Videbæk og ca. 450 meter fra den kommende 400 kV luftledningsforbindelse Stovstrup-Idomlund.

Forhold omkring lækagerisiko, klimabelastning og næringsstofbelastning vil blive beskrevet og vurderet i miljørapporten.

Vurdering i forhold til den afskærmende beplantning vil blive håndteret i det videre arbejde med planerne og miljøvurderingen. Der vil i forbindelse med miljøvurderingen blive udarbejdet visualiseringer, som viser de nuværende og fremtidige forhold, for at kunne vurdere omfanget af den afskærmende beplantning både i forhold til udstrækning og højde med videre.

Øvrige ændringer af projektet

Ansøger har gjort opmærksom på, at anlægget vil gøre brug af den nuværende pumpeledning til gylle, hvor det er hensigtsmæssigt. Der er mulighed for at tilkoble flere leverandører på pumpeledningen. Der vil i miljøvurderingen blive vurderet på de trafikale påvirkninger i forhold til, hvis leverandørerne ikke tilkobles ledningssytemet. Det er administrationens vurdering, at udvidelse af pumpesystemet er en mindre projekttilpasning og dermed ikke giver anledning til supplerende foroffentlig høring.

Administrationens gennemgang af sagen samt indkomne bemærkninger har i øvrigt givet anledning til, at administrationen anbefaler, at projektet bearbejdes i forbindelse med undersøgelse af de trafikale forhold. Det vil i den videre proces bliver undersøgt, om der skal ske udvidelse af vejanlæg i forbindelse med projektet (forlængelse af højresvingsbane på Arnborgvej), og om dette vejudlæg skal indgå i lokalplanområdets afgrænsning.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Lov om miljøbeskyttelse

Risikobekendtgørelsen

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Realisering af planen vil understøtte Ringkøbing-Skjern Kommunes klimapolitik. Klimapolitikken siger, at vi skal være 100 % CO2-neutrale i 2050 og i 2030 have reduceret vores samlede udledning med 70 % i forhold til perioden 1990-2030. Afgasning af husdyrgødning medfører store CO2-reduktioner i landbruget og en øget udnyttelse af husdyrgødningen. Afgasningen af biomasser sker uden tab af
næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium, og derved sker der ikke tab af næringsstoffer, som bl.a. fosfor der er en knap ressource.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at:

  1. Planlægningen for udvidelse af Vestjysk Biogas fortsættes.
  2. Notat med behandling af indkomne bemærkninger godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Ole Nyholm Knudsen deltog ikke i behandlingen af sagen.


Fraværende
  • Ole Nyholm Knudsen (Inhabil)

Kopier link til punktet  -   Print

10: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

  • Projekt i Tarm - byforskønnelsespuljen
  • Plan giver en kort status på, hvordan administrationen har arbejdet med at søge at udbedre ikke retvisende ejendomsvurderinger baseret på kommuneplanen og lokalplaner.

  • Plan giver desuden en kort redegørelse for historikken bag en henvendelse til udvalget vedrørende Ådraget, Spjald.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

  • Midlertidige tilladelser til fodgængerfelter i Hvide Sande 
  • Gravearbejde på Lodbergsvej i Søndervig
  • Henvendelser om udfordringer med nedbør i Videbæk
  • Henvendelse om forurening i Hvide Sande
  • Status vedrørende kystsikring










Kopier link til punktet  -   Print

11: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing