Referat: 28. maj 2024 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: FagMED´s høringssvar budgetforslag 2025

Sagsnr: 24-011946

FagMED for Land, By og Kultur har i forbindelse med budgetforslagene til budget 2025 afgivet høringssvar. Formanden for FagMED vil orientere udvalget om det afgivne forslag.

Administrationen fremsender sagen til orientering.

• Høringssvar fra FagMED LBK - TMU

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetforslag 2025-2028, Teknik- og Miljøudvalget

Sagsnr: 23-022111

Administrationen har på baggrund af udvalgets tilbagemelding fra mødet i april måned udarbejdet endelige budgetskemaer over nye driftsmæssige tiltag samt anlægsforslag til udvalgets endelige prioritering til budgetkonferencen.

Der er udarbejdet skemaer for følgende nye tiltag:

1. Kystsikring - forhøjelse af betaling
2. Kunstværker - renovering
3. Afledt drift af naturstier
4. Afledt drift cykelstier
5. Afledt drift nye kommuneveje rute 15
6. Budgetregulering vinterdrift

Der er udearbejdet skema for følgende nye anlægsforslag:

1. Skovrejsningsprojekt Ringkøbing
2. Havneanlæg -  budgetforøgelse
3. Opdatering af trafiksimulering for Søndervig
4. Klimaprojekt Nyhavn, Søndervig
5. Rute 15 tunnel Nygade, Videbæk
6. Rute 15 tunnel Timringvej, Barde
7. Containerplads til strandaffald, Hvide Sande materielgård
8. Ny cykelsti fra No til Røgind

 Forslagene ønskes drøftet med henblik på endelig prioritering.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknisk- og Miljøudvalget prioriterer budgetforslagene.

• Nye driftsforslag 2025-2028 TMU
• Anlægsforslag 2025-2028 TMU - endelig

Teknik- og Miljøudvalget prioriterede budgetforslagene.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Budgetopfølgning pr. 30. april 2024, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 23-022644

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 30. april 2024 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2023 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et det forventede regnskab svarer til det afsatte budget. Det forventede resultat er dermed uændret i forhold til sidste budgetopfølgning.

Budgetopfølgningen fordeler sig således:

Natur, Land og Vand:
Der forventes et samlet merforbrug på 2 mio. kr. De 1,2 mio. kr. er en godkendt finansiering af sommerhussager i 2024 og 0,8 mio. kr. er merudgifter til Naturstyrelsen i forbindelse med betaling til kystsikring.

Merudgiften i 2024 finansieres af overførte midler på området.

Trafik og Vej:
Der forventes et samlet mindre forbrug på i alt 2 mio. kr.:

• Vejplanlægning og vejvedligeholdelse: Det samlede budget forventes overholdt.
• Vejbelysning: Der har de seneste år været et mindre forbrug på området og holder udgiftsniveauet sig som tidligere år, vil der i 2024 være et mindre forbrug på 2 mio. kr.
• Belægning: Budgettet forventes overholdt.
• Vintervedligeholdelse: Der forventes fortsat et merforbrug på området på 2 mio. kr. pt. Der er overført 3 mio. kr. fra 2023 til at imødekomme den forventede merforbrug
• Kollektiv Trafik: Jf. 1. opfølgning fra Midttrafik forventes budgettet at holde.
• Vej og Park - Drift: Området forventes at gå i 0.

Brugerfinansieret område:
Det brugerfinansierede område der består af Dagrenovation, Indsamling af genanvendelige materialer og Genbrug. Der forventes et samlet mindre forbrug på 2 mio. kr., som er på den nye indsamlingsløsning, hvilket falder i tråd med, at der i taksterne for 2024 er indarbejdet forudsætning om en en forhøjet indtægt, som skal dække den investering der er foretaget i løsningen.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 30. april 2024 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Landzonetilladelse af teltoverdækning af eksisterende gyllebeholder

Sagsnr: 24-007932

Ringkøbing-Skjern kommune har modtaget en anmeldelse om teltoverdækning af en eksisterende gyllebeholder på ejendommen Blåkildevej 8, 6880 Tarm.

Gyllebeholderener 4 meter høj, hvoraf ca. 2 meter er under terræn. Teltoverdækningen er oplyst til at blive 6,02 meter. Samlede højde på gyllebeholderen med teltoverdækningen bliver ca. 8,02 meter til den øverste spids af teltet. Teltoverdækningen vil have farven almindelig grå.

Det er vurderet, at den ansøgte teltoverdækning er erhvervsmæssigt nødvendig for driften af ejendommens landbrugsarealer. En teltoverdækning minimere mængden af regnvand i tanken, nedsætte ammoniakfordampningen og kan erstatte kravet om flydelag.

Blåkildevej 8 er en landbrugsnoteret ejendom uden husdyrproduktion. På ejendommen er der to maskinhuse og en gyllebeholder, samt et jordtillæggende på ca. 76 ha i området. Bygningerne har tidligere været en del af landbrugsejendommen på Blåkildevej 4, men gyllebeholderen og de to maskinhuse, samt jord er udmatrikuleret i en selvstændig ejendom.  

Afstanden fra gyllebeholderen til de nærmeste bygninger på naboejendommen, som er tidligere staldbygninger, er 16 meter. De omkring liggende bygninger har en tilsvarende højde, som gyllebeholderen med telt. Farven på teltoverdækning bliver almindelig grå, og vil passe ind i den samlede bygningsmasse. Rundt om maskinhuset er der beplantning, og der er beplantning i form af læhegn i forbindelse med ejendommens marker, som virker afskærmende i forhold til det omkringliggende landskab.

Der er 77 meter til selve stuehuset på naboejendommen. Der er delvis udsyn til gyllebeholderen fra stuehuset mellem de tidligere staldbygninger og en anden bygning. På sydsiden af gyllebeholderen er der afskærmende beplantning, så udsigten til gyllebeholderen fra stuehuset begrænses.

Det er vurderet, at teltoverdækningen af den eksisterende gyllebeholder på Blåkildevej 8, Tarm ikke vil virke dominerende eller skæmme landskabet. Derudover vil den eksisterende beplantning på sydsiden af gyllebeholderen have en afskærmende effekt i forhold til naboen.

Af hensyn til nærmeste nabo stilles der vilkår til, at beplantningen på sydsiden af gyllebeholderen skal bevares og vedligeholdes, så beplantningen har en afskærmende effekt.

I forbindelse med sagsbehandlingen har et udkast været i høring hos nærmeste nabo på Blåkildevej 4, Tarm. 

Naboerne på Blåkildevej 4 har indsendt bemærkninger til udkastet. Naboerne mener, at hensynet til dem skal vægtes højere, og at der bør gives afslag på ansøgningen om at montere teltoverdækning på gyllebeholderen, da den ligger i direkte linje fra deres køkken-alrum og at den afskærmende beplantning ikke vil være tilstrækkelig til at afskærme udsynet til teltoverdækningen. 

Ansøger er blevet forelagt naboernes bemærkninger og har redegjort for, hvorfor de ønsker at sætte teltoverdækning på gyllebeholderen på Blåkildevej 8, Tarm.

Planlovens §35 stk. 1

Ingen bemærkninger

Montering af teltoverdækning på gyllebeholdere understøtter kommunens klimapolitik om reduceret transport og et mere miljø- og klimamæssigt bæredygtigt landbrug.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles landzonetilladelse til den ansøgte teltoverdækning med de vilkår, der er angivet i udkastet til landzonetilladelsen

• Bilag 1 - Oversigtskort
• Bilag 2 - Skråfoto
• Bilag 3 - UDKAST - Tilladelse til overdækning af gyllebeholder, Blåkildevej 8, 6880 Tarm
• Bilag 4 - Bemærkninger fra naboerne
• Bilag 5 - Bemærkninger fra ansøger

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling med den tilføjelse, at der skal beplantes hele vejen rundt om gylletanken.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Endelig godkendelse af Natura 2000-handleplaner 2022-2027

Sagsnr: 23-017684

Kommunen skal udarbejde og vedtage nye Natura 2000-handleplaner for 3. planperiode fra 2022-2027. Planerne omfatter de 9 Natura 2000-områder, der helt eller delvist ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ifølge Miljømålslovens § 46 a, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen sikre gennemførelse af en vedtaget handleplan. Kommunalbestyrelsen er dermed forpligtet til at gennemføre Natura 2000-planen så vidt muligt gennem indgåelse af frivillige lodsejeraftaler. 

Den 3. juli 2023 blev de statslige Natura 2000-planer for 3. planperiode offentliggjort. Fra denne dato har kommunerne 6 måneder til at udarbejde og offentliggøre udkast til handleplanerne.

Administrationen har udarbejdet udkast til handleplaner i samarbejde med de nabokommuner, som vi deler Natura 2000-områder med.

Ringkøbing-Skjern Kommune har andel i 9 Natura 2000-områder, hvoraf Ringkøbing-Skjern Kommune er tovholder for udarbejdelse af handleplanerne for 6 områder: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord, Kimmelkær Landkanal, Lønborg Hede, Borris Hede samt Husby Sø og Nørre Sø. Tovholdere for planerne for Husby Klit, Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede samt Skjern Å er henholdsvis Holstebro Kommune og Herning Kommune.

Handleplanerne er opbygget på samme måde og indeholder følgende tre elementer:

1. En oversigt over hvilke indsatser, der er gjort i området siden vedtagelsen af handleplanen for 2. planperiode
2. En opgørelse over behovet for indsats i planperiode, samt fordeling mellem de aktører, der findes i området.
3. En plan for de initiativer, kommunen forventer at tage, samt en plan for inddragelse af interessenter.

Udkastene til handleplaner er sendt i 8 ugers høring fra den 3. januar 2024 til den 28. februar 2024 og skal endeligt vedtages inden den 3. juli 2024.

Kommunen har gennemgået de indsendte bemærkninger og udarbejdet høringssvar i såkaldte hvidbøger, der er vedlagt som bilag til dette dagsordenpunkt.

Hvor de indsendte bemærkninger har givet anledning til behov for tilretning af forslaget til Natura 2000-handleplanerne, er dette sket. På samme måde er statslige indsigelser til forslaget til Natura 2000-handleplanerne indarbejdet i de endelige Natura 2000-handleplaner, som efter politisk godkendelse offentliggøres senest den 3. juli 2024.  

For de statsejede arealer i Natura 2000-områderne udarbejder Naturstyrelsen/Forsvaret selv forvaltningsplaner for områderne. Et resume af disse planer er tilføjet som bilag til de respektive Natura 2000-handleplaner, der også er vedlagt som bilag til dette dagsordenpunkt.

Miljømålsloven.

Projekternes finansieres via statslige midler herunder landdistriktsmidler og forskellige puljer. Mindre projekter på de kommunale arealer vil kunne finansieres inden for de eksisterende plejemidler.

Natura 2000-handleplanerne beskriver indsatser for Ringkøbing-Skjern Kommunes drift og pleje af Natura 2000-områderne i perioden 2022-27.

Indsatserne medvirker til opnåelse af målsætning 1 i kommunens Natur- og ressourcepolitik 2023-26:

1. Vi vil beskytte naturen og udvikle den biologiske mangfoldighed.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at Natura 2000-handleplanerne vedtages endeligt

• Bilag 1. Resumé af indsatser i Ringkøbing-Skjern Kommune
• Bilag 2. Oversigtskort over Natura 2000-områder i RKSK
• Bilag 3. Natura 2000-handleplan 2022-2027 - Kimmelkær Landkanal
• Bilag 4. Natura 2000-handleplan 2022-2027 - Heder og Klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede
• Bilag 5. Natura 2000-handleplan 2022-2027 - Borris Hede
• Bilag 6 - Natura 2000-handleplan 2022-2027 - Lønborg Hede
• Bilag 7. Natura 2000-handleplan 2022-2027 - Husby Klit
• Bilag 8. Natura 2000-handleplan 2022-2027 - Husby Sø og Nørresø
• Bilag 9 - Natura 2000-handleplan - Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen
• Bilag 10. Natura 2000-handleplan 2022–2027 - Skjern Å
• Bilag 11. Natura 2000-handleplan 2022-2027 - Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord
• Bilag 12. Hvidbog til Kimmelkær Landkanal
• Bilag 13. Hvidbog til Heder og Klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede
• Bilag 14. Hvidbog til Borris Hede
• Bilag 15 - Hvidbog N73 Lønborg Hede
• Bilag 16. Hvidbog til Husby Klit
• Bilag 17. Hvidbog til Husby Sø og Nørresø
• Bilag 18 - Hvidbog N69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen
• Bilag 19. Hvidbog til Skjern Å
• Bilag 20. Hvidbog til Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord
• Bilag 21. Samlede høringssvar til Natura 2000-handleplaner i RKSK

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Forsat brug af eksisterende anlæg på tvangslukkede minkfarme

Sagsnr: 24-009416

Teknik- og Miljøudvalget skal i denne sag tage stilling til følgende:

• Ansøgning om bibeholdelse af to gylletanke, et maskinhus og en halmlade i forbindelse med nedlukning af minkproduktion på ejendommen Nr. Lydumvej 11a, 6893 Hemmet.

• General drøftelse af stillingtagen til eksisterende anlæg på tvangslukkede minkfarme og administrationens fremadrettet praksis og bemyndigelse.

Herunder drøftelse af to konkrete forespørgselssager.

Sagerne skal behandles i henhold til landzonebestemmelserne, der har til formål at hindre spredt bebyggelse i det åbne land, beskytte jordbrugsmæssige og landskabelige værdier samt sikre, at de offentlige investeringer i for eksempel infrastruktur og service udnyttes bedst muligt

Ansøgning:

Ejeren af minkfarmen på ejendommen Nr. Lydumvej 11A, 6893 Hemmet ønsker at bibeholde to gyllebeholdere, et maskinhus samt en lade-bygning på minkfarmen, i forbindelse med erstatning for nedlukning af farmen. Ejer oplyser, at alle øvrige driftsbygninger vil blive fjernet, og arealet tilbageføres til marker.

Ansøger oplyser, at gyllebeholderne, laden og maskinhuset skal anvendes til landbrugsdrift, når minkfarmen er fjernet.

Det fremgår af ansøgningen, at der drives markbrug med 31 ha omdriftsarealer, og at der fremadrettet vil blive drevet 6 ha mere, når minkfarmen bliver fjernet.

Ovenstående markarealerne tilhører ejendommene Nr. Lydumvej 11a, Mærskhusvej 6, 6830 Nørre Nebel, hvor der ikke er brugbare driftsbygninger samt nogle forskellige bygningsløse ejendomme.

Ansøger ønsker at bibeholde maskinhuset og laden, idet de skal anvendes i forbindelse med markbruget til maskiner og opbevaring af afgrøder med mere, og oplyser, at såfremt laden og maskinhuset skal fjernes, vil det være nødvendigt at bygge tilsvarende opbevaringsplads et andet sted.

Det oplyses, at i gyllebeholderne opbevares gylle til gødskning af markerne. Den samlede kapacitet er 6000 m³ gylle i alt, hvilket er mere end den gylle, der skal bruges på de marker, ejer driver.

Ansøger oplyser, at der er mangel på opbevaringskapacitet til gylle i området, og den overskydende kapacitet i gyllebeholderne vil kunne forpagtes ud til andre landmænd. På den måde bliver det ikke nødvendigt at opføre så mange nye gyllebeholdere i området.

Ansøger har indsendt kopi af aftale indgået med naboen om leje af gylletankene.

Administrationens bemærkninger til ansøgningen:
 
Minkfarmen på Nr. Lydumvej 11a ligger på en ikke landbrugsnoteret ejendom, og derudover er der ikke beboelse på ejendommen.

I forbindelsen med udstykningssagen fra 2003 er der tinglyst en deklaration om, at ”når anvendelse til minkfarm ophører, skal minkbure og minkhaller og andre faste anlæg, der alene har indgået i minkfarmdriften, fjernes. Arealet skal geninddrages til jordbrugsmæssig drift og være afhændet til sammenlægning med en landbrugsejendom i overensstemmelse med reglerne i § 13 i landbrugsloven senest l år efter, at anvendelsen til minkfarm er ophørt.”

Det ansøgte vil således kræve en tilladelse efter Planloven/landzonereglerne, hvis gyllebeholde og bygninger skal bruges igen efter nedlæggelse af minkfarmen.

Som udgangspunkt er byggeri, der er erhvervsmæssig nødvendig for den pågældende ejendom eller landbrugsbedrift undtaget af landzonetilladelse. Det kræver dog tilladelse til bygningernes udformning og beliggenhed såfremt bygninger opføres uden tilknytning til ejendommen hidtidige anlæg efter planlovens §36, stk. 2.

Da beholderne ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for den pågældende ejendom, kræver det ansøgte en landzonetilladelse efter planlovens §35, stk. 1.

Gyllebeholdere:

Ansøger vil fremover have 37 ha i omdrift, fordelt på 6 forskellige ejendomme. Dette vil kræve en lagerkapacitet til gyllen på ca. 1400 m³. De to gyllebeholdere er på henholdsvis 2000 m³ og 4000 m³, og lagerkapaciteten overstiger således langt over det ansøger har brug for.

Omdriftsarealerne er fordelt på følgende ejendomme: 15 ha tilhørende Nr. Lydumvej 11a, 7,2 ha til nærliggende ejendom og 5,3 ha til Mærkshusvej 6. Resten består af mindre jordstykke med spredt beliggenhed i nærheden af Ringkøbing Fjord og Gødel Kanal.

Det er administrations vurdering, at på grund af udbringningsarealerne størrelse og spredning, vil der ikke være behov for en opbevaringskapacitet af den ansøgte størrelse, og at størrelsen af jordtilliggende ikke kan berette til, at der kan opnås en landzonetilladelse til det ansøgte.

Maskinhus/halmlade:

Ejendommen Nr. Lydumvej 11a, 6893 Hemmet bliver lagt ind under ejendommen Mærskhusvej 6, 6830 Nørre Nebel. Derved bliver der ca. 4,9 km i luftlinje fra ejendommens eksisterende bygningsmasse til maskinhuset og laden, der ønskes bibeholdt. Derudover er der en indbyrdes afstand mellem maskinhuset og laden på ca. 250 meter.

Som udgangspunkt er bygninger, der opføres til ejendommens avl- og drift undtagen af landzonetilladelse. Idet maskinhuset og laden ikke ligger i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse på ejendommen (den fremtidige ejendom) kræver det landzonetilladelse i forhold til  udformning og beliggenhed.

Landzoneadministrationen skal hindre spredt bebyggelse i det åbne land, beskytte jordbrugsmæssige og landskabelige værdier samt sikre, at de offentlige investeringer i for eksempel infrastruktur og service udnyttes bedst muligt.

Derfor er der også i forbindelse med etablering af minkfarme, i den tinglyste deklaration, været stillet krav om ”at når anvendelse til minkfarm ophører, skal minkbure og minkhaller og andre faste anlæg, der alene har indgået i minkfarmdriften, fjernes. ”, dette er netop for at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er administrations vurdering, at det ansøgte er i strid med landzonebestemmelsernes formål om at friholde landzonen for spredt og unødvendig bebyggelse i det åbne land. På baggrund af afstanden mellem ejendommen primære bygningsmasse og det ansøgte maskinhus og laden, men også den indbyrdes afstand maskinhuset og laden imellem.

Derudover kan denne sag skabe præcedensvirkning for fremtidige lignende sager i forhold til bibeholdelse af anlæg på tidligere minkfarme.

To andre konkrete forespørgsler:

Kommunen har modtaget to konkrete forespørgsler om at bevare bygninger, efter at minkfarmene er tvangslukket:

• En minkfarm på Holmsland Klit har forespurgt om, at beholde 2 bygninger. Her foreligger en nedrivningsklausul.
• En anden har forespurgt om muligheden for at bibeholde en gylletank, efter at hallerne bliver nedrevet. Her foreligger ikke en nedrivningsklausul.

Fælles for de to landbrugsejendomme er, at de ligger på ikke landbrugsnoterede ejendomme, og at de ansøgte bygninger vil komme til at ligge som spredte bygninger i landskabet, når hallerne forsvinder.

Sagsbehandlingen vil altid bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Planlovens §35 stk. 1.

Ingen bemærkninger.

Landzoneadministrationen skal hindre spredt bebyggelse i det åbne land, beskytte jordbrugsmæssige og landskabelige værdier samt sikre, at de offentlige investeringer i for eksempel infrastruktur og service udnyttes bedst muligt.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

1. at der ikke meddeles landzonetilladelse til det ansøgte på Nr. Lydumvej 11A, 6893 Hemmet.
2. at administrationen bemyndiges til at træffe afgørelser i lignende sager, ud fra de 3 eksempler på sager.

• Bilag 1 Bygningsoversigt Nr. Lydumvej 11A
• Bilag 2 markkort Nr. Lydumvej 11A

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget besluttede at meddele landzonetilladelse til de to gylletanke.

Niels Rasmussen og Jens Jacob Østergaard kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

Udvalget ønsker fortsat at få sådanne sager forelagt til beslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for udvidelse af Vestjysk Biogas

Sagsnr: 23-000487

Formålet med dagsordenen er en stillingtagen til, om planlægningen for udvidelse af Vestjysk Biogas på Arnborgvej 23A, Skjern skal igangsættes.

Projektbeskrivelse

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om igangsætning af udarbejdelse af plangrundlag og miljøvurdering for udvidelsen af Vestjysk Biogas ved Borris. Vestjysk Biogas er placeret på adressen Arnborgvej 23a, Skjern. Anlægget er placeret i et område med mange landbrugsejendomme og husdyrproduktion.

Det ansøgte område er placeret i det åbne land ca. 3 km vest for Borris. Se bilag 1 og 2 for ansøgningsmateriale og projektbeskrivelse.

Oversigtskort med projektområde markeret med rød. Lokalplanområdet er placeret ca. midt mellem byerne Skjern og Borris.

Biogasanlæg

Vestjysk Biogas ønsker både at udvide tonnagen samt de tekniske installationer på biogasanlægget i nærheden af Borris. Biogasanlægget har et ønsket om at være mindre afhængig af importerede produkter fra industrien og i stedet anvende en større andel af Ringkøbing-Skjern Kommunes biomasseressourcer i form af mere husdyrgødning, frøgræshalm, græsensilage mv. Ansøger oplyser, at anlæggets tonnage vil være op til 250.000 ton pr. år, hvilket svarer til ca. 685 ton pr. dag (365 dage pr. år). Anlægget har i dag den oprindelige miljøgodkendelse med vilkår fra 2016 med et tillæg fra 2018 på en udvidelse fra 80.000 til 115.000 ton pr. år.

Vestjysk Biogas ligger i et område med meget biomasse fra husdyr – gylle og dybstrøelse. En screening af biomasser i 20 km radius viser et biomassegrundlag totalt på 1,7 mio. ton pr. år. Vestjysk Biogas har undersøgt lokalområdet for biomasser og har fundet 119.500 ton gylle, som i dag ikke kører til biogas. 90 % af disse leverandører ligger inden for 10 km. Dermed skal gyllen ikke transporteres så langt til anlægget.

Biogasanlæggets fremtidige udformning

Biogasanlægget ønsker en række tekniske anlæg i forbindelse med udvidelsen, såsom forbehandlingsteknologi til håndtering af tør biomasse, reaktortanke, eftergasningstanke og lagertanke til afgasset biomasse. Derudover ønskes der udvidelse af plansilo med to plansilorum til yderligere oplagringskapacitet. Plansiloer udendørs er til biomasse som dybstrøelse, frøgræs og energiafgrøder. Der etableres en hal til kedelanlæg, motoranlæg, fiberseparering og produktion af græsprotein.

Med udvidelsen afsættes arealer til ny teknologi som f.eks. CO₂-anlæg, PtX-anlæg, pyrolyseteknologi eller lignende.

Det ønskes at udvide byggefeltet både mod øst og vest men at bevare biogasanlæggets udseende som helhed. Den foreslåede lokalplanafgrænsning ses på Figur 1 og i bilag 3 og omfatter et areal på ca. 5 ha, der giver mulighed for udvidelse af biogasanlægget med ovenstående nævnte ønsker.

En fyldestgørende beskrivelse af biogasanlægget kan ses i projektbeskrivelsen, bilag 2.

Situationsplan ved udvidelsen.

Planforhold

Det nuværende biogasanlæg er omfattet af kommuneplanramme 00tal119 åbent land. Gennemførelse af projektet kræver udarbejdelse af et nyt kommuneplantillæg, der giver mulighed for, at anlægget må omfattes af risikobekendtgørelsen samt en udvidelse af kommuneplanrammen til at omfatte projektområdet.

Udvidelsen af biogasanlægget vil ligeledes kræve udarbejdelse af en ny lokalplan for området, da udvidelsen går udover den gældende lokalplan nr. 374 for område til teknisk formål (biogasanlæg) vest for Borris, og lokalplanen ligeledes ikke giver mulighed for, at anlægget må være omfattet af risikobekendtgørelsen. Lokalplanen vil således både omfatte det eksisterende anlæg samt udvidelsen.

Miljøklasse

Det ansøgte anlæg er en virksomhed i miljøklasse 7. Der skal i forbindelse med planlægningen ske udvidelse af konsekvenszonerne omkring biogasanlægget.

Naboer

Anlægget har forholdsvis få naboer indenfor en afstand af 500 meter fra anlægget. Der ligger tre boliger indenfor en 500 meters zone og ti boliger indenfor en 750 meters zone. Ansøger har ikke haft naboklager og forsøger at genere deres omgivelser mindst muligt.

I planlægningen skal der være fokus på de omkringliggende naboer og lokalområdet. Ansøger skal kunne dokumentere, at gældende støj- og lugtgrænser kan overholdes.

Trafik og vejforhold

Anlægget ligger på Arnborgvej. Anlægget har selv lavet en højre svingbane ind til anlægget, da omkring 75 % af trafikken kommer fra øst.

Anlægget bidrager i dag med ca. 38 kørsler om dagen ved kørsel i 250 dage om året. En kørsel ind på anlægget tæller som én kørsel, og når lastbilen kører ud af anlægget, tæller det som kørsel nr. 2. Dvs., at 36 daglige kørsler svarer til 18 kørsler ind og 18 kørsler ud af anlægget.

Efter udvidelsen vil der blive ca. 88 daglige kørsler (44 ind og 44 ud) om dagen ved kørsel i 250 dage om året. Såfremt CO₂ afsættes som flydende vil det medføre 1.200 ekstra kørsler pr. år for CO₂. I beregningen er der anvendt 18 ton i hver tankvogn. Det svarer i alt til ca. 5 kørsler pr. dag ved 250 arbejdsdage.

Landskab

Projektområdet er beliggende indenfor landskabskarakterområdet Skovbjerg Bakkeø Landbrugslandskab. Ifølge kommuneplanens retningslinjer har landskabet kapacitet til tekniske anlæg, så længe det sker med afsæt i landskabets skala og med hensyn til landskabets rumlige og visuelle forhold.

Udvidelsen af anlægget vil blive udført i samme design, som anlægget er i dag; betontanke med 6 meter elementer, der er nedgravede (ca. 4 meter i jorden), overdækninger og bygninger i antracitgrå farve.

Der vil i forbindelse med miljøvurderingen blive udarbejdet visualiseringer af den planlagte udvidelse i forhold til det landskab, som biogasanlægget er beliggende i. Udvidelsen af lokalplanområdet vil som nu blive omkranset af en jordvold med beplantning for at sikre anlæggets indpasning i landskabet. I det nordvestlige hjørne etableres et grønt område bestående af et 15 meter bredt bælte for at skærme udsyn fra Bølling Kirke.

Risikovirksomhed

Biogasanlægget vil få et oplag af biogas på mere end 10 ton gas, hvorfor anlægget vil være en kolonne 2 virksomhed grundet det samlede gasoplag jf. risikobekendtgørelsen. Der skal udarbejdes et sikkerhedsdokument, hvor alle væsentlige risici gennemgås.

En risikovirksomhed skal overfor myndighederne dokumentere, at den har gennemgået virksomhedens drift og indretning for at identificere, hvor der kan ske større uheld med farlige stoffer. Dette er med henblik på at sikre mod uheld.

Miljø

Ved en kapacitetsforøgelse på mere end 100 ton biomasse pr. dag skal projektet miljøvurderes og behandles under miljøvurderingslovens bilag 1, pkt. 10: ”Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (…) med en kapacitet på over 100 ton/dag”.

Der skal således gennemføres en miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan samt en miljøkonsekvensvurdering af det ansøgte projekt. Der skal ligeledes udarbejdes en ny miljøgodkendelse for anlægget.

Administrationens vurdering

Der er tale om en udvidelse af et eksisterende biogasanlæg, som vil medføre en række miljøpåvirkninger af det omkringliggende område, miljø og landskab. De fremtidige transporter, der skal til og fra anlægget hver dag, vil medføre en belastning af vejnettet samt medføre støjgener.

Der er tale om en større udvidelse af det eksisterende biogasanlæg, hvorfor området er velegnet hertil.

Det vurderes, at landskabet vil kunne rumme denne udvidelse.

Administrationen anbefaler, at planlægningen igangsættes med foroffentlighedsfase og borgermøde i denne fase og følgende undersøgelser/analyser igangsættes:

• At der redegøres for emissioner og udledninger ift. lugtpåvirkning, depositionsovervejelser og depositionsberegninger og støjpåvirkninger. Der skal således redegøres for, om biogasanlægget kan overholde gældende støj- og lugtkrav mv. ved naboer.
• At omfanget af kørsel og belastningen af vejnettet belyses.
• At påvirkning af lokalområdet belyses.
• At der redegøres for påvirkning af grundvand og overfladevand.

Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Ingen bemærkninger.

Projektet vil understøtte den grønne omstilling og kommunens klimapolitik kaldet Klimaplan A. Her er målet at nedbringe CO₂-udledningen med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 og opnå CO₂ neutralitet i 2050.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender:

1. At planlægningen igangsættes for ansøgers egen regning og risiko.

2. At der afholdes en foroffentlighedsfase, hvor ansøger opfordres til at afholde et borgermøde i foroffentlighedsfasen.

• Bilag 1 - Ansøgning om udarbejdelse af plangrundlag
• Bilag 2 - Projektbeskrivelse
• Bilag 3 - Situationsplan

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Ole Nyholm Knudsen rejste spørgsmålet om egen habilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at han var inhabil. Ole Nyholm Knudsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Offentliggørelse af planforslag for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) ved Novej 16

Sagsnr: 22-028712

Formålet med dagsordenen er, at forslag til kommuneplantillæg nr. 47 og lokalplan nr. 497  godkendes og sendes i offentlig høring i cirka 9 uger. Se bilag 1 og 2.

Byrådet har den 15. august 2023 besluttet, at der kan udarbejdes planforslag og miljøvurdering for et område til teknisk anlæg i form af et biogasanlæg ved Novej 16.

Projektområdet med vejadgang er markeret med rød streg.

Områdets disponering og bebyggelse
Ansøger oplyser, at biogasanlægget kan behandle cirka 650.000 tons biomasse pr. år. Det forventes, at anlægget vil producere cirka 25 millioner m³ metan pr. år. Oplaget af gas skal sikkerheds- godkendes. I driftsfasen vil der samlet være cirka 153 ture pr. døgn til biogasanlægget baseret på at trafikken fordeler sig på 6 dage pr. uge. Hvis der kigges isoleret på den trafikale belastning fra en kampagneperiode vil der være yderligere 181 ture pr. døgn, regnet over en kampagneperiode på i alt 30 dage på et år. I kampagneperioden vil der samlet set være 334 ture pr. døgn. Kampagneperioder/kampagnekørsel er perioder, hvor der vil være intensiveret kørsel i forbindelse med enten udbringning af afgasset biomasse til lagertanke på de enkelte landbrug, eller i forbindelse med høst, hvor afgrøderne høstes på marken og køres ind til biogasanlæggets plansiloer.
Perioden er maksimalt 30 dage fordelt over fem til seks uger i løbet af året.

Administrationen vurderer på baggrund af trafikken til biogasanlægget, at der vil være behov for kanaliseringsanlæg bestående af en højresvingsbane og en venstresvingsbane på Novej ved overkørslen ind til projektområdet.

Det samlede projektområde er cirka 16 hektar og består af delområde 1 og 2 og et byggefelt A, som ligger i delområde 1. Biogasanlægget vil foruden anlæg til biogasproduktionen indeholde bi-aktiviteter til biogasproduktionen i form af gasforædling eller lignende aktiviteter, der har direkte sammenhæng med biogasproduktionen som f.eks. græsprotein, pyrolyse, metanisering, kraftvarme/motoranlæg med mere samt mulighed for symbiose med Power-to-X-anlæg.

Delområde 1 indeholder:

• Biogasanlæg med tilhørende bygninger, tanke, siloer, skorstene, opgraderingsanlæg, kedelanlæg
• 4 meter for plansilo (væghøjde)
• 35 meters højde for procestanke
• 22 meters højde for bygninger
• 52 meters højde for skorstene
• Fra Evidas BMR-station (40 fods container) leveres gassen via en ledning til M/R-stationen i Ringkøbing

Delområde 2 indeholder:

• Forsinkelsesbassin
• Vejadgang med brovægt
• Volde 
• Afskærmende beplantning

Der skal etableres en gasledning fra Evidas BMR-station (BMR-stationen er gasselskabets
modtagerstation til kontrol og odisering af den producerede bionaturgas) på biogasanlægget via et tinglyst tracé til M/R stationen i Ringkøbing, som ligger cirka 4,9 km fra projektområdet. Her opgraderes biogassen og kommer på det offentlige gasnet.

En fyldestgørende beskrivelse af bioanlægget kan ses i projektansøgningen og i miljørapporten, bilag 3 og 4.

Forhold til anden planlægning
Nærværende Lokalplan nr. 497 og Lokalplan nr. 475 (solceller) har fælles adgangsvej fra Novej. Der er bestemmelser i begge lokalplaner, som sikrer adgangsvejen til begge anlæg.

Andre særlige forhold
I forhold til de kommende trafikmængder/trafikforhold i forbindelse med et eventuelt biogasanlæg på Novej, vil det blive nødvendigt at etablere et kanaliseringsanlæg, højresvingsbane og en venstresvingsbane, for at afvikle trafikken sikkert til biogasanlægget.

Inden offentliggørelse af planforslagene vil kortbilag blive opdateret så areal til kanaliseringsanlæg fremgår tydeligt.

Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøvurdering af planerne og af projektet, der er samlet i en rapport. På baggrund af miljørapportens konklusioner har administrationen udarbejdet et udkast til projekttilladelse (§25-tilladelse), der indeholder vilkår til projektet med videre, se bilag 5. Anlægget skal også miljøgodkendes, hvorfor detaljerede vilkår for anlæggets etablering og drift vil blive fastsat i biogasanlæggets miljøgodkendelse.

RKB Bioenergi bliver en kolonne II-virksomhed jævnfør risikobekendtgørelsen, da det samlede
gasoplag bliver over 10 ton og ikke overstiger 50 ton. Det betyder, at virksomheden skal
risikovurderes og sikkerhedsgodkendes.

Offentlighedsfase
Administrationen anbefaler, at der under den offentlige høring bliver afholdt et borgermøde.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Lov om offentlige veje m.v.

Det vurderes, at der via Vejloven kan pålægges ansøger/bygherre krav om at etablere et kanaliseringsanlæg bestående af en højresvingsbane og en venstresvingsbane på Novej. Ansøger/bygherre er indforstået med at etablere kanaliseringsanlægget.

Man må forvente øget løbende vedligehold og reparation af vejbelægning og rabatter på Skraldhedevej.

Realisering af planen vil understøtte Ringkøbing-Skjern Kommunes klimapolitik.
Klimapolitikken siger, at vi skal være 100 procent CO2-neutrale i 2050, blive 100 % fossilfri i 2040 og i 2030 have reduceret vores samlede udledning af CO2 med 70 procent i forhold til perioden 1990-2030.

Biogasanlægget vil kunne bidrage til, at Ringkøbing-Skjern Kommune kan opnå en CO2-reduktion på samlet cirka 66.000 ton CO2-ækvivalenter pr. år. Det svarer til cirka 5000 danskeres årlige udledning af CO2. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Forslag til Tillæg 47 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 497 for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) vedtages og fremlægges i offentlig høring i otte uger.
2. Miljørapport og udkast til projekttilladelse godkendes og fremlægges i offentlig høring.
3. Der afholdes borgermøde i offentlighedsfasen.

• Bilag 1. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 47
• Bilag 2. Forslag til Lokalplan nr. 497
• Bilag 3. Projektansøgning
• Bilag 4. Miljørapport
• Bilag 5. Udkast til projektilladelse

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen og Jørgen Byskov kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Offentliggørelse af planforslag for et område til boligformål ved Vanting Sø Vej, Ølstrup

Sagsnr: 22-001762

Formålet med dagsordenen er, at forslag til lokalplan 503 og kommuneplantillæg nr. 43 godkendes og sendes i offentlig høring.

Formål
Formålet med planlægning er at sikre mulighed for at opføre cirka 12 nye boliggrunde, som skal udstykkes til åben-lav bebyggelsen samt et stort tilhørende rekreativt fællesområde. 

For at imødekomme behovet for håndtering af overfladevand vil der blive etableret et regnvandsbassin i planområdet. Dette bassin vil opsamle overfladevand fra området og minimere risikoen for oversvømmelser. Området bliver ikke drænet, og derfor er der ikke behov for et okkerbassin, som er en sikring mod okkerforurening i området. I stedet for vil terrænet, hvor boligerne placeres blive hævet for at sikre, at vandet ledes effektivt til regnvandsbassinet. 

Områdets disponering og bebyggelse
Der er behov for at fastlægge specifikke retningslinjer for bebyggelse og anvendelse af et område med henblik på åben-lav boligbebyggelse.

Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom til åben-lav boligbebyggelse må ikke overstige 30 %, hvilket sikrer en passende balance mellem bygningsareal og åbne arealer i området. Bebyggelse må opføres i maksimalt 2 etager og med en bygningshøjde på maksimalt 8,5 meter. Dette bidrager til at sikre en ensartet og harmonisk skala i bebyggelsen, som passer ind i omgivelserne.

Der må ikke opføres bebyggelse nærmere end 5 meter fra vejskel og mod Vanting Sø og Ølstrup Bæk. Dette sikrer en passende afstand til vandløbene og sikrer også en visuel og rumlig kvalitet langs vejene. Ny bebyggelse til boligformål skal placeres med en sokkelkote på minimum 20,5 (DVR), og der må ikke etableres kældre i planområdet. Dette er med til at sikre, at man undgår skader ved eventuelle oversvømmelser.

Andre særlige forhold
Området ligger uden for Ringkøbing-Skjern Kommunes nuværende Spildevandsplan. Ved opførelse af nye faciliteter, der involverer spildevandsudledning, kræves tilslutning til det offentlige spildevandssystem. I forbindelse hermed skal der udarbejdes et tillæg til Ringkøbing-Skjern Kommunes eksisterende Spildevandsplan.

Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene. Konklusionen af screeningen er, at planforslagene ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Foroffentlighed
Der er ikke indkommet nogle ideer og forslag til planlægningen i foroffentlighedsfasen.

Offentlighedsfase
Lokalplan og kommuneplantillæg skal fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Lov om planlægningen

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Ingen bemærkninger.

Realiseringen af planen bidrager til at opfylde kommunens landdistriktspolitik, som bl.a. sigter på at skabe attraktive boliger og opholdsområder for at tiltrække og fastholde borgere i vores landsbyer.

Området er en del af helhedsplanen for Ølstrup by og i helhedsplan er området også udlagt til boliger.

Planlægningen sigter tillige efter at opfylde bypolitikkens mål om tilpasning til stedets karakter og attraktive fysiske rammer.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 503 for et område til boligformål ved Vanting Sø, Ølstrup vedtages og fremlægges i offentlig høring i otte uger.

• Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2021-2033 for et område til boligformål ved Vanting Sø, Ølstrup
• Forslag til lokalplan 503 for et område til boligformål ved Vanting Sø, Ølstrup
• Miljøscreening af forslag til Tillæg 43 og Lokalplan 503 for et område til boligformål ved Vanting Sø, Ølstrup

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Thor havvindmøllepark - Høringer over planen med tilhørende miljørapport

Sagsnr: 20-009692

Energistyrelsen har igangsat offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten for Thor Havvindmøllepark med frist den 18. juni 2024.

Thor Havvindmøllepark planlægges etableret i Nordsøen ca. 22 kilometer fra kysten vest for Nissum Fjord. Den sydligste del ligger på breddegrad med den nordligste del af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Thor vil bestå af 72 møller med en individuel effekt på 14 MW, og alle havvindmøller i parken vil være af samme type. Møllernes totalhøjde, det vil sige højden fra havoverfladen til øverste vingespids, vil være 266, mens rotordiameteren vil være 236 m. Navhøjden, det vil sige højden på møllernes tårn, vil være 148 m. Frihøjden fra havet til nederste vingespids vil være 30 m. 

Miljøkonsekvensrapporten redegør for påvirkninger på miljøet, herunder dyrelivet, fiskeriet, sejladsforhold, lufttrafik, støjgener og visuelle forhold, samt om befolkningens sundhed påvirkes af projektet.

Det er primært visuelle forhold, som har relevans for borgere og turister i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder landskab, kulturmiljø og befolkningens oplevelse af de visuelle forhold. 

Rapporten konkluderer, at havvindmølleparkens påvirkningsgrad er lille eller ubetydelig, dog kan den visuelle påvirkning af højtbeliggende positioner som Lyngvig Fyr og Vedersø Klit være væsentlig.

Dagsordenspunktets bilag med visualiseringer er fra følgende lokationer:Nr. 10: Vedersø Klit. Nr. 11: Hindø. Nr. 12: Søndervig. Nr. 13: Ringkøbing. Nr. 14: Lyngvig Fyr.

1) Visuelle forhold - Landskab, kulturmiljøer og befolkningens oplevelse heraf

Rapporten godtgør, at møllerne vil blive synlige fra kysten, mest fra højtbeliggende områder som Vedersø Klit og Lyngvig Fyr, men at påvirkningen for hele området samlet set ikke er væsentlig. Lysafmærkningen vurderes at være en ikke væsentlig påvirkning, da lysafmærkningen er svær at se i dagslys, og lysstyrken kan tilpasses sigtbarheden i tåge/mørke.

I anlægsfasen vurderes den visuelle påvirkning af landskabet som ikke væsentlig, indtil synligheden af havvindmølleparken får samme omfang som i driftsfasen. Undtagelsen vil være fra højtliggende terræn eller særlige udsigtspunkter, hvorfra store dele af projektområdet må forventes synligt.

I driftsfasen er udsigten præget af de kystnære havvindmølleparker Vesterhav Nord og Vesterhav Syd, og i disse udsigter vil Thor Havvindmøllepark i forskellig udstrækning kunne ses i sammenhæng med de to eksisterende parker. Den visuelle påvirkning af landskabet i driftsfasen vurderes at være størst langs kysten nord for Thorsminde, men også for Vedersø Klit og Lyngvig Fyr vurderes påvirkningen generelt væsentlig. Det har betydning for vurderingen, at Thor Havvindmøllepark vil udfylde den sidste udsigtsretning ud over Vesterhavet, der i dag er uden teknisk påvirkning. Dermed vil alle udsigtsretninger være præget af havvindmølleparker.

Ydermere kan befolkningens visuelle oplevelse af landskabet og kulturmiljøer, naturværdier og herlighedsværdier, samt de rekreative værdier, påvirkes af havvindmølleparken og tilhørende lysafmærkninger.

Lokalt vil der være stor forskel på synligheden af vindmøllerne, og det vurderes, at der også vil være stor forskel på, hvordan mennesker opfatter den ændrede visuelle påvirkning. For mennesker, der føler sig meget generet af udsigt til havvindmølleparken over Vesterhavet, vil påvirkningen svare til det vurderede for landskab og kulturmiljø. Mens andre vil vænne sig til den ændrede udsigt og ikke påvirkes.

Af hensyn til flytrafik forventes Thor Havvindmøllepark at blive afmærket som 72 enkeltstående havvindmøller, da afstanden mellem de individuelle møller som minimum er ca. 1400 m, og nogle steder i perimeteren er omkring de 3000 m, og derfor ikke kan afmærkes udelukkende med perimeterafmærkning. Afmærkningen vil bestå af toppunktafmærkning og tårnlys på alle 72 vindmøller. 

Lysene placeres i samme niveau og fordeles jævnt på mølletårnets omkreds, så synlighed fra alle retninger sikres. Lysintensiteten reguleres i forhold til den aktuelle meteorologiske sigtbarhed, således at lysintensiteten kan reduceres til 30 %, hvis den målte sigtbarhed er 5-10 km, og reduceres til 10 % ved sigtbarhed på mere end 10 km. Det er den dårligste sigtbarhed, som måles i vindmølleparken, der benyttes som reference for hele parken. 

Erfaringen fra andre havvindmølleparker er, at de hvide lys i dagtimerne ikke eller kun i ubetydeligt omfang er synlige, da dagslyset og himlen tilsammen væsentligt nedtoner den visuelle betydning. I mørke er lysmarkeringen visuelt tydeligere. De to røde lys på nacellen skal have en lysstyrke på 2.000 candela, mens markeringen på mølletårnet er betydeligt lavere med en lysstyrke på 32 candela. Det indgår i vurderingen, at der opsættes sigtbarhedsmålere, som regulerer lysstyrken på toppunktmarkeringen i forhold til sigtbarheden. Dvs. at lysstyrken reduceres til 30 % ved en sigtbarhed på 5-10 km og til 10 % ved en sigtbarhed over 10 km. Da den nærmeste mølle står 22 km fra kysten, vil reguleringen i forhold til sigtbarheden væsentligt reducere sandsynligheder for, at luftfartsafmærkningerne vil være synlige i mørke set fra kystlandskabet og kulturmiljøerne.

Rapporten konkluderer, at i mørke vurderes påvirkningen af kystlandskab eller kulturmiljøer at være ikke væsentlig, da intensiteten af lysene der udgør luftfartsafmærkningen på møllerne, nedreguleres i overensstemmelse med sigtbarheden. Møllerne vil derfor ikke eller kun i ubetydelig grad være synlige inde fra kysten i mørke.

2) Støj og øvrige forhold

Støjgener fra havvindmølleparken vurderes primært at ligge i anlægsfasen. Den mest markante støjkilde vil være fra nedramning af møllefundamenterne. Dog vil nedramningen ske ca. 22 km fra land, og da støjen vil blive kraftigt reduceret, så snart den ”går i land”, vurderes støj fra anlægsarbejdet at medføre en ikke væsentlig påvirkning af befolkningen.

Drift af Thor Havvindmøllepark vil medføre bredspektret og lavfrekvent støj fra vindmøllerne. Da støjbidraget fra møllerne giver et bidrag, der ligger mindre end 15 dB under støjgrænserne ved boliger på land, er der i beregningerne indregnet støjbidrag fra eksisterende møller, således at det akkumulerede støjbidrag beregnes. Beregninger af såvel det akkumulerede bredspektrede støjbidrag og lavfrekvente støjbidrag viser ingen overskridelser af støjgrænserne og derved ingen påvirkning af befolkningen og sundhed. 

Derudover kan vindmøllernes fysiske tilstedeværelse potentielt påvirke lystsejlads og lystfiskeri, dog vil Thor Havvindmøllepark være åben for færdsel i driftsfasen, og påvirkningen af rekreative interesser i driftsfasen vurderes at være ikke væsentlig.

Administrationens bemærkninger

Administrationen har ingen faglige bemærkninger til miljøkonsekvensvurderingen.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM / Miljøkonsekvensvurdering).

Ingen bemærkninger.

Thor Havvindmøllepark er en forudsætning for etablering af et stort power-to-x anlæg ved Idomlund, som igen er en forudsætning for etablering af national brintinfrastruktur placeret i Vestjylland.

Administrationen indstiller, at miljøkonsekvensvurderingen tages til efterretning.

• Thor havvindmøllepark - miljøkonsekvensrapport
• Thor - Visualiseringer fra miljøkonsekvensrapporten

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Godkendelse af politisk mødekalender 2025

Sagsnr: 24-004460

Administrationen har udarbejdet forslag til mødekalender for byråds- og udvalgsmøderne i 2025.

Kadencen for byråds- og udvalgsmøderne er som følgende:

• Ét byrådsmøde så vidt muligt den 3. tirsdag i hver måned
• To månedlige møder i Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget før hvert byrådsmøde.
• Et møde i hver måned i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget (EKAU), Beskæftigelsesudvalget (BU), Børne- og Familieudvalget (BFU), Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) og Social- og Sundhedsudvalget (SSU).

Der er taget udgangspunkt i - og hensyn til - følgende i forslaget:

• Der skal jf. styrelsesloven være mindst 3 uger mellem byrådsmøderne i september og oktober på grund af 2 behandlinger af budgetforslaget og budgetoverslagene.
• Budgetkonferencen er placeret sidst i august af hensyn til bedre tid til at få materialet færdigt og til indhentning af så mange oplysninger som muligt.
• Byrådets oktobermøde skal holdes inden den 15. oktober, da 2. behandlingen af budgetforslaget skal foretages senest denne dato.
• Der er ikke tidsmæssigt sammenfald for byrådsmedlemmerne, som sidder i flere udvalg, når der holdes flere udvalgsmøder samme dag.
• Der holdes ikke møder i vinterferien (uge 7), de 3 dage før påske, i juli, i efterårsferien (uge 42) og i uge 52/1.

Derudover er der reserveret tid til:

• Et budgetorienteringsmøde i august før budgetkonferencen.
• Budgetkonference i august.
• Ét temamøde for byrådet pr. kvartal, dog ikke i sidste kvartal 2025 på grund af kommunalvalget.
• Seks møder i Bevillingsnævnet (som ligger umiddelbart forud for ØU) Forskellige konference- og temadage, som KL arrangerer for udvalgene (så vidt muligt).

Udkastet til mødekalender behandles således:

• Direktionen den 12. marts 2024
• Chefforum den 15. marts 2024
• Social- og Sundhedsudvalget den 22. maj 2024
• Børne- og Familieudvalget den 22. maj 2024
• Kultur- og Fritidsudvalget den 23. maj 2024
• Beskæftigelsesudvalget den 23. maj 2024
• Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget den 27. maj 2024
• Teknik- og Miljøudvalget den 28. maj 2024
• Økonomiudvalget den 11. juni 2024
• Byrådet den 18. juni 2024

Styrelsesloven §§ 8 og 20.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at udvalget godkender forslaget til politisk mødekalender for 2025 vedrørende udvalgets møder og aktiviteter.

• Politisk mødekalender 2025 - ej webtilgængeligt.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den politiske mødekalender for 2025.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bemærkninger.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Renovering af bro ved Lønborgvej 
• Støttevæg på Badevej i Søndervig
• Byplanmøde i oktober måned
• Status vedrørende selskabsgørelse af AFLD
• Orientering om VE-anlæg og natur
• Orientering om discgolf
• Skovrejsning ved Videbæk
• Henvendelse vedrørende Troldbjerg i Hvide Sande
• Klimakonference i august i Lemvig

Kopier link til punktet  -   Print

14: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.