Referat: 28. februar 2023 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

• Rita Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Midttrafiks Mobilitetsplan 2023-2026

Sagsnr: 22-017485

Midttrafik har sendt Mobilitetsplan 2023-2026 i høring blandt kommunerne med høringsfrist den 1. marts 2023.

Administrationen har ingen bemærkninger til planen og anbefaler at tage den til efterretning.

Af planen fremgår det, at Midttrafik vil arbejde tæt sammen med kommunerne om at udvikle den kollektive trafik, så den drives bæredygtigt og effektivt med målet om at skabe mest mulig værdi for borgerne inden for den økonomiske ramme. Planen skal danne grundlag for udviklingen af den kollektive trafik i de kommende 4 år, og Midttrafik vil i perioden blandt andet udfordre den rolle og de rammer, trafikselskabet arbejder indenfor i dag.

Midttrafik vil i højere grad se på det samlede grønne mobilitetsbillede fremfor at fokusere på de enkelte transportmidler og ruter så den enkelte borgers rejsebehov bedst løses mellem transportformerne. Midttrafik vil have fokus på at skabe mest mulig mobilitet og samfundsværdi for ressourcerne.

Midttrafik vil også arbejde med harmonisering af Flextrafik og tænke ordningen ind som et tilbud og supplement til den kollektive trafik. Af planen fremgår det, at Midttrafik vil tænke i forskellige løsninger til betjening alt efter, om det er på land eller by.

Mobilitetsplanen dækker over tre temaer:

• Kerneprodukter
• Rejsens fysiske rammer
• Samarbejde, information og kommunikation

Gennem disse temaer behandler planen de forskellige muligheder og udfordringer, som udviklingen giver i Midttrafiks område, og de skal være fundament for samarbejde om udvikling af mobiliteten til gavn for borgerne.

Ringkøbing-Skjern Kommune vil i vores mobilitetspolitik have fokus på de samme temaer, som Midttrafik beskriver i deres Mobilitetsplan, således de er med til at underbygger den kollektive trafik.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

1. at Mobilitetsplan 2023-2026 tages til efterretning
2. at Ringkøbing-Skjern Kommune meddeler Midttrafik, at Mobilitetsplanen tages til efterretning

• Høringsudkast - Midttrafiks Mobilitetsplan 2023-2026 lav opl.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Rita Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Harmonisering af flextrafik

Sagsnr: 21-026106

I forbindelse med en harmonisering af Flextrafik i hele Region Midtjylland, med virkning fra den 25. juni 2023, er der åbnet mulighed for at kommunerne kan indgå i et nyt koncept med Flextur-knudepunkter. Der er desuden mulighed for at indgå i konceptet ”Plustur” med udvalgte Plustur-knudepunkter.

Det er administrationens samlede anbefaling, at Ringkøbing-Skjern Kommune som forsøg tilmelder sig Plustur med udvalgte knudepunkter.

For nærmere beskrivelse af de to ordninger, Flextur og Plustur, henvises til vedlagte bilag.

Flextur-harmonisering
Med harmonisering af Flextur indføres der følgende ændringer:

1. Alle kommunegrænser ophæves, således der er ens pris på 7 kr./km på tværs af kommuner.
2. Kommuner med bybusser kan oprette byzoner til en højere pris (14 kr.), så Flexture ikke bliver en konkurrent til bybusser.
3. Kommuner kan oprette knudepunkter, hvortil og hvorfra ture bliver kørt til 3 kr./km.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er prisen for Flextur i forvejen blevet reguleret fra tidligere 4 kr. til 7 kr./km, og der kører ingen bybusser. Derfor er det udelukkende relevant at drøfte punkt 3, om der skal udpeges knudepunkter, hvortil prisen kun er 3 kr./km.

Flextur-knudepunkter kan placeres ved for eksempel sundhedscentre, læger, tandlæger, fysioterapeuter, biblioteker, borgerservice eller lignende lokaliteter, hvortil det ønskes, at kommunens borgerne kan få billig transport.

Administrationen har drøftet forskellige muligheder, men uanset hvor der eventuelt placeres knudepunkter, vil kommunens borgerne ikke blive stillet lige med Flexturs-knudepunkterne. Der vil være borgere, som vil kunne komme til læge, tandlæge eller til købmanden for 3 kr., mens andre må betale 7 kr., fordi det ikke vil være muligt at dække alt ind.
Hvis der udelukkende placeres knudepunkter ved borgerservice i Skjern og Ringkøbing, vil alle ture hertil kunne køres for 3 kr., også selvom man ikke har et ærinde til borgerservice.

For at opnå lige vilkår for alle borgere, vil meget af kommunens geografi skulle dækkes ind med knudepunkter. De sidste tre år hvor prisen har været 7 kr./km, har Ringkøbing-Skjern Kommunes årlige udgift til Flextur være rimelig stabil på ca. 1 mio. kr. Ligeledes er antallet af kørte ture også noget nær stabilt på ca. 9.000 kørte ture. Da prisen tidligere var 4 kr./km kostede Flextur ca. 2 mio. om året.

Samlet set anbefaler administrationen ikke, at der etableres Flextur-knudepunkter, men at Flextur bevares som i dag, hvor alle borgere har de samme muligheder, og hvor økonomi og anvendelse er på et stabilt niveau.

Der henvises til vedlagte bilag for eksempler på priser med knudepunkter ved borgerservice i Skjern og Ringkøbing. 

Plustur-knudepunkter
Plustur har til formål at give de rejsende med kollektiv trafik bedre mulighed for en samlet rejse, fra for eksempel bopæl til udvalgte knudepunkter, hvorfra der er forbindelse til anden kollektiv trafik.
Der er ikke tale om en ny ordning, men Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke tidligere været tilmeldt ordningen. Med harmoniseringen af Flextrafik skal Ringkøbing-Skjern Kommune tage fornyet stilling til muligheden.

Plustur koster 3 kr./km, og kan kun bestilles på rejseplanen som en sammenhængende rejse. Der er mange kriterier og vilkår, som skal være opfyldt, for at man bliver tilbudt en Plustur. Kriterierne handler om afstande, antal zoner, parallelkørsel, tidspunkt med mere.

Det er administrationens vurdering, at Plustur kan være med til at styrke benyttelsen af den kollektive trafik, fordi borgerne gives bedre mulighed for én samlet rejse fra hoveddøren til endestation.

Forslaget er, at der lægges knudepunkter ned over alle kommunens stationer plus Videbæk, Brejning krydset, Spjald samt Hvide Sande, jævnfør vedlagte oversigtskort.

Der henvises til vedlagte bilag for eksempler på samlede rejser med de foreslåede Plustur-knudepunkter.
Der kan være enkelte unge, som vil kunne benytte muligheden for at lade cyklen stå hjemme i garagen, og få en gratis taxa til stationen, fordi de allerede har et ungdomskort, men umiddelbart vil det nok være for besværligt og derfor også meget begrænset.

Prisen for indførelse af Plustur med de valgte knudepunkter er svær at vurdere, men hvis der kigges på sammenlignelige kommuner, som allerede har indført Plustur, vil bedste bud lige nu være ca. 1.400 ture og en pris omkring 150-200.000 kr. om året. Eventul vil nogen af flexturene flytte over på Plustur i stedet, således at der her kommer en besparelse.

Administrationen anbefaler, at plustur afprøves som et forsøg, i første omgang fra juni 2023 til juni 2024, således at der evalueres om ca. 1 år. 

Ingen bemærkninger.

Der forventes udelukkende mindre udgifter til skilte i forsøgsperioden. Hvis Plustur skal forsætte udover forsøgsperioden, kan der eventuelt vise sig udgifter til indretning parkeringsbåse.

Et forsøg med plustur er i tråd med mobilitetspolitikken.
Jævnfør mobilitetspolitikken vil kommunen gerne understøtte nye initiativer og skabe rammerne, så det bliver lettere og naturligt at vælge cykel, bus, tog eller samkørsel som alternativ til egen bil.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, 

1. at Ringkøbing-Skjern Kommune som forsøg tilmelder sig Plustur med knudepunkter som vist i vedlagte bilag, og at der evalueres på ordningen om ca. 1 år og
2. at Flextur bevares som i dag.

• Flextrafik harmonisering - bilag til TMU
• Plusturknudepunkter

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Rita Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Cykelsti fra Mergelvej til skolen

Sagsnr: 23-000549

Administrationen anmoder Teknik og Miljø udvalget om at tage stilling til stiløsningerne fra Mergelvej til Ringkøbing Skole.

Administrationen har gennem flere år modtaget henvendelser omkring udfordringer med cyklisterne til Ringkøbing skole fra områderne omkring Mergelvej. Udfordringerne består i, at cyklisterne bruger ROFI's parkeringsplads som sti til at komme ind på skolens stisystem. Det skaber problemer, idet biler både kører og bakker tæt omkring de cyklende. Desuden bruger cyklisterne hele parkeringspladsen som cykelbane, og gør det derfor svært for bilisterne at overskue trafiksituationen. 

Administrationen har været i dialog med ROFI og Ringkøbing Skole omkring løsninger på de trafikale udfordringer, og i den forbindelse er der fremkommet to forslag, som vil kunne forbedre situationen markant. Forslagene fremgår af vedlagte bilag

Løsning 1. Etablering af sti inde på ROFI's areal.

Løsning 1 vil være at etablere en sti langs fodboldbanerne, som går fra Mergelvej til den eksisterende sti ind mod skolen. Dette vil øge sikkerheden for cyklisterne på bekostning af parkeringspladser. ROFI er positive over for løsningen, såfremt der laves parkeringspladser tilsvarende dem, der bliver fjernet.
Ringkøbing skole er positiv over for forslaget, da de mener, at det vil være svært at påvirke eleverne til at cykle andre veje end den korteste vej. Stien bliver ca. 180 meter lang.

Etablering af en ny sti langs Rofi´s parkeringsareal er ikke i overensstemmelse med lokalplan 01.126 som er for området, og ved valg af denne løsning skal der indhentes en dispensation fra lokalplanen.

Løsning 2. Etablering af ny sti.

Løsning 2 består i at lave en helt ny sti på den modsatte side af fodboldbanerne, samt lukke den eksisterende sti for cykelister. Dette vil medføre, at eleverne ikke kommer til at benytte ROFI's parkeringsplads som sti. Derudover vil denne løsning give mulighed for at etablere en helle på Mergelvej, som vil gøre krydsning af vejen mere sikkert. Denne vil derudover også kunne udføres således, at den sænker gennemsnit hastigheden på Mergelvej ind mod byen. Der er lavet en hastighedsmåling i 2020, som viste en 85% fraktil hastighed på 63 km/t inde i byzonen på Mergelvej.
Stiens tracé er lagt, hvor der i dag er en "trampesti", som benyttes af mange i fritiden. Derved formodes det, at stien også vil blive anvendt uden for skoletiden. 
Stien bliver ca. 450 meter lang og en del af den vil være inde i et skovareal.
I området omkring Ringkøbing Skole vil stien skulle anlægges omkring søen på skolens areal. Der er i området konstateret blød bund, hvilket skal medtages i projekteringen og i forbindelse med stiens etablering. Derudover skal det undersøges, hvilken vej om søen, som vil være mest oplagte for eleverne at cykle.

Samlet vurdering
Administrationens vurdering er, at løsning 2 vil være den mest fremtidssikre løsning, samt den løsning som kan gøres mest trafiksikker for de bløde trafikanter til og fra skolen. 

Ingen bemærkninger.

Løsningsforslag 1 vil overslagsmæssigt koste i alt 1,75 mio., heraf 1,2 mio. til asfalt ved Rofi

Løsningsforslag 2 vil overslagsmæssigt koste i alt 1,65 mio., heraf 350.000 til krydsningshelle

Administrationen har reserveret 500.000 kr. på trafiksikkerhedspuljen til projektet, og der er ved budgetforhandlingen 2022 afsat 500.000 kr. til forundersøgelse og projektering på strækningen. Beløbet er ikke anvendt og kan dermed indgå i finansiering af projektet.

Manglende finansiering:

Løsning 1: 750.000 kr. 

Løsning 2: 650.000 kr.

Forslag til finasiering af projekterne:
Projektet medtages til budgetkonferencen, eller det finansieres af trafiksikkerhedskontoen 

Begge løsninger vil øge sikkerheden for cykelisterne fra områderne omkring Mergelvej til Skolen.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

1. at der arbejdes videre med løsningsforslag 2, og
2. at der tages stilling til finansiering af projektet.

• Løsning 2
• Løsning 1

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at udsætte sagen.

• Rita Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Etablering af sti langs Sdr. Ringvej

Sagsnr: 22-026619

Administrationen ønsker med denne sag, at Teknik- og Miljøudvalget godkender igangsætning af anlægsprojekt med etablering af enkeltrettede stier langs Sdr. Ringvej i Ringkøbing.

Der er på Sdr. Ringvej i dag etableret en dobbeltrettet sti i vejens vestlige side. Den dobbeltrettede sti i byområdet har medført enkelte uheld, og der har tidligere være henvendelser til kommunen omkring utryghed ved vejkrydsninger mellem stien og tilsluttende sideveje.
På den baggrund er der et ønske om ændring af stien, så der langs Sdr. Ringvej etableres enkeltrettede stier. Dette vurderes at være den mest trafiksikre løsning.

Banedanmarks har igangsat et projekt med udskiftning af det eksisterende signalanlæg på Sdr. Ringvej. Administrationen ønsker at fremme stiprojektet, for at udnytte en betydelig besparelse på banevagter med videre samt for at sikre, at der ikke efterfølgende skal foretages dyre ændringer ved det nye og ombyggede baneanlæg.

Banedanmark købt et areal ved baneoverskæringen på Sdr. Ringvej, så de kan være klar til den kommende ombygning med opstart i 2023. Arealet giver plads til, at stien kan etableres.

Da der på nuværende tidspunkt ikke er afsat midler til et samlet projekt for etablering af enkeltrettede stier langs hele Sdr. Ringvej, vil administrationen anbefale, at der som en første etape anlægges en sti fra Vellingvej, langs Sdr. Ringvej til stien bag Finlandsvej. Dette forløb kan ses på det vedlagte bilag 1.

Stien ønskes etableret som en 1,6 meter bred enkeltrettet asfalteret sti. Stien længde bliver ca. 300 meter og kan etableres på det eksisterende vejareal.
Ved krydsningen af eksisterende veje skal bilister holde tilbage for cykelisterne.

På længere sigt ønskes det, at stien skal indgå i et udvidet stiprojekt med etablering af ensrettede cykelstier på begge sider af Sdr. Ringvej, og dette samlede projekt vil blive medtaget til de kommende års prioritering af midler til cykelstiprojekter i kommunen. 

Anlæg og indhentning af godkendelser i forbindelse med etablering af en ny enkeltrettet sti langs Sdr. Ringvej, vil blive udført i henhold til Vejregler om stier i byområder og Vejloven.

Stien finansieres af Trafiksikkerhedskontoen, hvortil administrationen har reserveret penge til etablering af strækningen Vellingevej til Finlandsvej i 2023.

Etablering af 300 meter enkeltrettet cykelsti langs Sdr. Ringvej vil koste 600.000 Kr. 

Der opnås større trafiksikkerhed på strækningen for cykelister.

Administrationen indstiller at Teknik og Miljø Udvalget godkender,

1. at anlægsprojektet igangsættes, og
2. at projektet finansieres af trafiksikkerhedskontoen

• Bilag - Sti Tracé

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Rita Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Vedligehold af broer og tunneller 2023 - 2030

Sagsnr: 22-028677

I Ringkøbing-Skjern Kommune findes der over 200 bygværker, herunder primært vejbærende broer og stitunneller i forskellige størrelser og udformninger, som alle skal vedligeholdes og repareres løbende. Med denne dagsorden ønsker administrationen at orientere Teknik og Miljøudvalget om prioriterede vedligeholdelsesarbejder og renoveringer de kommende år.

Broerne i Ringkøbing-Skjern Kommune har alle forskellige udformninger, men langt størstedelen er bygget op i beton med stålarmeringer, som eksemplet på billedet herunder.

Alle udendørs konstruktioner nedbrydes med tiden, og de kræver løbende tilsyn og vedligehold, det gælder for både fundamenter, brodæk og fløje samt udstyr som autoværn og rækværk.

De fleste af kommunens vejbroer er ved at være gamle, og det er vigtigt at kende deres tilstand, for at kunne planlægge og gennemføre optimalt drift og vedligehold. Der gennemføres derfor systematiske rutineeftersyn, og tilstandsvurderinger (generaleftersyn) af alle bygværker, og det seneste er gennemført i 2020. Med baggrund heri er der udarbejdet en liste over de for nuværende mindre og større renoveringsbehov.

Samtidig med at broerne renoveres, bliver der også vurderet på eventuelle behov for at tilpasse bl.a. broernes bredde til det nuværende behov. Mange gamle broer er meget smalle, fordi vejene oprindeligt har været meget smalle, og broen kan derfor blive en flaskehals. Herunder er vist et eksempel på en smal bro, som samtidig er beliggende i en kurve med meget forringet oversigt.

Der er pt. årlig afsat 1,5 mio. kr. til renovering af bygværker. Nogen år gennemføres der flere mindre renoveringer, mens der andre år er blevet omprioriteret midler fra andre projekter, for at komme i mål med en enkelt større brorenovering.

Med baggrund i generaleftersynet er der udarbejdet en prioritering for de kommende år (2023 - 2030) jævnfør vedlagte skema. Prioriteringen vil forventeligt blive justeret løbende, efterhånden som administrationen får ny viden om de enkelte broer, ligesom der kan opstå uforudsete renoveringsbehov, som skal indarbejdes i prioriteringen. Det er forudsat, at budgettet også fremover vil være på 1,5 mio. pr. år.

Små drift- of vedligeholdelsesopgaver indgår ikke i listen over renoveringsbehov, idet de gennemføres løbende over driften. Struktureret vedligehold kan forlænge levetiderne for bygværkerne, og bidrage til at minimere uforudsete og dyre reparationer. 

Jævnfør skemaet forventes følgende projekter udført i 2023:

• Kortpunkt 15 - Ny bro på Åvænget. Overslagspris: 900.000 kr.
• Kortpunkt 4 - Bro fjernes og erstattes med rør Ø1250. overslagspris: 700.000 kr.

Ud over de i skemaet prioriterede projekter, resterer der et enkelt stort renoveringsprojekt, som på grund af prisen ikke har været muligt at indarbejde i prioriteringen:

• Kortpunkt 8 - Krydsning af Skjern Å ved Sønderskovvej syd for Borris - Udskiftning af fugtisolering og forstærkning af kantbjælke mv. Overslagspris: 5,7 mio. kr.

Projektet bør gennemføres snarest, og senest i løbet af 2026 - 2027 for at undgå endnu større udgifter. På grund af prisen foreslås der søgt særlig finansiering i forbindelse med budgetkonferencen i 2023. 

Ringkøbing-Skjern Kommune ejer og vedligeholder vejbærende broer samt stitunneller og enkelte kvægtunneller fordelt på kommunale veje og stier i hele kommunens geografi i overensstemmelse med lov om offentlige veje.

Der er pt. afsat 1,5 mio. kr./år til renovering af bygværker.

Puljen har været forhøjet og reduceret i flere omgange de seneste år. I 2020 var der ca. 1,1 mio. kr., i puljen, i 2021 var der 1,6 mio. I 2021 blev det besluttet at der fra 2022 og fremadrettet skulle være 2,1 mio. i puljen, men i 2022 blev puljen igen reduceret, så der fra 2022 og fremadrettet er 1,5 mio. kr.

De nuværende 1,5 mio. kr./år er som udgangspunkt passende i forhold til behovet jf. generaleftersynet, idet det er forudsat at den dyre renovering af broen over Skjern Å ved Sønderskovvej kan finansieres særskilt, således at der ikke skal reserveres 4 års puljebudget hertil.

Broer og tunneler er nøgleelementer i infrastrukturen, og større skader eller en ikke planlagt lukning af en bro, kan medføre uventede omkostninger og store konsekvenser for trafikken.

Administrationen fremsender sagen til orientering.

• prioritering af bro-arbejder 2023-2030
• oversigt over broer

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

• Rita Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Foroffentlighedsfase for plangrundlaget for samling af spildevand for hele Ringkøbing-Skjern Kommune på Tarm Renseanlæg

Sagsnr: 22-004238

Formålet med dagsordenen er en godkendelse af svar på bemærkninger fra offentlighedsfasen samt godkendelse af, at planlægningen fortsættes med udarbejdelse af planforslag og miljøvurderinger.

Baggrund
Økonomiudvalget besluttede den 21. september 2022 at igangsætte planlægningen for samling af spildevand for hele Ringkøbing-Skjern Kommune på Tarm renseanlæg.

Projektet består af følgende:

• Udvidelse af det eksisterende renseanlæg i Tarm.
• Pumpestation og forsinkelsesbassin ved Holstebrovej i det nordlige Ringkøbing og nordøst for Skjern.
• Et sammenhængende ledningstracé på tværs af Ringkøbing-Skjern Kommune med tilhørende pumpestationer i oplandet.

Efter den politiske beslutning om igangsætning har Ringkøbing-Skjern Forsyning ændret ledningstracéet, således at det går nord om fjorden via Baggers Dæmning, i stedet for at krydse Ringkøbing Fjord gennem Natura 2000-område.

Resultatet af foroffentlighedsfasen
Planprocessen blev igangsat med indkaldelse af bemærkninger, idéer og forslag til planlægningen og til afgrænsning af miljørapporten i perioden 31. oktober til 28. november 2022.

I nærværende projekt er både Ringkøbing-Skjern Kommune og Kystdirektoratet VVM-myndighed, da det ansøgte projekt både omfatter anlægsarbejder på land og søterritoriet. Ringkøbing-Skjern Kommune og Kystdirektoratet har derfor koordineret den foroffentlige høring.

Der er i foroffentlighedsfasen indkommet bemærkninger fra 12 myndigheder, 7 foreninger, 2 virksomheder samt 12 bemærkninger fra borgere, hvoraf nogle repræsenterer flere borgere. Tarm udviklingsforum har desuden fremsendt en underskriftsindsamling mod projektet med 1103 underskrifter.

Bemærkninger og underskriftsindsamling er vedlagt samt behandlet i vedlagte notat. Administrationen anbefaler, at notatet anvendes som svar på indkomne bemærkninger.

I de indkomne bemærkninger og i underskriftsindsamlingen gives der udtryk for en generel bekymring for projektet samt modstand mod udvidelse af renseanlægget i Tarm. Der er endvidere indkommet mange forslag om alternative løsninger, som ønskes taget i betragtning.

Bekymringerne mod projektet går blandt andet på følgende:

• Lugtgenerne fra Tarm Renseanlæg
• Påvirkning af byudviklingen i Tarm
• Påvirkning af englandskabet og området rekreative værdier
• Potentielle vandstandsstigninger ved Tarm Renseanlæg.
• Udledning af næringsstoffer til Skjern Å og Ringkøbing Fjord
• Nedbrud og udslip fra anlæg og ledningstracé

Administrative bemærkninger
Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker at fremtidssikre kommunens forsyningsinfrastruktur ved at samle spildevandsrensningen i Tarm. Det er en ændring af den nuværende planstruktur for spildevandsrensning med 4 renseanlæg til et renseanlæg beliggende i Tarm. Samtidig reduceres antallet af udledningspunkter til ét.

Valg af løsning
Administrationen har bedt Ringkøbing-Skjern Forsyning om at redegøre for valget af den ansøgte løsning med samling af spildevandet i Tarm. Notat med redegørelsen er vedlagt som bilag.

Ringkøbing-Skjern Forsyning fremstiller det ansøgte projekt, som den eneste mulighed, som vil være økonomisk rentabel. De økonomiske detaljer i projektet, ligger ud over, hvad planlægningen skal forholde sig til. Dette må indgå i den politiske vurdering af sagen.

Administrationen konstaterer, at Ringkøbing-Skjern Forsyning fremhæver, at den ansøgte løsning vil være den teknisk og miljømæssigt bedste. Såfremt ansøgningen imødekommes, vil rensning af spildevandet fremover ske på et moderniseret renseanlæg med bedre rensekapacitet og effektivitet.

Administrationen hæfter sig ved de oplyste fordele, men påpeger også vigtigheden af at vurdere på påvirkningen af vandmiljøet i Ringkøbing Fjord og Skjern Å, som det også udtrykkes i bemærkningerne. Det er derfor væsentligt, at disse forhold vurderes detaljeret i den videre proces og sammenholdes med den nuværende fastlagte struktur i spildevandsplanen, hvor rensning forsættes på fire renseanlæg. Der bør blandt andet vurderes og sikres, at den fremtidige spildevandsrensning sker med en forbedret driftssikkerhed og på en sådan måde, så der samlet set sker en miljømæssig forbedring. Disse miljøvurderinger forventes at være sammenfaldende med miljøvurderingerne af spildevandsplanen.

Tarm renseanlæg
Der er følgende planlægningsmæssige udfordringer ved en udvidelse af anlægget. Særligt følgende forhold gør sig gældende:

Byudvikling:
Flere naboer til renseanlægget påpeger, at de oplever lugtgener fra det eksisterende anlæg. Udvidelse af renseanlægget vil desuden have indvirkning på, hvor der vil kunne planlægges for boliger i Tarm fremover. I den nuværende kommuneplan er der ikke planlagt byudvikling i området, idet der ikke er udlagt rammeområder omkring renseanlægget vest for Vestre Kvartervej. I Helhedsplan Skjern, Tarm peges derimod på boligudvikling mod vest, da allerede eksisterende tunneler under ringvejen og nærheden til Skjern Enge gør området attraktivt til boligudvikling.

Ringkøbing-Skjern Forsyning har ansøgt om en placering af det nye byggeri, så det placeres længere væk fra boligområderne øst for Vestre Kvartervej blandt andet for at nedbringe luftgenerne mest muligt for borgerne i Tarm.

Det skal gennem planlægningen sikres, at anlægget overholder grænseværdien for lugt til både eksisterede boliger og fremtidige boligområder, således at en udvidelse af renseanlægget påvirker byudviklingen i Tarm mindst muligt.

Lavbundsarealer og pumpelag:
Renseanlægget er i dag beskyttet af en kunstige grundvandssænkning, da anlægget ligger indenfor et pumpelag og er udlagt til lavbundsareal i kommuneplanen. Op ad projektområdet har Naturstyrelsen planer om vådområdeprojektet Tarm Kær, hvilket vil kræve en nedlæggelse af pumpelaget. 

Planlægningen skal forholde sig til kommuneplanens retningslinjer for lavbundsarealer. Udvidelsen af Tarm renseanlæg skal ske på en sådan måde, at det ikke hindrer eller begrænser lavbundsprojekter i området. Projektet skal endvidere indrettes på en sådan måde, at det sikres, at anlægget sikres mod oversvømmelser samt at der ikke er risiko for utilsigtet udledning til det omkringliggende vandmiljø.

Landskab/bygge-og beskyttelseslinjer:
Udvidelsen af Tarm Renseanlæg ligger indenfor et område udpeget som et større sammenhængende landskab og indenfor landskabskarakterområde 13 Skjern Enge Landbrugsslette. Indenfor landskabskarakterområdet bør der lægges stor vægt på bevarelsen af det flade landskab, de særlige udsigter og den reaktive oplevelse ved engene. Udvidelsen er desuden omfattet af å-beskyttelseslinjen omkring Tarm Bybæk og skovbyggelinje.

Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker at inddrage arealer til både byggeri, volde og beplantning. Disse elementer vil påvirke det flade landskab.

Administrationen anbefaler, at der stilles krav til at anlægget, herunder byggeriets udformning, højder og placering tilpasses i landskabet, så det ikke udgør en væsentlig barriere for oplevelsen af det sammenhængende landskab og den visuelle oplevelse af Skjern Å. Også udformning og placering af vold og beplantning skal tilpasses landskabet og det skal sikres, at der skabes en naturlig overgang mellem det tekniske anlæg og det åbne landskab. Af hensynet til landskabet er det afgørende, at der ikke inddrages flere arealer i projektet, end nødvendigt.

Med baggrund i ovenstående er administrationen i dialog med Ringkøbing-Skjern Forsyning om en bearbejdning af udvidelse af Tarm Renseanlæg, så der samlet set tages nødvendige hensyn til naboer i forhold til lugt, påvirkning af englandskabet og potentielle fremtidige vandstandsstigninger. Herunder opfordres ansøger til at genoverveje arealforbruget, så der kun inddrages nødvendige arealer til formålet. På baggrund af dialogen har Ringkøbing-Skjern Forsyning fremsendt en fornyet situationsplan – se vedlagte bilag. Udbygningen af renseanlægget er flyttet længere mod øst, så størstedelen af anlægget flyttes ud af å-beskyttelseslinjen. Ved placeringen udnyttes den naturlige terræn bedst muligt i forhold til terrænregulering og oversvømmelse.

Holstebrovej
Der ønskes opført tre lukkede udligningstanke, der skal fungere som forsinkelsesanlæg på et cirka 3,8 hektar stort areal nord for Vestre Ringvej og vest for Holstebrovej i Ringkøbing. Arealet indeholder i forvejen en pumpestation samt transmissionsledninger med vand og spildevand.

Arealet ligger indenfor et rammeområde til erhverv, med en placering på hjørnet af Holstebrovej og Vestre Ringvej. Arealet har dermed en central placering ved indfaldsvejen til Ringkøbing by. Arealet vil derfor som udgangspunkt være interessant til byudvikling med erhverv.

Administrationen har derfor undersøgt arealets egnethed som fremtidig erhvervsgrund. Der pågår en dialog med Ringkøbing-Skjern Forsyning om alternative placeringsmuligheder inden og udenfor projektområdet ved Holstebrovej. Den endelige placering og disponering af udligningstankene i Ringkøbing afventer denne afklaring.

Det fremgår af den nye planstrategi, at byrådet vil arbejde med forskønnelse af områderne langs indfaldsvejene. Administrationen bør derfor stille krav til, at den endelige placering af tankanlæggene samt placering og udformning af den afskærmende beplantning tilpasses indfaldsvejen til Ringkøbing by.

Øvrige ændringer af projektet
Administrationens gennemgang af sagen samt indkomne bemærkninger har i øvrigt giver anledning til, at administrationen anbefaler, at projektets delelementer på følgende punkter bearbejdes og justeres i den videre planproces.

• Justering af ledningsforløbet
• Ledningsstrækningen mellem Hvide Sande og Søndervig skal indgå i projektet.
• Ændringer på de eksisterende renseanlæg i Hvide Sande, Ringkøbing, Videbæk skal indgå i projektet og ændringer af miljøpåvirkninger skal vurderes.
• Forholdene omkring tankene ved Holstebrovej

Det er administrationens vurdering, at ovennævnte ændringer kan medføre, at der skal gennemføres en supplerende foroffentlig høring.

Videre proces
Set i lyset af mængden af bemærkninger og underskrifter mod projektet er der et behov for, at der tages politisk stilling til projektet.

Den politiske stillingtagen skal derfor træffes på grundlag af administrationens faglige vurderinger, indkomne bemærkninger samt Ringkøbing-Skjern Forsynings redegørelse for valget af den ansøgte løsning. Desuden bør administrationens anbefalinger til bearbejdning af projekteret være en forudsætning for den videre planlægning.

Såfremt det besluttes, at planlægningen skal fortsætte, skal der udarbejdes planforslag samt miljørapport med udgangspunkt i et opdaterede projekt. Når udkast til planforslag og miljøvurdering er udarbejdet, forelægges disse Byrådet til beslutning om vedtagelse til fremlægges i offentlig høring.

Såfremt det besluttes, at planlægningen for det ansøgte ikke skal fortsættes, skal der meddeles afslag til det ansøgte med baggrund i de indkomne bemærkninger og den politiske stillingtagen til projektet.

Da ledningstracéet vil krydse habitatområder, skal der søges om en planlægningstilladelse til planlægning inden for habitatområder hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen. I den forbindelse skal projektet være konkret beskrevet, og der skal være vurderet påvirkning af habitatområderne.

Revision af spildevandsplanen
På bagkant af den foroffentlige høring har administrationen i samarbejde med Ringkøbing Skjern Forsyning A/S besluttet, at revisionen af spildevandsplanen skal gennemføres som en selvstændig proces, hvor der udarbejdes en selvstændig miljøvurdering af revision af spildevandsplanen. Det er i revisionen af spildevandsplanen, at den fremtidige spildevandsstruktur i kommunen fastlægges.

Sideløbende hermed fortsættes processen for udarbejdelse af kommuneplantillæg, lokalplaner og miljørapport for planerne og det konkrete projekt.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Miljøbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven
Kystbeskyttelsesloven
Spildevandsbekendtgørelsen
Habitatbekendtgørelsen

Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive mødt af krav om overtagelsespligt i op til 4 år efter vedtagelsen af lokalplanen for den del af Tarm Renseanlæg, der overføres fra landzone til byzone, jævnfør planlovens § 47a.

Det samme gælder, når en lokalplan forbeholder et areal til offentligt formål, jævnfør planlovens § 48. Det er administrationens vurdering, at udlæg af areal til renseanlæg og pumpestationer må betragtes værende til offentligt formål til trods for at arealerne rammelægges til teknisk anlæg. Ringkøbing-Skjern Forsyning har ikke for nuværende fraskrevet sig retten til at forlange arealet overtaget af kommunen.

Ifølge planlovens § 13, stk. 4 kan kommunen, når en ejer ønsker et landzoneareal overført til byzone, og ikke har fraskrevet sig retten til overtagelse efter § 47A stille krav om at få sine udgifter ved overtagelsen af jorden efter § 47A dækket.

En realisering af planerne vil fremtidssikre en effektiv spildevandshåndtering for hele kommunen.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Planlægningen for samling af spildevand for hele Ringkøbing-Skjern Kommune på Tarm Renseanlæg forsætter for ansøgeres regning og risiko.
2. Administrationens anbefalinger til bearbejdning af projekteret er en forudsætning for den videre planlægning.
3. Vedlagte notat med behandling af bemærkninger anvendes som svar på indkomne bemærkninger.

• Indkomne bemærkninger
• Underskriftindsamling
• Behandling af bemærkninger
• Forsyningens redegørelse for valgte løsning
• Disponeringsplan af Tarm renseanlæg

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

• Rita Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Orientering om myndighedshøring for Nordsøen I - Tilladelse til forundersøgelser for havvindmølleparker

Sagsnr: 23-003093

Formålet med dagsordenen er, at orientere om myndighedshøring af udkast til Tilladelse til at udføre forundersøgelser i Nordsøen I-området til havvindmølleparker.

I forbindelse med mulige fremtidige havvindmølleparker i Nordsøen har Energistyrelsen sendt udkast til forundersøgelsestilladelse for Nordsøen I i myndighedshøring. Materialet er vedlagt som bilag. Beslutningen om at igangsætter forundersøgelser er truffet med baggrund i de politiske ønsker om flere GW havvind inden udgangen af 2030.

Energistyrelsen betragter ikke Ringkøbing-Skjern Kommune som egentlig høringspart, men kommunen er som nærliggende kommuner blevet informeret.

Energistyrelsen bemærker, at forundersøgelsestilladelsen alene giver Energinet tilladelse til at foretage forundersøgelser på havet i det angivne område, og der gives dermed ikke tilladelse til etablering af havvindmølleparker. Der er endnu ikke taget konkret stilling til, hvor fremtidige vindmølleparker ønskes placeret i området.

Der gives forundersøgelsestilladelse i området vist på kortet nedenfor. Området ligger 20-80 km fra land. Forundersøgelsesområdet omfatter også mulige kabelkorridorer fra Nordsøen 1-området ind til land. Energinet er desuden, pålagt at igangsætte aktiviteter på land med henblik på at tilvejebringe mulighed for senere tilslutning af 3 GW til det kollektive net.

Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven).

Ingen bemærkninger.

Forundersøgelsen har baggrund i Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.

Såfremt der på sigt placeres havvindmøller indenfor undersøgelsesområdet, kan det betyde, at strømmen skal føres i land i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dette kan få betydning for el-infrastrukturen i kommunen og kan medføre anlæg på land. Desuden kan det medføre nye potentialer i forhold til brugen af strøm i kommunen.

Havvindmølleparker kan potentielt understøtte kommunes klimaplan.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at orienteringen tages til efterretning.

• Informationsbrev Nordsøen I
• Bilag 1 - UDKAST Forundersøgelsestilladelse Nordsøen_I
• Bilag 2 - Ansøgning om forundersøgelsestilladelse Nordsoen I
• Bilag 3 - Nordsøen I - Underwater noise prognosis for seismic survey activities

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Rita Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Landzonetilladelse til stuehus

Sagsnr: 22-022511

Ansøgning

Formålet med sagsbehandlingen er, at ejeren af Vejlevej 115, 6880 Tarm - matr. nr. 2ai Sdr. Grene, Hoven, har søgt om landzonetilladelse til at opføre et nyt stuehus.

Ejendommen er en mindre landbrugsejendom med landbrugspligt med et tilhørende jordareal på ca. 4 ha, der ikke drives og dyrkes landbrugsmæssigt.

Alle eksisterende bygninger, på nær 500 m² maskinhus ( tidligere kartoffelhus ), nedrives på ejendommen. Maskinhuset anvendes til opbevaring af maskiner og materiel med videre i forbindelse med ejers virksomhed, der udfører serviceydelser i forbindelse med planteavl.

Det nye stuehus ønskes opført ca. 50 m øst for maskinhuset på den anden side af et slørende beplantningsbælte i henhold til vedlagte tegningsbilag og kortudsnit.

Ansøger har i forbindelse med ansøgning om landzonetilladelse medsendt et brev til Teknik- og Miljøudvalget inklusiv bilagte dokumenter, da ansøger ikke mener, sagen kræver landzonetilladelse. Ansøgning inklusiv brev og dokumenter er vedlagt som bilag. Der henvises i brevet blandt andet til tidligere byggesag fra 2019, hvor der er givet tilladelse til opførelse af nyt stuehus på Nørre Grenevej 10 i Hoven uden forudgående landzonetilladelse.

Administrationens bemærkninger til ansøgningen

Der er tale om erstatningsbyggeri for det nuværende stuehus, der fjernes senest ved ibrugtagning af det nye stuehus. Stuehuset opføres i 1,5 plan med udnyttet tagetage og et samlet boligareal på 171 m². Facader udføres i røde teglsten og tag med sorte tagsten. Totalhøjden er ca. 7,2 m over terræn.

Ejendommen er omkranset af beplantningsbælter med større træer samt tilplantet med skov i den vestlige og østlige del af ejendommen. Jordarealet midt på ejendommen er opdelt af et tværgående beplantningsbælte, der adskiller den eksisterende samlede bebyggelse fra øvrig markareal.

Hvorfor kræver det ansøgte landzonetilladelse:

I henhold til planlovens §35 stk. 1 må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Opførelse af en ny bolig, for eksempel som erstatning for en ældre bolig der nedrives, kræver derfor landzonetilladelse efter §35 stk. 1. Et nyt stuehus, der er nødvendig for landbrugsdriften kræver også landzonetilladelse, hvis ikke det gamle stuehus er nedrevet.

Hvorfor kan der ikke gives landzonetilladelse:

Da ejendommen ikke dyrkes landbrugsmæssigt, og der ikke er tilknyttet anden landbrugsmæssig drift på selve ejendommen, er det administrationens vurdering, at den nye beboelsesbygning ikke er nødvendigt for driften af den pågældende landbrugsejendom og med en placering ca. 50 m fra eksisterende bebyggelse ikke opfylder kravet om tilknytning til den eksisterende bebyggelse. 

Det vurderes ikke, at det nye stuehus med en afstand ca. 50 m fra eksisterende bebyggelse og adskilt af et tværgående beplantningsbælte har tilstrækkelig tilknytning til eksisterende bebyggelse og opleves naturligt som sådan i landskabet. Det vurderes heller ikke, at afstanden har en passende proportionalitet med ejendommens og bebyggelsernes størrelse.

Som udgangspunkt skal bygninger i henhold til planloven, ud fra landskabelige hensyn og passende propotionalitet, placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, således at ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed. I følge lovbemærkningerne til planloven vil tilknytning som udgangspunkt være opfyldt, hvis afstanden er ca. 20 m ud fra en konkret vurdering af de eksisterende forhold.

Ejendommen ligger indenfor et areal, som er udpeget som værdifuld kulturmiljø i kommuneplanen. I kommunens landskabskarakteranalyse ligger arealet i Skjern Enge Landbrugsslette, som omfatter flere mindre slettelandskaber, som er adskilt af heder og smeltevandsdale. 

Administrationens vurdering:

Det er administrationens vurdering, at der ikke bør meddeles landzonetilladelse til en placering af nyt stuehus ca. 50 m fra eksisterende maskinhus, idet den nye beboelsesbygning ikke vurderes nødvendigt for driften af den pågældende ejendom og tilknytningskravet om samlet bebyggelse med den ønskede afstand og på den anden side af beplantingsbæltet derfor ikke vurderes opfyldt. Der er mange muligheder på ejendommen for anden placering af det nye stuehus i en afstand af ca. 20 m fra maskinhuset, så tilknytningskravet kan opfyldes, og det stadigvæk er i god afstand fra hovedvejen.

Såfremt der gives landzonetilladelse kan det medføre en uheldig præcedens for tilladelse til spredt bebyggelse i det åbne land.

Administrationen har ved drøftelse med ejer og ejers rådgivere ( ansøger ) samt ved afholdt møde forelagt flere muligheder for placering af nyt stuehus op til max. 25 m fra eksisterende bebyggelse for at imødekomme ejers ønske. 

På ansøgers tegningsbilag, vedlagt ansøgningen, er der mellem eksisterende bebyggelse og nyt stuehus påført et planlagt nyt maskinhus, der påtænkes opført om ca. 3-4 år, således tilknytningskravet kan tilgodeses. Det forudsætter dog, at maskinhuset opføres før det nye stuehus, hvilket ikke er tilfældet.

Der er i dag 2 indkørsler til ejendommen, henholdsvis vest og øst for eksisterende bebyggelse. Såfremt udvalget beslutter, at meddele en landzonetilladelse bør den være betinget af, at der nedlægges 1 af de 2 overkørsler, der i dag er til ejendommen, således kommunen kun skal vedligeholde 1 overkørsel.

Der er endnu ikke foretaget naboorientering i forbindelse med landzoneansøgningen.

Planlovens §35 stk. 1.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudlvaget, at der meddeles afslag på landzonetilladelse til opførelse af nyt stuehus i en afstand af ca. 50 m fra eksisterende bebyggelse. Der opfordres i stedet til en placering i en afstand af max 20-25 m for overholdelse af tilknytningskravet.

• Oversigtskort 2022
• Ansøgning om landzonetilladelse incl. brev til Teknik- og Miljøudvalget

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget besluttede at imødekomme ansøgningen på betingelse af, at den eksisterende slørende beplantning rundt om ejendommen bevares.

Niels Rasmussen og Jens Jakob Østergaard ønskede at følge administrationens indstilling.

• Rita Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Vedtagelse af nyt regulativ for Vorgod Å

Sagsnr: 22-007508

Administrationen har udarbejdet forslag til nyt vandløbsregulativ for Vorgod Å. Det nye regulativ er udarbejdet for at få ensartet administration- og vedligeholdelsesgrundlag for samtlige kommunale vandløb. 

Det nuværende regulativ er fra 1991 og er ikke i overensstemmelse med gældende vandløbslovs bestemmelser om, at alle vandløb skal have en fastsat skikkelse eller vandføringsevne. Det nye regulativ tager udgangspunkt i tidligere regulativer for vandløbet og opmåling foretaget i 2018. Desuden indeholder det ændringer for dimensioner, sejlads- og vedligeholdelsesbestemmelser.

Det fremgår af vandløbsloven, at loven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.

Vorgod Å er et af de få vandløb i kommune, som stadig har hovedparten af de naturlige slyngninger og med naturlig hydraulik. I vandområdeplan 2021-2027 fremgår det, at Vorgod Å har miljømålet god økologisk og kemisk tilstand.

Teknik- og Miljøudvalget har den 26. april 2022 besluttet, at fremlægge forslaget til nyt regulativ i offentlig høring i 8 uger. Der er indkommet tre høringssvar, som i stor udstrækning er forsøgt skrevet ind i regulativet. Efter tilretning er regulativet sendt i høring ved Fiskeristyrelsen, som har følgende bemærkninger:

"Fiskeristyrelsen har gennemgået det fremlagte udkast til revideret vandløbsregulativ for den del af Vorgod Å, som løber i Ringkøbing-Skjern Kommune (ca. 37 km). Vorgod Å er et af de vigtigste tilløb i Skjern Å-systemet og har væsentlig betydning som gyde- og opvækstvand for systemets laksefisk og lampretarter samt som levested for en række andre fiskearter, herunder unikke arter som den finnestribede ferskvandsulk. I forslaget til det reviderede vandløbsregulativ fortsættes den nuværende praksis, hvor der ikke skæres grøde og hvor vandløbet tillades at have en vilkårlig skikkelse, så længe den regulativfastsatte vandføringsevne er overholdt. Dette giver mulighed for udvikling af et dynamisk vandløb med stor variation i de fysiske forhold, hvilket er af afgørende betydning for at opfylde vandområdeplanernes miljømålsætninger.

Fiskeristyrelsen kan anbefale, at forslaget vedtages i sin nuværende form idet det vurderes, at den valgte skikkelsestype og vedligeholdelsesbestemmelser i vid udstrækning tager hensyn til fiskebestandenes mulighed for at trives og udvikle sig gunstigt i Vorgod Å. Den foreslåede administration af regulativet for Vorgod Å giver således et solidt udgangspunkt for Ringkøbing-Skjern Kommunes videre arbejde med restaurering og miljøforbedrende tiltag i Vorgod Å og i oplandet hertil."

Med henblik på genskabelse af større fiskebestande i Vorgod Å, vil der blive etableret gydebanker med udlægning af gydegrus på strækninger med tilstrækkeligt fald og monokultur af vandløbsplanter. Etablering af gydebanker vil blive foretaget som selvstædige vandløbsprojekter, som vil forøge gyde- og yngelopvækstområder for især laks, ørred, stalling og finnestribet ferskvandsulk.

Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bekendtgørelse af lov nr. 1217 af 25. november 2019 om vandløb.

Bekendtgørelse nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at godkende regulativet for Vorgod Å.

• Regulativ for Vorgod Å af 31. januar 2023
• Redegørelse for Vorgod Å af 31. januar 2023
• Vurdering efter habitatdirektivet af 31. januar 2023
• Notat med behandling af indkomne bemærkninger til forslag til nyt regulativ for Vorgod Å af 21 oktober 2022

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at udsætte sagen.

• Rita Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Godkendelse af nyt regulativ for Abild Å

Sagsnr: 22-018343

Abild Å er et offentligt vandløb, som er tilløb til Vorgod Å. Vandløbet har en samlet længde på 14,6 km, regulativet omfatter de 5,7 km af vandløbet, som er beliggende i Herning Kommune, samt 2 km hvor vandløbet er grænsevandløb til Ringkøbing- Skjern Kommune, altså omfatter regulativet en strækning på 7,7 km af Abild Å.

Administration fremlagde på Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 6. september 2022,  udkast til nyt regulativ for Abild Å. Regulativet har været i 8 ugers offentlig høring på Herning Kommunes hjemmeside samt på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside. Forvaltningen har modtaget et høringssvar. Høringsvaret er taget til efterretning og delvist indarbejdet i det endelig vandløbsregulativ.

Vandløbsregulativet udgør administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb, herunder bestemmelser om vandløbets fysiske tilstand, vedligeholdelse m.m.

Regulativrevisionen indebærer ingen afvandingsmæssige ændringer, men omfatter opdaterede vandløbsopmålinger samt opdateringer i forhold til gennemførte reguleringsprojekter. Målet er at udarbejde et ensrettet administrationsgrundlag for sagsbehandling og vandløbsvedligeholdelsen, samt at skabe en opdateret og mere overskuelig indgang til vandløbsregulativer også for den enkelte bredejer.

Regulativ forslaget har været fremlagt i høring på Herning Kommunes og Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside i 8 uger. Under den 8 ugers høringsperiode for vandløbsregulativet modtog forvaltningen et høringssvar. Høringssvaret kom fra fiskeristyrelsen.

Fiskeristyrelsen har bedt DTU Aqua om at vurdere regulativforslaget. DTU Aqua vurderer, at regulativforslaget er overvejende positivt, og at der i vid udstrækning er taget hensyn til de miljømæssige forhold. Dog anbefaler de ikke, at der ved en eventuel oprensning graves under den regulativmæssige bund, som det i forslaget lægges op til. Administrationen fastholder på trods af høringssvaret muligheden for at foretage en oprensning 10 cm under regulativmæssig bund.

Dette fastholdes, da administrationen ikke har kendskab til, at Abild Å er blevet oprenset i de senere år, og da Abild Å ikke er et vandløb med behov for hyppig oprensning. Skulle en oprensning blive nødvendig for at sikre de afvandingsmæssige interesser, vil muligheden for at grave under regulativmæssig bund være med til at sikre, at der går flere år inden endnu en oprensning eventuelt vil blive aktuel, og hyppigheden af oprensninger vil derfor blive mindsket til gavn for vandløbet. Øges behovet for oprensninger i Abild Å senere hen, vil administrationen vurdere, om der skal etableres et sandfang som foreslået af DTU Aqua.

DTU Aqua har derudover påpeget en uoverensstemmelse mellem regulativets tabel 8.2.1 og teksten i afsnit 8.3 i forhold til grødeskæringsmetode, dette er tilrettet således, at det fremgår, at skæringen foretages ved skære flere mindre strømrender (netværksskæring) begge steder.

Efter endelig vedtagelse i både Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune offentliggøres regulativet med 4 ugers klagefrist, hvorefter regulativet er gældende.

Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bekendtgørelse af lov nr. 1217 af 25. november 2019 om vandløb.

Bekendtgørelse nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at regulativet for Abild Å godkendes.

• Høringssvar fra fiskeristyrelsen
• Regulativ med bilag

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Rita Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Privatisering af kommunale vandløb

Sagsnr: 22-006391

Ringkøbing-Skjern Kommune foretog umiddelbart efter den seneste kommunalreform privatisering af offentlige vandløb, idet en gennemgang af regulativerne for disse vandløb viste, at der i de tidligere kommuner lå forskellige kriterier til grund for, hvorvidt et vandløb har været offentligt eller privat. Udgangspunktet har været, at vandløbene klassificeres efter en række ens kriterier i kommunen.

Kriterierne for nedklassificeringen fra offentlige vandløb til privat vandløb var:

1. Vandløb anlagt til særlige formål.
2. Rørlagte vandløb.
3. Vandløb der ikke i betydeligt omfang modtager overflade- og spildevand fra offentlige anlæg.
4. Små vandløb der kun berører få lodsejere.
5. Små vandløb med begrænset naturmæssig værdi.

Ringkøbing-Skjern Forsyning har søgt Ringkøbing-Skjern Kommune om ændring af status for vandløb nr. 3 på Holmsland Klit fra offentlig vandløb til spildevandsteknisk anlæg i forbindelse med etablering af regnvandsbassin i Søndervig. Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker at overtage Vandløb nr. 3 på Holmsland Klit på en strækning over 340 meter fra regnvandsbassinet til Ringkøbing Fjord.

Endvidere er administration blevet opmærksom på manglende privatisering af to vandløb i pumpelag Vest Stadil Fjord som har navnene Vandløb nr. 57 og 57a. på Holmsland Klit. Vandløbene er anlagt med det særlige formål at afvande pumpelag til unaturlige dybde via pumpeanlæg. I forbindelse med den tidligere privatisering er samtlige øvrige vandløb i pumpelag gjort private.

Vandløbene har en længde på henholdsvis 1985 meter og 118 meter.

Der er kun indkommet en indsigelse til privatiseringsforslaget, som omfatter strækningen af vandløb nr. 3 inden for området, der hedder Nyhavn, idet ejeren ønsker afklaring af områdets anvendelse inden en eventuel privatisering. Strækningen bør udgår af privatisering indtil områdets anvendelse er afklaret. 

Bekendtgørelse nr. 1393 af 21.6.2021 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Bekendtgørelse nr. 1217 af 25.11.2019 lov om vandløb.

Bekendtgørelse nr. 838 af 27.6.2016 om klassifikation og registrering af vandløb.

Privatisering af vandløbene vil give en årlig besparelse på mellem 3,5 og 7 kr. pr. meter vandløb.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at vandløb nr. 3 bortset fra strækning 0 - 185 samt vandløb 57 og 57A på Holmsland Klit i deres fulde længde privatiseres.

• Vandløb nr. 3
• Vandløb nr. 57 og 57A

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Rita Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

13: Budgetlægningsprocedure for perioden 2024 - 2027

Sagsnr: 22-026735

Viden og Strategi – Økonomi fremsender ”Budgetlægningsprocedure for perioden 2024 – 2027” til orientering. Budgetlægningsproceduren, tidsplanen samt drifts- og anlægsrammer er godkendt i Økonomiudvalget den 7. februar 2023.

Den vedlagte procedurebeskrivelse handler om det praktiske forløb og arbejdet med budgetlægningen primært frem mod budgetseminaret i august 2023. Drifts- og anlægsrammer fremgår af side 5 og side 8.   

Budgetlægningsproceduren indeholder en overordnet tidsplan samt procedure for

• fastsættelse af budgetrammer
• budgetlægning
• politisk behandling af budgettet
• hvad der sker efter budgetvedtagelsen

Den vedlagte budgetprocedure viderefører i store træk processen fra sidste års budgetlægning. Økonomiudvalget har vedtaget, at forslag til nye tiltag skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag. Demografijusteringer fremlægges uden kompenserende finansieringsforslag.

Økonomisk politik

I forbindelse med godkendelse af budgetlægningsproceduren er der fastsat følgende økonomisk politik

• Robusthed – mål om kassebeholdning på 150 mio. kr. ultimo året.
• Overholdelse af KL’s udmeldte andel af rammen for serviceudgifter.
• Intet kassetræk.
• Overholdelse af KL’s udmeldte vejledende anlægsramme.

Det økonomiske udgangspunkt

Kommunens økonomi og dermed Byrådets råderumsmuligheder, er dybt afhængig af de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen. Der er således stor usikkerhed om et eventuelt behov for tilpasninger af hensyn til den kortsigtede kassebeholdning. Givet strukturen i budgettet, hvor der er forudsat kassetræk i alle år, vil der før eller senere skulle ske reduktion af drifts- og anlægsniveauet.

Økonomisk råderum

Med henblik på at kunne understøtte budgetlægningen og skabe muligheder for politisk prioritering har Økonomiudvalget besluttet, at der indarbejdes en effektiviseringsramme på ½ procent årligt – det vil sige 0,5 pct. i 2024, 1 pct. i 2025, 1,5 pct. i 2026 og 2 pct. i 2027. Effektiviseringsrammen er beregnet på baggrund af budgetrammen for enheder med overførselsadgang. Der er i praksis tale om en videreførsel af den tidligere indarbejdede effektiviseringsramme på 0,5 pct. pr. år, som blev indført ved budgetlægningen for perioden 2020 – 2023. Beslutningen fra budget 2020 indebærer, at budgetterne i 2023 var reduceret med 2 pct. i forhold til 2019. Med den vedtagne forlængelse bliver reduktionen 4 pct. i 2027 sammenlignet med 2019.

Effektiviseringsbidraget er på forhånd reduceret i udvalgets budgetramme, som fremgår af budgetlægningsprocedurens tabel 3 side 6. Udvalgets andel af effektiviseringsammen udgør:

Det er op til det enkelte udvalg at beslutte, hvorledes effektiviseringsrammen på 0,5 pct. pr. år skal fordeles/udmøntes under det enkelte udvalgsområde.

Fagudvalget skal - med frist 23. juni - meddele økonomiafdelingen, hvordan effektiviseringsrammen 2024-2027 tænkes udmøntet. Der er ikke tale om budgetskemaer, men en kort skriftlig orientering. Denne forelægges økonomiudvalget til orientering i august.

Drøftelse af udmøntning af effektiviseringsbidraget kan ske på fagudvalgsmøderne i foråret sideløbende med drøftelse af eventuelle nye tiltag (med finansieringsforslag) samt eventuelle anlægsforslag, som oversendes til budgetkonferencen. Udvalgets afleveringsfrist er 23. juni. 

MED-proces

Jævnfør tidsplanen skal fagudvalgene i februar måned drøfte budgetprocessen inden for udvalgets område herunder mødeaktivitet med FagMED i april måned 2023. Derudover skal fagudvalget indhente høringssvar fra FagMED til de forslag som fagudvalget påtænker at fremsende til budgetkonferencen. Høringssvar til de enkelte forslag skal ikke påføres skemaerne, men det fremsendte høringssvar vedlægges det øvrige budgetmateriale, der skal afleveres senest den 23. juni 2023. Der er ingen formkrav til høringssvar. Forslag, der omhandler administrationen, skal fremsendes til det koordinerende administrationsMED senest den 5. juni 2023 kl. 12.00.

Der vil efter byrådsmødet den 21. marts 2023 blive afholdt et informationsmøde om budgetprocessen med særlig fokus på anlæg. Informationsmødet med Byrådet om budgetsituationen er fastsat til tirsdag den 15. august 2023 efter byrådsmødet.

Administrationen vil på mødet fremlægge udvalgets budgetlægningsprocedure og tidsplan.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

• at ”Budgetlægningsproceduren for perioden 2024 – 2027” tages til efterretning
• at budgetprocessen drøftes i udvalget herunder fastsættelse af mødeaktivitet i april måned med FagMED
• at udvalget påbegynder drøftelse af udmøntning af den indarbejdede effektiviseringsramme på 0,5 pct. pr. år
• at udvalget giver de første indikationer til administrationen om budgetønsker til de fremtidige budgetdrøftelser

• Budgetlægningsprocedure 2024 - 2027 - godkendt af ØU den 07.02.2023

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling og besluttede at mødes med FagMED den 25. april 2023. Udvalget tog en indledende drøftelse af udmøntningen af den indarbejdede effektiviseringsramme og emner til nærmere belysning i budgetprocessen.

• Rita Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

14: Budgetopfølgning pr. 31. januar 2023, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 22-025557

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. januar 2023 for Teknik- og Miljøudvlagets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2023 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet forventet merforbrug på i alt 0,7 mio. kr., som er på det skattefinansierede område.

Budgetopfølgningen fordeler sig således:

Skattefinansieret område:
Der forventes et samlet merforbrug på 0,7 mio. kr. på området. I forbindelse med budgetlægningen for 2023 blev det besluttet at afsætte ressourcer med 2 stillinger i 2 år, svarende til 1,2 mio. kr. i 2023 og 2024 til behandling af byggesager i sommerhusområder, finansieret af udvalgtes driftsbudget. Administrationen foreslår, at de 1,2 mio. kr. i 2023 og 2024 finansieres af akkumulerede midler under Land og Vand, der forventes at udgør 6 mio. kr. 

Kultur, Natur og Fritid:
Her forventes der et merforbrug på 0,4 mio. kr. på gearingspuljen og skyldes at tilskud til projektet i Hoven først er udbetalt i 2023. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2022.

Land og Vand:
Der forventes et samlet merforbrug på 1,6 mio. kr. og består af 0,4 mio. kr. vedrørende § 3 opgaven samt 1,2 mio. kr. vedrørende sommerhussager. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2022.

Trafik og Vej:
Området består af 3 områder Vejdrift, Vej & Park - Drift samt Kollektiv Trafik. Der forventes et samlet merforbrug på 0,7 mio. kr. og består af følgende:

• Vej og Park - Drift: Her forventes der et merforbrug på 0,7 mio. kr. og skyldes planlagte reinvesteringer i driftsmateriel. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2022.
• Kollektiv Trafik: Her forventes der et mindre forbrug i 2023 på 2 mio. kr. I det oprindelige budgetforslag fra Midttrafik var der et forventet driftsunderskud på ca. 1,5 mio. kr. på grund af stigende priser. Der henvises til sag behandlet på TMU-møde den 20. december 2022 i forhold til de ændringer der er foretaget efterfølgende for at imødekomme et merforbrug på området. Det bemærkes at området pt. forventes at balancere i 2024.

Brugerfinansieret område:
Det brugerfinansierede område der består af Dagrenovation, Indsamling af genanvendelige materialer og Genbrug forventes som udgangspunkt at gå i 0.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at

1. finansieringen af de 2 stillinger i 2023 og 2024 til behandling af byggesager i sommerhusområder svarende til i alt 2,4 mio. kr. finansieres af overskydende midler under Land og Vand
2. budgetopfølgningen pr. 31. januar 2023 tages til efterretning

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling og tog budgetopfølgningen til efterretning.

• Rita Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

15: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bemærkninger.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Status på lokalplaner
• Status på cykelsti-projekt

• Rita Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

16: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Rita Byskov ()