Referat: 12. september 2023 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

• Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Behandling af høringssvar fra fremlæggelse af miljøkonsekvensrapport og udkast til projekttilladelse for biogasanlægget Nature Energy, Sdr. Vium

Sagsnr: 22-026080

Formålet med dagsorden er

• godkendelse af en kapacitetsudvidelse på 53.000 tons biomasse om året til 133.000 tons om året
• behandling og godkendelse af svar på bemærkninger fra fremlæggelse af miljøkonsekvensrapport og forslag til projekttilladelse. 

Baggrund

Biogasanlægget blev etableret i 2016 og blev købt af Nature Energy i december 2018, som i dag driver anlægget. For at  optimere og udvide produktionen på biogasanlægget, ønskes en udvidelse af produktionskapaciteten fra afgasning af 80.000 tons biomasse om året til afgasning af 133.000 tons biomasse om året. 

Resultat af fremlæggelsen

Miljøkonsekvensrapport og udkast til projekttilladelse for udvidelse af biogasanlægget Nature Energy Sdr. Vium fra en kapacitet på 80.000 tons til 133.000 tons om året  har været i offentlig høring i perioden 15. august 2022 til 10. oktober 2022.

Der er i offentlighedsfasen indkommet 26 høringssvar med bemærkninger og indsigelser.

De indkomne bemærkninger og udkast til besvarelse kan ses i bilag 1. I bilag 2 er der vedlagt generelle oplysninger om veje og trafiksikkerhed, som blev udarbejdet i forbindelse med ansøgninger om 2 større biogasanlæg i den nordøstlige del af kommunen.

Generelt for indsigelserne opleves det, at Nature Energy ikke ønsker at indgå i et forpligtende forhold for at sikre tålelige relationer med naboerne, og man er  imod, at der sker en udvidelse af den tilførte mængde af biomasser til anlægget, inden der sker forbedringer af områdets vejnet og fastsættes restriktioner for kørselstidspunkter og ruter. 

Besvarelsen af indsigelserne imod udvidelsen er opdelt i en  række overordnede emner:

• Manglende interesse for lokalområdet
• Vejenes tilstand i lokalområdet:
• Trafiksikkerhed
• Restriktioner for kørsel
• Eksisterende godkendelse og drift

I forhold til trafiksikkerhed er antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken faldende,  selv om trafikken stiger. Et af virkemidlerne er trafiksikkerhedspolitik i både kommuner og større virksomheder, men Nature Energy har endnu ingen trafiksikkerhedspolitik.

Biogasanlæg er omfattet af krav om at anvende BAT (Best Available Techniques). Transport er endnu ikke omfattet af BAT, men da transporten af biomasser til et biogasanlæg er den største miljøpåvirkning af et lokalområde vurderes det, at der i projekttilladelsen skal stilles krav om, at Nature Energy Sdr. Vium skal have en trafiksikkerhedspolitik, der løbende udvikler sig på området og er på niveau med andre store transportører.

Krav til trafiksikkerhedspolitikken bør udarbejdes i dialog med Udvalget for sikker trafik i og omkring Sdr. Vium og Nature Energy faciliteret af kommunen. Gennemførslen kan kontrolleres gennem vilkår til egenkontrol i tillæg til miljøgodkendelsen af biogasanlægget og kan f.eks. omfatte:

• Anvendelse af lastbiler med aktive sikkerhedssystemer
• Anvendelse af tracking værktøjer til registrering af køreadfærd
• Definering af, hvorledes der jf. færdselslovens §41 skal køres efter forholdene
• Tydelig skiltning af navn på chauffør og hvem der køres for.
• Korrekt indstilling af spejle
• Benyttelse af bestemte ruter

I forhold til restriktioner for kørsel oplyser Nature Energy, at man er indstillet på at tilrettelægge kørsel til og fra anlægget, sådan at angivelserne i miljøkonsekvensrapporten kan overholdes i videst muligt omfang - dvs. på hverdage i tidsrummet 07:00-18:00 og lørdage 07:00-14:00.

Den kørsel der forekommer i dag på hverdage før kl. 7 og efter kl. 18 vil fremover blive søgt undgået – og kørsel lørdage i tidsrummet 7-14 vil blive reduceret i muligt omfang.

Det vil ikke kunne undgås, at enkelte leverancer sker udenfor disse tidsrum, men det vil fremover være undtagelser, for eksempel hvis der er tale om ikke-faste leverandører/vognmænd.    

Kampagnekørsel for eksempel med græs og majs vil kunne foregå også i aftenperioden, men transporterne vil ske i et begrænset antal dage pr. år.

Kørsel med græs og lignende vil således normalt foregå over et par dage ca. 3-5 gange i løbet af sommerperioden og kørsel med majs vil oftest foregå i løbet af ca. 1-2 uger i september/oktober.

Nature Energy har ikke for nuværende lavet ændringer i lastbilernes ruter og tidspunkter som følge af de indsigelser, der har været i høringsperioderne, idet Nature Energy er af den opfattelse, at trafikspørgsmålet er en mere generel problemstilling omkring trafikken i området, og ikke noget der kan isoleres til kørsel til anlægget. Nature Energy vil selvfølgelig meget gerne indgå i dialog med div. myndigheder omkring, hvordan trafiksikkerheden og trafikbekymringen kan løses i lokalområdet.

På bagrund af indsigelser vurderer administrationen, at der i projekttilladelsen skal stilles vilkår til kørsel til og fra anlægget.

Administrationen anbefaler, at bilag 1 og 2 anvendes som svar på indkomne bemærkninger.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Udvidelsen har ingen direkte økonomiske konsekvenser. 

Eventuelle forstærkninger og udvidelser af vejnettet vil blive gennemført på baggrund af en prioritering i forhold til behov og de tilgængelige midler.

Realisering af udvidelsen vil understøtte Ringkøbing-Skjern Kommunes klimapolitik.

Klimapolitikken siger, at vi skal være 100 procent CO2-neutrale i 2050 og i 2030 have reduceret
vores samlede udledning med 70 procent i forhold til perioden 1990-2030.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at

1. drøfte forslaget fra sagsfremstillingen om tidspunkter for kørsel til og fra anlægget.
2. den ansøgte udvidelse på 53.000 tons biomasse om året godkendes med supplerende vilkår i  projekttilladelsen om tidspunkter for kørsel til og fra biogasanlægget og at Nature Energy Sdr. Vium skal have en trafiksikkerhedspolitik, der løbende udvikler sig på området og er på niveau med andre store transportører.
3. notat med behandling af bemærkninger/indsigelser godkendes og anvendes til besvarelse af indsigelserne

• Notat - Behandling af bemærkninger
• Notat - Biogasanlæg - trafikale overvejelser

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling, herunder at kørsel til og fra anlægget tilrettelægges, sådan at angivelserne i miljøkonsekvensrapporten kan overholdes i videst muligt omfang og på yderligere vilkår af, at weekendkørsel kun må finde sted op til 15 lørdage om året, og at biomassegrundlaget primært skal søges inden for 20 km. Endelig påpegede udvalget vigtigheden af en god dialog med lokalområdet.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

• Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Godkendelse af frivillig aftale om rådighedsindskrænkninger, boringer DGU nr. 83.1283 og 83.1758

Sagsnr: 23-016670

Ringkøbing-Skjern Forsyning har i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning, BEK nr. 1476 af 17/12/2019 udarbejdet frivillige aftaler om grundvandbeskyttelse med de berørte lodsejere inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og tilstødende arronderede arealer.

Ringkøbing-Skjern Kommunes kommunalbestyrelse har den 14. juni 2022 udvist ekspropriationsvilje for BNBO og arronderede arealer med henblik på grundvandsbeskyttelse.

Ringkøbing-Skjern Forsyning er grundet deres størrelse underlagt Forsyningssekretariatet. For at Forsyningssekretariatet – i henhold til § 9 i Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, BEK nr. 2291 af 30/12/2020 - vil godkende Ringkøbing-Skjern Forsynings udgifter i forbindelse med erstatninger for rådighedsindskrænkninger på de berørte arealer, skal kommunalbestyrelsen godkende de specifikke aftaler.

Aftalen, der ønskes godkendt, omfatter følgende hovedelementer:

• at der ikke må anvendes sprøjtemidler af noget art
• at der i skovarealer undtagelsesvist må punktbehandles med pesticider mod snudebiller en gang pr. omdrift.

Aftalen og deklarationen er vedlagt som bilag.

Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning, BEK nr. 1476 af 17/12/2019

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, BEK nr. 2291 af 30/12/2020

Ingen for kommunen.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at aftalerne godkendes

• Torsted VV, BNBO aftale pesticidfri drift Boring 2-3, 04.07.2023
• Bilag 1, BNBO_pesticidfri_arealer_Torsted VV, 11.07.2022
• Bilag 2, Torsted VV, BNBO aftale pesticidfri drift Boring 2-3, 04.07.2023

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Endelig godkendelse af Skovstrategi 2023-33

Sagsnr: 23-007211

Ingen bemærkninger.

Skovplanen afholdes inden for nuværende budgetramme. Driften af skovene er udgiftsneutral. Derudover er der afsat årlige midler i skovhandlingsplanen på 448.000 kr. til faciliteter i skovene; herunder stier, madpakkehuse m.m.

Skovstrategi 2023-2033 sætter den overordnede retning for Ringkøbing-Skjern Kommunes udvikling og drift af kommuneskovene.

Strategien medvirker til opnåelse af målsætning 1, 2 og 4 i Natur- og ressourcepolitik 2023-26.

1. Vi vil beskytte naturen og udvikle den biologiske mangfoldighed.
2. Vi vil benytte naturen som ramme for nye kultur- og fritidsaktiviteter med henblik på at højne livskvaliteten og oplevelsesmuligheder.
4. Vi forvalter naturressourcerne, så vi sikrer forsyningssikkerheden for fremtidige generationer.

Skovstrategien skal således både medvirke til at beskytte den biologiske mangfoldighed i de kommunale skove samt højne borgernes livskvalitet igennem et mangfoldigt udvalg af friluftstilbud. Samtidig skal Ringkøbing-Skjern Kommune forvalte og drive de kommunale skove, således at skovene fortsat kan levere tømmer i fremtiden. Strategien balancerer dermed benyttelse og beskyttelse naturen.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Skovstrategi 2023-33 med eventuelle rettelser på baggrund af udvalgets drøftelser.

• Borger høringssvar
• Ridespor i RKSK - høringssvar
• DOF's høringssvar
• DN's høringssvar
• Skovstrategi

Teknik- og Miljøudvalget godkendte Skovstrategi 2023-2033 med enkelte rettelser/tilføjelser.

• Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Praksisændring i forhold til udstedelse af fleksboligtilladelser

Sagsnr: 23-016806

Dagsordenen har til formål at afgøre, om Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at ændre praksis for udstedelse af flexboligtilladelser. Punktet blev udsat fra udvalgsmødet den 23. maj 2023 med henblik på yderligere udredning.

Teknik- og Miljøudvalget har været på tur til Hvide Sande den 6. juni og talt med forskellige interessenter for at få mere viden om, hvordan fleksboligordningen opleves.

Endvidere har administrationen afholdt møde med ejendomsmæglere fra Hvide Sande og Ringkøbing den 8. juni for at få ejendomsmæglernes viden og syn på, hvordan fleksboligordningen opleves.

Ejendomsmæglerne mener ikke, at Hvide Sande og Ringkøbing vil have gavn af et generelt midlertidigt stop for fleksboligtilladelser, som administrationen foreslog udvalget i maj. Fra mødet med ejendomsmæglerne er det administrationens opfattelse, at der blandt ejendomsmæglerne også er et ønske om at være tilbageholdende med fleksboligtilladelser nord for slusen i Hvide Sande, hvor mæglerne oplever størst ønske om at bo helårs.

Flexboligordningen
Flexboligordningen blev indført i 2013 og havde til formål at fremme efterspørgslen efter overskydende helårsboliger i landdistrikterne ved at give kommunerne mulighed for at lempe bopælspligten for helårsboliger. Fra boligejerens side har ordningen til formål at give boligejere mulighed for at bruge deres helårsbolig som fritidsbolig, men samtidigt sikre boligejere ret til senere igen at anvende ejendommen til helårsbeboelse. Kommunerne kan fastlægge nærmere retningslinjer for ordningens anvendelse under respekt for anden lovgivning. Der kan ikke meddeles fleksboligtilladelse, hvis anvendelse til fleksbolig er i strid med en gældende lokalplan, der fastsætter områdets anvendelse til helårsbeboelse. 

Fleksboliger i Ringkøbing-Skjern Kommune

Siden 2018 er der meddelt ca. 240 flexboligtilladelser i Ringkøbing-Skjern Kommune, heraf 130 i Hvide Sande. Nogle tilladelser er meddelt til samme bolig efter et salg, men mere end 100 boliger er de seneste år omdannet fra helårsboliger til fleksboliger i Hvide Sande. Administrationen forventer at den stigende efterspørgsel på fleksboliger vil fortsætte i Hvide Sande de kommende år og dermed er der udsigt til yderligere fleksboliger og færre helårsboliger. Kortet nedenfor viser densiteten af fleksboliger i Hvide Sande. Der findes i dag 44 fleksboliger nord for slusen i Hvide Sande og 72 fleksboliger syd for slusen. 

Der er endvidere sket en væsentlig større stigning i antallet af solgte boliger i Hvide Sande sammenlignet med de fire øvrige hovedcenterbyer i kommunen i perioden 2017-2022. I Hvide Sande blev der i 2022 solgt næsten dobbelt så mange boliger som i 2017. I samme tidsrum har de øvrige hovedcenterbyer oplevet en fremgang i antallet af solgte boliger på 20-50 %. Samtidig er andelen af ubeboede boliger i Hvide Sande steget fra 10 procent til 13 procent fra 2017 til 2022, mens andelen i resten af kommunen har ligget stabilt i hele perioden på 6 procent.

I vedlagte bilag findes et mere detaljeret overblik over antallet af bolighandler, samt udvikling i salgspriser i de fem hovedcenterbyer.

Hvide Sande er omkranset af beskyttet natur, hvorfor det er vanskeligt at etablere nye helårsboliger til erstatning for de helårsboliger, der omdannes til fleksboliger. Administrationen vurderer, at der i et vist omfang er boligmangel i Hvide Sande. De mange flexboligtilladelser i Hvide Sande tegner et billede af, at flexboligordningen i nogle tilfælde anvendes som alternativ til at købe et sommerhus. 

I Ringkøbing er der registreret 8 flexboliger. Det nuværende antal af fleksboliger i Ringkøbing er meget mindre end i Hvide Sande, hvorfor det nuværende niveau af fleksboliger ikke ændrer markant på boligmarkedet i Ringkøbing. På trods heraf fastholder administrationen, at der er behov for boligudvikling i Ringkøbing og fastholdelse af boliger til helårsbeboelse i midtbyen for at bevare midtbyens karakter af en by for helårsbeboelse. Den nærmere afgrænsning for en eventuel strammere regulering af flexboliger i Ringkøbing kan fastsættes, såfremt byrådet vælger at igangsætte en temalokalplan herfor.

Administrationens forslag

Udarbejdelse af temalokalplan
Administrationen anbefaler, at der i forlængelse af helhedsplanen for Hvide Sande udarbejdes en temalokalplan, der regulerer fleksboligtilladelser i både Hvide Sande inklusiv Årgab og Ringkøbing. I denne lokalplan er det muligt at bestemme i hvilke områder af byerne, der henholdvis kan og ikke kan være mulighed for fleksbolig. Kun en ny lokalplan kan efter administrationens vurdering gøre det muligt at opdele byer i forskellige områder med og uden mulighed for fleksboliger. 

Såfremt man politisk ønsker at igangsætte arbejdet med den langsigtede løsning med en temalokalplan tidligere end efter helhedsplanen i Hvide Sande, så er det også muligt, men vil kræve at andet lokalplanarbejde afventer ledige ressourcer i administrationen.

Hvis der udarbejdes en temalokalplan, der regulerer fleksboligtilladelser, vil denne erstatte administrationens praksis for tidsbegænsede flexboliger i de i temalokalplanen berørte områder, som beskrevet nedenfor.

Stillingstagen til fleksboligmulighed i nye lokalplaner
Administrationen anbefaler, at kommunen ved udarbejdelse af hver ny lokalplan fortsat tager eksplicit stilling til, om anvendelse skal være til helårsbeboelse (og dermed ikke giver mulighed for fleksboligtilladelser i lokalplanområdet). I flere områder i Hvide Sande er der allerede i dag lokalplaner, der betyder, at fleksbolig ikke er en mulighed. Imidlertid er mange lokalplaner af ældre dato og dermed har spørgsmålet om fleksbolig ikke været overvejet, da planerne blev udarbejdet. Det gælder for eksempel lokalplan nr. 1 for Årgab, der forbyder flexboliger, mens området generelt har præg af at være et sommerhusområde. 

Begrænsninger i fleksboligtilladelser
Flexboligtilladelser kan være med eller uden tidsbegrænsning og med eller uden bortfald af flexboligtilladelsen ved overgang til helårsbolig. Flexboligtilladelsen kan udstedes til boligejer eller til boligen. Ringkøbing-Skjern Kommune har hidtil kun meddelt personlige flexboligtilladelser uden tidsbegrænsning, der bortfalder ved ejerskifte, eller hvis ejendommen overgår til helårsbolig. 

Administrationen anbefaler, at fleksboligtilladelser i kommunen fortsat gøres personlige - i modsætning til at følge boligen. Yderligere anbefaler administrationen  som noget nyt at gøre fleksboligtilladelser i Hvide Sande tidsbegrænset, for eksempel til 3 år, med sigte på at modvirke boligmangel og afvente en mere permanent løsning gennem en ny temalokalplan. Denne ændring kan opfattes som mere lempelig end et midlertidigt stop, men skaber fortsat usikkerhed om, hvorvidt boligen på længere sigt kan få fleksboligtilladelse.

Det er fortsat også muligt at indføre et midlertidigt stop for fleksboliger i hele Hvide Sande og Ringkøbing under henvisning til behovet for boligerne til helårsbeboelse.

Fleksboligtilladelser uafhængig af afstand til bopæl
Administrationen er i dag tilbageholdende med, at meddele fleksboligtilladelse til en ejendom, hvis ansøger har sin primære bopæl i samme by eller nærområde, som den ansøgte flexbolig. Administrationen anbefaler, at en fleksboligtilladelse i udgangspuntet ikke afhænger af afstanden til ansøgers nuværende bopæl, i modsætning til hidtidig praksis.  Dog er det altid en konkret vurdering, om der kan meddelelse fleksboligtilladelse, hvor ansøger skal redegøre for, at fleksboligen er til eget brug. Denne ændring foreslås i forsøget på at fastholde flere boliger i landdistrikter i god stand, og administrationen vurderer, at denne praksisændring vil blive uden betydelig risiko for, at landsbyerne udvikler sig til sommerhusområder.

Lettelse af krav om tidligere beboelse
Kommunen kræver i dag, at den bolig, der søges flexboligtilladelse til, har været anvendt til helårsbeboelse i mindst 2½ år ud af den seneste fem år. Hvis en ejendom har haft en eksisterende fleksboligtilladelse, der for eksempel er bortfaldet i forbindelse med et salg, plejer administrationen at meddele en ny fleksboligtilladelse. Administrationen anbefaler, at kravet lempes til, at boligen blot skal have været beboet i sammenlagt mindst 2½ år siden boligens opførelse. Kravet skal sikre, at huse ikke opføres alene med det formål at blive anvendt som flexboliger. Omvendt vil fravigelse af kravet om beboelse inden for de seneste fem år give flere muligheder for at vedligeholde og anvende et hus, som er og har været svært at bringe i anvendelse som helårsbeboelse i en længere periode.

Administrationen bemærker, at planloven muliggør at helårsboliger i landzone uden videre kan ændres til fritidshuse. Ønskes en fritidsbolig ændret tilbage til helårsbolig vil det kræve en byggetilladelse, der i visse tilfælde ikke vil kunne meddeles på grund af skærpede krav til isolation med videre. En flexbolig vil derimod kunne ændres tilbage til en helårsbolig uden tilladelse. En mere lempelig praksis for udstedelse af flexboligtilladelser i landzone vil potentielt kunne afværge, at flere boliger i landzone ændres til fritidshuse, der på sigt ikke kan ændres tilbage til helårsboliger. 

Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal være omfattet af reglerne i Lov om Boligforhold (tidligere Boligreguleringsloven). Boliger, der de seneste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, må derfor ikke tages i brug til midlertidig benyttelse som f.eks. sommerbolig uden kommunalbestyrelsen tilladelse. Da reglerne er lavet for at opretholde boligforsyningen, er det imidlertid en betingelse for at nægte en tilladelse, at det sker af hensyn til boligmangel i kommunen. En nægtelse af en flexboligtilladelse vil derfor kræve, at kommunen har boligsøgende, der kan anvises som lejer til boligen. Kan kommunen ikke anvise en boligsøgende lejer inden senest 6 uger efter anmodningen anses det for, at der er givet samtykke til benyttelse af boligen til midlertidig benyttelse som f.eks. sommerbolig.

Regulering af fleksboligordningen, udover lokalplaner, hænger altså sammen med kommunens anvendelse af bestemmelserne i Lov om boligforhold. Heraf fremgår af § 7 stk. 1 om ”midlertidig benyttelse af helårsbolig: "En bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, må ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse."

Kommunen har mulighed for at tidsbegrænse flexboligtilladelser. Der skal være en saglig begrundelse for tidsbegrænsningen f.eks. at behovet for helårsboliger forventes at ændre sig over tid.

Alle der ansøger om en tilladelse skal behandles ens. Administrationen vurderer, at kommunen har hjemmel til at arbejde med en differentieret praksis for udstedelse af flexboligtilladelser, så længe det sker på et sagligt grundlag.

Ingen bemærkninger.

Administrationen vurderer, at de anbefalede praksisændringer vil føre følgende effekter med sig:

• Mindske prisudviklingen på boliger i Hvide Sande, hvor fleksboliger er særligt populær.

• Mindske boligmangel i Hvide Sande.

• Sikre at borgere i Hvide Sande fortsat oplever, at deres nabolag bærer præg af, at være en by med faste naboer og ikke et feriehusområde med skiftende ferierende gæster som naboer.

• Bidrage til at mindske antallet af tomme og ikke-vedligeholdte huse i kommunen.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Der i forlængelse af helhedsplanen for Hvide Sande udarbejdes en temalokalplan, der regulerer fleksboligtilladelser i Hvide Sande inkl. Årgab og Ringkøbing eller dele heraf.
2. Fremtidige fleksboligtilladelser i Hvide Sande tidsbegrænses til f.eks. 3 år. Fremtidige fleksboligtilladelser uden for Hvide Sande tidsbegrænses ikke. 
3. Kommunen ved udarbejdelse af hver ny lokalplan fortsat tager eksplicit stilling til, om lokalplanen skal give mulighed for anvendelse til flexbolig.
4. Der fortsat kun meddeles personlige flexboligtilladelser, der bortfalder ved ejerskifte eller hvis ejendommen overgår till helårsbolig.
5. Fleksboligtilladelser i udgangspunktet ikke afhænger af afstanden til ansøgers nuværende bopæl. Der vil dog altid skulle foretages en konkret vurdering af hver enkel ansøgning blandt andet i forhold til hvordan fleksboligen påtænkes anvendt. 
6. Boliger skal have været beboet i minimum 2,5 år, set over husets levetid, før der kan meddeles flexboligtilladelse.

Teknik- og Miljøudvalget 23-05-2023
Teknik- og Miljøudvalget udsatte sagen med henblik på yderligere udredning.

• Udvikling i boligpriser i hovedbyerne 2017-2022
• Oplæg om flexboliger - TMU 5. april 2022

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den ændring, at fremtidige fleksboligtilladelser i Hvide Sande ikke tidsbegrænses. Det afklares endvidere, om der er andre områder i kommunen, hvor hvor der kunne være behov for at udarbejde temalokalplaner. Det undersøges endelig, om der i indstillingens punkt 6 kan skelnes mellem byzone og landzone.

• Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Orientering om endelig vedtagelse af Tillæg nr. 1 til lokalplan 458 for et område til boligformål ved Vorgodvej i Vorgod-Barde

Sagsnr: 23-009656

Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 458 blev vedtaget af Teknik og Miljøudvalget den 27. juni 2023, og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 3. juli til og med den 14. august 2023.

Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 2 bemærkninger fra 2 myndigheder, Ribe Stift og Brand og Redning

Ribe Stift har ingen bemærkninger til planforslaget. Brand og Redning anbefaler, at der placeres brandhaner med en maksimal afstand på 300m i områder med større boligetageejendomme på to etager eller kæde/rækkehuse samt at vendepladserne er dimensioneret til brandkøretøjer, og der er tilstrækkeligt med redningsarealer.

Det er administrationens vurdering, at de indkomne bemærkninger ikke giver anledning til ændringer af planerne. I forbindelse med byggemodningen opstilles der to brandhaner i området, så kravene fra Brand og Redning bliver opfyldt.

Siden offentliggørelsen af plangrundlaget er følgende ændret i planen: Vendepladserne er gjort større, for at sikre at renovationsvogne på 12 m kan komme rundt. Området i midten af vendepladserne anvendes som LAR-løsning. Derudover er vejprofilen for stamvejen ændret så fællesstien bliver 3 m bred i stedet for 2,5 m bred og rabatten er gjort tilsvarende mindre. Bilag T2, T3 og T4 er blevet opdateret med de nye vendepladser. Derudover er vejtværsnittet for stamvejen og boligvejene blevet rettet til, så de bliver som vejene tænkes projekteret.

I sager vedrørende simple lokalplaner, hvor der ikke er indkommet bemærkninger i offentlighedsfasen, er der mulighed for, at den endelige vedtagelse af planen foretages af planafdelingen efter godkendelse af formandsskabet i Teknik- og Miljøudvalget. Det fremgår af Delegation af beslutningskompetencen".

Formandsskabet har godkendt vedtagelsen af Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 458, og den er offentliggjort på kommunens hjemmeside den 4. september 2023. Den administrative vedtagelse har forkortet tidsplanen med to uger. 

Planloven.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

• Endelig tillæg nr. 1 til Lokalplan 458

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Gensidig orientering

Sagsnr:

• Orientering om status fra Genbrug
• Håndtering af ansøgninger om VE-anlæg og kommuneplanstillæg

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

• Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Tillægsdagsorden - Selskabsgørelse af kommunale affaldsydelser og forbrændingsanlæg

Sagsnr: 22-029011

Sagen forelægges igen for Teknik.- og Miljøudvalget på baggrund af habilitetsspørgsmål.

Formålet med denne dagsorden er at beslutte en sigtelinje for Ringkøbing-Skjern Kommunes fremtidige organisering af de kommunale affaldsydelser, og orientere om lovkrav og videre proces for selskabsgørelse af kommunens affaldsforbrændingsanlæg.

Det er vigtigt, at der allerede nu tages stilling til sigtelinjen for kommunens fremtidige organisering af de kommunale affaldsydelser, for at sikre en ordentlig proces og tid til drøftelser og afklaringer med mulige fremtidige samarbejdspartnere forud for den praktiske gennemførelse af selskabsgørelsen.

Baggrund

Der er i august 2022 indgået en bred politisk aftale i Folketinget om selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et lovforslag, men det forventes at blive fremlagt i slutningen af 2023, så en lov kan vedtages primo 2024. 

Selskabsgørelsen indebærer, at driftsansvar og kundeforholdet til borgerne skal placeres i kommunalt ejede selskaber adskilt fra kommunens rolle som myndighedsudøver. Det betyder blandt andet, at selskaberne på sigt skal lave udbud af afsætningen af affaldet, og myndighedsopgaverne forbliver i kommunerne. Det er endnu uafklaret, om de kommunale affaldsdepoter også skal selskabsgøres eller forbliver i kommunerne.

På baggrund af aftalen blev der den 7. februar 2023 afholdt et temamøde mellem Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, hvor der blev drøftet 3 forskellige modeller for selskabsgørelse af affaldsydelserne, ligesom der blev tilkendegivet, hvilke prioriteringer der er vigtigst i forbindelse med en kommende selskabsgørelse (se bilag 2).

Parallelt hermed er der i juni i år vedtaget en lov om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald. Loven indeholder et krav om selskabsgørelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg senest 31. december 2024.

Selskabsgørelse af de kommunale affaldsydelser og de kommunale affaldsforbrændingsanlæg er en del af en større strukturreform af affaldsområdet, som ændrer området markant i forhold til hidtil. Det betyder blandt andet, at uanset hvilken fremtidig organisering der vælges, vil kommunens indflydelse på den daglige drift blive mindre, mens strategi og serviceniveau fortsat sættes af kommunen via den kommunale affaldsplan og affaldsregulativerne. 

Selskabsgørelse af kommunale affaldsydelser

Som udgangspunkt er der for Ringkøbing-Skjern Kommune tre forskellige modeller for selskabsgørelse. De tre modeller ses herunder.

1. Selvstændigt selskab

   

    

    

2. Multiforsyning

   

    

    

3. Fælles kommunalt selskab

Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tilkendegav på det fælles temamøde den 7. februar 2023, at de tre vigtigste prioriteringer på affaldsområdet er:

• Mulighed for at definere serviceniveau (genbrugspladser, tømningsfrekvens, haveaffald…)
• Takster og effektivitet
• Grøn profil og kobling til DK2020 klimahandlingsplan

Samtidig var der bred enighed om, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at etablere et selvstændigt selskab under kommunen.

De to modeller der er blevet arbejdet videre med er derfor model 2) multiforsyning og 3) fælles kommunalt selskab.

Hvordan den mere detaljerede organisering af selskabet skal være (for eksempel holdingsselskab, antal underselskaber med videre) og hvorvidt og hvordan, der skal laves samarbejder med andre selskaber om delopgaver (for eksempel udbud af behandling af affald) er en opgave og proces, der skal afklares med den eller de parter, kommunen vælger at gå sammen med i henhold til model 2) eller 3). Det endelige valg af den mere detaljerede organisering af selskabet vil påvirke AFLD og de opgaver, der i dag er kompetenceoverdraget til dem.

I regi af AFLD ejerkommunerne er der i fællesskab lavet en generel vurdering af forskellige organiseringsmodeller på et mere detaljeret niveau end de tre modeller præsenteret ovenfor. I den vurdering er der lagt vægt på nærhed, indflydelse og stordriftsfordele. Administrationen har valgt, at arbejde videre med prioriteringerne fra det fælles temamøde mellem Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, fordi de tager udgangspunkt i kommunens egne specifikke forhold og omfatter de samme aspekter.

På baggrund af prioriteringen af målsætninger på affaldsområdet fra det fælles temamøde, har advokatfirmaet Horten vurderet konsekvenserne af de to modeller 2) multiforsyning og 3) fælles kommunalt selskab og lavet en sammenfatning (se bilag 3 og 4).

Derudover har administrationen afholdt møde med Ringkøbing-Skjern Forsyning i forhold til at afdække deres potentialer for drift af de kommunale affaldsydelser. Forsyning vurderer, at deres væsentligste styrker ligger i:

• Knowhow vedrørende,
  • Lokal kundehåndtering og callcenter
  • Fakturering
  • Praktikanter og borgere i arbejdsprøvning med videre
  • Prisloft, som der forventes på sigt på affaldsydelserne ligesom der i dag er på vand.
• Eksisterende IT-systemer og administration (HR med videre)
• Udnytte maskiner og driftsmandskab på tværs af genbrugspladser og Forsyningens driftsområder (Forsyning har pladser og maskiner i alle byerne med store genbrugspladser).

Administrationens samlede vurdering er, at den bedste løsning for Ringkøbing-Skjern Kommune for selskabsgørelsen af affaldsydelserne opnås ved at vælge modellen med et fælles kommunalt selskab. Dette er baseret på:

• Selskabet alene skal have fokus på affaldsopgaver, og med flere kommuner opnås et større volumen af de enkelte affaldsopgaverne, som vil give grundlag for en dybere faglighed og større robusthed i forhold til fagspecialer.
• Den fremtidige udvikling på affaldsområdet i forhold til producentansvar, cirkulær økonomi, krav til reel genanvendelse med videre, kræver fokus på innovation for at sikre den bedste service og effektivitet. Det er således en forudsætning, at der er ressourcer til en dybere faglighed i selskabet.
• Det er mere enkelt at koordinere affaldsordninger for borgere og erhverv på tværs af kommunegrænser, for eksempel i forhold til adgang til genbrugspladser.
• Det større volumen af husstandsindsamlingen vil gøre det billigere at indføre krav til drivmiddel med videre for at understøtte en grøn profil og kobling til kommunernes klimaplaner.
• Der er et større volumen til at foretage effektivisering, for eksempel i forhold til et prisloft.
• Genbrug har allerede et callcenter med lokalkendskab og højt erfarings- og serviceniveau i forhold til borgerhenvendelser, som kan flytte med til det nye selskab.
• Genbrug har allerede opnået væsentlige synergier i brugen af maskiner og mandskab på tværs af genbrugspladserne og med dagrenovation. Desuden er der opnået en kultur, hvor alle medarbejdere er nysgerrige på de daglige opgaver og rutiner, herunder hvorvidt de kan gøres smartere.

Administrationen anbefaler derfor, at arbejde videre med mulighederne for samarbejde med andre kommuner i forhold til et fælles kommunalt selskab (model 3).

Selskabsgørelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg

Ringkøbing-Skjern Kommuner ejer, sammen med 15 andre kommuner, Energnist I/S der har 2 affaldsforbrændingsanlæg.

Energnists affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af den nye lovgivning om, at de kommunale forbrændingsanlæg skal udskilles i aktie- eller anpartsselskaber senest den 31. december 2024.

Lovgivningen ændrer markant på markedsvilkårene, forretningsmodellen for anlæggene, formålet for ejerkommunerne og de økonomiske konsekvenser for ejerkommunerne. Der er derfor en del usikkerhed i forhold til den fremtidige drift af affaldsforbrændingsanlæggene.

Det betyder også, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem de enkelte ejerkommuners og Energnists interesser i forbindelse med selskabsgørelsen.

Administrationen har derfor bedt advokatfirmaet Horten om at redegøre for de nye krav og konsekvenserne deraf, og komme med en anbefaling til proces for selskabsgørelsen set fra ejerkommunernes side (se bilag 5 og 6).

Ringkøbing-Skjern Kommune og de øvrige ejerkommuner har, under visse økonomiske betingelser, mulighed for at udtræde af Energnist. Såfremt en udtrædelse skal ske inden selskabsgørelsen, skal det varsles senest den 31. december 2023. 

Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med selskabsgørelsen er derfor også, hvor mange af de nuværende ejerkommuner der måtte ønske at udtræde og på hvilke vilkår, dette kan lade sig gøre. Uanset eventuelle udtrædelser skal der i henhold til lovgivningen sikres kommunal ejermajoritet.

På baggrund af Hortens notat er det administrationens vurdering, at den bedste løsning for selskabsgørelsen af forbrændingsanlæggene opnås gennem en ejerdrevet proces, - både i forhold til organiseringen af selskabet og for de ejerkommuner der henholdsvis ønsker at udtræde og blive.

Energnist har indkaldt de 16 borgmestre fra ejerkommunerne til et møde 19. september 2023 til en fælles drøftelse af de relevante processer, der ligger forud for en selskabsgørelse. På dette møde vil det være oplagt at drøfte mulighederne for en eventuel ejerdrevet proces, som beskrevet i Hortens notat.

En ejerdrevet proces for selskabsgørelsen vil strække sig ind i 2024 og dermed forbi den vedtægts fastsatte frist for at varsle udtræden af Energnist inden selskabsgørelsen. Såfremt alle ejerkommuner kan blive enige, vil det være muligt at ændre vedtægterne så udtrædelsesvarslet forkortes.

Administrationen følger op med et dagsordenpunkt i oktober/november 2023. 

Politisk aftale af 30. august 2022 om selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser

Lov nr. 745 af 13. juni 2023 om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at beskrive de økonomiske konsekvenser.

Administrationen vil løbende vurdere, hvorvidt selskabsgørelserne skal takstfinansieres eller skattefinansieres.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Vedtage fælles kommunalt selskab (model 3) som retning for det videre arbejde med selskabsgørelsen af de kommunale affaldsydelser.
2. Tage orienteringen om det videre arbejde med en mulig ejerdrevet proces for selskabsgørelsen af Energnist I/S til efterretning.

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Jens Jacob Østergaard anbefaler, at der arbejdes videre med model 2.

• Bilag 1 - Status for lovgivning og politiske aftaler på affaldsområdet
• Bilag 2 -Målsætninger på affaldsområdet fra fælles temamøde mellem Økonomi udvalg og Teknik og Miljø udvalg
• Bilag 3 - Notat af 8. august 2023 om selskabsgørelse af de kommunale affaldsopgaver
• Bilag 4 - Overblik over konsekvenserne af to modeller for selskabsgørelse
• Bilag 5 - Notat af 8. august 2023 om selskabsgørelse ift. Energnist
• Bilag 6 - Eksempel på tids- og procesplan for ejerdrevet proces for selskabsgørelse af Energnist

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jens Jacob Østergaard (Inhabil)
• Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Hans Pedersen ()