Referat: 23. august 2022 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Dialogmøde med Kystdirektoratet

Sagsnr: 22-017328

Kystdirektoratet V/Områdechef Kristian Hansted, Senior kysttekniker Holger Toxvig, Kysttekniker Bjørn Frederiksen og Projektleder Ole Zilstorff Dalgaard, kommer til mødet og gennemgår planen for kystsikringen ved Vesterhavet under fællesaftalen. 

Repræsentanter for Sammenslutningen af Sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit deltager også i mødet.

Ingen bemærkninger

Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager med 7,8 mio. kr. om året til fællesaftalen

Sikring mod tilbagetrækning af kystlinjen med deraf følgende tab af værdier

Til drøftelse

• Lodbjerg-Nymindegab - Ringkøbing-Skjern Kommune

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Plan for omstilling af offentlige miljøstationer til glas

Sagsnr: 22-015161

Sagen her vedrører godkendelse af en plan for omstillingen af miljøstationsordningen til den kommende henteordning, hvor de offentlige miljøstationer udelukkende skal benyttes til glas.

Planen er udarbejdet, så borgere og sommerhusejere får mulighed for at lære den nye ordning at kende - og for at få nye genbrugsvaner, før miljøstationerne omstilles. 

Baggrund for omstillingen: En ændret genbrugsstrategi

Ringkøbing-Skjern Kommunes strategi på genbrugsområdet har, indtil nu, været en tilgængelig bringeordning, hvor borgere og sommerhusejere har skullet bringe deres genanvendelige affald til en miljøstation eller en genbrugsplads.

Med implementeringen af den nye affaldsbekendtgørelse har vi i Ringkøbing-Skjern Kommune fået en ny strategi: Det genanvendelige affald skal fra 1. december hentes på den enkelte matrikel.

I den kommende henteordning for genanvendeligt affald vil borgere og sommerhusejere som bekendt få én ny todelt affaldsbeholder til papir/pap og metal/plast/mad- og drikkekartoner. Det vil sige, at der er tale om det genanvendelige affald, som før kunne afleveres på miljøstationerne. 

Borgere og sommerhusejere skal i en husstandsnær indsamling aflevere glas i kommunens eksisterende materiel i form af nedgravede beholdere, kuber og anviste beholdere på genbrugspladserne. 

Affaldssektoren vil fremadrettet være under skærpet økonomisk tilsyn fra Forsyningstilsynet, og kommunerne skal på sigt forsøge at bringe renovationsgebyrerne ned - samtidigt med, at der indføres øget sortering.

Det er derfor væsentligt, at omstillingen i ordninger sker relativt hurtigt, så renovationsgebyrerne ikke skal dække to ordninger for genanvendeligt affald. 

Plan for omstilling af offentlige miljøstationer til glas

December 2022

• Ved henteordningens start i december 2022 vil det interaktive genbrugskort overgå til at vise alle miljøstationer som glas-stationer.
• På alle miljøstationer påsættes tydelige klistermærker på dansk/tysk/engelsk, som informerer om, at miljøstationerne omstilles og overgår til at være glasbeholdere fra 1. april. 

Borgere og sommerhusejere, som benytter stationerne, vil på denne måde få nogle måneder til at lære den nye ordning at kende.

April 2023

• Stationerne omstilles inden påsken i 2023. Omstillingen inden påsken vil være en generalprøve inden sommeren 2023. 

Det forventes at nogle borgere og sommerhusejere i en periode vil henstille affald ved stationerne, selvom de er omstillede. Genbrug vil fjerne dette. Herefter har mange borgere og sommerhusejere, som benytter stationerne, formentligt lært, at stationerne er omstillede. 

Sommer 2023

• Miljøstationerne er omstillede til glasbeholdere. De resterende genanvendelige affaldsfraktioner er lukkede. 

Omstillingen i affaldsordninger er foretaget i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:

Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører
m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen).

Den årlige driftsudgift for miljøstationerne er ca. 4,3 mio. kr. ekskl. moms, baseret på baggrundsdataene for 2022-taksterne.

Ved omstilling af miljøstationerne udelukkende til glas forventes den årlige driftsudgift for miljøstationerne at være ca. 1,2 mio. kr. ekskl. moms, baseret på baggrundsdataene for 2022-taksterne.

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender den fremlagte plan for omstilling af de offentlige miljøstationer til glas.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling med den tilføjelse, at miljøstationer på kommunens havnearealer bibeholdes indtil udgangen af 2023.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Endeligt regulativ for husholdningsaffald

Sagsnr: 21-020933

I forbindelse med implementeringen af den kommende henteordning skal Ringkøbing-Skjern Kommunes Regulativ for Husholdningsaffald opdateres, så det svarer den nye affaldsordning. 

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 21. juni 2022 udkastet til nyt regulativ for
husholdholdningsaffald. Udkastet har efterfølgende været i offentlig høring på kommunens hjemmeside i perioden 4. juli 1. august 2022.

Der er ikke kommet nogen bemærkninger til udkastet for regulativet i forbindelse med
høringsperioden. Der er derfor ikke lavet ændringer i det endelige regulativ for
husholdningsaffald i forhold til udkastet.

Til orientering er regulativet udarbejdet efter lovbestemte retningslinjer gennem Energistyrelsens
portal NSTAR. Visse dele af regulativet består af obligatorisk tekst og andet af fritekst. Visse
elementer vil derfor først kunne opdateres når regulativet er godkendt af Byrådet. Dette gælder
eksempelvis kontaktperson for regulativet. 

Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven)

Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører (affaldsaktørbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen) 

Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen) 

Genbrug er et brugerfinansieret område.
Ændringerne i regulativet påvirker ikke direkte taksterne. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen anbefaler, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget oversender sagen til Byrådet til godkendelse. 

• Regulativ for Husholdningsaffald Ringkøbing-Skjern Kommune - Udkast efter endt høring

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Statslig screening af arealer med potentiale til etablering af energiparker – invitation til indmelding af arealer

Sagsnr: 22-017841

Formålet med dagsordenen er, at Byrådet beslutter, om Ringkøbing-Skjern Kommune skal indmelde arealer med potentiale til etablering af større energiparker, og i så fald hvilke.

Regeringen og en bred kreds af partier har i juni 2022 indgået Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Med aftalen sættes retningen for en ambitiøs udbygning af vedvarende energikilder i Danmark. Ambitionen bygger på en opfattelse af, at det er nødvendigt at gøre Danmark fri af russisk gas, samt at skrue op for tempoet i den nødvendige grønne omstilling.

Målet er at firedoble den danske produktion inden 2030 blandt andet ved at etablere en række større energiparker på land. Ved energiparker forstås større samlinger af landvindmøller og solcelleanlæg med eventuel tilkobling til Power to X-anlæg.

Som en del af den politiske aftale skal Bolig- og Planstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen og Miljøstyrelsen udføre en landsdækkende screening af potentielt egnede arealer til etablering af energiparker.

Kommunerne opfordres til at bidrage til den statslige screening ved at indmelde arealer, som kommunerne vurderer er egnede til etablering af VE-anlæg. Arealerne vil indgå i den samlede statslige screening. Kommunerne har mulighed for at melde arealer ind frem til den 1. oktober 2022.

Det er fortsat kommunerne som har hovedansvaret for at fremme og vedtage lokalplaner for nye VE-projekter. De større energiparker vil være et supplement til den kommunale planlægning og kan for eksempel gå på tværs af kommunegrænser.

Kommunernes forslag vil ikke være bindende for kommunernes planlægning, men alene tjene til at afgrænse arealer, hvor kommuner ønsker, at der ses nærmere på mulighederne for at udpege arealer til en energipark.

Parallelt med screeningen udarbejdes modeller for omfanget af det statslige engagement i udviklingen af energiparkerne, herunder arbejdsdelingen mellem stat og kommuner. Endvidere udarbejdes også forslag til modeller, der kan give de lokalområder og kommuner, der huser energiparker, et tydeligt udviklingsperspektiv, lokale gevinster med videre. Det forudsættes i den forbindelse, at midler til lokal udvikling genereres fra energiparkerne, og at der ikke tilføres statslige midler.

Resultatet af screeningen forelægges aftalepartierne ultimo 2022 sammen med forslag til modeller for det statslige engagement i udviklingen af energiparkerne og modeller, der skal sikre et lokalt udviklingsperspektiv

Statens invitation til indmelding af arealer samt ministerbrev er vedlagt som bilag.

Sammenhæng med proces for Planstrategi 2022
Processen for udarbejdelse af Planstrategi 2022 er igangværende. Et af strategiens emner omhandler energianlæg i det åbne land. Emnet blev drøftet på et temamøde i Byrådet i maj 2022. Opsamlingen fra Byrådets temadag, herunder Byrådets retninger for energianlæg i det åbne land blev godkendt i Byrådet den 14. juni 2022. Opsamlingen er vedlagt som bilag. I opsamlingen fremgår:

Vi skal give mulighed for, at etablere et større energiområde, hvor vindmøller, solceller og Power-to-X er samlet. Der skal tages en dialog med staten i forhold til planlægning af et større energiområde nær Borris skydeterræn.

Processen for udarbejdelse af planstrategien forløber frem til december 2022, hvor planstrategien forventes vedtaget. I processen er indlagt ambassadørgruppemøder og en temadag i Byrådet den 22. september 2022.

Med en tidsfrist for at indmelde arealer den 1. oktober er det nødvendigt, at Byrådet træffer beslutning om, hvorvidt der skal indmeldes arealer, før processen for planstrategien er afsluttet. Såfremt Byrådet beslutter at indmelde arealer, skal dette således ske på baggrund af eksisterende viden.

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

Ingen bemærkninger.

Den statslige screening af arealer med potentiale til etablering af energiparker kan understøtte kommunens strategiske energiplan.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet beslutter:

• om kommunen skal indmelde arealer, som skal indgå i statens screening af arealer med potentiale til etablering af energiparker og i så fald hvilke.

• Invitation til indmelding af arealer til statslig screening af arealer med potentiale til etablering af energiparker
• Opsamling på Byrådets temadag den 10. maj 2022

Teknik- og Miljøudvalget tog en indledende drøftelse og afgav signaler til det videre arbejde. Administrationen udarbejder på baggrund heraf et kort notat med anbefalinger, der sendes videre til Økonomiudvalgets behandling af sagen.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Evaluering af planlægning for solcelleanlæg

Sagsnr: 21-003629

Formålet med dagsorden er at gennemføre evaluering af solcelleplanlægningen og de politiske signaler samt tage stilling til, om planlægningen skal igangsættes for flere solcelleanlæg.

Byrådet vedtog den 19. maj 2020 politiske signaler vedrørende opsætning af solceller i Ringkøbing-Skjern Kommune. På byrådsmødet blev det besluttet, at:

"Der planlægges for 1000 hektar. Herefter evalueres projekterne samlet, inden der tages stilling til flere projekter (ved evaluering kigges på geografi, hvordan har lokalbefolkningen reageret, hvordan har projektmagere og lodsejere inddraget lokalbefolkningen i projektet)."

Byrådet besluttede den 20. april 2021,:

1. At evaluering af solcelleplanlægningen foretages, når 2-3 planer er færdigplanlagt, og planlægningen er godt i gang for de resterende igangsatte sager, dog senest medio 2022.
2. At evalueringen gennemføres med udgangspunkt i en sagsfremstilling, som indeholder informationer om status på solcelleplanlægningen og geografi.
3. At der på grundlag af evalueringen tages stilling til, om planlægning skal igangsættes for flere solcelleanlæg og i så fald hvor mange hektar?
4. At der frem til evalueringen kvitteres for modtagelse af nye ansøgninger, med oplysning om, at sagsbehandling og stillingtagen til, om planlægningen for projektet kan igangsættes, afventer evalueringen.
5. At de "Politiske signaler" evalueres på samme tidspunkt som evaluering af selve solcelleplanlægningen.

Status på solcelleplanlægningen og geografi:
Status på solcelleplanlægningen i Ringkøbing-Skjern Kommune fremgår af vedlagte notat og kort (se bilag 1 og 2). Af notatet fremgår fakta omkring geografi, antal hektar, anlæggenes bidrag til energiregnskab og lignende.

• Der er gennemført planlægning for et projekt, svarende til i alt 273 ha
• 2 projekter er på vej til endelig vedtagelse, svarende til i alt 452 ha
• Herudover er planlægning i gang for 3 projekter, svarende til 315 ha.
• Dog er planlægningen for projektet Stenmose ved Ådum sat i bero på opfordring fra Bolig- og Planstyrelsen, idet den afventer afklaring af den endelige linjeføring for den kommende 400 kV forbindelse.

Der henvises til Økonomiudvalgets beslutning vedrørende 10 ansøgte solcelleprojekter den 12. januar 2021, som resulterede i, at planlægningen blev igangsat for samlet 7 projekter, som i alt indeholder cirka 1000 hektar. 4 ansøgte projekter er endvidere vurderet egnet eller måske egnet, men skal afvente ovennævnte evaluering. 

Herudover er der i alt modtaget 9 nye ansøgninger om solcelleanlæg. Samlet afventer ansøgninger på i alt ca. 2500 ha nærværende evaluering. Én ansøgning indeholder både ansøgning om solceller samt 6 vindmøller.

Inddragelse af offentligheden
Praksis for inddragelse af offentligheden ved planlægning for solcelleanlæg er beskrevet i vedlagte notat (se bilag 3).

I alle sager er der modtaget bemærkninger og indsigelser fra offentligheden. Antallet og karakteren af bemærkninger og indsigelser fra offentligheden for hvert enkelt planproces er oplyst i vedlagte notat (se bilag 4). Tendensen viser, at der generelt er indsigelser vedrørende følgende forhold

• Ønsker om samlet plan for solcelleplanlægningen
• Påvirkning af lokalsamfund
• Kompensation til lokalsamfund
• Bredere afskærmende beplantning samt plantesammensætning
• Dyrs bevægelighed og faunapassager
• Gener ved trafik
• Lavbundsarealer og CO2-regnskab
• Brug af landbrugsjord
• Påvirkning af landskab og natur
• Manglende borgerinddragelse
• Behovet for solcelleudbygning
• Modstand mod tyske investorer

Administrationen er bekendt med, at ansøgere i alle projekter på forskellig vis har inddraget lokalbefolkningen i projekterne. Hvorledes dette er sket har ikke direkte indgået i administrationens sagsbehandling af sagerne, hvorfor administrationen ikke har data herpå.

Politiske signaler
De politisk signaler vedrørende opsætning af større solcelleanlæg er vedlagt som bilag 5. Til orientering er også vedlagt en kopi af kommuneplanens retningslinjer for større solcelleanlæg.

I praksis har administrationen senest ved opstart af planlægning for de konkrete solcelleanlæg gjort ansøger opmærksom på de politiske signaler. Ansøger har derefter haft mulighed for at forholde sig til disse.

Proces for evaluering af solcelleplanlægningen og Planstrategi 2022

Processen for udarbejdelse af Planstrategi 2022 er igangværende. Et af strategiens emner omhandler energianlæg i det åbne land. Emnet blev drøftet på et temamøde i byrådet i maj 2022. Opsamlingen fra byrådets temadag, herunder byrådets retninger for energianlæg i det åbne land blev godkendt i byrådet den 14. juni 2022. Opsamlingen er vedlagt som bilag 6. I opsamlingen fremgår det, at retningen for solcelleplanlægningen skal afvente nærværende evaluering. Det fremgår endvidere, at byrådet skal have stor fokus på borgerinddragelse, lokal opbakning og lokalt ejerskab af nye energianlæg – samt økonomisk gevinst til både borgerne og RKSK.  

Processen for udarbejdelse af planstrategien forløber frem til december 2022, hvor planstrategien forventes vedtaget. I processen er indlagt ambassadørgruppemøder og en temadag i byrådet den 22. september 2022.

Den samlede proces for nærværende evaluering, planstrategien samt behandling af indkomne ansøgninger om solceller:

1. Byrådet evaluerer og drøfter solcelleplanlægningen samt politiske signaler med udgangspunkt i nærværende dagsorden og bilag. Desuden tages der stilling til, hvorvidt planlægningen skal igangsættes for flere solcelleanlæg herunder antal hektar
2. Temamøde i Byrådet den 22. september 2022: Byrådet fastlægger retningerne for energianlæg i det åbne land herunder solcelleplanlægningen. På temamødet ses på energiplanlægningen som en helhed.
3. Byrådet godkender opsamlingen fra temamødet den 13. oktober 2022.
4. Planstrategi 2022 vedtages 13. december 2022. Retninger for solcelleplanlægningen vil fremgå af Planstrategi 2022
5. Med baggrund i planstrategiens retninger kan der herefter fremsendes dagsorden til politisk stillingtagen til de indkomne ansøgninger om solcelleanlæg. Der kan tages stilling til ansøgningerne med baggrund i screeninger for de enkelte områder. Der kan eventuelt tilføjes et parameter til screeningerne vedrørende lokalt ejerskab.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkret projeker

Som følge af ”lov om fremme af vedvarende energi”, skal solcelleprojekterne indbetale 40.000 kr. pr. MW installeret effekt til en kommunal grøn pulje. Administrationen estimerer, at 1000 hektar solceller vil indbringe i størrelsesordenen 24 til 28 mio. kr. til den grønne pulje.

Realiseringen af solcelleanlæg vil understøtte kommunens strategiske energiplan 2019-2023.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet:

1. Drøfter og evaluerer solcelleplanlægningen i Ringkøbing-Skjern kommune
2. Drøfter og evaluerer de politiske signaler
3. Godkender at beslutning vedrørende igangsætning af planlægning for flere solcelleanlæg herunder, hvor mange hektar, afventer politisk stillingtagen efter planstrategi temamødet den 22. september 2022

• Bilag 1 - Notat Status på solcelleplanlægning
• Bilag 2 - Kort - status på solcelleplanlægning
• Bilag 3 - Praksis for inddragelse af offentligheden i solcelleplanlægningen
• Bilag 4 - Oversigt over bemærkninger
• Bilag 5a - Politiske signaler for solcelleplanlægning
• Bilag 5b - Kommuneplanens retningslinjer for større solcelleanlæg
• Bilag 6 - Opsamling på Byrådets temadag den 10. maj 2022

Teknik- og Miljøudvalget drøftede og evaluerede solcelleplanlægningen og de politiske signaler og anbefaler, at spørgsmålet om igangsætning af planlægning for flere solcelleanlæg afventer politisk stillingtagen efter Byrådets temamøde den 22. september 2022.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Prioritering af helhedsplaner for byerne

Sagsnr: 15-040273

Formålet med dagsorden er en stillingtagen til:

• Prioritering af rækkefølgen for udarbejdelse af helhedsplaner
• Forslag om organisering af en løbende ansøgningsproces

I februar 2022 anbefalede Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget, at helhedsplaner udarbejdes i kronologisk rækkefølge i forhold til anmodning om at komme i betragtning, og at revisionen af helhedsplaner behandles særskilt. Rækkefølgen er følgende:

1. Fjelstervang
2. Spjald
3. Fælles helhedsplan for Stauning, Bork, Hemmet og Skaven Hus
4. Hvide Sande
5. Lem Stationsby

Efterfølgende har to andre landsbyer ytret ønske om at få udarbejdet en helhedsplan:

1. Faster-Astrup
2. No

I forhold til No er det administrationen anbefaling, at helhedsplanen for No indarbejdes i forbindelse med revisionen af helhedsplanen for Ringkøbing grundet No’s nære geografiske placering med Ringkøbing.

 Prioritering af rækkefølgen for udarbejdelse af helhedsplaner

Der er væsentlige argumenter for at Hvide Sande opprioriteres med baggrund i nedenstående:

• Havnens aktuelle behov for udvikling af en arealdisponeringsplan
• Aktuel mangel på boliger i Hvide Sande by
• Stigende behov for udpegning af områder med flexboligforbud
• Lokale ønsker om flere arealer til turisme og rekreative formål
• Samspilsramt by i flere forhold

Havnens aktuelle behov for udvikling af en arealdisponeringsplan
I foråret 2022 har Hvide Sande Havn igangsat udarbejdelsen af en arealdisponeringsplan for havnens arealer.

Anvendelsen af havnens erhvervsarealer herunder havnebassiner, kajkanter og andre arealer har stor betydning for byens udvikling, da havnen ligger placeret som byens primære centrum.

Der er derfor opstået et akut behov for at se på byens samlede udvikling, da det planlægningsmæssigt ikke er muligt at tage stilling til den fremtidig anvendelse og arealdisponeringsplan af havnens arealer isoleret set og uden sammenhæng med resten af byen.

Det samlede overblik kan opnås via udarbejdelsen af en helhedsplan.

Med baggrund i helhedsplanen kan der efterfølgende udarbejdes et kommuneplantillæg, som ændrer på arealanvendelsen. Kommuneplanstillægget vil svare til den arealdisponeringsplan, som havnen ønsker udarbejdet.

Aktuel mangel på boliger i Hvide Sande by
Der er i dag et aktuelt behov for flere helårsboliger i Hvide Sande.

Da Hvide Sande er præget af helt særlige omstændigheder for byens udbygningsmuligheder, og med et politisk ønske om at udpege områder, hvor der kan ske en fortætning i den eksisterende bymidte, vil det være nødvendigt at se på byens samlede udvikling i forhold til at udvikle nye attraktive boligområder i Hvide Sande by.

Stigende behov for udpegning af områder med flexboligforbud
Antallet af flexbolig-ansøgninger er steget markant i Hvide Sande by igennem de seneste år, og de mange flexboliger har fået en dominerende karakter i bybilledet.

Flexboliger medfører højere boligpriser, kortere liggetider og gør det svære for potentielle tilflyttere at finde en bolig. Store koncentrationer af flexboliger kan have en negativ påvirkning på byens bosætning og udhule bylivet i ydersæsonen. Derfor foreslås en udpegning af områder med forbud mod flexboliger.

Lokale ønsker om flere arealer til turisme og rekreative formål
Der er endvidere et stærkt lokalt ønske om at omdanne udvalgte havnearealer i bymidten til turisme og rekreative formål.

En sådan udpegning af områder til byomdannelse kan udelukkende ske ud fra en helhedsbetragtning af byens udvikling, hvor der stilles skarpt på de planlægningsmæssige udfordringer, der er i forhold til at fastholde havnevirksomheder og erhverv af national interesse med de dertilhørende bindinger.

Samspilsramt by i flere forhold
Placeringen mellem hav og fjord gør, at Hvide Sande by har begrænsede udviklingsmuligheder og er samspilsramt i flere forhold. Blandt andet i forhold til bevaringsværdigt landskab og helt konkret med registreringen af paragraf 3 områder inden for nordhavnens eksisterende erhvervslokalplan og de mest oplagte udvidelsesmuligheder for erhvervshavnen.

Ovenstående udfordringer kan blive belyst i en helhedsplanproces med inddragelse af alle byens aktører. Helhedsplanen vil udstikke en overordnet retning for hele byen og komme med konkrete løsningsforslag og skabe synergier for en samlet udviklingsplan for Hvide Sande by og helt konkret i forhold til ovenstående problemstillinger.

Med udarbejdelsen af en stærk helhedsplan for Hvide Sande by og med argumentation i de begrænsede udviklingsmuligheder byen har, vil det eventuelt være muligt at arbejde for et landplandirektiv, hvor byen kan frisættes for nogle af de planlægningsmæssige bindinger, der hæmmer byens udvikling i dag. Her er det en forudsætning, at ønsket om et landsplandirektiv for Hvide Sande indarbejdes i Planstrategi 2022.

Med baggrund i helhedsplanen for Hvide Sande og eventuelt et landsplandirektiv kan der udarbejdes et kommuneplantillæg, som ændrer på arealanvendelsen.

Forslag om organisering af en løbende ansøgningsproces

For at skabe optimal mulighed for alle byer, landsbyer og landsbyklynger i hele kommunen kan der organiseres et årshjul med en årlig ansøgningsproces, hvor alle byer inviteres til at ansøge om at komme i betragtning.

Processen vil kunne ske med et ansøgningsskema, hvor der blandt andet beskrives byens/ landsbyens eller klyngens engagement og organisering, hvilke temaer der ønskes arbejdet med samt de lokale muligheder for at følge op med implementeringen af helhedsplanen.

Ansøgningsprocessen annonceres og kommunikeres bredt ud i kommunen for eksempel gennem landdistriktskoordinatorerne med en klar beskrivelse af processen og udvælgelseskriterierne.

På baggrund af ansøgningerne vil der efterfølgende kunne fremsendes en ny dagsorden vedrørende en politisk genprioritering af helhedsplaner for byerne en gang årligt.

Forslag til ny prioritering af udarbejdelse af helhedsplaner

Med baggrund i ovenstående foreslås følgende ny prioritering af helhedsplaner:

1. Hvide Sande
2. Fjelstervang
3. Spjald
4. Fælles helhedsplan for Stauning, Bork, Hemmet og Skaven Hus
5. Lem Stationsby
6. Faster-Astrup
7. Ringkøbing og No – helhedsplanen for No udarbejdes i samspil med revision af helhedsplan Ringkøbing

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget:

1. beslutter prioriteringen af helhedsplaner herunder om helhedsplan for Hvide Sande skal opprioriteres
2. godkender, at der udarbejdes et årshjul med en organiseret ansøgningsproces for alle kommunens byer, landsbyer og landsbyklynger, der kan danne grundlaget for en årlig prioritering af helhedsplanarbejdet.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt, herunder at helhedsplan for Hvide Sande opprioriteres.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Høringssvar til forslag til landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund

Sagsnr: 22-017321

Bolig- og Planstyrelsen har sendt Landsplandirektiv med miljørapport for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund i høring. På samme tid har Miljøstyrelsen sendt miljøkonsekvensrapport og udkast til projekttilladelse for 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund i høring. Begge høringer er på 11 uger med høringsfrist den 15. september 2022.

Formålet med dagsorden er, at godkende Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar til de to høringer. 

Historik
Projektansøgning for en ny 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund blev ansøgt i 2018. Miljøstyrelsen har afholdt foroffentlighedsfase i perioden 9. april til 9. maj 2018. Kommunens høringssvar hertil var til politisk behandling den 24. april 2018 i Økonomiudvalget. Kommunens høringsvar er vedlagt som bilag. Essensen af høringsvaret var, at 400 kV ledningsanlægget skulle jordlægges. Miljøstyrelsens svar, på de indkomne bemærkninger, er vedlagt som bilag.

Beskrivelse af projektet
Projektet omfatter en cirka 97 km 400 kV el-forbindelse mellem Endrup i Esbjerg Kommune og idomlund i Holstebro Kommune, heraf etableres cirka 11 km som jordkabler og resten som en luftledning. Den nye el-forbindelse erstatter den eksisterende 150 kV forbindelse. 150 kV forbindelsen nedtages først, når 400 kV forbindelsen er i drift. Linjeføringen for 400 kV luftledningsanlæg vil i videst mulig omfang følge den eksisterende 150 kV linjeføring. Der skal i alt opføres 261 master langs med linjeføringen med en gennemsnitsafstand på cirka 330 meter. Masterne vil være cirka 37 meter høje og 38 meter brede. Der etableres kabelovergange ved højspændingstationen ved Videbæk og Stovstrup. Herudover underbores et el-kabel ved Skjern Å på en strækning af cirka 3,6 km. 

Kortet illustrerer kabel-traceets placering.

Landsplandirektivet.
Et Landsplandirektiv kan anvendes til at lokalisere et konkret samfundsmæssig nødvendigt anlæg. Endrup-Idumlund 400 kV projektet fastsætter bindende regler for den kommunale planlægning. Et landsplandirektiv er en bekendtgørelse, der udstedes af Bolig- og Planstyrelsen.

Landsplandirektivet fastlægger de planmæssige rammer og udlægger en arealreservation inden for
hvilken det nye anlæg skal etableres. Landsplandirektivet sikrer også en udbygning af Stoustrup højspændingsstation. Landsplandirektivet erstatter ikke tilladelser efter anden lovgivning. Landsplandirektivet er miljøvurderet efter miljøvurderingsloven, se bilag.

På Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside kan høringsmaterialet tilgås på: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66608

Materialet kan også tilgås via nedenstående link: Bolig- og Planstyrelsen - høringsmateriale

Miljøkonsekvensrapport.

Miljøkonsekvensrapporten (VVM) belyser de miljømæssige påvirkninger på mennesker, natur og miljø som følge af projektet. Miljøkonsekvensrapporten er ledsaget af udkast til projekttilladelse (§25-tilladelse), se bilag. Tilladelsen meddeles på baggrund af bygherres offentliggjorte miljøkonsekvensrapport samt eventuelle supplerende oplysninger og resultater af de høringer, der er foretaget.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan høringsmaterialet tilgås: https://mst.dk/service/annoncering/annoncearkiv/2022/jun/endrup-idomlund-forstaerkning-af-elnettet-hoering-af-miljoekonsekvensrapport-og-udkast-til-25-tilladelse/

Materialet kan også tilgås via dette link: Miljøstyrelsen - høringsmateriale

Administrationens bemærkninger.

Der har løbende været afholdt møder og dialog mellem administrationen, Miljøstyrelsen, Energinet og Bolig- og Planstyrelsen, hvor projektets deltajer er blevet drøftet med henblik på at tage planlægnings- og miljømæssige hensyn.

Administrationen har gennemgået det fremsendte høringsmateriale og har ikke faglige bemærkninger til dokumenternes vurderinger og konklusioner. 

Det er administrationens vurdering af den væsentligste påvirkning fra 400 kV højspændingsanlægget vil være i forhold til de berørte lodsejere samt den visuelle påvirkning af landskabet og de nærliggende byer herunder Videbæk.

Der er udarbejdet visualiseringer fra udvalgte steder ved 400 kV forbindelsen, for at vurdere på den landskabelige påvirkning. Visualiseringer er vedlagt som bilag.

Det er administrationens vurdering, at etablering af 400 kV forbindelsen, er nødvendig i forhold til kommunens energisatsning med hensyn til at blive selvforsynende med vedvarende energi. Blandt andet er flere igangværende solcelleprojekter afhængig af forbindelsens etablering.

Ved højspændingsstation Stovstrup har kommunen udlagt et erhvervsområde. Udlægget er til energikrævende erhverv. Det er koordineret med Landsplandirektivet. 

 Forslag til høringssvar

Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar til Bolig- og Planstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks geografisk største kommune og har en vision Naturens - Rige. 

Ringkøbing-Skjern Kommune har bidraget til og bidrager fortsat betydeligt til de nationale målsætninger inden for den grønne omstilling, hvilket giver Danmark en styrkeposition på energiområdet. Blandt andet har Ringkøbing-Skjern Kommune siden 2007 foretaget en betydelig udbygning af vindmølleparker, så der i dag står vindmøller med en samlet effekt på 500 MW. Ringkøbing-Skjern Kommune er den kommune i Danmark, der har den suverænt største elproduktion fra vindmøller på land. Samtidig er kommunen i gang med en betydelig udbygning af solcelleanlæg.

Ringkøbing-Skjern Kommune anerkender nødvendigheden af, at den kommende 400 kV forbindelse, vil styrke den samlede el-infrastuktur. Der er et presserende behov for, at el-infrastrukturen udbygges, da det vil understøtte kommunens energisatsning og den nødvendige energisatsning i Danmark.

Ringkøbing-Skjern Kommune finder det dog uhensigtsmæssigt, at kommunens landskaber tilføres et så markant teknisk anlæg, som det er tilfældet med 400 kV-elforbindelsen. Forbindelsen vil blandt andet blive placeret meget tæt på Videbæk by og store attraktive boligudviklingsområder, som er rammelagt i Kommuneplan 2021-2033. Desuden berøres flere ejendomme i det åbne land af luftledningen. Ringkøbing-Skjern Kommune er generelt uforstående overfor, at kommunens borgere ikke kan tilgodeses, ved at jordlægge en væsentlig større andel af ledningsanlægget.

Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til at en større del af ledningsanlægget jordlægges. 

Processen - fremover
Når høringsfristen er udløbet behandler Styrelserne de indkomne bemærkninger. Herefter udarbejdes og offentlliggøres det endelige landsplandirektiv og projekttilladelsen (§25-tilladelsen).

Idriftsættelse af strækningen Endrup-Stovstrup forventes i 3. kvartal 2024 mens idriftsættelse af strækningen Stovstrup-Idomlund forventes i 3. kvartal 2025.

Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter

Ingen bemærkninger

Realisering af 400 kV højspændingsforbindelsen vil understøtte kommunens strategiske energiplan 2019-2023.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at administrationens forslag til høringssvar sendes til Bolig- og Planstyrelsen samt Miljøstyrelsen.

• Ringkøbing-Skjern Kommunes tidligere høringssvar til ideer og forslag
• Miljøstyrelsens svar på høringssvar fra idéfasen
• Forslag til Landsplandirektiv_Endrup til Idomlund
• Udkast til projekttilladelse
• Visualiseringer

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til Centerformål ved Chr. Hansensvej i Videbæk

Sagsnr: 20-023831

Forslag til Tillæg 18 og Lokalplan 476 blev vedtaget af Byrådet den 10. maj 2022, og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 23. maj til og med den 18. juli 2022.

 
På kortet vises planafgrænsningen.

Formål
Formålet med planlægningen er at omdanne et tidligere erhvervsområde med en nedlukket maskinfabrik til et område til centerformål. Hermed gives der mulighed for realisering af et af Helhedsplan Videbæks indsatsområder: Skovkilen. Centerområdet kan både indeholde boliger i form af åben-lav eller tæt-lav boligbyggeri, offentlig service, kultur- og fritidsinstitutioner, herunder for eksempel sports- og idrætsanlæg, kreative værksteder, væresteder for unge mv.

Områdets disponering og bebyggelse
Med lokalplanen inddeles området i to delområder. Delområde I kan anvendes til tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse. Delområde II kan anvendes til kontor- og serviceerhverv, publikumsorienterede serviceerhverv, offentlig service, kulturelle institutioner, fritidsaktiviteter, herunder for eksempel sports- og idrætsanlæg samt ikke-generende industri og håndværk. Der kan desuden etableres en kiosk/café i tilknytning til andre funktioner i området.

Der gives mulighed for en lukning af Ryesmindevej for en hensigtsmæssig opdeling mellem eksisterende og nye boligområder mod syd/sydøst og erhvervsområdet mod nordøst. Adskillelsen forstærkes yderligere ved mulighed for en afskærmende vold. Med lokalplanen gives der mulighed for en sti som forbinder lokalplanområdet og Skovkilen til det øvrige Videbæk. Med Kommuneplantillægget ændres anvendelsen fra erhvervsformål til centerformål.

Resultat fra offentlighedsfasen
Der er i offentlighedsfasen modtaget én bemærkning fra Ribe Stift, der ikke har indsigelser til planlægningen. Høringssvaret er vedlagt.

Ansøger har siden lokalplanforslagets offentliggørelse fremsendt ønske om at anvende dele af den forurenede jord på ejendommen som opfyld i eksempelvis jordvold. Anvendelsen af forurenet jord reguleres gennem anden lovgivning. Administrationen anbefaler, at der på denne baggrund foretages en mindre ændring af lokalplanens redegørelse vedrørende jordforurening.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Der er ikke afsat midler til realisering af stiforbindelse eller til lukning af Ryesmindevej.

Med planlægningen gives der mulighed for realisering af flere af indsatserne i Helhedsplanen for Videbæk. Med realisering af projektet vil området blive omdannet fra erhverv til et mere blandet byområde, som understøtter kommunens målsætning om at skabe attraktive bymidter i centerbyerne.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Tillæg 18 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 476 for et område til centerformål ved Chr. Hansensvej i Videbæk vedtages endeligt med en mindre ændring i lokalplanens redegørelse vedrørende jordforurening.

• Forslag til lokalplan nr 476
• Forslag til kommuneplantillæg nr 18
• Indkomne bemærkning fra Ribe Stift

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Ansøgning om landzonetilladelse til planteskole

Sagsnr: 22-014438

Ansøgning
Udvalget besluttede den 22. februar 2022 at meddele afslag på en ansøgning om landzonetilladelse til etablering af "gårdbutik" med salg af et mindre udvalg af marmelader, marinader, salatolier, kaffe/te drikke, rom/gin/likør, special salte/pebre, karameller/lakrids/chokolade mv. samt blomster, planter, krukker, buketter, dekorationer/kranse fx til højtider m.v. - på ejendommen Kærbyvej 8, Ringkøbing.

Ejeren af Kærbyvej 8, Ringkøbing har efterfølgende søgt om en landzonetilladelse til etablering af planteskole med tilhørende butik.

Der er tale om et enfamiliehus på landet, hvor ansøger nu i stedet for ønsker at etablere en planteskole med butik til planteskolen i en bygning, der er opført som udhus/læskur til 2 ponyer.
Udhuset ligger i en afstand af godt 50 m fra enfamiliehuset og har en størrelse på 35 m².

Ejeren ønsker at etablere en planteskole med egen produktion, skærehave af blomster til buketter, udeareal til præsentation af planter mv., tilhørende butik til bl.a. salg af egen produktion af planter/buketter, havetilbehør/krukker/vandkander med videre, haveudsmykning og indkøbte planter.

Der vil være hovedvægt på salg af egen produktion af planter/buketter, og et mindre sortiment af havetilbehør/krukker/vandkander med videre, haveudsmykning og indkøbte planter.

På bilag ses indretningen af planteskolen.

Administrationens bemærkninger
Som opfølgning på det meddelte afslag på landzonetilladelse til den ansøgte "gårdbutik", har administrationen holdt møde med ansøger for at klarlægge hvilke muligheder der eventuelt kan være for at opnå en landzonetilladelse til noget lignende på ejendommen.

Administrationen vurderer, at en planteskole med salg af egne produkter og et mindre udvalg af varer, der relaterer sig til planteskole vil være en mulighed i landzonen, begrundet i, at der er tale om et erhverv, der naturligt hører hjemme i landzonen. Ligesom det er naturligt med en tilhørende butik til salg af produkterne. Det er dog forudsat, at der ikke må sælges en del af de varer, som der var ønsket i første omgang.

Administrationen vurderer, at en landzonetilladelse bør være betinget af:

• At der ikke må sælges varer, der ikke relaterer til planteskolen - f.eks. specialiteter som kaffe, olier, chokolade og lignende samt brugskunst m.m.
• At salg fra butikken primært er fra egen produktion
• At eventuel skiltning kræver særskilt tilladelse
• At eksempelvis slørende beplantning bibeholdes

Ansøgningen har været i naboorientering, og i den forbindelse er der ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser.

Planlovens §35 stk. 1

Ingen bemærkninger.

Understøtter kommunens målsætning om at ville understøtte vækst og udvikling i landsbyer og landdistrikter.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at meddele en landzonetilladelse på de foreslåede vilkår.

• Kort over ejendommen og indretning af planteskolen

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Jørgen Byskov og Rita Byskov ønskede at give tilladelsen men uden det første vilkår om, at der ikke må sælges varer, der ikke relaterer sig til planteskolen.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til udhus

Sagsnr: 22-011869

Ansøgning
Ejerne af ejendommen Vejlevej 73, 6880 Tarm har søgt om en lovliggørende landzonetilladelse til et udhus, de har opført på ejendommen.

Der er tale om en ejendom, hvor kommunen efter Landsbyfornyelsespuljen har forestået nedrivning af et faldefærdigt enfamiliehus med tilhørende udhusbygninger samt oprydning af grunden, der er på 1417 m².

I forbindelse med kommunens opfølgende tilsyn på nedrivning og oprydning kunne det konstateres, at der var opført et bjælkehus samt et el-skab. Ejerne blev herefter oplyst om, at byggeriet kræver såvel landzonetilladelse som byggetilladelse, og de blev bedt om at indsende oplysninger om hytten.

Der er tale om en bjælkehytte på ca. 20 m², som ansøgerne vil benytte som redskabsrum, idet de oplyser, at de har brug for et sted at opbevare plænetraktor/redskaber, foder til fugle og vildt m.v., da de ønsker at gøre grunden til en naturperle.

Hele ansøgningen med fotos og tegning m.m. er vedlagt som bilag.

Administrationens bemærkninger
Ansøger har til ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse indsendt fotos indvendigt fra hytten. Her ses, at der er placeret plænetraktor, redskaber m.m., ligesom det ses, at de indvendige materialer ikke er hvad, der sædvanligvis forventes i et redskabsrum.

Som det fremgår af fotos, taget af kommunen samt de indsendte fotos fra ansøgningen, vurderer administrationen at udhuset umiddelbart mere har karakter af en jagthytte eller fritidshytte til personophold - såvel indvendig som udvendigt.

I landzonen findes der en del tomme boliggrunde til helårsbeboelse, hvor kommunen ikke har haft praksis for at meddele tilladelse til lignende bjælkehytter, da det er i strid med formålet med Planloven.

Administrationen vurderer, at en landzonetilladelse til udhuset, kan danne en meget uheldig præcedens fremadrettet, ligesom der kan stilles spørgsmål til behov for et redskabshus til en plænetraktor, hvis grunden skal være en naturperle.

Planlovens §35 stk. 1

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at meddele afslag på landzonetilladelse til det ansøgte redskabsrum begrundet i karakteren af fritidshus eller jagthytte samt faren for dannelse af præcedens.

• Fotos fra kommunens opfølgende tilsyn med nedrivning under landsbyfornyelsespuljen
• Ansøgningsmateriale
• Kort og luftfoto

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget besluttede at meddele landzonetilladelse til udhuset, da der tidligere har ligget en ejendom på grunden og på vilkår af, at der ikke må installeres faste installationer i udhuset.

Niels Rasmussen ønskede at følge administrationens indstilling. 

Jens Jacob Østergaard undlod at stemme.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Ansøgning om lovliggørelse af flytbar læskur til heste

Sagsnr: 21-010100

Ansøgning
Ejeren af Gl Landevej 14, Videbæk har søgt om en lovliggørelse af et flytbar læskur til heste, som er opstillet på ejendommen ca. 70 m fra ejendommens bygningsmasse. På sigt ønskes flere lignende flytbare læskure, men i første omgang er der tale om lovliggørelse af den eksisterende.

Ansøger har oplyst, at hun ikke er interesseret i at få skuret placeret i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse, selv om det ikke begrænser hestenes adgang til læskuret i forhold til nuværende placering, og at placeringen er af hensyn til udsigt.

Ansøger oplyser, at der er beplantning i form af skov og læhegn, der skjuler læskuret fra offentlig vej.

Det flytbare læskur er en rundbuehal på 30 m² i brun farve.

Administrationens bemærkninger
Det flytbare læskur ses første gang i 2020 på denne placering, og er ikke flyttet i mellemtiden.

Der er landbrugspligt på ejendommen, men hesteholdet er ikke en del af landbruget.

I følge Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste, skal der for heste der går ude i vinterperioden være adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt strøet leje.
Derfor er det kommunens praksis at meddele landzonetilladelse til disse læskure. Det er dog praksis at stille krav om at placering af læskuret skal ske i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bygningsmasse, hvor det er muligt.

I dette tilfælde er det muligt at flytte læskuret ca. 40 m nærmere ejendommens bebyggelse, således hestene stadig kan have adgang til læskuret. Se bilag med administrationens forslag til eventuel placering. 
Da der er tale om et flytbar læskur, vurderes det at være forholdsvis nemt at flytte læskuret til den foreslåede placering eller anden placering nærmere bebyggelsen.

Administrationen vurderer ikke, at hensyn til udsigt kan begrunde en landzonetilladelse til den ønskede placering, og dermed fravige hidtidig praksis på området.   

Planlovens §35 stk. 1

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- go Miljøudvalget, at meddele afslag på landzonetilladelse til den ønskede placering og henvise til mulige alternativer for det flytbare læskur

• Ansøgningsmateriale
• Forslag til placering af læskur
• Gadefoto og luftfoto af læskuret

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Landzonetilladelse til enfamiliehus udenfor Muldbjerg - genbehandling

Sagsnr: 22-001549

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 21. juni 2022 at meddele landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på matr. nr. 2v Muldbjerg By, Hover. 

Det fremgik af sagsfremstillingen, at hvis udvalget besluttede at meddele en landzonetilladelse, skulle ansøgningen først sendes i naboorientering, inden der kunne meddeles en landzonetilladelse.

Administrationen har derfor haft ansøgningen sendt i naboorientering, og i den forbindelse er der 2 naboer, som er kommet med bemærkninger/indsigelser.

Den ene nabo har stillet en række spørgsmål, som ansøger har besvaret, således at denne nabo nu ser frem til at følge byggeriet og få nye naboer.

Den anden indsigelse er med henvisning til forventninger og planlægning for området, idet naboen ikke synes at udvikling i Muldbjerg skal være på bekostning af naturen og nuværende naboer. Ligesom naboen henviser til en plan fra Hover-Muldbjerg Sogneforening, der i grove træk går på at de 2 byer skal vokse mod hinanden, og den ønskede udstykning medfører, at Muldbjerg vokser i modsat retning, ligesom der er plads til huludfyldning i Muldbjerg by.
På den baggrund er naboen meget imod, at man bygger i landzone på matrikel 2v Muldbjerg By, Hover. 

Administrationen vurderer ikke, at resultatet af naboorienteringen ændrer på administrationens tidligere indstilling om et afslag.

Da naboorienteringen har medført nye oplysninger i sagen, vil disse oplysninger kunne begrunde en eventuel ændring af udvalgets tidligere beslutning om at meddele en landzonetilladelse.

Begge de modtagne svar på naboorientering er vedlagt som bilag, og ansøger har fået dem tilsendt.

Herunder sagsfremstillingen fra 21. juni 2022:
Ansøgning
Der er modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre et nyt enfamiliehus med garage på matrikel nr. 2v Muldbjerg By, Hover.

Planlovens §35 stk. 1.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at meddele afslag på landzonetilladelsen, da udstykningen vil være i strid med kommunens overordnede planlægning.

• Korrespondance fra naboorienteringen - Nabo 2
• Korrespondance fra naboorienteringen - Nabo 1
• Kort visende landsbyafgrænsningen og matr. nr. 2v

Kopier link til punktet  -   Print

14: Udstykning af 2 boliggrunde i Fjelstervang

Sagsnr: 22-013779

Ansøgning

Der foreligger en ansøgning om landzonetilladelse til udstykning af 2 grunde til helårsbeboelse syd for Overvej (Del nr. 2 og 3) i Fjelstervang by på matr. nr. 3ai St. Fjelstervangs sydlige Del, Vorgod. Matriklen er en del af landbrugsejendommen på Overvej 9, og der er landbrugspligt på matriklen.

Den resterende del af matriklen (Del nr. 1) vil fortsat være til landbrugsjord. 

De 2 grunde til bebyggelse med helårsbeboelse er på 4251 m² og 1390 m².

Matriklen ligger i landzone og kræver derfor en landzonetilladelse.

Planlægning
Matriklen er i kommuneplanen udpeget til potentiel område til byformål - se grøn skravering på kort nedenfor. Som det ses, så er matriklerne 3ax og 5ae øst for den omhandlende matrikel 3ai også udpeget til potentiel område til byformål.

Hele Fjelstervang by ligger i landzone. Matriklen ligger ikke indenfor landsbyafgrænsningen, og er derfor ikke rammeplanlagt, men den grænser op til rammeplanlagt boligformål mod øst, og vest for matriklen er der også rammeplanlagt for et område boligformål - se de røde områder på kort nedenfor.

Administrationens bemærkninger
Administrationen vurderer, at en landzonetilladelse kan begrundes i, at arealet er udpeget til potentiel område til byformål, og at der vil være tale om en naturlig huludfyldning, da der øst og vest for matriklen er rammeplanlagt for boligområder.

Af kommunens landskabskarakteranalyse for det pågældende område fremgår, at byudvikling i landsbyernes byrand ikke vurderes at påvirke landskabet væsentligt. Landskabsområdet vurderes derfor ikke sårbar over for udvikling i byranden, hvis der tages hensyn til det omgivende landskab.

Matriklen er ikke udpeget med naturmæssige værdier.

Administrationen havde i oktober 2021 et møde med bosætningsgruppen i Fjelstervang, hvor man fra administrationens side oplyste, at kommunen var positiv indstillet på at meddele landzonetilladelse til de 2 grunde på betingelse af, at boligen placeres max. 20 m fra det nordlige skel på den sydligste grund.
På en lignende udstykning på naboejendommen mod øst, hvor der er udstykket en koteletgrund, blev der stillet krav om, at byggeriet maks. måtte være 20 m fra det nordlige skel. Kravet blev stillet for, at byggeriet ikke blev trukket ud i det åbne land, men visuelt blev en naturlig del af landsbyen.

En landzonetilladelse vil være betinget af, at der efterfølgende sker ophævelse af landbrugspligten ved Landbrugsstyrelsen.

Naboorientering
Der er foretaget en naboorientering af de nærmeste naboer, og i den forbindelse er der kommet bemærkninger fra en nabo. Vedlagt på bilag.
Administrationen vurderer, at med krav om en afstand på maks. 20 m fra det nordlige skel til bygningsmassen for den sydligste grund, tilgodeser også naboens ønsker om placering af byggeriet.

Planlovens §35 stk. 1

Ingen bemærkninger.

Understøtter kommunens målsætning om at understøtte vækst og udvikling i landsbyer og landdistrikter.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at meddele en landzonetilladelse til den ønskede udstykning med følgende vilkår:

1. at byggeriet på del nr. 2 maks. må placeres 20 m fra skel mod nord
2. at landbrugspligten ophæves på del nr. 2 og 3

• Bemærkninger fra naboen til ansøgningen

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

15: Amtmandens Allé - Ringkøbing - Ønske om optagelse som offentlig vej

Sagsnr: 22-016686

Der er indkommet et ønske til Teknik og Miljøudvalget om en politisk behandling af ansøgning om, at stamvejene Amtmandens Allé og Rindumgaards Allé optages som kommunevej.

Det sidste stykke af Amtmandens Allé og Rindumgaards Allé i Ringkøbing er nu ved at blive færdigprojekteret af de private udstykkere. Det nordlige og det sydlige stykke er anlagt i dag. 

Figur 1 Området med Amtmandens Allé og Rindumgaardsvej

Ansøgningen

De tre ejere og udstykkere i området ønsker at vide, hvorvidt de kan få en afgørelse fra Teknik og Miljøudvalget på, om vejene i området kan optages som offentlig vej. Optagelsen som offentlig vej vil så skulle foregå efterhånden som vejene bliver anlagt i etaper. Med gult er på figur 1 markeret den del af de nyanlagte veje, som løbende ønskes optaget som offentlig vej.

Figur 2 Ansøgers ønske til optagelse som offentlig vej

Begrundelsen for ønsket er, at vejen ifølge udstykkerne vil blive et bindeled mellem et erhvervsområde og et større boligområde. Dermed vil det ifølge udstykkerne virke uhensigtsmæssigt, at vejen fremover skal administreres af en grundejerforening.

Begrundelsen er endvidere, at den sydlige indkørsel er erstatningsvej for en offentlig vej, der er ved at blive nedlagt som kommunevej. Indkørslen fra Holstebrovej til stibroen over jernbanen er allerede fjernet.

Administrationens vurdering

På figur 2 ses, hvorledes vejene er anlagt i dag, og om de er offentlige. Alle de nye veje i den nye udstykning er markerede blå, som indikerer private fællesveje, hvilket er den fordeling, som administrationen har regnet med, at det skal være fremover. Det resterende lille stykke vej mod stibroen over jernbanen er ved at blive nedlagt som offentlig vej, og vil derefter også blive (blå) privat fællesvej.

Figur 3 Situationen i dag. Rød er kommuneveje, blå er private fællesveje

Der er en primær vejadgang til boligområdet mod syd og en primær vejadgang ind til erhvervsområdet mod nord.

Forbindelsesvejen mellem de to vejadgange bør ikke være kommunevej, da den alene vil betjene et boligområde, hvor vejene typisk er udlagt til private fællesveje, hvilket også er tilfældet her. De to adgangsveje, Amtmandens Allé og Rindumgaards Allé, er i øvrigt allerede udlagt til private fællesveje.

Det er normal praksis i Ringkøbing-Skjern kommune, at nye veje som disse etableres som private fællesveje. 

I lokalplan 351 for området er det angivet, at der skal oprettes grundejerforeninger til blandt andet vedligehold af veje, men det er ikke specifikt angivet, om enkelte veje skal være kommunale, se eventuelt bilag.

Det fremtidige nye erhvervsområde mod nord bør primært kun vejbetjenes fra Rindumgaards Allé, som er vejadgangen forbi dagligvarebutikken.

Det kunne i den forbindelse være en mulighed, at alene Rindumgaards Allé på det nordlige stykke, der primært skal betjene det nye erhvervsområde mod nord, bliver optaget som kommunevej, se figur 4. Det må formodes, at langt det meste trafik til erhvervsområdet vil benytte den første mulige adgangsvej fra ringvejen til området. Bliver det ikke tilfældet i praksis, så kunne en mulighed på sigt være at lukke vejen midtpå, således at erhvervsområdet udelukkende betjenes fra den nordlige adgangsvej. På den måde adskilles erhvervstrafik og boligtrafik fuldstændigt.

Figur 4 Den nordlige del af Rindumgaards Allé

Ingen bemærkninger.

Flere offentlige veje vil give større driftsudgifter.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, 

1. at der gives afslag på, at Amtmandens Allé og Rindumgaards Allé inklusiv forbindelsesvejen/stamvejen mellem disse to optages som offentlig vej/kommunevej.
2. at beslutte, om den nordlige del af Rindumgårds Allé, som primært skal betjene det kommende erhvervsområde, alene skal optages som kommunevej.

• Lokalplan 351

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling og besluttede, at den nordlige del af Rindumgårds Allé optages som kommunevej.

Kopier link til punktet  -   Print

16: Godkendelse af Betalingsvedtægt for Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S og Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S

Sagsnr: 22-015380

Betalingsvedtægt for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S og Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S

Bestyrelsen i Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S og Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S (herefter Spildevandsforsyningen) har den 16. juni 2022 vedtaget en opdateret betalingsvedtægt, som erstatter tidligere Betalingsvedtægt fra 2010.

Den nye Betalingsvedtægt er den 29. juni 2022 fremsendt til Byrådets godkendelse, idet Byrådet jf. § 3 stk. 2 i Lov om betalingsregler for spildevandselskaber skal godkende betalingsvedtægten. Med godkendelsen bliver betalingsvedtægten gældende med tilbagevirkende kraft og er dermed gældende fra 1. januar 2022.

Den primære ændring i betalingsvedtægten er, at der lægges op til, at kommunens årlige bidrag til Spildevandsforsyningen vedrørende afvandingsbidraget for de kommunale veje stiger fra 6 % til 7 %.

Beregningsgrundlaget for kommunens betaling af vejafvandingsbidraget følger den såkaldte Slagelse-dom, som har fastlagt, hvad der må og skal indgå i beregningen. Denne nye beregningsmetode vil isoleret set medføre et fald i vejafvandingsbidraget, men beregninger foretaget af Spildevandsforsyning viser en betragtelig stigning i deres udgifter på området. På den baggrund vil udgiften for kommunen være uændret eller faldende selv om procentsatsen øges fra 6 % til 7%.

Øvrige ændringer i betalingsvedtægten omfatter opdatering og præcisering i tekst og lovgivning.

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 1775 af 9. februar 2021.

I 2021 var udgiften (6%) = 2.590.000 kr. Ved en 7%-sats, ville udgiften have været ca. 3.022.000 kr.

Men med den nye praksis efter Slagelse-dommen og stigende udgifter for Spildevandsforsyningen, vil stigningen i procentsatsen ikke medføre øgede udgifter for kommunen med den nuværende anlægsaktivitet hos Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S og Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet,

• at Betalingsvedtægt for Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S og Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S gældende fra 1. januar 2022 godkendes.

• Betalingsvedtægt 01.01.22

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

17: Udkast til klimahandlingsplan og samlet klimaplan

Sagsnr: 21-027582

Teknik- og Miljøudvalget skal dels drøfte udkast til Ringkøbing-Skjern Kommunes nye klimahandlingsplan og dels indstille klimahandlingsplanen og den samlede DK2020-klimaplan til godkendelse i byrådet.

Klimahandlingsplanen er en del af kommunens samlede DK2020-klimaplan, hvor DK2020-klimaplanen består af:

• Ringkøbing-Skjern Klimapolitik
• Ringkøbing-Skjern Klimahandlingsplan
• Det obligatoriske baggrundsdokument, Climate Action Planning Framework (CAPF)

Erhvervs- Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter på tilsvarende vis klimahandlingsplanen og den samlede DK2020-klimaplan på deres udvalgsmøde den 22. august. Udvalget skal også indstille den samlede DK2020-klimaplan til endelig godkendelse i Byrådet. 

Baggrund

Kommunen har tradition for at udarbejde politikker og handlingsplaner. Klimapolitikken er den første politik, som det nuværende byråd har vedtaget - til erstatning af den hidtidige energipolitik. Næste skridt er nu at få godkendt en tilhørende handlingsplan, som beskriver, hvordan kommunen vil arbejde med at indfri målene i politikken.

Igennem det landsdækkende DK2020-partnerskab har kommunen desuden forpligtet sig til at udarbejde en plan for, hvordan vi vil blive klimaneutrale og klimarobuste senest i 2050. Kommunens udledning af klimagasser var i 2018 på 1.026.000 t CO2-e.

Klimaplanen skal dække hele kommunen som geografisk enhed, og beskæftige sig med udledninger fra landbrug, transport, erhverv og andre relevante sektorer. I rammerne for klimaplanen er der krav om et højt niveau af aktørinddragelse og kommunikation, og handlingerne i planen skal være så konkrete som muligt for at sikre fremdrift. I arbejdet med klimaplanen har det også været relevant at kigge indad, og overveje hvad kommunen som virksomhed kan gøre for at nedsætte sit CO₂-udslip. 

Siden nytår har Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget og Teknik- og Miljøudvalget arbejdet intensivt med udviklingen af klimapolitikken og de konkrete handlinger, der skal vise vejen mod de ambitiøse mål og delmål. Der har også været afholdt temamøde med hele Byrådet om arbejdet med klimaplanen, både i 2021 og 2022. 

Der har i udviklingen af klimaplanen været fokus på inddragelse af eksterne aktører og undersøgelse af borgernes holdninger til klimaarbejdet. Der har blandt andet været indsamlet ideer fra borgere via en online portal - de indkomne forslag er vedlagt som bilag, og vil indgå som en del af vidensgrundlaget for arbejdet med implementering af klimaplanens handlinger. 

Klimahandlingsplanen

Klimahandlingsplanen er inddelt i de samme otte spor som klimapolitikken, som Byrådet godkendte i juni:

• Landbrug og arealanvendelse

• Energi

• Transport

• Erhverv

• Turisme og oplevelsesøkonomi

• Borgere

• Klimatilpasning

• Kommunen som virksomhed

Handlingsplanen består af 32 indsatser, 14 detailmål og 77 handlinger.

Indsatser og handlinger er udvalgt ud fra

• Input fra den politiske proces omkring klimaplanen

• De virkemiddelkataloger, der er tilgængelige via DK2020-samarbejdet

• Best-practices i andre kommuner

• Løbende dialog med de berørte fagområder internt i Ringkøbing-Skjern Kommune.

For at ændringer i planen ikke skal kompromittere ambitionsniveauet for klimareduktion og/eller tilpasning, er det indskrevet i udkastet til klimahandlingsplanen at: ”Hvis en handling efter den politiske behandling alligevel ikke skal realiseres -eller skal realiseres i begrænset omfang - skal den erstattes med en anden handling, der ventes at bidrage til målene for CO2-reduktion og klimatilpasning i tilsvarende grad.”

Forrest i klimahandlingsplanen findes et overblik over klimahandlingsplanens effekter samt en læsevejledning. 

Den samlede DK2020-klimaplan
Den samlede klimaplan består af

• klimapolitikken inkl. overskrifter for handlinger og detailmål i klimahandlingsplanen
• klimahandlingsplanen
• det obligatoriske DK2020-baggrundsdokument, Climate Action Planning Framework (CAPF).

I CAPF beskrives mange forskellige forudsætninger for det fremtidige arbejde med klimaplanen - herunder hvordan planen spiller sammen med øvrige politikker, hvordan vi vil kommunikere om klimaplanen eksternt, samt hvordan tiltag og handlinger evalueres og opfølges. 

Når byrådet godkender den samlede klimaplan, er det således en godkendelse af alle tre dokumenter. 

Alle tre dokumenter er vedlagt som bilag. 

Forhåndsvurdering
I forbindelse med DK2020-processen er det CONCITO, der står for den endelige indstilling af kommunens klimaplan til DK2020-godkendelse. Administrationen har bedt CONCITO om på forhånd at vurdere, hvorvidt den samlede klimaplan lever op til kravene for godkendelse i DK2020. CONCITOs forhåndsvurdering var positiv, blandt andet med bemærkning om, at målsætningerne er ambitiøse for en produktionskommune som Ringkøbing-Skjern, og at både den politiske proces og inddragelse af eksterne aktører har været god. Der var få forbehold, som er tilpasset i den version, som udvalget her behandler.

Ingen bemærkninger

For hver handling i klimahandlingsplanen er der angivet en vurdering af, hvilke omkostninger og personaleressourcer, der vil være nødvendige for at gennemføre handlingen. Denne angivelse gælder kun for den konkrete handling, og ikke for eventuelt afledte handlinger. F.eks. er økonomien for udarbejdelsen af strategier kun knyttet  til selve udarbejdelsen af strategien, og dækker ikke de projekter, som en strategi kunne tænkes at igangsætte. Visse steder er der blot beskrevet, hvilken type udgifter, der vil være tale om; f.eks. ”Forhøjelse af anlægsrammen” for bæredygtigt byggeri. 
Alle forhold omkring økonomi og personaleressourcer er vurderet ud fra de nuværende budget- og personalemæssige rammer

En stor del af handlingerne i klimahandlingsplanens indsatser forventes at kunne realiseres inden for de eksisterende økonomiske og personalemæssige rammer. Dette skyldes, at mange af handlingerne knytter sig til at skabe de nødvendige administrative rammer for klimaarbejdet –f.eks. ved fokus på klima og bæredygtighed i kommunens fremtidige politikker. Der er færre handlinger, hvortil der knytter sig til specifikke anlægs- eller driftsudgifter, hvilket vidner om, at mange af handlingerne handler om at ændre eller optimere nuværende praksisser. I forbindelse med implementeringen af planen, og de efterfølgende afledte projekter, vil der med stor sandsynlighed være øgede omkostninger forbundet med klimaarbejdet.

I klimahandlingsplanen er der givet et første bud på, hvad der kan forventes af afledte effekter, hvis indsatserne skal realiseres. Med en godkendelse af klimahandlingsplanen følger der dog ikke samtidig nogen økonomiske godkendelser. Hver enkel handling kræver en yderligere konkretisering og særskilt politisk bevilling, hvis handlingen kræver afsættelse af nye kommunale midler.

Mål og indsatser i den samlede klimaplan er et bud på, hvad det kræver at opfylde den opgave, Byrådet har stillet: Klimaneutralitet og klimarobusthed i 2050.
Den faktiske realisering af indsatserne i planen er afhængig af, at der politisk efterfølgende afsættes de nødvendige midler til gennemførsel. Økonomien vil blive genbesøgt løbende i implementeringsfasen og ved status og revision af klimaplanen.

Der er beregnet CO2-effekt af indsatser der, hvor det har været praktisk muligt. Det forventes, at den samlede CO2-reduktion ved fuld realisering og implementering af den samlede klimaplan bliver 

Det er altså ikke nok til at opnå målet om klimaneutralitet i 2050 - der er en manko (uoverensstemmelse mellem resultat og målsætning) på 262.000 t i 2030 og 490.000 t i 2050.

Administrationen følger fremdriften i klimaplanens tiltag både kvalitativt og kvantitativt, og der aflægges årlig rapport til Byrådet om fremdriften i implementeringen. Med godkendelse af klimaplanen forpligter kommunen sig til at revidere klimaplanen hvert fjerde år, i begyndelsen af hver ny byrådsperiode. Ved revisionen, og løbende i planperioden, vil det være muligt at indarbejde ny viden, nye tiltag og teknologisk udvikling, således at man kommer tættere på målsætningen. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og indstiller den samlede DK2020-klimaplan, bestående af 

• Klimapolitik (vedtaget af byrådet den 14. juni 2022)
• Udkast til Klimahandlingsplan
• Climate Action Planning Framework (CAPF) 

til endelig godkendelse i Byrådet.

• Bilag 1: Udkast til Ringkøbing-Skjerns Klimapolitik og -handlingsplan
• Bilag 2: Udkast til uddybende klimahandlingsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune
• Bilag 3: Climate Action Planning Framework (CAPF)
• Bilag 4: Indkomne borgerforslag fra voresklima.rksk.dk

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

18: Midttrafik - politisk høring af budget 2023

Sagsnr: 22-017485

Midttrafik har udarbejdet vedlagte budgetforslag for 2023, som sendes i politisk høring hos ejerkredsen med deadline den 31. oktober 2022.

Budgetforslaget for 2023 udgør i alt 31,8 mio. kr., hvilket er en samlet stigning på knap 5,5 mio. kr. i forhold til 2022.

Det bemærkes, at stigningen fortrinsvis er indeksstigning. Det vil sige stigning i udgifter på busdriften, som udgør knap 80% af det samlede budget. Af de 5,5 mio. kr. udgør indeksstigningen knap 4,8 mio. kr. Stigningen skyldes en markant stigning i brændstofpriserne.

Det bemærkes videre, at der i budgetforslaget er indarbejdet en mindre indtægt på i alt 0,8 mio. kr. i forhold til 2022. Den forventede mindreindtægt skyldes implementering af den nye indtægtsfordelingsmodel samt indtægtstab som følge af færre brugere. Efter Covid-19 er der en passagernedgang på ca. 20 %, og det forventes at det vil være vanskeligt at få de tabte brugere tilbage.

På grund af ændrede kørselsmønstre forventes der et større udgiftsbehov for handicapkørsel på 0,8 mio. kr. (heraf 0,3 mio. kr. i indeksstigning). Modsat forventes der et mindre kørselsbehov for flexture på 0,7 mio. kr.

Der er i kommunens driftsbudget for 2023 afsat i alt 30,3 mio. kr. til opgaven indenfor Midttrafiks regi. Dette betyder, at der er et budgetmæssigt underskud på 1,5 mio. kr. i 2023.

Fra 2024 forventes der et yderligere fald i indtægterne på 0,5 mio. kr. Såfremt udgiftsniveauet er uændret i 2024 og frem vil der være et budgetmæssig underskud på 2 mio. kr. årligt.

Ved udgangen af 2022 forventes der et akkumuleret overskud på Kollektiv Trafik på ca. 6 mio. kr. Det foreslås, at den forventede merudgift på 1,5 mio. kr. finansieres af de forventede overførte midler fra 2022. Dette betyder, at der i der i 2023 ikke er behov for budgetudvidelse eller en ændring af serviceniveauet. I løbet af 2023 vil der blive fulgt op på om udgiftsniveauet ændrer sig eller fortsætter på det høje niveau

Der bør planlægges en politisk drøftelse af serviceniveauet på området i løbet af 2023/2024 herunder, hvad der skal ske i forhold til rute 15. 

Lov om kollektiv trafik.

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at der følges op på den samlede økonomi på området i forbindelse med de månedlige budgetopfølgninger og Midttrafiks kvartalsvise budgetopfølgninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at

1. budgetforslag 2023 fra Midttrafik godkendes
2. de forventede merudgifter i 2023 finansieres af det akkumulerede overskud på kollektiv trafik

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

19: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2022, anlægsprojekter Teknik- og Miljø

Sagsnr: 21-027291

Teknik- og Miljøudvalget har pr. 31. juli 2022 et samlet anlægsbudget på i alt 138 mio. kr. inklusiv overførsler fra 2021 på 52 mio. kr. Anlægsbudgettet er fordelt med 116 mio. kr. for det skattefinansierede område og 22 mio. kr. for det brugerfinansierede område. Der er pr. 31. juli 2022 et samlet forbrug på i alt 25,5 mio. kr. som er på det skattefinansierede område.

Det forventede regnskab for 2022 udgør i alt 95 mio. kr. fordelt med 70 mio. kr. på det skattefinansierede område og 25 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

Budgetopfølgningen på hovedområderne fremgår af nedenstående oversigt. 

Skattefinansieret område:
På det skattefinansierede område er der i 2021 afsat i alt 116 mio. kr., hvoraf der forventes anvendt 70 mio. kr. Der er således ca. 46 mio. kr., der ikke anvendes i 2022. Beløbet består af tidsforskydninger i realiserede projekter, ikke disponerede anlægspuljer samt mindre forbrug ved afsluttede projekter.

Miljø og Natur:
Her er der i 2022 et samlet budget på 5,3 mio. kr. og et forventet regnskab på 2,4 mio. kr.

På anlægspuljen naturområder er der samlet set prioriteret for 1,6 mio. kr. ud af et samlet budget på 2,6 mio. kr. til følgende projekter:

• Pleje Rejkjær Sande fredningen 0,3 mio. kr.
• Skjern Å levéer reparation 0,5 mio. kr.
• Gydebanker i Vorgod Å 0,3 mio. kr.
• Hoven Å 0,5 mio. kr.

På Klimasikringspuljen er der 0,8 mio. kr. der pt. ikke prioriteret.

Klimaprojekt Skelbækken er under afslutning. Det forventes, at der vil være et uforbrugt rådighedsbeløb på ca. 1 mio. kr.

Kultur, Natur og Fritid:
Her er der et samlet anlægsbudget i 2022 på 12,737 mio. kr. og et forventet regnskab på 7,917 mio. kr.

Der er afsat 0,9 mio. kr. til Natursti Sidselbjerg-Vedersø. Projektet der er finansieret af Gearingspuljen afventer løsning. 

Der er afsat 1,26 mio. kr. til sti mellem Skjern Å og Tarmvej. Projektet, der er et samarbejdsprojekt med Tarm Udviklingsforum, er blevet en del af helhedsplanlægningen for Skjern/Tarm og forventes ikke gennemført før i 2023.

På Havneområdet er der et samlet budget på knap 7,5 mio. kr. og et forventet forbrug på 4,7 mio. kr. Der er afsat 1,8 mio. kr. til ny kran på Ringkøbing havn som afventer løsning og forventes ikke anvendt i 2022. Der er afsat 3,3 mio. kr. til renovering af havneanlæg. Her forventes der knap 1 mio. kr. i mindre forbrug, der skal anvendes i 2023 til fortsat renovering af Ringkøbing Havn.

Trafik og Vej:

Der er på området afsat i alt 98 mio. kr. 2022. Heraf udgør overførte midler fra 2021 43 mio.kr. Der forventes samlet set anvendt 60 mio. kr. Der er således et forventet uforbrugt budget på 38 mio. kr.

Af større projekter der forventes afsluttet i 2022 kan nævnes cykelsti fra No til Ringkøbing, Cykelsti Videbæk-Sønderup, Cykelsti Kildevej til Granlyvej i Skjern, Forlægning af Sønderupvej, Rundkørsel Kolstervej-Søndervig Landevej, Ombygning Houvig Klitvej, Vejprojekter omkring Søndervig, Renovering af Algade, Ringkøbing, Asfaltering af vej ved Tim Skole. Det samlede forventede mindre forbrug på disse projekter udgør ca. 11,8 mio. kr. Her er det særligt vejprojekterne omkring Søndervig, hvor der forventes et mindre forbrug på ca. 7,1 mio. kr. Det forventede mindre forbrug på cykelstiprojekterne udgør ca. 3,8 mio. kr. Projekterne er finansieret af cykelstipuljen og midlerne returneres hertil. Det bemærkes, at 1,5 mio. kr. er godkendt til finansiering af Algade, Ringkøbing.

Af andre projekter, hvor anlægsbudgettet ikke forventes anvendt på grund af tidsforskydning kan blandt andet nævnes Cykelsti Vinterleje-Nymindegab, Udviklingsplan Hvide Sande, Renovering af Nørregade Hvide Sande, Parkeringsplads Nyhavn, Pulje til trafiksikkerhedsprojekter.

Det bemærkes, at der kan være ikke igangsatte projekter, hvor det afsatte budget ikke er tilstrækkelig på grund af manglende indeksering. Hvis dette er tilfældet, vil sagerne blive taget op før projekterne igangsættes.

Brugerfinansieret område:

Der er afsat 22 mio. kr. i 2022 samt 2 mio. kr. i 2023 til investering i nye affaldsbeholdere mv. til den nye henteordning. Udbudsresultatet for køb og udbringning af affaldsbeholdere og 21 liter miljøkasser i 2022 lyder på knap 25,2 mio. kr. Der mangles således 3,2 mio. kr. i 2022, som der søges en tillægsbevilling på. De 3,2 mio.kr. finansieres i første omgang af kassen, men indgår i den samlede mellemværende med det brugerfinansierede område. Merudgiften er i princippet udgiftsneutral for kassebeholdningen, da udgiften i sidste enden finansieres via de godkendte takster på området. Der er ikke givet tilbud på miljøskabe og 10 liter miljøkasser for 2023. Det estimeres, at udgiften hertil vil løbe op i 2 mio. kr., svarende til det afsatte beløb i 2023.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at

1. Der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. til den nye henteordning finansieret af kassen.
2. Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2022 tages til efterretning

• Budgetopfølgning pr. 31.07.22 - Anlæg LBK

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

20: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2022, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 21-027291

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. juli 2022 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2022 men eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet forventet mindreforbrug på i alt 0,469 mio. kr. fordelt med et forventet mindre forbrug på det skattefinansierede område med 2,469 mio. kr. og et forventet merforbrug på 2 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

Budgetopfølgningen fordeler sig således på hovedområderne:

Skattefinansieret område:

På det skattefinansierede område forventes der et samlet mindreforbrug på 2,469 mio. kr. og fordeler sig således:

Trafik og Vej:
Området består af 3 områder Vejdrift, Vej & Park - Drift samt Kollektiv Trafik. Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,684 mio. kr. og består af følgende:

• Vejdrift: Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. som er på Vejbelysningsomårdet. 
• Vej og Park - Drift: Der forventes et samlet merforbrug på 1 mio. kr. og skyldes planlagte reinvesteringer i driftsmateriel. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2021.
• Kollektiv Trafik: Der forventes et mindre forbrug på i alt 1,184 mio. kr. Mindreforbruget er baseret ud fra Midttrafiks seneste budgetopfølgning. Der er på kommunens driftsbudget for 2022 afsat 3 mio. kr. mere end det oprindelig budgetforslag 2022 fra Midttrafik. Budgetopfølgningen fra Midttrafik viser et øget behov på 3,2 mio. kr. på grund af stigende udgifter til diesel. De 3,2 mio. kr. i ekstraudgifter svarer stort set til kommunens overskud på budgettet. At der en mindre udgift på ca. 1,2 mio. kr. skyldes slutafregningerne for 2020 og 2021 fra Midttrafik, hvor der særligt i 2020 var mindreudgifter. De 2 slutafregninger regnskabsføres i 2022. Den forventede mindreudgift i 2022 overføres til 2023.

Land og Vand:
Der forventes et samlet mindre forbrug på 1,785 mio. kr. og består af følgende:

• Vandløbsvedligeholdelse med 0,785 mio. kr.
• Skadedyrsbekæmpelse (rotter) med 1 mio. kr. Mindreforbruget er kalkulereret, idet området tidligere har givet underskud. Det forventes, at opkrævningen for 2023 kan fastsættes til 2021-niveau og at området herefter balancerer.

Brugerfinansieret område - Genbrug:

På det brugerfinansierede område forventes der et samlet merforbrug på 2 mio. kr.

• På dagrenovationsområdet er der i årenes løb indsamlet midler til indkøb og udrulning af nye dagrenovationscontainere i 2020 og 2021. I den forbindelse blev de faktiske udgifter væsentlig lavere end oprindelig forudsat, hvilket har betydet, at der i Fonden for dagrenovationsområdet henstår mider der ikke skal anvendes. Da området på sigt skal balancere er taksterne for 2022 nedsat og der forventes derfor et merforbrug på 2 mio. kr.
• På genbrugspladserne forventes området som udgangspunkt at holde.

Det forventede resultat på henholdsvis dagrenovation og genbrugspladser vil blive overført til henholdsvis Fonden for dagrenovation og Fonden for genbrugspladser. Området skal på sigt balancere.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen for juli måned 2022 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

21: Gensidig orientering

Sagsnr:

• Midttrafik har på vegne af de 8 midt og vestjyske kommuner (KTMV) fremsendt forslag til fælles udbud om en samkørselsapp, der skal øge mobiliteten især i yderområderne. Projektet er for Ringkøbing-Skjern Kommune estimeret til en udgift på 125.000 kr. pr. år i tre år. Dertil kommer udgift til markedsføring og administration. Kollektiv trafik er pt. presset på grund af dieselpriserne, så administrationen kan ikke finde midler til projektet indenfor eget budget.

• Projekt samkørselsapp i KTMV 23.05.22
• Dagsorden samkørselsapp

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Planlægning af fjernvarme og kloakering
• Udhuse i sommerhusområder

Kopier link til punktet  -   Print

22: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.