Referat: 28. november 2023 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Ugetømning af den genanvendelige affaldsbeholder

Sagsnr: 22-023998

I forbindelse med renovationstaksterne for 2024 besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 26. september 2023, at der laves en takst for ugetømning af 660 liter affaldsbeholdere ved fælles affaldsløsninger i henteordningen for genanvendelige materialer. Herudover havde udvalget også et ønske om en takst for ugetømning generelt i henteordningen for de genanvendelige materialer. 

I henteordningen er der tre størrelser af affaldsbeholdere: 660 liter, 360 liter og 240 liter. Administrationen antager, at ønsket om en generel takst for ugetømning i henteordningen for de genanvendelige materialer kun omfatter en takst for ugetømning af affaldsbeholderen på 360 liter, og altså ikke en takst for ugetømning af affaldsbeholderen på 240 liter. Baggrunden er, at hvis en husstand mangler kapacitet med en 240 liters beholder, kan der opnås en kapacitets øgning på 50 % ved blot at skifte til en 360 liters beholder med 17 årlige tømninger. 

Anledningen til dette dagsordenspunkt er, at administrationen nu i detaljer har afdækket konsekvenserne af ugetømning af 360 liter affaldsbeholderen i forhold til administrationen og driften af ordningen, og på den baggrund ønsker, at en takst for ugetømning af 360 liters beholderne genovervejes.

Udfordringer og konsekvenser ved ugetømning af 360 L beholder

Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks geografiske største kommune. Der er relativt meget åben land, der skal dækkes i forhold til byer, samtidig med at vi også har mange sommerhuse. Ringkøbing-Skjern Kommune er derfor atypisk i forhold til øvrige kommuner.

Geografien giver følgende udfordringer og konsekvenser:

• Det relativt lave antal 360 L beholdere (og dermed det potentielle antal på ugetømning) der er fordelt over hele kommunen betyder, at beholderne på ugetømning skal tømmes af de eksisterende renovationsbiler ud over de beholdere, der er på deres daglige rute for 3 ugers tømningen. Det betyder, at
  • Der bliver øget kørsel og dermed brændstofforbrug og CO2 udledning i forbindelse med både tømning og omlastning af affaldet. Dette skyldes, at der er langt mellem renovationsbilerne, der kører i et givet geografisk område på en given dag, fordi tømmefrekvensen i henteordningen er lav, og at renovationsbilerne har en begrænset kapacitet udover deres sædvanlige rute før de skal omlaste. 
  • Der skal bruges længere tid for den enkelte renovationsbil, for at færdiggøre dagens tømninger, hvilket stiller krav om længere åbningstid og bemanding af kommunens omlastestationer.
• Der vil også, alt andet lige, ske øget kørsel på de små sommerhusveje, som allerede er udfordret af den tunge transport renovationsbilerne udgør.

En ordning med ugetømning af 360 L beholdere vil give følgende udfordringer og konsekvenser i forbindelse med den daglige administration og drift:

• Der er nogle begrænsninger i det IT-system administrationen, og dermed renovatøren, bruger til at styre og registrere tømninger og de tilmeldte affaldsbeholdere. Det betyder, at:
  • Planlægningen af tømmeruterne for ugetømningen skal laves manuelt hver uge (for 3 ugers tømningerne foregår det automatisk). 
  • Det bliver svært at tjekke op på manglende tømning
• Callcentret vil, alt andet lige, modtage flere henvendelser fra både borgere og renovatør vedrørende problemer ved tømning, når antallet af udførte tømninger øges.
• Det er i dag muligt generelt at få ændret tømmefrekvensen på husholdningens affaldsbeholder fra uge til uge, og der er ingen begrænsninger på, hvor ofte det kan gøres i løbet af året. Det betyder, at:
  • Det vil kræve yderligere ressourcer til den manuelle planlægning af tømmeruterne, hvis ugetømningstaksten generelt bliver brugt til at opnå sæsonvariation på tømmefrekvensen. Dette skyldes, at der vil opstå en væsentlig uforudsigelighed henover året omkring antallet af beholdere tilmeldt ugetømning og dermed også i forbindelse med planlægningen af tømmeruter, og hvilke ressourcer (biler og mandskab) det er nødvendigt at inddrage. 

Det skal understreges, at det ér muligt at etablere og drifte ugetømning af 360 liters beholdere i henteordningen for de genanvendelige materialer. På grund af de administrative og driftsmæssige udfordringer vil det dog ikke være muligt at få ugetømningen af 360 liter beholderne i drift pr. 1/1-2024. 

Eksisterende tilbud til husstande der mangler kapacitet til de genanvendelige materialer

Hvis en husstand med en 360 L beholder til de genanvendelige materialer med 17 årlige tømninger mangler kapacitet, er der pt. følgende muligheder:

1. Der kan bestilles yderligere beholdere:
   • 1 stk. 240 L beholder vil give en kapacitets øgning på 67 % og vil i 2024 koste 914 kr. inkl. moms pr. år. Det vil sige at den samlede årlige pris i 2024 bliver 1.950 kr. inkl. moms
   • 1 stk. 360 L beholder vil give en kapacitets øgning på 100 % og vil i 2024 koste 1.036 kr. inkl. moms pr. år. Det vil sige at den samlede årlige pris i 2024 bliver 2.072 kr. inkl. moms
2. Der kan bestilles ekstra tømning af beholderen, hvis der lejlighedsvis er for lidt kapacitet. En ekstra tømning af beholderen til de genanvendelige materialer vil i 2024 koste 73 kr. inkl. moms. pr. gang.

Til sammenligning er taksten for 1 stk. 360 L på 17 årlige tømninger 1.036 kr. inkl. moms i 2024 og taksten for 1 stk. 360 L på ugetømning vil blive 3.616 kr. inkl. moms i 2024. Ugetømning af 360 L beholder vil give en kapacitets øgning på 206 % i forhold til 17 årlige tømninger.

Når taksten for ugetømning sammenlignes med prisen for de allerede eksisterende alternativer, vurderer administrationen, at borgerne i højere grad vil benytte sig af alternativerne fremfor at tilmelde sig til ugetømning. Dette skal også ses i lyset af, at administrationen ikke har oplevet en efterspørgsel på ugetømning af 360 liters beholdere, i de henvendelser der har været om ordningen indtil nu. Samtidig er det 240 liter beholderstørrelsen, der er langt flest af ved husstande med individuel affaldsløsning (ca. 86 % har 240 liter og ca. 14 % har 360 liter). For de fleste hustande vil det derfor være muligt at opnå en kapacitetsøgning ved blot at skifte til en 360 liters beholder.

Det er derfor administrationens vurdering, at ugetømning af 360 liters affaldsbeholdere bliver en ordning for de få, som samtidig bliver meget administrativ tung, og derfor vil have betydning for administrationsomkostningerne for ordningen, der fordeles på alle taksterne i henteordningen for de genanvendelige materialer.

På den baggrund anbefaler administrationen, at der ikke etableres en takst og ordning for ugetømning af 360 liter affaldsbeholdere i henteordningen for de genanvendelige materialer. Administrationen vil arbejde videre med forskellige informationstiltag, for generelt at gøre borgerne mere opmærksomme på de eksisterende muligheder til at løse udfordringer med manglende kapacitet.

Affaldsbekendtgørelsen og Affaldsaktørbekendtgørelsen.

Affaldsområdet er et brugerfinansieret område.

Ugetømning af 360 liters affaldsbeholder til de genanvendelige materialer vil alt andet lige betyde øget omkostninger til den generelle administration og drift af henteordningen for de genanvendelige materialer, på grund af de udfordringer og konsekvenser ordningen vil give. Omkostninger, der derfor vil bidrage til at øge alle taksterne i henteordningen generelt.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der ikke etableres en ordning og takst for ugetømning af 360 liter affaldsbeholdere i henteordningen for genanvendelige materialer. 

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Vedtægtsændring Energnist I/S

Sagsnr: 23-022788

Det kommunale §60-fællesskab Energnist I/S er omfattet af lov nr. 745: "Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald", og affaldsforbrændingsanlæggene skal derfor selskabsgøres.

Energnists affaldsforbrændingsanlæg skal derfor udskilles i aktie- eller anpartsselskaber senest den 31. december 2024.

Ved selskabsgørelsen mister ejerkommunerne anvisningsretten af forbrændingsegnet affald til egne anlæg. Kommunerne skal dermed som følge af lovgivningen udbyde alt forbrændingsegnet affald, der ikke er farligt affald, på markedsvilkår og have indgået kontrakter med virkning senest fra den 1. juli 2025.

Lovgivningen ændrer markant på markedsvilkårene, forretningsmodellen for anlæggene, formålet for ejerkommunerne og de økonomiske konsekvenser for ejerkommunerne, som kan være varierende kommunerne imellem.

De 16 ejerkommuner, herunder Ringkøbing-Skjern Kommune, har derfor ønsket at skabe tid til en ejerdrevet proces for selskabsgørelsen, der skal ses som et supplement til det arbejde, som Energnist allerede har igangsat i anledning af selskabsgørelsen. Kommissoriet for dette arbejde vedlægges som bilag.

Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med selskabsgørelsen er, hvor mange af de nuværende ejerkommuner, der eventuelt måtte ønske at udtræde, og på hvilke vilkår dette kan lade sig gøre.

En ejerdrevet proces for selskabsgørelsen vil strække sig ind i de første måneder af 2024 og dermed forbi den vedtægtsfastsatte frist for at varsle udtræden af Energnist inden selskabsgørelsen.

For at skabe den fornødne tid til den ejerdrevne proces og tilvejebringelse af et grundlag, som kan anvendes i ejerkommunerne i de politiske beslutningsprocesser inden selskabsgørelsen, er det nødvendigt med en kortere frist for udmeldelse, end de nuværende vedtægter muliggør.

En ændring af fristen for udtræden kræver en vedtægtsændring i selskabets vedtægter. Nedenfor fremgår den justerede vedtægt. Med vedtægtsændringen forlænges fristen for hvornår ejerkommunerne skal varsle en eventuel udtædelse af Energnist inden selskabsgørelsen til den 31. marts 2024 i stedet for den 31. december 2023.

Udover godkendelse i den enkelte ejerkommune, skal vedtægtsændringen besluttes i selskabsregi.

Gældende: § 16.1

"Udtræden kan tidligst ske med virkning fra 1. januar 2024 med 12 måneders varsel. Herefter kan udtræden ske til en 1. januar under forudsætning af skriftlig opsigelse med mindst 12 måneders varsel."

Ændres til: § 16.1

"Udtræden kan tidligst ske med virkning fra 1. januar 2024 med 12 måneders varsel. Udtræden kan ske med virkning fra 1. januar 2025 ved skriftlig opsigelse med 9 måneders varsel. Herefter kan udtræden ske til en 1. januar under forudsætning af skriftlig opsigelse med mindst 12 måneders varsel."

Vedtægtsændringer skal godkendes af den enkelte kommunes byråd, jf. gældende vedtægter for Energnist I/S § 10.7, stk. 3.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at vedtægtsændringen af vilkårene for udtræden i Energnist I/S godkendes.

• Kommissorium ejerdrevet proces for selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæg
• Vedtægter Energnist - DLAP ren version - 05.10.2023
• Energnist I/S vedtægter af 20. maj 2020
• Visionsnotat - udkast 1 (003).docx

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Konkurrenceudsættelse og OPP

Sagsnr: 23-000638

Økonomiudvalget har den 12. september 2023 drøftet kommunens tilgang til konkurrenceudsættelse og OPP. I forlængelse heraf ønsker Økonomiudvalget at de enkelte fagudvalg drøfter den aktuelle status for konkurrenceudsættelse og OPP samt drøfter muligheder og potentialer.

Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere haft en strategi for konkurrenceudsættelse og senest blev der i 2019 udpeget to områder, hvor en analyse skulle afdække mulighederne for konkurrenceudsættelse. Afrapporteringen skete i hhv. 2020 (rengøring - som nu er delvist udliciteret) og 2021 (hjælpemiddeldepot, hvor konklusionen var, at der ikke skulle ske udlicitering). Der er ikke efterfølgende udpeget nye områder til analyse.

Der er stadig kommunale opgaveområder, som kunne overvejes udliciteret. Tidligere har følgende
generelle kriterier været anvendt, som retningslinje for, hvilke områder der kan bringes i spil:
• RKSK konkurrenceudsætter ikke større dele af kommunale kerneydelser (for eksempel
dagpleje, ældrepleje). Der bør således være et særligt fokus på støttefunktioner som ikke
nødvendigvis vurderes som kommunale kerneydelser
• Innovation af processer og ydelser kan i visse tilfælde fremmes gennem offentligt-private
samarbejder
• Der skal kunne realiseres en relativ stor økonomisk eller kvalitetsmæssig gevinst ved at
konkurrencesætte området
• Områder, hvor forsyningssikkerheden er mindre afgørende
• Områder, som understøtter den interne kapacitetsudnyttelse – vurder behov for ansættelse el.
konkurrenceudsættelse ved tilgang af få ekstra sager
• Områder, hvor der er et bredt leverandørmarked
• Områder, hvor vi kender prisen for at levere ydelsen

Ovenstående kriterier kunne suppleres med overvejelser i relation til 

• Områder, hvor kommunen kan have svært ved at rekruttere arbejdskraft
• Områder, hvor der er store sæsonudsving i arbejdsopgaverne

Kommunen kan konkurrenceudsætte tjenesteydelser - (dog ikke myndighedsopgaver/afgørelser) - eller løse opgaverne selv ved at ansætte personale. Konkurrenceudsættelse skal ske via EU-udbud, hvis udgiften er over ca. 0,4 mio. kr. årligt (i hele kommunen). Ved konkurrenceudsættelse (dvs. første gang en opgave er i udbud) gælder særlige regler for virksomhedsoverdragelse af medarbejdere. 

Kommunen kan godt selv byde på opgaver som konkurrenceudsættes. Det kaldes et "kontrolbud". Vinder kommunen annulleres udbuddet og kommunen løser opgaven som hidtil. Hvis 3. part vinder, er opgaven herefter udliciteret. 

Anlægsopgaver skal  udbydes efter tilbudsloven, hvis udgiften er mellem 3 - 40 mio. kr. Er udgiften over 40 mio. kr. skal det være EU-udbud.

Der er mulighed for at indgå i et Offentlig-Privat samarbejde (OPP), såvel kontrakter på anlæg som drift. Der henvises til vedlagte notat samt generelt til inspirationsmateriale fra Dansk Industri.

På baggrund af tilbagemeldingerne fra fagudvalgene udarbejder Økonomiudvalget forslag med henblik på en drøftelse i Byrådet.

Der er allerede en del opgaver som er konkurrenceudsat. Administraitonen vurderer ikke, at der ud fra de beskrevne kriterier er oplagte større opgaver, som vi kan anbefale bliver konkurrenceudsat. På mødet lægges op til en drøftelse af emnet.

Fra administraitonen deltager lederne for Land og Vand, Vej og Park, samt Natur, Kultur og Fritdsområdet.

IngenIngen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget

1. drøfter status og muligheder i konkurrenceudsættlsen
2. meddeler økonomiudvalget, hvorvidt og hvor udvalget ønsker igangsat en foranalyse med henblik på at afdække mulighed for konkurrenceudsættelse eller hjemtagelse af opgaver

• Områder, hvor konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser er muligt
• Liste over gennemførte udbud
• Om OPP
• DI notat om OPP august 2025
• DI (2023) -13 gode eksempler på offentlig-privat samarbejde i kommunerne

Teknik- og Miljøudvalget drøftede sagen og konstaterede, at der er en fin balance på området. Udvalget kan derfor ikke pege på opgaver, hvor udvalget ønsker at igangsætte en foranalyse.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Frisættelse - opfølgning på temadag i Byrådet

Sagsnr: 23-022286

Resumé

I denne sag følges der op på Byrådets temadag den 28. september 2023 om frisættelse.

Ændret lovgivning er på mange områder en forudsætning for frisættelse, men der er også lokale muligheder, der ikke kræver, at lovgivningen bliver ændret. Som opfølgning på Byrådets temadag drøfter alle politiske udvalg lokale muligheder for frisættelse inden for eget ressortområde. 

Sagsfremstilling:

Frisættelse har længe været en del af samfundsdebatten om, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig. Debatten er opstået som en kritik af en offentlig sektor, hvor der ifølge kritikerne er unødvendigt mange love og regler. Hvor offentligt ansatte bruger for megen tid på at dokumentere og registrere. Og hvor administrationen af de mange love, regler, dokumentationer og registreringer i sig selv skaber et uhensigtsmæssigt stort bureaukrati.

Debatten om frisættelse handler også om en offentlig sektor med knappe ressourcer, demografiske ændringer hvor der bliver flere ældre samt borgernes støt stigende forventninger til velfærdsydelser fra den offentlige sektor. 

På mange områder vil ændret lovgivning være en forudsætning for frisættelse. Der er dog også lokale muligheder for frisættelse, der ikke kræver ændret lovgivning.  

Debatten - der er en del af afbureaukratiseringsdagsordenen - blussede for alvor op igen, da SMV-regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag i december 2022. I regeringsgrundlaget fremgår det, at "Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på".

Regeringen stiller følgende spørgsmål i regeringsgrundlaget: "Med en lokal forvaltning må man lokalt prioritere. Og forventningsafstemme med hinanden. Hvad er det vigtigste for os?". Spørgsmålet fra regeringen taler ikke kun ind i frisættelse men også Ringkøbing-Skjern Kommunes fokus på kerneopgaven - der bl.a. handler om at identificere, om der er eksisterende opgaver, regler, rutiner mv., der kan afskaffes eller løses mere effektivt.

Den 28. september 2023 havde Byrådet en temadag om frisættelse, hvor baggrunden for frisættelsesdagsordenen samt de aktuelle og fremtidige muligheder blev drøftet. Derudover drøftede Byrådet følgende spørgsmål i seks tværpolitiske grupper:

1. Hvad forstår I ved frisættelse?
2. Hvor meget fylder dagsordenen om frisættelse hos jer?
3. Er der områder, hvor I tænker, der er brug for frisættelse?
4. Hvis ja, hvor og hvem skal frisættes? Og fra hvem?
5. Er der områder, som I i dag synes, er for frisatte?

Det var forskelligt, hvad de seks grupper fokuserede på. Der var dog bred enighed om, at følgende var relevant at arbejde videre med:

• Væk med rigide regler og unødvendig dokumentation
• Starte med de lavt hængende frugter
• Tid til faglig ledelse og fokus på ledervilkår
• Bedre udnyttelse af faglige ressourcer - og de individuelle kompetencer skal i spil uanset uddannelsesbaggrund
• Konkrete eksempler med medicinpakning og dispenseringer
• Politiske retninger og mål.

Sundhedsområdet og dagtilbudsområdet deltog i Byrådets temadag med hver en leder og en medarbejder, som gav byrådsmedlemmerne praksisnære input. Formålet var at konkretisere frisættelse - set fra forreste række blandt to af den kommunale sektors store velfærdsområder. 

Sundhedsområdet tog udgangspunkt i Robusthedskommissionens anbefalinger om tiltag, der skal bidrage til at sikre robusthed og bæredygtighed på sundheds- og ældreområdet. Her er det særligt tre af kommissionens anbefalinger, der er vigtige for sundhedsområdet:

• et nationalt prioriteringsråd skal frigøre ressourcer til kerneopgaven
• uhensigtsmæssig dokumentation skal nedbringes
• mere sammenhængende og større fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne.

Opmærksomhedspunkter:

1. Dokumentationssystemet Nexus er rigidt, men det skal anvendes for at opfylde lovgivning, kontrol og tilsyn
2. Kompetencer anvendes ikke optimalt pga. regler om opgavefordeling mellem sygeplejersker og assistenter - herunder særligt medicindosering, hvor man er afhængige af praktiserende læger
3. Rigide procedurer der blokerer for faglig vurdering og hurtig reaktion på borgernes behov
4. Ændret organisering - f.eks. sende visitationen ud i områderne – giver bedre samarbejde omkring borgeren.

Dagtilbudsområdet tog udgangspunkt i mange års erfaringer for, hvad der er et vigtigt fundament for at drive en god institution. Det gælder emner som:

• høj faglighed
• ejerskab på beslutninger
• det er godt med overordnede rammer, så retningen er kendt.

Områdets ønsker for frisættelse:

1. Tid til faglighed og professionel dømmekraft
2. Tid til implementering af igangsatte projekter - før mange nye skal iværksættes
3. Mulighed for at aflaste lederne fra administrative opgaver og dermed mere tid til lederens kerneopgave, som er børnene og medarbejderne
4. Mere smidigt system i forhold til PPR udredninger – tidlig indsats med barnet i centrum.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at efter Byrådets temadag den 28. september har regeringen offentliggjort første tiltag på frisættelsesområdet. Det drejer sig om det nye folkeskoleudspil, der blev præsenteret den 11. oktober 2023. Regeringen har udmeldt, at næste tiltag bliver på ældreområdet. Tiltaget bliver en del af den kommende ældrelov, der forventes fremsat i Folketinget i starten af 2024.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at udvalget drøfter lokale muligheder for frisættelse inden for eget ressortområde.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget drøftede muligheder for frisættelse inden for eget område. 

Kopier link til punktet  -   Print

6: Landzonetilladelse - Etablering af gyllebeholder i det åbne land

Sagsnr: 23-017180

Der er søgt om placering af en ny gyllebeholder på en bygningsløs ejendom ved Barslundvej, 6880 Tarm. Gyllebeholderen placeres i det åbne land på matr.nr. 2ag Barslund Gdr., Hoven. 

Gyllebeholderen har en diameter på 33,5 meter og en højde inklusiv teltoverdækning på 9,4 meter. Det svarer til en beholder på 3.870 m3. 

Ejendommen ved Barslundvej er en bygningsløs ejendom på 39 ha. Ved siden af denne bygningsløse ejendom ejer ansøger en anden bygningsløs ejendom på 34 ha. Gyllebeholderen skal anvendes til opbevaring af gylle til udbringning på de to bygningsløse ejendomme med et samlet markareal på 73 ha. 

Den ansøgte placering er valgt, fordi den ligger centralt i forhold til markerne på de to bygningsløse ejendomme. Barslundvej skal blot krydses ved tanken, så er der adgang til alle marker. På den måde bliver der mindst muligt transport i forbindelse med udbringning af gylle og dermed mindskes risikoen for at slæbe jord med videre ud på vejen til gene for naboer og trafikanter.

Gyllen leveres med lastbil direkte fra biogasanlæg, og gyllen hentes fra gyllebeholderen med traktor og gyllevogn i forbindelse med udbringning.

Administrationens bemærkninger til ansøgningen

Gyllebeholderen placeres på en bygningsløs ejendom med et samlet areal på 39 ha. Idet der ønskes opført en gyllebeholder, der er større, end hvad der kan begrundes ud fra den enkelte landbrugsejendoms drift, er tanken ikke erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendom. Det ansøgte kræver derfor en landzonetilladelse efter planlovens §35, stk. 1. 

Tankkapaciteten passer cirka til den mængde gylle, der kan udbringes på de to bygningsløse ejendommes samlede areal på 73 ha.

Gylletanken overholder alle afstandskrav med undtagelse af kravet på 30 meter til naboskel.  Naboskellet er til en smal markvej, der fører op til et lille skovareal på under 1,5 ha. Ansøger ejer også marken på den anden side af markvejen. Der ligger ikke beboelser eller andre bygninger på nabogrunden og det vurderes derfor, at der kan gives dispensation til, at tanken må ligger 6 meter fra naboskel.

Gyllebeholderen ligger uden for beskyttelseslinjer, og det er vurderet, at
den nye beholder ikke vil medføre en væsentlig genepåvirkning af naboer, kategori 1-, 2- og 3
natur, landskabelige værdier eller kulturmiljøer.

Udkastet til placeringstilladelse har været i høring hos naboer i nabobeboelser indenfor 500 meter fra tanken og hos matrikulære naboer til matrikel nr. 2ag Barslund Gde., Hoven. I den forbindelse er der ikke indkommet bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Etableringen af gyllebeholdere til modtagelse af afgasset husdyrgødning i tilknytning til udspredningsarealer understøtter kommunens klimapolitik om reduceret transport og fuld udnyttelse af al gylle i biogasanlæg.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at:

1. Der meddeles landzonetilladelse til den ansøgte gyllebeholder på den ansøgte placering med de sædvanlige vilkår, som stilles til gyllebeholdere i det åbne land samt vilkår om beplantning.
2. Der meddeles dispensation fra afstandskravet til naboskel. 

• Bilag 1 Kort over udbringningsarealer
• Bilag 2 - Udkast til Landzonetilladelse Barslundvej 0

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Økonomien i de kommunale skove

Sagsnr: 23-022498

Ringkøbing-Skjern Kommune ejer 732 hektar skov fordelt på 28 lokaliteter. Skovbevoksede arealer, som udgør 621 hektar svarende til 85 % af skovarealet. Omtrent 15 % (110 ha) er ubevokset og består blandt andet af heder, moser, veje, brandlinjer med mere. Skovene er certificeret efter både PEFC og FSC standarderne. De kommunale skove skal således forvaltes bæredygtigt og naturnært. Det er kutyme, at driftsøkonomien skal hvile i sig selv. Det betyder, at de indtægter, som salg af effekter indbringer, skal geninvesteres for eksempel i form af foryngelse af træarterne, stabilisering af bevoksninger, udvikling af indre og ydre læhegn, pleje af arealer der er beskyttet i Naturbeskyttelseslovens §3 og vedligeholdelse af adgangsveje og p-pladser.

For at sikre det bedste økonomiske afkast indhentes underhåndsbud på arbejdsopgaver, såvel som aftalen om certificeringsstandarderne.

Ved hugstudtag skal den mest økonomiske fordelagtige aflægning af effekter tilstræbes. Dette sikres ved, at der altid skal aflægges effekter med det højeste dækningsbidrag som første prioritet. I praksis aflægges der således i rødgran først Troldhedetræ, dernæst korttømmer, emballagetræ og slutteligt flis.  De seneste 5 år år har den samlede indtægt for de kommunale skove været ca 1,7 mio. kr. Der er i samme periode investeret 1,8 mio. kr jævnfør ovenstående. Ud over selve driftsøkonomien i de kommunale skove er der i budgettet afsat 485.000 i Skovhandlingsplanen om året til udvikling af de rekreative potentialer og forbedre tilgængeligheden. Midlerne er anvendt til et madpakkehus og toilet i Snogdal plantage, et toilet i Sandbæk plantage, opsætning af små udsigtstårne og anlæggelse af stisystemer. Blandt andet i Kirkeskoven i Skjern i forbindelse med afholdelse af Lysfestivalen i 2022. 

Skovdriften skal også fremover sikre en naturnær drift, sikre stabile og stormsikre bevoksninger, vedligeholde §3-arealer, sikre grundvandsressourcen, bidrage til optag af CO2, udvikle publikumsfaciliteter og udlægning af urørt skov og sikring af nøglebiotoper.

De kommunale skove ligger på relativt magre jorde. Det betyder, at den årlige tilvækst i gennemsnit er relativ beskeden, ca 10 m3/ Ha /år (varierende fra 7 – 15 ). Skovene er certificerede, og er således underlagt et maksimum for hugstudtaget. De seneste 5 år har hugstudtaget samlet  været på 12.400 kbm fastmasse. Det betyder en årlig gennemsnitshugst i størrelsen 4,7 kbm. fastmasse pr. ha. pr. år. Der gennemført lysstilling og gennemhugning af mange større nåletræsbevoksninger i de seneste 5 år. Der kan derfor fremover forventes et lavere hugstudtag pr. år.

I forbindelse med fremlæggelsen vil det blive gennemgået hvilke tiltag, hugstmæssige og tiltag til fremme af tilgængeligheden, der er planlagt i 2024 og fremadrettet.

Der kan i øvrigt bemærkes, at der samarbejdes på en bred front med foreninger og frivillige; Dansk Ornitologisk forening i forhold lokalisering af rovfuglereder, Ringkøbing Fjord museer omkring lokalisering af fortidsminder og  Sundhedscenter Vest omkring Sundhedsspor, Konceptet med Søndagsaktiviteter og Wild West Walk and run er i proces med DGI Vestjylland, Ringkøbing Fjord Museer og Sundhedscenter Vest, Disc Golf klubber, Orienteringsklub, de lokale jagtforeninger, Schweisshundeførere, Politiet og Beredskabet.

Ingen bemærkninger.

Driftsøkonomien skal hvile i sige selv. Der er afsat 448.000 kr. til Skovhandlingsplanen om året. Midlerne skal bruges til udvikling af de rekreative potentialer.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning

• Projektoversigt

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Dispensation fra lokalplan til ændret anvendelse.

Sagsnr: 23-021590

Teknik og Miljøudvalget skal tage stilling til en ansøgning om en midlertidig dispensation til at ændre anvendelsen af en tidligere butik til en tandlægeklinik med 6- 7 behandlerrum på adressen Erhvervsparken 7B, 6900 Skjern.

Tandlægeklinikken ønskes etableret indenfor rammerne af eksisterende butiksbygning i stueplan. Derudover søges der om tilladelse til at etablere et nyt vindfang på 6m2 for personaleindgang, samt nye vinduer i behandlerum. 

Ejendommen ligger i et erhvervsområde, der er omfattet af Lokalplan nr. 106, delområde II.

Lokalplanen anfører i § 4.4, at områdets anvendelse er til erhvervsbebyggelse som: 

• Salgsvirksomhed der forhandler særlig pladskrævende varegrupper og virksomheder med et særligt udstillingsbehov (facadesalgserhverv).
• Servicestation med kiosk og dagligvaresalg.
• Restaurant, cafeteria, burgerbar med videre
• Andre typer virksomheder som efter Byrådets skøn kan indpasses i området uden gener for omgivelserne.
• Administration i forbindelse med den enkelte virksomhed.

En tandlægeklinik, er ikke muligt indenfor rammerne af den nuværende lokalplan. Jævnfør planlovens § 19 kan der dispenseres midlertidigt for en periode på maks. 3 år i forhold til anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan. Administrationen har igangsat den indledende fase for at lave en ny planlægning for lokalplanområdet, hvor der arbejdes for, at der fremadrettet vil være mulighed for at anvende området til service-/liberalt erhverv, herunder en tandlægeklinik. Denne proces forventes at være afgjort inden udløb af en dispensationsperiode på 3 år.

Administrationen vurderer ikke anvendelsen som tandlægeklinik, som værende støjfølsom anvendelse, som kan medføre begrænsninger for det eksisterende erhverv i lokalplanområdet. Ansøgningen har ikke været i nabohøring, da det er administrationens vurdering, jævnfør Planlovens § 20 stk. 2, pkt. 2, at dispensationen er af underordnet betydning for naboer og brugere i området.

Muligheden for dispensation begrundes endvidere med, at administrationen vurderer, der ikke er tale om et større byggearbejde og/eller konstruktionsmæssige ændringer, der vil være omkostningskrævende eller vanskelige at fjerne eller tilbageføre til hidtidig anvendelse, såfremt det fremadrettede plangrundlag, mod forventning, ikke tilvejebringes.

Planlovens § 19 stk. 1

Ingen bemærkninger.

En midlertidig dispensation vil understøtte områdets fremadrettede plangrundlag, samt skabe gode fysiske rammer for klinikken, med nem adgang til parkering for brugere og niveaufri adgang for gangbesværede. 

Administrationen indstiller, at der meddeles dispensation til det ansøgte i en periode på 3 år.

• Dispensationsansøgning
• Situationsplan
• Plantegning
• Snit

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på yderligere udredning.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Vejtilslutning til kommende erhvervsområde, Ringkøbing Øst samt ønsker til stitunneller langs rute 15

Sagsnr: 23-023716

Stitunneller langs Rute 15

Der har været drøftelser med Vejdirektoratet om muligheden for at etablere stitunneller langs rute 15. Det er udmøntet i tre konkrete administrative forslag til tunneller, som placeres henholdsvis ved Novej ved Røgind-krydset, ved Nygade i Videbæk og ved Vorgod-Barde.
Vejdirektoratet har givet en overslagspris på 3-5 mio. kr. for hver stitunnel. Prisen afhænger af blandt andet materialevalg, geotekniske forhold og grundvandsniveau. Afklaring af stiønskerne og det økonomiske vedrørende etablering af stitunnelerne er endnu ikke på plads. 

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervsplanlægningen og den efterfølgende byggemodning af området understøtter erhvervspolitikken (målsætning nr. 3) og herunder indsatsen om tiltrækning og fastholdelse af virksomheder gennem flere erhvervsområder og samtidig indgår indsatsen i Handlingsplan 2021-2025 for Strategi for grundudvikling (handling nr. 6 - nyt erhvervsområde i Ringkøbing Øst).

Stitunneller styrker trafiksikkerheden for bløde trafikanter og kan medvirke til at motivere til at vælge en klima- og sundhedsfremmende transportform som cykel fremfor bil.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at:

1. godkende kommunal tilbagemelding til Vejdirektoratet om ønsket placering af vejtilslutning som vist på figur 2.
2. give tilbagemelding til Vejdirektoratet om, at etablering af de tre nævnte stitunneller ønskes medtaget i udbygningen af Rute 15.

• Kortbilag 1 - skitser til stamvej

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Prioritering af lokalplaner og kommuneplantillæg

Sagsnr: 22-016291

Lokalplanlisten fremsendes med henblik på politisk prioritering.

Lokalplanlisten er blevet ajourført siden sidste politiske prioritering som skete i udvalget den 22. august 2023.

Der er aktuelt gang i 33 lokalplansager. Med de mange igangværende sager er der alene ressourcer til at igangsatte en ny sag på nuværende tidspunkt (prioritet 1). Inden for de kommende tre måneders tid forventer administrationen, at der er mulighed for at igangsætte yderligere et par nye sager, hvormed der også er behov for politisk beslutning om, hvilke sager der snarest skal prioriteres (prioritet 2). Resten får prioritet 3 og blive nedprioriteret pt., i hvert fald ind til næste prioritering i udvalget, som forventes at ske i februar 2024.

Udvalget skal træffe beslutning om prioritering af sager, som fremgår af listen "sager til politisk stillingstagen" for hhv. prioritet 1, 2 og 3.

Prioriteringsprincipper:

Der sondres mellem disse prioriteringskategorier:

• Haster Undtagelsesvist kategoriseres en plan som en haster. Arbejdes med kontinuerligt og har fortrinsret fremfor andre sager. Der kan eventuelt udarbejdes tidsplan med ekstraordinære politiske møder.
• 1. Prioritet - igangværende: Arbejdes med kontinuerligt.
• 2. Prioritet - kommende: Behandles pt. ikke, men er de næste i rækken, som administrationen løbende igangsætter arbejdet med, når der er ledige ressourcer.
• 3. prioritet - afventende: Sager som er nedprioriteret pt. og afventer enten ressourcer, ansøgers tilbagemelding eller afventer noget tredje.

Opmærksomhedspunkt

Hvis man fra politisk side ønsker at opprioritere en sag, skal man se på, hvilke andre sager som skal nedprioriteres, af hensyn til arbejdsbyrden i administrationen. 

Bemærkninger til prioriteringen

Planafdelingen er pt. i gang med oplæg til revision af kommuneplanen. Dette har betydning i forhold til antallet af nye sager, som afdelingen kan igangsætte.

Prioritering af en sag beror på flere faktorer, foruden de tilfælde hvor kommunen har lokalplanpligt:

• • Ansøgningstidspunktet
  • Politiske signaler, herunder sagens betydning for udvikling af kommunen
  • Ledige medarbejderressourcer

Administrationens forslag til nye prioriteter

Siden prioriteringen i august 2023 har kommunen modtaget fem nye ønsker om lokalplanlægning. 

Haster

Administrationen mener ikke, at nogen af de kommende sager bør være hastesager.

1. prioritet igangværende 

Administrationen lægger op til, at 1 af de nye lokalplansager får prioritet 1. Det drejer sig om en ny lokalplan i Kloster, der skal sikre, at børnehaven permanent kan placeres ved skolen og SFO'en på Klostervej 85. Efter en vandskade i nuværende rammer på Klostervej 33 er børnehaven allerede beliggende på skolen, og der er politisk afsat midler til at gøre denne situation permanent for både vuggestue og børnehave ved at udvide bygningskapaciteten.

Dernæst behandles planlægningsforespørgsler løbende med henblik på eventuel ansøgning. Der bruges en del ressourcer på behandling af forespørgsler.

2. prioritet kommende 

Administrationen lægger op til, at en af de nye ansøgninger får 2. prioritet, og at det drejer sig om planlægning for udviklingsmuligheder for Vestjyllands Højskole. Dertil kommer, at fire sager fra sidste prioritering fortsat får 2. prioritet. Herunder det kommunale initiativ, som handler om planlægning for nyt erhvervsområde for Ringkøbing Øst.

Siden sidste prioritering i slutningen af august 2023 er 3 af de dengang 8 sager med 2. prioritet fået prioritet 1 og fremgår nu under igangværende planlægning. En fjerde sag indgår i arbejdet med ny kommuneplan og fremgår derfor heller ikke af listen længere. Af de nuværende prioritet 2 sager er fire sager altså gengangere fra sidst.

3. prioritet afventende 

Administrationen indstiller, at de tre sidste af de fem nye ansøgninger indtil videre får prioritet 3, da administrationen ikke vurderer, det realistist at nå flere 2. prioritetssager forud for næste politiske behandling af prioriteringssagen i februar 2024. De tre nye sager drejer sig hhv. om planlægning for nye boliger i Skjern ved Gl. Ringkøbingvej, planlægning for et lille boligområde i Ringkøbing samt delvis aflysning af en lokalplan, som skal være med til at sikre etablering af Damsøprojektet, men som ikke haster.

Som ved sidste prioritering er det stadig gældende, at 9 kommunale planer afventer ressourcer eller afventer andet. For et par af de kommunale planer gælder, at planerne først skal gennemgås og suppleres/ erstattes af kommende initiativer fra Planstrategien.

6 eksterne ansøgninger fra sidste prioritering afventer ansøger/andet. 17 solcelleplaner og 1 solcelle/vindmølleplan afventer igangsætning. Igangsætning af nye solcelle- og vindmøllesager afventer den politisk vedtagne proces herunder med ansøgningsfrist 1. marts 2024. Endelig er der 2 plansager, som har haft en igangsætningssag på i udvalget, men nu afventer. Det drejer sig om disse to sager: Boligformål Hvide Sande nord, som afventer helhedsplanen for Hvide Sande med henblik på at finde alternative arealer. Solceller Stenmose som afventer etablering af 400KV ledning.

Andre ressourcekrævende arbejdsområder og opgaver i planafdelingen:

• Kommuneplan 2025-2037
• Helhedsplan for Hvide Sande
• Byggemodning og jordforsyning
• Matrikulære sager, fleksboligtilladelser og § 42 påtegninger
• Bygningsforbedringssager
• Campingsager
• Stillingstagen til diverse høringer
• Forespørgsler

Ifølge Planloven har kommunen en lokalplanpligt. Det vil sige, at kommunen har pligt til snarest at udarbejde en lokalplan, når et ansøgt projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen og uden en gældende lokalplan passende med kommuneplansrammen.

Med ordet "snarest" menes, at Byrådet, så hurtigt det er muligt, skal tage initiativ til at udarbejde
et lokalplanforslag, og senest 1 år efter modtagelse af ansøgningen have offentliggjort et
lokalplanforslag.
Planloven giver kommunen adgang til at anmode ansøger om at være behjælpelig med udarbejdelse af forslag til lokalplanen, når kommunen har lokalplanpligt.

Det skal bemærkes, at mange lokalplaner kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, og
derfor ikke er omfattet af ovennævnte forpligtigelse.

Har kommunen ikke pligt til at udarbejde lokalplanen beror det på en frivillig aftale mellem ansøger og kommunen, at ansøger er behjælpelig med udarbejdelse af plangrundlaget.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og godkender lokalplanprioriteringsliste november 2023.

• 22-016291-27 Lokalplanprioriteringsliste november 2023 6124318_1_0

Teknik- og Miljøudvalget godkendte lokalplanprioriteringslisten.

Ole Nyholm Knudsen rejste spørgsmålet om egen habilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at han ikke var inhabil.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til boligformål ved Rindumgaards Allé i Ringkøbing

Sagsnr: 23-013017

Formålet med dagsordenen er at igangsætte planlægningen for et område til boligformål, herunder åben-lav og tæt-lav bebyggelse ved Rindumgaards Allé i Ringkøbing. 

Ansøgning:                                                                                                                         

Ansøger anmoder om at få udarbejdet et plangrundlag for matrikel 4d, 6at, 6d og 9q Rindum sogn, Rindumgaards Allé i Ringkøbing. Der søges mulighed for at opføre 6 parcelhuse, 11 rækkehuse og 40 dobbelthuse. Se bilag 1, 2 og 3.

Bebyggelsen skal opføres i 1 etage, med en maksimal højde på 8.5 meter, og en bebyggelsesprocent på maksimalt 30 % for åben-lav og maksimalt 40 % for tæt-lav.

Lokalplanområdet er opdelt i 4 delområder. Parcelhusene placeres langs jernbanen i den vestlige del af området, dobbelthusene i midten af arealet og rækkehusene i det nordøstlige hjørne ved Holstebrovej.

Centralt i området etableres et større grønt område, samt mindre grønne områder mellem dobbelthusene.

Området vejbetjenes fra den østlige side af området (A-A) ad Rindumgaards Allé, hvorfra der er direkte adgang til Holstebrovej. Der etableres adgangsvej fra den primære vej (A-A) til boligområderne.

Der etableres stier, som sikrer tilgængeligheden i området for de bløde trafikanter, samt opkoblingen til de omkringliggende områder.

Området:

Lokalplanområdet ligger i periferien af Ringkøbing i den nordvestlige del af byen, som i dag er en bydel under udvikling. Der er en igangværende planlægning for et aflastningscenter nord for området, på den anden side af Rindumgaards Allé. 

Området mod nord er udlagt til etageboliger. Derudover ligger der en dagligvarebutik nord for området.

Området mod syd er beliggende op til et villakvarter med en blanding af åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Bebyggelsen i området indeholder primært boliger i et plan.

Området afgrænses af en jernbane og landbrugsarealer mod vest. Mellem lokalplanområdet og jernbanen ligger der et bredt beplantningsbælte, som er udlagt til fredskov. Mod øst afgrænses området af Holstebrovej og et boligkvarter.

Planforhold:

Størstedelen af området er i dag omfattet af kommuneplanramme 36bo113, der fastsætter områdets anvendelse til boligformål, herunder åben-lav, tæt-lav, og etageboligbebyggelse. En mindre del af området er omfattet af kommuneplanramme 36er114, der fastsætter områdets anvendelse til erhvervsformål, herunder kontor- og serviceerhverv. Se bilag 4.

Det ansøgte er ikke fuldt ud i overensstemmelse med kommuneplanen og vil kræve udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen.

Området er omfattet af Lokalplan 351. Lokalplanen udlægger dele af området til boligformål, og en mindre del til erhvervsområde. Det ansøgte anmoder om åben-lav og tæt-lav bebyggelse, hvor den nuværende lokalplan kun giver mulighed for åben-lav.

Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med lokalplanen og kræver udarbejdelse af en ny lokalplan. I forbindelse med planlægningen vil dele af den eksisterende lokalplan blive aflyst.

Zoneforhold:

Området er beliggende i byzone. Ved lokalplanlægningen bibeholdes området i byzone.

Miljøvurdering:

I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget.

Vurdering, anbefaling og særlige forhold: 

Skovbyggelinje:

Lokalplanområdet grænser op til et fredskovsområde langs jernbanen, hvor der er fastlagt en skovbyggelinje på 300 meter. Administrationen påtænker at sende en ansøgning til Miljøstyrelsen med et ønske om en reducering af skovbyggelinjen til 20 meter. Skulle ansøgningen få afslag, kan projektet ikke realiseres i den udformning, som ansøger ønsker. Skulle ansøgningen resultere i en mindre reducering af skovbyggelinjen eksempelvis 30 meter, vil det være nødvendigt at genoverveje disponeringen af området, da åben-lav boligerne mod vest er placeret på grænsen til de 20 meter. Se bilag 5.

Støj:

Delområde IV kan være støjbelastet. Af eventuelle støjforhold kan være vareindlevering, ventilation fra nabogrund, og trafikstøj fra Holstebrovej. Disse forhold skal undersøges nærmere, eftersom det kan have betydning for, hvorvidt det er muligt at planlægge for boliger på arealet.

Administrationen vurderer derfor, at der skal udarbejdes en støjredegørelse, da der planlægges for boliger. Hvis en støjredegørelse viser, at arealet er støjbelastet, skal der etableres støjafskærmende foranstaltninger for at sikre, at arealet overholder de gældende støjgrænser for et boligområde, jf. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj. Er det ikke muligt at etablere de nødvendige støjafskærmende foranstaltninger, kan det blive nødvendigt at udtage dele af delområde IV af planlægningen.

Vej- og stiplanlægning:

Alle veje og stier inden for projektområdet skal være private fælles veje og stier.

Ifølge den nuværende lokalplan for området skal der være enkeltrettede stier langs begge sider af stamvejen, Rindumgaards Allé. På disponeringsplanen er der imidlertid lagt op til en enkelt dobbeltrettet sti på den østlige side af stamvejen. Administrationen anbefaler, at der i planlægningen fortsat arbejdes med muligheden for at etablere enkeltrettede stier langs begge sider af stamvejen, som beskrevet i den eksisterende lokalplan.

Administrationen vurderer, at det er vigtigt, at stien mod vest etableres af hensyn til at sikre offentligheden en rekreativ sti samt sikker adgangsvej for bløde trafikanter gennem området. Derudover skal stien sikre at skovområdet vest herfor ikke andevendes til privat brug.

Regnvandsbassin:

Det naturlige terrænnære grundvand er forholdsvist tæt på terræn. Dette kan give problemer, specielt i det lavtliggende område (nordvest) efter perioder med høje nedbørsmængder. Her kan der opstå problemer med effektiv nedsivning, hvis jorden er vandmættet, og grundene kan fremstå ’sumpede’.

Administrationen vurderer derfor, at der skal udlægges plads til et regnvandsbassin. Det kan eventuelt placeres på fællesarealet i delområde II og IV.

Administrationen anbefaler, at planlægningen kan igangsættes under forudsætning af:

• At der sikres tilstrækkelige opholdsarealer og parkeringspladser i overensstemmelse med kommuneplanens generelle rammer.
• At der opnås en foreløbig tilkendegivelse fra Miljøstyrelsen om reduktionen af skovbyggelinjen.
• At der udarbejdes en støjredegørelse for delområde IV, og sikres de nødvendige støj afskærmende foranstaltninger.
• At der sikres etablering af en sti mod vest mellem de private haver og skovbæltet.
• At der i disponeringsplanen udlægges områder til etablering af regnvandsbassin.
• At disponeringsplanen tilrettes i overensstemmelse med ovenstående.

Ingen bemærkninger.

Med en blanding af parcelhuse, rækkehuse og dobbelthuse bidrager planlægningen til at skabe et nyt attraktivt og varierende boligmiljø i Ringkøbing. Dermed styrker planlægningen blandt andet kommunens politik for bosætning og byudvikling.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender at:

• Planlægningen for et område til boligformål ved Rindumgaards Allé i Ringkøbing igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i at overstående forudsætninger. 

• Bilag 1 - Ansøgning
• Bilag 2 - Disponering
• Bilag 3 - Lokalplanafgrænsning
• Bilag 4 - Kommuneplanramme
• Bilag 5 - Skovbyggelinje

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Anmodning om igangsættelse af kommuneplantillæg for et område til etageboliger ved Rindumgaards Allé i Ringkøbing

Sagsnr: 23-022671

Formålet med dagsordenen er at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg for et område til etageboligbebyggelse i op til 10 etager ved Rindumgaards Allé i Ringkøbing. 

Ansøgning
Ansøger ønsker at få svar på, om der kan findes politisk og lokal opbakning til etageboligbebyggelse i op til 10 etager ved Rindumgaards Allé i Ringkøbing. Ansøger anmoder i første omgang om udarbejdelse af et kommuneplantillæg, der kan udlægge området til boligbebyggelse i 10 etager. Såfremt der er politisk opbakning til dette, vil ansøger arbejde videre med projektet, herunder områdets disponering og bebyggelsens arkitektur, som kan lægges til grund for udarbejdelsen af en mere detaljeret og byggeretsgivende projektlokalplan for området.

Området
Projektområdet, der er vist på vedlagte kortbilag, ligger i det nordlige Ringkøbing omkranset af jernbanen mod vest, et område mod nord, hvor der planlægges for et nyt aflastningsområde med udvalgsvarebutikker og et paddeltenniscenter, samt en dagligvarebutik mod øst. Mod syd ligger et ubebygget boligområde, hvor kommunen har modtaget en lokalplanansøgning om tæt-lav boligformål – se eventuelt dagsordenspunkt om igangsætning af planlægningen for et område til boligformål ved Rindumgaards Allé i Ringkøbing. 

Planforhold
Kommuneplanramme 36bo113 udlægger områdets anvendelse til boligformål i form af åben-lav, tæt-lav og etageboligbebyggelse i op til 5 etager. Etageboligbebyggelse i op til 10 etager er således ikke i overensstemmelse med kommuneplanen og kræver derfor et kommuneplantillæg.

Lokalplan nr. 351 udlægger områdets anvendelse til etageboligformål i op til 5 etager. Opførelse af etageboligbebyggelse i op til 10 etager er således ikke i overensstemmelse med lokalplan nr. 351 og kræver derfor en delvis aflysning af den gældende lokalplan, og på sigt udarbejdelse af en ny byggeretsgivende projektlokalplan for området. 

Projektområdet er i Helhedsplan Ringkøbing 2050 udlagt til boligformål uden yderligere omtale. Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 

Administrationens vurdering
Det ansøgte projekt er markant højere end nogen anden beboelsesejendom i Ringkøbing og vil tilføre en ny dimension til boligudbuddet. Dertil vil projektet med sin størrelse træde tydeligt ind i byens profil og markere sig som et vartegn, der kan ses på stor afstand. Netop på grund af projektets fremtrædende højde bør der stilles krav til områdets disponering, bebyggelsens arkitektur og øvrige forhold, der kan have betydning for området, de nære omgivelser og byens profil. Dette gøres i en efterfølgende projektlokalplan. 

Såfremt planlægningen igangsættes, vurderer administrationen, at der bør afholdes en foroffentlig høring og herunder et borgermøde, da der er tale om en større ændring af kommuneplanrammen fra 5 til 10 etager. 

Opmærksomhedsforhold

Skygger og indbliksgener
Etageboligbebyggelse i 10 etager vil kaste lange skygger, primært over det kommende aflastningsområde mod nord og nordøst. Se vedlagte skyggediagrammer. Bemærk, at skyggediagrammerne tager udgangspunkt i to punkthuse á 10 etager.
 
Det ubebyggede tæt-lav boligområde mod syd vil ikke blive generet af skyggekast, men som nærmeste nabo til projektområdet vil etagebebyggelsens større skala kunne opleves på tæt hold. Den omkringliggende boligbebyggelse er og bliver opført i 1-1½ etage, så der vil blive et stort spring i bebyggelsens skala i området, hvis projektet realiseres. Dertil vil etagebebyggelse i 10 etager medføre indbliksgener for omkringliggende boligejere. 

Forholdet til kysten
Området ligger i den bynære del af kystzonen. I forbindelse med planlægningen skal der derfor udarbejdes visualiseringer af den mulige bebyggelses visuelle påvirkning af kysten.

Støj
Projektområdet ligger op til jernbanen. Støjforholdene skal undersøges nærmere for at afdække behovet for støjafskærmning. Dette kan undersøges i en efterfølgende projektlokalplan. 

Skovbyggelinje
Langs jernbanen ligger et beplantningsbælte med fredskov, der er beskyttet med en skovbyggelinje. Der skal derfor ansøges om en reduktion af skovbyggelinjen ved Miljøstyrelsen. Dette kan undersøges i en efterfølgende projektlokalplan. 

Vejadgang
Projektområdet vil få vejadgang fra Rindumgaards Allé, som er koblet på Holstebrovej. Administrationen vurderer, at den ekstra trafik som projektet måtte medføre, hvis det realiseres, ikke vil skabe udfordringer for det eksisterende vejnet.

Miljøvurdering
Kommuneplantillægget skal miljøscreenes. Screeningen vil afgøre, om der skal laves en miljørapport. Hvis der på et senere tidspunkt laves en byggeretsgivende projektlokalplan vil den skulle projektscreenes.

Planloven.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Ingen bemærkninger.

Ansøgningen er i overensstemmelse med målet om fortætning i Plan- og Udviklingsstrategi 2023. Her lyder det, at "Vi vil arbejde med fortætning i vores hovedcenterbyer for at understøtte levende og attraktive bymidter samt give mulighed for at bo i attraktive højhuse gerne med udsigt". Af Plan- og Udviklingsstrategien fremgår også, at "fremtidens boligområder i Ringkøbing-Skjern Kommune skal være præget af variation".

Samtidig kan fortætning bidrage til en klima- og miljømæssig bæredygtig udvikling, da tættere byggeri i byerne mindsker spredning af bebyggelse ud i det åbne land, og dermed sikrer mere plads til for eksempel landbrug, skov og biodiversitet. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

• Udarbejdelsen af et kommuneplantillæg for et område til etageboliger i 10 etager ved Rindumgaards Allé i Ringkøbing igangsættes for ansøgers regning og risiko.
• Der afholdes borgermøde i den foroffentlige høring

• Skyggediagrammer
• Projektområde
• Ansøgning

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med mulighed for op til 15 etager.

Niels Rasmussen ønsker, at der må bygges op til 5 etager.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for teknisk anlæg og erhvervsformål ved Amagervej, Skjern.

Sagsnr: 23-011243

Formålet med dagsordenen er at igangsætte planlægningen for et område til teknisk anlæg, specifik til vejanlæg og erhvervsformål.

Ansøgning

Projektområdet ligger i den sydvestlige del af Skjern ned mod Skjern Å-området og udgør et areal på cirka 6,5 ha.

Med vedtagelsen af budgettet for 2023 for vejanlæg er det politisk besluttet, at Amagervej skal forlænges og samtidig er der bevilliget penge til forundersøgelserne, men ikke til anlæggelsen af vejen.

Administrationen vil derfor gerne igangsætte planlægningsarbejdet for at anvende arealet til forlængelse af Amagervej ned mod Birkvej og en vejadgang parallel med Birkvej. Se skitseprojektet i vedlagte bilag 1. Derudover bliver erhvervsområdets afgrænsning ændret, så det passer til matrikelafgrænsning.

Projekt forlængelse af Amagervej består i en nyanlagt 7 meter bred vej, som kan tage den nuværende trafik og samtidig også de næste mange års trafikstigninger. Langs vejen vil der i den sydlige side blive anlagt en 2,5 meter bred dobbeltrettet cykelsti, som vil blive koblet på de allerede etablerede cykelstier langs Birkvej og Amagervej.

Ved forlængelsen af Amagervej etableres der regnvandsbassiner til håndtering af overfladevand og grøfter, som også har en naturlig nedsivning.

Der har været dialog med lodsejeren, der bliver berørt af planlægning.

Figur 1: Plangrundlagets afgrænsning. Det rødskraverede område er til teknisk anlæg (vejanlæg). Det blåskraverede område er til erhvervsformål.

Området

Projektområdet er beliggende mellem Papirfabrikken og et boligkvarter. Planområdet har karakter af at være et grønt område, herunder skov, marker og en afskærmning mellem erhverv - og boligformål, så der sikres god afstand mellem de to anvendelser. Projektområdet bliver i dag brugt af lokale, som en forbindelse til Skjern Å og andre rekreative funktioner.

Planforhold

Projektområdet er omfattet af kommuneplan til rekreativt formål, erhvervsformål og teknisk anlæg, der fastsætter områdets anvendelse til vejanlæg og beplantningsbælte til afskærmning fra erhvervsstøj.

Forlængelse af Amagervej er overordnet set i overensstemmelse med kommuneplanen, men projektet kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, da der ændres på placering af vejanlæg og erhvervsområde.

Projektområdet er omfattet af i alt 5 eksisterende lokalplaner, som dækker område til rekreativt formål, afskærmning fra erhvervsområde til boligområde med beplantning, et vejanlæg med mere.  

Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med lokalplanerne, og kræver derfor udarbejdelse af en ny lokalplan for teknisk anlæg, herunder vejanlæg.

Figur 2: Plangrundlagets afgrænsning. Det røde afgrænsede område er til teknisk anlæg (vejanlæg). Det blå afgrænsede område er til erhvervsformål. Derudover er med blåskravering vist, hvilke eksisterende lokalplaner planlægning berører i den videre proces (og dermed hvilke lokalplans delstykker, som vil blive erstattet af den nye lokalplan).  

Miljøvurdering

I forbindelse med planlægningen vurderes det for nuværende sandsynligt, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget og det konkrete vejprojekt (VVM). Se i øvrigt nedenstående afsnit.  Vejprojektet vurderes derfor foruden kommuneplantillæg og lokalplan at kræve en projekttilladelse.

Øvrige tilladelser

Realisering af projektet kræver, at vejprojektet kan godkendes af politiet.

Andre særlige forhold

Projektet kræver ikke udarbejdelse af et tillæg til spildevandsplanen, da der bliver etableret nedsivningsbassiner til håndtering af overfladevand.

Ved realisering af projektet skal der tages hensyn til de eksisterende boligbebyggelser, der ligger tæt på lokalplanafgrænsningen.

Vurdering og anbefaling

Det er administrationens vurdering, at forlængelsen af Amagervej medvirker til at forbedre de trafikale forhold i den sydvestlige del af Skjern. Det er med til at skabe bedre forbindelse til Amagerskolen samt fremtidssikre byudviklingen nord for Birkvej.  Der kræver nærmere undersøgelse i planlægningsprocessen, om der skal være en afskærmning af støjen fra den forlængede Amagervej til boligområdet nær papirfabrikken.

Det endelige vejudlæg bliver præciseret i den videre proces, når der foreligger et detailprojekt. Derfor er det røde området bredere end selve vejudlægget bliver.  

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Udgifter til nærværende lokalplanforslag afholdes af anlægsudgifterne til projektet ”Forlængelse af Amagervej”, som indeholder udgifter til forundersøgelser. Der er afsat 0,5 millioner kroner til forundersøgelser og 10,5 millioner kroner til vejanlæg.

Lokalplanlægningen og efterfølgende realisering af planområdet vil forbedre infrastrukturen i Skjern og afvikling af trafik. Realiseringen af projektet støtter især op om mobilitetspolitikken og herunder særligt målsætning 1 som lyder ”Vi vedligeholder og udbygger den trafikale infrastruktur i kommunen, så den lever op til behovet for både persontransport og erhvervstransport – og med fokus på bæredygtige løsninger”. Den dobbeltrettede cykelsti er med til også at sikre gode muligheder for at kunne anvende vejen som cyklist og gående.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

• Planlægningen for et område til teknisk formål og erhvervsformål ved Amagervej, Skjern igangsættes.

• Bilag 1: skitseprojekt over vejudlægget vedrørende forlængelse for Amagervej

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til byudvikling i det sydlige Kloster

Sagsnr: 20-022667

Forslag til Tillæg 36 og Lokalplan 491 blev vedtaget af byrådet den 15. august 2023, og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 21. august til og med 16. oktober 2023.

Resultat fra offentlighedsfasen
Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 5 bemærkninger fra:

• Plan- og Landdistriktsstyrelsen
• Miljøstyrelsen
• Brand & Redning
• 1 rådgivningsvirksomhed
• 1 borger

Bemærkningerne omhandler blandt andet:

• Udlægning af rekreative rammeområder i kystnærhedszonen.
  Plan- og Landdistriktsstyrelsen har vurderet, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke har givet en tilstrækkelig særlig eller funktionel begrundelse for disse udlæg.
  
  
• Mulighed for etablering af ferie- og fritidsboliger i nyt byzoneområde.
  Plan- og Landdistriktsstyrelsen har vurderet, at der er en risiko for at ferie- og fritidsboliger vil ende med at blive anvendt som individuelle sommerhuse, som hører hjemme i sommerhusområder.
  
  
• Geologiske bevaringsværdier i landskabet.
  Miljøstyrelsen har anmodet om yderligere redegørelse for planlægningens påvirkning af de geologiske bevaringsværdier i landskabet i og omkring planområdet.
  
  
• Skråningsanlæg i tilknytning til etablering af regnvandsbassiner.
  Rådgivningsvirksomheden WSP har bemærket, at bestemmelsen om etablering af skråningsanlæg ved regnvandsbassiner er formuleret på en måde, der kan misforstås.
  
  
• Fortsat mulighed for etablering af en bolig på en mindre del boligramme 26bo017.
  En borger har gjort opmærksom på en aftale indgået med kommunen, om placering af en fremtidig bolig på den del af boligrammen, som borgeren ejer.

De indkomne bemærkninger/indsigelser og notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag. Bagerst i notatet er vist et kort med husstanden, der er kommet med bemærkninger.

Administrationen har, i forbindelse med den offentlige høring, været i tæt dialog med Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som har givet udtryk for, at de vil gøre indsigelse mod planforslagene, såfremt de rekreative rammer forblev en del af plangrundlaget og anvendelsen til ferie- og fritidsboliger forblev en mulighed i plangrundlaget.

Administrationens anbefaling
På baggrund af de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen, at der foretages rettelser i forhold til de offentliggjorte planforslag.

Rammeudlæg i planforslag                                 Anbefalede tilretninger af rammeudlæg

Anbefalede rettelser:

1. at de rekreative rammeudlæg, 26rf025 og 26rf029, tages ud af nærværende planlægning og at arealet til 26rf025 føres tilbage som perspektivområde til rekreative formål, herunder tilføjes de hidtidige udlagte boligrammer 26bo017(delvist) og 26bo013 til perspektivområdet.
   
   
2. at muligheden for etablering af ferie- og fritidsboliger, i delområde III til centerformål, erstattes med mulighed for etablering af hotelvirksomhed.
   
   
3. at der, i tillægget til kommuneplanen, tilføjes en supplerende redegørelse for påvirkningen af de geologiske bevaringsværdier i landskabet i og omkring planområdet.
   
   
4. at bestemmelsen om skråningsanlæg, i tilknytning til regnvandsbassiner omformuleres fra:

   ”Regnvandsbassiner skal etableres med et skråningsanlæg på maksimalt 1:5.” til

   ” Regnvandsbassiner skal etableres med skråningsanlæg der ikke må udformes stejlere end 1:5.”
   
   

5. at en mindre del af boligrammen 26bo017 forbliver boligramme, så lodsejeren fortsat kan etablere en bolig, mens resten af rammen aflyses med kommuneplantillæg nr. 36.

For uddybning se vedlagte notat.

Mulighed for selvstændig planlægning for rekreative områder
Såfremt det politisk alligevel ønskes at udlægge de rekreative rammer, vil administrationen anbefale, at nærværende plangrundlag vedtages endeligt uden de rekreative rammer, med henblik på at sikre en vedtagelse af planlægningen for dagligvarebutik og et varieret udbud af boligtyper i det sydlige Kloster.

Herefter kan der udarbejdes et selvstændigt kommuneplantillæg, vedrørende de rekreative rammer, hvor styrelsens anbefalinger søges indarbejdet. Hvor vidt det er muligt at nå til endelig vedtagelse af en sådan planlægning for de rekreative rammer er dog usikkert.

Andre særlige forhold
Jf. Planlovens § 27, stk. 2 kan der foretages ændringer i det offentliggjorte planforslag i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen. Hvis ændringen er væsentlig for andre myndigheder eller borgere end dem, der har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig.

Administrationen vurderer, at ændringerne ikke er så væsentlige, at de giver anledning til fornyet høring efter planlovens § 27, stk. 2.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Med lokalplanlægningen vil arealerne bliver overført fra landzone til byzone. Jævnfør Planlovens § 47a kan landbrugsarealer, der ved lokalplanlægning overføres fra landzone til byzone med en lokalplan i visse tilfælde kræves overtaget af kommunen i op til 4 år efter den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Byens borgere har ansøgt om udvidelsen af byzonen, med fuldmagt fra lodsejerne, som ikke ønsker at kommunen skal overtage jorden. Lodsejerne har derfor skriftligt bekræftet, at de afskriver muligheden for at kræve kommunens overtagelse af deres ejendomme inden for de 4 år. 

Med planlægningen skabes der mulighed for realisering af flere indsatser i Helhedsplan Kloster. Planlægningen bidrager med nye attraktive rammer til vækst, udvikling og et mere varieret boligudbud i Kloster, som vil fremme bosætningen i lokalområdet.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Tillæg 36 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 491 for et område til byudvikling i det sydlige Kloster vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af bemærkninger/indsigelser.
2. Notat med behandling af bemærkninger/indsigelser godkendes og anvendes til besvarelse af indsigelserne

• Forslag til kommuneplantillæg nr. 36 inkl. miljøscreening
• Forslag til lokalplan nr. 491 inkl. miljøscreening
• Indkomne bemærkninger fra den offentlige høring
• Notat med behandling af bemærkninger fra den offentlige høring

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

15: Projektgodkendelse, ombygning af Søndervig Landevej ved Nyhavn.

Sagsnr: 20-021902

Med denne dagsorden anmodes om godkendelse af projekt for ombygning af Søndervig Landevej, med det formål at etablere vejadgang til parkeringsområdet i Nyhavn, samt anlæg af cykelstier og buslommer.

Projektet
Projektet markerer og understreger det forhold, at rundkørslen ved Lalandia er blevet "Porten" til Søndervig, og at strækningen derfor skal afspejle byområde, samt give enkelte genkendelige elementer i forhold til resten af Søndervig by. Projektet har desuden en vigtig funktion i forhold til at sikre bløde trafikanter og buspassagerer bedre trafikale, trafiksikre og tilgængelige forhold.

Projektet omfatter følgende:

• Etablering af kanaliseringsanlæg og adgang til Nyhavn.
• Anlæg af enkeltrettede fællesstier langs Søndervig Landevej fra rundkørslen ved Lalandia til signalanlægget i Søndervig.
• Anlæg af buslommer på begge sider af Søndervig Landevej, herunder anlægges perroner med cykelparkering.
• Opsætning af vejbelysning. 

For at skabe sammenhæng med resten af Søndervig, er der blandt andet planlagt beplantning i midterheller, samt betonbelægning på cykelstier. Vejbelysningen bliver desuden den samme som på Houvig Klitvej. Krydsområdet og buslommer markeres med en lysere asfalt.

Projektgodkendelser
For realisering af projektet er der udarbejdet en miljøscreening, og på baggrund af screeningen har kommunen truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering (VVM).

Der er meddelt dispensation fra Kystdirektoratet, da vejen ligger indenfor strandbeskyttelse.

Projektet er desuden fremsendt til godkendelse ved politiet.

Arealerhvervelse
Projektets gennemførelse betyder, at det er nødvendigt at inddrage mindre arealer langs Søndervig Landevej, som vist på vedlagte arealerhvervelsesplan.

Lalandia er villig til at indgå en frivillig aftale om afståelse af arealerne, som omfatter ca. 1100 m2.

Det videre forløb
Tidsplanen for projektet er pt. således, at der forventes afholdt licitation i december 2023, og opstart i marken tidligt forår 2024.
I udførelsestidsplanen skal der tages hensyn til et eventuelt behov for en byggeadgang til kommende dagligvarebutik, ligesom der skal tages hensyn til trafikkens afvikling. Det er tanken, at afspærre Søndervig Landevej i anlægsperioden, og anvende ringvejen (Holmsland Klitvej) som omkørsel.
Projektet skal efter planen være færdigt inden sommerferien 2024.

Såfremt tilbudsprisen overstiger budgettet, ser administrationen følgende muligheder for besparelser/projektændringer.

• Belægning på stierne ændres til asfalt.
• Midterheller med beplantning ændres til spærreflade.
• Fliser i buslommer ændres til almindelige fortovsfliser i stedet for Nyhavnsfliser

Afhængig af priserne ved licitationen, vil det blive vurderet, om der er behov for at anvende nogen af de ovennævnte besparelsesforslag. 

Projektet udføres i overensstemmelse med vejloven

Projektet finansieres af afsatte midler til ombygning af Søndervig Landevej og etablering af parkeringspladser i Nyhavn.

Der er blandt andet afsat 1,8 mio. kr. til cykelstier og buslommer på Søndervig Landevej samt 0,5 mio. til justering af signalanlægget. Selve vejtilslutningen til Nyhavn, skal finansieres af de afsatte midler til Nyhavn. 

Projektet skaber mulighed for udnyttelse af Nyhavnsområdet i forhold til til blandt andet parkeringsarealer. Projektet vil desuden skabe bedre og mere trafiksikre forhold for cyklister og gående samt for passagerer i den kollektive trafik.

Projektet er en vigtig del af flere projekter, som samlet set skal resultere i en nødvendig forbedring af mobiliteten i og omkring Søndervig by.

Projektet er blandt andet med til at opfylde mobilitetspolitikkens målsætninger om, at udvikle og forbedre de trafikale tilbud til bløde trafikanter, og at gøre det lettere at vælge for eksempel bussen som alternativ til bil.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

1. at projektet godkendes
2. at administrationen bemyndiges til at gennemføre mindre projektændringer jf. sagsfremstillingen, såfremt der bliver behov for besparelser i projektet.

• Plantegning Søndervig Landevej
• Arealerhvervelsesplan Søndervig Landevej

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

16: Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023, anlæg Teknik- og Miljø

Sagsnr: 22-025596

Administrationen har udarbejdet 3. budgetopfølgning for udvalgets anlægsområde i 2023. Der er pr. 31. oktober 2023 et samlet korrigeret anlægsbudget på i alt 121,033 mio. kr. fordelt med 116,331 mio. kr. for det skattefinansierede område og 4,702 mio. kr. for det brugerfinansierede område.

Det forventede regnskab for 2023 udgør i alt 43,596 mio. kr. fordelt med 37,096 mio. kr. på det skattefinansierede område og 6,5 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

I forhold til sidste budgetopfølgning er det forventede forbrug nedjusteret væsentligt. Nedenstående oversigt viser, at 8 projekter har et forventet mindre forbrug på over 2 mio. kr. pr. projekt til en samlet mindre forbrug på i alt knap 52 mio. kr. Dette er ikke et udtryk for, at projekterne ikke er igangsat, men at der er forhold der har betydet en forsinkelse i anvendelse af midlerne. 

Administrationen har en forventning og ambition om at hovedparten af midlerne vil blive anvendt i 2024. Dog er der projekter der først forventes afsluttet i 2025 eller senere. Det er eksempelvis Nørregade, Hvide Sande, renovering af havne, Udviklingsplan Hvide Sande.

Det bemærkes, at puljen til samarbejdsprojekter med Forsyningen i 2024 er reduceret med 3 mio. kr. og det forventede mindre forbrug i 2023 forventes dermed anvendt i 2024.

Der er udarbejdet en opgørelse med bemærkninger over samtlige puljer og projekter der vedlægges som bilag.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2023 tages til efterretning.

• Budgetopfølgning pr. 31.10.23 - Anlæg LBK

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

17: Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 22-025596

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2023 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2023 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet forventet mindre forbrug på i alt 1,8 mio.kr. med henholdsvis et merforbrug på 0,2 mio. kr. på det skattefinansierede område og et mindre forbrug på 2 mio. kr. på det brugerfinansierede område. Det forventede resultat er forbedret med 1 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Budgetopfølgningen fordeler sig således:

Skattefinansieret område:

Der forventes et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr. på området, hvilket er uændret i forhold til sidste budgetopfølgning.

Kultur, Natur og Fritid:
Her forventes der et merforbrug på 0,4 mio. kr. på gearingspuljen og skyldes at tilskud til projektet i Hoven først er udbetalt i 2023. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2022.

Land og Vand:
Der forventes et samlet merforbrug på 2,1 mio. kr. og består af 0,4 mio. kr. vedrørende § 3 opgaven samt 1,2 mio. kr. vedrørende sommerhussager. Herudover forventes der en merudgift til kystsikring på 0,5 mio. kr. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2022.

Trafik og Vej:
Området består af 3 områder Vejdrift, Vej & Park - Drift samt Kollektiv Trafik. Der forventes et samlet merforbrug på 0,7 mio. kr. og består af følgende:

• Vejdrift: Her forventes der et samlet mindre forbrug på 1 mio. kr. på vejbelysningsområdet. Dette skyldes, at elpriserne er faldet og dermed også det forventede forbrug. Afhængig af hvordan den kommende vinter bliver, kan der blive et mindre forbrug her. Sæsonprognosen siger, at der kan forventes en vinter med over middeltemperatur.
• Vej og Park - Drift: Her forventes der et merforbrug på 0,7 mio. kr. og skyldes planlagte reinvesteringer i driftsmateriel. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2022.
• Kollektiv Trafik: Midttrafik har fremsendt nyt foreløbig vurdering af det forventede regnskabsresultat for 2023 og der forventes et samlet mindre forbrug i 2023 på 2 mio. kr. Dette afhænger dog af det endelige regnskab fra Midttrafik.

Brugerfinansieret område:
Det brugerfinansierede område der består af Dagrenovation, Indsamling af genanvendelige materialer og Genbrug. Der forventes et samlet mindre forbrug på 2 mio. kr., som er på den nye indsamlingsløsning, hvilket falder i tråd med, at der i taksterne for 2023 er indarbejdet forudsætning om en en forhøjet indtægt, som skal dække den investering der er foretaget i løsningen. Da der er tale om et nyt budgetområde, har opfølgningen afventet det faktiske udgiftsniveau. Som det ser ud lige nu passer budget og taksterne på området.  

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2023 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

18: Gensidig orientering

Sagsnr:

• Midttrafik har udarbejdet et koncept ”Ny i bussen” for elever i 0. og 1. klasse, som administrationen sætter i gang i 2024 og finansierer. Prisen er ca. 25.000 kr. Formålet er at lære børn om grønne transportvaner og kollektiv trafik i en alder, hvor de er motiverede og begejstrede for kollektiv trafik. Chaufføren viser bussen frem og fortæller, hvordan man bruger bussen, står ved et stoppested, viser billet, sidder pænt, trykker på stop osv. Besøget slutter af med en kort køretur, og efterfølgende får eleverne et diplom, et forældrebrev, et opgavehæfte og en refleks med hjem.
  
    

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Status på personalesituationen i Land By og Kultur
• Status på Parkeringspladsen i Skjern
• Status etagebyggeri i Videbæk
• Besøg på udvalgsmødet den 9. januar 2024

Kopier link til punktet  -   Print

19: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.