Referat: 22. november 2022 kl. 13:00

Lok. 1.8. Dækket, Smed Sørensens Vej 1, Ringkøbing
Teknik- og Miljøudvalget

Deltagere

  • Ole Nyholm Knudsen
  • Rita Byskov
  • Jens Jacob Østergaard
  • Jørgen Byskov
  • Niels Rasmussen
  • Irene Lund Pedersen
  • Hans Pedersen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Fraværende
  • Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Strategisk Varmeplan for Ringkøbing-Skjern kommune

Sagsnr: 22-019088

Sagsfremstilling

Regeringen og KL har i juni 2022 indgået en aftale om, at kommunerne skal udarbejde varmeplaner for de områder, der i dag er gasforsynet (gule og røde områder på kortet). Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022´ af 25. juni 2022 og ´Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne´ af 29. juni 2022.

Det fremgår af aftalerne, at ejendomsejere med gas- eller oliefyr i gasforsynede områder inden udgangen af 2022 skal have besked om deres fremtidige varmemuligheder, herunder deres mulighed for at blive tilsluttet fjernvarme. De enkelte ejendomsejere skal ligeledes have adgang til information om støttemuligheder og yderligere rådgivning.

For at løse denne opgave, er det nødvendigt at udarbejde en strategisk varmeplan, der viser, hvor der kan forventes fjernvarme. Den strategiske varmeplan udarbejdes ikke som en bindende plan, men giver som redskab, et overblik over hvor der muligvis kan forventes fjernvarme, såfremt der er tilstrækkelig lokal opbakning og tilslutning til, at der kan godkendes et varmeprojekt i henhold til varmeforsyningslovens projektbekendtgørelse.

Administrationen har udarbejdet et oversigtskort under bilag 1, der viser:

  • Hvor der er fjernvarme i dag. 
    Her er fjernvarme godkendt og udrullet.
  • Hvor der er godkendt udbygning af fjernvarme. 
    Her er der godkendt et varmeprojekt for udrulning af fjernvarme, men fjernvarmen er endnu ikke udrullet.
  • Hvor administrationen vurderer, at der er sandsynlighed for udbygning af fjernvarme.

    Dette er områder, hvor administrationen i dialog med varmeværkerne har vurderet, at der er mulighed for udrulning af fjernvarme.

    Dette er dog stærkt afhængig af lokalt engagement, da kommunen ikke har styringsværktøjer til at sikre udrulningen, og en eventuel udbygning af fjernvarmen til nye områder ikke negativt må påvirke eksisterende varmekunder.

    Dette kan kræve, at der lokalt etableres nye varmeselskaber, der skal finansiere et fjernvarmenet. Der kan så indgås dialog med de eksisterende varmeværker om, om det er dem, der skal levere fjernvarme via en transmissionsledning, eller det nye varmeselskab selv skal etablere produktionsanlæg.

     
  • Hvor der ikke vurderes at komme fjernvarme.

    I disse områder er det individuelle løsning eller mindre fælles anlæg, der vil være de primære løsninger. Administrationen kan ikke udelukke, at fjernvarme kan være en løsning i nogle af byerne i disse områder, men det findes mindre sandsynligt. I det åbne land kommer der ikke fjernvarme.

    Dette punkt inkluderer også alle områder, der ikke er markeret.

     

De blå og grønne områder på kortet angiver områder med godkendt fjernvarme, og de gule og de røde områder på kortet viser områder, hvor der i dag er udlagt naturgas.

Kortet vil blive offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmeside i et format, hvor den enkelte ejendom kan fremsøges.

Kortet viser de respektive varmeværkers placering. Flere af disse ligger i nabokommuner.  Varmeværkerne er ikke en del af denne strategiske varmeplan, men er medtaget for, at borgerne lettere kan finde kontaktoplysninger på nærmeste fjernvarmeværk.

Teksten på kommunens hjemmeside er ikke del af denne strategiske varmeplan, men supplerende information til borgerne om de forskellige varmeforsyningsmuligheder.
Det er kortudpegningen der udgør den strategiske varmeplan.

Der gøres opmærksom på, at denne strategiske varmeplan kun dækker naturgasområder. Det kan i den forbindelse oplyses, at øvrige områder, der ikke har fjernvarme, kan sidestilles med de røde områder på kortet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Varmeforsyningsloven

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

  1. at anbefale, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender den strategiske varmeplan.
  2. at administrationen fremadrette har kompetence til at godkende tilretninger af den strategiske varmeplan, efterhånden som der godkendes varmeprojekter.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget sendte signaler til det videre arbejde med udbredelse af fjernvarme i kommunen og anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Status for implementering af henteordning for genanvendelige materialer

Sagsnr: 21-002244

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget har 25. maj og 5. oktober 2021 besluttet, hvordan den nye henteordning for genanvendelige materialer og farligt affald skal udformes.

Dette er en orientering om status for den igangværende implementering af henteordningen, som starter 1. december 2022.

Udbringning af hjulbeholdere

Efter den oprindelige plan skulle beholderne være bragt ud senest 12. december. Dette er blevet ændret til 19. december som følge af diverse udfordringer, der er opstået i forbindelse med selve udbringningen.

Første tømning af hjulbeholderne sker fra 19. december, mens ombytning af miljøkassen til farligt affald kan foretages fra 1. december.

Delelementer der ikke bliver implementeret inden fristen 31. december 2022

Ringkøbing-Skjern Kommune har i 2021 fået dispensation fra Miljøstyrelsen for implementeringsfristen for henteordningen. Dispensationen gælder frem til 31. december 2022. 

Der er to delelementer af henteordningen, som ikke bliver implementeret indenfor fristen:

  1. Henteordning for farligt affald ved fælles affaldsløsninger med minimum 5 boliger tilknyttet.
  2. Fælles affaldsløsninger der har nedgravede beholdere

Miljøstyrelsen er orienteret om disse delelementer, som ikke når at blive implementeret inden fristen den 31. december 2022.

 

1. Henteordning for farligt affald ved fælles affaldsløsninger

I forbindelse med beholderudbuddet i maj 2022 kom der ikke tilbud ind på miljøskabe og miljøkasser, som skal bruges til denne ordning. Genudbud eller indhentning af tilbud vil blive gennemført i starten af 2023.

Der er tale om ca. 3.100 husstande ud af kommunens i alt 25.000 helårshuse (12 %).

 

2. Fælles affaldsløsninger der har nedgravede beholdere

Der er en række renovationskunder, der i dag har en nedgravet affaldsløsning til mad- og restaffald. Løsningen med nedgravet materiel er valgt, fordi lokaliteterne er karakteriseret ved byggeri, hvor boligenhederne ligger tæt, og hvor pladsforholdene kan have betydning. Implementeringen af henteordningen kræver derfor en nærmere dialog og individuel afklaring for de enkelte lokaliteter.

Denne nærmere dialog og individuelle afklaring er igangsat her i efteråret 2022 og etablering og implementering forventes afsluttet i 2023. 

Der er tale om ca. 800 husstande ud af kommunens i alt 35.000 helårshuse og sommerhuse (2 %).

Fornyet dispensationsmulighed fra fristen 31. december 2022

Miljøstyrelsen har i september 2022 orienteret kommunerne om en begrænset mulighed for fornyede dispensationer fra etableringsfristen 31. december 2022, hvis kommunerne ikke kan nå i mål på grund af for eksempel udfordringer med levering af materiel.

På baggrund af Miljøstyrelsens orienteringsbrev og efterfølgende dialog med Miljøstyrelsen, er det administrationens vurdering, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke vil kunne opnå fornyet dispensation. Der er derfor ikke søgt om dispensation for de delelementer, der ikke når at blive implementeret inden 31. december 2022.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Affaldsbekendtgørelsen og Affaldsaktørbekendtgørelsen.

Økonomi

Affaldsområdet er gebyrfinansieret. Alle besparelser og omkostninger vil derfor blive indregnet i taksterne.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen fremsender sagen til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning, herunder at administrationen efterfølgende har haft dialog med Miljøstyrelsen og søgt om dispensation.


Fraværende
  • Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Indsamling af tekstilaffald fra husholdninger

Sagsnr: 21-002244

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget blev den 5. oktober 2021 orienteret om Miljøstyrelsens udsættelse af en henteordning for tekstil. I den forbindelse orienterede administrationen om, at udformningen af en henteordning for tekstiler i Ringkøbing-Skjern Kommune ville afvente Miljøstyrelsens udmelding.

Administrationen har nu på baggrund af Miljøstyrelsens revision af Vejledning om indsamling af husholdningsaffald fra juli 2022 udarbejdet et forslag til udformningen af henteordningen for tekstilaffald.

Mulige indsamlingsmåder for tekstilaffald

I henhold til Vejledning om indsamling af husholdningsaffald, kan indsamlingen af tekstilaffald foregå på følgende fire måder:

  1. Afhentning af pose i forbindelse med storskraldsindsamling eller bestilleordning.
  2. Afhentning af pose placeret i beholder med papir eller papir/pap.
  3. Hustandsnær indsamling i container placeret i rimelig gåafstand fra boligen.
  4. Indsamling i særskilt beholder anbefales ved etageboliger, hvor mængderne er tilstrækkeligt store.

I sommerhusområder kan en henteordning erstattes af en bringeordning.

For alle fire indsamlingsmodeller anbefales det, at uddele poser til tekstilaffaldet, da det er vigtigt for kvaliteten af tekstilaffaldet, at det holdes tørt og uforurenet af andet affald.

Mulige indsamlingsmåder i Ringkøbing-Skjern Kommune

Administrationen vurderer, på baggrund af de allerede implementerede ordninger i kommunen, at det kun er metode 2 eller 3, der reelt passer til den kommende henteordning for genanvendelige fraktioner i Ringkøbing Skjern Kommune.

Miljøstyrelsen har i et miljøprojekt, fra 2021, beregnet hvad konsekvensen ved indsamling af tekstilaffald vil være for de fire indsamlingsmåder i forhold til klimaeffekt, omkostning og samfundsøkonomisk. Beregningerne for metode 2 og 3 fremgår af nedenstående tabel.

 

 

Nr. 2 - Pose i beholder

Nr. 3 - Husstandsnær indsamling

Klimaeffekt
(Kg. C02-e/husstand/år)

-1,73

-1,30

Øget omkostning (kr./husstand/år)

27

16

Samfundsøkonomisk skyggepris (kr./ton C02-e)

19.704

16.314

 

Miljøstyrelsen vurderer, at der vil blive indsamlet 50% mere som tekstilaffald, hvis afhentning sker som pose placeret i beholder.

Pose i beholder ordningen vil dog også medføre større udgifter, primært til frasortering af posen. Samtidig viser Miljøstyrelsens tal, at der ved denne metode afleveres færre mængder tøj til direkte genbrug ved frivillige velgørenhedsorganisationer.

Administrationen vurderer modsat, at en husstandsnær indsamling, samme steder som kommunens glaskuber, vil give mulighed for, at tilbyde frivillige velgørenhedsorganisationer at stille beholdere til tøjgenbrug op ved siden af kommunens beholdere til tekstilaffald. Miljøstyrelsen vurderer, at denne løsning vil få de fleste borgere til at sortere deres tøj i tekstilaffald og tøj til genbrug, inden de afleverer det. De frivillige organisationer burde derfor ikke opleve et markant fald i mængderne af tøj til genbrug. Dette underbygges af et forsøg med husstandsnær indsamling af tekstilaffald, som Herning Kommune har gennemført i 2022.

Øvrige AFLD ejerkommuner

Den løsning de øvrige fem AFLD ejerkommuner har valgt for henteordningen for tekstilaffald er oplistet nedenfor.

Herning kommune: er ikke afklaret endnu.

Billund og Varde Kommuner: har pose i beholder ordning.

Ikast-Brande og Hedensted Kommuner: har tekstil med i deres storskraldsordning.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Affaldsbekendtgørelsen og Affaldsaktørbekendtgørelsen

Økonomi

Økonomien kan først endeligt fastlægges senere i processen.
Affaldsområdet er gebyrfinansieret. Alle besparelser og omkostninger vil derfor blive indregnet i taksterne.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at:

  1. For helårs boliger udformes henteordning for tekstilaffald som en husstandsnær indsamling
  2. For ferieboliger erstattes henteordning for tekstilaffald med en bringeordning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Fraværende
  • Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Tilgængelighed ved udsigtstårn.

Sagsnr: 22-019182

Sagsfremstilling

Vi har fra Ringkøbing Udviklingsforum, modtaget en ansøgning til etablering af udsigtsplatform på en pumpestation ved Rørdumvej i Rindum Enge.

Platformen etableres i forbindelse med et selvstændigt delprojekt i det større projekt, Det Blå Trail, der har som vision at skabe en rekreativ forbindelse på og langs Vonåen, der forbinder Ringkøbing og Stadil Fjorde. Delprojektet består af en udsigtsplatform placeret ovenpå pumpestationen ved Rørdrumvej. Den er et vigtigt led i Det Blå Trail, og bliver et stoppested på vandreruten fra Ringkøbing til Vonå Engbro.

Projektet er igangsat af Ringkøbing Udviklingsforum og retter sig mod borgere i lokalområdet (Ringkøbing, Kloster og Hee). Projektet vil give bedre adgang til dette fantastiske naturområde for alle aldersgrupper og ikke mindst de mange foreninger, der bruger naturen omkring Ringkøbing. Også skoler og institutioner vil kunne gøre brug af udsigtsplatformen både til udflugter og til uddannelsesformål. Udsigtsplatformen henvender sig også til de mange turister, der gæster området – ikke mindst Vestkysten ved Søndervig og Hvide Sande. Ringkøbing-Skjern Kommune har således knap 3 mio. overnatninger om året fra tyske turister. De mange besøgende til oplevelsescentret Naturkraft vil kunne opleve udsigtsplatformen, der er placeret få hundrede meter nord for Naturkraft. Stisystemet til udsigtsplatformen passerer forbi Naturkraft og anvender det dige, der er anlagt omkring Naturkraft.

Selve adgangen til toppen af udsigtsplatformen foregår via en vindeltrappe, som ikke opfylder krav om tilgængelighed i BR18 § 48 som anfører: Bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer skal have adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme frem til dem, ind i dem samt frem til deres funktioner.

Ringkøbing Udviklingsforum har i deres ansøgning oplyst, at man vil skabe tilgængelighed efter gældende regler i de øvrige dele af det samlede projekt, men at man ikke har de fornødne midler til etablering af lift/elevator til toppen af tårnet.

Forinden indsendelse af ansøgning til kommunen, har Ringkøbing Udviklingsforum rettet henvendelse til Tilgængelighedsudvalget for dialog om sagen. Mødet gav ikke en fælles løsning. Efter at forvaltningen har modtaget ansøgningen, har sagen været sendt til officiel udtalelse hos Tilgængelighedsudvalget, der takker for muligheden for at udtale sig og bifalder som udgangspunkt ideen med platformen. Tilgængelighedsudvalget hilser initiativet velkomment, såfremt projektet gøres tilgængeligt for alle.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

BR18 § 48 - § 62.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Det er administrationens vurdering, at en dispensation i denne sag ikke vil kunne give præcedens for andre sager.

Indstilling

Administrationen indstiller, at der meddeles dispensation til etablering af udsigtsplatformen, uden der i den forbindelse skabes tilgængelighed for alle.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Fraværende
  • Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Opfølgning på sagen vedr. fast bopælsadresse ved Slusen 54 i Hvide Sande

Sagsnr: 21-025816

Sagsfremstilling

Den 25. januar 2022 besluttede Teknik- og miljøudvalget at meddele afslag til en midlertidig dispensation til at anvende ferieboligen ved Slusen 54 i Hvide Sande til fast bopæl.

Det var ejerne af ferieboligen der søgte om dispensation til at flytte ind i ferieboligen for perioden 1 december 2021 - 30. april 2022.  Ansøgningen var begrundet i, at ejerne havde solgt deres hus i Ringkøbing, og de havde endnu ikke fundet et andet sted at tage ophold.

Området er omfattet af bestemmelserne i delområde 1c-2 i Lokalplan nr. 79. Lokalplanen anfører i § 3.3, at områdets anvendelse fastlægges til centerformål i form af hotel, udstillings- og servicecenter samt feriecenter.

Fast beboelse er således ikke tilladt i området.

Der kan ikke meddeles en permanent dispensation til at anvende boligerne til helårsbeboelse, da lokalplanens § 3.3 er omfattet af anvendelsesbestemmelserne, som der ikke må dispenseres fra.

Kommunen kan dog jævnfør planlovens § 19 meddele en midlertidig dispensation for en periode på 3 år, og det var en midlertidig dispensation, der blev givet afslag på.

Afslaget om en midlertidig dispensation blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet som efterfølgende har hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen. Baggrunden herfor er, at ejerne af ferieboligen skulle have haft lejlighed til at komme med en udtalelse til de bemærkninger, som henholdsvis Hvide Sande Havn og Holmsland Klit Turistforening havde haft til sagen.

Forinden behandling i Teknik- og Miljøudvalget var sagen sendt i høring ved Hvide Sande Havn, der er grundejer i området. 

Hvide Sande Havn bemærkede i den forbindelse, at de ikke kan anbefale, at der skabes præcedens for en dispensation til, at boligerne anvendes til helårsbeboelse. Hvide Sande Havn anser det som særdeles betænkeligt og uhensigtsmæssigt, hvis området skifter karakter fra et turismeområde med ugentlig udskiftning af et købestærkt publikum til et beboelseskvarter. Endvidere bemærkes, at turismen er omsætningsskabende for Hvide Sande by, på Hvide Sande Havn og for Hvide Sande Havns lejere i øvrigt.

Da Holmsland Klit Turist af andre veje var blevet orienteret om sagen, havde de også bemærkninger til sagen. Turistforeningen anfører blandt andet, at disse bynære ferieboligprojekter er af afgørende betydning i arbejdet på i højere grad at få helårsturisme. Helårsturisme er vigtigt og betyder blandt andet, at flere sæsonjobs kan konverteres til hele årsværk. 

Sagen var også i høring ved ejerforeningen i området. Ejerforeningen havde ingen indvendinger til, at Ringkøbing-Skjern Kommune giver de pågældende husejere en midlertidig tilladelse til at få fast bopæl i deres ferieboliger.

Efter afgørelsen i Planklagenævnet er Hvide Sande Havns bemærkninger til ansøgningen samt Holmsland Klit Turistforenings udtalelse til sagen sendt i høring ved ejerne af ejendommen. Ejerne er i den forbindelse kommet med nedennævnte bemærkninger til Hvide Sande Havns bemærkninger: (Kommunens efterfølgende bemærkninger er indsat i kursiv underneden)

1.) Det bemærkes, at Hvide Sande Havn og Holmsland Klit Turistforening udelukkende forholder sig til helårsbeboelse ved Langsand området.

Da sagen blev forelagt omhandlede sagen 2 ansøgninger og en forespørgsel ved Slusen området samt en ansøgning ved Langsand området. Ordlyden omkring anvendelse af ferieboligerne er enslydende i lokalplan nr. 79 der gælder ved Slusen og i Lokalplan nr. 398 ved Langsand området og derfor bad administrationen ikke om en udtalelse til både ansøgningen i Langsand området og i Slusen området. Både Hvide Sande Havn og Holmsland Klit Turistforening har efterfølgende oplyst, at deres bemærkninger ville være de samme i forbindelse med sagerne ved Slusen, hvilket også er naturligt, da der jævnfør begge lokalplaner ikke kan tillades helårsbeboelse i områderne.

2.) Ejeren finder det er kritisabelt, at Holmsland Klit Turistforenings bemærkninger til sagen er medtaget. Endvidere bemærkes, at at Holmsland Klit Turistforenings bemærkninger er skrevet på brevpapir fra Feriepartner.

Holmsland Klit Turistforening har fremsendt deres bemærkninger til sagen uden at have været hørt i sagen. Det gøres der i sagsfremstillingen udtrykkeligt opmærksom på. Hvilket brevpapir der er anvendt, og hvilken relation der er mellem Holmsland Turistforening og Feriepartner er ikke relevant i denne sammenhæng. Svaret er sendt fra Turistforeningens formand.

3.) Det bemærkes, at ejerforeningens svar ikke fremgår af afgørelsen.

Ejerforeningen havde ingen bemærkninger til sagen, og det fremgår også af udvalgssagens dagsorden, da det i den forbindelse er en relevant oplysning. Men det er ikke en relevant oplysning i forhold til afgørelsen.

4.) Det oplyses, at ferieboligerne ved Slusen er ejet af privatpersoner, og det er husejerne, der beslutter, om de ønsker at leje deres feriehuse ud. Endvidere oplyses, at hver husejer betaler en årlig arealleje til havnen, og at denne leje betales uanset om huset lejes ud eller ej.

Lokalplanen har ikke krav til at husene skal lejes ud, men det betyder ikke, at de kan anvendes til helårsbeboelse. 

5.) Det oplyses, at tyske turister i 2019 tegnede sig for knap 3 millioner overnatninger i Ringkøbing-Skjern Kommune, og at begrundelsen omkring påvirkning af helårsturismen derfor ikke holder. Derudover er det ejernes opfattelse, at Hvide Sande med det store antal flexboliger bærer sin del af helårsturismen i området. Endelig oplyses, at fastboende også lægger penge i byens butikker og restauranter med videre.

Oplysninger ændrer ikke ved, at området ved Slusen (samt ved Langsand) ikke er planlagt til en anvendelse til helårsbeboelse. Det er i lokalplanen bestemt, at områdets anvendelse kun er til centerformål i form af hotel, udstillings- og servicecenter samt feriecenter.       

En midlertidig dispensation til helårsbeboelse i den konkrete sag vil sandsynligvis betyde, at der fremover vil komme andre ansøgninger om tilladelse til at tage fast bopæl i feriehusene ved Slusen. Endvidere skal tilføjes, at såfremt der meddeles midlertidig dispensation ved de konkrete ansøgninger, kan det være vanskeligt senere at begrunde et afslag til en eventuel ansøgning om forlængelse af den midlertidige dispensation. Ovennævnte kan betyde, at der er en risiko for at området på sigt vil ændre karakter.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens §19

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

En tilladelse i den konkrete sag vil sandsynligvis betyde, at der fremover vil komme andre ansøgninger om tilladelse til at tage fast bopæl i feriehusene ved Slusen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

  1. at der meddeles afslag til en midlertidig dispensation til fast bopælsadresse.
  2. at administrationen bemyndiges til at meddele afslag ved fremtidige ansøgninger til fast bopælsadresse i ferieboligområdet ved Slusen der er omfattet af Lokalplan nr. 79.
  3. at administrationen bemyndiges til at meddele afslag ved fremtidige ansøgninger til fast bopælsadresse i naboområdet ved Langsand, hvor Lokalplan nr. 398 heller ikke her giver mulighed for at få fast bopælsadresse i ferieboligerne. 

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Fraværende
  • Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Opfølgning på sagen vedr. fast bopælsadresse ved Slusen 26 i Hvide Sande

Sagsnr: 21-025819

Sagsfremstilling

Den 25. januar 2022 besluttede Teknik- og miljøudvalget at meddele afslag til en midlertidig dispensation til at anvende ferieboligen ved Slusen 26 i Hvide Sande til fast bopæl.

Det var ejeren af ferieboligen, der ansøgte, og ansøgningen var blandt andet begrundet i helbredsmæssige forhold, idet det blev anført, at en rimelig tilværelse kun kan opnås i ferieboligen, da der her ikke er nævneværdig vedligehold og ingen have.

Området er omfattet af bestemmelserne i delområde 1c-2 i Lokalplan nr. 79. Lokalplanen anfører i § 3.3, at områdets anvendelse fastlægges til centerformål i form af hotel, udstillings- og servicecenter samt feriecenter.

Fast beboelse er således ikke tilladt i området.

Der kan ikke meddeles en permanent dispensation til at anvende boligerne til helårsbeboelse, da lokalplanens § 3.3 er omfattet af anvendelsesbestemmelserne, som der ikke må dispenseres fra.

Kommunen kan dog jævnfør planlovens § 19 meddele en midlertidig dispensation for en periode på 3 år, og det var en midlertidig dispensation, der blev givet afslag på.

Afslaget blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet, som efterfølgende har hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen. Baggrunden herfor er, at ejeren af ferieboligen skulle have haft lejlighed til at komme med en udtalelse til de bemærkninger som henholdsvis Hvide Sande Havn og Holmsland Klit Turistforening havde haft til sagen.

Forinden behandling i Teknik- og Miljøudvalget var sagen sendt i høring ved Hvide Sande Havn, der er grundejer i området. 

Hvide Sande Havn bemærkede i den forbindelse, at de ikke kan anbefale, at der skabes præcedens for en dispensation til, at boligerne anvendes til helårsbeboelse. Hvide Sande Havn anser det som særdeles betænkeligt og uhensigtsmæssig, hvis området skifter karakter fra et turismeområde med ugentlig udskiftning af et købestærkt publikum til et beboelseskvarter. Endvidere bemærkes, at turismen er omsætningsskabende for Hvide Sande by, på Hvide Sande Havn og for Hvide Sande Havns lejere i øvrigt.

Da Holmsland Klit Turist var blevet orienteret om sagen, havde de også bemærkninger til sagen. Turistforeningen anfører blandt andet, at disse bynære ferieboligprojekter er af afgørende betydning i arbejdet på i højere grad at få helårsturisme. Helårsturisme er vigtigt, og betyder blandt andet, at flere sæsonjobs kan konverteres til hele årsværk. 

Sagen var også i høring ved ejerforeningen i området. Ejerforeningen havde ingen indvendinger til, at Ringkøbing-Skjern Kommune giver de pågældende husejere en midlertidig tilladelse til at få fast bopæl i deres ferieboliger.

Efter afgørelsen i Planklagenævnet er Hvide Sande Havns bemærkninger til ansøgningen samt Holmsland Klit Turistforenings udtalelse til sagen sendt i høring ved ejeren af ejendommen. Ejeren er i den forbindelse kommet med nedennævnte bemærkninger til Hvide Sande Havns bemærkninger: (Kommunens efterfølgende bemærkninger er indsat i kursiv underneden)

1. Sygdom: Der er redegjort for de helbredsmæssige forhold og henvist til kommunens hjemmeside, hvori det nævnes, at personer med alvorlig sygdom i visse tilfælde kan få tilladelse til permanent ophold i sommerhuset.

I denne sag er der ikke tale om et sommerhus i et sommerhusområde, men om ferieboliger der ligger i byzone. Oplysningerne relaterer sig i øvrigt ikke ikke til havnens bemærkninger.

2. Helårsbeboelse i byzone: Ejeren har anført, at ejeren selv kan benytte huset hele året, og at der ikke er pligt til en anvendelse til udlejning som feriehus.

Dette er korrekt. Ejendommen ligger ikke i sommerhusområde, men i byzone, hvilket betyder, at det ikke er planlovens kapitel 8 der regulerer anvendelsen. Det er lokalplanen, der regulerer anvendelsen og heri anføres, at  at områdets anvendelse fastlægges til centerformål i form af hotel, udstillings- og servicecenter samt feriecenter og altså ikke til fast beboelse.

3. Primært argument om Slusen skal understøtte helårsturisme: Der anføres blandt andet, at husene for det meste står tomme i vinterhalvåret, og derfor understøtter eventuelle lejere i form af turister ikke butikkerne med videre i den periode. Endvidere bemærker ejeren, at da der er kommet 100 flexboliger til i byen vil en 3 års dispensation i dette tilfælde ikke vælte målet omkring helårsturismen i området.

Det er i lokalplanen bestemt, at områdets anvendelse kun er til centerformål i form af hotel, udstillings- og servicecenter samt feriecenter.       

En midlertidig dispensation til helårsbeboelse i den konkrete sag vil sandsynligvis betyde, at der fremover vil komme andre ansøgninger om tilladelse til at tage fast bopæl i feriehusene ved Slusen. Endvidere skal tilføjes, at såfremt der meddeles midlertidig dispensation ved de konkrete ansøgninger, kan det være vanskeligt senere at begrunde et afslag til en eventuel ansøgning om forlængelse af den midlertidige dispensation. Ovennævnte kan betyde, at der er en risiko for at området på sigt vil ændre karakter.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens §19

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

En tilladelse i den konkrete sag vil sandsynligvis betyde, at der fremover vil komme andre ansøgninger om tilladelse til at tage fast bopæl i feriehusene ved Slusen. 

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles afslag til en midlertidig dispensation til fast bopælsadresse.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Fraværende
  • Niels Rasmussen ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for boligformål ved Ådraget, Spjald

Sagsnr: 22-023293

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenen er, at igangsætte planlægning for et område til boligformål ved Ådraget i Spjald.

 

Luftfoto. Projektområdet matrikel 18c, Den vestlige Del, Brejning ved Ådraget i Spjald.

Ansøgning

Ansøger anmoder om, at få udarbejdet et plangrundlag for matrikel 18c, Den vestlige Del, Brejning ved Ådraget 8 i Spjald. Projektområdet ligger i periferien af Spjald i den nordvestlige del af byen og udgør et areal på 22.653 m2.

Der søges om mulighed for at opføre boliger som åben-lav og tæt-lav bebyggelse i maksimalt 2 etager. Der ønskes en maksimal bebyggelsesprocent på 30 % for åben-lav bebyggelse og maksimalt 40 % for tæt-lav bebyggelse. På situationsplanen er der udlagt parceller til åben-lav bebyggelse i varierede størrelser mod nord og vest samt tæt-lav bebyggelse i form af dobbelthuse midt i området og mod syd. Der er udlagt to grønne områder og stiforbindelse til naturstien ved jernbanetracéet. Se bilag.

Planforhold

Projektområdet er omfattet af kommuneplanramme 41bo003, der fastsætter områdets anvendelse til åben-lav boligbebyggelse med en mindste grundstørrelse på 700 m2.

Det ansøgte projekt rummer både åben-lav og tæt-lav bebyggelse, hvilket ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen og derfor vil kræve udarbejdelse af et kommuneplantillæg.

Området er ikke omfattet af en lokalplan, og det ansøgte kræver derfor udarbejdelse af en lokalplan. 

Området

Projektområdet ligger i periferien af Spjald i den nordlige del af byen, og er i dag landbrugsjord.  Projektområdet er beliggende op til et villakvarter primært med boliger i et plan. Kvarteret har karakter af, at være helstøbt, åbent og attraktivt med grøn beplantning og fællesarealer. Villakvarteret er kendetegnet af forholdsvis store parceller.

Projektområdet afgrænses mod nord af et nedlagt jernbanetracé, Ørnhøj Banetracé. Traceet er i dag en natursti for området og langs tracéet er tæt bevoksning med store træer. Mod vest og mod syd ligger projektområdet ud til det åbne landskab og marker.

Adgang til planområdet sker naturligt i forlængelse af Ådraget.

Vurdering og anbefaling

Administrationen anbefaler, at området videreudvikles som et åbent og sammenhængende villakvarter med fortrinsvis store parceller, og plads til større boliger med luft og åbenhed mellem husene. Det nye boligområde bør være en fortsættelse af denne åbne bebyggelsesstruktur, således at områdets kvaliteter fastholdes. Administrationen vurderer, at området vil få en anden karakter, hvis der i projektområdet planlægges for en kombination af åben-lav bebyggelse og tæt-lav bebyggelse. Dette vil blandt andet skabe øget trafik i hele området. En fortætning med tæt-lav bebyggelse i netop dette område, er imod de intentioner som fremgår af kommuneplanen, hvor området er udlagt til åben-lav bebyggelse. Det er vigtigt at fastholde enkelte områder til udelukkende større parceller, så der er en variation i kvartererne i byen.

Der har været dialog med ansøger om, at administrationen anbefaler åben-lav bebyggelse, men ansøger fastholder trods argumenterne en kombination af åben-lav og tæt-lav bebyggelse.

Administration har lavet en registrering af udbuddet af tæt-lav bebyggelser i Spjald og deres placering. Registreringen viser der er flere tæt-lav bebyggelser i Spjald samt ansøgninger om planlægning for nye tæt-lav bebyggelser undervejs.

Flere steder i byen er der allerede en kombination af tæt-lav og åben-lav boliger samt flere uudnyttede lokalplanlagte områder til tæt-lav. Se kort.

Luftfoto. Registrering af eksisterende og igangsatte tæt-lav bebyggelser, store udstykninger og uudnyttede områder.

Den overordnede vurdering af Spjald som bysamfund er, at det er en by i udvikling. Det er helt særligt for Spjald - i forhold til byens størrelse, at byen har et varieret udbud af boformer. Der er lejlighedsbebyggelser, tæt-lav boligbebyggelser, enfamiliehuse på mindre parceller, villakvarterer, enfamiliehuse på store udstykninger og enfamiliehuse udstykket på store grunde med mulighed for dyrehold.

I Spjald er der mulighed for, at kunne tilbyde store udstykninger på op til 1.500 m2. Kvarteret som ligger øst for projektområdet er en udstykning, hvor det af lokalplanen fremgår, at grundene mindst må have en størrelse på 1.500 m2. Administrationen anbefaler, at bebyggelsesstrukturen videreføres med henblik på, at kvarteret for Ådraget fremstår sammenhængende og ensartet i en byplanmæssig kontekst. Det er én af de få områder, hvor det er muligt, at planlægge for store grunde på op til 1.500 m2. Administrationen anbefaler, at der alene planlægges for åben-lav boligbebyggelse i overensstemmelse med kommuneplanen, med en maksimal grundstørrelse på 1500 m2. På store grunde bør der tillades et maksimalt bebygget areal på 350 m2, for at undgå ekstremt store boliger.

Det vurderes, at der på den fremsendte situationsplan ikke er tilstrækkelig plads til udenomsarealer, som opholdsarealer og parkering i tilknytning til de skitserede dobbelthuse. Antallet af dobbelthuse vurderes, at være for stort. Dobbelthusene er placeret med stor forskellighed og har ikke tilstrækkelig kvalitet i deres placering på grunden. Det vurderes endvidere, at de grønne arealer bør samles til ét fælles opholdsareal, så anvendelsesmulighederne og kvaliteten øges. Det kan overvejes, at arbejde med særlig beplantning som et karaktergivende element for området.

Administrationen anbefaler, at planlægningen kan igangsættes under forudsætning af:

  • At der kun planlægges for åben-lav boliger.
  • At der sikres tilstrækkelige opholdsarealer og parkeringspladser.
  • At der etableres et fælles opholdsareal.
  • At den maksimale grundstørrelse bliver på 1.500 m2.
  • At der på grundene tillades et maksimalt bebygget areal på 350 m2.
  • At disponeringsplanen tilrettes i overensstemmelse med ovenstående.

 Forkortelse af planprocessen

Godkendes administrationens anbefaling og indstilling vedrørende åben-lav boliger på området, skal der ikke udarbejdes et kommuneplantillæg. Projektet vil da være i overensstemmelse med kommuneplanen. Planprocessen vil blive væsentlig forkortet, da sagen derved kan afsluttes i Teknik- og Miljøudvalget. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Ingen bemærkninger

Effektvurdering

Planlægningen vil understøtte kommuneplanens målsætninger og retningslinjer om byvækst og byudvikling i lokalcenterbyer.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender at:

  • Planlægningen for et område til boligformål ved Ådraget i Spjald igangsættes for ansøgers regning og risiko.
  • Ovenstående forudsætninger for igangsætning af planlægningen godkendes.

Godkender udvalget at der også kan planlægges for tæt-lav boliger, skal sagen videresendes til økonomiudvalget.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Ansøgning om (§16a) miljøgodkendelse incl. dispensation for lugt, Vestergårdsvej 6, 6893 Hemmet

Sagsnr: 22-008532

Sagsfremstilling

Kommunen har modtaget en ansøgning om (§16a) miljøgodkendelse til husdyrbruget beliggende på adressen Vestergårdsvej 6, 6893 Hemmet.

Ansøger ønsker en miljøgodkendelse efter ny lovgivning det vil sige efter stipladsmodellen, hvor en godkendelse sker efter produktionsarealer (m2). Denne godkendelse skal erstatte den nuværende godkendelse, der er med et fast antal dyr med fast vægtintervaller.

Der ansøges om et produktionsareal på 4.280 m2 i de nuværende stalde med dyregruppen alle kvæg, dybstrøelse. Dyregruppen ”alle kvæg” omfatter malkekøer, kvier, stude, ammekøer, slagtekalve (over 6 mdr.) og kalve (under 6 mdr.) på dybstrøelse.

Ansøgningen omfattede oprindeligt også en ny møddingsplads på 290 m2 i tilknytning til de eksisterende bygninger, samt en ny gyllebeholder på 5.000 m3 i det åbne land.

I forbindelse med nabohøringen har de nærmeste naboer fremsendt bemærkninger til udkastet til miljøgodkendelsen. Bemærkningerne medførte, at ansøger har sløjfet den nye møddingspladsen. Staldanlægget på adressen Vestergårdsvej 6, Hemmet er herefter uændret. Dybstrøelsen fra dyreholdet (kalvene) køres derfor fortsat direkte fra husdyrbruget til biogasanlægget på Natura Energy Sønder Vium A/S, Øster Vejrupvej 15, 6893 Hemmet. 

Ansøger ønsker, at der placeres en nye gyllebeholder på 5.000 m3 i det åbne land til afgasset gylle fra Natura Energy. Det afgasset gylle bliver herefter opbevaret tæt på de marker, hvor gyllen skal udbringes. Det afgasset gylle bringes direkte i tanken.

Ved at anvende den nye gyllebeholder minimeres gylletransporter til og fra husdyrbruget, idet ansøger elles vil benytte de 2 eksisterende gylletanke på Vestergårdsvej 6, Hemmet.

Ansøgningen viser, at lugtgeneafstanden ikke er overholdt for det samlede anlæg for husdyrbruget på adressen Vestergårdsvej 6 til naboejendommen Vestergårdsvej 4 og til samlet bebyggelse (Esbølvej 42 og Esbølvej 40). Beregningen viser dog, at der kan søges om dispensation efter 50% reglen.

Kommunen kan give dispensation til lugtkriteriet, hvis følgende lovkrav er overholdt:

  1. Husdyrbrugets samlede lugtemission ikke stiger.
  2. Det ansøgte projekt medfører, at lugtemission fra enkelte staldafsnit ikke øges til nærmeste byzone, samlet bebyggelse, enkelt bolig med videre
  3. Den vægtede gennemsnitsafstand til byzone, samlet bebyggelse, enkelt boliger med videre er mere end 50% af den beregnede geneafstand for alle kombinationer af staldafsnit på husdyrbruget.

Det vurderes, at projektet også overholder følgende kriterier:

  1. Kommunen har ikke modtaget klager over lugt fra husdyrbruget.
  2. Ansøger har dokumenteret, at mulige tiltag for at reducere lugtbidraget er undersøgt.
  3. Ansøger bygger ikke nye stald- eller gødningsopbevaringsanlæg eller andre væsentlige investeringer, for eksempel gennemgribende renoveringer eller ny teknologi.

Bemærkning
Kriterie 3 er ikke overholdt, idet der etableres en ny gyllebeholder på 5.000 m3 ca. 750 meter nordvest for de nærmeste staldbygninger til husdyrbruget i det åbne land.

Kommunen har i forbindelse med nabohøring modtaget 4 høringssvar fra de nærmeste naboer på henholdsvis Esbølvej 40, Galgebjergevej 8, Toftegårdsvej 10 og Møllegårdsvej 16, Hemmet. Høringssvarene fra naboerne og bemærkninger hertil fra ejeres konsulent er vedlagt i bilag.

Hovedpunkter i høringssvarene fra naboerne er beskrevet i det nedenstående og efterfølgende kommenteret.   

Hovedpunkter:

  1. Gener som følge af, at der skal transporteres afgasset gylle til den nye gylletank på 5.000 m3 i det åbne land.
  2. Påfyldning/aftapning af gylle vedr. ny gyllebeholder på 5.000 m3 med teltoverdækning.
  3. Ny møddingsplads og fluegener fra husdyrbruget.

 

Ad1.

Kommentarer fra ejers konsulent

Gylletransporter på vejnettet er ikke en del af miljøgodkendelsen for ejendommen. Ansøger vil opfordre Nature Energi til at køre afgasset gylle via Vestergårdsvej, for at imødekomme naboer.

Ansøger etablerer en vendeplads foran den nye gyllebeholder, således at lastbilerne med gylle kan vende foran gyllebeholderen.

Administrationens bemærkninger

Generelt kan der i en miljøgodkendelse stilles vilkår om, at anvende bestemte interne veje, samt hvilke veje der skal benyttes ved til- og frakørsel. Der kan desuden stilles krav om, at til-eller frakørsel af foder, gødning m.v. kun må ske på bestemte tidspunkter. Derimod er der ikke i husdyrbrugsloven hjemmel til at fastsætte vilkår for transporten på offentlig vej, samt spørgsmål vedrørende belastning af det lokale vejnet. Færdsel på offentlig vej reguleres af færdselsloven og håndhæves af politiet. (NMK-132-00789 og NMK-132-00839).

Ad2.

Kommentarer fra ejers konsulent:

Påfyldning af gylle i den nye gyllebeholder sker gennem studs.

Administrationens bemærkninger

Administrationen har blandt andet benyttet vejledning/helpdisk svar fra Miljøstyrelsen til fastsættelse af vilkår til drift af teltoverdækning på gyllebeholderen.

Det bemærkes, at de fastsatte vilkår er standardvilkår for øvrige miljøgodkendelser/tilladelser, hvor der er krav om teltoverdækning. Der er krav om teltoverdækning, idet der ligger nabobeboelse inden for 300 meter fra gylletanken.

Ad3.

Kommentarer fra ejers konsulent:

Ansøger har efter naboernes høringssvar valgt ikke at etablere den ny møddingsplads, for at imødekomme naboer.

Ansøger vil derfor forsætte med at udmuge på ejendommen hver anden uge. Dybstrøelse læsses direkte op på egen vogn og køres direkte til biogasanlæg på Øster Vejrupvej via Vestergårdsvej.

Ansøger har i kommentarerne beskrevet, hvordan fluebekæmpelsen foretages.

Administrationens bemærkninger

Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke tidligere modtaget klager over fluegener fra naboer.

I miljøgodkendelsen er der vilkår om, at der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse – som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Husdyrbrugsloven, Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 1572 af 20. december 2006 senest ændret i bekendtgørelse af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. nr. 520 af 1. maj 2019

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug nr. 2225 af 27. november 2021

Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning nr. 2243 af 29. november 2021 (Husdyrgødningsbekendtgørelsen)

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at der gives dispensation til lugtkriteriet, idet staldanlægget på ejendommen Vestergårdsvej 6, 6893 Hemmet er uændret. Desuden ligger den nye gyllebeholder på 5.000 m3 ca. 750 meter nordvest for de nærmeste staldbygninger.

BilagBeslutning

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.


Kopier link til punktet  -   Print

10: Legepladser beliggende på kommunalejet arealer

Sagsnr: 20-008274

Sagsfremstilling

Administrationen har igangsat et projekt vedrørende registrering af private legepladser på kommunale arealer. Der kan være tale om, at en grundejerforening eller en borgerforening, som har fået lov til at etablere en legeplads på for eksempel en byggegrund, som ikke er solgt, eller på andre mere tilfældige kommunale arealer. Der findes ca. 60 private legepladser, som er etableret på kommunalt ejede arealer.

Udfordringen med ovennævnte legepladser er en usikkerhed omkring det juridiske ejerskab og forsikringsforhold samt vedligehold af redskaberne. En usikkerhed som kan få fatale konsekvenser i tilfælde af ulykker.

Legepladser skal vedligeholdes løbende, og der skal gennemføres regelmæssige inspektioner af hensyn til børnenes sikkerhed. Ringkøbing-Skjern Kommune sørger for tilsyn og inspektioner på de kommunale legepladser, men der er ikke nogen sikkerhed for, at det sker på de private.

Hvis ikke der ligger en formel aftale med de private foreninger om ejerskab og forsikring af legeredskaberne, vil ansvaret i forbindelse med en ulykke som udgangspunkt ligge hos Ringkøbing-Skjern Kommune, som ejer af arealerne.

Med henblik på så hurtigt som muligt at gennemføre en oprydning i ejerskab og forsikringsforhold samt sikre vedligehold af redskaberne, foreslår administrationen følgende proces:

  • Der sendes en aftale til foreningernes e-boks med henblik på at få en skriftlig aftale omkring ejerskab og forsikring. Sammen med aftalen bliver der sendt en vejledning, hvoraf det fremgår, hvilke krav der er til vedligeholdelse af legepladser, samt tilbud fra eksternt firma om legepladsinspektion. Ringkøbing-Skjern Kommune har i forvejen en aftale med et eksternt firma om inspektion af de kommunale legepladser, og firmaet tilbyder foreningerne den samme rabatordning, som Ringkøbing-Skjern Kommuner har.
  • Da erfaringerne viser, at det kan være svært at opnå kontakt til foreningerne via e-boks, foreslår administrationen, at der samtidig bliver udarbejdet en pressemeddelelse samt et facebookopslag for på den måde at få opmærksomhed om projektet. Administrationen har allerede sendt 26 aftaler ud, men kun fået syv retur.
  • Hvis der er foreninger, som ikke reagerer på administrationens henvendelse, vil der blive sat et opslag op på den pågældende legeplads med besked om, at ejerne har to måneder til at give sig til kende, og at redskaberne ellers bliver fjernet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Bygningsreglementet § 358 - § 367.

Økonomi

Økonomien afhænger af omfanget.

Effektvurdering

Højne sikkerheden på legepladser.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at oprydningen gennemføres som beskrevet i sagsfremstillingen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Udbud af opstilling af offentlige ladestandere i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 22-024177

Sagsfremstilling

Udvalget skal tage stilling til, om kommunen skal udbyde kommunale parkeringspladser til offentligt tilgængelig ladestandere.

Udvalget skal endvidere tage stilling til, om udbuddet skal gennemføres som nedenfor beskrevet, hvilket for eksempel betyder, at mange parkeringspladser bringes i spil. Se kortet og listen med de udvalgte lokationer i bilag 1 og bilag 2.

På Erhvervs- og Klima og Arbejdskraftudvalget møde den 21. februar blev det aftalt, at når kommunen var klar til markedsafdækning og udbud om opstilling af offentlige ladestandere, skulle sagen på ny for Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget. 

Efter aftale med borgmester, viceborgmester og formand for Teknik og Miljøudvalget skal sagen også behandles i Teknik og Miljøudvalget, som har ansvar for de offentlige parkeringspladser.

Sagen afgøres i Økonomiudvalget.

Beskrivelse af udbuddet

Udbuddet går til de leverandører eller den leverandør, der giver de eller det bedste tilbud i forhold til at opstille ladestandere spredt ud på lokationer, der dækker både land og by. Pladserne lånes gratis ud til ladeoperatøren i en 10 årig kontraktsperiode. Pladserne lånes ud med den modydelse, at ladeoperatøren opstiller og drifter offentligt tilgængelige ladestandere. Vi vil med dette udbud ikke kun tilgodese byerne, men også have dækket behovet for ladestandere i landdistrikterne og i de mindre byer.

Med dette udbud vil kommunen gå efter at få opstillet ladestandere på mange kommunale parkeringspladser, da det f.eks. er lykkedes i Herning Kommune med et lignende udbud at få alle udbudte lokationer dækket af ladeoperatører.

Lige nu er mange af landets kommuner i gang med lignende udbudsrunder f.eks. er Varde Kommune netop nu også i gang med en lignende udbudsproces.

Roskilde Kommune har i sommer gennemført en nogenlunde sammenlignelig udbudsproces, og Ishøj Kommune har ladet sig inspirere af vores kommunes koncept.

Udvælgelse af de kommunale parkeringspladser

Kommunen har fra 15. juni til 15. august haft en åben hjemmeside, hvor alle kunne melde ind med ønsker til, hvor kommunen bør og ikke bør opstille offentlige ladestandere. Denne behovsafdækning har sammen med kommunens ansattes faglige viden i Plan, Ejendomsadministration, Vej og Park, Byg og Miljø og Viden & Strategis Klimasekretariat resulteret i identifikation af 65 mulige lokationer for opstilling af offentlige ladestandere på offentlig grund. Det er lokationer, der er spredt geografisk rundt i byer og landdistrikts- og turismeområder.

Pladserne er blevet valgt på baggrund af ladestanderbekendtgørelsen, hvor af det fremgår, at bestående bygninger med mere end 20 parkeringspladser, der ikke er beboelsesbygninger, skal have etableret mindst 1 ladestander i tilknytning til parkeringsanlægget senest den 1. januar 2025. Derfor har kommunen også valgt lokationerne ud fra, at der alligevel snart skal opstilles ladestandere på mange af kommunens parkeringspladser.

Pladserne er dog ikke kun blevet udvalgt på baggrund af ladestanderbekendtgørelsen, men også på baggrund af, hvad vi har vurderet er attraktive placeringer. I de mindre byer, har vi dog ikke mange kommunale parkeringsarealer, udover dem der er tilknyttet offentlige institutioner. Derfor er langt de fleste lokationer i de mindre byer placeret ved skoler, plejehjem og lignende.

I de større byer er det en god blanding af centrale p-pladser samt p-pladser ved offentlige institutioner.

Der er i identifikation af ønsker for lokationer til ladestandere også i nogle tilfælde søgt at tage hensyn til private leverandøres placering af ladestandere, så ladestandere ikke står for tæt på hinanden. Her tænker vi især på private tankstationers opstillede ladestandere.

Processen fremad

Efter dette udbud vil det være muligt, hvis der er lokationer, der ikke er skrevet kontrakt for at søge Vejdirektoratet om statslige midler, hvis man politisk i kommunen mener, at behovet for flere ladere fortsat er tilstede. Der er allerede på mødet i Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget d. 21. februar 2022 reserveret 700.000 kr. i kommunen til støtte til opsætning af offentlige ladestandere på kommunale arealer. Søger man Vejdirektoratet om støtte, så skal kommunen selv bevillige halvdelen i medfinansiering. Vejdirektoratets pulje er samlet på 98 mio. kr. som tilskud til finansiering af opstilling af de offentlige ladestandere. Puljen er åben indtil 31. marts 2023, eller så længe midler er tilstede, da det er 'først til mølle' princippet for tildeling af godkendte ansøgninger.

Man kan først søge den statslige pulje, når man har markedsafdækket behovet for eventuel offentlig støtte til ladestanderne. Med det udbud, som vi her gennemfører med gratis leje af kommunale parkeringspladser, så har vi gennemført markedsafdækningen. Eventuel brug af kommunale og statslige midler på opstilling af flere ladestandere kræver et nyt udbud.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Det er med AFI loven (lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport) blevet muligt for kommuner at stille arealer til rådighed for operatører af ladepunkter til opsætning af ladestandere til brug for offentligheden. Aftalerne skal indgås i overensstemmelse med AFI loven og tilhørende bekendtgørelser.

Der er i et samarbejde på tværs af fagområderne Land By og Kultur og Viden & Strategi og med ekstern konsulentydelse fra firmaet Atkins udarbejdet et udbudsmateriale, kontrakt m.v. Materialet har været sendt til kommunens udbudsadvokat, Henrik Holtse til gennemgang. Der er indkommet en del bemærkninger til materialet, som skal indsættes, før udbud kan gennemføres.

Under forudsætninger af, at disse bemærkninger indarbejdes i materialet, har jura ikke bemærkninger til udbuddet.

Udbudsmaterialet er ved at blive tilrettet efter disse juridiske bemærkninger, som især handler om, at der skal være gennemskuelighed for tilbudsgiver i forhold til, hvordan udvælgelsen af leverandør(e) sker.

Økonomi

Det vil blive ladeoperatørerne, der står med udgift til opstilling og drift af elladestanderne i dette udbuds udmøntning. For kommunen er der derfor ikke nogen økonomi forbundet med dette udbud.

Effektvurdering

Opstilling af ladestandere vil forbedre:

1. Ladeinfrastrukturen i kommunen og højne serviceniveauet for gæster, turister, pendlere og borgere.
2. God ladeinfrastruktur er også til gavn for den lokale turistbranche og detailhandel.
3. Opstilling af ladestandere kan øge elektrificeringen og fremrykke omstilling fra fossil
transport til grøn transport til gavn for klimaet.
4. Elbiler er generelt mere energieffektive og økonomisk mere bæredygtige end fossile
biler.
5. Elbiler udleder ikke skadelige partikler i nærmiljøet.
6. Flere elbiler og færre fossilbiler bidrager til at opnå byrådets mål om, at Ringkøbing-Skjern
Kommune er 100 procent fossilfrit område i 2040.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvlaget indstiller til Økonomiudvalget, at kommunen gennemfører et udbud af 10 årige lejeaftaler med ladeoperatører for offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale parkeringspladser.

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Klimapartnerskabsaftale med Ringkøbing Fjord Handelsråd

Sagsnr: 22-024135

Sagsfremstilling

Udvalget bedes drøfte og indstille til Byrådet, at kommunen indgår et partnerskab med Ringkøbing Fjord Handelsråd om at indfri klimamålsætninger og klimaindsatser i fællesskab. Erhvervs- Klima  og Arbejdskraftudvalget drøfter også sagen og indstiller tilsvarende dette udkast til partnerskabsaftale til Byrådet.

Ringkøbing-Skjern Kommunes nye klimaplan har defineret vores vision på klimaområdet, og vi sigter efter klimaneutralitet og robusthed senest i 2050. Klimabelastningen fra kommunen som virksomhed udgør kun en lille del af kommunens samlede klimabelastning i hele kommunens geografi. I arbejdet med at nedbringe udledningen af klimagasser inden for kommunegrænsen, er vi derfor afhængige af, at vi kan samarbejde og understøtte den grønne omstilling i vores lokalområde og i vores erhvervsliv. På den baggrund er der ud over denne klimapartnerskabsaftale med Ringkøbing Fjord Handelsråd allerede indgået klimapartnerskabsaftaler med Landboforeningen Vestjysk og med Destination Vesterhavet. Samtidig arbejdes der med klimapartnerskabsaftale med Erhvervsrådet. Desuden arbejdes der på at lave aftale med Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S i ejerstrategien. 

Partnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Fjord Handelsråd er blevet til efter møder med ledelsen i Ringkøbing Fjord Handelsråd og politikere og administrative medarbejdere i kommunen. Med partnerskabsaftalen forpligter Ringkøbing Fjord Handelsråd og Ringkøbing-Skjern Kommune sig til - i fællesskab - at arbejde for de mål for udledning og klimarobusthed, der er fastsat i kommunens klimapolitik. Herunder målene om klimaneutralitet og robusthed over for klimaforandringerne. Partnerskabet har til formål at konkretisere målsætningerne og sætte rammerne for implementeringen af de nødvendige klimahandlinger.

Partnerskabet fastsætter en række konkrete indsatser som for eksempel:

  • at synliggøre kundernes efterspørgsel efter bæredygtige produkter og services med udgangspunkt i data- og kundeanalyser
  • konkrete og håndterbare bæredygtige initiativer f.eks. energioptimering og økonomistyring samt nedbringelse af butikkernes varelagre og spild
  • at understøtte vidensdeling og forankring af kommunens klimaindsatser på tværs af byerne og igangsætte kompetenceudvikling med fokus på bæredygtighed i detailbranchen herunder identificere konkrete eksempler på bæredygtige indsatser, som også er økonomiske rentable løsninger for erhvervet
  • en omstilling af detailerhvervet i kommunen med afprøvning af og udvikling af ny teknologi

I baggrundsbeskrivelsen til partnerskabet, der findes på side to i bilaget, beskrives baggrund, formål og drift af partnerskabet. Heri fremgår det blandt andet, at partnerskabet ikke er tidsbegrænset. To gange årligt gøres der status over partnerskabsaftalen, så udviklingen evalueres og målsætningerne korrigeres. Til et af disse årlige møder deltager partnerskabets politiske repræsentanter: Formanden for Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget og formanden for Teknik- og Miljøudvalget. En årlig status deles med Byrådet, bestyrelsen i Ringkøbing Fjord Handelsråd og aftalens øvrige partnere. Viden og Strategi sekretariatsbetjener partnerskabet. 

Ringkøbing Fjord Handelsråds formand og direktør, formanden for Teknik og Miljøudvalget og formanden for Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget har gennemgået oplæg til Klimapartnerskabsaftalen på møde d. 23. august 2022 og efterfølgende godkendt opdateringerne af dette oplæg til Klimapartnerskabsaftale.

Partnerskabsaftalen er vedhæftet i bilag 1.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Intet at bemærke.

Økonomi

I baggrundsbeskrivelsen på side 2 i bilaget, fremgår det, at: 

Finansieringen af konkrete indsatser og projekter skal aftales fra gang til gang - med finansiering fra kommunen, fra nationale og internationale støttemuligheder, og fra offentlige og private fonde. 

Såfremt et tiltag som følge af partnerskabsaftalen kræver kommunal finansiering, skal der søges en særskilt bevilling.

 

Effektvurdering

Partnerskabsaftalen bidrager til opfyldelsen af Ringkøbing-Skjern Kommunes mål i Klimahandlingsplanen og afledte projekter vil bidrage til opfyldelse af målsætningerne om CO2-reduktion og klimarobusthed i kommunens klimapolitik.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget drøfter og indstiller partnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Fjord Handelsråd til underskrivelse af partnerskabets politiske repræsentanter. 

Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget  behandler ligeledes partnerskabsaftalen på deres møde den 21. november 2022
 

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget drøftede sagen og indstiller partnerskabsaftalen til underskrivelse af partnerskabets politiske repræsentanter.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Budgetopfølgning pr. 31 oktober 2022, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 21-027316

Sagsfremstilling

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2022 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2022 men eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet forventet merforbrug på i alt 2,113 mio. kr. fordelt med et forventet mindre forbrug på det skattefinansierede område med 4,207 mio. kr. og et forventet merforbrug på 6,32 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

Budgetopfølgningen fordeler sig således:

Skattefinansieret område:

På det skattefinansierede område forventes der et samlet mindreforbrug på 4,207 mio. kr. og fordeler sig således:

Trafik og Vej:
Området består af 3 områder Vejdrift, Vej & Park - Drift samt Kollektiv Trafik. Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,199 mio. kr. og består af følgende:

  • Vejdrift: Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. som er på Vejbelysningsomårdet. 
  • Vej og Park - Drift: Der forventes et samlet merforbrug på 1 mio. kr. og skyldes planlagte reinvesteringer i driftsmateriel. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2021.
  • Kollektiv Trafik: Der forventes et samlet mindreforbrug på i alt 0,699 mio. kr. Mindreforbruget er baseret ud fra seneste udmelding fra Midttrafik. Budgetopfølgningen fra Midttrafik viser et øget behov på 3,3 mio. kr. på grund af stigende udgifter til diesel. De 3,3 mio. kr. i ekstraudgifter svarer stort set til kommunens overskud på budgettet. At der en mindre udgift på ca. 0,7 mio. kr. skyldes slutafregningerne for 2020 og 2021 fra Midttrafik, hvor der særligt i 2020 var mindreudgifter. De 2 slutafregninger regnskabsføres i 2022.

Land og Vand:
Der forventes et samlet mindre forbrug på 3,2 mio. kr. og består af følgende:

  • Vandløbsvedligeholdelse med 1 mio. kr.
  • Øvrige områder (Natur, miljø mv.) med et samlet mindre forbrug på 0,2 mio. kr.
  • Skadedyrsbekæmpelse (rotter) med 2 mio. kr. En del af mindreforbruget er kalkulereret, idet området tidligere har givet underskud. Herudover er udgiftsniveauet i 2022 lavt i forhold til tidligere år. Opkrævningen for 2023 kan fastsættes således at området vil balancere.

Kultur, Natur og Fritid:
Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,451 mio. kr. på de grønne områder.

Beredskab:
Der forventes et mindreforbrug på 0,357 mio. kr.

Brugerfinansieret område - Genbrug:

På det brugerfinansierede område forventes der et samlet merforbrug på 6,32 mio. kr.

  • På dagrenovationsområdet er der i årenes løb indsamlet midler til indkøb og udrulning af nye dagrenovationscontainere i 2020 og 2021. I den forbindelse blev de faktiske udgifter væsentlig lavere end oprindelig forudsat, hvilket har betydet, at der i Fonden for dagrenovationsområdet henstår mider der ikke skal anvendes. Fonden udgør i 2022 2,6 mio. kr. Da området på sigt skal balancere er taksterne for 2022 nedsat. På grund af de stigende priser generelt er udgifterne til indsamlingen og bortskaffelse af dagrenovationen steget betydeligt. De samlede forventede merudgifter på 7 mio. kr. består af:
  1. Takstnedsættelse 2 mio. kr.
  2. Indsamling og bortskaffelse 5 mio. kr. 
  • På genbrugspladserne forventes der et mindreforbrug på 0,680 mio .kr. i forhold til det afsatte budget. Der er pt. ikke mærkbare stigninger i udgifterne til AFLD. Eventuelle stigninger i diesel og el forventes dækket ved mindreforbrug på det øvrige driftsbudget.

Det forventede resultat på henholdsvis dagrenovation og genbrugspladser vil blive overført til henholdsvis Fonden for dagrenovation og Fonden for genbrugspladser. Området skal på sigt balancere.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2022 tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2022 anlæg, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 21-027316

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget har pr. 31. oktober 2022 et samlet anlægsbudget på i alt 141 mio. kr. inklusiv overførsler fra 2021 på 52 mio. kr. Anlægsbudgettet er fordelt med 116 mio. kr. for det skattefinansierede område og 25 mio. kr. for det brugerfinansierede område. Der er pr. 31. oktober 2022 et samlet forbrug på i alt 48,5 mio. kr.

Det forventede regnskab for 2022 udgør i alt 73 mio. kr. fordelt med knap 48 mio. kr. på det skattefinansierede område og 25 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

Budgetopfølgningen på hovedområderne fremgår af nedenstående oversigt.

Tabel 1 - SAMLET BUDGETOPFØLGNING

Teknik- og Miljø

 

Beløb i 1.000 kr.

Forbrug pr. 31.10.2022

 

Budget
2022

 

Forventet regnskab 2022
Teknik- og Miljøudvalget i alt48.500141.33973.088
Skattefinansieret område i alt32.626116.13947.888
Miljø- og Natur (Land- og Vand)1.1725.1212.219
Kultur, Natur, Fritid (inkl. Havne)4.40812.9375.555
Trafik og Veje27.04698.08140.114
Brugerfinansieret område i alt15.87425.20025.200
Genbrug15.87425.20025.200

Skattefinansieret område:

På det skattefinansierede område er der i 2022 afsat i alt 116 mio. kr., hvoraf der forventes anvendt 48 mio. kr. Der er således ca. 68 mio. kr., der ikke anvendes i 2022.

De 68 mio. kr. består af:

  • Anlægspuljer der overføres til 2023 med 9 mio. kr. (tabel 2)
  • Anlægsprojekter der overføres til 2023 med 45 mio. kr. (tabel 3)
  • Puljer og projekter der anbefales omprioriteret med 12 mio. kr. (tabel 4)
  • Afsluttede projekter hvor midlerne tilføres kassen med 2 mio. kr. (tabel 5)

Tabel 2 ANLÆGSPULJER:

Anlægspuljer til overførsel til 2023.

 

Beløb i 1.000 kr.

 

 

 

Korrigeret budget

2022

 

 

 

Forventet regnskab 2022

 

 

 

Forventet rest korrigeret budget 2022 til overførsel til 2023

 

Anlægspuljer til overførsel til 2023 i alt18.8649.7269.138
Naturområder2.6081.619989
Klimasikring - pulje beskyttelse mod klimaforandr.8290829
Trafiksikkerhedsprojekter3.8091.8002.009
Renovering af p-pladser og stier (harmonisering)2.0936001.493
Harmonisering af offentlige veje (grusveje)1.00001.000
Samarbejdsprojekt med Forsyningen8.5255.7072.818

De godt 9 mio. kr. forventes prioriteret og anvendt i 2023 det bemærkes, at der i 2023 ikke er  afsat et budget på Naturområder og puljen til trafiksikkerhed. Puljen vedrørende samarbejdsprojekter med Forsyningen følger Forsyningens anlægsplan og de ca. 2,8 mio. kr. indgår i den løbende prioritering.

Tabel 3 ANLÆGSPROJEKTER:

Anlægsprojekter til overførsel til 2023.

 

Beløb i 1.000 kr.

 

Korrigeret budget 2022

 

 

 

Forventet regnskab 2022

 

 

Forventet rest korrigeret budget 2022 til overførsel til 2023

Anlægsprojekter til overførsel til 2023, i alt

58.13412.85045.284
Skovrejsningsprojekt Ringkøbing7430743
Sti mellem Skjern Å og Tarmvej1.26001.260
Natursti Sidselbjerg-Vedersø8560856
Adgangsvej og p-plads v/Hindø2000200
Hotspot surfspot Kloster1.50001.500
Ringkøbing Havn - Ny kran1.81101.811
Renovering af havneanlæg3.5502.4001.150
Storegade Tarm - Byforskønnelse1.137200937
Vestergade Hvide Sande - (p-pladser)7660766
Fastholdelse af erhverv Ringkøbing Havn3.438203.418
Trafiksanering Holstebrovej, Skjern18219163
Strækningsoptimering mellem Søndervig og Hvide Sande504250254
Ombygning af Holmslands Klitvej i Søndervig1.50001.500
Parkeringsplads Nyhavn inkl. stiadgang6.4508005.650
Nørregade Hvide Sande - renovering og trafiksikkerhed2.4502502.200
Forundersøgelse forbindelsesvej rute 1514810048
Udviklingsplan Hvide Sande3.00003.000
Cykelsti Vinterleje-Nymindegab12.5281.00011.528
Cykelsti Skjern-Kildevej1.5611.100461
Asfaltering af vej ved Tim Skole2.5002.200300
Afvanding p-plads ved Kirken i Hvide Sande1.50001.500
Sideudvidelse og opgradering Sønderupvej3.00032.997
Cykelsti Kildevej til Granlyvej, Skjern4.7504.000750
Renov. broer Åbjergvej og Anebjergvej1.138500638
Sti Stauning-Velling og Klitvejen (fase 2 og 3)1.66281.654

Her er der tale om anlægsprojekter, som er igangsat men først afsluttes i 2023 eller projekter der afventer enten afklaring eller ændret løsningsforslag. Det er forventningen, at hovedparten af projekterne der pt. ikke er igangsat vil blive igangsat i 2023. Dette gælder dog eksempelvis ikke for Nørregadeprojektet i Hvide Sande, der formentlig først starter i 2024. Dette skyldes at projektet følger Forsyningens planlægning.

Tabel 4 PULJER OG FORVENTEDE AFSLUTTEDE PROJEKTER SOM ADMINISTRATIONEN ANBEFALER OMPRIORITERET:

Puljer og forventede afsluttede projekter hvor administrationen anbefaler forventet restbudget omprioriteret.

 

Beløb i 1.000 kr.

Korrigeret budget 2022

 

 

 

Forventet regnskab 2022

 

 

Forventet rest korrigeret budget 2022

 

 

Puljer og afsluttede projekter hvor restmidler anbefales omprioriteret, i alt16.6874.44912.238
Renovering af veje i Hvide Sande1680168
Nygade, Ringkøbing2220222
Pulje til cykelstianlæg-1.2330-1.233
Cykelsti fra No til Ringkøbing Skole774350424
Dobbeltrettet cykelsti Videbæk-Sønderup2.952502.902
Fortovsrenoveringer - herunder fiberprojekter1.08901.089
Pulje til genopretning af fortov og ramper2.5491.5491.000
Rundkørsel og omfartsvej, Søndervig (Vejprojekter omkring Søndervig)10.1662.5007.666

Renovering af veje i Hvide Sande er tidligere flyttet over på puljen til samarbejdsprojekter med Forsyningen. Der henstår dog et restbudget som også ønskes flyttet ovre på puljen. Dette vil ske i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2022. 

Renovering af Nygade i Ringkøbing er afsluttet og der henstår et restbeløb på 0,222 mio. kr. Projektet er hovedsageligt blev finansieret af byforskønnelsesmidler, og midlerne ønskes tilbageført til denne pulje med henblik ny prioritering i 2023. Dette vil ske i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2022. 

Pulje til cykelstianlæg, cykelsti fra No til Ringkøbing og cykelsti fra Videbæk-Sønderup. Cykelstierne fra No til Ringkøbing og fra Videbæk til Sønderup er finansieret af cykelstipuljen og restmidlerne tilbageføres puljen inden årets afslutning i henhold til gældende praksis. Puljen står pt. med et minus på 1,2 mio. kr., idet en del af de ledige midler fra Videbæk-Sønderup er prioriteret til Algadeprojektet i Ringkøbing. De godt 2 mio. kr. forventes anvendt til finansiering af cykelstiprojekt ved Sdr. Vium.

Puljerne til fortovsrenovering og genopretning af fortove og ramper er fra 2023 flyttet til driftsområdet. De forventede restbeløb i 2022 ønskes omprioriteret til cykelstipuljen til finansiering af det kommende cykelstiprojekt ved Sdr. Vium. Dette vil ske i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2022. 

Rundkørsel og omfartsvej i Søndervig (Vejprojekter i Søndervig) forventes afsluttet i 2022. Her er der et forventet restbeløb på 7,6 mio. kr. Der vil i december måned blive fremlagt sag omkring status for projekterne i Søndervig og eventuel mulig anvendelse af det overskydende beløb.

Tabel 5 AFSLUTTEDE PROJEKTER:

Afsluttede projekter .

 

Beløb i 1.000 kr.

 

 

Korrigeret budget 2022

 

 

 

 

Forventet regnskab 2022

 

 

 

Forventet rest korrigeret budget 2022, der tilbageføres kassen
Afsluttede projekter, i alt3.4781.3262.152
Klimasikring Skelbækken (kommunens projekt)1.6846001.084
Udvidelse autocamping Bork Havn25018862
Modulvogntog33033
Udbygning af Birkvej i Skjern.38888300
Forlæging af Sønderupvej, Nr. Vium828250578
Ombygning Houvig Klitvej29520095

De nævnte anlægsprojekter er eller forventes afsluttet. Her forventes der et restbeløb på 2,1 mio. kr. der tilbageføres til kassen.

Brugerfinansieret område:

Der er afsat 25,2 mio. kr. i 2022 samt 2 mio. kr. i 2023 til investering i nye affaldsbeholdere mv. til den nye henteordning. De 25,2  mio. kr. forventes anvendt i 2022. Der er ikke givet tilbud på miljøskabe og 10 liter miljøkasser for 2023. Det estimeres, at udgiften hertil vil løbe op i 2 mio. kr., svarende til det afsatte beløb i 2023.

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller at budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2022 tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

15: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

  • Opgradering af fodgængerfelter (se bilag)

BilagBeslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

  • Samarbejde med Hvide Sande Havn 
  • Status Lem Kær
  • Renovation ved Lalandia sommerhuse i Søndervig
  • Medarbejdersituationen i LBK
  • Støj fra Holmen 2
  • Gravearbejder i Kloster
  • Møde om besparelser på busruter
  • Jordarbejder ved Tarm Rensningsanlæg
  • Feltbesøg i 2023













Kopier link til punktet  -   Print

16: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing