Referat: 3. oktober 2023 kl. 16:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Status på kommunens klimaplan - Fællesmøde med Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget

Sagsnr: 21-027582

Til mødet deltager foruden Teknik- & Miljøudvalget, Erhvervs-, Klima- & Arbejdskraftudvalget og administrationen også repræsentanter for kommunens fire klimapartnerskaber. 

Administrationen orienterer om proces og fremdrift i implementeringen af klimaplanen.

Teknik- & Miljøudvalget drøfter i samarbejde med Erhvervs-, Klima- & Arbejdskraftudvalget samt kommunens klimapartnere, de fremtidige perspektiver for kommunens arbejde med klimaplanen.

Udvalgene indgår i dialog med kommunens klimapartnere omkring realisering af klimaplanens mål og anviser fremtidige fokusområder.

Klimapartnerne er inviteret til at deltage i hele mødet.

Program for mødet er vedhæftet som bilag 1. 

Baggrund

I september 2022 vedtog Byrådet Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimapolitik- og handlingsplan 2023-2026. Forud for vedtagelsen havde Teknik- & Miljøudvalget og Erhvervs-, Klima- & Arbejdskraftudvalget arbejdet med udvikling og kvalificering af klimaplanen på fire fællesmøder hen over foråret. Klimarådet arbejdede også med klimaplanen over flere møder i 2021 og 2022, og der afholdtes to temamøder for Byrådet med besøg fra Erhvervsrådet, Dansk Industri, energiselskabet RAH, Vestjysk og Landbrug & Fødevarer. 

Planen blev udviklet på baggrund af kommunens forpligtelse til DK2020, der havde til formål at understøtte alle danske kommuner i at udarbejde klimaplaner, der lever op til målene i den internationale klimaaftale fra Paris.
Den samlede klimaplan består af klimapolitikken, klimahandlingsplanen og et baggrundsdokument (Climate Action Planning Framework - CAPF). Planen blev DK2020-godkendt af CONCITO i oktober 2022.

I planen er fastsat mål for kommunen som geografisk enhed og for kommunen som virksomhed. Målene knytter sig til klimarobusthed - altså hvordan vi imødegår de klimaforandringer, vi ved, der kommer - og til reduktion af udledningen af klimagasser - f.eks. CO2 og metan. 

Af visionen fremgår det at:

I Ringkøbing-Skjern Kommune vil vi være klimarobuste, nedbringe vores CO2-udledning med 70 % i perioden 1990-2030, blive 100 % fossilfrit område i 2040 og opnå CO2-neutralitet i 2050.

Ud over visionen består klimaplanen af otte spor med tilknyttede delmål og handlinger:

• Landbrug og arealanvendelse
• Energi
• Transport
• Erhverv
• Turisme og Oplevelsesøkonomi
• Borgere
• Klimatilpasning
• Kommunen som virksomhed

De otte spor er udvalgt på baggrund af klimaeffekter, kommunens styrkepositioner og synlighed. 

I handlingsplanen er anvist konkrete handlinger, der skal nedbringe udledningen i kommunen. Selvom klimaplanen er ambitiøs - særligt for en produktionskommune - er der stadigvæk en manko i forhold til at nå målene i 2030 og 2050. Under "effektvurdering" er mankoen beskrevet mere detaljeret. 

Der er nu gået et år siden planens godkendelse, og det er tid til at gøre foreløbig status over fremdriften.

Ringkøbing-Skjern Kommune har i mange henseender gode forudsætninger for arbejdet med den grønne omstilling - ikke mindst på grund af den mangeårige indsats omkring vedvarende energi og et tæt samarbejde med borgere og erhvervsliv. Der er dog stadig mange udfordringer på vej mod målene. Administrationen vil redegøre for arbejdet med implementeringen af klimaplanen, herunder også de udfordringer der ligger forude. 

Klimapolitikken er vedhæftet som bilag 2. Heri findes klimahandlingsplanen i overskriftform. 

En mere detaljeret version af klimahandlingsplanen er vedhæftet som bilag 3. 

CO2-regnskab - kommunen som geografi

Siden 2008 har kommunen hvert andet år udarbejdet energiregnskaber, der kortlægger produktion og forbrug af energi i hele kommunen. I 2020 blev energiregnskabet suppleret af et klimaregnskab, der også medregner CO2 fra landbrug, arealanvendelse, affald, spildevand og industrielle processer. 

Klima- og energiregnskabet dækker kommunen som geografisk enhed. Tallene fra 2020 vurderer Klimasekretariatet ikke er repræsentative, da store dele af produktionen og transporten var lukket ned på grund af Covid 19. Derfor benyttes klima- og energiregnskabet fra 2018, hvoraf det fremgår, at kommunens samlede udledning var på omkring 950.000 tons. Heri indgår alene udledninger, der finder sted indenfor kommunegrænsen. Klimaaftrykket fra varer, der er produceret udenfor kommunen, tæller således ikke med i regnskabet. Der ventes et opdateret klima- og energiregnskab for 2022 i foråret 2024. 

Indeholdt i den samlede udledning er også en godskrivning på ca. 230.000 tons fra energisystemet. Når kommunen eksporterer elektricitet fra vedvarende energikilder, fortrænges fossil energi i det øvrige energisystem. Efterhånden som energisystemet omstilles til sol og vind, bliver der mindre fossil energi at fortrænge, hvorfor den nuværende godskrivning gradvist vil formindskes, for til sidst forventeligt helt at forsvinde i 2030. Kommunens samlede udledning vil derfor stige frem mod 2030, såfremt der ikke samtidigt reduceres tilsvarende. I energiregnskabet fra 2018 udgør udledningen fra energisektoren uden godskrivningen 140.000 tons. 

Da vi godskrives for mere end vi udleder i energisektoren, tæller energisektoren - 90.000 tons i vores klimaregnskab. Udledninger fra landbrug og arealanvendelse udgør 79% af kommunens resterende udledninger, transport udgør 19%, mens industrielle processer og øvrige kategorier udgør 2%.

Vores CO2-regnskab overgår over de næste par år fra én model til en anden. Denne overgang skal sikre at vi kan sammenligne os med kommuner i hele landet, og muliggøre løbende udtræk af data.  Klimasekretariatet redegør kort for overgangen mellem regnskaberne, og de udfordringer, der kan opstå i overgangsperioden.

CO2-regnskab - kommunen som virksomhed

I 2022 er der for første gang udarbejdet et internt CO2-regnskab for kommunens egen virksomhed. Regnskabet dækker år 2020, og skal derfor også ses med forbehold for de nedlukninger, der var i kommunens egne aktiviteter som følge af Covid 19. Af regnskabet fremgår, at den samlede udledning fra kommunens egne aktiviteter (excl. forbrugsudledninger fra f.eks. vareindkøb og byggeri) var 6.800 tons - altså lidt over en halv procent af udledningen for kommunen som geografi.

Fra SKI-samarbejdet har kommunen modtaget en opgørelse af CO2-udledningen fra forbruget af varer og tjenesteydelser. Heri opgøres udledningerne fra f.eks. byggeri og anlæg, fødevarer, IT-produkter og sundhedsydelse. Med forbehold for, at der er visse overlap mellem vores interne CO2-regnskab og rapporten fra SKI, opgøres vores forbrugsudledninger til 55.000 tons CO2 pr. år.

Klimapartnerskaberne

En stor del af klimareduktionerne i kommunens klimaplan skal findes på områder, hvor kommunen ikke har direkte indflydelse. Der skal udtages lavbundsjorde, som kommunen ikke ejer, der skal skiftes fossilbiler ud i de private husstande, og der skal ske massive private investeringer i vedvarende energi og Power to X. Ringkøbing-Skjern Kommune har naturligvis en vigtig rolle at spilles som myndighed, men på de store udledningsområder er kommunens fokus i høj grad samskabelse og partnerskaber.

Ringkøbing-Skjern Kommune har en lang tradition for samarbejde med eksterne aktører på klima- og energiområdet. Helt særligt for området har været oprettelsen af Energirådet (nuværende Klimaråd) i 2008, og den kontinuerlige inddragelse af rådets medlemmer i årene herefter. Med klimaplanen fra 2022 blev der taget endnu et skridt i de grønne samarbejder, med kommunens første fire klimapartnerskaber.

I klimapartnerskaberne bekræfter deltagerne, at de målrettet vil arbejde for kommunens klimavision om klimarobusthed, klimaneutralitet og fossilfrihed, og for de delmål der er fastsat i klimaplanen. Samtidigt identificerer hvert partnerskab generelle og konkrete arbejdspunkter, som kommunen og klimapartneren i samarbejde vil arbejde for at realisere. 

Kommunen har i dag klimapartnerskaber med Vestjysk, Erhvervsrådet, Handelsrådet og Destination Vesterhavet. Alle fire klimapartnere deltager på mødet, og får lejlighed til at præsentere resultater og udfordringer for udvalgene, efterfulgt af dialog om fremtidige fokusområder i partnerskaberne. 

Alle fire klimapartnerskaber er vedlagt som bilag 4-7.

Klimatilpasning

Som en vigtig del af kommunens klimaplan indgår klimatilpasning - altså de fysiske ændringer, vi kan foretage for at sikre os mod effekterne af klimaforandringerne. Her er både borgerne, beredskabet og RS Forsyning vigtige medspillere.

Ringkøbing-Skjern Kommune oplever samme udfordringer som mange andre kommuner med stigende grundvand, ekstremregn og lange tørkeperioder. Ud over de udfordringer er vores geografi også påvirket af:

• Meget nedbør, der giver høj vandføring i vandløb og høj grundvandsstand
• Lave områder langs fjordene, som er sårbare over for vandstandsstigninger i hav og fjord
• Høj grundvandsstand i kommunens lavtliggende og/eller flade områder
• Stor vandføring i vandløb og oversvømmelse i ådale
• Vanskelige afvandingsforhold i lavninger uden grøfter eller vandløb

Afdelingsleder for Land & Vand, Ivan Thesbjerg, giver en status på kommunens arbejde med handlingerne om klimatilpasning, og hvilke udfordringer og muligheder, vi ser ind i fremover. 

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

CO2 effekt af klimaplanen

Den samlede CO2-reduktion ved fuld realisering og implementering af hele handlingsplanen er beregnet til:

458.000 t CO2 i 2030. 

623.000 t CO2 i 2040.

766.000 t CO2 i 2050.

CO2-manko
Pt. godskrives kommunens CO2-regnskab med 229.000 tons CO2 i energisektoren, fordi vi eksporterer el produceret med vedvarende energi. Denne el fortrænger fossil el i det danske elnet, og giver kommunen en klimagevinst. Godskrivningen bortfalder forventeligt i 2030, hvor man forventer, at den samlede elproduktion er omstillet til vedvarende energi, og der dermed ikke er mere fossil el at fortrænge. Derfor medregnes der 229.000 tons ekstra CO2, når vi beregner udledningen i 2030 og fremefter. Det har stor betydning for hvor tæt vi kommer på at nå vores målsætninger. 

I 2030 vil vi med fuld realisering af klimaplanen have opnået en reduktion på 59 %. Den samlede manko i 2030 bliver 198.000 tons CO2 for at nå målet om 70 % reduktion.

I 2050 vil vi med fuld realisering af klimaplanen have opnået en reduktion på 72 %. Den samlede manko i 2050 bliver 480.000 tons CO2 for at opnå målet om CO2-neutralitet. 

Arealomlægning
Ved fuld implementering og realisering af den nationale landbrugsaftale, som landbrugsindsatserne i handlingsplanen er baseret på, udtages eller ekstensiveres ca. 13.300 ha landbrugsjord i 2030. Det svarer til ca. 13,5% af det samlede landbrugsareal i kommunen.

Af de 13.300 ha er omkring 500 ha ”permanent græs”, som dækker over marginaljorde i landbruget eller tør natur. Lavbundsprojekter og skovrejsning tegner sig for i alt 7.200 af de 13.300 ha. De resterende 6.100 ha er tilknyttet braklægning og omlægning til græs som følge af den nationale landbrugsaftale. I 2050 er i alt 16.270 ha udtaget eller ekstensiveret på samme baggrund
(16,5% af det samlede landbrugsareal). Med planerne omkring Megaton vil der blive brug for endnu flere hektar til VE-anlæg.

Jo flere funktioner vi kan tænke ind i et område, desto færre hektar vil skulle udtages og ekstensiveres. Multifunktionalitet er et tema i både Klimaplanen, Plan & Udviklingsstrategien og i den revision af kommuneplanens retningslinjer, der er igangsat af Byrådet.  

Klimarobusthed (klimatilpasning)
Ved fuld implementering og realisering af hele handlingsplanen, er der indsatser for de væsentligste risici i forbindelse med klimaforandringerne frem mod 2030. Yderligere tiltag vil være nødvendige fra 2030-2050 og fremefter.

Administrationen indstiller, at Teknik- & Miljøudvalget i samarbejde med Erhvervs- Klima & Arbejdskraftudvalget og kommunens klimapartnere drøfter de fremtidige perspektiver for kommunens arbejde med klimaplanen, og de fremtidige fokuspunkter i klimapartnerskabsaftalerne. 

• Bilag 1 - Program
• Bilag 2 - Klimapolitik 2023-2026 inkl. handlingsplan i overskriftform
• Bilag 3 - Klimahandlingsplan - detaljeret
• Bilag 4 - Klimapartnerskab med Vestjysk
• Bilag 5 - Klimapartnerskab med Handelsrådet
• Bilag 6 - Klimapartnerskab med Erhvervsrådet
• BIlag 7 - Klimapartnerskab med Destination Vesterhavet

Teknik- og Miljøudvalget drøftede i samarbejde med Erhvervs-, Klima og Arbejdskraftudvalget de fremtidige perspektiver for kommunens arbejde med klimaplanen og de fremtidige fokuspunkter i klimapartnerskabsaftalerne.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bemærkninger.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.