Referat: 25. oktober 2022 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og miljøudvalget godkendte dagsordenen.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Plantagevej 51, 6950 - Placering af nyt sommerhus

Sagsnr: 22-009877

Der er søgt om tilladelse til nedrivning af det bestående sommerhus og opførelse af et nyt ved Plantagevej 51 i Søndervig.

Der er inden Teknik- og Miljøudvalgsmødet aftalt besigtigelse på stedet med henblik på at kunne fastlægge grundens niveauplan og herunder træffe beslutning omkring placering af det nye hus. Ved besigtigelsen vil omfanget af det nye hus være markeret i terrænet. Det vil således ved besigtigelsen kunne vurderes, hvilken påvirkning et større hus ville have i forhold til det omkringliggende landskab.

Bygherre ønsker at placere det nye hus på samme plateau i klitten og i samme gulvniveau som det nuværende sommerhus. Ved besigtigelsen vil det kunne vurderes, om plateauet har en størrelse der kan begrunde en placering af et nyt og større hus. Såfremt det nuværende hus ikke havde været placeret på det pågældende plateau, vil en placering af det ansøgte hus på plateauet være udelukket.

Det eksisterende sommerhus er opført i 1946 og tilbygget i 1986. Sommerhuset har jævnfør BBR et areal på 75 m2. Totalhøjden af det bestående hus varierer fra ca. 4,2 m til ca. 5 m og højden til tagskægget er på ca. 1,9 m.

Det nye hus har et areal på 120 m2, en totalhøjde på 5 m og en højde til tagskæget på ca. 2,1 m. Det nye hus opføres i samme byggestil med stråtag med videre, som det eksisterende.

Ejendommen har en størrelse på 2160 m2, hvoraf vejarealet udgør 542 m2. Der er ingen lokalplan for området. Jævnfør kommuneplanens rammer kan der opføres et sommerhus på maks. 180 m2 foruden et areal af garage/udhuse/overdækninger på maks. 50 m2.

Grunden ligger i kuperet klitterræn, hvor terrænniveauet varierer fra kote ca. 7,5 til kote ca. 16. Det nuværende sommerhus ligger på et plateau i kote ca. 13,1 og gulvkoten i huset ligger i kote 13,22. Størstedelen af terrænet på grunden ligger i et lavere niveau end det niveau, hvor der søges om at placere huset.

Det nye hus er placeret i en afstand på ca. 2,7 m fra naboskellet mod nord, hvilket er samme afstand til naboskellet som det nuværende sommerhus. Mindste krav til afstand til naboskel er 5 m i sommerhusområder, så inden der kan meddeles en byggetilladelse til den ansøgte placering, skal der enten foretages en skelregulering eller der skal tinglyses et byggeretsligt skel på nabogrunden. 

Jævnfør bygningsreglementet BR18 § 456 skal højder måles fra naturlig terræn. For bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Der kan ikke udarbejdes enkle og præcise retningslinier for, hvorledes bebyggelse kan placeres i et kuperet klitlandskab, da der er store forskelle på terrænet fra den ene grund til anden. Hver enkel sag er en individuel vurdering, hvor der skal tages hensyn til terrænet på grunden samt til omfanget af den ansøgte bebyggelse. Endvidere kan placering af eksisterende bebyggelse spille en rolle og i enkelte tilfælde kan placering af nabobebyggelse også have en indflydelse. I andre lignende sager, hvor der er placeret en bestående bebyggelse, kan ny bebyggelse oftest genopføres i nogenlunde samme størrelse og højde.

I kommuneplanens generelle retningslinjer for bebyggelse i sommerhusområderne anføres, at der ved placering af ny bebyggelse skal tages størst mulig hensyn til grundens naturlige vegetation og terrænforhold. Det overordnede mål er at bevare klitlandskabet og naturen i størst mulig omfang. 

Fotos af eksisterende sommerhus set fra vest

Bygningsreglementet BR18

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget beslutter, om der skal fastlægges et niveauplan, der svarer til terrænniveauet på det plateau, hvor der er ansøgt om at opføre det nye hus

• 1912980_situationsplan -Landinspektør.pdf
• 3D - 1
• 3D - 2
• 3D - Eskist
• Plan og facade - 18.10.2022
• Situationsplan - 18.10.2022
• Plantagevej 51 - oversigtskort.pdf

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget besluttede, at der  arbejdes videre med niveauplanet, der svarer til terrænniveauet på det plateau, hvor der er ansøgt om at opføre det nye hus. 

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig beslutningen men vil kunne acceptere en bolig på max. 100 kvadratmeter og en garage på max. 30 kvadratmeter.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Landzonetilladelse til enfamiliehus udenfor Muldbjerg - genbehandling

Sagsnr: 22-001549

Sagen var på dagsorden den 23. august 2022, men blev udsat, hvorfor sagen fremsendes til fornyet behandling.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 21. juni 2022 at meddele landzonetilladelse til at opføre et
enfamiliehus på matr. nr. 2v Muldbjerg By, Hover.

Det fremgik af sagsfremstillingen, at hvis udvalget besluttede at meddele en landzonetilladelse, skulle ansøgningen først sendes i naboorientering, inden der kunne meddeles en landzonetilladelse.

Administrationen har derfor haft ansøgningen sendt i naboorientering, og i den forbindelse er der 2
naboer, som er kommet med bemærkninger/indsigelser.

Den ene nabo har stillet en række spørgsmål, som ansøger har besvaret, således at denne nabo nu
ser frem til at følge byggeriet og få nye naboer.

Den anden indsigelse er med henvisning til forventninger og planlægning for området, idet naboen ikke synes at udvikling i Muldbjerg skal være på bekostning af naturen og nuværende naboer. Ligesom naboen henviser til en plan fra Hover-Muldbjerg Sogneforening, der i grove træk går på, at de 2 byer skal vokse mod hinanden, og den ønskede udstykning medfører, at Muldbjerg vokser i modsat retning, ligesom der er plads til huludfyldning i Muldbjerg by.
På den baggrund er naboen meget imod, at man bygger i landzone på matrikel 2v Muldbjerg By, Hover.

Administrationen vurderer ikke, at resultatet af naboorienteringen ændrer på administrationens
tidligere indstilling om et afslag.

Da naboorienteringen har medført nye oplysninger i sagen, vil disse oplysninger kunne begrunde en
eventuel ændring af udvalgets tidligere beslutning om at meddele en landzonetilladelse.

Begge de modtagne svar på naboorientering er vedlagt som bilag, og ansøger har fået dem tilsendt.

Sagsfremstilling fra mødet den 21. juni 2022

 Ansøgning
Der er modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre et nyt enfamiliehus med garage på matrikel

nr. 2v Muldbjerg By, Hover.

Der er tale om et enfamiliehus i et plan på ca. 160-180 m² + garage/carport på 50-80 m². Byggeriet ønskes opført som et muret hus med tegltag.

Ansøger ønsker at opføre et hus netop der, fordi grunden er beliggende i en skøn natur, og der er en helt fantastisk udsigt derfra, og så er det lige op til Muldbjerg By og stadig i landlige omgivelser.

Det oplyses i ansøgningen, at man i videst muligt omgang ønsker at bevare den natur, der er på
grunden og ellers anlægge den med græs og noget beplantning.

Administrationen bemærkninger
Der er tale om et enfamiliehus i landzonen, og det kræver derfor en landzonetilladelse efter
Planloven.

Som det ses på bilaget ligger matriklen i kommuneplanen lige udenfor landsbyafgrænsningen
Muldbjerg. En del af matriklen ligger indenfor å-beskyttelseslinjen, men bebyggelsen placeres
udenfor å-beskyttelseslinjen.

Matriklen grænser op til et i kommuneplanen rammeplanlagt område til blandet bolig og erhverv.

Hovedformålet med landzoneadministrationen er at hindre spredt bebyggelse i det åbne land, og
dermed sikre en klar grænse mellem by og land, og at byudvikling sker, hvor der gennem
planlægning er åbnet mulighed for det.
Samtidig skal planloven bidrage til at gøre landdistrikterne levedygtige, og der er i planloven sket
lempelser for at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.

På bilag med kortmaterialet ses, at der i rækken af bebyggelser langs Muldbjerg Byvej er en del
huller med tomme grunde, som ligger indenfor rammen til blandet bolig og erhverv.

Det er derfor muligt at opføre et nyt enfamiliehus, hvor kommunen har lavet planlægning for dette,
og ikke uden for landsbyafgrænsningen.

Som det fremgår af kortbilag ligger landsbyafgrænsningen nord for Muldbjerg Byvej dog lidt længere mod øst end syd for vejen.

Arealet er i kommuneplanen udpeget til bevaringsværdigt landskab.

Da kommunen dels bør sikre huludfyldning inden for rammen og dels hindre uplanlagt bebyggelse i
det åbne land, vurderer administrationen, at det er i strid med intensionerne i planloven at give
landzonetilladelse til nyt enfamiliehus lige uden for den udlagte ramme til boligformål, ligesom det
ikke giver mening at udvide rammen og dermed landsbyafgrænsningen grundet den
restrummelighed, der er tilstede indenfor det rammeplanlagte område.

En eventuel landzonetilladelse til at opføre ny bebyggelse i landzonen lige op af
landsbyafgrænsningen, kan desuden skabe en uheldig præcedens fremadrettet.

Såfremt udvalget beslutter at meddele en landzonetilladelse, skal der foretages en naboorientering
inden tilladelsen kan meddeles.

Planlovens §35 stk. 1.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at meddele afslag på landzonetilladelsen, da udstykningen vil være i strid med kommunens overordnede planlægning

• Korrespondance fra naboorienteringen - Nabo 2
• Korrespondance fra naboorienteringen - Nabo 1
• Kort visende landsbyafgrænsningen og matr. nr. 2v

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget besluttede at meddele landzonetilladelse til det ansøgte.

Niels Rasmussen og Hans Pedersen ønskede at følge administrationens indstilling.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Planstrategi 2023 - opsamling fra byrådets temamøde d. 22. september 2022

Sagsnr: 22-005745

Formålet med dagsordenen er en godkendelse af opsamlingen fra temamødet i byrådet den 22. september 2022 om Planstrategi 2023. Herunder en godkendelse af, at opsamlingen fremsendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

De formelle krav
Planstrategien er byrådets strategi for den fysiske udvikling af kommunen. Den kommende Planstrategi 2023 tager udgangspunkt i visionen og retningerne fra udviklingsstrategien. I Planstrategien præsenteres de strategiske temaer, der skal danne grundlag for den kommende kommuneplanrevision. Planstrategien er en lovbunden opgave, og strategien skal være offentliggjort inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode.

Opsamling fra byrådets temamøde den 22. september 2022
På temamødet drøftede byrådet følgende emner:

• Fremtidens boligmosaik

• Fremtidens erhvervspalette

• Fremtidens detailhandel

• Energianlæg i det åbne land

Se bilag med opsamlingen fra temamødet.

På temamødet blev der orienteret om processen med udpegningen af udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen.

Processen
Formålet med at fremsende opsamlingen til Teknik- og miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet er at få godkendt de overordnede retninger, så rammen er sat for Planstrategi 2023.

Den videre proces indeholder et ambassadørgruppemøde. Planstrategi 2023 fremlægges til beslutning i byrådet i februar 2023 – således den kan offentliggøres.

Planloven

Ingen bemærkninger

Planstrategi 2023 understøtter visionen og sætter retning for kommunens fysiske udvikling.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet godkender:

• Opsamlingen fra Planstrategi 2023 temamødet den 22. september. Se bilag.

• Opsamling fra temamødet

Teknik- og Miljøudvalget afgav signaler til det videre arbejde og anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Godkendelse af Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære

Sagsnr: 21-010538

Formålet med dagsordenen er en godkendelse af Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære.

Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære er udviklet gennem en samskabende og nærværende proces, der har udviklet en visionær og robust helhedsplan for området. Planen er blevet til i samarbejde mellem en række forskellige aktører, som blandt andet tæller områdets skoler, erhvervsdrivende, foreninger og klubber samt borgere i alle aldre. Her har en gruppe af lokale ambassadører og lokale nøgleaktører haft en central plads i udviklingsarbejdet i samråd med flere relevante fagpersoner fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Dette tværgående samarbejde igennem hele processen er med til at gøre helhedsplanen kvalificeret og realiserbar med et stort lokalt ejerskab.

”Genklang ved Skjern Å Delta” er titlen for helhedsplanen og en fælles langsigtet vision.

Den fælles vision og seks udvalgte strategiske temaer sætter retningen for at skabe synergier og sammenhænge henover åen. Derudover er begge byer bearbejdet gennem en række temaer som bosætning, grønne strukturer, stier og forbindelser samt erhvervsudvikling med flere. Endvidere er der sat særligt fokus på bymidterne i de to byer med forslag til nogle konkrete indsatsområder. Alt i alt rummer planen en række forskellige delprojekter, hvor nogle tiltag kan iværksættes her og nu, mens andre projekter rækker længere ud i fremtiden.

Det fælles visionære

De seks strategiske temaer omhandler emner, der kan sættes fokus på i den fremtidige planlægning, i forhold til at området kan udvikle sig i retning af den fælles vision.

Temaerne er følgende:

• Mere vand

  Der skal mere vand i deltaet. Vandet skal være mere synligt og være med til at skabe en mere aktiv rolle både for borgerne i området og for besøgende udefra.

  Konkret peger planen på etablering af nye søer og flere vådområder, så vandet kommer tættere på byerne og samtidig kommer byerne tættere på naturens herlighedsværdier.

   

• Bedre adgang

  Naturen i området er storslået, og der ligger et stort potentiale i af skabe endnu bedre adgang til naturen med flere stier og forbindelser. Konkret peger planen på en bedre kobling mellem deltaet og de blå og grønne korridorer, der løber igennem bymidterne.

   

• Særlige steder

  Planen peger på et nyt ankomstpunkt til deltaet ved A11 – Porten til deltaet, som en attraktion og et kunstværk i landskabet. Et knudepunkt der kan være med til at formidle områdets aktiviteter og muligheder til de mange turister, der passerer forbi ad A11.

   

• Natur i hverdagen

  Deltaet og naturen skal gøres til en hverdagsbegivenhed for alle borgere – uanset alder.

  De eksisterende pumpestationer foreslås blandet andet opgraderet til læringsstationer og velfungerende klasselokaler i landskabet.

   

• Flere træer

  Ringvejene er byernes ansigt mod omverden og det første signal til både besøgende og byernes borgere. Konkret peger planen på en strategi for flere træer dels langs ringvejene dels i bymidterne.

   

• På landkortet
  Naturbaseret turisme og outdoor aktiviteter skal være med til at sætte Skjern Å Delta på landkortet i udarbejdelsen af en fælles turismestrategi. Konkret peger planen på områder til arkitektoniske hytter af høj kvalitet, der kan være med til at tiltrække turister og besøgende, der ønsker at komme off grid og ud i den unikke natur.

Byerne og bymidter
Ud over den fælles vision er der arbejdet med byerne individuelt og i særdeleshed de to bymidter. Her er der fokuseret på byernes særlige potentialer for udvikling hen imod visionen.

Indsatsområderne i bymidterne er af meget forskellig karakter. Nogle rummer delprojekter, der er enkle og ukomplicerede, mens andre indsatsområder bygger på projekter, der kræver en langsigtet planlægning samt flere forskellige typer af partnerskaber.

Den videre proces
Efter en politisk godkendelse af helhedsplanen afholdes en Parat-Til-Start workshop for alle aktører. Her inviteres alle aktører til at indgå i nye relationer og partnerskab om at realisere helhedsplanens mange delprojekter. Arbejdsgrupper vil blive etableret og frivillige kræfter sættes i spil til at fortsætte udviklingen af Skjern og Tarm og den fælles vision.

Ingen bemærkninger.

Der er ikke afsat midler i forhold til en realisering af helhedsplanens mange delprojekter eller en eventuel kommunal medfinansiering.

Det tætte samarbejde, som kommunens medarbejdere fra forskellige afdelinger har haft med området, har givet nogle gode relationer og en forståelse for lokalområdet, som vil være særdeles givtige fremadrettet i en kommende fase med implementering og realisering.

Administrationen indstiller, at Teknik- & Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære godkendes

• Helhedsplan Skjern Tarm 11.10.22

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Opfølgning på planlægning for et område til centerformål syd for Søndervig Landevej, Søndervig

Sagsnr: 21-019877

Formålet med denne sagsfremstilling er at følge op på Planklagenævnets afgørelse om at ophæve Rammelokalplan nr. 469 for et område til boligformål syd for Søndervig Landevej, Søndervig samt at tage stilling om planlægningen for en dagligvarebutik i området skal genoptages.

Baggrund og historik
Der henvises til byrådets behandling af sagen den 18. august 2020, den 8. december 2020 samt den 14. juni 2022.

Baggrunden for den politiske behandling i 2020 var en anmodning om, at lokalplanlægningen for området Nyhavn øst for Søndervig skal give mulighed for opførelse af en dagligvarebutik på 1200 m2 på del af matrikel nummer 34bf Søgård Hgd., Nysogn.

De politiske behandlinger i 2020 resulterede i, at Byrådet besluttede, at planlægningen for "Nyhavn-området" skal give mulighed for en dagligvarebutik, og at planlægningen skulle gennemføres i to trin.

Afgørelsen fra Planklagenævnet
Trin 1 blev gennemført ved, at Teknik- og Miljøudvalget den 22. juni 2021 vedtog rammelokalplan nr. 469 for et område til boliger. Lokalplanen er efterfølgende blevet påklaget. Planklagenævnet har den 8. juni 2022 truffet afgørelse og har ophævet rammelokalplanen, idet Planklagenævnet finder, at planen er vedtaget på et usagligt grundlag. Afgørelsen er vedlagt som bilag.

Planklagenævnets afgørelse betyder, at rammelokalplanen ikke længere gælder, hvormed den planlægningsmæssige status er, at arealet er beliggende i landzone, og ikke er omfattet af en lokalplan. Afgørelsen betyder endvidere, at der ikke længere er grundlag for at gennemføre planlægningens trin 2.

Planklagenævnet har imidlertid i afgørelsen bemærket, at det vil være muligt at gennemføre en planlægning for et område til centerformål i ét trin. Herved oplyser Planklagenævnet, at nævnet har en anden opfattelse af planlovens muligheder for at overføre til byzone, end den forståelse administrationen fremlagde for Byrådet i 2020 på baggrund af blandt andet dialog med Erhvervsstyrelsen (nu Bolig- og Planstyrelsen) samt ekstern juridisk rådgivning.

På baggrund af Planklagenævnets bemærkning i afgørelsen, er det nu administrationens vurdering, at området vil kunne overføres til byzone med centerformål ved et kommuneplantillæg og én lokalplan.

Der er redegjort nærmere for Planklagenævnets afgørelse og administrationens vurdering i vedlagte notat. Der henvises desuden til vedlagte eksterne juridiske vurdering Vurdering af betydning af afgørelse fra Planklagenævnet i forhold til fremtidig planlægning.

Udvidelse af bymidten
Ud over at overføre området til byzone, vil det være en forudsætning, at bymidten i Søndervig udvides til også at omfatte den ansøgte placering. Administrationen har i sagsfremstillingerne til den politiske behandling af sagen i 2020 vurderet herpå. Der henvises til administrationens tidligere vurderinger, hvoraf følgende fremgår:

Efter den gældende planlægning skal en ny dagligvarebutik i Søndervig placeres inden for afgrænsningen af bymidten (planlægningen åbner ikke mulighed for en dagligvarebutik i for eksempel ”Lalandia-området”).

Såfremt en del af Nyhavn får ændret zonestatus til byzone, skal den eksisterende bymidte i Søndervig by udvides til at omfatte den del af Nyhavn, hvor Byrådet eventuelt ønsker at planlægge for en dagligvarebutik.

Der skal redegøres for denne udvidelse, men det er administrationens umiddelbare skøn, at Nyhavn med stier til Holmsland Klitvej, en eventuel trafiksanering og forskønnelse af Holmsland Klitvej - vil der være argumenter som taler for, at bymidten kan udvides. Forudsætningen er dog som omtalt, at området har fået status byzone.

Samt:

Ud fra en planfaglig vurdering anbefaler administrationen, at nye dagligvarebutikker i Søndervig placeres indenfor den eksisterende bymidte, da placeringen vil understøtte synergi mellem butikkerne.

Administrationen gør opmærksom på, at der ikke for nuværende arbejdes på forskønnelse af Holmsland Klitvej.

På anmodning fra administrationen er der foretaget en ny ekstern juridisk vurdering af, hvorvidt det vil være i overensstemmelse med planlovens detailhandelsregler at foretage en udvidelse af bymidten i Søndervig med et område syd for Søndervig Landevej. Den juridiske vurdering underbygger administrationens vurdering fra 2020. 

Der henvises til vedlagte eksterne juridiske vurdering Afgrænsning af bymidten i Søndervig.

Videre proces
Såfremt Byrådet vælger at genoptage planlægningen for en dagligvarebutik i Nyhavn, skal der gennemføres en ny foroffentlighedsfase med indkaldelse af idéer og forslag. Herefter kan der udarbejdes nye planforslag.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkret projekter.

Ingen bemærkninger

En ny dagligvarebutik i den eksisterende bymidte vil understøtte en større synergi mellem butikkerne.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til, om planlægningen for en dagligvarebutik syd for Søndervig Landevej, Søndervig, skal genoptages og oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet.

• Afgørelse fra Planklagenævnet vedr. Rammelokalplan 469
• Notat - Opfølgning op Planklagenævnets afgørelse vedrørende rammelokalplan nr. 469.
• Juridisk vurdering af betydning af afgørelse fra Planklagenævnet ift. fremtidig planlægning
• Juridisk vurdering - Afgrænsning af bymidten i Søndervig

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at planlægningen for en dagligvarebutik syd for Søndervig Landevej, Søndervig, genoptages.

Rita Byskov og Jens Jacob Østergaard kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling men ønsker, at en dagligvarebutik skal placeres i den eksisterende bymidte.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk formål (biogasanlæg med relaterede erhverv) ved Novej, Ringkøbing

Sagsnr: 22-021474

Formålet med dagsorden er en stillingtagen til, om planlægningen for et biogasanlæg med
relaterede erhverv ved Novej, Ringkøbing skal igangsættes. 

Projektbeskrivelse
Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om at etablere et biogasanlæg ved Novej 16, Ringkøbing. Det ansøgte område er placeret i det åbne land cirka 2,5 km sydøst for No og cirka 4 kilometer øst for Ringkøbing. Se bilag 1 og 2 med lokalplanansøgning og projektbeskrivelse.

 
Projektområdet med vejadgang er markeret med rød streg. Potentielle områder til byformål 2021 er markeret med ternet signatur. Kommuneplanrammer: Øvrige områder.

Biogasanlæg
Ansøger oplyser, at biogasanlægget kan behandle cirka 650.000 tons biomasse pr. år eller cirka
1.781 tons biomasse pr. døgn. Det forventes, at anlægget vil producere cirka 25 millioner m³ metan pr. år. Den tilførte biomasse vil primært bestå af husdyrgødning (kvæg og svin), fast husdyrgødning    (dybstrøelse og kyllingemøg), restprodukter fra landbruget samt industrielle produkter. Afgasset biomasse afsættes som plantenæringsstof på landsbrugsarealer i området. 

Biomassen forventes at blive leveret af leverandører indenfor en radius af op til cirka 20 km fra biogasanlægget. Se bilag 3 med adresser på leverandører. Der er ifølge ansøger givet tilsagn om cirka 400.000 tons biomasse.

Det samlede projektområde er cirka 15 hektar. Bygninger og tanke som indgår i biogasanlægget, har en højde på op til cirka 30 meter, de højeste anlæg er de 4 reaktortanke mens skorstene til afkast kan etableres op til en højde på 40 meter.

Biogasanlægget forventes at ville bestå af følgende elementer:

• Læsse-/lossehal, administrationsbygning med teknikrum og mandskabsfaciliteter med videre
• 4 ind- og udleveringstanke, biomasse- og fiberhal, 10 substrattanke
• 4 reaktortanke og 12 eftergasningstanke
• Plansiloer og 9 pumpehuse
• Opgraderingsanlæg, brovægt, gasfakkel, kedelanlæg med videre.

En fyldestgørende beskrivelse af bioanlægget kan ses i projektbeskrivelsen, bilag 2.

Til sammenligning behandler et biogasanlæg ved Videbæk cirka 600.000 tons biomasse pr. år, mens naturbiogas Ejstrup har ansøgt om at behandle 1.1 millioner tons biomasse pr. år.

Ledningsanlæg
Den opgraderede biogas fra anlægget ledes til naturgasnettet via en cirka 3 km lang ledning til måle- og regulatorstationen ved Højmark.

Biogasrelaterede erhverv
Ansøger ønsker, at lokalplanen skal give mulighed for, at etablere eventuelle fremtidige biogasrelaterede erhverv inden for området. Erhvervet vil primært have tilknytning til biogasproduktion, udvidelse af basisproduktion eller Power2X. Dette kan blandt andet omfatte andre teknologier eller erhverv med hensyn til:

• Foderprotein fra græs
• Slambehandling
• Pyrolyse
• CO2 opsamling

Planforhold
Projektområdet er beliggende i det åbne land, og hovedparten ligger inden for kommuneplanramme 00ta072 til vindmøller. Gennemførelse af projektet kræver udarbejdelse af et nyt kommuneplantillæg, der giver mulighed for biogasanlæg med tilknyttende erhverv. Gennemførelse af projektet kræver også udarbejdelse af en lokalplan, der udlægger området til teknisk formål (biogasanlæg) med tilknyttende erhverv.

Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere planlagt for biogasanlæg i det åbne land med
begrundelse i anlæggets tilknytning til det omkringliggende biomasseopland. Hvorvidt det er muligt efter planloven, at planlægge for de tilknyttede erhverv til biogasanlægget i åbne land, skal afklares nærmere med Bolig- og Planstyrelsen.

Miljøklasse:
Det er administrationens vurdering, at det ansøgte anlæg er en virksomhed i miljøklasse 7. For at
forebygge miljøproblemer ved nærliggende naboer, skal der, i forbindelse med planlægningen,
udlægges en konsekvenszone på 500 meter.

Naboer
Der er 5 boliger inden for 500 meter af projektområdet. Ansøger har indgået aftaler med alle beboelser, enten om opkøb af ejendommen eller at de bliver boende mod kompensation.

I planlægningen skal der være fokus på de omkringliggende naboer og lokalområdet. Ansøger skal kunne dokumentere, at gældende støj- og lugtgrænser kan overholdes.

Trafik og vejforhold
Vejadgang til projektområdet forventes at ville ske via udvidelse af eksisterende grusvej ved Novej 16, som også er udlagt til solcelleprojektet i Nørhede-Hjortmose. Etablering af anlægget vil medføre mere tung trafik på vejene omkring anlægget. Ansøger vurderer, at den gennemsnitlige daglige kørsel er cirka 86 transporter til og fra anlægget pr. dag ved 300 arbejdsdage pr. år. Transporten vil i hovedtræk foregå i hverdagstimerne, dog vil der være periodevist flere transporter hen over forår, sommer og sensommer.

Ansøger vurderer, at hovedfærdselsårene vil være Herningvej (rute 15), Røgindvej, Holstebrovej (rute 28) samt Novej. Herudover vil der være øget trafik på de mindre veje hvor biomassen kommer fra. Der er udarbejdet trafiktællinger på Novej i marts 2022. Trafiktællingen viser, at årsdøgn trafikken for tung trafik på hverdage er 462 køretøjer. Transport af biomasse til og fra anlægget vil medføre ekstra trafik på 172 lastbiler pr. dag på Novej. Se bilag 4 om trafik- og vejforhold. Det vurderes, at projektet vil medføre en øget tung trafik gennem No by og potentielt også andre byer.

Byudviklingsmuligheder for No og Ringkøbing

I helhedsplanlægningen for Ringkøbing tænkes byudviklingen blandt andet i retning af No. Se kortet fra helhedsplanen nedenfor, hvor det fremgår, at byudviklingen går i retning fra Ringkøbing mod No. Desuden er der ønsker fra No by om at få udarbejdet en helhedsplan. I den forbindelse har det været foreslået, at der laves en samlet plan for udviklingen af No samt området mellem No og Ringkøbing. Novej gennemskærer No by og kan virke som en barriere for en udvikling mellem No og Ringkøbing. Et biogasanlæg ved Novej vil øge trafikken gennem No, og derved forstærke denne barrierevirkning.

Attraktiviteten af fremtidige bolig- og erhvervsområder mellem Ringkøbing og No kan muligvis blive påvirket af den øgede trafik gennem byen. 

                        Kort fra helhedsplan Ringkøbing. Illustration af visionen for Ringkøbing 2050.

Landskab
Administrationen har udarbejdet en landskabsvurdering af projektområdet. Landskabsvurderingen er vedlagt som bilag 5.

Projektområdet ligger i Ringkøbing Landsbrugslandskab, der i projektområdet er domineret af en del beplantningsbælter og tekniske anlæg. Ifølge Kommuneplanens retningslinjer kan tekniske anlæg etableres, såfremt de i videst muligt omfang skjules af beplantning.

Administrationen vurderer, at placeringen ved Novej 16 er egnet til indpasning af et stort anlæg. Af hensyn til at afskærme biogasanlægget visuelt anbefales det, at der bliver stillet krav om afskærmende beplantning umiddelbart rundt om biogasanlægget, samt at eksisterende beplantningshegn inde i området bevares i det omfang, det er muligt. Det bør desuden tilstræbes at bevare eksisterende beplantningshegn i nærområdet.

Risikovirksomhed:
Biogasanlægget vil få et oplag af biogas på mere end 10 ton gas, hvorfor anlægget vil være
omfattet af risikobekendtgørelsen. Der skal udarbejdes et sikkerhedsdokument, hvor alle
væsentlige risici gennemgås.
En risikovirksomhed skal overfor myndighederne dokumentere, at den har gennemgået
virksomhedens drift og indretning for at identificere, hvor der kan ske større uheld med farlige
stoffer. Dette er med henblik på at sikre mod uheld.

Miljø
Der skal gennemføres en miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan samt en
miljøkonsekvensvurdering af det ansøgte projekt. Der skal også udarbejdes en miljøgodkendelse
for anlægget.

Administrationens vurdering

Administrations vurdering af fordele og ulemper fremgår af bilag 6.

Hvis biogasanlægget og de relaterede erhverv bliver etableret inden for projektområdet, vil
området få karakter af et industriområde i det åbne land. Det er derfor administrationens vurdering, at anlægget vil medføre en række miljøpåvirkninger af det omkringliggende område, miljø og landskab. De transporter, der skal til og fra anlægget hver dag, vil medføre en belastning af vejnettet, herunder i og omkring No by, samt medføre støjgener.

Novej gennemskærer No by og kan virke som en barriere for en udvikling mellem No og Ringkøbing. Et biogasanlæg ved Novej vil øge trafikken gennem No, og derved forstærke denne barrierevirkning. Attraktiviteten af fremtidige bolig- og erhvervsområder mellem Ringkøbing og No kan muligvis blive påvirket af den øgede trafik gennem byen.

Projektet vil understøtte den grønne omstilling samt kommunens energistrategi. Det er administrationens vurdering, at der skal planlægges for at skabe plads til anlæg af denne type i Kommunen.

Det ansøgte projektområde er som udgangspunkt velegnet til et biogasanlæg i kraft at placeringen,
som er i tilknytning til gode infrastrukturforhold og områdets store biomassepotentiale.

Det vurderes, at landskabet vil kunne rumme et biogasanlæg på denne placering.

Administrationen anbefaler, at planlægningen igangsættes med en foroffentlighedsfase og følgende undersøgelser/analyser igangsættes:

• At der redegøres for om biogasanlægget kan overholde gældende støj- og lugtkrav med videre ved naboer
• At omfanget af kørsel og kørselsveje belyses
• At påvirkning af lokalområdet belyses
• At byudviklingsmulighederne for Ringkøbing og No belyses nærmere
• At der indledes en dialog med Bolig- og Planstyrelsen i forhold til planlægning af biogasrelaterede erhverv i det åbne land

Der henvises til, at økonomiudvalget den 26. april 2022 besluttede at igangsætte planlægningen med en foroffentlighedsfase for et biogasanlæg mellem Hee og Tim ved Holstebrovej/Hvingelvej. Administrationen gør opmærksom på, at der kun er cirka 9 kilometer mellem de to projekter.

Proces og forudsætning for igangsætning af planlægningen

Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Lov om miljøbeskyttelse
Risikobekendtgørelsen

Administrationen vurderer, at projektet med gennemsnitlig 172 ekstra lastbiler dagligt på Novej, medfører behov for kanaliseringsanlæg på Novej ved overkørslen ind til projektområdet. Det vurderes, at der via Vejloven kan pålægges ansøger krav om at etablere et kanaliseringsanlæg på Novej.

Realisering af planen vil understøtte Ringkøbing-Skjern Kommunes nye klimapolitik.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget
godkender,

1. At planlægningen igangsættes med en foroffentlighedsfase samt at ovennævnte indledende undersøgelser/analyser gennemføres
2. At ansøger opfordres til at afholde et borgermøde i foroffentlighedsfasen
3. At bemærkninger fra debatfasen samt resultaterne fra de indledende undersøgelser/analyser forelægges til politisk behandling med henblik på stillingtagen til om planlægningen skal fortsætte
4. At planlægningen igangsættes for ansøgers egen regning og risiko

• Bilag 1. Ansøgning
• Bilag 2. Projektbeskrivelse
• Bilag 3. Kort med leverandører
• Bilag 4. Trafik og vejforhold
• Bilag 5. Landskabsvurdering
• Bilag 6. Fordele og ulemper

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den skærpelse, at ansøger skal afholde et borgermøde i foroffentlighedsfasen.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til centerformål ved Møllegade, Skjern.

Sagsnr: 22-014635

Formålet med dagsordenen er, at igangsætte planlægning for en lokalplan og et kommuneplantillæg, der giver mulighed for udvidelse af et eksisterende parkeringsareal ved en dagligvarebutik i Skjern, således at virksomheden fremtidssikres.

Oversigtsfoto – Planområdet afgrænses af Møllegade, Østergade og Finderupsvej.

Projektbeskrivelse

Parkeringsarealet afgrænses af Møllegade, Østergade og Finderupsvej. Udvidelsen omfatter nedrivning af eksisterende karrébebyggelse beliggende mod Møllegade, Østergade og Finderupsvej. Det samlede areal for planområdet er 5.576 m² heraf udgør parkeringsområdet 2.817 m². Parkeringsområdet omfatter en udvidelse fra 40 p-pladser til ca. 60 p-pladser.

Der ønskes etableret et nyt indgangsparti med indgang fra parkeringsarealet, samt en overdækket containerplads. Eksisterende bygninger med saddeltag udvides hen mod parkeringsarealet. Bebyggelsen er i 1 og 1½ etage. Der etableres to mindre torve for ophold med henblik på at danne nye byrum, samt beplantning af træer. Se vedlagte bilag.

Planforhold

Projektområdet er omfattet af kommuneplanramme 39ce038, der fastlægger områdets anvendelse til centerformål, og er beliggende i byzone. Ifølge kommuneplanen, må der ikke foretages nedrivning, ombygning eller facademæssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser.

Området er desuden omfattet af lokalplan nr. 79 – et område for centerformål i Skjern By. Heraf fremgår, at bebyggelse langs Østergade, Finderupsvej og Møllegade skal opføres som overvejende sluttet randbebyggelse.

Det ansøgte projekt er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen og lokalplanen. Det vil derfor kræve udarbejdelse af en ny lokalplan og et nyt kommuneplantillæg.

Trafikale forhold

I dag er der vejadgang til parkeringsområdet fra Møllegade og Finderupsvej. De eksisterende vejadgangsforhold til parkeringsområdet kan ikke fastholdes, da antallet af biler øges på området. Vareindlevering foregår fra Finderupsvej, hvilket giver vanskelige oversigtsforhold for trafikanter, som kører ud fra parkeringsområdet.

Ifølge helhedsplanen, ”Helhedsplan Skjern, Tarm og det fælles visionære” foreslås Møllegade fremadrettet omdannet til sivegade. Det anbefales derfor, at ind- og udkørsel til parkeringsområdet lukkes fra Møllegade.

Med udgangspunkt i ovenstående anbefaler administrationen én af de nedenstående to løsningsmodeller til håndtering af vejadgang:

1. Der etableres ny ind- og udkørsel fra Finderupsvej som placeres nord for transformatorstationen. Eksisterende overkørsel fra Finderupsvej lukkes. Med denne løsning er afstanden til vareindleveringen større, hvilket giver bedre oversigtsforhold. Samtidig sikres, at området foran butikken friholdes for opmarchareal af biler ved ind- og udkørsel.
2. Den eksisterende adgang fra Finderupsvej fastholdes og benyttes som indkørsel til parkeringsområdet. Der kan ikke være udkørsel på grund af dårlige oversigtsforhold ved vareindleveringen. Derfor kan der etableres udkørsel ved Østergade. Med denne løsning etableres ind- og udkørsel to forskellige steder. Der skal være fokus på trafiksikkerheden, da det nye byrum mod Østergade med torve og opholdsområder vil få krydsende biltrafik.

I planprocessen vil det blive afklaret, hvilke af de to modeller, der skal arbejdes videre med.

Byrum

Ved at fjerne en større sammenhængende karrébebyggelse langs Østergade og bebyggelse langs Møllegade og Finderupsvej ændrer byrummets karakter sig markant.

Med beplantning af træer i facadelinjen langs Østergade, vil træerne danne en grøn visuel afgrænsning mod parkeringsområdet, det samme gør sig gældende langs Møllegade og Finderupsvej. Træbeplantningen vil sikre et klart defineret og attraktivt grønt byrum med muligheder for ophold.

Parkeringspladser

Ringkøbing-Skjern Kommune ejer matr.nr. 265, 266 og 273 på projektområdet. De tre matrikler indeholder offentlige parkeringspladser som indgår i kommunens p-fond. Hvis projektområdet omdannes til privat parkeringsområde, vil det betyde at Ringkøbing-Skjern Kommune reducerer antallet af bynære parkeringspladser. Derudover vil det være en omkostning for kommunen, at etablere parkeringspladser et andet sted i byen.

Lokalplanen skal sikre, at der fortsat er det samme antal p-pladser i kommunens p-fond på projektområdet.

Løsningen vedrørende kommunens parkeringspladser afklares i den videre planproces.

Jordforurening

Der er kortlagt et mindre område med V2 jordforurening på matr.nr. 262, Skjern Bygrunde, ansøgers ejendom. Lokalplanen skal sikre, at jordforurening håndteres i forhold til jordforureningsloven og øvrige gældende regler.

Lokalområdet er beliggende indenfor Områdeklassificeringen, hvilket medfører at overskudsjord skal håndteres i henhold til jordflytningsreglerne.   

Tilretning af projektet

Under følgende forudsætninger, kan administrationen anbefale at planlægningen igangsættes:

• At der etableres beplantning af større træer som fastholder facadelinjen langs Østergade, Møllegade og Finderupsvej
• At kommunen fortsat råder over samme antal parkeringspladser indenfor projektområdet
• At der etableres vejadgang til parkeringsarealet som anbefalet
  • a) fælles ind- og udkørsel fra Finderupsvej, overkørsel flyttes nord for transformatorstation eller
  • b) indkørsel fra Finderupsvej (eksisterende overkørsel) og udkørsel til Østergade.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Der skal laves en særskilt aftale med ansøger om driftsomkostninger for de offentlige parkeringspladser på projektområdet.

Udgifter til realisering af projektet herunder for eksempel vejanlæg og etablering af nye parkeringspladser med videre er for ansøgers egen regning.

Udvidelsen af arealet vil sikre virksomhedens udviklingsmuligheder fremadrettet. 

Omdannelse af parkeringsarealet mod Østergade i Skjern bymidte vil tilføre byen et grønt byrum med torve, opholdsmuligheder og beplantning, som vil have en positiv effekt for byens borgere. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler at Økonomiudvalget godkender, at:

• Planlægningen for et område til centerformål ved Møllegade, Skjern igangsættes for ansøgers egen regning og risiko
• Udgifter til realisering af projektet herunder for eksempel vejanlæg og etablering af nye parkeringspladser med videre er for ansøgers egen regning.

• Ansøgning
• Forslag til udvidelse af parkeringsareal
• Oversigtsfoto matrikler RKSK

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til blandet bolig og erhvervsformål ved Kirkebyvej, Stauning

Sagsnr: 22-000648

Formålet med dagsordenen er en politisk stillingtagen til et ansøgt projekt, om planlægningen for et område på Kirkebyvej 44, Stauning til udvidelse af en eksisterende erhvervsvirksomhed.

Administrationen har vurderet det fremsendte, og kan med baggrund i nedenstående ikke anbefale, at der igangsættes planlægning for det ansøgte.

Luftfoto. Udvidelse af rammeområde 43be001, Kirkebyvej 44, Stauning markeret med grøn. Eksisterende forhold, matrikel nr. 14c markeret med blå skravering og bygninger er markeret med hvid skravering.

Baggrund

Ansøger har en eksisterende VVS-virksomhed beliggende på området. Den eksisterende ejendom består af flere bygninger som en bolig, en værkstedsbygning, to lagerbygninger samt en garage. Det samlede bebyggede areal udgør et boligareal på 200 m² og et erhvervsareal på ca. 1.250 m², grundarealet er 3.968 m². Der ønskes udvidelse af virksomheden på 1000 m² nybyggeri til eksisterende VVS-virksomhed samt overdækket areal til flis.

Arealet fordrer en udvidelse af eksisterende rammeområde 43be001 til blandet bolig- og erhvervsformål og omfatter et areal på 2.666 m². Se vedlagte ansøgning.

Planforhold

Projektområdet ligger i landzone og er ikke kommuneplanrammelagt eller omfattet af en lokalplan. Det ansøgte kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg.

Boringsnært beskyttelsesområde – BNBO

I Kommuneplanens retningslinjer for beskyttelse af grundvand og drikkevand står anført, at der ikke må placeres nye aktiviteter eller anlæg, der udgør en risiko for forurening af grundvandet.

Boringsnære beskyttelsesområder udpeges af Miljøstyrelsen. I ”Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse” samt vejledningen står anført, at:

”Hvis en kommune vurderer at byudvikling generelt, herunder eksempelvis boliger, inden for BNBO udgør en øget fare for forurening af grundvandet, vil planlægningen være omfattet af forbuddet i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, 3. pkt. Inden for BNBO behøver den forøgede fare for grundvandet ikke at være væsentlig for at være omfattet af forbuddet, som det er tilfældet inden for OSD og indvindingsoplande. Det gælder dog fortsat inden for OSD og indvindingsoplande, at også aktiviteter, som ikke er omfattet af listen over virksomheder og anlæg i bilag 1, kan være omfattet af forbuddet i bekendtgørelsen, hvis kommunen konkret vurderer dette”. Se bilag.

BNBO er udpeget af Staten som særligt sårbare områder tæt på indvindingsboringer til almene vandforsyninger. Ved en indvindingsboring dannes der undertryk og dermed en tragteffekt, når boringen pumper vand op, hvorfor transporttiden fra overfladen til indvindingsfilteret nede i boringen er kortere inden for BNBO end længere væk fra boringen.

Boringer ved Stauning Vandværk

Projektområdet ligger indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til Stauning Vandværks indvindingsboringer. BNBO-området ved Stauning Vandværk er særligt sårbart, og kommunen bør være særligt opmærksom på, hvad der planlægges for som byggeri inden for disse områder.

Der er 3 boringer ved projektområdet og indvindes der på flere boringer samtidigt, vil den kumulative tragteffekt og undertryk være endnu større her, da boringerne ligger tæt, og BNBO’erne derfor overlapper. Se nedenstående kort.

I Stauning Vandværks tilfælde viser en kortlægning af grundvandsressourcen fra 2020 ydermere, at transporttiden fra overfladen til indvindingsfilteret tæt på boringerne (også udenfor BNBO) er mindre end 10 år. Se bilag, Stauning Vandværk - indvindingsopland.

Administrationen anbefaler med udgangspunkt i ovenstående, at projektområdet friholdes for planlægning og dermed byggeri for at beskytte grundvand og drikkevand i Stauning.

Luftfoto. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ved projektområdet er markeret med rød skravering. Udvidelse af rammeområde 43be001, Kirkebyvej 44, Stauning er markeret med grøn.

Indvindingsopland

Projektområdet er beliggende inden for indvindingsoplande. I Kommuneplanens retningslinjer for beskyttelse af grundvand og drikkevand står anført, at arealanvendelse ikke må ændres til en mere grundvandstruende art.

I ”Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande…” står:

”… Kommunalbestyrelsen skal i kommuneplanlægningen friholde områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Se bilag.

Der stilles krav om, at for virksomheder hvor der er fare for forurening af grundvandet, udarbejdes en grundvandsredegørelse, som angiver en vurdering af konsekvenser for grundvandet for projektområdet.

Jordforurening

Der er på en del af projektområdet registreret jordforurening med olie og metal. Jordforurening kan have konsekvenser for grundvandet.

Miljøklasse

Den eksisterende virksomhed er omfattet af miljøklasse 2. Udvidelsen fastholdes i Miljøklasse 2, da området er centralt placeret i byen og beliggende i et område med boliger. Der kan fortsat være håndværksmæssig virksomhed som eksempelvis VVS-virksomhed indenfor området.

Administrationens vurdering

Administration vurderer, at det ikke kan anbefales at igangsætte planlægningen med nedenstående begrundelser:

• Området er registreret som BNBO. Det anbefales, at boringsnære beskyttelsesområder friholdes for udlæg af ny planlægning i henhold til bekendtgørelsen og medførte tragteffekt i nærheden til boringerne. Udvidelse af erhvervsbyggeri vil derfor ikke anbefales pga. Stauning Vandværk har 3 boringer og er derved mere sårbart for forurening af grundvandet.
• Området er beliggende inden for indvindingsoplande. Det vurderes, at udvidelse af rammeområdet, og dermed etablering af nyt erhvervsbyggeri, er grundvandstruende og bør friholdes for planlægning.
• Jordforureningen udgør en risiko for forurening af grundvandet.

Partshøring

Dagsordenen har været sendt til ansøger i partshøring. Ansøgers partshøringssvar er vedlagt. Ansøger argumenterer for, at der indenfor et nyt rammeområde "godt kan være virksomheder som ikke forurener....". Ansøger mener, at der ikke er tale om en fuldstændig forbudszone, og virksomhedens aktiviteter ikke udgør væsentlig fare for forurening. Partshøringssvaret har givet anledning til, at administrationen har uddybet begrundelserne for afslag i dagsordenen.

Høring

Dagsordenen har været sendt til Stauning Vandværk i høring. Stauning Vandværk argumenterer for, at ”vi vil på det kraftigste anbefale afslag på projektet”. Stauning Vandværk mener, at det vil få uoprettelige konsekvenser for indvindingsområdet og dermed drikkevandet i området. Høringssvar er vedlagt.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Bekendtgørelse for særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, Økonomiudvalget at beslutte, 

at meddele afslag på ansøgningen, med baggrund i beskyttelse af BNBO for Stauning Vandværk, om udvidelse af rammeområde 43be001 til blandet bolig- og erhvervsformål ved Kirkebyvej 44, Stauning.

• Ansøgning
• Uddybende beskrivelse
• Bekendtgørelse for særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande
• Uddrag fra vejledning for særlige drikkevandsinteresser
• Stauning Vandværk - indvindingsopland
• Partshøringssvar
• Høringssvar fra Stauning Vandværk

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Frigivelse af statslige midler til varmeplanlægning

Sagsnr: 22-019088

Regeringen har givet alle landets kommuner opgaven, at alle borgere, der har olie- eller gasfyr, skal have besked om de får muligheden for at få fjernvarme som varmeforsyning. Denne besked skal sendes ud som brev til de pågældende borgere inden udgangen af 2022.

• Fremskyndet varmeplanlægning og projektgodkendelse
• Etablering af lokale koordinationsfora
• Understøtning og udvikling af mindre, fælles varmeforsyningsprojekter

Ringkøbing-Skjern kommunes andel af de 125 mio. kr. udgør 1,2 mio. kr., som nu søges tilført Land, By og Kultur til udførelse af opgaven.

Der forventes at træde et cirkulære i kraft den 24. oktober 2022, der skal danne lovmæssigt grundlag for de tildelte midler.

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at kommunens andel på 1,2 mio. kr. af de 125 mio. kr. udbetales til kommunen i forbindelse med midtvejsreguleringen af bloktilskuddet i 2022.

De tilførte midler skal hjælpe kommunen i arbejdet med udfasning af ole- og gasfyr.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om at give en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. til Økonomiudvalget finansieret af bloktilskuddet.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Gadelys 2022 - muligheder for energibesparelser

Sagsnr: 22-008418

Med baggrund i den aktuelle og alvorlige energikrise, skal der kigges på alle muligheder for at spare på energiforbruget, herunder også på gade- og stibelysning i kommunens geografi.

Gadelyset i Ringkøbing-Skjern kommune driftes allerede i dag yderst optimalt, idet der tilbage i 2011 blev udskiftet til LED armaturer, og selve lygtetændingstiden styres og justeres hele tiden i forhold til dagslysets skiftende tider, samtidig med at der dæmpes om natten.

Mulighederne for yderligere besparelser fremgår blandt andet, af vedlagte notat fra Ringkøbing-Skjern Forsyning, samt en efterfølgende test af LED-armaturernes reaktion på natslukning i 5 timer. Der er desuden udført en ekstra test med slukning i 2 timer hver nat, for at se om armaturet reagerede anderledes end på 5 timers slukning.

Med slukning af lyset om natten vil der jævnfør notatet kunne spares på kWh forbruget, og dermed også på udgifterne til strøm, idet der skal være opmærksomhed på, at lyset også vil slukke for eksempel i fodgængerovergange, hvor der af trafiksikkerhedsmæssige årsager er krav om belysning. De udførte testes viser samtidig, at en slukning har andre ret store konsekvenser. 

Begge de udførte testes viser blandt andet, at armaturets dæmpningsfunktion kommer ud af rytme ved en decideret natslukning. Styringen fungerer ikke længere, som den var tiltænkt, og armaturet lyser derfor kun med 30% effekt i de resterende timer, det er tændt.
Der kommer således aldrig 100% lys på gadelysanlægget, idet der også vil være dæmpet i både eftermiddags- og aftentimerne samt i morgentimerne, hvor der gerne skal være 100% lys på lamperne.

Samlet set er det administrationens anbefaling, at der ikke slukkes for gadelyset, idet ulemperne hermed ikke står mål med besparelserne, herunder vil for eksempel fodgængerovergange stå ubelyste, eller med nedsat effekt, i alle tændetimer. 

Designer-armaturer
Som det er nævnt i notatet er der fortsat ca. 106 armaturer som af æstetiske og arkitektoniske årsager ikke er skiftet til LED, og som vil kunne give en yderligere besparelse på ca. 15 – 20.000 kWh. pr. år. Disse armaturer er der opmærksomhed på, og der er igangsat en udskiftning på blandt andet torvet i Ringkøbing, hvor der i stedet for at vente på de æstetisk rigtige armaturer, opsættes midlertidige LED-armaturer, som så må skiftes ud igen, når de rigtige armaturer kan findes.

Julelys
Julelysene rundt omkring i kommunens byer betales af de enkelte byers foreninger, og i Ringkøbing, Skjern og Tarm fastholdes julebelysningen til december, men med færre tændetimer. I Videbæk dropper man lysene.

Ringkøbing-Skjern Kommune opsætter og betaler juletræer i centerbyerne - i alt 5 træer. Lyset styres selvstændigt, således at det er slukket om natten, og i Hvide sande blev der som eksempel anvendt i alt 34,7 kWh til lys i juletræet i 2021. Da der også anvendes LED i de øvrige 4 centerbyer, vil forbruget være ca. det samme

Det er administrationens forslag at der også i år opsættes juletræer som sædvanlig, og at juletræerne er tændt som hidtil, med lokal styring for natteslukning.

I henhold til Vejreglerne skal der være vejbelysning i signalregulerede kryds og fodgængerfelter.

Der er ikke krav til vejbelysning på veje uden signalregulering og fodgængerfelter. Det vil sige, at det er ikke et krav, at der skal være vejbelysning på stier, almindelige villaveje og trafikveje.

Den samlede ramme for gadelysområdet er pt. ca. 9,5 mio., og heraf ca. 2,0 mio./år til elforbrug. 

Prisen er lav fordi 70% af forbruget er med under Ringkøbing Skjern Forsynings aftale, hvor prisen ligger fast, hvilket den gør frem til 2025, hvor den skal genforhandles.
De sidste 30% købes på spotaftaler, og her vil der selvfølgelig være nogen prisstigninger, men dog begrænsede pt.

Med slukning af gadelyset i 6 timer/døgn kan der jævnfør vedlagte beregninger opnås en maksimal besparelse på ca. 1,1 mio. kr./år. 

Med baggrund i energikrisen er der behov for at se på alle muligheder for at spare energi, både af hensyn til kommunens økonomi, men også fordi det generelt er en forpligtelse at bidrage til den store udfordring med tilstrækkelig energiforsyning. I forhold til gadelyset giver det ikke mening at slukke, idet ulemperne i forhold til blandet andet trafiksikkerhed er store, og besparelsen forholdsvis lille.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, 

1. at gadelyset ikke slukkes
2. at juletræsbelysning gennemføres som sædvanligt

• Natslukning gadelys 13.09.2022
• Mulige kWh. besparelser ved gadelysdrift 15.09.2022
• Forsøg med 2 timers natslukning
• Forsøg med 5 timers natslukning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Evaluering af samarbejdet Kollektiv trafik, Midt- og Vestjyske Kommuner

Sagsnr: 20-011838

Midttrafik har fremsendt evaluering af samarbejdet mellem de 8 Midt- og Vestjyske Kommuner om kollektiv trafik.

Af rapporten fremgår de emner, der er arbejdet med. Ringkøbing-Skjern Kommune har været med i to arbejdsgrupper, henholdsvis en gruppe om Flextur og en gruppe om mobilitet.

Der er i samarbejdet blandt andet udarbejdet analyser, servicemål og mobilitetstilbud, og man har drøftet grøn omstilling.

Administrationen forventer at indarbejde relevante resultater fra samarbejdet i mobilitetspolitikken som indsatser.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen fremsender sagen til orientering.

• Evalueringsrapport, KTMV

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

13: Sti langs Vardevej mellem Egvadvej og Brosbølvej

Sagsnr: 15-030520

Vejdirektoratet har oplyst, at de planlægger at anlægge en ny cykelsti langs Vardevej mellem Egvadvej og Brosbølvej i Ringkøbing-Skjern Kommune. Stien anlægges for at forbedre trafiksikkerheden og gøre det lettere at vælge cykel som transportmiddel.

Den nye cykelsti etableres som en dobbeltrettet sti i vejens vestlige side og anlægges med en bredde på 2,5 meter. Stien får en længde på 4,5 kilometer. Stien kobles på den eksisterende dobbeltrettede cykelsti nord for Egvadvej/Blåkildevej og når stien er færdig, vil der være stiforbindelse mellem sidevejen ved Tarm Camping og til Brosbølvej

Vejdirektoratet har afholdt et informationsmøde for de tilgrænsende lodsejere til vejen den  14. september 2022 i Tarm Idrætscenter, og der var stor opbakning til stiens etablering.

Tidsplanen for projektet er ikke endelig, men det forventes at blive følgende:

Projektering: 2022- forår 2023
Detailbesigtigelse: Sommer 2023
Ekspropriation: Vinter 2023
Anlægsperiode: 2023-2024

Arealer til brug for stien eksproprieres af Statens Ekspropriationskommission. Der eksproprieres i henhold til Vejlovens regler.

Alle udgifter til stiens etablering afholdes af Vejdirektoratet.

Vardevej mellem Egvadvej og Brosbølvej er beliggende i landzone med en hastighedsbegrænsning på 80/90 km/t. Dette sammenholdt med trafikmængden på strækningen, medfører at gående og cyklende ofte føler sig meget utrygge ved at færdes langs vejen. Etablering af en sti vil derfor være meget velset og forbedre både trafiksikkerheden og trygheden, for de der færdes på strækningen.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at orientering om sagen tages til eftertragtning 

• Oversigtskort - cykelsti mellem Egvadvej og Brosbølvej
• Trafiksikkerhedsrevision - cykelsti mellem Egvadvej og Brosbølvej
• Tværsnit af cykelsti

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

14: Udkast til regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke

Sagsnr: 22-015004

Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S varetager den obligatoriske tømningsordning af bundfældningstanke for Ringkøbing-Skjern Kommune. Det gældende regulativ er fra 2007 og der er behov for at opdatere regulativet med blandt andet præcisering af afgangsforhold og tunge dæksler.

Regulativet beskriver, at vejarealet skal beskæres, så der som minimum er en fribredde på 4 m og en frihøjde på 4 m, samt fri passage til tanken i mindst 1 m i bredden og 2 m i højden, således at tømning kan foregå uden skader på hegn og lignende.

I regulativet beskrives, at dækslet skal være oplåst og let aftageligt, og at vægten på dækslet  maksimal må veje 50 kg af hensyn til tømningsentreprenøren. Med denne revidering af regulativet, må dæksler på nye anlæg eller anlæg, der renoveres højest veje 30 kg. 

Kommunen vil i fremtidige nedsivningstilladelser stille vilkår om, at dæksler højest må veje 30 kg.

Høring hos Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S:

Udkastet har været i høring hos Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S. Forsyningen har ønsket følgende tekst i regulativet vedrørende dæksler, der vejer mere end 50 kg:

Hvis et dæksel på en bundfældningstank er fjernet ved tømningsentreprenørens ankomst, har entreprenøren ansvaret for eventuel uheld og ulykker forbundet med den åbne tank. Derfor må entreprenøren ikke forlade ejendommen inden tanken er forsvarligt lukket. Ekstra omkostninger i den forbindelse faktureres til ejeren af ejendommen.

Kommunen har ikke fundet anledning til at medtage teksten i regulativet, idet kommunen sender en indskærpelse til alle ejere med dæksler over 50 kg. Herved skal ejerne ikke fremover selv fjerne for tunge dækseler af hensyn til tømningsentreprenøren. 

Kommunen forventer, at alle ejendomme kan overholde regulativet fremover. Indskærpelsen  forventes at være efterkommet inden næste tømning.

Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 100 af 19. januar 2022.

Spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 1393 af 21. juni 2021.

Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, LBK nr. 2210 af 29. december 2020.

Ingen bemærkninger.

Tømningsordningen har til formål at mindske udledning og nedsivning af miljøbelastende stoffer til jord og grundvand.

Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, at regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke vedtages.

• Udkast til regulativ for tømningsordning_

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

15: Forslag til takster for renovation i 2023

Sagsnr: 22-009119

Administrationen fremsender hermed forslag til takster på renovations- og genbrugspladsområdet, der skal indgå i det samlede takst- og gebyrblad for 2023.

Nedenfor gennemgås begrundelserne for de takstændringer der er for 2023.

Mad- og restaffaldsordningen for husholdninger

I Landsskatteretten er der i efteråret 2020 faldet afgørelse om, at dagrenovationstakster for private er momsfritaget.

Taksterne for mad- og restaffaldsordningen for husholdninger (gebyrindtægterne) er derfor angivet uden moms, ligesom det var tilfældet for 2022-taksterne. Momsfritagelsen gælder udelukkende dagrenovation for husholdninger og altså hverken ordningerne for erhverv eller de genanvendelige materialer.

I løbet af 2022 er der endnu ikke kommet en endelig afklaring af, hvad konsekvensen af momsfritagelsen er for kommunen. Udgifterne til driften af mad- og restaffaldsordningen opkræves med moms, og som det er pt., kan kommunen hverken få afløftet momsen ved Skat eller den kommunale refusionsordning. Derfor er udgifterne til mad- og restaffaldsordningen højere end ellers og giver sig udslag i højere husholdningstakster.

For hjulbeholderne giver det en stigning på 13-20%, mens der for de nedgravede beholdere er en stigning på 9-10 % og 2 % for henholdsvis rest- og madaffald. Stigningen for de nedgravede beholdere er lavere end for hjulbeholderne fordi AFLDs tømmepriser er faldet, mens tømmepriserne for hjulbeholderne er steget.

I forbindelse med etablering af mad- og restaffaldsordningen i 2021 har der tidligere været taget højde for denne investering i taksterne for dagrenovation. Investeringen var ikke så dyr som oprindeligt forudsat, der blev derfor i 2022 igangsat en gradvis tilbagebetaling af overskuddet i dagrenovationsfonden via taksterne, som foreslås at fortsætte i 2023. Den gradvise tilbagebetaling er medregnet i forslaget til taksterne for 2023.

For taksterne for lånebeholdere og ekstra tømning af hjulbeholder er stigningen på 27-32 %. Dette skyldes, at den gradvise tilbagebetaling af overskuddet i dagrenovationsfonden ikke fordeles på disse takster.   

Behandlingsprisen for restaffald stiger med 23 %. Dette skyldes, at momsen på behandlingsprisen er medregnet i 2023-taksterne samtidig med, at AFLDs behandlingspris er faldet. Da 2022-taksterne blev fastsat var meldingen fra AFLD, at behandlingsprisen ville blive opkrævet uden moms, hvilket blev afspejlet i taksten. Dette blev ændret i løbet af 2022, så behandlingsprisen nu opkræves med moms. 

Behandlingsprisen for madaffald falder med 6 %. Dette skyldes, at behandlingsprisen hidtil har været fastsat til prisen for den dårligste affaldskvalitet. På baggrund af erfaringerne fra driften af ordningen vurderer administrationen, at det fremadrettet er reelt at anvende behandlingsprisen for madaffald af mellem kvalitet. 

Nye takster

Erfaringerne fra driften af mad- og restaffaldsordning i perioden fra november 2020 til nu viser, at der bruges en del ressourcer på ombytning af affaldsbeholdere. Det vil sige til administration, kørsel og klargøring af de afhentede affaldsbeholder, når en renovationskunde ønsker at få ombyttet sin affaldsbeholder til en anden størrelse.

Administrationen indstiller derfor, at der fastsættes en ombytningstakst for både mad- og restaffaldsordningen og beholderen til de genanvendelige materialer, til at dække de udgifter der er forbundet med en ombytning. Det indstilles dog samtidigt, at taksten først træder i kraft pr. 1. juli 2023. Begrundelsen er, at der i forbindelse med igangsættelsen af den nye henteordning forventes at være et ekstraordinært behov for de enkelte husstande til at kunne tilpasse størrelsen af såvel mad/rest-beholderen som beholderen til genanvendelige materialer.

I forbindelse med driften af mad- og restaffaldsordningen, hvor affaldsbeholderne (modsat tidligere) er ejet af kommunen, har der vist sig et behov for en takst når en affaldsbeholder bliver ødelagt på grund af for eksempel hærværk eller bortkommer.

Administrationen indstiller derfor, at der for både mad- og restaffaldsordningen og beholderen til de genanvendelige materialer fastsættes en takst for erstatning af ødelagte eller bortkomne affaldsbeholdere.

I henhold til Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 5. oktober 2021 er der for ordningen for de genanvendelige materialer anvendt samme taksstruktur, som for mad-/restaffaldsordningen.

For hjulbeholderne betyder det, at taksten er knyttet til beholderne og fastsættes efter beholderstørrelse og tømmefrekvens.

For de nedgravede beholdere betyder det, at taksten fastsættes efter tømmefrekvensen, og der skal tilmeldes en fast tømmefrekvens. Behandlingsudgiften er ikke inkluderet i taksten, men afregnes for den reelt afhentede mængde affald.

I henhold til Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 5. oktober 2021 skelnes der for taksten for miljøkassen til farligt affald mellem ferieboliger og helårshuse, som henholdsvis er på en bringeordning og henteordning.

Taksterne er beregnet på baggrund af et estimeret årligt driftsbudget på ca. 24,2 mio. kr. ekskl. moms. Investeringen i etableringen af henteordningen er endvidere indarbejdet i taksten, så der sker en gradvis udligning over årene.

De hidtidige takster for nedgravede beholdere til genanvendelige materialer er medtaget i 2023-taksterne, fordi der vil være en overgangsperiode i 2023 indtil alle de eksisterende private nedgravede beholdere til genanvendelige materialer er omstillet til indsamlingsblandingerne i den nye henteordning.

De hidtidige takster for de nedgravede beholdere for genanvendelige materialer stiger med 1-2 %. Dette skyldes at AFLDs tømmepris stiger.

Mad- og restaffaldsordningen for erhverv

I henhold til nye regler på området skal taksterne for mad- og restaffaldsordningen for erhverv fastsættes om en markedspris.

Det vil sige, at priserne rent formelt ikke skal godkendes af Teknik- og Miljøudvalget. Administrationen har dog, for enkelthedens skyld, valgt at medtage dem i denne dagsorden.

Grundlæggende er det frivilligt hvorvidt kommunen ønsker at stille mad- og restaffaldsordningen til rådighed for erhverv. I Ringkøbing-Skjern Kommune er det dog tidligere besluttet at tilbyde mad- restaffaldsordningen til erhverv ved vedtagelsen af kommunens gældende regulativ for erhvervsaffald.

Markedsprisen skal beregnes som alle relevante omkostningskomponenter og et rimeligt overskud. Omkostningskomponenterne er sat til taksten for mad- og restaffaldsordningen og overskuddet er fastsat som 8 % af omkostningerne.

Prisen falder med 1 %. Dette skyldes, at reduktionen af dagrenovationstaksterne som led i at reducere overskuddet i dagrenovationsfonden er højere end den stigning, der er fra øget tømmepriser og det fastsatte overskud i markedsprisen.

Prisen for ekstra tømning stigninger med 6 %. Dette skyldes, at den gradvise tilbagebetaling af overskuddet i dagrenovationsfonden ikke fordeles på denne ydelse. 

Som ved husholdningstaksterne er der fastsat priser for ombytning af beholdere og for erstatning af ødelagte eller bortkomne beholdere.

Henteordning for genanvendeligt husholdningslignende affald for erhverv

Som følge af nye regler på affaldsområdet kan kommunen vælge at tilbyde virksomheder, der producerer affald svarende til en husholdning, at benytte ordningen for husholdningerne til indsamling af genanvendelige materialer.

Før kommunen kan tilbyde dette til virksomheder, skal det fremgå som en ordning i regulativet for erhvervsaffald. Spørgsmålet om hvorvidt Ringkøbing-Skjern Kommune skal tilbyde dette til virksomhederne vil derfor blive taget op, når det eksisterende regulativ for erhvervsaffald skal revideres i 1. halvår af 2023.

Prisen for en sådan ordning skal, ligesom for mad- og restaffaldsordnen for erhverv, fastsættes som en markedspris. Den skal derfor rent formelt ikke godkendes af Teknik- og Miljøudvalget eller fremgå af det kommunale takstblad.

Prisen for en henteordning for genanvendeligt husholdningslignende affald for erhverv vil derfor blive beregnet og offentliggjort i 1. halvår 2023, hvis det, i forbindelse med revideringen af regulativet, besluttes at en sådan ordning skal tilbydes virksomhederne.

Affaldsbekendtgørelsen og Affaldsaktørbekendtgørelsen.

Affaldsområdet er et brugerfinansieret område.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at 

1. der etableres en ombytningstakst og takster for erstatning af ødelagte eller bortkomne affaldsbeholdere for både mad- og restaffaldsordningen og ordningen for genanvendelige materialer.
2. mad- og restaffaldstaksterne for husholdningerne samt de beskrevne mindre ændringer i mad- og restaffaldstaksterne godkendes, og indarbejdes i det samlede takst- og gebyrblad.
3. Taksterne for miljøkasserne og ordningen for genanvendelige materialer for husholdningerne godkendes, og indarbejdes i det samlede takst- og gebyrblad.
4. genbrugsgebyret for husholdninger og taksterne for erhvervs adgang til genbrugspladserne godkendes, og indarbejdes i det samlede takst- og gebyrblad.

• Forslag til takster 2023

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

16: Orientering om kystvandråd Ringkøbing Fjord

Sagsnr: 22-009386

Med aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug "Landbrugsaftalen" af 4. oktober 2021, har regeringen og aftaleparterne besluttet, at der skal gennemføres lokalt funderende analyser til at belyse alternative veje til målopfyldelse ved at nedsætte kystvandråd i udvalgte kystvande. 

I projektet Lokalt funderede analyser skal Kystvandråd undersøge alternative veje til målopfyldelse for udvalgte kystvande. Der er afsat 13 mio. kr. til oprettelse af 3-5 kystvandråd.

Kystvandrådet opgave bliver at analysere kystvandområdets væsentligste udfordringer for at opnå målopfyldelse jævnfør Vandrammedirektivet, samt at udarbejde kvalificerede forslag til et alternativt indsatsprogram. Kystvandrådet arbejder indtil den 30. september 2023. Såfremt kystvandrådet ønsker at få inddraget de lokale forslag i vandområdeplanerne 2021-2027 skal kystvandrådet dog aflevere bidraget senest den 1. august 2023.

Omkring Ringkøbing Fjord har landboforeningen Vestjysk og Ringkøbing-Skjern Kommune taget initiativ til at nedsætte et Kystvandråd ved at invitere andre landboforeninger, kommuner, forsyninger og interesseorganisationer. Dette initiativ har ført til, at der er opnået enighed om at udarbejde ansøgning om projekt og nedsættelse af et Kystvandråd for Ringkøbing Fjord. Kommissorium og projektbeskrivelse vedlagt som bilag.

Udgangspunktet for projektet er, at Ringkøbing Fjord er en slusefjord, hvorved indsatserne i fjorde generelt ikke direkte kan overføres til Ringkøbing Fjord. Slusen har afgørende betydning for tilstanden i fjorden, da slusen regulerer ind- og udstrømning efter en slusepraksis og ikke blot er en åben kanal til Vesterhavet. I de hidtidige analyser, der er kørt for at vurdere belastningen af fjorden, har man ikke taget højde for denne slusepraksis, men har kørt med en konstant vandudveksling.

Derudover har fokus været på mængden af klorofyl som et mål for næringsstofbelastningen. Det er dog ikke retvisende, eftersom fjordens bestand af sandmuslinger er i stand til at filtrere vandet i fjorden op til 6 gange i døgnet. Klorofylindholdet bliver dermed en indikator for mængden og aktiviteten af fjordens til en hver tid levende bestand af sandmuslinger, men ikke en direkte indikator for næringsstofbelastningen. I stedet bør inddrages andre forureningsindikatorer som søsalat eller epifytter (fedtemøg).

Ansøgningen om nedsættelse af kystvandråd vurderes på forskellige parametre:

• Kystvandoplandets indsatsbehov og restindsatsbehov angivet i ton kvælstof (0-20 point)
• Kystvandoplandets organisering (0-16 point)
• Geografisk placering

 Ansøgningen til en lokal forankret analyse af Ringkøbing Fjord sigter mod

• Forbedring af grundlaget for vurdering af miljøtilstanden i fjorden, herunder inkorporering af slusepraksis
• Oplandsanalyse med placering af virkemidler på ID15 niveau, så virkemidlerne placeres der, hvor de har den største effekt.

Bekendtgørelse om kystvandråd for kystvanden, oprettelse af kystvandråd og samarbejde mellem kommunalbestyrelser og lystvandråd om udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammers supplerende foranstaltninger for kystvande (Bekendtgørelse om kystvandråd)

Bekendtgørelse nr. xxx af xx.xx.xxxx (Bekendtgørelsen er i høring frem til 7. oktober 2022.

Såfremt ansøgningen imødekommes dækker Miljøstyrelsen udgiften til kommunalbestyrelsens udgifter til arbejdet, dog maksimalt 5 mio. kr.

Ingen bemærkninger.

Administrationen fremsender sagen til orientering.

• Kommissorium Kystvandråd Ringkøbing Fjord
• Plan for opgaveudførelsen
• Procesplan Kystvandråd Ringkøbing Fjord

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

17: Opfølgning på politikker i Land, By og Kultur 2022

Sagsnr: 22-021294

Ringkøbing-Skjern Kommunes tidligere vision Naturens Rige er udtryk for, at Byrådet ville skabe vækst i kommunen og sikre borgerne det gode liv med udgangspunkt i naturen. I de to overordnede politikker Vækst- og udviklingspolitikken og Politik for det gode liv udtrykkes Byrådets overordnede målsætninger for kommunens udvikling. De overordnede politikker udmøntes gennem de øvrige politikker, som indeholder målsætninger og mål, som vedrører de enkelte fag og stabsområder. Det er gennem politikkerne, at Byrådets vision Naturens Rige omsættes og implementeres i forhold til borgere, virksomheder, foreninger med videre.

Administrationen har gennemført opfølgning på politiske mål og indsatser for de politikker, som gælder for Teknik- og Miljøudvalgets område, nemlig Bypolitikken, Natur- og Ressourcepolitikken, Mobilitetspolitikken og Fritidslivspolitikken.

I vedhæftede bilag fremgår administrationens opfølgning på politikkerne.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen fremsender sagen til orientering

• Natur- og Ressourcepolitikken - opfølgning 2022 (ej webtilgængelig)
• Mobilitetspolitikken - opfølgning 2022 (ej webtilgængelig)
• Bypolitikken - opfølgning 2022
• Fritidslivspolitikken - opfølgning 2022 (ej webtilgængelig)

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

18: Klimapartnerskab med Destination Vesterhavet

Sagsnr: 22-019139

Udvalget bedes drøfte og indstille til Byrådet, at kommunen indgår et partnerskab med Destination Vesterhavet om at indfri klimamålsætninger og klimaindsatser i fællesskab. Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter og indstiller tilsvarende dette udkast til partnerskabsaftale til Byrådet.

Ringkøbing-Skjern Kommunes nye klimaplan har defineret vores vision på klimaområdet, og sigter efter klimaneutralitet og robusthed senest i 2050. Klimabelastningen fra kommunen som virksomhed udgør kun en lille del af kommunens samlede klimabelastning i hele kommunens geografi. I arbejdet med at nedbringe udledningen af klimagasser inden for kommunegrænsen, er vi derfor afhængige af, at vi kan samarbejde og understøtte den grønne omstilling i vores erhverv, turisme, blandt vores borgere, og særligt vores landbrug. På den baggrund er der klimapartnerskabsaftaler under udarbejdelse med Erhvervsrådet, Handelsrådet, Landboforeningen Vestjysk, og denne aftale med Destination Vesterhavet. Desuden arbejdes der på at lave aftale med Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S i ejerstrategien. 

Partnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Destination Vesterhavet er blevet til efter møder med den politiske og administrative ledelse i Destination Vesterhavet, og politikere og administrative medarbejdere i kommunen. Med partnerskabsaftalen forpligter Destination Vesterhavet og Ringkøbing-Skjern Kommune sig til - i fællesskab - at arbejde for de mål for udledning og klimarobusthed, der er fastsat i kommunens klimapolitik. Herunder målene om klimaneutralitet og robusthed overfor klimaforandringerne. Partnerskabet har til formål at konkretisere målsætningerne, og sætte rammerne for implementeringen af de nødvendige klimahandlinger.

Partnerskabet fastsætter en række konkrete indsatser;

• for eksempel at Destination Vesterhavet bliver certificeret grønt destinationsselskab
• fokus på metoder til beregning af turisternes klima- og miljømæssige aftryk, samt metoder til formindskning heraf
• at fremme miljøvenlige transportformer blandt turisterne
• at understøtte et mindre ressourceforbrug indenfor el, vand og varme, både hos erhvervet og turisterne 

I baggrundsbeskrivelsen til partnerskabet, der findes på side to i bilaget, beskrives baggrund, formål og drift af partnerskabet. Heri fremgår det blandt andet, at Partnerskabet ikke er tidsbegrænset. To gange årligt gøres der status over partnerskabsaftalen, så udviklingen evalueres og målsætningerne korrigeres. Til et af disse årlige møder deltager partnerskabets politiske repræsentanter: Formanden for Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget og Formanden for Teknik- og Miljøudvalget. En årlig status deles med Byrådet, bestyrelsen i Destination Vesterhavet og aftalens øvrige partnere. Turismekonsulenten i Viden og Strategi sekretariatsbetjener partnerskabet.

Destination Vesterhavets bestyrelse drøftede og godkendte klimapartnerskabsaftalen på bestyrelsesmødet den 8. september 2022. 

Ingen bemærkninger.

I baggrundsbeskrivelsen på side 2 i bilaget, fremgår det, at: 

Finansieringen af konkrete indsatser og projekter vil skulle aftales fra gang til gang - med finansiering fra Destination Vesterhavet og turismeerhvervet selv, fra kommunen, fra nationale og internationale støttemuligheder, og fra offentlige og private fonde. 

Såfremt et tiltag som følge af partnerskabsaftalen kræver kommunal finansiering, vil der skulle søges en særskilt bevilling.

Partnerskabsaftalen bidrager til opfyldelsen af Ringkøbing-Skjern Kommunes mål i Klimahandlingsplanen og afledte projekter vil bidrage til opfyldelse af målsætningerne om CO2-reduktion og klimarobusthed i kommunens klimapolitik.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og indstiller partnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Destination Vesterhavet til underskrivelse af partnerskabets politiske repræsentanter. 

• Klimapartnerskab mellem Destination Vesterhavet og Ringkøbing-Skjern Kommune

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

19: Budgetopfølgning pr. 30. september 2022, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 21-027308

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 30. september 2022 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2022 men eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet forventet merforbrug på i alt 3,054 mio. kr. fordelt med et forventet mindre forbrug på det skattefinansierede område med 3,266 mio. kr. og et forventet merforbrug på 6,32 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

Budgetopfølgningen fordeler sig således:

Skattefinansieret område:

På det skattefinansierede område forventes der et samlet mindreforbrug på 3,415 mio. kr. og fordeler sig således:

Trafik og Vej:
Området består af 3 områder Vejdrift, Vej & Park - Drift samt Kollektiv Trafik. Der forventes et samlet merforbrug på 0,742 mio. kr. og består af følgende:

• Vejdrift: Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. som er på Vejbelysningsomårdet. 
• Vej og Park - Drift: Der forventes et samlet merforbrug på 1 mio. kr. og skyldes planlagte reinvesteringer i driftsmateriel. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2021.
• Kollektiv Trafik: Der forventes et merforbrug på i alt 0,242 mio. kr. Merforbruget er baseret ud fra seneste udmelding fra Midttrafik. I forhold til sidste budgetopfølgning er der indregnet en ekstrabetaling til Midttrafik på 5,2 mio. kr. inkl. kompensation mod tidligere 3,2 mio. kr. Der er på kommunens driftsbudget for 2022 afsat 3 mio. kr. mere end det oprindelig budgetforslag 2022 fra Midttrafik. Budgetopfølgningen fra Midttrafik viser et øget behov på 3,2 mio. kr. på grund af stigende udgifter til diesel. De 3,2 mio. kr. i ekstraudgifter svarer stort set til kommunens overskud på budgettet. At der en mindre udgift på ca. 1,2 mio. kr. skyldes slutafregningerne for 2020 og 2021 fra Midttrafik, hvor der særligt i 2020 var mindreudgifter. De 2 slutafregninger regnskabsføres i 2022.

Land og Vand:
Der forventes et samlet mindre forbrug på 3,2 mio. kr. og består af følgende:

• Vandløbsvedligeholdelse med 1 mio. kr.
• Øvrige områder (Natur, miljø mv.) med et samlet mindre forbrug på 0,2 mio. kr.
• Skadedyrsbekæmpelse (rotter) med 2 mio. kr. En del af mindreforbruget er kalkulereret, idet området tidligere har givet underskud. Herudover er udgiftsniveauet i 2022 lavt i forhold til tidligere år. Opkrævningen for 2023 kan fastsættes således at området vil balancere.

Kultur, Natur og Fritid:
Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,451 mio. kr. på de grønne områder.

Beredskab:
Der forventes et mindreforbrug på 0,357 mio. kr.

Brugerfinansieret område - Genbrug:

På det brugerfinansierede område forventes der et samlet merforbrug på 6,32 mio. kr.

• På dagrenovationsområdet er der i årenes løb indsamlet midler til indkøb og udrulning af nye dagrenovationscontainere i 2020 og 2021. I den forbindelse blev de faktiske udgifter væsentlig lavere end oprindelig forudsat, hvilket har betydet, at der i Fonden for dagrenovationsområdet henstår mider der ikke skal anvendes. Fonden udgør i 2022 2,6 mio. kr. Da området på sigt skal balancere er taksterne for 2022 nedsat. På grund af de stigende priser generelt er udgifterne til indsamlingen og bortskaffelse af dagrenovationen steget betydeligt. De samlede forventede merudgifter på 7 mio. kr. består af:

1. Takstnedsættelse 2 mio. kr.
2. Indsamling og bortskaffelse 5 mio. kr. 

• På genbrugspladserne forventes der et mindreforbrug på 0,680 mio .kr. i forhold til det afsatte budget. Der er pt. ikke mærkbare stigninger i udgifterne til AFLD. Eventuelle stigninger i diesel og el forventes dækket ved mindreforbrug på det øvrige driftsbudget.

Det forventede resultat på henholdsvis dagrenovation og genbrugspladser vil blive overført til henholdsvis Fonden for dagrenovation og Fonden for genbrugspladser. Området skal på sigt balancere.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 30. september 2022 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

20: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bemærkninger.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Lokalplanlisten og nye ansøgninger
• Status på § 3 sagerne
• Personalesituationen i LBK

• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

21: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Jørgen Byskov ()