Referat: 21. juni 2022 kl. 13:00
Deltagere
- Jørgen Byskov
- Jens Jacob Østergaard
- Rita Byskov
- Ole Nyholm Knudsen
- Irene Lund Pedersen
- Hans Pedersen
- Niels Rasmussen
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Genoptagelse af sag om renovationsopkrævning ved grundejerforeningen Søndervig Feriepark
- Udkast til Regulativ for Husholdningsaffald
- Flexboligansøgninger i Hvide Sande
- Ansøgning om udvidelse af afgrænsning på nyt aflastningsområde ved Holstebrovej i Ringkøbing
- Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til boligformål ved Nr. Søndergårdsvej, Spjald
- Endelig vedtagelse af planlægningen for et område til erhvervs- og centerformål ved Ølstrupvej, 6971 Spjald
- Ansøgning om landzonetilladelse til udstykning af byggegrund
- Landzonetilladelse til enfamiliehus udenfor Muldbjerg
- Landzonetilladelse til hønsehold m.m
- Byggeri udenfor byggefelt ved Bredgade 19, 6920 Videbæk
- Pleje af beskyttet hedeområde i Rejkær Sande
- Politikformulering 2022/2023
- Brand og Redning MidtVest - Årsregnskab 2021
- Budgetopfølgning pr. 31. maj 2022, Teknik- og Miljø
- Ekspropriationsbeslutning - Cykelsti Skjern-Faster fra Kildevej til Granlyvej (etape 2)
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningTeknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.
Fraværende- Rita Byskov ()
Kopier link til punktet - Print
2: Genoptagelse af sag om renovationsopkrævning ved grundejerforeningen Søndervig Feriepark
Sagsnr: 21-007935
SagsfremstillingForslag om opkrævning af fælles renovation på individuelle husejere har tidligere været behandlet på Teknik- og Miljøudvalget den 5. oktober 2021, men den tidligere formand for udvalget har lovet, at den vil blive taget for Teknik- og Miljøudvalget igen.
Den tidligere dagsorden var forårsaget af en henvendelse fra Grundejerforeningen Søndervig Feriepark med et ønske om, at taksten for fælles affaldsløsninger blev ændret, så taksten opkræves ved den individuelle husejer i stedet for ved grundejerforeningen.
Kommunens dagrenovationstakster er, for alle kunder, udformet som en takst pr. beholder, og opkræves hos den registrerede renovationskunde.
For de fælles affaldsløsninger betyder det, at grundejerforeninger og lignende, der er registreret som renovationskunden, opkræves taksten for det samlet antal beholdere, der er tilmeldt ejendommen. Derefter er det op til den enkelte grundejerforening internt at fastsætte og organisere opkrævningen til den fælles renovation hos medlemmerne.
I den tidligere dagsorden blev der overordnet redegjort for, hvilke løsningsmuligheder der er, hvis fælles renovation skal opkræves på individuelle husejere i stedet for renovationskunden, og at det ville give et ekstra ressourceforbrug i administrationen i forhold til den eksisterende opkrævning.
Teknik- og Miljøudvalget besluttede at afslå forslaget om at ændre opkrævningen af renovation for fælles løsninger.
Der var utilfredshed hos Grundejerforeningen Søndervig Feriepark over Teknik- og Miljøudvalgets beslutning, og det endte ud i, at der blev arrangeret et møde den 10. december 2021 mellem grundejerforeningen og udvalgsformanden. Formanden for grundejerforeningen afleverede til mødet sin oversigt over sagens forløb, se bilag 1. På mødet lovede udvalgsformanden, at sagen ville blive taget for Teknik- og Miljøudvalget igen.
Administrationen har på baggrund af mødet den 10. december 2021 undersøgt, hvad der konkret skal til, hvis fælles renovationen hos Grundejerforeningen Søndervig Feriepark skal opkræves ved de individuelle husejere.
Hvad der skal til for at kunne opkræve fælles renovation ved individuelle husejere hos Grundejerforeningen Søndervig Feriepark
En opkrævning ved de individuelle husejere hos Grundejerforeningen Søndervig Feriepark vil kræve yderligere ressourcer end dem der i dag bruges på administration og opkrævning af rest- og madaffaldsordningen.
Administrationen har lavet et overslag på de påkrævede ekstra ressourcer, der kan opdeles i opstart og fremadrettet årlig drift:
| IT udgifter | Medarbejdertimer |
Opstart - generelt
| ca. 19.000 kr. ekskl. moms | ca. 15.000 kr. ekskl. moms |
Opstart - Grundejerforeningen Søndervig Feriepark
| - | ca. 113.000 kr. ekskl. moms |
I alt | ca. 147.000 kr. ekskl. moms | |
Årlig drift fra 2023 - generelt | - | - |
Årlig drift fra 2023 – Grundejerforeningen Søndervig Feriepark | - | ca. 94.000 kr. ekskl. moms |
I alt | ca. 94.000 kr. ekskl. moms |
Før kommunen kan tilbyde opkrævning af fælles renovation på individuelle husejere i stedet for renovationskunden, skal ordningen fremgår af kommunens regulativ for husholdningsaffald. Det vil sige regulativet skal revideres. Der er allerede planlagt en revision af regulativet i år i forbindelse med etableringen af den nye henteordning for genanvendelige materialer.
Det er administrationens vurdering, at de påkrævede ekstraressourcer til håndtering af en opkrævning ved de individuelle husejere ikke vil kunne opkræves, hvis der kun etableres en særordning for Grundejerforeningen Søndervig Feriepark.
De generelle aspekter ved opkrævning af fælles renovation ved individuelle husejere
Det er administrationens vurdering, at hvis der etableres en ordning, så den fælles renovation ved Grundejerforeningen Søndervig Feriepark kan opkræves hos de individuelle husejere, skal alle tilsvarende grundejerforeninger i kommunen have samme mulighed på baggrund af lighedsprincippet.
Det vil sige, at alle tilsvarende grundejerforeninger for helårshuse og feriehuse, der skulle ønske det, skal have den fælles renovation opkrævet ved de individuelle husejere.
Der er i dag registreret ca. 860 stk. fælles affaldsløsninger i kommunen. Det vil sige, at der potentielt er 860 stk. grundejerforeninger, der ville skulle have den fælles renovation opkrævet ved de individuelle husejere. De påkrævede ekstra ressourcer til opstart og årlig drift af opkrævning ved de individuelle husejere i de pågældende grundejerforeninger vil afhænge af antallet af husstande tilknyttet fælles løsningen, og vil således kræve et andet ekstra ressourceforbrug end det er tilfældet for Grundejerforeningen Søndervig Feriepark.
Det er administrationens vurdering, at de påkrævede ekstra ressourcer for de potentielt 860 stk. grundejerforeninger vil skulle indregnes i alle renovationstaksterne for rest-/madordningen.
Konklusion
Som udgangspunkt ser administrationen det ikke som en kommunal opgave, at håndtere grundejerforeningernes administrationsarbejde i forhold til opkrævning af udgiften til fælles renovation ved deres medlemmer, eller at pålægge alle renovationskunderne i kommunen udgiften til en opkrævningsservice for grundejerforeninger med fælles affaldsløsning.
Hvis bestyrelsen i en grundejerforening ikke selv har kompetencerne til at varetage beregning af fordelingsnøgle og opkrævning af grundejerforeningens faste udgifter hos medlemmerne, er der i vedtægterne mulighed for at hyre en administrator til at varetage grundejerforeningens drift. Dette vil administrationen anbefale Grundejerforeningen Søndervig Feriepark.
Lovgrundlag og juridisk vurderingAffaldsaktørbekendtgørelsen, Affaldsbekendtgørelsen og Ringkøbing-Skjern Kommunes regulativ for husholdningsaffald.
Administrationen vurderer, at hvis lighedsprincippet skal være opfyldt, skal alle andre tilsvarende grundejerforeninger i kommunen også have tilsvarende mulighed for individuelopkrævning ved de enkelte husejere. Det vil sige tilsvarende grundejerforeninger uanset om det er helårsboliger eller ferieboliger. Derudover skal ordningen fremgår af regulativet for husholdningsaffald.
Administrationen vurderer endvidere, at hvis der kun etableres en særordning for Grundejerforeningen Søndervig Feriepark, er det tvivlsomt, om kommunen har hjemmel til at opkræve de ekstra udgifter den individuelle opkrævningsform giver anledning til. Begrundelsen er, at der ikke vil være tale om en egentlig omkostning ved affaldsordningen, men reelt en udgift til, at administrationen laver det administrationsarbejde, som grundejerforeningen skulle lave.
Hvis der etableres en ordning, så det bliver en mulighed for alle tilsvarende grundejerforeninger at få renovationen opkrævet ved de individuelle husejere, vurderer administrationen, at det er en omkostning ved affaldsordningen, som så skal indregnes i administrationsomkostningerne for rest- og madordningen. Det vil sige, at ekstra udgifterne ved en individuel opkrævningsform vil blive fordelt på alle taksterne i rest/madordningen.
ØkonomiAffaldsområdet er et brugerfinansieret område.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget fastholder afslaget af forslaget om at ændre opkrævningsmetoden af renovation for fælles løsninger.
BilagBeslutningTeknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.
- Rita Byskov ()
Kopier link til punktet - Print
3: Udkast til Regulativ for Husholdningsaffald
Sagsnr: 21-020933
SagsfremstillingNærværende dagsorden vedrører et udkast til Ringkøbing-Skjern Kommunes Regulativ for Husholdningsaffald
Regulativet skal revideres i forbindelse med implementering af kommunens kommende henteordning for genanvendeligt affald.
Procedure for vedtagelse af nyt Regulativ for Husholdningsaffald
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt nærværende udkast med eventuelle tilføjelser eller ændringer, skal udkastet i offentlig høring i fire uger på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside, hvorefter det igen vil blive præsenteret for Teknik- og Miljøudvalget.
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt regulativet med eventuelle rettelser fra høringen, skal regulativet godkendes af Byrådet, før det endegyldigt kan træde i kraft. Når regulativet godkendes af Byrådet vil det træde i stedet for det gældende Regulativ for Husholdningsaffald.
Regulativet er udarbejdet efter lovbestemte retningslinjer gennem Energistyrelsens portal NSTAR. Visse dele af regulativet består af obligatorisk tekst og andet af fritekst. Visse elementer vil først kunne opdateres, når regulativet sendes til godkendelse ved Byrådet. Dette gælder f.eks. navn på kontaktperson for regulativ med videre.
Opsætningen af dokumentet sker automatisk gennem NSTAR og kan ikke ændres.
Udkastet til det reviderede regulativ er udarbejdet på baggrund af
- Den gældende affaldslovgivning gennem NSTAR
- De politiske beslutninger, som Teknik- og Miljøudvalget har truffet vedrørende den kommende henteordning:
- Prioritering af to affaldsbeholdere ved helårs- og ferieboliger (mad- og restbeholder + beholder til genanvendeligt affald.
- Ringkøbing-Skjern Kommunes eksisterende materiel benyttes til indsamling af glas (kuber, miljøstationer og genbrugspladser)
- Miljøkasseordning til indsamling af farligt affald.
Overordnet om udkastet
§ 1 - 9 vedrører: Formål, lovgrundlag, definitioner, gebyrer, klage m.v., overtrædelse og straf, bemyndigelse, ikrafttrædelse samt til- og afmelding. Her er der stort set sammenfald med det eksisterende regulativ.
Dog er der under § 3, Definitioner, indføjet en række begreber, der bruges i regulativet, men som ikke er defineret i bekendtgørelsen. Det gælder blandt andet begreberne grundejer, repræsentant og lejer, - begreberne er føjet ind for at klargøre, hvem der kan foretage ændringer i renovationen.
En bemærkning er desuden, at den tidligere § 9.6 Anbringelse af beholdere nu er beskrevet under hver affaldsordning, hvor der er en beholder på den enkelte matrikel. Vejledningen til placering af affaldsbeholdere er fortsat den samme.
§ 10 - 19 vedrører: Madaffald, papiraffald, papaffald, glasaffald, metalaffald, plastaffald, mad- og drikkekartonaffald, farligt affald, tekstil affald, restaffald. Det vil sige, at de nye ordninger i henteordningen findes her (uddybes nedenfor).
§ 20 - 30 vedrører: Haveaffald, genbrugspladser, PVC-affald, imprægneret træ, elektroniske produkter (WEEE), bærbare batterier og akkumulatorer, bygge- og anlægsaffald, lejlighedsvis ekstra-affald, ordning for institutioner med overnattende beboere, dispensation fra affaldsbeholdere, eternit og asbest.
Også her er der stort set sammenfald med det eksisterende regulativ.
Værd at bemærke er, at den nye § 27, Ordning for lejlighedsvis ekstra affald omfatter ekstra restaffald. Der vil altså ikke blive ekstra-sække til madaffald, papir/pap og metal, plast og mad- og drikkekartoner.
Hvis borger/grundejer lejlighedsvist har ekstra affald i beholderen til genanvendeligt affald, kan der bestilles en ekstra tømning.
En mulighed er også, at affaldet sorteres op i rene fraktioner og bringes til genbrugspladsen (f.eks. rent pap).
Hvis der er tale om et større kapacitetsbehov generelt, vil borger/grundejer skulle bestille en større beholder eller flere beholdere.
Om Mad- og restaffaldsordningen
Findes i §10 Ordning for madaffald og §19 Ordning for restaffald.
Der er ikke ændringer i mad- og restaffaldsordningen.
Om den kommende henteordning
Teknik- og Miljøudvalget har vedtaget, at der skal være én todelt beholder til genanvendeligt affald. I den todelte beholder skal der indsamles henholdsvis papir/pap og metal/plast/mad- og drikkekartoner.
Ordningerne for papiraffald og papaffald findes i §11 og §12.
I udkastet til regulativet er ordningen for pap beskrevet som en ordning for småt pap. Det vil sige pap, som kan være i det dertil indrettede rum i affaldsbeholderen, uden at det klemmes ned. Større papemner skal fortsat bringes til genbrugspladsen.
Papir og pap skal være tørt og lægges løst i beholderen.
Ordningerne for metal, plast og mad- og drikkekartoner findes i §14, §15 og §16.
I udkastet til regulativet er ordningerne for metal og plast tilsvarende beskrevet som ordninger for småt metal og småt plast. Det vil sige metal og plast, som kan være i det dertil indrettede rum i affaldsbeholderen, uden at det klemmes ned. Større metal- og plastemner skal fortsat bringes til genbrugspladsen.
Metal, plast og mad- og drikkekartoner skal være tømt og skrabet rent og lægges løst i beholderen.
Den midlertidige ordning, hvor man har kunnet aflevere mad- og drikkekartoner på genbrugspladsen, vil blive lukket, når den nye henteordning sættes i gang. Det vil sige, at fremadrettet vil borgere/grundejere kun kunne aflevere mad- og drikkekartoner til genanvendelse i beholderen til genanvendeligt affald. Ved lejlighedsvis manglende kapacitet skal borgeren/grundejeren bestille en ekstra tømning. Hvis der generelt er behov for større kapacitet skal borger/grundejer bestille en større beholder eller flere beholdere.
Ordningen for glas findes i §13 Ordning for glasaffald
Kommunens eksisterende materiel (kuber, miljøstationer, genbrugspladser) skal benyttes til indsamling af glas. Glas vil altså fortsat være en ordning, hvor borgeren/grundejeren bringer glasaffald til en husstandsnær indsamling.
Værd at bemærke er, at private nedgravede beholdere, der er etableret til glas, ikke længere vil kunne benyttes. Det drejer sig blandt andet om private nedgravede glasbeholdere ved flere af de større afdelinger ved boligforeningerne i kommunen.
Miljøkasseordningen findes i §17 Ordning for farligt affald samt i §24 Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE)
Farligt affald ved helårsboliger
Farligt affald er ved helårsboliger en henteordning, hvor det farlige affald hentes i miljøkasser, som kommunen stiller til rådighed. Ved helårsboliger skelnes der mellem (1) boliger med individuelle affaldsbeholdere samt fælles affaldsløsninger for op til fire boliger og (2) fælles affaldsløsninger for fem eller flere boliger.
(1) Ved boliger med individuelle affaldsbeholdere samt fælles affaldsløsninger for op til fire boliger stiller husstanden den fyldte miljøkasse ud på en af husstandens affaldsbeholdere, når der er tømmedag. Skraldefolkene ombytter den fyldte miljøkasse til en tom.
Det er husstandens ansvar, at miljøkassen er placeret på afhentningsstedet på tømmedagen.
(2) Ved boliger med fælles affaldsløsninger med fem tilknyttede husstande eller derover stiller husstanden den fyldte miljøkasse ud i et sikret miljøskab, hvor der i bytte trækkes en tom beholder.
Farligt affald ved sommerhuse
Ved sommerhuse er der tale om en bringeordning, hvor kommunen stiller miljøkasser til rådighed, som grundejer skal bringe til en genbrugsplads til ombytning til en tom kasse.
Miljøkasserne kan også bruges til småt elektronik, elpærer og batterier.
Farligt affald, elektronik, batterier, elpærer med videre kan fortsat bringes til genbrugspladserne.
Lovgrundlag og juridisk vurderingEt revideret regulativ sikrer, at den nye ordning retmæssigt kan håndhæves, og at Ringkøbing-Skjern Kommune retmæssigt kan opkræve affaldsgebyrer for de beskrevne ordninger.
Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:
- Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven)
- Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen)
- Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen)
- Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen)
- Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen)
- Bekendtgørelse om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen).
Affald og Genbrug er et brugerfinansieret område.
Ændringerne i Regulativ for Husholdningsaffald påvirker ikke direkte taksterne.
Ingen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender udkastet til nyt Regulativ for Husholdningsaffald, hvorefter det vil komme i offentlig høring i fire uger.
BilagBeslutningTeknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling med en enkelt ændring i forhold til ordningen for glasaffald.
- Rita Byskov ()
Kopier link til punktet - Print
4: Flexboligansøgninger i Hvide Sande
Sagsnr: 22-007419
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er en politisk beslutning om at meddele afslag til to ansøgninger om flexboligtilladelse i Hvide Sande.
Ansøgninger om flexboligtilladelser
Administrationen har modtaget to uafhængige ansøgninger om flexboligtilladelse i Hvide Sande.
Bakkevej 10
Ansøger er bosiddende i Hvide Sande på samme vej, som den ejendom der søges flexboligtilladelse til. Ansøger forklarer, at det primære formål med flexboligen er til brug for nærmeste familie, særligt børn og børnebørn, der bor langt væk og ofte er hjemme på besøg.
Vestergade 17
Ansøger er bosiddende i Hvide Sande ca. 800 m fra den ejendom, der søges flexboligtilladelse til. Ansøger forklarer, at de ejer en sæsonforretning, hvor de i sommerperioder har ekstraordinær behov for personale. Formålet med flexboligen vil blive at indlogere personale, der bor langt væk, i højsæsonen. I ydersæsonen vil flexboligen blive udlejet til ferieformål.
Administrationens vurdering
Administrationen kan med nedenstående begrundelser ikke anbefale, at der meddeles flexboligtilladelse til de to ansøgninger.
Flexboligordningen har til formål, at modvirke affolkning samt forfald af boliger i landdistrikter ved at give kommunerne mulighed for at meddele flexboligtilladelse til, at en helårsbolig kan anvendes som en fritidsbolig. En flexbolig er primært til ejers og dennes nærmeste families eget brug og udlejning af flexboligen må ikke få erhvervsmæssig karakter. Administrationen bemærker, at det ikke er tilladt personer, der hører til samme husstand, at benytte mere end én bolig i samme kommune uden kommunalbestyrelsens samtykke.
Bakkevej 10
Administrationen vurderer, at ansøgningen er i overensstemmelse med flexboligordningens formål, men gør opmærksom på, at flexboligen ligger på samme vej som ansøgers faste bopæl. Den korte afstand mellem flexbolig og fast bopæl indebærer en risiko for, at flexboligens primære formål ikke bliver til eget brug, men derimod til ferieudlejning. Der gøres opmærksom på, at der er mange flexboliger i Hvide Sande i forvejen. Administrationen vurderer, at de mange flexboliger i Hvide Sande har fået en dominerende karakter i bybilledet, og at de mange flexboliger er til stor gene for de omkringboende.
Vestergade 17
Administrationen vurderer ikke, at ansøgningen er i overensstemmelse med flexboligordningen, da det primære formål med flexboligen ikke er til personligt brug, men derimod husning af personale. Administrationen bemærker i øvrigt, at såfremt personale eller andre bor fast på ejendommen, så vil en eventuel flexboligtilladelse bortfalde, da flexboligtilladelsen automatisk bortfalder når flexboligen tages i brug som fast bopæl.
Partshøring
Dagsordenen har været sendt i partshøring hos de to ansøgere. Der er ikke modtaget høringssvar.
Planloven
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingHvis der meddeles flexboligtilladelse til de to ansøgere kan det føre til en mere lempelig praksis for udstedelse af flexboligtilladelser, og dermed forværre udfordringen med de mange flexboliger i Hvide Sande.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter at, meddele afslag på ansøgning om flexboligtilladelse til ejendommene på Bakkevej 10 og Vestergade 17, 6960 Hvide Sande
BilagIngen bilag.
BeslutningTeknik- og Miljøudvalget besluttede at meddele afslag på de 2 ansøgninger.
Fraværende- Rita Byskov ()
Kopier link til punktet - Print
5: Ansøgning om udvidelse af afgrænsning på nyt aflastningsområde ved Holstebrovej i Ringkøbing
Sagsnr: 21-018212
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er en politisk stillingtagen til, om den igangsatte planlægning for et nyt aflastningsområde ved Holstebrovej i Ringkøbing skal udvides til at omfatte arealer vest for Holstebrovej.
Ansøgning
Økonomiudvalget besluttede den 5. april 2022 at igangsætte planlægningen for et nyt aflastningsområde til en dagligvarebutik på 3.500 m² og en udvalgsvarebutik på 500 m² ved Holstebrovej i Ringkøbing (område I, se kort nedenfor). Ansøger ønsker at udvide afgrænsningen til også at omfatte område II med henblik på etablering af flere større udvalgsvarebutikker med et butiksareal på minimum 500 m² per butik. Muligheden for etablering af en restaurant ønskes bibeholdt. Se vedlagte ansøgning.
I område II ønskes større udvalgsvarebutikker med et samlet butiksareal på 9.355 m². I område I er der igangsat planlægning for 3.500 m² til én dagligvarebutik og 500 m² udvalgsvarebutik. Det samlede projekt udgør således 13.355 m² butiksareal, se tabel nedenfor.
Planforhold
Område II er omfattet af kommuneplanramme 36er114, der fastlægger områdets anvendelse til erhvervsformål i form af kontor- og serviceerhverv. Der må ikke etableres detailhandel i området.
Område II er desuden omfattet af lokalplan 351, der fastlægger områdets anvendelse til erhvervsformål i form af kontor- og serviceerhverv, servicestation og restaurant.
Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med kommuneplanrammen og lokalplanen og kræver derfor udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Der kan med fordel udarbejdes et samlet kommuneplantillæg og lokalplan for område I og II.
Administrationens vurdering
Der henvises til sagsfremstillingen fra Økonomiudvalgsmødet den 5. april 2022. Administrationens bemærkninger og vurderinger er fortsat aktuelle og forstærkes af, at antallet af butikker nu er udvidet væsentligt.
Administrationen har tidligere udtrykt bekymring i forhold til etablering af et nyt aflastningsområde i Ringkøbing, der vil sprede detailhandlen yderligere og svække Ringkøbing bymidte. I forbindelse med den tidligere ansøgning er der regnet på konsekvenserne for etablering af en dagligvarebutik på 3.500 m² og en udvalgsvarebutik på 500 m². Dette vurderedes at ville føre til en omsætningsnedgang på 3 % for udvalgsvarebutikkerne i Ringkøbing Bymidte. Der er ikke regnet på konsekvenserne for det opdaterede projekt, men etablering af flere udvalgsvarebutikker ved Holstebrovej må forventes at medføre en større omsætningsnedgang for udvalgsvarebutikkerne i Ringkøbing bymidte. Dette vil blive afklaret nærmere i forbindelse med planlægningen, såfremt planlægningen igangsættes.
Administrationen anerkender, at der ikke for nuværende er ledige arealer til større udvalgsvarebutikker i Ringkøbing hverken i bymidten eller i det eksisterende aflastningsområde ved Herningvej. Ved at imødekomme det ansøgte tilføres detailhandlen i Ringkøbing mulighed for en dynamik og fleksibilitet ved at give mulighed for nye butikker og derved imødekomme den almindelige strukturudvikling i detailhandlen frem for at være låst som i dag.
Administrationen bemærker, at det samlede projekt ved Holstebrovej omfatter 13.355 m² til butiksformål. Til sammenligning findes der i henholdsvis Ringkøbing bymidte og aflastningsområdet ved Herningvej 22.640 m² og 21.232 m² til butiksformål. Hvis det ansøgte imødekommes vil det få en betragtelig størrelse i detailhandelsstrukturen i Ringkøbing.
For at sikre en klar rollefordeling mellem aflastningsområdet ved Holstebrovej, aflastningsområdet ved Herningvej og bymidten foreslår administrationen, at aflastningsområdet ved Holstebrovej udlægges til store boxbutikker, der ikke uden videre kan indpasses i aflastningsområdet ved Herningvej eller i bymidten. Mindre butikker bør placeres i bymidten, såfremt det er muligt, eller alternativt i aflastningsområdet ved Herningvej. Administrationen vurderer, at boxbutikker typisk har en størrelse på 1.000 - 2.000 m². Hvis udvalget ønsker at give mulighed for boxbutikker foreslår administrationen, at reducere arealrammen i forhold til det ansøgte til 5.000 m² udvalgsvarebutik, så der samlet set bliver mulighed for én dagligvarebutik på op til 3.500 m², samt 5.500 m² udvalgsvarebutikker svarende til 3-5 boxbutikker. Restarealet vil så eventuelt kunne bruges til kontor- og serviceerhverv, bowlingcenter, legeland og lignende.
Oprindelig ansøgning | Tilføjelse til ansøgning | Samlet projekt | Administrationens anbefaling | |
Samlet butiksareal - arealramme (m²) Dagligvare + udvalgsvarer | 4.000 | 9.355 | 13.355 | 9.500 |
Dagligvare (m²) | 3.500 | 0 | 3.500 | 3.500 |
Udvalgsvare (m²) | 500 | 9.355 | 9.855 | 6.000 |
Mindste butiksstørrelse (m²) til udvalgsvarer | 500 | 500 | 500 | 1.000 |
Mulighed for anden anvendelse, herunder kontor- og serviceerhverv, legeland m.v. | nej | nej | nej | ja, omfang fastsættes efter nærmere vurdering |
Ringkøbing Handelsforening
Ringkøbing Handelsforening er varsomme i forhold til en udvidelse af aflastningsområdet ved Holstebrovej i Ringkøbing og opfordrer til, at:
- værne om Ringkøbing bymidte
- der alene gives mulighed for etablering af store udvalgsvarebutikker, der ikke uden videre kan indpasses i bymidten
- der ikke bliver mulighed for restaurant i aflastningsområdet
Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Projektet kan foranledige behov for en ombygning af det eksisterende lyskryds på Holstebrovej.
Der er ikke afsat midler i budgettet hertil.
Ingen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget at:
- Igangsætte planlægningen for et nyt aflastningsområde ved Holstebrovej i Ringkøbing ud fra administrationens anbefaling i forhold til arealramme og mindste butiksstørrelse.
Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Jens Jakob Østergaard og Irene Lund Pedersen ønsker ikke, at der skal være mulighed for restaurant i området.
Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.
Fraværende
- Rita Byskov ()
Kopier link til punktet - Print
6: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til boligformål ved Nr. Søndergårdsvej, Spjald
Sagsnr: 21-017161
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er en godkendelse af, at der kan igangsættes udarbejdelse af et nyt plangrundlag for et areal på ca. 1823 m2 til boligformål ved Nr. Søndergårdvej i Spjald.
Baggrund
Der søges om mulighed for at omdanne en gammel parkeringsplads tilhørende den tidligere børnehave til boligformål bestående af enten 4 tæt-lav boliger eller to åben-lav boliger.
Planforhold
Området er beliggende i byzone og er i kommuneplanen udlagt til rekreative formål. Realisering af projektet kræver derfor udarbejdelse af et kommuneplantillæg, der ændrer anvendelsen til boligformål.
Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 1 for Videbæk Kommune. Ifølge byplanvedtægten må området anvendes til offentlige formål. Realisering af projektet kræver derfor, udarbejdelse af en ny lokalplan, der udlægger området til åben-lav og tæt-lav boliger.
Trafikale forhold
Boligområdets vejadgang skal ske som en forlængelse af Søndergårdsparken. Dermed lukkes den eksisterende vejadgang til Nr. Søndergårdsvej, se bilag. Lokalplanen skal sikre, at der fortsat er stiadgang for tennisbanens brugere i den vestlige ende af lokalplanområdet.
Støj
Området er beliggende inden for støjkonsekvenszonen for virksomheder i kommuneplanens rammeområde 41er007. Lokalplanområdet vurderes dog ikke at være støjbelastet, grundet:
- Lokalplanområdet ligger 150 meter fra erhvervsområdet.
- Mellem lokalplanområdet og erhvervsområdet, ligger et eksisterende boligområde med få virksomheder imellem. Virksomhederne i rammeområde 41er007 skal derfor i forvejen overholde støjgrænseværdierne for blandet bolig og erhverv.
- En sammenhængende facadelinje mod vest, der afskærmer virksomhedsstøjen betragteligt.
Endvidere er der ikke ved besigtigelse på planområdet konstateret virksomhedsstøj af nogen art.
Miljøvurdering
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslagene.
Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingRealisering af planen vil understøtte Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om, at byudvikling understøtter bymønstret og bidrager til mangfoldighed og variation i udbuddet af arealer til boligformål.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender;
at planlægningen for et område til boligformål ved Nr. Søndergårdsvej i Spjald igangsættes for ansøgers regning og risiko.
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Rita Byskov ()
Kopier link til punktet - Print
7: Endelig vedtagelse af planlægningen for et område til erhvervs- og centerformål ved Ølstrupvej, 6971 Spjald
Sagsnr: 21-015020
SagsfremstillingForslag til Tillæg 28 og Lokalplan 485 blev vedtaget af Byrådet den 15. marts 2022, og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 21. marts 2022 til og med den 16. maj 2022.
Resultat fra offentlighedsfasen
Der er i offentlighedsfasen ikke indkommet bemærkninger til de offentliggjorte planforslag.
Formål
Lokalplanen skal give den eksisterende virksomhed mulighed for at udvide lageret, så virksomheden kan følge med efterspørgslen. Samtidigt skal lokalplanen gøre det muligt for Spjald Sundhedshus at opføre flere bygninger til Sundhedshuset.
Kortbilag 3 - Arealanvendelse
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
ØkonomiProjektet kan foranledige behov for kapacitetsforøgelse og/eller andre foranstaltninger på de eksisterende adgangsveje, herunder især Ølstrupvej. Der er ikke afsat midler i budgettet hertil.
EffektvurderingRealisering af planerne vil understøtte virksomhedens vækst, samt sikre en hensigtsmæssig disponering af virksomhedens og Sundhedshusets arealer i forhold til de øvrige anvendelser i nærområdet.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:
- Tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan nr. 485 for et område til erhvervs- og centerformål ved Ølstrupvej, 6971 Spjald, vedtages endeligt.
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Rita Byskov ()
Kopier link til punktet - Print
8: Ansøgning om landzonetilladelse til udstykning af byggegrund
Sagsnr: 22-007913
SagsfremstillingAnsøgning
Ejeren af ejendommen Jagtvej 10, 6950 har søgt om en landzonetilladelse til udstykning af en byggegrund fra sin ejendom på Jagtvej 10.
Ejeren ønsker at nedrive eksisterende bolig og derefter opdele matriklen, der har et areal på 2500 m² i 2 smalle byggegrunde med hver en bredde på ca. 18 m. Begge grunde får adgang fra Jagtvej og der anlægges fælles indkørsel mellem de to grunde til garager/parkeringsplaser på nordvestsiden af de to beboelser. I bunden skal anlægges fælles nedsivningsanlæg for spildevand.
Ansøger oplyser at "så vidt vi er orienteret blev Jagtvej sidst i 1950'erne, bortset fra de allerede eksisterende gårde og huse opdelt i lige store byggeparceller á 2500 m² hver. Grunden dertil var angiveligt at man både skulle have egen vandboring og nedsivning på egen grund, så der skulle være afstand mellem rent og beskidt vand"
"Inden nogen af de nye ejere nåede at bygge, kunne et nyt vandværk i Kloster levere vand og kravet om grunde på 2500 m² blev droppet. Det medførte frasalg af halve grunde i stor stil".
"Af disse grunde på oprindeligt 2500 m², er der, så vidt vi er orienterede, kun een tilbage, nemlig Jagtvej 10, som vi bebor og har beboet siden 1985."
Ansøger mener, at denne historik og praksis kan begrunde en landzonetilladelse til udstykning.
Administrationens bemærkninger
Jagtvej er hverken omfattet af en lokalplan eller en kommuneplanramme, og er derfor at betragte som landzone i det åbne land.
Udstykning til selvstændig bolig- eller erhvervsbebyggelse af en ejendom som ligger i det åbne land, vil være i strid med formålet med zoneinddelingen i planlovens kapitel 7 samt med det plangrundlag som vedrører landzonen i Kommuneplan 2021.
Formålet med planlovens landzoneadministration i Kapitel 7 er at hindre spredt bebyggelse i det åbne land, beskytte jordbrugsmæssige og landskabelige værdier samt sikre, at de offentlige investeringer i f.eks. infrastruktur og service udnyttes beds muligt.
Ansøger argumenterer for, at Jagtvej sidst i 1950’erne blev opdelt i lige store byggeparceller á 2500 m² hver, og at Jagtvej 10 er den eneste ejendom, der har bibeholdt sin oprindelige størrelse.
Administrationen har indhentet historiske oplysninger ved landinspektøren om udstykningerne nord for Jagtvej.
Kort visende de 17 ejendomme, der er udstykket nord for Jagtvej. Jagtvej 10 er markeret med tyk streg.
I henhold til oplysninger fra landinspektøren er kun nr. 6-8-10-16-22-24 oprindeligt udstykket med et areal på 2500 m².
Jagtvej 16 og 22 er senere udstykket i 2 grunde i 1965 - før Planlovens vedtagelse.
Jagtvej 6 er i 2001 udstykket i 2 grunde, men sammenlagt til 1 grund igen i 2011.
I dag er der således i alt 4 grunde på 2500 m² (nr. 6-8-10-24).
Derudover er nr. 12 på 2920 m².
I perioden mellem 1992-1995 er der på Jagtvej nr. 12 nedrevet en landbrugsejendom, og med henvisning til huludfyldning blev der udstykket 3 grunde - Jagtvej 10B, 12 og 14.
Administrationen vurderer, at en udstykning i 2 grunde som ansøgt vil medføre 2 meget smalle og langstrakte byggegrunde, der vil være vanskelig at kunne udnytte optimalt. Samtidig er det sandsynligt, at fremtidig bebyggelse på de 2 grunde vil bevirke en fortætning af bebyggelse, som visuelt vil afvige fra den øvrige bebyggelse af boliger nord for Jagtvej. Administrationen vurderer, at en sådan fortætning vil have en negativ påvirkning af de landskabelige forhold.
Såfremt udvalget beslutter at meddele en landzonetilladelse, skal der først foretages en naboorientering.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanlovens § 35 stk. 1.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at meddele afslag, begrundet i at en udstykning er i strid med dels formålet med zoneinddelingen i planlovens Kapitel 7 og dels plangrundlaget omkring landzonen i kommuneplanen.
BilagBeslutningTeknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.
Fraværende- Rita Byskov ()
Kopier link til punktet - Print
9: Landzonetilladelse til enfamiliehus udenfor Muldbjerg
Sagsnr: 22-001549
SagsfremstillingAnsøgning
Der er modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre et nyt enfamiliehus med garage på matrikel nr. 2v Muldbjerg By, Hover.
Der er tale om et enfamiliehus i et plan på ca. 160-180 m² + garage/carport på 50-80 m². Byggeriet ønskes opført som et muret hus med tegltag.
Ansøger ønsker at opføre et hus netop der, fordi grunden er beliggende i en skøn natur, og der er en helt fantastisk udsigt derfra, og så er det lige op til Muldbjerg By og stadig i landlige omgivelser.
Det oplyses i ansøgningen, at man i videst muligt omgang ønsker at bevare den natur, der er på grunden og ellers anlægge den med græs og noget beplantning.
Administrationen bemærkninger
Der er tale om et enfamiliehus i landzonen, og det kræver derfor en landzonetilladelse efter Planloven.
Som det ses på bilaget ligger matriklen i kommuneplanen lige udenfor landsbyafgrænsningen Muldbjerg. En del af matriklen ligger indenfor å-beskyttelseslinjen, men bebyggelsen placeres udenfor å-beskyttelseslinjen.
Matriklen grænser op til et i kommuneplanen rammeplanlagt område til blandet bolig og erhverv.
Hovedformålet med landzoneadministrationen er at hindre spredt bebyggelse i det åbne land, og dermed sikre en klar grænse mellem by og land, og at byudvikling sker, hvor der gennem planlægning er åbnet mulighed for det.
Samtidig skal planloven bidrage til at gøre landdistrikterne levedygtige, og der er i planloven sket lempelser for at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.
På bilag med kortmateriale ses, at der i rækken af bebyggelser langs Muldbjerg Byvej er en del huller med tomme grunde, som ligger indenfor rammen til blandet bolig og erhverv.
Det er derfor muligt at opføre et nyt enfamiliehus, hvor kommunen har lavet planlægning for dette, og ikke uden for landsbyafgrænsningen.
Som det fremgår af kortbilag ligger landsbyafgrænsningen nord for Muldbjerg Byvej dog lidt længere mod øst end syd for vejen.
Arealet er i kommuneplanen udpeget til bevaringsværdigt landskab.
Da kommunen dels bør sikre huludfyldning inden for rammen og dels hindre uplanlagt bebyggelse i det åbne land, vurderer administrationen, at det er i strid med intensionerne i planloven at give landzonetilladelse til nyt enfamiliehus lige uden for den udlagte ramme til boligformål, ligesom det ikke giver mening at udvide rammen og dermed landsbyafgrænsningen grundet den restrummelighed, der er tilstede indenfor det rammeplanlagte område.
En eventuel landzonetilladelse til at opføre ny bebyggelse i landzonen lige op af landsbyafgrænsningen, kan desuden skabe en uheldig præcedens fremadrettet.
Såfremt udvalget beslutter at meddele en landzonetilladelse, skal der foretages en naboorientering inden tilladelsen kan meddeles.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanlovens §35 stk. 1
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at meddele afslag på landzonetilladelsen, da udstykningen vil være i strid med kommunens overordnede planlægning.
BilagBeslutning
Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget besluttede at imødekomme ansøgningen.
Niels Rasmussen ønskede at følge administrationens indstilling.
Fraværende
- Rita Byskov ()
Kopier link til punktet - Print
10: Landzonetilladelse til hønsehold m.m
Sagsnr: 21-004864
SagsfremstillingAnsøgning
Ejeren af Åvej 1, 6990 Ulfborg - matr. nr. 20i Præstegården, Thorsted - har søgt om landzonetilladelse til at etablere et hønsehold i mobile hønsehuse på ejendommen. I tilknytning til produktionen ønskes opført en mindre gårdbutik på ca. 15 m² til salg fra egen produktion af æg, høns og kyllinger samt et mindre sortiment fra produktion på andre gårde og lokale råvarer m.m. Der er tale om en landbrugsejendom på godt 3,5 ha.
Ansøger ønsker at etablere en fjerkræproduktion med fokus på dyrevelfærd, bæredygtighed og anvendelse af alle dyrets ressourcer. Visionen er at blive en lokal producent, hvor der vil være tale om:
- 11 mobile hønsehuse på hver 18 m² til 800 æglæggende høner
- 3-4 mobile hønsehuse på hver 3 m² til 30-40 avlshøns
- 5 grisehytter på hver 4 m² til 1000 slagtekyllinger
Dyrene skal have adgang til udearealer, og det samlede areal, som høns og kyllinger går på er ca. 3 ha.
Bebyggelsen kræver en landzonetilladelse, efter at administrationen nu har godkendt det erhvervsmæssige dyrehold efter Husdyrgødnings-bekendtgørelsen (Bek. nr. 1451 af 21/06/2021) på betingelse af bl.a. :
- dyreholdet må udvides til 1200 høns og 1000 slagtekyllinger
- produktionsarealet er 230 m² fordelt på 15 mobile hønsehuse og 5 grisehytter
- hønsehusene skal flyttes hver tredje eller fjerde uge, inklusiv hegnet omkring udearealet, for at sikre plantedække på udearealet
- alt husdyrgødning skal opsamles i de mobile staldenheder og fjernes fra ejendommen.
- mobile hønsehuse, grisehytter og gødningsopbevaringsanlæg må ikke placeres inden for en afstand af 15 meter fra vandløb, sø og dræn.
- mobile hønsehuse, grisehytter og gødningsopbevaringsanlæg må ikke placeres inden for en afstand af 25 meter fra boring
Der anvendes brugte skurvogne/mandskabsvogne, som renoveres og ombygges til mobile hønsehuse efter de gældende regler for fjerkræ i mobile huse.
I forbindelse med gårdbutikken etableres parkering på ca. 20 x 6 m.
Administrationens bemærkninger
Nærmeste nabobeboelse ligger 270 meter vest for ejendommen. Derudover ligger der en nabobeboelse 330 meter i nordøstlig retning.
Der er foretaget naboorientering, og der er ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser fra naboerne.
Langs skellet mod nord løber et beskyttet vandløb. Hønsehuse og grisehytter samt gødningsopbevaringsanlæg må ikke placeres inden for en afstand af 15 meter fra vandløbet. Ligeledes er der på matriklen en §3 beskyttet sø, hvor der ligeledes skal holdes en afstand på 15 m til søen.
Hele ejendommen og det tilhørende areal ligger inden for skovbyggelinje til fredskov, da ejendommens matrikel grænser op til fredskoven. Skovbyggelinjen skal sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet og bevare skovbrynet som værdifuldt levested for planter og dyr. Idet hytter og hønsehuse er mobile og flyttes rundt med få ugers mellemrum, vurderes det ikke at påvirke skoven eller skovbrynet.
Ejendommen ligger ved privat fællesvej. Den ønskede placering af gårdbutikken, kan være i karambolage med vejudlægget, og derfor er der søgt en alternativ placering af gårdbutikken. I forbindelse med detailprojekteringen for en byggetilladelse vil der blive stillet krav om dokumentation for at butikken overholder afstanden til vejudlægget på den ønskede placering. Er dette ikke muligt søges butikken opført på den alternative placering.
Formålet med planlovens landzoneadministration i kapitel 7 er at hindre spredt bebyggelse i det åbne land, beskytte jordbrugsmæssige og landskabelige værdier samt sikre, at de offentlige investeringer i f.eks. infrastruktur og service udnyttes beds muligt.
Administrationen vurderer, at en landzonetilladelse vil være i overensstemmelse med formålet.
Ejendommen ligger jf. kommunens landskabskarakteranalyse i Skovbjerg Bakkeø Plantageland-skab. Landskabsområdet er kendetegnet af plantage, hede og dyrkede marker. Bevoksningen består af plantager og strukturerede hegn. Landsbyer og gårde ligger spredt langs ådalene. Få tekniske anlæg ligger i landskabsområdet. Da der er tale om forholdsvis lave hønsehuse og hytter på maks. 3 m, vurderer administrationen ikke, at det ansøgte vil have en væsentlig påvirkning af de landskabelige forhold.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanlovens §35 stk. 1.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at meddele en landzonetilladelse på betingelse af
- at de oplyste afstandskrav overholdes
- at de mobile hønsehuse og grisehytterne males i en mørk farve, som f.eks. mørk grøn
- at den eksisterende beplantning langs skellene bibeholdes og vedligeholdes
Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.
Fraværende- Rita Byskov ()
Kopier link til punktet - Print
11: Byggeri udenfor byggefelt ved Bredgade 19, 6920 Videbæk
Sagsnr: 21-020197
SagsfremstillingVestjyllands Forsikring har søgt om tilladelse til udvidelse af kontoret ved Bredgade 19, 6920 Videbæk.
Sagen blev behandlet på Teknik- og Miljøudvalgsmøde den 13. april 2021, hvor det blev besluttet, at meddele tilladelse til, at kontorarealet kunne udvides med et 2 etagers byggeri ud i parkeringsarealet. Vedlagt er tidligere indstilling med beslutning.
En ændring i projektet hvor man udbyggede med yderligere 67 m² ind i gårdarealet medførte, at der den 1. februar 2022 blev meddelt byggetilladelse til 257 m² i stueplan samt 257 m² på 1. sal og altså et samlet etageareal på i alt 514 m². Denne byggetilladelse er fortsat gældende.
Byggeriet er dog endnu ikke påbegyndt, og ejer ønsker nu, at forlænge facadebygningen langs Dyrvigsvej med yderligere 4,2 m og på den måde opføre yderligere 35 m² i grundplan samt 35 m² på 1. sal og altså i alt 70 m². Det samlede areal vil efterfølgende være 292 m² i stueplan samt 292 m² 1. sal i alt 584 m²
Ejendommen ligger indenfor rammerne af lokalplan nr. 18. Denne anfører i §6, at bebyggelse skal opføres i de på lokalplankortets bilag 2 markerede byggefelter. Tilbygningen opføres på et areal, der i lokalplanens Bilag 2 er udlagt til parkeringsplads. Det ansøgte kræver derfor dispensation fra lokalplanen.
Der har været foretaget en naboorientering i forbindelse med den ønskede ekstra tilbygning. 3 naboer er i den forbindelse kommet med bemærkninger til projektet.
De 3 nabobemærkninger er vedhæftet som bilag.
Etablering af de ekstra 4,2 m facade langs Dyrvigsvej (35 m² i 2 plan) vurderes ikke, ud over, hvad der ellers kan forventes i byzone, at medføre betydelig gene for de omkringliggende naboer. Vedlagte skyggekastberegning bekræfter ligeledes dette.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanlovens § 19
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles dispensation til den ansøgte udvidelse af byggeriet med 4,2 m i forhold til det der tidligere er meddelt dispensation til.
Bilag- Nabobemærkning 1
- Nabobemærkning 2
- Nabobemærkning 3
- Ny facadetegning
- Ny plantegning
- Ny situationsplan..
- Situationsplan til TMU-sag af 13. april 2021
- Skyggekastberegning
- TMU-sag af 13. april 2021
Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.
Fraværende- Rita Byskov ()
Kopier link til punktet - Print
12: Pleje af beskyttet hedeområde i Rejkær Sande
Sagsnr: 21-017281
SagsfremstillingAdministrationen indstillede den 25. januar 2022 til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles en lovliggørende dispensation til tilplantningen af nåle- og egetræer langs markvejen fra Vægermosevej ved den sydlige del af Rejkær Sande. Dispensationen gives under forudsætning af, at fredningsbestemmelserne om 60 % løvtræer efterleves. Samtidig igangsættes en naturpleje i henhold til fredningsbestemmelserne med henblik på at fjerne selvsåede fyrretræer og glansbladet hæg.
Teknik- og Miljøudvalget besluttede, at der skulle udarbejdes en plejeplan for området, der sammen med sagen forelægges udvalget igen.
Kommunen har gennem dialog med lodsejerne af den pågældende matrikel, udarbejdet en plejeplan for området, som overordnet skitserer hvordan og hvilke områder, der ønskes plejet gennem rydning af træer og buske. Kommunen afholder udgifterne i forbindelse med plejen af naturområdet. Se vedlagte forslag til plejeplan.
Beplantningen med egetræer og nåletræer langs markvejen er gennemført uden dispensation fra §3 i naturbeskyttelsesloven. Egetræerne er blevet ædt af kronvildt, hvilket betyder, at der stort set kun er sitka- og rødgraner tilbage. Disse skulle egentligt have været fjernet i takt med, at egetræerne voksede sig større.
Lodsejer har skitseret følgende løsning i forhold til at reetablere løvtræsbæltet langs markvejen:
- Arealet opdeles i sektioner a cirka 90 meters længde – svarende til cirka 6 sektioner. I første efterbedringsetape hegnes hver anden sektion med almindelig trådgærde mod kronvildt. Etablerede sitkagraner skæres ned, og der plantes eg i stedet. Når første etape er veletableret gennemføres samme efterbedring med de 3 resterende sektioner, hvor hjørnestolper og ’tværhegn’ derved kan genbruges.
Naturbeskyttelsesloven
ØkonomiKommunens udgift til plejen bliver ca. 200.000 kr., som kan finansieres af puljen til pleje af fredede arealer
EffektvurderingForbedre naturkvaliteten af heden og modvirke tilgroning af uønskede buske og træer
IndstillingAdministrationen indstiller til Teknik- Miljøudvalget, at der meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 til henholdsvis etableringen af plantebæltet langs markvejen og til naturpleje af de udpegede arealer i henhold til forslaget til plejeplan.
BilagBeslutningTeknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
13: Politikformulering 2022/2023
Sagsnr: 22-012000
SagsfremstillingFormålet med dagsorden er godkendelse af hvilke politikker, som skal revideres og eventelt udarbejdes, herunder drøftelse af hovedspørgsmål i forhold til selve politikkerne og processen for revision/udarbejdelse.
I Land, By og Kultur har vi fire politikker:
Teknik- og Miljøudvalget:
- Bypolitik
- Natur- og Ressourcepolitik
- Mobilitetspolitik
Kultur- og Fritidsudvalget:
- Fritidslivspolitik
Se vedlagte bilag.
Hvad er en politik?
Byrådets politikker og strategier er et overordnet styringsredskab, der skal sikre, at administrationens arbejde og kommunens serviceydelser sker i overensstemmelse med de politiske ønsker.
De enkelte udvalg formulerer en politisk vision for hver enkelt politik, samt udarbejder konkrete målsætninger og mål for politikken.
Når de endelige politikker er vedtaget, udarbejder administrationen handlingsplaner, der understøtter politikkernes vision, målsætninger og mål.
Hovedspørgsmål til drøftelse
Udvalget bedes drøfte følgende hovedspørgsmål:
Formål med politikken/politikkerne
- Hvad er udvalgets formål med at have en politik/politikker?
- Dækker de nuværende politikker udvalgets formål?
- Ønsker udvalget at fastholde og blot revidere de nuværende politikker?
- Er der politikker som kan undlades?
- Skal der formuleres nye politikker?
- Hvad skal særligt vægtes ift. politikudarbejdelsesprocessen?
- Hvordan skal de bruges og omsættes i hverdagen?
- Hvordan skabes der et større ejerskab for politikkerne – både politisk og administrativt?
- Hvordan ser I snitflader til andre politikområder?
Involvering af eksterne
- Hvordan ser I niveauet af involvering af eksterne og interessenter? Hvem skal involveres og hvordan? Se bilag med "Former for borgerinddragelse".
Proces for revision/udarbejdelse af politikker
Med udgangspunkt i konklusionerne fra drøftelsen af hovedspørgsmålene vil administrationen udarbejde forslag til proces for revision/udarbejdelse af politikkerne herunder inddragelse af interessenter. Forslag til proces vil efterfølgende blive fremsendt til godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget. Administrationen vil også se på snitflader til andre politikker.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger
ØkonomiIngen bemærkninger
EffektvurderingRevision af politikker vil skabe grundlag for en fælles politisk retning og fokus i indeværende byrådsperiode. Politikkerne udmøntes i handlingsplaner for administrationen.
IndstillingAdministrationen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget:
Med udgangspunkt i de stillede spørgsmål giver signaler til administrationen om det videre arbejde.
Bilag- Former for borgerinddragelse - et inspirationskatalog
- Natur-og-Ressourcepolitikken
- Mobilitetspolitikken
- Bypolitikken
- Fritidslivspolitikken
Teknik- og Miljøudvalget tog en indledende drøftelse og afgav signaler til det videre arbejde.
Kopier link til punktet - Print
14: Brand og Redning MidtVest - Årsregnskab 2021
Sagsnr: 22-006617
SagsfremstillingBrand & Redning MidtVests årsregnskab forelægges for interessentkommunerne til godkendelse.
Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i det kommunale budget- og regnskabssystem. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31 december.
I 2021 har Brand & Redning MidtVest haft en omsætning på 52 mio. kr. fordelt med 39,7 mio. kr. i kommunalt tilskud fra de tre ejerkommuner og 12,3 mio. kr. fra faktureringen af opgaver udført af Brand & Redning MidtVest.
De samlede driftsudgifter i 2021 har været på 50,8 mio. kr., hvoraf personaleudgifter og kontrakt med Falck udgør de to største poster med hhv. 19,6 mio. kr. og 17,5 mio. kr.
Samlet blev driftsresultatet for Brand & Redning MidtVest et mindreforbrug på 1,2 mio. kr.
Driften i 2021 været præget af Covid-19 situationen, som medfører at planlagte vedligeholdelsesomkostninger udskydes til 2022 på samme vis, som indtægterne fra salg af grund ikke bruges før 2022/2023.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet
årsregnskabet godkendt
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
15: Budgetopfølgning pr. 31. maj 2022, Teknik- og Miljø
Sagsnr: 21-027273
SagsfremstillingAdministrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. maj 2022 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2022 men eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.
Budgetopfølgningen viser et samlet forventet merforbrug på i alt 0,346 mio. kr. fordelt med et forventet mindre forbrug på det skattefinansierede område med 1,654 mio. kr. og et forventet merforbrug på 2 mio. kr. på det brugerfinansierede område.
Budgetopfølgningen fordeler sig således:
Skattefinansieret område:
På det skattefinansierede område forventes der et samlet mindreforbrug på 1,654 mio. kr. og fordeler sig således:
Trafik og Vej:
Området består af 3 områder Vejdrift, Vej & Park - Drift samt Kollektiv Trafik. Der forventes et samlet merforbrug på 0,131 mio. kr. og består af følgende:
- Vejdrift: Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. som er på Vejbelysningsomårdet.
- Vej og Park - Drift: Der forventes et samlet merforbrug på 1 mio. kr. og skyldes planlagte reinvesteringer i driftsmateriel. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2021.
- Kollektiv Trafik: Der forventes et mindre forbrug på i alt 0,369 mio. kr. Mindreforbruget er baseret ud fra det godkendte budget 2022 fra Midttrafik inklusiv afregning af regnskab 2020 og 2021 samt ekstra afregning på 2,5 mio. kr. i forbindelse med stigende dieselpriser. Midttrafik har oplyst at der kan komme ekstraudgifter på 0,6 mio. kr. på grund af yderligere stigninger i dieselpriserne. Dette er dog ikke besluttet endnu i Midttrafiks bestyrelse. den eventuelle merudgift er ikke medtaget i denne opfølgning. Den forventede mindreudgift i 2022 på 0,369 mio. kr. overføres til 2023.
Land og Vand:
Der forventes et samlet mindre forbrug på 1,785 mio. kr. og består af følgende:
- Vandløbsvedligeholdelse med 0,785 mio. kr.
- Skadedyrsbekæmpelse (rotter) med 1 mio. kr. Mindreforbruget er kalkulereret, idet området tidligere har givet underskud. Det forventes, at opkrævningen for 2023 kan fastsættes til 2021-niveau og at området herefter balancerer.
Brugerfinansieret område - Genbrug:
På det brugerfinansierede område forventes der et samlet merforbrug på 2 mio. kr.
- På dagrenovationsområdet er der i årenes løb indsamlet midler til indkøb og udrulning af nye dagrenovationscontainere i 2020 og 2021. I den forbindelse blev de faktiske udgifter væsentlig lavere end oprindelig forudsat, hvilket har betydet, at der i Fonden for dagrenovationsområdet henstår mider der ikke skal anvendes. Da området på sigt skal balancere er taksterne for 2022 nedsat og der forventes derfor et merforbrug på 2 mio. kr.
- På genbrugspladserne forventes området som udgangspunkt at holde.
Det forventede resultat på henholdsvis dagrenovation og genbrugspladser vil blive overført til henholdsvis Fonden for dagrenovation og Fonden for genbrugspladser. Området skal på sigt balancere.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at budgetopfølgningen for maj måned 2022 tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningTeknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
16LUKKET PUNKT: Ekspropriationsbeslutning - Cykelsti Skjern-Faster fra Kildevej til Granlyvej (etape 2)
Sagsnr: 22-003883
BeslutningTeknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
17: Gensidig orientering
Sagsnr:
Sagsfremstilling- Orientering om, hvad nedlagte minkfarme kan anvendes til.
- Opfølgning på rute 15 projektet
- Orientering om Planklagenævnets afgørelse vedrørende dagligvarebutik
Ingen bilag.
BeslutningTeknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.
Der blev herudover orienteret om følgende:
- Øgede omkostninger til kollektiv trafik
- Henvendelse vedrørende tagterrasse
- Møde med fjernvarmeværkerne
- Sti ved Mergelvej
- Cykelsti på Klitten
- Sti ved Sidselbjerg