Referat: 14. maj 2024 kl. 13:00

LOK-1.8 Dækket Smed Sørensens Vej 1 Ringkøbing
Teknik- og Miljøudvalget

Deltagere

  • Hans Pedersen
  • Irene Lund Pedersen
  • Ole Nyholm Knudsen
  • Rita Byskov
  • Jens Jacob Østergaard
  • Jørgen Byskov
  • Niels Rasmussen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Ansøgning om midler til skarvregulering i Skjern Å systemet

Sagsnr: 24-010218

Sagsfremstilling

Skjern Å Sammenslutningen søger om 25.000 kr. om året i årene 2024, 2025 og 2026 til koordineringshjælp i forbindelse med regulering af skarv ved Skjern Å systemet (bilag).

Skjern Å Sammenslutning har over en årrække varetaget koordineringen af skarvreguleringen ved Skjern Å systemet. Opgaven er omfattende, idet der skal ansøges tilladelser flere gange i løbet af året hos Naturstyrelsen, udstedes tilladelser til jægere og håndteres indberetninger. Skjern Å Sammenslutningen vurderer, at opgaven overskrider, hvad der er rimeligt i forhold til almindeligt frivilligt arbejde.

Det er Skjern Å Sammenslutningens vurdering, at det ikke er muligt at nå målopfyldelse for fisk i vandløbene i Skjern Å systemet, hvis skarvudfordringen ikke håndteres. Lystfiskeri bliver mindre attraktivt og antallet af tilrejsende turister vil falde fremadrettet, i takt med at fiskene forsvinder.   

Det er derfor en fælles opgave for myndigheder og organisationer at sikre fiskebestandene og dermed biodiversitet i vandløbene. Skjern Å Sammenslutningen håber, at Ringkøbing-Skjern Kommune Kommune vil støtte indsatsen som ansøgt. Skjern Å Sammenslutningen har ligeledes ansøgt de øvrige kommuner i Skjern Å systemet efter nedenstående fordeling:

Billund Kommune                                              kr.  5.000,00

Ringkøbing-Skjern Kommune                            kr. 25.000,00

Herning Kommune                                            kr. 20.000,00

Ikast-Brande Kommune                                    kr. 10.000,00

Vejle Kommune                                                kr.   5.000,00

Administrationen vurderer, at skarvernes predation på laksene i Skjern Å systemet er en medvirkende årsag til den manglende målsætningsopfyldelse for fisk i Skjern Å. Skarven modarbejder således det forholdsvist store udsætningsprogram i Skjern Å.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Miljømålsloven og Habitatdirektivet.

Økonomi

Det søges om 25.000 kr. om året i 3 år, hvilket kan finansieres af midlerne budgetsat til vandløbsrestaurering

Effektvurdering

Skarvreguleringen vil bidrage til arbejdet med at nå målsætningsopfyldelse for fisk i Skjern Å

Indstilling

Administrationen indstiller, at ansøgningen om 25.000 kr. om året i årene 2024, 2025 og 2026 imødekommes, og det finansieres af udvalgets budget til vandløbsrestaurering.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Placering af staldanlæg

Sagsnr: 23-013805

Sagsfremstilling

Kommunen har modtaget en ansøgning om at udvide kyllingeproduktionen på husdyrbruget på Halkærvej 1, 6980 Tim. Herunder opførelse af 2 nye kyllingestalde.

Kommunen skal ved en placering af landbrugsbyggeri i det åbne land sikre, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes. Teknik- og Miljøudvalget bedes derfor tage stilling til, om der kan arbejdes videre med den nuværende/ansøgte placering af de nye stalde i forhold til den landskabelige påvirkning.

Ansøgning

Der er søgt om at opføre 2 nye kyllingestalde på hver ca. 3000 m2 (indvendige mål), 4 fodersiloer og en kornsilo i stål. På husdyrbruget er der 3 eksisterende kyllingestald på hver ca. 2000 m2, 5 fodersiloer og 2 kornsiloer, maskinhuse samt øvrige ældre driftsbygninger og stuehus.

De nye stalde er placeret uden tilknytning til de eksisterende bygninger, for at kravet til lugt kan opfyldes ved nærmeste bolig uden landbrugspligt (Skelmosevej 3 - se bilag 6). De nye stalde er placeret ca. 42 meter vest for den nærmeste bygning.

Oversigt over bygninger (Røde nye stalde, grå eksisterende stalde og gule øvrige bygninger)

Bygningsbeskrivelse:
Højden af de nye stalde bliver 7,8 m og højden af siloerne bliver maksimal 12,5 m. De nye stalde inklusiv to servicebygninger på hver ca. 50 m2 giver et nyt bebygget areal på 6.500 m². Højden af de nye siloer bliver på til 12,5 m.

Eksisterende stalde på ejendommen:

Slagtekyllingestaldene er opført i grå facade-elementer med grønne gavle og gråt eternittag.

Arealet af de enkelte stalde er ca. 2.000 m². Bygningshøjen af eksisterende kyllingestalde er op til 6,5 meter. Der er udendørs glasfibersiloer til foder og stålsiloer til korn i op til 12 meters højde.

Ældre bygninger og stuehuse er opført i røde teglsten med eternittag og rødt tegltag. De tre maskinhuse er opført i grønne stålhaller med gråt eternittag. Bygningshøjden på maskinhusene varierer fra 6,5 m til 7,5 m.

De nye stalde:

De nye stalde holdes i samme farver som de eksisterende stalde og får facader med lysegrå/antracitgrå paneler og grønne gavle. Tagkonstruktion bliver ligeledes paneler med en stålplade. Ventilationsafkast placeres langs staldenes sider, og staldenes højde på 7,8 meter øges således ikke yderligere med ventilationsafkast.

 

Administrationens bemærkninger til ansøgningen

Landskab:
Husdyrbruget ligger indenfor landskabsområdet Stadil Landbrugslandskab, men på grænsen til Stadil Fjordlandskab.

I Kommuneplanen 2021-20233 er retningslinjen for Stadil landbrugslandskab: ”Landbrugsbyggeri kan indpasses i landskabet, under hensyntagen til den samlede bygningsmasses udtryk. Nyt byggeri skal tilpasses eksisterende.”

Det fremgår endvidere af landskabskarakteranalysen for området Stadil Landbrugslandskab, at landskabet har kapacitet til indpasning af landbrugsbyggeri i middel skala. Indpasning af stort landbrugsbyggeri bør ske på baggrund af en konkret vurdering af indpasningsmulighederne. Stort og især højt byggeri kan optræde dominerende i landskabet og bør indpasses på en måde, hvor skalaen nedtones. Eksempelvis bør byggeriet være lavt, og bevoksningsstruktur af hegn og småbevoksninger bør udnyttes til helt eller delvist at afskærme byggeriet.

Det er væsentligt, at der tages hensyn til den samlede bygningsmasses visuelle udtryk, og at nyt byggeri tilpasses det eksisterende, så byggeriet fremstår ensartet og harmonisk i landskabsbilledet.

Der bør ikke etableres markant byggeri i landskabet tilstødende fjordlandskabet, da dette kan påvirke udsigterne eller ændre den ellers åbne karakter friholdt for markant landbrugsbyggeri både i dette landskabsområde og de tilstødende fjordlandskaber.

Beskrivelse af særlige udsigter for landskabsområdet:

Husdyrbruget ligger indenfor områder med særlige udsigter over fjord- og klitlandskabet. Der er tale om de områder, hvorfra der er udsigter over fjord- og klitlandskabet, og er vurderet at have særlige udsigter på grund af de fine vidtrækkende udsigter, der er på tværs af fjordene. Dette opleves især vest for Vedersø og Stadil, hvor terrænet er forholdsvist fladt og med få læhegn/beplantning.

Indpasning i landskabet og tilpasning af projektet:
I forbindelsen med opstart af sagsbehandlingen er projektet blevet tilpasset af hensyn til de landskabelige forhold. I stedet for 1 stor stald på 6500 m2 søges der nu om 2 stalde. Bygningshøjden af staldene er derved reduceret til 7,8 meter og silohøjden er reduceret til maksimal 12,5 meter. Byggefeltet er blevet rykket mod syd, således at de to stalde og siloer placeres umiddelbar vest og på linje med de eksisterende bygninger.

De nye stalde bliver placeret lavere i terræn end de eksisterende, og vil derfor ikke fremstå væsentlig højere end de eksisterende.

For at synliggøre projektets påvirkning af landskabet er der foretaget visualisering i 2 punkter, og synligheden er vurderet ved yderligere 10 fotopunkter (bilag 1+2).

Beplantning:
Der er høj beplantning vest for stuehuset, og umiddelbart syd for anlægget og mellem markerne i området er der læhegn. Der er en mindre skovbevoksning syd vest for anlægget. Der er således en del slørende beplantning i området.

De nye stalde placeres delvis skjult mellem læbælter.

På baggrund af visualisering og en konkret vurdering af eksisterende beplantningen er vurderingen, at den eksisterende beplantning har en god slørende effekt på de eksisterende bygninger.

Det vurderes endvidere af hensyn til landskabets nuværende udseende og beplantningsstrukturer omkring husdyrbrugets anlæg, at beplantning skal udbygges omkring nybyggeriet. Der ud over skal den eksisterende beplantning bibeholdes og vedligeholdes. (bilag 3)

Særlige udsigter:
Med den ansøgte placering, hvor de nye bygninger ligger umiddelbar vest for de eksisterende, er det kommunens vurdering af projektet ikke vil begrænse de særlige udsigter over fjord- og klitlandskabet, da byggefeltet ikke øges i bredden (nord-syd). Beplantningen i området gør, at der ikke på nuværende tidspunkt er frit udsyn til fjordområder i nordsyd gående retning på stedet hvor de nye stalde placeres.

Samlet vurdering på påvirkningen af landskabet:
Det vurderes at det tilpassede projekt, med krav til beplantning omkring nybyggeriet samt krav om at bibeholder den eksisterende beplantning i nærområdet, ikke er i modstrid med ønsket om at bevare det åbne landskab og beskytte de landskabelige hensyn, der er beskrevet i kommuneplanens retningslinjer for udviklingen af Ringkøbing-Skjern Kommune. Husdyrbruget vurderes således, hverken at skæmme landskabet, have synlige langtrækkende konsekvenser for landskabet, eller på anden vis påvirke de landskabelige værdier i væsentlig negativ retning.  

Naboindsigelse i forannoncering:

I forbindelse med kommunens forannocering af ansøgningsmaterialet er der indkommet indsigelser og bemærkninger fra en del naboer og beboer i området samt DN (Bilag 5).

Bemærkningerne fra naboer og beboer i området vedrører især bekymring for øgede gener fra transport, støj, lys og lugt. Bekymring for forurening af grundvandet og negativ påvirkning af det nærliggende Natura2000 -området ved Vest Stadil Fjord. Endelig er der også bekymring for faldende ejendomsvurdering.

Danmarks Naturfredningsforening er bekymret for sårbar natur i området og bilag 4 arter, ønsker alle bygninger og siloer opført i mørke og matte farver, og meget beplantning om anlægget. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Husdyrbrugsloven, Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 1572 af 20. december 2006 senest ændret i bekendtgørelse af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. nr. 520 af 1. maj 2019.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at:

  1. administration udarbejder et udkast til en §16 a miljøgodkendelse med nye stalde på den ansøgte placering, og udkastet sendes i høring.
  2. såfremt der i høringen indkommer væsentlige nye bemærkninger til udkastet, bliver sagen forelagt for Teknik- og Miljøudvalget
  3. hvis ikke der indkommer væsentlige nye bemærkninger i høringen, så har administrationen bemyndigelsen til at træffe den endelige afgørelse.

BilagBeslutning

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.



Kopier link til punktet  -   Print

4: Skovrejsning delvist i negativ skovrejsningsområde

Sagsnr: 24-010566

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget henvendelse fra ny ejer af ejendommen Ånumvej 158 i Skjern om skovrejsning i neutral og negativ skovrejsningsområde (bilag område 1, 3 og 4) fordelt med ca. 44 ha. i neutral og ca. 3,5 ha. i negativ område. Område 2 er tilplantet med skov (bilag). Teknik- og Miljøudvalget har i mødet den 20. oktober 2020 meddelt afslag på ansøgning om skovrejsning i område 1.

Hvis skovrejsning ønskes i negativ område, kræver det en tilladelse fra kommunen. En sådan tilladelse kan i særlige tilfælde meddeles til plantning, hvis tilplantningen ikke slører værdifulde landskabs-, natur- eller kulturhistoriske værdier, og hvis området ikke skader Natura 2000-områder, områder med råstofinteresser mv.

Område 1 er i dag tilplantet med energipil, der typisk høstes hvert 2-4. år, mens skov bliver permanent. Den ønskede skovrejsning med løvtræer vil øge biodiversiteten og CO2 optaget i forhold til det nuværende energipil.

Næsten hele område 1 er beliggende indenfor negativ område på grund af en planlagt omfartsvej omkring Skjern og Tarm. Omfartsvejen er udlagt i Kommuneplan 2021-2033 med tilhørende bufferzone som uønsket skovrejsning. Hele område 1 er også udpeget som negativ skovrejsningsområde på grund af det landskabelige indkig til Skjern Å dalen.

Den sydligste del af område 1 ligger også i bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber i kommuneplanen.

Alle delområderne ligger i området Skjern Enge Landbrugsslette i landskabskarakteranalysen: Skov er ikke et karaktertræk for dette område, og middelstore og store skovrejsninger bør undgås. Det vurderes muligt at indpasse skov i små enheder, hvis det tilpasses landskabets eksisterende karakter og de eksisterende småbevoksninger. Det er væsentligt, at underområderne mod Skjern Ådal helt friholdes for skovrejsning for at bevare landskabets åbne karakter med mulighed for udsigter på langs og på tværs af ådalen.

Skovrejsningen ned mod ådalen syd for Ånumvej vil hindre indkigget fra vejen til ådalen, men hvis plantningen stoppes ved kanten af ådalen vil det set på langs i ådalen og fra åsiden medvirke til at fremhæve ådalen. Indkigget fra vejen er med den nuværende tilplantning med energipil hindret bortset fra tiden lige efter de er høstet.

Ca. 1 ha. af område 3's samlede areal på ca. 24 ha. (bilag) i det sydvestlige hjørne er beliggende indenfor negativ skovrejsningsområde på grund af ovennævnte omfartsvej.

Skovrejsningen ønskes foretaget med tilskud, hvilket medfører, at skoven bliver pålagt fredskovpligt og dermed ikke må fjernes igen. En pålagt fredskovpligt vil således medføre, at den planlagte omfartsvej ikke kan placeres i det udlagte tracé med mindre der meddeles dispensation fra fredskovpligten. Det er Miljøstyrelsen, der er myndighed på fredskovpligten. Ejer oplyser, at han er indstillet på at tilplante område 1 og negativ-området i område 3 uden tilskud.

Hvis skoven eller den del af skoven, der ligger indenfor negativ området, plantes uden tilskud, er der ikke tradition for at der pålægges fredskovpligt med mindre ejeren selv anmoder om det. Kommunen er ikke myndighed på fredskov og kan derfor ikke stille vilkår om ikke at søge tilskud eller på anden vis undgå fredskovpligt. Da det således er udenfor kommunens myndighedsområde at sikre muligheden for at skoven kan fjernes, hvis omfartsvejen skal etableres, kan administrationen ikke anbefale skovrejsningen i dette område.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven - Kommuneplanen

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Økonomi

Ingen for kommunen.

Effektvurdering

Ansøgningen om skovrejsning i område 4 og 3 - undtagen den sydvestlige del ved omfartsvejen - understøtter kommunens klimapolitik og vil medvirke til en øget biodiversitet i området.

Den ansøgte del omkring den udlagte omfartsvej kan forhindre vejføringen, hvis skoven pålægges fredskovpligt af Miljøstyrelsen.

Den ansøgte del syd for Ånumvej vil forhindre indkig til Skjern Ådal fra Ånumvej, men vil forstærke virkningen af ådalen set fra åen og på langs i ådalen. Indkigget er dog også reduceret i dag, da det er dyrket med energipil.

Indstilling

Administrationen indstiller,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget meddeler afslag på ansøgningen indenfor negativområdet
  2. at administrationen arbejder videre med accept af den øvrige del, hvis miljøscreeningen viser, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingspligt.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Udvikling af affaldsskole!

Sagsnr: 24-010890

Sagsfremstilling

Vi har i Genbrug set frem til at kunne orientere jer om, at vi er i gang med udviklingen af vores affaldsskole!

Dagsordenen her er blot en kort orientering, vi glæder os til at kunne fortælle mere på mødet den  14. maj 2024.

 

Affaldsskolen i sin (kommende) helhed

Affaldsskolen er prioriteret i affaldsplanen 2022-2034.

Genbrug udvikler tilbuddene i affaldsskolen i moduler - (1) Indskoling, (2) Mellemtrin, (3) Udskoling. Vi vil på sigt også arbejde med ungdomsuddannelserne. 

Dagtilbud og Undervisning hjælper med sparring og kvalificering. 

 

Nu: Affaldsskole for indskolingen

Vi udvikler, tester og igangsætter ét modul ad gangen. Netop nu er vi ved at igangsætte vores indskolingsmodul. 

Vi tester i maj et fast forløb for kommunens 2. klasser. Tilbuddet er rundvisning og undervisning på vores fire store genbrugspladser. Vi har fokus på den direkte oplevelse og erfaring, som vi kan tilbyde indskolingsbørnene, når de besøger os her.

Skolerne kan begynde at tilmelde de kommende 2. klasser, når de har forberedelsestid op mod sommerferien, og besøgene kører efter sommerferien.   

Det er gratis for skolerne at tilmelde sig. 

På sigt håber vi, at alle kommunens 2. klasser modtager undervisningen hos os - og at vi kan bygge ovenpå børnenes viden, når vi møder dem på de kommende moduler i affaldsskolen. 

 

Antal besøg og planlægning

På sigt håber vi at få besøg af alle kommunens 2. klasser. Vi planlægger klassernes besøg, så de kommer en enkelt klasse ad gangen - en klasse eller to om ugen.  

I forhold til antallet af besøg, kan I se antallet af klasser i indskolingen herunder. Det vil formentligt være det samme billede i de kommende år.

I 2024 er der:

  • 23 børnehaveklasser
  • 28 første klasser
  • 29 anden klasser
  • 40 tredje klasser

 

Affaldsskole under udvikling

Vi ser frem til de første erfaringer - og vi vil løbende orientere jer, når vi udbygger tilbuddet!

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Affaldsformidling og kommunikation er reguleret af gældende miljølovgivning, herunder:

- Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen)

Økonomi

Affald og Genbrug er et brugerfinansieret område.

Affaldsskolen er, ligesom Affaldshåndteringsplanens øvrige initiativer, indregnet i affaldsgebyrerne. 

Effektvurdering

Vi håber på grønne hjerner med gode affaldsvaner. 

Indstilling

Administrationen fremsender sagen til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning


Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Ingen bemærkninger.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning


Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

  • Status Gestenge, solcelleprojekt

Kopier link til punktet  -   Print

7: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing