Referat: 25. april 2023 kl. 13:00

Lok. 1.8. Dækket, Smed Sørensens Vej 1, Ringkøbing
Teknik- og Miljøudvalget

Deltagere

  • Jens Jacob Østergaard
  • Rita Byskov
  • Ole Nyholm Knudsen
  • Jørgen Byskov
  • Hans Pedersen
  • Niels Rasmussen
  • Irene Lund Pedersen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Dialog imellem FagMED og Teknik- og Miljøudvalget om budget 2024-2027

Sagsnr: 23-000638

Sagsfremstilling

FagMED deltager på mødet fra kl. 13.00 - 14.00 til en dialog omkring budgetlægningsprocessen, fagudvalgets ønsker til budget 2024 og overslagsårene samt beskrivelsen af udmøntning af effektiviseringsrammen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

MED aftalen for Ringøbing-Skjern Kommune.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administratiionen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og FagMED drøfter budget 2023.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget drøftede forslag til budget 2024 med FagMED Land, By og Kultur

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetforslag 2024-2027, Teknik- og Miljøudvalget

Sagsnr: 22-026735

Sagsfremstilling

Administrationen har ud fra udvalgets tilbagemelding fra mødet i marts måned udarbejdet foreløbige udkast til budgetskemaer over nye driftsmæssige tiltag samt anlægsforslag.

Der er udarbejdet skemaer for følgende tiltag:

Driftsforslag med finansiering:

  1. Affald i det åbne rum

Anlægsforslag:

  1. Sti ved Sjællandsgade, Ringkøbing
  2. Forundersøgelse kryds i Skjern - udløber af Amagervej og Bredagde
  3. Renovering af vejbro - Sønderskovevej (over Skjern å)
  4. Vedersø Klit, trafikale forhold - forundersøgelse
  5. Pulje til sideudvidelse (forhøjelse) BSM
  6. Trafiksikkerhedspuljen (forhøjelse)
  7. Anlægspuljen til mindre anlægsprojekter
  8. Affaldshåndtering/sortering i det åbne rum
  9. Hvide Sande, strategisk plan - sving/gangbro og tunnel
  10. Ringkøbing Havn - renovering
  11. Flytning af Vej og Park
  12. Udskiftning af LED-gadelys ver. 2

Forslagene ønskes drøftet med henblik på eventuelle tilretninger. Forslagene vil herefter blive tilrettet med henblik på en endelig prioritering på mødet i maj måned.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at forslagene ikke er fuldt ud gennemgået og afdelingens bemærkninger vil være påført, når forslagene endelig godkendes i maj måned. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter forslagene med henblik på eventuelle tilretninger.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget drøftede budgetforslagene og gav signaler hertil.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Beskrivelse af udmøntning af effektiviseringsrammen, Teknik- og Miljøudvalget

Sagsnr: 22-026735

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet beskrivelse af udmøntning af effektiviseringsrammen på udvalgets område til videre drøftelse og godkendelse. Beskrivelsen indgår i orientering til Økonomiudvalget den 8. august 2023.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og godkender beskrivelsen af udmøntningen af effektiviseringsrammen.

BilagBeslutning

Teknik - og Miljøudvalget drøftede beskrivelsen af udmøntningen i effektiviseringsrammen.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Prioritering af lokalplaner og kommuneplantillæg

Sagsnr: 22-016291

Sagsfremstilling

Lokalplanlisten fremsendes med henblik på politisk prioritering.

Lokalplanlisten er blevet ajourført siden sidste politiske prioritering som skete i udvalget den 6. september 2022.

Der er aktuelt gang i 28 lokalplansager. Med de mange igangværende sager er der alene ressourcer til at igangsatte to sager på nuværende tidspunkt. Inden for de kommende par måneder forventer administrationen, at der er mulighed for at igangsætte yderligere et par nye sager, hvorfor der også er behov for politisk beslutning om, hvilke sager der snarest skal prioriteres.

Udvalget skal træffe beslutning om prioritering af sager, som står listet som "sager til politisk stillingstagen" og sager listet som "afventende sager til politisk stillingstagen". Se vedhæftede bilag.

Prioriteringsprincipper:

Der sondres mellem disse prioriteringskategorier:

  • Haster Undtagelsesvist kategoriseres en plan som en haster. Arbejdes med kontinuerligt og har fortrinsret fremfor andre sager. Der kan eventuelt udarbejdes tidsplan med ekstraordinære politiske møder.
  • 1. Prioritet igangværende Arbejdes med kontinuerligt.
  • 2. Prioritet kommende Behandles pt. ikke, men er de næste i rækken.
  • 3. prioritet afventende Sager som er nedprioriteret pt. og afventer enten ressourcer, andet eller ansøgers tilbagemelding.

Opmærksomhedspunkt

Hvis man fra politisk side ønsker at opprioritere en sag (prioritet 3), skal man se på, hvilke andre sager som skal nedprioriteres, af hensyn til arbejdsbyrden i administrationen. 

Bemærkninger til prioriteringen

Planafdelingen er pt. ikke fuldt bemandet. Dette har betydning i forhold til prioritering af sagerne. 

Prioritering af en sag beror på flere faktorer:

  • Ansøgningstidspunktet
  • Politiske signaler, herunder sagens betydning for udvikling af kommunen
  • Ledige medarbejderressourcer

Administrationens forslag til nye prioriteter

Haster

Administrationen mener ikke, at nogen af de kommende sager bør være hastesager.

1. prioritet igangværende 

Administrationen lægger op til at 1 lokalplansag får prioritet 1. Det drejer sig om en boliglokalplan for et kommunalt areal i Tim med sigte på at etablere nye boliger i byen.

Flere planlægnings forespørgsler behandles løbende med henblik på eventuel ansøgning. Der bruges en del ressourcer på forespørgslerne. 

2. prioritet kommende 

Administrationen lægger op til at 8 eksterne ansøgninger og et kommunalt initiativ får en prioritet 2.

3. prioritet afventende 

Boligformål Hvide Sande nord afventer helhedsplanen for Hvide Sande med henblik på at finde alternative arealer. Solceller Stenmose afventer etablering af 400KV ledning. 

9 kommunale planer afventer ressourcer eller afventer andet. Inden prioritering af disse kommunale initiativer skal sagerne gennemgås og suppleres og i nogle tilfælde erstattes af kommende initiativer fra Planstrategien.

6 eksterne ansøgninger afventer ansøger/andet. 17 solcelleplaner og 1 solcelle/vindmølle plan afventer byrådets videre arbejde i 2023 med revision af kommuneplansretningslinjerne for VE-anlæg. Endelige afventer 2 eksterne ansøgninger ressourcer, hvoraf den ældste ansøgning af disse to ansøgninger er modtaget i oktober 2022.

 

Andre ressourcekrævende arbejdsområder og opgaver i planafdelingen:

  • Helhedsplan Skjern-Tarm og Velling og Hvide Sande
  • Planstrategi 2023
  • Kommuneplan 2025-2037
  • Byggemodning og jordforsyning
  • Matrikulære sager, fleksboligtilladelser og § 42 påtegninger
  • Bygningsforbedringssager
  • Campingsager

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ifølge Planloven har kommunen en lokalplanpligt. Det vil sige, at kommunen har pligt til snarest at udarbejde en lokalplan, når et ansøgt projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Med ordet "snarest" menes, at Byrådet, så hurtigt det er muligt, skal tage initiativ til at udarbejde
et lokalplanforslag, og senest 1 år efter modtagelse af ansøgningen have offentliggjort et
lokalplanforslag.
Det skal bemærkes, at mange lokalplaner kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, og
derfor ikke er omfattet af ovennævnte forpligtigelse.
Planloven giver kommunen adgang til at anmode ansøger om at være behjælpelig med
udarbejdelse af forslag til lokalplanen.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og godkender prioriteringsoversigt april 2023.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administraitonens indstilling. Udvalget ønsker at få forelagt prioritering af lokalplaner hvert kvartal.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Igangsætning af lokalplantillæg til lokalplan 458

Sagsnr: 23-007571

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenen er at igangsætte planlægning for et lokalplantillæg til lokalplan nr. 458 for et område til boligformål i Vorgod-Barde. Afgrænsningen for lokalplan 458 er vist på kortet nedenfor. Området, der ønskes udarbejdet et lokalplantillæg for, er vist med rød stiplet linje.

Ansøgning

Økonomiudvalget i kommunen begrunder ønsket om et lokalplantillæg til lokalplanen med, at realisering af den nuværende lokalplan er uhensigtsmæssig. Det hænger sammen med, at de arkæologiske undersøgelser har vist, at flere byggegrunde er omfattet af fortidsminder som derfor ikke kan bebygges uden forudgående dyr udgravning. Derfor foreslår administrationen, at nogle af de grønne opholdsarealer omplaceres, så i stedet for at udgrave fortidsminderne, at der etableres grønne områder der.

I forbindelse med, at der udarbejdes nyt lokalplantillæg vil det også være muligt at forberede et par andre ting: 1) De grønne områder mellem boligområderne kan mindskes, hvilket giver bedre udnyttelse af arealerne og bedre indtjeningsmuligheder for enten kommunen eller projektudviklere. I kommuneplanen er der krav om at minimum 20 % af et boligområde, bliver udlagt til grønne områder. I den ændrede disposition for området, er der fortsat mere end 30% af arealet, der er udlagt til grønne områder. 2) Der kan ske en optimering af byggegrundenes udformning. Se bilag 1. Med en ny disponering vil grundene blive mere firkantede og dermed give bedre mulighed for indretning af grundene. 3) Derudover kan forholdene for bløde trafikanter forbedres ved, at området forbindes bedre til omgivelserne.

 Planforhold

Projektområde er omfattet af kommuneplanrammen 54bo021, der fastsætter området til boligformål. Det ansøgte er derfor overensstemmelse med kommuneplanen.

Det ansøgte projekt giver mulighed for åben-lav og tæt-lav bebyggelse, som er i overensstemmelse med lokalplan nr. 458. Der er ikke overensstemmelse mellem den nuværende anvendelse af områderne og den ønskede anvendelse. Det kræver udarbejdelse af et lokalplantillæg primært i form af en ændret dispositionsplan og kortbilag samt mindre rettelser i de nuværende bestemmelser.

Miljøvurdering

I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget samt en screening af det konkrete projekt (VVM).

Vurdering og anbefaling

Administrationen anbefaler, at der udarbejdes et lokalplantillæg samt en miljøscreening. Der vil blive nogle få ændringer i bestemmelserne for lokalplanen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Økonomi

Udgifter forbundet med udarbejdelse af lokalplantillægget samt efterfølgende realisering af lokalplanen afholdes af jordforsyningsområdet. Lokalplantillægget kan udarbejdes uden udgifter til eksterne konsulenter. Sagen om anlægsmidler til realisering af lokalplanen behandles af Økonomiudvalget 11. april og Byrådet den 18. april 2023.

Effektvurdering

Tillægget til lokalplanen forventes, at skabe et bedre og mere økonomisk rentabelt boligområde. Udarbejdelse af lokalplantillægget forventes ikke at forlænge byggemodningsprocessen. Det skyldes, at anlægsarbejdet skal projekteres og derefter sendes i udbud. Det forventes, at lokalplantillæg og forberedende anlægsarbejder kan køre sideløbende.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender at der igangsættes udarbejdelse af et lokalplantillæg til Lokalplan nr. 458 for et område til boligformål i Vorgod-Barde.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Igangsætning af planlægning for udvidelse af aflastningscentret i Skjern langs Arnborgvej

Sagsnr: 23-000714

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenspunktet er at igangsætte endnu en planlægning for at skabe plads og fleksibilitet til etablering af nye og flere butikker (flere m²) i det eksisterende aflastningscenter i Skjern. Samtidig er formålet at tage stilling til, om centret geografisk skal ændres og bl.a. udvides langs med Arnborgvej.

For at begrænse den negative effekt på detailhandlen i centrum af Skjern anbefaler administrationen, at en yderligere udvidelse af aflastningscentret i Skjern begrænses til 5.000 m², og at nye butikker som minimum vil skulle have en størrelse på 1000 m². (Der er tidligere igangsat en udvidelse på 3.600 m², som skal lægges oven i de 5.000 m²).

Baggrund
Det eksisterende aflastningscenter i Skjern er vist med en blå afgrænsning på figur 1 nedenfor og ligger syd for Arnborgvej og Østergade. Indenfor aflastningscentret er der en restrummelighed til nye butikker på 625 m². Ifølge kommuneplanen er der alene mulighed for udvalgsvarer i området syd for Arnborgvej og én dagligvarebutik (Rema) syd for Østergade. Der er fastsat krav om, at den enkelte butik skal være minimum 400 m² og maksimum 2.000 m². Øst for Ringvejen og nord for Arnborgvej er der alene mulighed for butikker med særlig pladskrævende varer. Se i øvrigt bilag 1 butiksmuligheder i den eksisterende gældende planlægning.

Figur 1: Den eksisterende detailhandelsstruktur i det østlige Skjern. Det med en blå linje afgrænsede område er det eksisterende aflastningscenter, mens de lilla skraverede områder er til butikker med særlig pladskrævende varer.

Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 7. juni 2022 at igangsætte en planlægning for udvidelse af aflastningscentret i Skjern med 3.600 m² til nye udvalgsvarebutikker indenfor en afgrænsning som vist med gult på figur 2.

På Byrådets møde den 17. januar 2023 blev det besluttet at undersøge om afgrænsningen af aflastningscentret i Skjern skulle justeres, så der også kunne gives mulighed for udvalgsvarebutikker langs Arnborgvej, som vist med pink på figur 2. Dette skulle planlægges samtidig med udvidelsen af erhvervsområdet vist med en grøn afgrænsning på figur 2.

Opdeling af planlægningen
For at imødekomme et aktuelt ønske om hurtigst muligt at kunne etablere butikker på arealer langs Ringvejen, er den igangsatte planlægning for aflastningscenteret blevet delt i to etaper. Etape 1 omhandler det blå areal på figur 2. Opdelingen af planlægningen i etaper sker også, da den samlede planlægning (etape 2) er kompliceret og dermed vil være tidskrævende. Se i øvrigt bilag 2 for kort med etapeopdelingen af planlægningen.

I etape 1 planlægges for samtlige af de 3.600 m² til nye udvalgsvarebutikker, der blev igangsat planlægning for i juni 2022. Derudover skal planlægningen sikre, at størrelsen af den enkelte butik minimum bliver 1.000 m².

Planlægningen for etape 2 vil rumme etape 1 og rumme hele aflastningscenteret på nær arealet vest for Ringvejen (Rema), der ikke ændres.

Figur 2: Forskellige afgrænsninger for udvidelsen af aflastningscentret i Skjern vist med gult, blåt, og pink samt afgrænsningen af et nyt erhvervsområde vist med grønt. Det gule areal blev igangsat i juni 2022, mens arealet vist med pink blev besluttet undersøgt i januar 2023. Det med blåt afgrænsede areal er igangsat som etape 1 af planlægningen.

 Behov for yderligere nye m² til butikker
Hvis der fortsat skal være mulighed for nye butikker indenfor den eksisterende del af aflastningscentret syd for Arnborgvej, og hvis der også ønskes mulighed for nye butikker på arealet langs med Arnborgvej, jævnfør byrådets beslutning den 17. januar 2023, er det nødvendigt at øge den samlede ramme (m²) til butikker yderligere.

Lodsejerne af de ubebyggede arealer i etape 1 ønsker flere kvadratmeter til butikker end de igangsatte 3.600 m². Opføres der alene butikker på de ubebyggede arealer i etape 1, vil det betyde en bebyggelsesprocent ca. på 17 %, se figur 3. Almindeligvis er bebyggelsesprocenten i et erhvervsområde 50 %. Derfor er der også mulighed for erhverv (anden end butikker) i området. Hvordan kvadratmeterne til de nye butikker fordeles indenfor den geografiske afgrænsning af aflastningscentret har betydning for, hvor attraktive arealerne er. Se forslag til den geografiske afgrænsning af det fremtidige aflastningscenter på figur 4 herunder.

 

Figur 3: Ubebyggede arealer i og omkring aflastningscentret i Skjern. Som det fremgår, er der store ubebyggede arealer indenfor det eksisterende aflastningscenter syd for Arnborgvej.

 

Figur 4: Den eksisterende afgrænsning af aflastningscentret i Skjern er vist med en orange skravering. Arealer med grøn skravering er de arealer, som aflastningscentret udvides med ved planlægning af etape 1 og 2. Areal med rødt udtages, da afgrænsningen ikke følger matrikelskellet. Tilretning mod syd sker som konsekvens af bedre kort, da den oprindelige afgrænsning er fra amternes tid. Det fremtidige aflastningscenter i Skjern vil derfor geografisk omfatte de med orange og grønt skraverede områder. 

Tidligere redegørelse
Forud for Økonomiudvalgets beslutning fra juni 2022, har Institut for Centerplanlægning (ICP) udarbejdet notatet Vurderinger og konsekvenser ved udvidelser og etablering af aflastningsområder i Skjern og Tarm – november 2021. Notatet skulle bruges til en indledende vurdering af sandsynligheden for, om der kunne redegøres for udvidelse af aflastningscentrene i Skjern og Tarm.

Konklusionen af notatet var, at det ikke er sandsynligt, at der kan redegøres for en meget stor udvidelse, da der ikke er en forbrugsstigning i oplandet, der kan godtgøre dette. Derudover blev det konkluderet, at den undersøgte udvidelse vil medføre en vis negativ påvirkning for omsætningen i de eksisterende butikker i kommunen. Endelig blev det konkluderet, at der er behov for at tilføre detailhandlen i Skjern og Tarm en buffer i restrummeligheden, så der er mulighed for dynamik og fleksibilitet. På den baggrund besluttede Økonomiudvalget i juni 2022 at igangsætte en planlægning for udvidelse af aflastningscentrene med 3.600 m² i Skjern og 4.000 m² i Tarm til nye butikker.

Administrationen anbefaler fortsat, at der bør sikres en balanceret detailhandelsstruktur i Skjern og Tarm med en klar rollefordeling, så udviklingen i aflastningsområderne ikke sker på bekostning af det brede udbud af butikker i bymidten i Skjern. Administrationen anerkender dog også, at der er stor efterspørgsel på mulighed for at placere meget store udvalgsvarebutikker i kommunen. Her har arealet langs Arnborgvej været af interesse.

Administrationen anbefaler:
For at sikre en buffer til nye butikker i den eksisterende del af aflastningscentret i Skjern og samtidig mulighed for store udvalgsvarebutikker langs med Arnborgvej samt fleksibilitet indenfor aflastningscenteret indstiller administrationen, at:

  • Planlægningen med etape 2 udvider den geografiske afgrænsning af aflastningscentret i Skjern, så de med grønt skraverede arealer, der er vist på figur 4, medtages. Samtidig bibeholdes de bagvedliggende med gult afgrænsede arealer på figur 2 som område til butikker med særlig pladskrævende varer og er dermed ikke en del af aflastningscenterområdet. Det mindre røde areal på figur 4 fjernes fra aflastningscenterområdet.
  • Der indenfor aflastningscentret som vist på figur 4, undtagen arealet syd for Østergade/vest for Ringvejen, planlægges for samlet 8.600 m² (ny udvidelser på 5.000 m2) til nye udvalgsvarebutikker og for én kiosk ved op til to tankstationer samt take-away ved op til tre restauranter/burgerbarer.
  • Butiksstørrelsen for den enkelte udvalgsvarebutik hæves fra minimum 400 m² til minimum 1.000 m², og maksimumsstørrelsen fastsættes til 5.000 m².

Administrationen anbefaler, at antallet af take-away-muligheder i aflastningscentret begrænses for at sikre liv i bymidten. Med anbefalingen vil det samlede areal til butikker i aflastningscentret i Skjern forøges fra 12.700 m² til samlet 22.300 m², hvis der foruden de samlede 8.600 m² gives mulighed for 1.000 m² samlet til kiosk og take-away, hvor den enkelte butik ikke må overstige 200 m².

Ny detailhandelsredegørelse
I forbindelse med planlægningen skal kommunen via en konkret detailhandelsredegørelse redegøre for kundegrundlag og opland, samt vurdere behovet for nye butikker, konsekvenser for konkurrence-effekter med videre. Administrationen gør opmærksom på, at der ikke nødvendigvis kan redegøres for alle de foreslåede nye kvadratmeter til butikker i aflastningscentret i Skjern. Det vil detailhandelsredegørelsen belyse. Der kan derfor eventuelt blive behov for, at der politisk tages fornyet stilling til antallet af kvadratmeter til nye butikker, når detailhandelsanalysen foreligger.

Hvis der ses på de ubebyggede arealer indenfor det eksisterende aflastningscenter syd for Arnborgvej og indenfor det med pink afgrænsede område på figur 2, så vil 5.000 m² til nye butikker svare til en bebyggelsesprocent på knap 5 %. Dette bliver mindre, da de 5.000 m² skal deles med arealet indenfor etape 1. Derfor vil planlægningen for både etape 1 og 2 også give mulighed for anden erhverv end butikker.

For at optimere ressourcerne i administrationen forventes planlægningen for etape 2 også at omfatte udvidelsen af aflastningscentret i Tarm, som igangsat i juni 2022. Procesmæssigt vil planlægningen for etape 1 ske hurtigere end for etape 2. Med gennemførelsen af etape 2 vil det blive muligt at anvende de 8.600 m² i hele aflastningscentret i Skjern undtagen indenfor arealet syd for Østergade/vest for Ringvejen. Efter planlægningen af etape 2 vil der i Skjern aflastningscenter være to lokalplaner. En for arealet syd for Østergade/vest for Ringvejen (Rema) og en for arealerne øst for Ringvejen. Dertil kommer en lokalplan for aflastningscentret i Tarm. Endelig vil erhvervsområdet øst for Ferrodanvej være omfattet af den lokalplan, der udarbejdes i etape 2.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven.

Økonomi

Beslutningen fra juni 2022 om, at Ringkøbing-Skjern Kommune bestiller og betaler for detailhandelsredegørelsen for den samlede planlægning for etape 2 videreføres, da planlægningen vil være til gavn for en bred kreds, herunder købere af kommunale grunde. 

Effektvurdering

I detailhandelsredegørelsen skal effekten og konsekvensen ved planlægningen til butikker belyses.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at:

  • Aflastningscentret i Skjern ændres geografisk til at blive udvidet med de med grønt skraverede arealer på figur 4 i forbindelse med etape 2 af planlægningen.
  • Der samlet indenfor det fremtidige aflastningscenter i Skjern, som vist på figur 4 med undtagelse af arealet syd for Østergade/vest for Ringvejen (Rema), planlægges for:
    • 8.600 m² til nye udvalgsbutikker.
    • Udvalgsbutikker med en størrelse på minimum 1.000 m² og maksimum 5.000 m².
    • Dertil mulighed for én kiosk i forbindelse med op til to tankstationer og for take-away i forbindelse med op til tre restauranter/burgerbarer.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den ændring, at der kan planlægges for 10.000 m2 til udvalgsbutikker samt at afvente detailhandelsesredegørelse i forhold til stillingtagen til antal af takeaway, resturanter/burgerbarer.

Kopier link til punktet  -   Print

8LUKKET PUNKT: Ny anmeldelse af entreprenørvirksomhed

Sagsnr: 15-007343

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Ombygning af skydebane - inddragelse af 1,2 ha § 3-beskyttet hede- og overdrevsområde

Sagsnr: 22-014726

Sagsfremstilling

Den eksisterende riffelbane på Sæddingvej 26a, 6900 Skjern, er blevet solgt og driften overdrages fra Sædding Skytteforening til tre lokale jagtforeninger: Herborg-Videbæk Jagtforening, Vorgod-Fjelstervang Jagtforeningen og Nr.Vium-Troldhede Jagtforening. Skydebanen er beliggende i en gammel sandgrav etableret omkring 1920, og sandgraven har været anvendt til skydebane siden 1946. I forbindelse med ansøgning om ny miljøgodkendelse er støjforholdene fra skydebanen til de omkringliggende naboer blevet undersøgt. Det er her vurderet nødvendigt, at støjdæmpe skydebanen for at Miljøstyrelsens retningslinjer for støj kan overholdes for skydning med jagtrifler. For at støjbelastningen til de omkringliggende naboer ikke overstiger det tilladte, skal der etableres støjdæmpende jordvolde, og alt skydning skal foregå fra støjdæmpende skydehuse - se bilag. 

Den anvendte sandgrav med riffelbane er et eksisterende § 3-område, som dog først er blevet registeret i 2022 af kommunen. Der er tale om et sandet område med hede- og overdrevs-naturtyper beliggende i et kuperet terræn med stejle skråningsanlæg som følge af indvindingen af sand - se bilag. Naturtyperne har specielle plantesamfund tilknyttet de sandede og næringsfattige forhold. Det ca. 100 år gamle naturområde har således betydelige naturkvaliteter, hvilket er dokumenteret gennem kommunens naturbesigtigelser. 

Det ansøgte projekt vil medføre, at store dele § 3-området på 1,2 hektar vil gennemgå en omgravning og terrænregulering, hvorved den resterende del af de 1,2 hektar erfaringsmæssigt påvirkes af maskinerne, der foretager gravearbejdet. Den § 3- beskyttede naturtype med overdrev og hede og tilknyttet dyreliv vil således stort set forsvinde. 

Ændring af de § 3-beskyttede naturtyper kræver dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen må i særlige tilfælde meddele sådan en dispensation. 

Der er således opstået en problemstilling, hvor miljøgodkendelse og nødvendig støjdæmpning af riffelbanen med jordvolde vil forudsætte, at der meddeles en §3-dispensation fra naturbeskyttelsesloven til ændring af tilstanden i hele naturområdet. Hvis der ikke kan dispenseres fra Naturbeskyttelsesloven vil det vil ikke være muligt at opnå en ny miljøgodkendelse, og riffelbanen vil kunne være nødt til at lukke. 

Ansøger har derfor indarbejdet et projekt med forsøg på etablering af erstatningsnatur svarende til 1,2 ha, hvoraf dele af erstatningsarealet er støjvolde. Se ansøgers dokument i bilag 4. 

Det er administrationens vurdering, at det ansøgte projekt er meget indgribende på hele det §3-beskyttede naturområde. Etablering af erstatningsnatur vil ikke kunne genskabe tabet af naturkvalitet (artsamfund, jordbundsforhold, mikroklima m.v.) og slet ikke over en kort tidshorisont. Det mest sandsynlige resultat vil være, at området i mange år frem opnår en væsentlig ringere naturtilstand end før indgrebet. Tab af eksisterende naturkvaliteter ønskes i projektet opvejet med et tilsvarende areal erstatningsnatur i forholdet 1:1. Praksis i samfundsnødvendige projekter - typisk infrastrukturanlæg - ligger normalt på 1:2 eller større for at afbøde tab af naturareal og biodiversitet. 

Ansøgning

Ansøger har redegjort for, at skydebanen er den sidste riffelbane i Ringkøbing-Skjern kommune, hvor det er muligt for jægere at træne med deres jagtrifler. Jagtrifler er af en anden kaliber end for eksempel skytteforeningsvåben og kræver miljøgodkendelse herefter. Der er generelt stor mangel på træningsmuligheder på landsplan, og dette er ikke blevet mindre efter, det er blevet obligatorisk for nyjægere at afgive et givet antal skud inden riffelprøven. Forsvaret har lukket alle muligheder for at leje deres riffelbaner, da Forsvarets eget behov er blevet betydeligt større grundet verdenssituationen. Dette har sendt politiet ind på de civile riffelbaner, hvilket har medvirket til at øge presset om skydetid. Det er ansøgers vurdering, at en ny miljøgodkendelse og skydebaneindretning vil fremtidssikre skydebanen til gavn for alle jægere, skytter og omkringliggende nabobeboelser.

Skydebanen er beskrevet i kommuneplan 2021-2023 som rekreativt område, specifikt anvendelse er støjende fritidsanlæg – skydebaneanlæg.

Sammenfattende konklusion

Det ansøgte projekt kræver dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen må kun i særlige tilfælde meddele sådan en dispensation. Det er således ikke nok, at der er påvist en væsentlig økonomisk eller rekreativ interesse i, at et indgreb finder sted. Forudsætningen for at der kan meddeles dispensation er, at det skal være naturforbedrende, eller at der skal være særlige samfundsmæssige interesser i projektet samtidig med, at den pågældende naturlokalitet er af mindre interesse. Ingen af disse to forudsætninger vurderes at være tilstede i det ansøgte projekt. 

Det følger yderligere af lovbemærkningerne, at etablering af erstatningsnatur almindeligvis ikke udgør et forhold, der i sig selv kan føre til, at der gives en dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer. 

Et afslag på dispensation til det ansøgte projekt må forventes at betyde en lukning af anlægget, men også at naturområdet bevares. Foreningernes medlemmer og brugere af riffelbanen vil således fremadrettet skulle køre til andre skydebaner udenfor Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Naturbeskyttelseslovens § 3 stk. 2 om beskyttelsen af heder og biologiske overdrev og muligheden for dispensation i særlige tilfælde jf. § 65 stk. 2.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget meddeler afslag på ansøgning om dispensation til at omlægge ca. 1,2 ha beskyttet hede og overdrev ved ombygning af skydebanen. 

BilagBeslutning

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget besluttede at give dispensation til ombygning af skydebanen.

Niels Rasmussen ønskede at følge administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Godkendelse af frivillig aftale om rådighedsindskrænkninger, boring DGU nr. 83.1802

Sagsnr: 23-006268

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Forsyning har i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning, BEK nr. 1476 af 17/12/2019 udarbejdet frivillige aftaler om grundvandbeskyttelse med de berørte lodsejere inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og tilstødende arronderede arealer.

Ringkøbing-Skjern Kommunes kommunalbestyrelse har den 14. juni 2022 udvist ekspropriationsvilje for BNBO og arronderede arealer med henblik på grundvandsbeskyttelse.

Ringkøbing-Skjern Forsyning er grundet deres størrelse underlagt Forsyningssekretariatet. For at Forsyningssekretariatet – i henhold til § 9 i Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, BEK nr. 2291 af 30/12/2020 - vil godkende Ringkøbing-Skjern Forsynings udgifter i forbindelse med erstatninger for rådighedsindskrænkninger på de berørte arealer, skal kommunalbestyrelsen godkende de specifikke aftaler.

Aftalen, der ønskes godkendt, er vedlagt som bilag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning, BEK nr. 1476 af 17/12/2019

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, BEK nr. 2291 af 30/12/2020

Økonomi

Ingen for kommunen.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at aftalerne godkendes

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Skovplan for Ringkøbing-Skjern Kommuneskove 2023

Sagsnr: 23-007211

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenen er:

  • Drøftelse af udkast til skovplan 2023-2033 og den videre proces.
  • Godkendelse af udkast til skovplanen.

Et udkast til Skovplanen er vedlagt som bilag.

Baggrund

For at sikre gennemsigtighed i vægtningen af kommuneskovenes samfundsbidrag har administrationen udarbejdet et udkast til en forvaltningsplan for Ringkøbing-Skjern Kommuneskove (Skovplan 2023-2033). Planen skal udstikke rammerne for fremtidig udvikling og drift af skovene samt skabe gennemsigtighed i beslutningsprocesserne.

Skovplanens indhold og opbygning

Skovplan 2023-2033 består af målsætninger for forvaltningen af Ringkøbing-Skjern kommuneskove og tager udgangspunkt i gældende PEFC/FSC-certificeringsstandarder samt nuværende forvaltningspraksis.

Skovplanen er opbygget på følgende måde:

  • Mål
  • Zonering
  • Skovdrift
  • Certificering
  • Friluftsliv og sundhed
  • Biodiversitet
  • Klima og miljø
  • Grundvand
  • Landskab og kultur

Resume

Ringkøbing-Skjern Kommune ejer 732 hektar skov fordelt på 28 lokaliteter. Skovplanen vedrører driften af alle kommunens skovbevoksede arealer, som udgør 621 hektar svarende til 85 % af skovarealet. Omtrent 15 % (110 ha) er ubevokset og består bl.a. af heder, moser, veje, brandlinjer med mere.

Kommuneskovene tjener mange formål herunder: friluftsliv, folkesundhed, landskab, natur, klima, miljø og grundvandsbeskyttelse. Skovplanen viser, hvordan Ringkøbing-Skjern Kommune vil forvalte sine skove i perioden 2023-2033. Planen giver et overblik over prioriteringer og inddeling af skovene i friluftszoner og naturzoner.

På resten af arealet foregår naturnær, flersidig og bæredygtig skovdrift til gavn for klimaet og kommunens egen forsyning af materialer til skovenes friluftsfaciliteter. Det generelle skovbillede vil efterhånden blive mere varieret med blandingsskove, og skovdriften skal tilstræbe optimering i forhold til økonomi, friluftsliv, natur og klima.

Processen for Skovplanen

Administrationen har udarbejdet et udkast til Skovplanen. Såfremt Teknik- og Miljøudvalget godkender udkastet, vil Skovplanen blive sendt i høring ved Grønt Råd, der har mulighed for at komme med bemærkninger hertil.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Skovplanen afholdes inden for nuværende budgetramme. Skovene har en udgiftsbaseret budgetramme på 715.000 kr. årligt.

Effektvurdering

Skovplanen 2023-2033 sætter den overordnede retning for Ringkøbing-Skjern Kommunes udvikling og drift af kommuneskovene.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender udkastet til Skovplan 2023-2033 samt at planen sendes i høring i Grønt Råd.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens udkast til skovplan, og gav signaler til den videre proces.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Ansøgning til Gearingspuljen - Kanosejlads på Tim Å for alle

Sagsnr: 22-015216

Sagsfremstilling

Der ansøges om kr. 134.449,- til anden etape af projekt for at skabe bedre adgangsforhold og faciliteter til kanosejlads på Tim Å. Projektets samlede budget er kr. 393.500. Friluftsrådet har bevilget kr. 225.000. Teknik- og Miljøudvalget har tidligere støttet første etape af projektet med kr. 34.000 fra Gearingspuljen.

Foreningen Tim Mose er tovholder på projektet, som er et samarbejde mellem Tim Skole, Tim Borgerforening, Torsted Sogneforening, Stadil Sogneforening og Vestrum.

Realisering af projektet vil være en væsentlig forbedring af mulighederne for rekreativ brug af Tim Å for en bred målgruppe af både lokale og besøgende. Land, By og Kultur har bistået projektgruppen i idéfasen, ansøgning om relevante tilladelser med videre.

Ansøgning, projektbeskrivelse og budget findes som bilag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Der ansøges om 134.449 kr. til kanosejlads på Tim Å for alle. Beløbet foreslås finansieret via Gearingspuljen. Projektet lever op til kriterierne for støtte fra Gearingspuljen, som støtter grønne projekter, herunder adgang til grønne områder og etablering af rekreative faciliteter. Der skal være en egen-/medfinansiering på min. 40%.

I 2023 er der afsat i alt 392.000 kr. på Gearingspuljen, hvoraf der resterer 152.225 kr.

Effektvurdering

Projektet understøtter Ringkøbing-Skjern Kommunes Fritidslivspolitik, der blandt andet har som målsætning at styrke forudsætningerne for den aktive families deltagelse i fritidslivet samt at benytte naturen som ramme for nye fritidsaktiviteter.

Projektet vil bidrage til at flere oplever og er fysisk aktive i det naturskønne område ved Tim Å.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget imødekommer ansøgningen om 134.449 kr. finansieret af gearingspuljen.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Endelige regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald

Sagsnr: 22-020998

Sagsfremstilling

I forbindelse med, at den kommunale ordning for genanvendeligt affald åbnes for erhverv med husholdningslignende affald, skal Ringkøbing-Skjern Kommunes Regulativ for Husholdningsaffald og Regulativ for Erhvervsaffald opdateres. 

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 7. marts 2023 udkastene til begge regulativer. Udkastene har efterfølgende været i offentlig høring på kommunens hjemmeside indtil 11. april 2023. 

Der er ikke kommet nogen bemærkninger til udkastene i forbindelse med
høringsperioden. Der er derfor ikke lavet ændringer i de endelige regulativer i forhold til udkastene.

Administrationen har dog valgt at lave mindre sproglige præciseringer i bilaget i regulativet vedrørende adgangsforhold for skraldefolkene. I stedet for "by", "land" og "sommerhus" angives nu planlovs-betegnelserne "byzone", "landzone" og "sommerhusområde".

Til orientering er regulativerne udarbejdet efter lovbestemte retningslinjer gennem Energistyrelsens
portal NSTAR. Visse dele af regulativet består af obligatorisk tekst og andet af fritekst. Visse
elementer vil derfor først kunne opdateres, når regulativet er godkendt af Byrådet. Dette gælder
eksempelvis kontaktperson for regulativet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven)

Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører (affaldsaktørbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer
(batteribekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen)

Økonomi

Genbrug er et brugerfinansieret område.
Ændringerne i regulativet påvirker ikke direkte taksterne.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at regulativerne godkendes

 

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Reglement for stadepladser og udeserveringsarealer i Ringkøbing

Sagsnr: 22-018451

Sagsfremstilling

Administrationen fremsender med denne dagsorden et forslag til et nyt og opdateret regulativ, som er udarbejdet i samarbejde med handelsforeningen som et redskab for administration af stadepladser og udeserveringsarealer.

I Ringkøbing har der de seneste mange år været udlejning af stadepladser på torvet, samt i mindre omfang også på havnen. Administrationen af stadepladser varetages af handelsforeningen sammen med udlejning af udeserveringsarealer, og alle indtægter går til musik på torvet.

De væsentligst forskelle i det nye regulativ i forhold til det eksisterende/gældende regulativ, som er fra 2012, er de følgende:

  • Regler for stadepladser og uderserveringsarealer er samlet i samme regulativ.
  • Stadepladsernes og udeserveringsarealernes afgrænsning er blevet justeret og tydeligt afmærket med søm i belægningen, bl.a. for sikring af tilgængelige passager imellem de enkelte områder.
  • Priserne er reguleret, og gjort mere simple og lettere at gennemskue for lejere og handelsforeningen. Der er lagt op til generelle stigninger samt særlige stigninger for de store salgsvogne og foodtrucks. Der indgår også betaling for strøm for de store foodtrucks.

Der lægges op til mærkbare prisstigninger i forhold til det nuværende regulativ fra 2012, men administrationen og handelsforeningen er enige om, at priserne er fair i forhold til arealernes beliggenhed. Det er stadig muligt for den "lille" stadepladsholder at leje en dagsplads for 250 kr. eller betale 2.000 kr. for et helt kvartal. De store foodtrucks vil komme til at betale en højere leje, således at prisen er mere rimelig i forhold til de fastboende restaurationer med videre.

Jævnfær vedlagte forslag til reglement, foreslås der fremover opkrævet følgende lejepriser for stadepladser:

Torvet

Pr. dag

Pr. kvartal

Tillæg for salgsvogne og foodtrucks med CVR- nummer.

Tillæg er ekskl. betaling for strøm, som udgør 350,- kr./dag

Udenfor højsæson/indenfor højsæson*

Pr. dag

Pr. kvartal

6x4 meter

250

2000

500/650

10.000/13.000

6x7 meter

250

2000

500/650

10.000/13.000

Havnen

 

 

 

 

5x6 meter

250

2000

500/650

10.000/13.000

*højsæson er månederne juli, august og september

I forhold til udeservering foreslås der opkrævet 500 kr./m2/år for arealerne på torvet og 250 kr. for arealer tæt på torvet. Prisen ligner, for de fleste af serveringsstederne, de beløb som allerede betales til foreningen "Musik på torvet". Men med det nye regulativ er der ryddet op, således at alle bidrager i forhold til arealernes størrelse og beliggenhed.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ringkøbing-Skjern Kommune skal som ejer af vejarealer/torvearealer fastsætte priserne for arealernes anvendelse.

Økonomi

Økonomien på området styres af handelsforeningen og foreningen "Musik på torvet". Alle indtægter anvendes til forskellige musikarrangementer på torvet. Ringkøbing-Skjern Kommune fastsætter priserne i samarbejde med handelsforeningen.

Effektvurdering

Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker attraktive, levende, grønne og funktionelle byer for borgere, virksomheder og gæster. Byer er vigtige for mennesker. For de der bor, arbejder eller besøger byerne, og for de der er afhængige af den vækst, som byerne genererer. Når en by har mange tilbud både til hverdagslivet, og til når der sker noget særligt, bliver den mere levende og attraktiv. 

Dette reglement bidrager til kommunens ønske om attraktive og levende byer og fungerer som et redskab for handelsforeningens administration af stadepladser på torvet og havnen samt udeserveringsarealer ved torvet i Ringkøbing.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget godkender det nye regulativ, inkl. priser for leje af torvet til stadeplader og udeservering.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

15: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2023, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 22-025560

Sagsfremstilling

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 28. februar 2023 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2023 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet forventet merforbrug på i alt 0,7 mio. kr., som er på det skattefinansierede område.

Budgetopfølgningen er uændret i forhold til sidste måned og fordeler sig således:

Skattefinansieret område:

Der forventes et samlet merforbrug på 0,7 mio. kr. på området. I forbindelse med budgetlægningen for 2023 blev det besluttet at afsætte ressourcer med 2 stillinger i 2 år, svarende til 1,2 mio. kr. i 2023 og 2024 til behandling af byggesager i sommerhusområder, finansieret af udvalgtes driftsbudget. Administrationen foreslår, at de 1,2 mio. kr. i 2023 og 2024 finansieres af akkumulerede midler under Land og Vand, der forventes at udgør 6 mio. kr. 

Kultur, Natur og Fritid:
Her forventes der et merforbrug på 0,4 mio. kr. på gearingspuljen og skyldes at tilskud til projektet i Hoven først er udbetalt i 2023. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2022.

Land og Vand:
Der forventes et samlet merforbrug på 1,6 mio. kr. og består af 0,4 mio. kr. vedrørende § 3 opgaven samt 1,2 mio. kr. vedrørende sommerhussager. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2022.

Trafik og Vej:
Området består af 3 områder Vejdrift, Vej & Park - Drift samt Kollektiv Trafik. Der forventes et samlet merforbrug på 0,7 mio. kr. og består af følgende:

  • Vej og Park - Drift: Her forventes der et merforbrug på 0,7 mio. kr. og skyldes planlagte reinvesteringer i driftsmateriel. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2022.
  • Kollektiv Trafik: Her forventes der et mindre forbrug i 2023 på 2 mio. kr. I det oprindelige budgetforslag fra Midttrafik var der et forventet driftsunderskud på ca. 1,5 mio. kr. på grund af stigende priser. Der henvises til sag behandlet på TMU-møde den 20. december 2022 i forhold til de ændringer der er foretaget efterfølgende for at imødekomme et merforbrug på området. Det bemærkes at området pt. forventes at balancere i 2024.

Brugerfinansieret område:
Det brugerfinansierede område der består af Dagrenovation, Indsamling af genanvendelige materialer og Genbrug forventes som udgangspunkt at gå i 0.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen for marts måned 2023 tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

16: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2023, anlæg - Teknik- og Mijø

Sagsnr: 22-025560

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet 1. budgetopfølgning for udvalgets anlægsområde i 2023. Der er pr. 31. marts 2023 et samlet korrigeret anlægsbudget på i alt 49,479 mio. kr. fordelt med 45,979 mio. kr. for det skattefinansierede område og 3,5 mio. kr. for det brugerfinansierede område.

Det forventede regnskab for 2023 udgør i alt 81,594 mio. kr. fordelt med 76,894 mio. kr. på det skattefinansierede område og 4,7 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

Der forventes dermed et merforbrug på i alt 32,115 mio. kr. i forhold til det nuværende budget. Det forventede merforbrug er et planlagt merforbrug på uafsluttede projekter og puljer fra 2022. Overførselsbeløbet fra 2022 udgør i alt 71,553 mio. kr. og vil blive registreret efter Byrådets godkendelse den 19. april 2023.

Budgetopfølgningen på hovedområderne fremgår af nedenstående oversigt. 

Anlæg Teknik- og Miljø (1.000 kr.)

 

 

Budget
2023

 

 

Forventet regnskab

 

 

Mer/mindre-forbrug (merforbrug = +)
Teknik- og Miljøudvalget i alt49.47981.59432.115
Skattefinansieret område i alt45.97976.89430.915
Miljø- og Natur (Land- og Vand)1.0001.600600
Kultur, Natur, Fritid (inkl. Havne)6.0399.4603.421
Trafik og Veje38.94065.83426.894
Brugerfinansieret område i alt3.5004.7001.200
Genbrug3.5004.7001.200

Opfølgningen på de enkelte områders anlægsprojekter og puljer fremgår af vedlagte oversigt. Som nævnt er det forventede merforbrug planlagt i forhold til uafsluttede projekter og puljer fra 2022. Der er pt. ikke oplysninger om projekter, hvor den samlede økonomi overskrides bortset fra renovering af Bork Havn. En eventuel overskridelse af projektet i 2023 vil finansieres af anlægspuljen fra 2024 eller alternativt fra andre ledige midler i 2023. Det endelige resultat vil blive medtaget på en af de kommende budgetopfølgninger.

Det er desuden usikkert, om der er afsat midler nok i forbindelse med udbud af miljøkasser og miljøskabe på Genbrugsområdet. Dette vil blive belyst i forbindelse med det kommende udbud på området.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2023 for udvalgets anlægsområde tages til efterretning.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

17: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

  • Udbud på affalt og striber

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

  • Nabogo forbinder land og by
  • Kloakseparering
  • Megaton

Kopier link til punktet  -   Print

18: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing