Referat: 22. august 2023 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Selskabsgørelse af kommunale affaldsydelser og forbrændingsanlæg

Sagsnr: 22-029011

Formålet med denne dagsorden er at beslutte en sigtelinje for Ringkøbing-Skjern Kommunes fremtidige organisering af de kommunale affaldsydelser, og orientere om lovkrav og videre proces for selskabsgørelse af kommunens affaldsforbrændingsanlæg.

Det er vigtigt, at der allerede nu tages stilling til sigtelinjen for kommunens fremtidige organisering af de kommunale affaldsydelser, for at sikre en ordentlig proces og tid til drøftelser og afklaringer med mulige fremtidige samarbejdspartnere forud for den praktiske gennemførelse af selskabsgørelsen.

Baggrund

Der er i august 2022 indgået en bred politisk aftale i Folketinget om selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et lovforslag, men det forventes at blive fremlagt i slutningen af 2023, så en lov kan vedtages primo 2024. 

Selskabsgørelsen indebærer, at driftsansvar og kundeforholdet til borgerne skal placeres i kommunalt ejede selskaber adskilt fra kommunens rolle som myndighedsudøver. Det betyder blandt andet, at selskaberne på sigt skal lave udbud af afsætningen af affaldet, og myndighedsopgaverne forbliver i kommunerne. Det er endnu uafklaret, om de kommunale affaldsdepoter også skal selskabsgøres eller forbliver i kommunerne.

På baggrund af aftalen blev der den 7. februar 2023 afholdt et temamøde mellem Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, hvor der blev drøftet 3 forskellige modeller for selskabsgørelse af affaldsydelserne, ligesom der blev tilkendegivet, hvilke prioriteringer der er vigtigst i forbindelse med en kommende selskabsgørelse (se bilag 2).

Parallelt hermed er der i juni i år vedtaget en lov om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald. Loven indeholder et krav om selskabsgørelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg senest 31. december 2024.

Selskabsgørelse af de kommunale affaldsydelser og de kommunale affaldsforbrændingsanlæg er en del af en større strukturreform af affaldsområdet, som ændrer området markant i forhold til hidtil. Det betyder blandt andet, at uanset hvilken fremtidig organisering der vælges, vil kommunens indflydelse på den daglige drift blive mindre, mens strategi og serviceniveau fortsat sættes af kommunen via den kommunale affaldsplan og affaldsregulativerne. 

Selskabsgørelse af kommunale affaldsydelser

Som udgangspunkt er der for Ringkøbing-Skjern Kommune tre forskellige modeller for selskabsgørelse. De tre modeller ses herunder.

1. Selvstændigt selskab

   

    

    

2. Multiforsyning

   

    

    

3. Fælles kommunalt selskab

Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tilkendegav på det fælles temamøde den 7. februar 2023, at de tre vigtigste prioriteringer på affaldsområdet er:

• Mulighed for at definere serviceniveau (genbrugspladser, tømningsfrekvens, haveaffald…)
• Takster og effektivitet
• Grøn profil og kobling til DK2020 klimahandlingsplan

Samtidig var der bred enighed om, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at etablere et selvstændigt selskab under kommunen.

De to modeller der er blevet arbejdet videre med er derfor model 2) multiforsyning og 3) fælles kommunalt selskab.

Hvordan den mere detaljerede organisering af selskabet skal være (for eksempel holdingsselskab, antal underselskaber med videre) og hvorvidt og hvordan, der skal laves samarbejder med andre selskaber om delopgaver (for eksempel udbud af behandling af affald) er en opgave og proces, der skal afklares med den eller de parter, kommunen vælger at gå sammen med i henhold til model 2) eller 3). Det endelige valg af den mere detaljerede organisering af selskabet vil påvirke AFLD og de opgaver, der i dag er kompetenceoverdraget til dem.

I regi af AFLD ejerkommunerne er der i fællesskab lavet en generel vurdering af forskellige organiseringsmodeller på et mere detaljeret niveau end de tre modeller præsenteret ovenfor. I den vurdering er der lagt vægt på nærhed, indflydelse og stordriftsfordele. Administrationen har valgt, at arbejde videre med prioriteringerne fra det fælles temamøde mellem Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, fordi de tager udgangspunkt i kommunens egne specifikke forhold og omfatter de samme aspekter.

På baggrund af prioriteringen af målsætninger på affaldsområdet fra det fælles temamøde, har advokatfirmaet Horten vurderet konsekvenserne af de to modeller 2) multiforsyning og 3) fælles kommunalt selskab og lavet en sammenfatning (se bilag 3 og 4).

Derudover har administrationen afholdt møde med Ringkøbing-Skjern Forsyning i forhold til at afdække deres potentialer for drift af de kommunale affaldsydelser. Forsyning vurderer, at deres væsentligste styrker ligger i:

• Knowhow vedrørende,
  • Lokal kundehåndtering og callcenter
  • Fakturering
  • Praktikanter og borgere i arbejdsprøvning med videre
  • Prisloft, som der forventes på sigt på affaldsydelserne ligesom der i dag er på vand.
• Eksisterende IT-systemer og administration (HR med videre)
• Udnytte maskiner og driftsmandskab på tværs af genbrugspladser og Forsyningens driftsområder (Forsyning har pladser og maskiner i alle byerne med store genbrugspladser).

Administrationens samlede vurdering er, at den bedste løsning for Ringkøbing-Skjern Kommune for selskabsgørelsen af affaldsydelserne opnås ved at vælge modellen med et fælles kommunalt selskab. Dette er baseret på:

• Selskabet alene skal have fokus på affaldsopgaver, og med flere kommuner opnås et større volumen af de enkelte affaldsopgaverne, som vil give grundlag for en dybere faglighed og større robusthed i forhold til fagspecialer.
• Den fremtidige udvikling på affaldsområdet i forhold til producentansvar, cirkulær økonomi, krav til reel genanvendelse med videre, kræver fokus på innovation for at sikre den bedste service og effektivitet. Det er således en forudsætning, at der er ressourcer til en dybere faglighed i selskabet.
• Det er mere enkelt at koordinere affaldsordninger for borgere og erhverv på tværs af kommunegrænser, for eksempel i forhold til adgang til genbrugspladser.
• Det større volumen af husstandsindsamlingen vil gøre det billigere at indføre krav til drivmiddel med videre for at understøtte en grøn profil og kobling til kommunernes klimaplaner.
• Der er et større volumen til at foretage effektivisering, for eksempel i forhold til et prisloft.
• Genbrug har allerede et callcenter med lokalkendskab og højt erfarings- og serviceniveau i forhold til borgerhenvendelser, som kan flytte med til det nye selskab.
• Genbrug har allerede opnået væsentlige synergier i brugen af maskiner og mandskab på tværs af genbrugspladserne og med dagrenovation. Desuden er der opnået en kultur, hvor alle medarbejdere er nysgerrige på de daglige opgaver og rutiner, herunder hvorvidt de kan gøres smartere.

Administrationen anbefaler derfor, at arbejde videre med mulighederne for samarbejde med andre kommuner i forhold til et fælles kommunalt selskab (model 3).

Selskabsgørelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg

Ringkøbing-Skjern Kommuner ejer, sammen med 15 andre kommuner, Energnist I/S der har 2 affaldsforbrændingsanlæg.

Energnists affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af den nye lovgivning om, at de kommunale forbrændingsanlæg skal udskilles i aktie- eller anpartsselskaber senest den 31. december 2024.

Lovgivningen ændrer markant på markedsvilkårene, forretningsmodellen for anlæggene, formålet for ejerkommunerne og de økonomiske konsekvenser for ejerkommunerne. Der er derfor en del usikkerhed i forhold til den fremtidige drift af affaldsforbrændingsanlæggene.

Det betyder også, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem de enkelte ejerkommuners og Energnists interesser i forbindelse med selskabsgørelsen.

Administrationen har derfor bedt advokatfirmaet Horten om at redegøre for de nye krav og konsekvenserne deraf, og komme med en anbefaling til proces for selskabsgørelsen set fra ejerkommunernes side (se bilag 5 og 6).

Ringkøbing-Skjern Kommune og de øvrige ejerkommuner har, under visse økonomiske betingelser, mulighed for at udtræde af Energnist. Såfremt en udtrædelse skal ske inden selskabsgørelsen, skal det varsles senest den 31. december 2023. 

Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med selskabsgørelsen er derfor også, hvor mange af de nuværende ejerkommuner der måtte ønske at udtræde og på hvilke vilkår, dette kan lade sig gøre. Uanset eventuelle udtrædelser skal der i henhold til lovgivningen sikres kommunal ejermajoritet.

På baggrund af Hortens notat er det administrationens vurdering, at den bedste løsning for selskabsgørelsen af forbrændingsanlæggene opnås gennem en ejerdrevet proces, - både i forhold til organiseringen af selskabet og for de ejerkommuner der henholdsvis ønsker at udtræde og blive.

Energnist har indkaldt de 16 borgmestre fra ejerkommunerne til et møde 19. september 2023 til en fælles drøftelse af de relevante processer, der ligger forud for en selskabsgørelse. På dette møde vil det være oplagt at drøfte mulighederne for en eventuel ejerdrevet proces, som beskrevet i Hortens notat.

En ejerdrevet proces for selskabsgørelsen vil strække sig ind i 2024 og dermed forbi den vedtægts fastsatte frist for at varsle udtræden af Energnist inden selskabsgørelsen. Såfremt alle ejerkommuner kan blive enige, vil det være muligt at ændre vedtægterne så udtrædelsesvarslet forkortes.

Administrationen følger op med et dagsordenpunkt i oktober/november 2023. 

Politisk aftale af 30. august 2022 om selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser

Lov nr. 745 af 13. juni 2023 om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at beskrive de økonomiske konsekvenser.

Administrationen vil løbende vurdere, hvorvidt selskabsgørelserne skal takstfinansieres eller skattefinansieres.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Vedtage fælles kommunalt selskab (model 3) som retning for det videre arbejde med selskabsgørelsen af de kommunale affaldsydelser.
2. Tage orienteringen om det videre arbejde med en mulig ejerdrevet proces for selskabsgørelsen af Energnist I/S til efterretning.

• Bilag 1 - Status for lovgivning og politiske aftaler på affaldsområdet
• Bilag 2 -Målsætninger på affaldsområdet fra fælles temamøde mellem Økonomi udvalg og Teknik og Miljø udvalg
• Bilag 3 - Notat af 8. august 2023 om selskabsgørelse af de kommunale affaldsopgaver
• Bilag 4 - Overblik over konsekvenserne af to modeller for selskabsgørelse
• Bilag 5 - Notat af 8. august 2023 om selskabsgørelse ift. Energnist
• Bilag 6 - Eksempel på tids- og procesplan for ejerdrevet proces for selskabsgørelse af Energnist

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Jens Jacob Østergaard anbefaler, at der arbejdes videre med model 2.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Godkendelse af debatoplæg - revision af kommuneplanens retningslinjer for vedvarende energianlæg

Sagsnr: 23-009350

Formålet med dagsordenen er, at udvalget godkender debatoplæg til udsendelse i foroffentlig høring som opstart på revision af kommuneplanens retningslinjer for vedvarende energianlæg.

Byrådet besluttede den 20. juni 2023, at planlægningen for et kommuneplantillæg, der reviderer kommuneplanens retningslinjer for solceller, vindmøller og biogasanlæg igangsættes. Samtidig blev Teknik- og Miljøudvalget bemyndiget til at godkende det endelige debatoplæg som grundlag for foroffentlighedsfasen.

Administrationen har udarbejdet udkast til debatoplæg. Udkast til debatoplæg fremsendes hermed til godkendelse.

Indhold i debatoplægget
Byrådet har besluttet, at kommuneplanens retningslinjer revideres ud fra følgende principper:

Der skal gives mulighed for følgende typer af energianlæg:

• En større energipark indeholdende vindmøller, solceller og Power-to-X anlæg (en energipark kan bestå af flere geografiske adskilte lokaliteter).
• Udskiftning af eksisterende møller med nye og større møller i eksisterende udlagte vindmølleområder.
  Mellemstore vindmøller og/eller solcelleanlæg til lokal forsyning af landsbyer, virksomheder og lignende.
• Husstandsvindmøller og mindre solcelleanlæg primært til privat forbrug.
• Antallet af biogasanlæg er begrænset af den tilgængelige mængde biomasse i kommunen, hvilket begrænser planlægning for nye biogasanlæg.

I alle projekter, skal der være fokus på muligheder for multifunktionalitet, hvor vedvarende energianlæg kombineres med andre tiltag, herunder udtagning af lavbundsjorde, øget biodiversitet, skovrejsning, rekreative tiltag med videre.

Med debatoplægget indkaldes bemærkninger, idéer og forslag til den videre planlægning.  Debatoplægget indeholder blandt andet udkast til reviderede retningslinjer.

Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Ingen bemærkninger.

Revision af kommuneplanens retningslinjer for vedvarende energianlæg vil understøtte kommunens klimaplan, herunder målsætninger for Energi samt Landbrug og arealanvendelse.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender debatoplægget til udsendelse i offentlig høring.

• Udkast til debatoplæg

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling med enkelte bemærkninger/rettelser.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til centerformål syd for Søndervig Landevej, Søndervig (Nyhavn)

Sagsnr: 21-019878

Formålet med denne dagsorden er en endelig vedtagelse af plangrundlaget for et område til centerformål syd for Søndervig Landvej, Søndervig (Nyhavn).

Forslag til Tillæg 23 og Lokalplan 478 blev vedtaget af Byrådet den 21. februar 2023 og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 27. februar 2023 til og med 24. april 2023.

Der har endvidere været gennemført en supplerende høring vedrørende lukning af overkørsel til privat fællesvej i den vestlige del af lokalplanområdet. Se nærmere beskrivelse heraf i bilaget Notat - behandling af bemærkninger under punkt 9.

Resultatet af offentlighedsfasen og den supplerende høring
Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 8 bemærkninger fra borgere, foreninger og organisationer. I den supplerende høring er der modtaget 5 bemærkninger.

De indkomne bemærkninger og notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag. 

Bemærkningerne omhandler blandt andet:

• Bekymringer for udviklingen i Søndervig
• Modstand mod placeringen
• Planerne menes at være i strid med planlovens detailhandelsbestemmelser
• Udvidelsen af bymidten menes at burde foregå mod nord ad Lodbjergvej
• Adgang til privat fællesvej og genepåvirkninger af naboboliger
• Positiv tilkendegivelse overfor planerne

På baggrund af de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen, at der foretages rettelser i forhold til de offentliggjorte planforslag. Rettelserne omhandler:

• Præcisering af, at overkørslen på Søndervig Landevej til privat fællesvej påtænkes lukket i forbindelse med realisering af planen.
• Krav om hegn, der skal fungere som fysisk adskillelse mellem aktiviteter forbundet med dagligvarebutikken og den private fællesvej, som fortsat kan anvendes som adgangsvej til boligerne mod vest.
• Placering af affaldshåndtering til dagligvarebutikken.
• Justering af stiadgang mod syd.
• Mindre konsekvensrettelse af kommuneplantillægget.

For uddybning se vedlagte notat med behandling af bemærkninger.

Administrative bemærkninger
Der henvises til administrationens vurderinger samt bilag med eksterne juridiske vurderinger i pkt. 7 på Byrådets møde den 15. november 2022 om Opfølgning på planlægning for et områder til centerformål syd for Søndervig Landevej, Søndervig.

Planlovens detailhandelsbestemmelser er søgt opfyldt gennem kommuneplantillæg 23 og den tilhørende detailhandelsredegørelse. På baggrund af tidligere juridiske vurderinger i sagen og den udarbejdede detailhandelsredegørelse, er det administrationens vurdering, at planlægningen ikke strider mod Planlovens detailhandelsbestemmelser. Det skal dog bemærkes, at de juridiske vurderinger bygger på skønsmæssige vurderinger.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkret projekter.

Den samlede udbygning af Nyhavn-området forudsætter etablering af kanaliseringsanlæg på
Søndervig Landevej, lukning af overkørsel til privat fællesvej samt anlæg af ny adgangsvej. Disse anlæg finansieres med de afsatte midler til Nyhavnsprojektet.

Ved overførsel af et landbrugsareal i landzone til byzone, kan kommunen blive overtagelsespligtig, såfremt der ikke efter 4 år er påbegyndt byggeri eller anlæg. Beløbet fastsættes af taksationsmyndighederne efter samme regler, som gælder for ekspropriation af ejendomme. Grundejer har tilkendegivet at frafalde kravet om overtagelsespligt.

Søndervig er inde i en meget positiv udvikling med åbningen af Lalandia i sommeren 2022, samt
store investeringer i infrastruktur og forskønnelse. Samtidig er dansk kystturisme generelt i vækst
med fremgang i overnatninger og også vækst udenfor sommersæsonen. Med planlægningen skabes plads til nye muligheder for dagligvareindkøb og heraf medfølgende jobs i detailhandlen.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget tager stilling til, hvorvidt udvalgene kan anbefale Byrådet, at:

1. Tillæg 23 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 478 for et område til
   centerformål, Syd for Søndervig Landevej, Søndervig vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af bemærkninger.
2. Notat med behandling af bemærkninger godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne.

• Forslag til Kommuneplantillæg 23 med detailhandelsredegørelse
• Forslag til Lokalplan 478
• Miljøscreening tillæg 23 og Lokalplan 478
• Notat - Behandling af bemærkninger
• Indkomne bemærkninger til Forslag til Lokalplan 478 og Tillæg 23
• Indkomne bemærkninger til supplerende høring

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Rita Byskov kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling, da hun ønsker, at udviklingen skal ske i den nordlige del af bymidten.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Tilkendegivelse af ekspropriationsvilje - P-pladser i Nyhavn

Sagsnr: 20-021521

I forlængelse af vedtagelse af Lokalplan nr. 470 for et område til rekreativt formål, er formålet med denne dagsorden at få en politisk godkendelse i forhold til realisering af de offentligt tilgængelige elementer i lokalplanen og en ekspropriationstilkendegivelse hertil. Arealanvendelseskortet fra lokalplanen er vedlagt som bilag 1 og skitsen med forventelig ekspropriationsgrænse fremgår af bilag 2. 

Realiseringen drejer sig konkret om adgangsvej, parkeringsplads med tilhørende samlingsplads samt stisystemer i området. Stierne omhandler dermed de to stiforbindelser til Søndervig Klitvej og stien øst i den østlige del af lokalplanområdet. Dermed er der mulighed for, at bløde trafikanter kan færdes sikkert fra parkeringsområdet og til Søndervig bymidte. Med den østlige sti betyder det, at bløde trafikanter, som skal sydpå, undgår derved at komme ind til Søndervig-krydset og på denne måde påvirker disse trafikanter ikke trafikafviklingen af lyskrydset.

Projekttegningerne er pt. under udarbejdelse, men det vil være ud fra principperne, som er vist på vedlagte projekttegninger – se bilag 3.

Teknik- og Miljøudvalget anmodes om at tage stilling til godkendelse af tegningerne, og om der kan indledes en ekspropriationsforretning med henblik på at erhverve de nødvendige arealer og rettigheder til etablering af vejen i henhold til vejlovens kapitel 11.

Ved gennemførelse af en ekspropriationsproces ønsker administrationen at opnå sikkerhed for, at arbejdet i marken kan påbegyndes i foråret 2024 og samtidig sikres lodsejernes retsstilling og mulighed for prøvelse af dels ekspropriationens lovlighed og dels den tilbudte erstatning for arealerne.

Adgangsvejen planlægges som en 6 meter bred vej inklusive kantbaner. Der planlægges ikke anlagt cykelsti langs vejen, da cyklister skal benytte den nye eksisterende cykelsti langs Søndervig Landevej eller den østlige cykelsti, som anlægges som følge af Lokalplan nr. 470.

Vejanlægget berører syv matrikler fordelt på fem forskellige ejere i området. Ved tilkendegivelse af ekspropriationsvilje, vil der kunne afholdes åstedsforretninger ultimo november primo december 2023.

Adgangsvejen til parkeringsområdet har fået vejnavnet Klitstrædet, som fremadrettet benævnes parkeringspladserne på Klitstrædet. 

Ekspropriationshjemlen findes i Lov om offentlige vejes Kapitel 11, særligt §§99-101.

Udgiften til areal- og rettighedserhvervelserne og de efterfølgende anlægsarbejder er indeholdt i anlægsbudgettet for 2023, hvor der er afsat 6,45 mio. kr. til vejanlægget.

Velfungerende trafikale forhold i Søndervig vil have en positiv afsmittende effekt på kommunens turismesatsning. Endvidere vil forbedrede trafikale forhold ved Søndervig forbedre den generelle fremkommelighed mellem Ringkøbing og Hvide Sande.

Administrationen indstiller, at

1. Teknik- og Miljøudvalget godkender principperne for projekttegningen for parkeringsområdet i Nyhavn.
2. Teknik- og Miljøudvalget træffer en principiel beslutning om vilje til at gennemføre en ekspropriationsforretning, med formål at erhverve de nødvendige arealer og rettigheder til etablering af adgangsvej, parkeringsarealer, samlingsplads og stisystemer i området jf. Lokalplan nr. 470.
3. Der udpeges et medlem af Teknik- og Miljøudvalget til deltagelse i åstedsforretningen, der forventes afholdt ultimo november primo december 2023.
4. Sagen sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse af ekspropriationsvilje, med anmodning om, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at træffe den endelige ekspropriationsbeslutning.

• Bilag 1 - LP 470 arealanvendelseskort
• Bilag 2 - Forventet ekspropriationsgrænse
• Bilag 3 - foreløbig projekttegning for parkeringsområde m.m.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte indstillingens punkt 1, 2 og 3 og udpegede Ole Nyholm Knudsen til deltagelse i åstedsforretningen. Udvalget anbefaler herudover punkt 4. 

Kopier link til punktet  -   Print

6: Prioritering af lokalplaner og kommuneplantillæg

Sagsnr: 22-016291

Lokalplanlisten fremsendes med henblik på politisk prioritering.

Lokalplanlisten er blevet ajourført siden sidste politiske prioritering som skete i udvalget den 25. april 2023.

Der er aktuelt gang i 31 lokalplansager. Med de mange igangværende sager er der alene ressourcer til at igangsatte to nye sager på nuværende tidspunkt (prioritet 1). Inden for de kommende par måneder forventer administrationen, at der er mulighed for at igangsætte yderligere et par nye sager, hvormed der også er behov for politisk beslutning om, hvilke sager der snarest skal prioriteres (prioritet 2). Resten får prioritet 3 og blive nedprioriteret pt.

Udvalget skal træffe beslutning om prioritering af sager, som fremgår af listen "sager til politisk stillingstagen" for hhv. prioritet 1, 2 og 3.

Prioriteringsprincipper:

Der sondres mellem disse prioriteringskategorier:

• Haster Undtagelsesvist kategoriseres en plan som en haster. Arbejdes med kontinuerligt og har fortrinsret fremfor andre sager. Der kan eventuelt udarbejdes tidsplan med ekstraordinære politiske møder.
• 1. Prioritet igangværende Arbejdes med kontinuerligt.
• 2. Prioritet kommende Behandles pt. ikke, men er de næste i rækken.
• 3. prioritet afventende Sager som er nedprioriteret pt. og afventer enten ressourcer, ansøgers tilbagemelding eller afventer noget tredje.

Opmærksomhedspunkt

Hvis man fra politisk side ønsker at opprioritere en sag, skal man se på, hvilke andre sager som skal nedprioriteres, af hensyn til arbejdsbyrden i administrationen. 

Bemærkninger til prioriteringen

Planafdelingen er pt. ikke fuldt bemandet. Dette har betydning i forhold til prioritering af sagerne. 

Prioritering af en sag beror på flere faktorer, foruden de tilfælde hvor kommunen har lokalplanpligt:

• Ansøgningstidspunktet
• Politiske signaler, herunder sagens betydning for udvikling af kommunen
• Ledige medarbejderressourcer

Administrationens forslag til nye prioriteter

Haster

Administrationen mener ikke, at nogen af de kommende sager bør være hastesager.

1. prioritet igangværende 

Administrationen lægger op til at 2 lokalplansager får prioritet 1. Den ene sag drejer sig om at få lavet en lokalplan til centerformål i Skjern på Svinget/Nygade, som blandt andet kan give mulighed for ombygning og at fremtidssikre Ungdomsskolen i Skjern, hvor den befinder sig i dag. Den anden sag handler om at lave et lokalplantillæg i Skjern Øst på baggrund af en konkret virksomhedshenvendelse. På dagsordenen for dette Teknik- og Miljøudvalgsmøde er et andet punkt, hvor prioritering og etapeopdeling af aflastningscenter i Skjern Øst beskrives og behandles.

Flere planlægningsforespørgsler behandles løbende med henblik på eventuel ansøgning. Der bruges en del ressourcer på behandling af forespørgsler.

2. prioritet kommende 

Administrationen lægger op til, at de seks afventende eksterne ansøgninger, som er klar til at blive igangsat alle får prioritet 2. Det samme gælder for to kommunale initiativer, som handler om nye erhvervsområder samt aflastningscenter.

Siden sidste prioritering i slutningen af april 2023 er 4 af de dengang 9 sager med 2. prioritet fået prioritet 1 og fremgår nu under igangværende planlægning. Af de nuværende prioritet 2 sager er fem sager altså gengangere fra sidst.

3. prioritet afventende 

9 kommunale planer afventer ressourcer eller afventer andet. For et par af de kommunale planer gælder, at planerne skal først skal gennemgås og suppleres/ erstattes af kommende initiativer fra Planstrategien.

6 eksterne ansøgninger afventer ansøger/andet. 17 solcelleplaner og 1 solcelle/vindmølleplan afventer igangsætning. Endelig er der 2 plansager, som har haft en igangsætningssag på i udvalget, men nu afventer. Det drejer sig om disse to sager: Boligformål Hvide Sande nord, som afventer helhedsplanen for Hvide Sande med henblik på at finde alternative arealer. Solceller Stenmose som afventer etablering af 400KV ledning.

Andre ressourcekrævende arbejdsområder og opgaver i planafdelingen:

• Kommuneplan 2025-2037
• Helhedsplan for Hvide Sande
• Byggemodning og jordforsyning
• Matrikulære sager, fleksboligtilladelser og § 42 påtegninger
• Bygningsforbedringssager
• Campingsager
• Stillingstagen til diverse høringer
• Forespørgsler

Ifølge Planloven har kommunen en lokalplanpligt. Det vil sige, at kommunen har pligt til snarest at udarbejde en lokalplan, når et ansøgt projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen og uden en gældende lokalplan passende med kommuneplansrammen.

Med ordet "snarest" menes, at Byrådet, så hurtigt det er muligt, skal tage initiativ til at udarbejde
et lokalplanforslag, og senest 1 år efter modtagelse af ansøgningen have offentliggjort et
lokalplanforslag.
Planloven giver kommunen adgang til at anmode ansøger om at være behjælpelig med udarbejdelse af forslag til lokalplanen, når kommunen har lokalplanpligt.

Det skal bemærkes, at mange lokalplaner kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, og
derfor ikke er omfattet af ovennævnte forpligtigelse.

Har kommunen ikke pligt til at udarbejde lokalplanen beror det på en frivillig aftale mellem ansøger og kommunen, at ansøger er behjælpelig med udarbejdelse af plangrundlaget.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og godkender prioriteringsoversigt august 2023.

• Bilag 1: Status over igangværende lokalplanarbejde pr. 16. aug. 2023

Teknik- og Miljøudvalget godkendte prioriteringsoversigten.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Anmodning om opdeling og igangsættelse af nyt plangrundlag for aflastningscentret i Skjern og Tarm samt prioritering af erhvervsplanlægning i Skjern.

Sagsnr: 23-000714

Formålet med dagsordenen er at tage stilling til om planlægning for aflastningscentrene i Skjern og Tarm skal opdeles i flere etaper end de hidtidige to. Der skal i den forbindelse tages stilling til igangsættelse af et nyt plangrundlag for en del af det eksisterende aflastningscenter i Skjern.

Baggrund

Udvidelse af aflastningscentret i Skjern og Tarm har af flere omgange været igangsat. Overordnet er formålet at skabe mulighed for etablering af nye og flere butikker (flere m²) i de eksisterende aflastningscentre, så disse fremtidssikres. Derudover er formålet at udvide den geografiske afgrænsning af aflastningscentret i Skjern, samt undersøge om afgrænsningen af aflastningscentret i Tarm skal udvides længere mod øst.

For at imødekomme et aktuelt ønske om hurtigst muligt at kunne etablere butikker på arealet langs Ringvejen, er planlægningen for aflastningscentrene tidligere opdelt i 2 etaper:

• Etape 1 omhandler derfor arealet langs Ringvejen i Skjern.
• Etape 2 omhandler det eksisterende aflastningscenter i Skjern (dog uden arealet ved Rema) og arealet for etape 1 samt areal nord for og langs med Arnborgvej, herunder areal til erhvervsformål. Dertil kommer aflastningscentret i Tarm. Se bilag 1.

Behov for ny planlægning og yderligere opdeling samt prioritering

Behov for ny planlægning

Kommunen har modtaget en forespørgsel om køb af ca. 6.000 m² til en større fastfood restaurant syd for Arnborgvej indenfor det eksisterende aflastningscenter, se figur 1 nedenfor. Den eksisterende Lokalplan nr. 63 giver ikke mulighed for denne anvendelse.

Det er administrationens vurdering, at en anvendelse til større fastfood restaurant på den forespurgte lokalitet vil bidrage til at skabe mere liv og revitalisere arealerne ved Jægervej. Administrationen anbefaler derfor, at planlægningen for aflastningscentret i Skjern opdeles yderligere, så der for arealet på figur 1 udarbejdes en ny planlægning i form af et tillæg til lokalplanen. Tillægget vil forøge arealets anvendelsesmuligheder.

Figur 1: Afgrænsning af det areal, der ønskes nyt plangrundlag for, så det bliver muligt at anvende arealet til en bredere anvendelse end i dag, herunder en anvendelse til større fastfood restaurant. Se det med orange viste areal. Samtidig opdeles aflastningscentret i Skjern og Tarm i følgende etaper og med følgende prioritering.

Figur 2: Som en del af opdelingen af aflastningscentret i Skjern og Tarm fremgår det, at Tarm indgår i etape 3 sammen med et område i Skjern. 

Behov for opdeling

Samlet anbefaler administrationen, at planlægningen for aflastningscentret i Skjern og Tarm opdeles i følgende etaper og med følgende prioritering:

• Etape 1: Udvidelse af aflastningscentret i Skjern langs Ringvejen jvf. figur 1. (Det er allerede politisk vedtaget at igangsætte denne planlægning)
• Etape 2: Tillæg til Lokalplan nr. 63 i det eksisterende aflastningscenter i Skjern, så anvendelsen af arealet gøres bredere jvf. konkret forespørgsel. Se det viste areal på figur 1.
• Etape 3: Udvidelse af aflastningscentret Tarm og Skjern (tidligere etape 2), så der gives større mulighed for flere butikker i områderne. Se det areal på figur 1-2.
• Etape 4: Erhvervsplanlægning ved Ferrodanvej I Skjern (Bag ved areal til centerformål i etape 3 jvf. figur 1)

Ressourcemæssigt vil administrationen arbejde sideløbende med etaperne 1 og 2.

Miljøvurdering

I forbindelse med tillæg til Lokalplan nr. 63 skal der gennemføres en screening af planforslaget samt en screening af det konkrete projekt (VVM). Hvad angår de øvrige sager henvises til de tidligere igangsætningssager.

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Eventuelle udgifter til udarbejdelse af tillæg til Lokalplan nr. 63 afholdes af jordforsyningsområdet i kommunen.

Tilføjelse af mulighed for større fastfood restaurant indenfor arealet vist på figur 1 vurderes at medføre mere aktivitet i det eksisterende aflastningscenter og dermed at kunne bidrage til udvikling af området og arealerne ved Jægervej og Skjern by.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at godkende:

• At planlægning i Skjern og Tarm prioriteres og fordeles i etaper som beskrevet ovenfor og på figur 1 og 2.
• Planlægningen for et tillæg til Lokalplan nr. 63 for arealet vist på figur 1 igangsættes med henblik på at udvide anvendelsen af arealet jvf. konkret henvendelse.

• Bilag 1 Kort over etapedelingen i planlægningen fra tidligere dagsorden

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for erhvervsformål ved Nørremarkvej, Tarm på baggrund af revideret afgrænsning

Sagsnr: 23-007035

Formålet med dagsordenen er at igangsætte planlægningen med en revideret afgrænsning for et område til erhvervsformål nord for Nørremarksvej, Tarm. Den reviderede afgrænsning tager udgangspunkt i politiske signaler om at reducere den første foreslåede lokalplanafgræsning.

Administrationen anbefaler, at der udarbejdes et plangrundlag for et areal på cirka 68 hektar nord for Nørremarksvej, Tarm til erhvervsformål - se forslag 1 og 2. Samtidig er formålet at tage stilling til, hvilken afgrænsning administrationen kan arbejde videre med.

I planlægningsprocessen skal det undersøges nærmere, hvilke typer af virksomheder og deres grundstørrelse, der kan placeres i planområdet. Der planlægges ikke for udvalgsvarer og dagligvarebutikker indenfor området, da denne butikstype er forbeholdt aflastningsområdet syd for projektområdet. Økonomiudvalgets tidligere beslutning den 28. marts 2022 vedrørende igangsætning af planlægning for aflastningsområdet i Tarm kan ses i bilag 1.

Der blev forud for den tidligere igangsætning af planlægningen afholdt et orienteringsmøde med lodsejerne i området om, at kommunen påtænker at igangsætte planlægning, som omfatter deres ejendom. Se bilag 2 om tidligere dagsorden fra Økonomiudvalget.

Baggrund for revideret afgrænsning

Kommunen har i de senere år solgt flere arealer på Industriparken og har manglet salgbare arealer på baggrund af konkrete forespørgsler. Administrationen ønsker derfor at skabe et sammenhængende erhvervsområde, der sikrer gode muligheder for forskellige typer erhverv. Det er også en af årsagerne til, at den reviderede afgrænsning inddrager den eksisterende lokalplan, som er næsten fuld udnyttet. Afgrænsningen af den eksisterende lokalplan ses med det gule viste areal på figur 1 og 2. Samlingen af lokalplanerne har til formål at lette den efterfølgende administration af lokalplanen.

Et væsentligt element i planlægningen er at sikre areal til håndtering af overfladevand. Placering af regnvandsbassinerne i projektområdet er sket på baggrund af analyser af afvandingsforhold i området. Regnvandsbassinerne placeres for at sikre en naturlig afløb af overfladevandet, uden brug af pumper, og håndtere overfladevandet på hver side af en offentlig å. Placeringen af regnvandsbassinerne skal derfor være i området vist med blåt på figur 1-2.

De politiske signaler har drejet sig om at reducere erhvervsområdet mod nord og øst samt prioritere facadejord langs Åboulevarden og Nørremarksvej.

Administrationen har på den baggrund udarbejdet to forslag til afgrænsning af lokalplanområdet. Generelt for de to forslag er, at det på grund af afvandingsforhold i området er nødvendigt at placere regnvandsbassiner langt mod nord. Der, hvor forslagene adskiller sig fra hinanden er afgrænsningen mod Åboulevarden.

Forslag 1

Denne afgrænsning indeholder eksisterende boliger langs Åboulevarden. På orienteringsmødet den 1. marts 2023 med lodsejere gav de udtryk for et ønske om, at deres ejendom bliver en del af erhvervsområdet fremfor at planlægge rundt om dem.

Fordelene ved denne afgrænsning er, at foruden at indfri lodsejernes ønske, vil det give fremtidige virksomheder mulighed for at få facadearealer til Åboulevarden samt give større muligheder for virksomhederne, idet de ikke begrænses af støjgrænser mod beboelsen. Derudover reduceres arealbehov og eventuelle omkostninger til etablering af støjreducerende foranstaltninger og planlægningsmæssigt kan arealerne udnyttes mest optimalt.

Ulempen ved denne afgrænsning handler alene om økonomiske forhold, eftersom der vil være udgifter forbundet med opkøb af ejendommene langs Åboulevarden.

Forslag 2

Denne afgrænsning er uden eksisterende boliger langs Åboulevarden. Fordelen ved denne afgrænsning er, at realisering af lokalplanen vil indeholde færre omkostninger, da ejendommene ikke skal opkøbes eller overtages som følge af planlægningen.

Ulempen er, at lodsejernes ønske om at blive en del af erhvervsområdet ikke opfyldes.

Administrationen indstiller, at politikkerne beslutter, hvilket af de to forslag administrationen skal arbejde videre med.

Forslag 1 til ny lokalplanafgrænsning markeret med rødt med mest mulig facadejord langs Åboulevarden. Den eksisterende lokalplan er markeret med gul og placeringen af regnvandsbassiner er markeret med blå.

Forslag 2 til ny lokalplanafgrænsning markeret med rødt uden bebyggelsen langs Åboulevarden. Den eksisterende lokalplan er markeret med gul og placeringen af regnvandsbassiner er markeret med blå.

Området

Projektområdet ligger i periferien af Tarm nord for Nørremarksvej. Arealet anvendes i dag til landbrugsjord og erhvervsareal.

Planforhold

Området er i kommuneplanen rammelagt til henholdsvis erhvervsformål, boligformål og rekreativt formål. Projektområdet er delvis i overensstemmelse med kommuneplanrammerne, se nedenstående kort. Da der er tale om en større udvidelse af et eksisterende erhvervsområde, kræver det udarbejdelse af et kommuneplantillæg, da der sker ændring af anvendelsen fra boligformål og rekreativt formål til erhvervsformål. En mindre del af de nordligste rammer udtages og tilbageføres til det åbne land.

Dele af projektområdet er omfattet af lokalplan nr. 46. Projektet er i overensstemmelse med lokalplanen. Realisering af projektet kræver udarbejdelse af en ny lokalplan, som omfatter hele projektområdet. Lokalplan nr. 46 aflyses.

Området er beliggende i landzone og byzone. Ved lokalplanlægningen vil de dele, som er beliggende i landzone blive overført til byzone.

Planlægningen er i overensstemmelse med tankerne i helhedsplanen for Skjern-Tarm.

Kortet viser afgrænsning af et muligt nyt kommuneplantillæg med rød streg, hvor de eksisterende rammer kan ses med de skraverede felter.   

Kortet viser hvor en mulig ny kommuneplanafgrænsning vil være efter vedtaget kommuneplantillæg. Det, som ligger uden for den røde afgrænsning, tilbageføres til det åbne land.  

Miljøvurdering

I forbindelse med planlægningen vurderes det for nuværende sandsynligt, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget og det konkrete projekt (VVM).

Andre særlige forhold

Det meste af projektområdet er omfattet af et værdifuldt kulturmiljø bestående af en vejføring mellem Skjern og Tarm, samt øvrige aktiviteter med forbindelse til Skjern Å i 15-1600-tallet.
Museet skal gennemføre en arkæologisk forundersøgelse af området, da det ligger inden for et værdifuldt kulturmiljø.

Projektområdet gennemskæres af en grusvej fra Nørremarksvej til Skjern Å. Grusvejen er udlagt som kulturhistorisk bevaringsværdig og skal bevares som grusvej, da den indeholder spor af en forhistorisk vej.

Administrationen har derfor på forhånd været i dialog med Vejdirektoratet med henblik på en afklaring af, hvor en vejadgang til erhvervsområdet kan forventes tilladt. Sideløbende med planlægningen skal vejadgangen til området fastlægges.

Der er tre skovbyggelinjer, der dækker det meste af projektområdet. Realisering kræver derfor en ansøgning om reduktion af skovbyggelinjerne hos Miljøstyrelsen. Administrationen har haft en forhåndsdialog med Miljøstyrelsen. Der er således forventning om, at skovbyggelinjerne kan reduceres.

Projektområdet er delvis omfattet af spildevandsplanen og ligger tæt på et Natura 2000-område. En ændret anvendelse af planområdet vil kræve et tillæg til spildevandsplanen. Det kræver dermed en nærmere undersøgelse af, om der skal udarbejdes en væsentlighedsvurdering vedrørende påvirkninger på Natura 2000-område.

Andre bindinger:

• Offentlige vandløb (Gl. Landevejsgrøft)

• Jordforurening

• klimatilpasning - højtstående grundvand

• Biogasledning, stærkstrømledning og naturgasledning

Vurdering og anbefaling

Administrationen anbefaler, at området udvikles som et sammenhængende erhvervsområde med plads til grønne kiler. Der bør planlægges for en rekreativ stiforbindelse mellem Tarm bymidte og Skjern Å jævnfør helhedsplanen. Det nye erhvervsområde skal have plads til forskellige størrelser erhvervsgrunde og typer af virksomheder.

Disponeringen af området skal tage hensyn til omgivelserne, landskabet og eventuelle fund fra arkæologiske undersøgelser.

Administrationen anbefaler, at planlægningen kan igangsættes under forudsætning af:

• At der indarbejdes vandhåndteringsplan, da der er klimatilpasning, overfladevand og højtstående grundvand i området
• At disponeringsplanen udarbejdes så den tager hensyn til ovenstående emner og bindinger
• At der skabes en stiforbindelse fra Tarm by til Skjern Å

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive mødt af krav om overtagelsespligt i op til 4 år efter vedtagelsen af lokalplanen, jævnfør planlovens § 47a, da ansøger ikke ejer alle de arealer, der ønskes planlagt, og da planområdet delvis anvendes til landbrugsformål.

Lokalplanlægningen og efterfølgende realisering af planområdet kan medvirke til et større og mere varieret udbud af erhvervsgrunde i Tarm.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

1. Planlægningen for et område til erhvervsformål ved Nørremarksvej i Tarm igangsættes med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger.
2. Det besluttes, hvorvidt det er forslag 1 eller 2 til afgrænsningen, der skal arbejdes videre med.

• Økonomiudvalget 07-06-2022 Anmodning om igangsættelse af planlægning for butikker i Skjern og Tarm
• Økonomiudvalget 28-03-2023 Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til erhvervsformål ved Nørremarksvej, Tarm.

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt, herunder at der arbejdes videre med forslag 1 til afgrænsning.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Anmodning om igangsætning af plangrundlag for udvidelse af Hvide Sande Camping

Sagsnr: 21-003504

Formålet med dagsordenen er at igangsætte planlægningen for en udvidelse af Hvide Sande Camping mod nord på matr. 77a og øst på matr. 92co og 92cq samt at opdatere eksisterende planlægning for campingpladsen. Planlægningen skal sikre en robust og langsigtet udvikling af campingpladsen.

Kort viser eksisterende campingplads, hvor de hvide skraveret er de matrikler der ønsket udvides med. Arealerne øst for anvendes i dag til parkering og legeplads til campingpladsen.

Campingpladsen ønsker at udvide deres areal, så der sikres plads til hytter, telte, campingvogne og autocampere, herunder at forbedre fællesfaciliteterne. Konkret ønskes der mulighed for at opføre hytter eller ekstra telt-/vognpladser på det nordlige udvidelsesareal. Der ønskes hytter og fællesfaciliteter i op til 5 meters højde. Udvidelsen mod øst ønskes fastholdt til parkering, fælles faciliteter og eventuelt autocamperplads. Se ansøgningen.

Forhold til campingreglementet
Hvide Sande Camping har i dag en udlejningstilladelse til maksimum 118 campingenheder. Med udvidelsen kan campingpladsen maksimalt få en tilladelse til 120 campingenheder, jf. beregningsreglerne i det nugældende campingreglement.

Campingreglementet giver mulighed for, at op til 40% af campingpladsens enheder kan opføres som hytter, såfremt indretningen af campingpladsen tillader det, og såfremt gældende afstandskrav kan overholdes. Med 120 campingenheder svarer det til op til 48 hytter – i dag er der 33. Den videre planlægning skal afdække, hvor mange hytter, der reelt kan tillades på campingpladsen. 

Planforhold
Området er i dag rammelagt i kommuneplan til henholdsvis rekreativt område (campingplads), sommerhusområde og boligområde. Området er ligeledes omfattet af tre forskellige lokalplaner:

1. Lokalplan 253 omfatter den eksisterende campingplads, og fastlægger anvendelsen til camping.
2. Lokalplan 1 gælder for det ønskede udvidelsesområde mod øst, og fastlægger den nuværende anvendelse til boligformål.
3. Lokalplan 37 udlægger en sti fra Hvide Sande til Nymindegab. Stien respekteres i den nye lokalplan for campingpladsen.

For at realisere den ønskede udvidelse af campingpladsen, skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen og en ny lokalplan, som udlægger hele området til et rekreativt område (campingplads). Den eksisterende lokalplan 253 for campingpladsen vil blive aflyst af den nye lokalplan. Lokalplan 1 vil blive aflyst inden for det område, der omfattes af den nye lokalplan. Lokalplan 37 for stien fastholdes.

Landskabs- og naturinteresser:
I forbindelse med planlægningen skal der redegøres for påvirkningen af kysten og geologiske interesser. Campingpladsen er omgivet af høje klitter og eksisterende bebyggelse, så derfor vurderes der ikke at være en væsentlig landskabelig påvirkning. Dog fastlægger Planloven og Campingreglementet, at der skal tages særlige hensyn til de natur- og landskabsmæssige interesser. Lokalplanen kan gennem bestemmelser om farver, materialer og bygningshøjder understøtte dette.  

Udvidelsesarealet mod nord er kuperet, og kan dermed være levested for arter som markfirben, der fremgår på Habitatbekendtgørelsens bilag IV. Det vil således kræve en nærmere undersøgelse som fortages i forbindelse med den videre planlægning. Arealet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3, men da lokalplanen blev vedtaget før 1992, kan der godt planlægges til camping på arealet, da området derfor er omfattet af naturbeskyttelseslovens undtagelsesbestemmelse.

Værdifuldt kulturmiljø:
Campingpladsen ligger inden for et område, der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø med klitgårde langs kysten. Der er dog ingen klitgårde i nærheden, og kulturmiljøet vurderes ikke at blive påvirket af campingpladsens udvidelse. Derudover er der et sømærke nord for campingpladsen, som heller ikke påvirkes af udvidelsen.

Disponeringsplan:
Administrationen anbefaler, at planlægningen igangsættes under forudsætning af at disponering af campingpladsen tilrettes i overensstemmelse med campingreglementet og med særlig hensyntagen til de landskabelige forhold.

Miljøvurdering:
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslagene samt en screening af det konkrete projekt (VVM).

Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Campingreglementet.

Ingen bemærkninger.

Med planlægningen fremtidssikres campingpladsens udvikling, som bidrager til turismeudviklingen på vestkysten.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

• Planlægningen for udvidelsen af Hvide Sande Camping igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i at ovenstående forudsætninger indarbejdes i planlægningen.

• Ansøgning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Status for fjernvarme i Ringkøbing-Skjern kommune

Sagsnr: 23-001507

Formålet med dette dagsordenspunkt er at give udvalget en orientering om status på fjernvarmeværkernes omstilling til vedvarende energi.

Resultat i 2021 og 2022
I 2021 var andele af vedvarende energi (VE) på 76 %, hvilket var et fald fra 2020, hvor VE-andelen var 77,4%. Faldet skyldtes et større varmebehov, der primært blev dækket af fossil brændsel.

Da der i 2021 og 2022 ikke er sket de store produktionsændringer, var det kun indkøring/justering af tidligere etablerede anlæg, der forventedes at øge VE-andelen i 2022.

I 2022 var der et mindre varmebehov end i 2021. Dette medførte at VE-andelen steg til 80 %.

Enkelte varmeværker havde mindre fald i VE-andelen. Dette kan skyldes, at de fossile brændsler til tider har været billigere for dem at anvende end vedvarende energi.

Troldhede og Ringkøbing havde begge en stigning ca. 11 % i deres VE-andel i 2022. Ringkøbing har etableret en 4 MW elkedel på kongevejen. Den mildere vinter har også haft betydning for deres muligheder for at optimere anvendelsen af VE-kilder.

De enkelte varmeværker i Ringkøbing-Skjern Kommunes omstilling til vedvarende energi fra 2013 til 2022, kan ses i tabel 1 i vedlagte bilag.

Forventning til 2023 og frem
Der er i 2023 givet projektgodkendelse til etablering af akkumuleringstanke i Lem, Videbæk og Hvide Sande. Med akkumuleringstankene er der mulighed for at opvarme vand, når brændsler er billige/grønne for så at opbevare og gemme det opvarmende vand til senere brug. Der er også givet projektgodkendelse til etablering af nyt flisværk i Ringkøbing.

Forventningen til 2023 er på denne baggrund en mindre stigning i VE-andelen til 81-82 %. Dette afhænger dog af om vinteren 2023-2024 bliver tilsvarende vinteren 2022-2023. 

Etablering af akkumuleringstankene kan give en yderligere mindre stigning i 2024.

Ringkøbing Fjernvarme forventer at kunne idriftsætte flisværket september 2025. Når denne er fuldt ud indkørt, kan den samlede VE- andel stige til over 90 %, da Ringkøbing Fjernvarmeværk produktionsmæssigt udgør mere end en 1/4 af fjernvarmeværkerne i kommunen.

I 2026 kan det altså være realistisk at nå en VE-andel på over 90 %.

Biogas i Naturgasnettet
Ifølge Evida udgjorde andelen af grøn gas i 2022, 32,6% af gasforbruget i distributionsnettet.

Hvis der indregnes 32,6 % VE i naturgassen for 2022 i fjernvarmeværkernes forbrug, ender den samlede VE-andel i fjernvarmen i 2022 på 86,5 %.

Med den stigende biogasproduktion og et markant faldende gasforbrug er det realistisk, at hele det danske gasforbrug i 2030 fysisk kan være dækket af danskproduceret biogas (jf. Evida)

Hvis biogas kan dække det danske gasforbrug 100 % i 2030, bør det vurderes, om ikke det er en god ide, at bibeholde gaskedler til dækning af spids- og reservelast i tiden efter 2030. Det kan blive en stor omkostning for varmeværkerne at omstille de sidste ca. 5 % til anden VE, og dermed en stor brugerøkonomisk omkostning. Samtidig vil bibeholdelse af gaskedlerne gøre, at varmeværkerne har et bredere vifte af produktionsformer og derfor mindre risiko for pludselige prisstigninger som følge af pludselige mangel på brændsler, afgiftsændringer eller andet.

Udbredelse af fjernvarme
Fjernvarmeværkerne i Ringkøbing-Skjern kommune har siden 2015 fået ca. 1.050 flere forbrugere. Kun Ørnhøj-Grønbjerg ser ud til at have en mindre tilbagegang. Tabel 2 i vedlagte bilag viser fordelingen heraf. 

Der arbejdes fortsat på at udbrede fjernvarme til byer, der ikke har fjernvarme. Det er fortsat usikkert, hvor og hvornår der kan ske en udbredelse, da det afhænger af den lokale vilje hertil. Dette skyldes, at kommunen ikke har myndighedsredskaber til at fremtvinge udbredelsen.

Fjernvarmepriser
Krigen i Ukraine medførte at fjernvarmepriserne steg markant i flere byer. Forventningerne til den kommende vinter er noget usikker, da det afhænger af hvor kold en vinter, vi får i Europa.

Bilag
I vedhæftede bilag kan læses mere uddybende om de enkelte emner, herunder flere grafer og tabeler. 

Varmeforsyningsloven.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Det indstilles, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

• Status for fjernvarmeværkernes omstilling til vedvarende energi 2022

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Anvendelse af Lov om boligforhold kap. I og II

Sagsnr: 23-008876

Dagsordenen har til formål at afgøre, om Ringkøbing-Skjern Kommune skal være omfattet af Lov om boligforhold kap. I og II.

Byrådet besluttede den 17. september 2019 at anvende kap. VII i Boligreguleringsloven. Disse forhold er nu flyttet til Lov om boligforhold kap. I og II. Beslutning om anvendelse af reglerne kan træffes for højst 4 år ad gangen og skal offentliggøres i Statstidende. Dermed er det nu tid til, at Byrådet træffer fornyet beslutning om disse kapitler i loven, som giver kommunen mulighed for at regulere beboelse af boliger gennem regler om forbud mod nedlæggelse af boliger, antal boliger, bopælspligt, fleksboligtilladelser og beboermaksimum. Kommunen kan vælge, at enkelte eller samtlige regler skal gælde i kommunen.

Lov om boligforhold

Loven giver kommunen mulighed for, men ikke pligt til, at handle på en række forhold vedrørende anvendelse af boliger.

Forbud mod nedlæggelse af boliger m.v.
Loven giver Byrådet mulighed for at forhindre uønsket nedlæggelse af boliger, herunder hel eller delvis nedrivning, hel eller delvis sammenlægning af to eller flere boliger, eller at boligen helt eller delvist tages i brug til andet end beboelse.

Max én bolig per kommune
Loven giver mulighed for at forhindre, at en husstand opkøber en eller flere boliger i samme kommune eventuelt med henblik på anvendelse som flexbolig. 

Bopælspligt
Loven giver mulighed for at kommunen kan indsætte lejere i en ledig helårsbolig, hvis ikke ejeren i løbet af 6 uger bebor boligen eller udlejer den til helårsbeboelse. Bliver en helårsbolig ledig, som hidtil har været anvendt til helårsbeboelse, skal ejeres således sørge for, at den fortsat anvendes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til helårsbeboelse.

Flexbolig
En flexboligtilladelse giver boligejeren mulighed for midlertidigt at anvende en helårsbolig til fritidsformål med ret til senere at genoptage helårsanvendelsen uden på ny at skulle søge kommunen om tilladelse hertil. 

Beboermaksimum
Loven giver mulighed for at forhindre, at for eksempel en stor familie flytter ind i en etværelses lejlighed. 

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at anvendelse af Lov om Boligforhold kap. I og II vedtages i sin helhed.

Lov om boligforhold.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. samtlige regler i kap I og II i Lov om boligforhold skal være gældende i Ringkøbing-Skjern Kommune i de næste 4 år fra offentliggørelse i Statstidende
2. at der fortsat kun meddeles personlige flexboligtilladelser, der bortfalder ved ejerskifte eller hvis ejendommen overgår til helårsbolig

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Bredgade 110-110A, 6920 - Tæt-lav bebyggelse i område udlagt til åben-lav

Sagsnr: 23-007799

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om byggetilladelse til, at opføre tæt-lav boligbebyggelse på ejendommene Bredgade 110 og 110A, 6920 Videbæk. 

Projekt omfatter en sammenmatrikulering af de 2 ejendommen, hvor der opføres ét rækkehus bestående af 4 boliger med tilhørende udhuse. Bebyggelsen ønskes opført i en etage og med en maksimal højde på 4m. Der etableres private haver og 1 p-plads til hver bolig. Derudover etableres der fælles affaldsløsning og to ekstra fælles p-pladser, jævnfør tegningsmaterialet i bilag 1.

Ansøgte projekt er beliggende i byzone, som ikke er lokalplanlagt. Administration har derfor foretaget en helhedsvurdering af projektet i henhold til bygningsreglementet, jævnfør bilag 3.

Kommuneplanrammen udlægger området til boligformål, med specifik anvendelse i form af åben-lav boligbebyggelse (fritliggende enfamiliehuse), og med en maksimal bebyggelsesprocent på 30. Kommuneplanrammen tilsigter endvidere at byggeriet maksimalt opføres i to etager med en højde på 8,5m.

Det ansøgte projekt til tæt-lav boligbebyggelse afviger kommuneplanrammen i forhold til den specifikke anvendelse, men er i overensstemmelse med kommuneplanrammen i forhold til bebyggelsesprocent og de generelle bestemmelser til parkering samt opholds- og friarealer.

Projektet har været i nabohøring, og der er i den forbindelse kommet en fælles indsigelse, jævnfør bilag 2.

Naboerne gør opmærksom på, at området, efter deres opfattelse, vil ændre endnu mere karakter, hvis der opføres flere tæt-lav boligprojekter i et område som er udlagt til åben-lav boligbebyggelse. De er bekymret for, at ændringerne i området medfører, at deres ejendomme falder i værdi.

Administrationen vurderer, at det er sædvanligt for området at indeholde tæt-lav boligbebyggelse, da der er tilsvarende byggeri på to andre ejendomme i samme område mellem Vestervang og Bredgade.

Der er i området opført tæt-lav boligbebyggelse på ejendommen Vestervang 5, hvor der er opført 4 boliger og på ejendommen Vestervang 9, hvor der er opført 3 boliger. Administrationen vurderer, at projektets udformning og højde er tilpasset det øvrige byggeri i området. 

Naboerne gør desuden indsigelser mod, at der i projektet skal være ind- og udkørsel til ejendommen fra Vestervang. De oplever at der er store trafikale udfordringer på Vestervang, som servicerer Videbæk fritidscenter, og frygter derfor at projektet vil forværre disse udfordringer.

Administrationen vurderer, at projektet bør vejbetjenes fra Vestervang som de øvrige ejendomme i området med tæt-lav boligbebyggelse, for at tilgodese trafiksikkerheden på Bredgade, hvor udkørslen ellers kommer tæt på svingbaneopdelingen samt der er anlagt en cykelsti på Bredgade. 

Det er administrationens vurdering, at det ansøgte kun i en mindre grad vil påvirke eksisterende bymiljø i området beliggende mellem Bredgade og Vestervang.

Administrationen vurderer ud fra helhedsvurderingen, jævnfør bilag 3, at det ansøgte projekt vil passe ind i området.

Planlovens bestemmelser omkring kommuneplanrammer og Byggeloven, herunder Bygningsreglement 2018.

Ingen bemærkninger.

Opførelse af rækkehuse i Videbæk vil medvirke til, at der sikres et varieret boligudbud i området. 

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles byggetilladelse til det ansøgte.   

• TMU Bilag 1
• TMU Bilag 2
• TMU bilag 3

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Opførelse af garage/udhusbygning på ejendommen Bredgade 126, 6920 Videbæk

Sagsnr: 23-009764

Ansøgning
Kommunen har modtaget en ansøgning om landzonetilladelse fra ejeren af Bredgade 126, 6920 Videbæk, til opførelse af 259 m² garage/udhusbygning og drivhus på 28 m², i alt 287 m².

Den nye udhusbygning skal indeholde garage, værksted og fyrrum jævnfør bilag 1 – tegningsmateriale. Ejeren oplyser, at bygningen udelukkende er til privat brug. 

Der er i dag på ejendommen et enfamiliehus med et boligareal på 179 m², udestue på 20 m² samt et udhus på 30 m².

Administrationen har meddelt nedrivningstilladelse til en garage, et udhus og et overdækket areal. Efter nedrivningen er der 30 m² sekundær bebyggelse tilbage.

Luftfoto af ejendommen

 Ejendommen ligger i landzone og har et matrikulært areal på 8782 m². Der er ikke landbrugspligt på ejendommen. 

 Naboorientering
Sagen har været sendt ud i naboorientering, og der er i den forbindelse ikke indkommet bemærkninger til sagen.

Lovgivning
I henhold til Vejledningen om landzoneadministration - Planlovens §§ 34-38, står der følgende:

”For større udhusbygninger, garager m.v. kræves landzonetilladelse. I den konkrete vurdering indgår bl.a. ejendommens størrelse, omfanget af eksisterende udhusbygninger samt placering af den nye bygning set i forhold til hensynet om at undgå spredt bebyggelse. Der kan normalt meddeles tilladelse til opførelse af nye udhuse og garager m.v. i størrelsesordenen 50 – 100 m² i tilknytning til enfamiliehuse, afhængig af den eksisterende bebyggelse på ejendommen, hvorimod der ikke bør gives tilladelse til garager og udhuse på mere end 100 m², medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.”

Af Kompetencedelegationen fremgår det, at garage/udhus/værksteds bygninger over 200 m² skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget.

Administrationens bemærkninger
Administrationen vurderer, at den ansøgte garage/udhusbygning placeres på sammes sted som den tidligere garagebygning og i tilknytning til eksisterende enfamiliehus på ejendommen.

Idet der ansøges om opførelse af 287 m², og at der er givet nedrivningstilladelse til 148 m² sekundær bebyggelse, vil der på ejendommen ske en forøgelse af den sekundære bygningsmasse med 139 m². Derved bliver det samlede areal for sekundær bebyggelse på 317 m².

Bygningen placeres i tilknytning til ejendommens eksisterende bygningsmasse og vurderes at fremstå som en naturlig del heraf.

Nord og vest for den nye bygning er der en beplantet støjvold, som visuelt slører bygningen fra Ringkøbingvej.

Bygningen vil være synlig i mere eller mindre grad fra Bredgade mod øst og det åbne land mod syd.

Med vilkår om, at eksisterende slørende beplantning bibeholdes vurderes det, ud fra ovenstående, at landskabet ikke vil blive påvirket i væsentlig negativ retning i forhold til den ansøgte tilbygning.

Teknik- og Miljøudvalget har tidligere i lignende sager givet landzonetilladelse.

Planloven §35, stk. 1.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der gives landzonetilladelse til den ansøgte garage/udhusbygning og drivhus, med vilkår i tilladelsen om,

1. At garage/udhusbygning ikke må anvendes til erhverv.
2. At eksisterende slørende beplantning bibeholdes.

• Bilag 1 - Tegningsmateriale

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Dispensation for bygningshøjde i Lokalplan.

Sagsnr: 22-029584

Teknik- og Miljøudvalget har på deres møde den 7. marts 2023, truffet afgørelse om udsættelse af sagen med henblik på yderligere visualiseringer for opførelse af 972 m2 lagerbygning som tilbygning til eksisterende lagerhal, på ejendommen Vesterled 7, 6950 Ringkøbing.

Området er omfattet af lokalplan 01.089 delområde II, der fastlægger anvendelsen til ikke, miljøbelastende erhvervsformål indenfor fremstillings- og lagervirksomhed, bygge- og anlæg. Det ansøgte vurderes ikke i strid med anvendelsesbestemmelsen.

Lokalplanens § 6.4 anfører en bygningshøjde på maks. 8,5 m. Lagerhallen er ansøgt med en total bygningshøjde på 10.9 m. Den ansøgte højde kræver således dispensation fra lokalplanens § 6.4. Administrationen vurderer, at bygningens udformning med symmetrisk sadeltag medfører at det er en begrænset del af bygningens tagflade som overstiger lokalplanens fastlagte bygningshøjde.

Højdebegrænsningen er indskrevet i lokalplanen med baggrund i henvisning til "Vejledning om planlægning og administration af kystområder fra 1993". I vejledningen står at Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret vurdering af, hvordan den visuelle påvirkning for det enkelte byggeri bliver i forhold til kystområdet og den øvrige bebyggelse i dette område. 

Kommunalbestyrelsens skal ved vurderingen af den visuelle påvirkning, tage udgangspunkt i:

• om bebyggelsen vil komme til at fremstå synligt i kystlandskabet,
• om bebyggelsen ligger i eller i forbindelse med arealer, der skal friholdes eller sikres som bevaringsværdige helheder,
•  om bebyggelsen overskrider den eksisterende generelle bygningshøjde eller har en afvigende udformning,
•  om et byggeri, på grund af placering i forhold til eksisterende bebyggelse ikke opfattes som en del af kystlandskabet.

Det er administrationens vurdering, at byggeriet ikke væsentligt påvirker kystlandskabet i forhold til de kriterier, som vejledningen oplister i ovennævnte vurderingspunkter. Bygningens ekstra højde med symmetrisk saddeltag, i lighed øvrige erhvervsbyggerier i området, vurderes ikke visuelt at påvirke kystlandskabet i nævneværdig grad. Bygningen vil med dens placering i erhvervsområdet fremstå og opfattes som en del af den eksisterende erhvervsbebyggelse i området.

Lokalplan 01.089.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles dispensation fra lokalplanen til en bygningshøjde på 10,9m som ansøgt

• vesterled 7 lagerhal situationsplan eksst forhold
• vesterled 7 lagerhal situationsplan nye forhold
• vesterled 7 lagerhal plan
• vesterled 7 lagerhal snit
• vesterled 7 facade
• Vesterled 7 visualisering

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

15: Forlængelse af den eksisterende fjordsti over til Naturbydelens stisystem

Sagsnr: 23-013839

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Ringkøbing Udvikling Forum med et ønske om at forlænge den eksisterende sti ved Ringkøbing Fjord fra den nuværende parkeringsplads på matrikel 56bu, Den nordlige Del, Velling næsten ud til den eksisterende parkeringsplads ved "fiskerhusene". Det omfatter en strækning på ca. 880 meter parallelt med den eksisterende dobbelte sti langs Vellingvej. 

Der er indsendt 3 stiforslag til administrationen. Alle 3 forslag ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen og beskyttet natur, samt indenfor Natura 2000 området Ringkøbing Fjord. Administrationen vurderer, at stiforslag 1 er den mindst indgribende løsning, idet man derved undgår at berøre det  oversvømmede strandengsareal langs med Ringkøbing Fjord. Strandengsarealet er en kortlagt habitatnaturtype, som er strengt beskyttet.

Hensigten er med projektet er at skabe sammenhæng med Naturbydelens stisystem og give mulighed for at borgere kan færdes til fods eller med kørestol på stien uden at skulle benytte den dobbeltrettede cykelsti langs Vellingvej, der fortrinsvis benyttes af cyklister.

Stien vil skulle anlægges igennem et større sammenhængende §3-beskyttet overdrev inden for strandbeskyttelseslinjen. Dette stiller særlige krav til administrationen om at vurdere det rekreative behov for en sti i forhold til beskyttelsen af naturtypen og om der kan meddeles dispensation fra §3 til projektet, såfremt det ønskes realiseret.

Ringkøbing Udviklingsforum ønsker at etablere en stenmelssti med en terrænregulering på max 5 cm. En stenmelssti vil medføre, at flere borgere kan anvende stien såsom kørestolsbrugere og cyklister. 

En alternativ løsning, som er mindre indgribende i den beskyttede natur, er at etablere stien som en slået trampesti. Hermed bevares den oprindelige overdrevsvegetation og stien kræver et minimum af vedligehold. Til gengæld vil tilgængeligheden ved en trampesti være indskrænket i forhold til cyklister og kørestolsbrugere, der i så fald ville skulle benytte den offentlige sti langs Vellingvej. 

Administrationen vurderer ikke, at der i naturbeskyttelsesloven er en generel hjemmel til at forhindre cyklende i at anvende en stenmelsti, som er egnet til cyklister. En trampesti derimod er som udgangspunkt uegnet til færdsel på en almindelig cykel.

Begge løsninger vil kræve en dispensation fra §3-beskyttelsen og fra strandbeskyttelseslinjen. Kommunen administrerer §3-beskyttelsen, medens Kystdirektoratet administrerer strandbeskyttelsen. Strandbeskyttelseslinjen administreres restriktivt og Kystdirektoratet har i en ansøgning fra en anden kommune meddelt afslag til en ny sti, hvor der allerede var en alternativ stiforbindelse, der kunne benyttes.

Naturbeskyttelsesloven

Der følger udgifter med i forhold til anlæg og drift af en stenmelssti. En trampesti kræver minimale udgifter til etablering og vedligehold. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, 

1. om der skal arbejdes videre med en forlængelse af Fjordstien som beskrevet i stiforslag 1
2. om det skal ske som en stenmelssti eller en trampesti

• Stiforslag nr. 1 incl. §3 beskyttet natur
• Stirundtur via Naturbydelen
• Forlængelse af Fjordstien bemærkninger

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at arbejde videre med en stenmelssti under forudsætning af, at Ringkøbing Udviklingsforum påtager sig udgifterne til anlæg og drift.

Kopier link til punktet  -   Print

16: Forslag til tillægsregulativ til Tim Å

Sagsnr: 21-006684

Administrationen har udarbejdet forslag til tillæg til gældende vandløbsregulativ for Tim Å. Det nye tillæg udarbejdes for at forlænge og dermed flytte udløbet af vandløbet, således dette kan vedligeholdes til frit vandspejl nås i Stadil Fjord. Forslag til nyt tillæg skal fremlægges i offentlig høring i mindst 8 uger, hvor interesserede kan komme med indsigelser og ændringsforslag. Efter fremlæggelsesperiodens udløb kan tillægget vedtages af Byrådet under hensyntagen til de indkomne indsigelser og ændringsforslag, med en klagefrist på 4 uger.

Udløbet af Tim Å i Stadil Fjord er i nuværende regulativ ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. Over en lang årrække er Stadil Fjord kontinuerligt groet mere og mere til i rørskov langs fjordens kanter. Dette har medført, at Tim Å´s reelle udløb er flyttet ca. 108 meter længere ud i Stadil Fjord. Denne strækning vedligeholdes derfor ikke i henhold til regulativet, dog skæres en smal strømrende ud gennem rørskoven.

Området ligger indenfor grænsen af Natura 2000-område nr. 66 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-området består af habitatområde nr. 59 og fuglebeskyttelsesområde nr. 41, begge Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. I den forbindelse er der gennemført både en væsentligheds- og konsekvensvurdering for en række dyr og planter, med henblik på at få en effektvurdering af forlængelsen af regulativet for Tim Å.

Den endelige konklusion er at, hvis nogle simple afværgeforanstaltninger overholdes i form af henholdsvis ingen afgravning i fuglenes yngletid og ingen aktivitet i form af grødeskæring i fuglenes yngletid, vil forlængelsen af regulativet kunne gennemføres uden skade på udpegningsgrundlaget for natura 2000-område nr. 66 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord.

Tillægsregulativet tager udgangspunkt i gældende regulativ for vandløbet, hvor tillægget erstatter pkt. 2 vedrørende "betegnelse af vandløbet", pkt. 3 vedrørende "vandløbets fysiske rammer", pkt. 5.1 vedrørende "administrative bestemmelser", pkt. 8.2 vedrørende "grødeskæring" samt pkt. 8.4 vedrørende "oprensning".

Afsnittene "betegnelse af vandløbet", "vandløbets fysiske rammer" og "administrative bestemmelser" i tillægsregulativet indeholder ændringer af stationeringen i vandløbet, hvorved dette forlænges med 108 meter.

I afsnittene "grødeskæring" og "oprensning" indføres der en passus om, at der ikke må foretages grødeskæring henholdsvis oprensning i fuglenes yngletid på strækningen fra Stadilvej til udløb af Tim Å i Stadil Fjord.

Tillægget er udarbejdet i henhold til vandløbsloven.

Forlængelse af Tim Å med 108 meter vil medføre en årlig udgift på ca. 2.500 kr. til grødeskæring. Udgiften kan afholdes af budget for vedligeholdelse af vandløb.

Engangsoprensning af den 108 meter lange strækning vil medføre en udgift på ca. 25.000 kr. Udgiften kan afholdes af budget for vedligeholdelse af vandløb.

Se sagsfremstillingen.

Administrationen indstiller,

1. at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender at tillægsregulativ for Tim Å med tilhørende bilag sendes i 8 ugers offentlig høring.

• Forslag til tillæg til regulativet for Tim Å

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

Kopier link til punktet  -   Print

17: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2023, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 22-025563

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. juli 2023 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2023 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet forventet mindre forbrug på i alt 0,8 mio.kr. med henholdsvis et merforbrug på 1,2 mio. kr. på det skattefinansierede område og et mindre forbrug på 2 mio. kr. på det brugerfinansierede område. Det forventede resultat på det skattefinansieret område er forbedret med 1 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.

Budgetopfølgningen fordeler sig således:

Skattefinansieret område:

Der forventes et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr. på området, hvilket er uændret i forhold til sidste budgetopfølgning.

Kultur, Natur og Fritid:
Her forventes der et merforbrug på 0,4 mio. kr. på gearingspuljen og skyldes at tilskud til projektet i Hoven først er udbetalt i 2023. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2022.

Land og Vand:
Der forventes et samlet merforbrug på 2,1 mio. kr. og består af 0,4 mio. kr. vedrørende § 3 opgaven samt 1,2 mio. kr. vedrørende sommerhussager. Herudover forventes der en merudgift til kystsikring på 0,5 mio. kr. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2022.

Trafik og Vej:
Området består af 3 områder Vejdrift, Vej & Park - Drift samt Kollektiv Trafik. Der forventes et samlet merforbrug på 0,7 mio. kr. og består af følgende:

• Vejdrift: Her forventes der et samlet mindre forbrug på 1 mio. kr. på vejbelysningsområdet. Dette skyldes, at elpriserne er faldet og dermed også det forventede forbrug.
• Vej og Park - Drift: Her forventes der et merforbrug på 0,7 mio. kr. og skyldes planlagte reinvesteringer i driftsmateriel. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2022.
• Kollektiv Trafik: Midttrafik har fremsendt foreløbig vurdering af det forventede regnskabsresultat for 2023, som viser et forventet mindre forbrug i 2023 på 1 mio. kr. Det bemærkes at området fortsat forventes at balancere i 2024.

Brugerfinansieret område:
Det brugerfinansierede område der består af Dagrenovation, Indsamling af genanvendelige materialer og Genbrug. Der forventes et samlet mindre forbrug på 2 mio. kr., som er på den nye indsamlingsløsning, hvilket falder i tråd med, at der i taksterne for 2023 er indarbejdet forudsætning om en en forhøjet indtægt, som skal dække den investering der er foretaget i løsningen. Da der er tale om et nyt budgetområde, har opfølgningen afventet det faktiske udgiftsniveau. Som det ser ud lige nu passer budget og taksterne på området.  

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. juli 2023 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

18: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2023, anlæg - Teknik- og Miljø

Sagsnr: 22-025563

Administrationen har udarbejdet 2. budgetopfølgning for udvalgets anlægsområde i 2023. Der er pr. 31. juli 2023 et samlet korrigeret anlægsbudget på i alt 121,033 mio. kr. fordelt med 116,331 mio. kr. for det skattefinansierede område og 4,702 mio. kr. for det brugerfinansierede område.

Det forventede regnskab for 2023 udgør i alt 70,062 mio. kr. fordelt med 63,562 mio. kr. på det skattefinansierede område og 6,5 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

Budgetopfølgningen på hovedområderne fremgår af nedenstående oversigt. 

Der er udarbejdet en opgørelse med bemærkninger over samtlige puljer og projekter som vedlægges som bilag.

Det er særligt på Vejområdet, hvor det afsatte budget i 2023 ikke forventes anvendt fuldt ud. Der er flere projekter der først forventes igangsat i 2023, men ikke kan nå at færdiggøres før i 2024 eller afventer beslutninger fra eksempelvis samarbejdspartnere mv. Det drejer sig blandt andet om:

• Cykelstiprojekt Sdr. Vium-Lyne
• Cykelsti Vinterleje-Nymindegab
• Samarbejdsprojekter med Forsyningen
• Renovering af Nørregade i Hvide Sande
• Udviklingsprojekt Hvide Sande (svingbro, tunnel mv.)
• Parkeringspladser Nyhavn i Søndervig

Det bemærkes, at der er 3 projekter, hvor der forventes et merforbrug. Det drejer sig om:

• Renovering af Bork Havn med 0,4 mio. kr.
• Ombygning baneoverskæring i Tarm med 0,116 mio. kr.
• Etablering af henteordning (brugerfinansieret område) med et foreløbigt skøn på 1,8 mio. kr.

Administrationen foreslår at det forventede merforbrug på Bork Havn finansieres af anlægspuljen for Havneområdet i 2024. Udgiften til baneoverskæringen i Tarm foreslås finansieret af Trafiksikkerhedspuljen. Det forventede merforbrug på indsamlingsløsningen afventer udbuddet på den sidste del. En eventuel manglende finansiering vil i første omgang bevilges af kassen, men indgår i den samlede mellemværende med det brugerfinansierede område. Merudgiften er i princippet udgiftsneutral for kassebeholdningen, da udgiften i sidste enden finansieres via de godkendte takster på området.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og med indstilling om, at

1. der gives en anlægsbevilling på 0,116 mio. kr. til renovering af baneoverskæring i Tarm finansieret af Trafiksikkerhedspuljen.
2. Teknik- og Miljøudvalget tager budgetopfølgningen pr. 31. juli 2023 til efterretning

• Budgetopfølgning pr. 31.07.23 - Anlæg LBK - ej webtilgængelig

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt og tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

19: Gensidig orientering

Sagsnr:

• Cykelsti mellem Hee og Tim

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Status på cykelsti, Tim/Hee
• Status på cykelsti, Hvide Sande
• Status vedrørende affaldssortering
• Status P-plads i centrum, Skjern

Kopier link til punktet  -   Print

20: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.