Referat: 4. marts 2025 kl. 08:15

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Dialogmøde med Ringkøbing-Skjern Forsyning

Sagsnr: 25-003175

Ringkøbing-Skjern Forsyning har årligt dialogmøde med Økonomiudvalget.

Bestyrelsen for Ringkøbing-Skjern Forsyning har fremsendt følgende forslag til dagsordenspunkter:

• Orientering om Byspildevandsdirektivet
• Kommende lovgivning om terrænnært grundvand
• Orientering om Cybersikkerhed i RSF
• Revision af lovgivningen i vandsektoren
• Større ledningsprojekter 2025 – 2026
• Modernisering af renseanlæg
• Sikring af drikkevandsressourcer
• Whistleblowerrapport 2024

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Drøftelse med bestyrelsen for Ringkøbing-Skjern Forsyning.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Anvendelse af kommunens låneramme for 2024

Sagsnr: 25-004648

Byrådet skal inden udgangen af marts 2025 tage stilling til, om der skal optages lån på baggrund af regnskabsresultatet for 2024.  Den samlede låne adgang kan opgøres til i alt 36,2 mio. kr. 

Kommunens låneadgang har baggrund i bestemmelserne i lånbekendtgørelsen, der angiver hvilke af kommunes anlægsudgifter, der kan lånefinansieres. 
Den samlede låneramme på 36,2 mio. kr. er opgjort således:

(1.000 kr.)

Energibesparende foranstaltninger
Udgiften er opgjort som summen af en række forskellige energibesparende foranstaltninger, der i 2024 er udført på kommunens samlede bygningsmasse. Af større projekter kan bl.a. nævnes konvertering fra gas på Faster skole og belysning Spjald skole.

Havne
I det opgjorte beløb indgår anlægsinvesteringer for kommunens egne havne med 11,2 mio. kr. Herudover indgår 16,3 mio. kr. som anlægsinvesteringer, der er foretaget i Hvide Sande Havn, men som havnen ikke selv har lånefinansieret. Hvide Sande Havn er en kommunal selvstyrehavn, hvorfor disse anlægsinvesteringer kan indregnes i opgørelsen af den kommunale låneramme.

Lån til betaling af ejendomsskat og lån vedrørende indefrysning af grundskyld
Da ejendomsskat og indefrysning af grundskyld pr. 01.01.2024 er overgået til staten, indgår disse områder ikke længere i opgørelsen af den kommunale låneramme.

Særlige kommentarer til udnyttelse af lånerammen
Beregningen af 2024-lånerammen på 36,2 mio. kr. er endelig. Anvendelsen af lånrammen skal besluttes inden udløb af marts 2025. Et eventuelt lån skal optages inden udgangen af april 2025. Kommunen kan således ikke "opsamle" en ikke-udnyttet låneramme til eventuelt senere brug, ligesom en ikke-udnyttet låneramme heller ikke forlods kan reserveres til finansiering af fremtidige investeringer eller lejemål.

Den kommunale låneramme kan dels anvendes til egentlig låneoptagelse, eller dels til nedskrivning af eventuelle deponeringer, der er foretaget i forbindelse med afgivelse af kommunegarantier eller indgåede lejemål.

Bekendtgørelse nr. 1484 5. december 2024 (lånebekendtgørelsen).

Byrådet skal inden udgangen af marts året efter regnskabsåret tage stilling til eventuel lånoptagelse og lån skal optages inden udgangen af april året efter regnskabsåret.

Ved behandling af den tilsvarende lånesag 12. marts 2024, besluttede Byrådet at optage lån for i alt 48,4 mio. kr.

Økonomi anbefaler, at lånmuligheden på 36,2 mio. kr. vedrørende regnskab 2024 udnyttes fuldt ud til låneoptagelse. Grundet lånebeløbets størrelse, anbefaler KommuneKredit, at der optages ét samlet lån og ikke som tidligere opdelt i 2 lån, henholdsvis et grønt lån til finansiering af energibesparende foranstaltninger og et andet lån vedrørende kommunens øvrige låneberettigede udgifter. 

Belåningen i KommuneKredit anbefales med maksimal løbetid på 25 år og kan optages med en af nedenstående lånemuligheder, hvor punkt 1 pt. vurderes at have de bedste rentevilkår. De nævnte satser er pr. ultimo februar. Den konkrete rentesats kan på dagen for lånoptagelsen afvige fra nedenstående. 
1. KK cibor med fast relation til 6-MDR-CIBOR i 5 år med en rente på 2,52 % plus tillæg de kommende 5 år på pt. 0 pct. p.a. Lånet vil hvert 5. år blive tilrettet med nye rentevilkår.
2. Fast forrentet lån, med en fast rente hele lånets løbetid som p.t. udlånes med en rente på 3,2%
3. Variabel rente hele lånets løbetid hvor variable rente p.t. ligger på 2,76%.

Inden optagelse af 2024 låneramme er fordelingen af den eksisterende lånemasse ved kommune kredit 48 % fast rente lån og 52% variabel forrentede lån. Kommunens finansielle strategi er fastsat til højst at have 75% variabel forrentede lån.

Kommunen har ved udgangen af 2024 langfristet gæld på 613 mio. kr., hvor renter og afdrag finansieres via det skattefinansierede område. Afdragene har på disse lån har udgjort 45 mio. kr. i 2024. Hertil kommer afdrag på 3,5 mio. kr. vedrørende feriepenge.

Ved udgangen af 2023 udgjorde gælden 12.592 kr. pr. indbygger, hvor landsgennemsnittet var på 9.852 kr. pr. indbygger. Derudover har kommunen ultimo 2024 langfristet gæld på 243 mio. kr. vedr. ældre- og handicapboliger, hvor ydelserne finansieres over beboernes husleje, samt en gæld på 153  mio. kr. vedrørende feriepengeforpligtelser pr. 31.12.2024. Disse gældstyper er ikke indregnet i foranstående nøgletal.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at

• 2024 lånerammen udnyttes til optagelse lån i Kommune kredit på 36.191.324 kr. over 25 år.
• Lånet optages som KK cibor med fast relation til 6-MDR-CIBOR i 5 år og at lånet hvert 5. år  tilrettes med nye rentevilkår.   
• der meddeles indtægtsbevilling på 36,2 mio. kr. til optagelse af nævnte lån finansieret af det afsatte budget
• det resterende indtægtsbudget på 9,5 mio. kr. på lånoptagelse nulstilles med modpost på kassen.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Anlægstilskud til nyt tag med solceller til Videbæk Egnsmuseum

Sagsnr: 25-003953

Foreningen for Videbæk Egnsmuseum fremsender ansøgning om et anlægstilskud på 200.000 kr. via gearingspuljen. 

Anlægsprojektet består i at opgradere og energiforbedre et af bygningerne på museumsgården med et nyt tag med solceller for derved at imødegå vandskader på de unikke samlinger og anvende mere miljøvenlige energikilder.

Der er som bilag vedlagt en nærmere beskrivelse af formål og baggrund for Videbæk Egnsmuseum.

Der er fra Foreningen indhentet tilbud på såvel udskiftning af tag samt etablering af solcelleanlæg. I udskiftning af taget er der tillagt udgifter afledt af de nye regler om behandling af asbesttage. Udgifterne inkl. moms er opgjort til følgende:

Foreningen for Videbæk Egnsmuseum har modtaget tilsagn om støtte fra Norlyses vækstpulje med 100.000 kr. og 100.000 kr. fra SKAK-fonden.

Ingen bemærkninger.

Der er i budgetperioden 2025 - 2028 afsat 500.000 kr. pr. år som gearingspulje til samfinansiering af projekter under anlæg. Der forventes overført et restbudget på 1.171.000 kr. fra 2024 til 2025. Der er i en anden sag en ansøgning på 1 mio. kr. fra puljen og såfremt den ansøgning imødekommes, vil der være et restbudget på 671.000 kr.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter og indstiller til Byrådet, hvorvidt Økonomiudvalget ønsker at meddele tilsagn om støtte til projektet og i givet fald, hvor stort et beløb udvalget vil give i anlægstilskud.

• Ansøgning om støtte fra Gearingspuljen
• Budget og finansieringsplan - Videbæk Egnsmuseum - februar 2025
• Revideret overslag over pris på nyt tag, febr. 2025
• Tilbud på fjernelse af asbesttag på Videbæk Egnsmuseum, febr. 2025
• Tilbud på solcelleanlæg

Kopier link til punktet  -   Print

5: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til erhvervsformål ved Industrivej, Lem

Sagsnr: 24-003610

Formålet med dagsordenen er, at Lokalplan nr. 516 og Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2021-2033 vedtages endeligt.

Byrådet besluttede den 19. november 2024 at vedtage Forslag til Lokalplan nr. 516 og Forslag til Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2021-2033.

Formålet med lokalplanen og kommuneplantillægget er at sikre, at området kan anvendes til erhverv i form af industri, samt service og administration tilknyttet virksomheden. Virksomheden
ønsker at udvide deres bygningsmasse, for blandt andet at forbedre deres logistik og produktion.
Planforslagene, der er vedlagt i bilag 1 og 2, har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 25. november 2024 til og med den 27. januar 2025.

Resultat fra offentlighedsfasen:
Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 2 høringssvar, begge fra myndigheder.
Høringssvarene handler primært om:
- Lem Sydsogn kirke (Ribe Stiftsøvrigheden)
- Vandforsyning til brandslukning og oplag, bygninger og tekniske anlæg omfattet af beredskabsloven (Brand og Redning MidtVest)

Administrationen vurderer ikke, at de indkomne bemærkninger giver anledning til ændringer i planerne. Se bilag 3 med indkomne bemærkninger og bilag 4 som er notat med behandling af bemærkninger.

Planloven.
Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Med lokalplanlægningen vil dele af lokalplanområdet blive overført fra landzone til byzone. Jævnfør Planlovens § 47a kan landbrugsarealer, der ved lokalplanlægning overføres fra landzone til byzone med en lokalplan kræves overtaget af kommunen i op til 4 år efter den endelige vedtagelse af lokalplanen. Virksomheden har bekræftet skriftligt, at de frafalder kravet om kommunens overtagelse.

Ringkøbing-Skjern Kommune og virksomheden har indgået en frivillig aftale vedrørende anlæg af fællesstien, som løber fra vejadgangen ved Smed Hansens vej til den nye overkørsel ved Bækbovej, med en 50/50 fordeling. Stiens areal vil blive tilføjet til eksisterende vejmatrikel, og vil blive kommunalt driftet.

Udvidelse af mulighederne for en af kommunens større produktionsvirksomheder vil understøtte vækst og udvikling, og dermed understøtte kommunens erhvervspolitik.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

• Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan nr. 516 for et område til erhvervsformål ved Industrivej Lem vedtages endeligt.
• Notat med behandling af bemærkninger godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne.

• Bilag 1 Forslag til kommuneplantillæg nr. 58
• Bilag 2 Forslag til lokalplan nr. 516
• Bilag 3 Indkomne bemærkninger
• Bilag 4 Notat med behandling af bemærkninger

Kopier link til punktet  -   Print

6: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til centerformål ved Svinget og Nygade, Skjern

Sagsnr: 23-016986

Formålet med dagsordenen er, at Lokalplan nr. 507 og Tillæg nr. 49 til Kommuneplan 2021-2033 vedtages endeligt. 

Lokalplanens formål er at omdanne et erhvervsområde til centerområde og derved muliggøre udvidelsen af ungdomsskolen.

Byrådet besluttede den 10. december 2024 at vedtage forslag til Lokalplan nr. 507 og Tillæg nr. 49 til Kommuneplan 2021-2033.  Planforslagene, der er vedlagt i bilag 1 og 2, har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 16. december 2024 til og med den 20. januar 2025.

Resultat fra offentlighedsfasen
Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 5 høringssvar, heraf 2 fra myndigheder, 2 fra virksomheder og 1 fra borgere. 2 ud af de 5, der har indsendt høringssvar, har ingen bemærkninger.

De indsendte høringssvar omhandler placering af byggelinjers og dets betydning for udviklingsmulighederne, ønsket om flere anvendelsesmuligheder, placering af tekniske anlæg samt trafikafviklingen på Nygade, hvor der udtrykkes bekymring for øget belastning i forbindelse med etablering af ungdomsskolen.

På baggrund af de modtagne høringssvar anbefaler administrationen, at der foretages en enkel rettelse i forhold til de offentliggjorte planforslag. Rettelsen indebærer tilføjelse af anvendelsen Kontor og Serviceerhverv. Tilføjelsen af anvendelsen ligger inden for de samme principper som de anvendelser, der er angivet i planforslagene, og medfører derfor ingen væsentlig ændring, men bidrager blot til større fleksibilitet i områdets anvendelsesmuligheder. Rettelsen er indarbejdet i plandokumenterne se bilag 5 og 6.

Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene. Konklusionen af screeningen er, at planforslagene ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Byrådet har afsat anlægsmidler til etablering af nye lokaler til ungdomsskolen i kommunens budget fordelt over årene 2023- 2025. Der er brugt midler til køb af hhv. Svinget 1G og Nygade 56.

Lokalplanen giver mulighed for etablering af ungdomsskolen. En realisering af en ombygget og forbedret ungdomsskole på stedet vil bidrage til at indfri målsætningen i Børne- og Familiepolitikken om, at "alle børn og unge har mulighed for at indgå i forskellige typer af fritids- og kulturfællesskaber samt faglige og digitale fællesskaber."

Lokalplanen skal sikre, at ungdomsskolen kan sameksistere med både boliger og erhverv som naboer.

Administrationen indstiller, at Teknik-og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at:

1. Tillæg 49 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 507 for et område til centerformål ved Svinget og Nygade, Skjern vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af høringssvar (bilag 4) og er indarbejdet i tilrettet planforslag (bilag 5 og 6)
2. Notat med behandling af bemærkninger godkendes og anvendes til besvarelse af høringssvar.

• Bilag 1 - Forslag til Lokalplan nr. 507
• Bilag 2 - Forslag til Tillæg nr. 49 til Kommuneplan 2021-2033
• Bilag 3 - Indkomne bemærkninger
• Bilag 4 - Notat med behandling af bemærkninger
• Bilag 5 - Lokalplan nr. 507
• Bilag 6 - Tillæg nr. 49 til Kommuneplan 2021-2033

Kopier link til punktet  -   Print

7: Anmodning om igangsætning af planlægning for erhvervsområde ved Herningvej i Ringkøbing

Sagsnr: 25-002466

Formålet med dagsordenen er at træffe politisk beslutning om at igangsætte planlægning for et erhvervsområde ved Herningvej i det østlige Ringkøbing. Planen inkluderer to mindre områder til tekniske anlæg/forsyning, herunder solcelle- og solvarmeanlæg. Administrationen lægger op til at give mulighed for erhverv i miljøklasser 3-7 samt etablering af en vejforbindelse mellem Odinsvej og Herningvej. Planprocessen skal afklare, om der skal etableres vejforbindelse til Kærbyvej. Området dækker ca. 45,2 ha, hvoraf 0,75 ha er reserveret til varmeværket.

Området
Afgrænsningen af planområdet er vist med en hvid stiplet linje på kortet herunder og arealerne til teknisk anlæg, forsyningsanlæg, herunder solcelle- og solvarmeanlæg er markeret lyserøde.

Området anvendes i dag til landbrugsdrift, tre boligejendomme og som træningsareal for hundeklubben DCH, der for nuværende låner en del af kommunens jord.

Baggrund
Planlægningen er foranlediget af et ønske om flere kommunale erhvervsarealer i Ringkøbing samt et ønske fra Ringkøbing-Skjern Erhvervspark om en sammenhængende lokalplan for deres ubebyggede arealer. Derudover har administrationen været i dialog med varmeværket, der har behov for at kunne udnytte deres arealer bedre, hvilket de eksisterende planforhold forhindrer.

Planloven
Miljøvurderingsloven
Miljøbeskyttelsesloven
Vejloven

Ringkøbing-Skjern Kommune forventes at blive mødt af krav om overtagelsespligt efter lokalplanens
vedtagelse for landbrugsarealet, som hverken kommunen eller Ringkøbing-Skjern Erhvervspark ejer,
jævnfør Planlovens § 47a. Der er af kommunens budget til Jordforsyning mulighed for at finansiere
jordkøb.

Planlægningen vil medføre udgifter til byggemodning og anlæg af offentlige veje. Det skal politisk afklares, om der skal afsættes anlægsmidler og i hvilket omfang til at påbegynde vejudbygningen i 2027.

Ringkøbing-Skjern Kommune er i dialog med Ringkøbing-Skjern Erhvervspark om fordeling af udgifterne til planlægningen, da begge parter vil kunne få gavn af planlægningen.

Udvidelsen af erhvervsmuligheder i Ringkøbing støtter visionen om vækst og udvikling, Der er i Ringkøbing mangel på ledige erhvervsarealer, hvilket har betydet, at kommunen har modtaget forespørgsler fra virksomheder, der ønsker arealer, men som må søge andre steder på grund af den begrænsede kapacitet. Et nyt erhvervsområde i Ringkøbing har dermed betydning for kommunens erhvervsvenlighed, hvor det er vigtigt, at kommune kan tilbyde et bredt udvalg af erhvervsarealer, så nye virksomheder hurtigt kan finde en placering. Det nye erhvervsområde er også omfattet af Strategi for grundudvikling og tilhørende handlingsplan. 

Et fokus på erhverv i miljøklasse 3-7 bidrager til målet om en levende bymidte, mens bevarelse af beplantning, håndtering af vand og tilpasning til landskabet understøtter Bypolitikkens indsatser om grønne og blå strukturer samt forbedring af velkomsten til byerne langs indfaldsvejene.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender, at:

• Planlægning for området vist på figur 1 til erhvervsformål og til tekniske anlæg, herunder vejanlæg, forsyningsanlæg og solvarme-/solcelleanlæg igangsættes.
• Der indkaldes ideer og forslag til planlægningen samt afholdes borgermøde i denne høringsfase.

• Planforhold i området.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Samtykke til opfyld i Ringkøbing Havn

Sagsnr: 25-004423

Formålet med sagsfremstillingen er, at Kommunen beslutter, om Ringkøbing-Skjern Kommune, som nærmeste matrikelejer ved Ringkøbing Havn, er indstillet på at afgive en samtykkeerklæring til opfyldning på nabomatriklen. Det skal understreges, at der udelukkende skal tages stilling til selve opfyldningen og ikke til, hvorvidt kommunen er indstillet på at igangsætte planlægning for de efterfølgende udviklingsmuligheder eller specifikke projektforslag, herunder Raunonia.

Baggrund:

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af en lokalplan for Raunonia. I den forbindelse har administrationen været i dialog med Kystdirektoratet, som er den ansvarlige myndighed vedrørende omdannelse og anvendelse af søterritorier til landformål.

På baggrund af dialogen med Kystdirektoratet anbefaler administrationen, at første skridt i processen er at afklare, om Kystdirektoratet vil give tilladelse til omdannelse af søterritoriet til landformål.

Kystdirektoratet har i den forbindelse anmodet om en samtykkeerklæring fra Ringkøbing-Skjern Kommune som nærmeste matrikelejer, før de kan behandle ansøgningen og træffe afgørelse i sagen om opfyldning.

Ansøgers projekt er afgrænset som følger:

Raunonia:

Ansøgers beskrivelse af projektet:
”Raunonia er et udviklingsprojekt ved Ringkøbing Havn, der har til formål at etablere ca. 216 ferieboliger og dermed styrke turismen samt byens udvikling. Projektet vil tilbyde overnatningsmuligheder tæt på byens centrum og skabe et levende, attraktivt byrum med rekreative områder, hvorved koblingen mellem den historiske bykerne og havnen styrkes .” Se bilag 1 for en mere uddybende beskrivelse af projektet, herunder lokalplanansøgningen og de medsendte bilag. Derudover kan i bilag 2 findes en nærmere beskrivelse af, hvordan ansøger forventer, at området skal opfyldes.

Ringkøbing-Skjern Kommunens beslutningsgrundlag:
Denne sag forelægges med henblik på en politisk beslutning om, hvorvidt der skal meddeles en samtykkeerklæring til opfyldning på nabomatriklen. Sagsfremstillingen omhandler alene dette forhold og indeholder derfor ikke administrationens vurdering af projektets udformning, funktionalitet, disponering mm., da dette ikke er en del af den aktuelle beslutningsproces.

En eventuel samtykkeerklæring kan derfor ikke sidestilles med en igangsættelse af projektet. Det er Kystdirektoratet, der i første omgang skal træffe en afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til opfyldning på søterritoriet. Først derefter vil sagen blive forelagt til politisk behandling med henblik på en vurdering af det konkrete projekt, en eventuel igangsættelse og en efterfølgende planproces.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Helhedsplanen for Ringkøbing lægger op til en udvikling af havneområdet, men i et mindre omfang end det ansøgte projekt og med en placering i forlængelse af den eksisterende lystbådehavn, se Helhedsplan Ringkøbing, s. 28-29.

En samtykkeerklæring for opfyldning vil kunne understøtte muligheden for en videreudvikling af byen på landsiden.

Administrationen vurderer, at der efter en eventuel samtykkeerklæring og tilladelse fra Kystdirektoratet vil være et større planlægningsarbejde i at sikre, at et nyt område kobles rigtigt godt på byen. Dette omfatter overvejelser om både infrastruktur, byens identitet og sammenhængen med den eksisterende byplanlægning.

I en eventuel senere planproces vil det skulle sikres, at en udvikling sker med respekt for områdets natur- og kulturværdier, samtidig med at bylivet og bycentrum styrkes gennem nye muligheder for handel, ophold og rekreation. Det skal sikres, at området ikke alene henvender sig til turister, men også fungerer som en naturlig forlængelse af midtbyen – et byrum, der er tilgængeligt og attraktivt for både borgere og besøgende. Her vil det bl.a. være vigtigt at sikre at sammentænke nye bymæssige funktioner med den eksisterende vandkant, så fjorden fortsat fremstår som en integreret og synlig del af byens identitet.

Administrationen indstiller at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at afgive en samtykkeerklæring til opfyldning på nabomatriklen.

• 1. Ansøgning for lokalplan for Raunonia
• 2. Beskrivelse af opfyld

Kopier link til punktet  -   Print

9: Folkeskolens kvalitetsprogram - Juniormesterlære

Sagsnr: 24-027077

Den 13. december 2024 sendte Styrelsen for Undervisning og kvalitet bekendtgørelsen til Juniormesterlære i høring (bilag 1), og den 24. januar 2025 var der høringsfrist. I skrivende stund er bekendtgørelsen ikke endeligt offentliggjort. Nedenstående pointer tager afsæt i høringsmaterialet, den politiske aftale fra marts 2024, samt telefoniske samtaler med Styrelsen. Ved væsentlige ændringer i den egentlige bekendtgørelse, præsenteres Børne- og Familieudvalget igen for en sagsfremstilling vedrørende Juniormesterlære. 

Formålet med juniormesterlæreordningen er, at eleverne skal udvikle kompetencer, der sikrer dem gode muligheder for at videreuddanne sig på en erhvervsuddannelse og sidenhen bliver dygtige håndværkere.

Med Juniormesterlære får alle elever i 8. og 9. klasse mulighed for at deltage i praktisk undervisning i op til 2/5 af undervisningstiden. Det kan enten foregå som praktik i virksomheder eller som praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller på en ungdomsskole. I de resterende mindst 3/5 af tiden deltager eleven i undervisning på en folkeskole. Eleven deltager dermed i praktisk undervisning i gennemsnit i 1-2 dage per uge.

For at bestå juniormesterlæreordningen i folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse skal eleven:

• Opnå et karaktergennemsnit på mindst 2 i hhv. dansk og matematik
• Gennemføre en afsluttende evalueringssamtale om juniormesterlæreforløbet

Elever, som er med i ordningen, skal som minimum undervises i dansk og matematik i folkeskolen. Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære giver adgang til erhvervsuddannelserne, dog ikke EUX. Andre ungdomsuddannelser vil kræve optagelsesprøve/-samtale. Juniormesterlære er i princippet en meget fleksibel ordning, hvor eleverne undervejs kan skifte praktiksted, fx fra praktik i en detailbutik eller tømrervirksomhed til undervisning på en uddannelsesinstitution.

Alle elever i 8. og 9. klasse, herunder også elever der modtager specialundervisning, kan tilvælge Juniormesterlære med samtykke fra deres forældre. Dermed er der ingen visitation eller målgruppevurdering til ordningen. Hvis eleven ønsker at stoppe i juniormesterlæreordningen undervejs i forløbet, skal eleven tilbydes undervisning efter de almindelige regler i Folkeskoleloven, jf. § 3a og § 5, stk. 5.

Rammeforsøg EUD 8/9

Den 10. oktober 2023 besluttede Byrådet, at Ringkøbing-Skjern Kommune deltager i Rammeforsøg EUD 8/9 i skoleårene 2024/25-2025/26. Denne ordning har ligheder med Juniormesterlære, og de bagvedliggende argumenter for at oprette begge ordninger er overvejende sammenfaldende. Rammeforsøg EUD 8/9 er et frivilligt forsøg, som ca. 10 kommuner i Danmark deltager i, herunder modtager delvis betaling for undervisningen på erhvervsuddannelsen. Juniormesterlære er derimod en obligatorisk ordning for alle kommuner.

Medmindre kommunalbestyrelsen beslutter andet, fortsætter Rammeforsøg EUD 8/9 i det kommende skoleår. Elever vil forsat have mulighed for at søge om deltagelse i ordningen med central undervisning i folkeskoleregi på Ringkøbing Skole og med praktisk undervisning på UCRS i Skjern. Elever vil forsat have mulighed for at blive befordret med en direkte bus fra Ringkøbing Skole til UCRS og retur.

Dog er det administrationens forventning, at der højst bliver indskrevet ganske få elever i denne ordning i skoleåret 2025/26, da eleverne sandsynligvis hellere vil gøre brug af Juniormesterlæreordningen, fordi den giver flere muligheder undervejs i forløbet og fordi den kan forankres lokalt på hver enkelt overbygningsskole.

Administrationen indstiller, at Ringkøbing-Skjern Kommune afslutter deltagelsen i Rammeforsøg EUD 8/9 fra skoleårets afslutning, og eleverne i Rammeforsøget overgår derefter til Juniormesterlære.

Administrationen indstiller desuden, at de nuværende afsatte midler til EUD-klasserne dels bruges til finansiering af de øgede opgaver i UU, og dels afsættes de resterende midler i en central pulje under Dagtilbud og Undervisning til finansiering af uforudsete udgifter i forbindelse med opstart og drift af Juniormesterlære.

Opstart af Juniormesterlære

Den praktiske del i Juniormesterlære skal realiseres gennem praktikaftaler i samarbejde med lokale virksomheder, herunder både private og offentlige virksomheder, samt uddannelsesforløb i institutioner for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller i ungdomsskolen.

Administrationen skønner, at ca. 30 elever i alt per skoleår vil deltage i ordningen. Dette skøn er baseret på dialog med kommunens overbygningsskoler og data fra UnoUng.

Det forventes, at eleverne som udgangspunkt er selvbefordrende. 

Kommunalbestyrelsen kan forud for hvert skoleår fastsætte frister for, hvornår en elev senest skal have tilmeldt sig juniormesterlære.

Vedrørende praktik i en virksomhed, så er det eleven og dennes forældre, der skal finde en praktikplads og indgå en praktikaftale, og det er skolens leder, som skal godkende praktikaftalen. I praksis vil Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) også få en vigtig rolle i at understøtte samarbejdet mellem folkeskolen og virksomheden, herunder støtte til at indgå praktikaftaler og føre tilsyn med undervisningen i virksomhederne.

Derfor er det nødvendigt, at UU tilføres ekstra ressourcer til dækning af udgifterne i forbindelse med de øgede opgaver. Administrationen skønner, at de øgede opgaver i UU kan dækkes med en øget bevilling på 0,3 mio. kr. pr. år gældende fra 1. august 2025. 

Dagtilbud og Undervisning indstiller nedenstående med udgangspunkt i 1) de erfaringer, som indledningsvist er gjort med Rammeforsøg EUD 8/9, 2) kommunens geografiske størrelse, 3) kommunes Fælles børne- og ungesyn, samt 4) et ønske om at lade eleverne forblive i deres nære lokalmiljø.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi bemærker følgende:

Juniormesterlære - DUT-midler

I folkeskoleaftalen er der forudsat en økonomisk kompensation til kommunerne svarende til 1,9 mio. kr. årligt i forbindelse med indførelse af Juniormesterlære. Midlerne skal bruges ude på den enkelte skole, til dækning af de direkte og indirekte omkostninger, der vil opstå ved oprettelse af de enkelte elevers forløb. Beløbet foreslås fordelt blandt overbygningsskolerne i forhold til antallet af elever i 8. og 9. årgang. 

Mulighederne for at komme i juniormesterlære gælder alle elever i 8. og 9. årgang både i almenskoler og i specialskoler - herunder specialklasser. Spørgsmålet er derfor om DUT-midlerne skal fordeles blandt alle enheder med elever i 8. og 9. årgang, eller om midlerne kun fordeles til folkeskolerne. 

Tildelingen pr. elev vil ca. være:

2.500 kr. - hvis tildelingen gælder alle elever i almen- og specialskoler 

2.700 kr. - hvis tildelingen gælder elever i almenskoler

EUD-klasser

I budgettet for 2025 er der afsat 0,81 mio. kr. stigende til 1,115 mio kr. i 2026 og overslagsårene til betaling for undervisning og befordring af EUD-klasserne på UCRS. I forbindelse med indførelse af Juniormesterlære udfases EUD-klasserne. Dermed bliver 2025/26 det sidste skoleår med 1 EUD-klasse. 

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om,

1. at Byrådet delegerer til administrationen at lave aftaler med relevante institutioner
2. at Ringkøbing-Skjern Kommune afslutter deltagelsen i Rammeforsøg EUD 8/9 ved udgangen af skoleåret 2024/25, og de tilbageværende elever overgår til Juniormesterlæreordningen
3. at de afsatte midler til Rammeforsøg EUD 8/9 på 0,8 mio. kr. i 2025 og 1,1 mio. kr. i 2026 og fremefter afsættes som en central pulje under Dagtilbud og Undervisning.
4. at UU tilføres 0,3 mio. kr. pr. år gældende pr. 1. august 2025 til dækning af de øgede opgaver. Beløbet finansieres af midlerne fra rammeforsøg EUD 8/9.
5. at Byrådet delegerer til administrationen at fastsætte en årlig dato for tilmeldingsfrist til Juniormesterlæreordningen (§3)
6. at undervisningen i folkeskolen skal foregå på den folkeskole, hvor eleven er indskrevet
7. at Byrådet delegerer tilsynsopgaven til skolelederen ved den folkeskole, hvor eleven er indskrevet
8. at der træffes beslutning om, hvorvidt DUT-midlerne på 0,8 mio. kr. i 2025 og 1,9 mio. kr. fra 2026 og fremefter til dækning af udgifterne i forbindelse med den samlede opgave, skal fordeles til alle elever i 8. og 9. årgang i almen- og specialskoler, eller om fordelingen kun skal ske til 8. og 9. årgang elever i almenskoler. DUT-midlerne finansieres af kassebeholdningen med henvisning til senere tilførsel fra staten via midtvejsregulering.

• Bilag 1, Udkast til bekendtgørelse om juniormesterlære - ej webtilgængelig

Kopier link til punktet  -   Print

10: Folkeskolens kvalitetsprogram - beslutning om initiativer

Sagsnr: 24-027077

Indledning

Nedenfor fremlægges de initiativer, hvor administrationen vurderer, at Byrådet skal træffe en beslutning på baggrund af lovændringer fra Folkeskolens kvalitetsprogram. 

Initiativ 2: Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning – beslutte skoledagens længde

I aftaleteksten (bilag 1) og i folkeskolelovens §40, stk. 2, punkt 5 specificeres det, at kommunalbestyrelsen skal træffe en beslutning om skoledagens længde, så der sikres politisk stillingtagen til bevillinger til skole- og fritidstilbud.

Denne beslutning skal være overordnet og generel, så den daglige drift, planlægning og udvikling sker lokalt på de enkelte skoler i et samarbejde mellem skolens ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse.

Børne- og Familieudvalget kan træffe en beslutning med en særlig opmærksomhed på A) §14b i Folkeskoleloven som angiver undervisningens minimums og maksimums længde i et skoleår, B) Børne- og familiepolitik 2023-2026 i Ringkøbing-Skjern Kommune, og C) det Fælles børne- og ungesyn i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Administrationen foreslår, at tidsintervallet skal være ligedele bredt formuleret på den ene side, så skolens leder har gode muligheder for at opfylde de krav, som ligger i Folkeskoleloven, og på den anden side uden at det forstyrrer elevernes muligheder for et rigt og meningsfuldt fritidsliv. 

Administrationen i Dagtilbud og Undervisning indstiller til, at byrådet godkender, at skoledagen planlægges indenfor tidsrummet 07.30-16.30 på hverdage.

Dette tidsinterval hindrer ikke, at skolerne kan arrangere særlige begivenheder udenfor dette tidsintervalg, fx lejrture eller teaterforestillinger for familier om aftenen. Tidsintervallet skal blot sikre, at skolens daglige drift ligger indenfor dette tidsrum.

Initiativ 2: Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning – delegere kompetence til at forkorte skoledagen med midler i Timebanken

Med initiativ 2 i Folkeskolens kvalitetsprogram afskaffes Den understøttende undervisning og Timebanken oprettes. Overordnet set gør man i den forbindelse de midlertidige frihedsgrader, som for nuværende gør sig gældende med §16b, d og e i Folkeskoleloven, permanente. Med de paragrafer har skolerne kunne forkorte skoledagens længde med ressourcerne i Den understøttende undervisning. Som udgangspunkt kræver det, at skolerne søger det politiske niveau for godkendelse. Denne beslutningskompetence blev dog senest delegeret til skolernes ledelse på et byrådsmøde den 23. november 2023.

Skolernes ledelse har ligeledes mulighed for at forkorte skoledagens længde med midlerne i Timebanken. Udover at konvertere midler til ekstra personale i undervisningen - som ved Den understøttende undervisning - kan skolerne også bruge Timebanksmidlerne til at indkøbe materialer, efteruddannelse osv.

Da Den understøttende undervisning med Folkeskolens kvalitetsprogram afskaffes og midlerne i stedet flyttes til Timebanken, er det nødvendigt at bekræfte beslutningen om at delegere kompetencen til skolernes ledelse.

Administrationen i Dagtilbud og Undervisning indstiller, at byrådet delegerer kompetencen til at forkorte skoledagens længde med midlerne i Timebanken til skolens ledelse.

I praksis skal beslutningen træffes i samarbejde mellem skolens ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse. Samtidig skal skolebestyrelsen fortsat godkende skolelederens forslag til fagfordeling hvert skoleår. Denne delegation giver skolerne mulighed for hurtigt og effektivt at bruge ressourcerne lokalt.

Administrationen i Dagtilbud og Undervisning og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil forsat kunne føre tilsyn med skolernes brug af Timebanken.

Initiativ 2: Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning – beslutte forøgelse af skolefritidsordningernes personalenormering, som følge af øget åbningstid, herunder finansiering

Fagtimerne i indskolingen forkortes i alt med 90 timer ved, at der reduceres 30 timer i henholdsvis Billedkunst og Engelsk på første klassetrin og Natur/teknologi på andet klassetrin.

Det vil medføre, at skolefritidsordningerne skal åbne cirka ½ time tidligere hver dag, svarende til ca. 2 timers mere åbent pr. uge i skoleugerne. For at opretholde den nuværende politisk godkendte personalenormering pr. åbningstime, skal timetildelingen pr. barn hæves svarende til udvidelsen af den ugentlige åbningstid. 

Forøgelsen af den ugentlige åbningstid svarer til, at den nuværende timetildeling pr. barn på 1,23 time hæves til 1,30 time. 

Ovenstående pointe og beslutning skal kun ses i relation til, at fagtimerne samlet set reduceres i indskolingen. Hvis skolens leder m.fl. på en skole vælger at forkorte skoledagen med de timer som ligger i skolens Timebank, falder det udenfor denne pointe og beslutning. Medmindre andet besluttes, skal det eventuelle tidsrum mellem, at skoledagen slutter og skolefritidsordningen starter – som konsekvens af, at Timebanken er mindst delvist fjernet som undervisning udenfor fagtimerne – financierens med midler fra Timebanken.

Initiativ 3: Frihed til lokale beslutninger om bevægelse i skolen – beslutte om mål og rammer for motion og bevægelse

Med dette initiativ i Folkeskolens kvalitetsprogram afskaffes §15, stk. 1 i Folkeskoleloven med kravet om, at eleverne skal have motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen, da det ikke ønskes, at motion og bevægelse skal reguleres på minuttet fra centralt hold. Det skal i stedet være op til lokal beslutning på den enkelte skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen.

I aftaleteksten fremhæves det, at motion og bevægelse forsat skal prioriteres, og der opstartes forskellige underinitiativer, som skal sikre dette. Endvidere fremhæves det, at skolebestyrelsen kan vælge at fastsætte principper for motion og bevægelse inden for de mål og rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen.

Administrationen i Dagtilbud og Undervisning indstiller til, at Byrådet ønsker, at motion og bevægelse tænkes ind i skolernes hverdag.

Initiativ 19: Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen

Skolerne skal fra skoleåret 2025/26 udbyde lokale valgfag i et omfang svarende til 120 timer enten i 7. og 8. klasse eller 8. og 9. klasse. 60 af timerne tages fra de eksisterende lokale valgfag i 9. klasse. De lokale valgfag ligger ud over de valgfag, der findes i Børne-og Undervisningsministeriets nationale valgfagsrække. Fremover vil de nye, lokale valgfag skulle godkendes af Børne- og Familieudvalget, jf. §9 i Folkeskoleloven, efter samme praksis som hidtil.

Administrationen indstiller, at Byrådet delegerer kompetencen til at godkende valgfag til administrationen.

Initiativ 21: Ny timetalsfordeling

Med initiativet ændres der på det vejledende timetal i de fleste klassetrin. Generel set sænkes timetallet i 1. - 5. klassetrin, mens timetallet hæves i 6. til 8. klassetrin. Samlet set reduceres timetallet i 0. kl. - 9. kl. med 90 timer pr. år fra 8.580 timer pr. år til 8.490 timer pr. år.

Reduktionen i timetallet er en del af finansieringen af skolens timebank. 

Administrationen sørger for, at tildelingsmodellen tilrettes, således det ændrede timetal pr. klassetrin forholdsmæssigt afspejles i tildelingen pr. elev. 

Initiativ 23: Erhvervspraktik til alle

Med initiativet gøres erhvervspraktik obligatorisk for alle elever. Forløbet skal vare i alt fem dage og kan enten ligge i 7., 8. eller 9. klasse.

Der indstilles til, at midlerne til finansiering af den obligatoriske erhvervspraktik fordeles til skolerne i forhold til antallet af elever på 7. - 9. klassetrin. Tildelingen er med start 1. august 2025. 

Initiativ 24: Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik

Folkeskolen skal styrke indsatsen for de elever, der har sværest ved dansk og matematik. Målgruppen er de 10% fagligt mest udfordrede elever i den enkelte folkeskoles almene klasser fra 1.-9. klasse. Initiativet skal således understøtte fagligt stærke fællesskaber og undgå segregering. Dette initiativ startede i sommers, dog med det forbehold, at det først skal være fuldt indfaset fra skoleåret 2028/29; initiativet og midler hertil indfases parallelt.

Administrationen indstiller, at det er skolens leder, der vælger hvilke konkrete elever, som er i målgruppen. Denne udvælgelse skal være datainformeret og understøtte intentionerne i Nye veje.

Endvidere indstilles, at midlerne til finansiering af den styrkede indsats fordeles til skolerne i forhold til antallet af elever i almenklasserne i  1. - 9. klassetrin. Tildelingen er med start 1. januar 2025.

Kommunens styrelsesvedtægt for skoleområdet

I forbindelse med Folkeskolens kvalitetsprogram, skal der ske opdateringer af Styrelsesvedtægten for Ringkøbing-Skjern Kommunes skolevæsen og bilaget hertil. Administrationen foretager disse ændringer med afsæt i Børne- og Familieudvalgets beslutninger, når den endelige lovgivning og tilhørende bekendtgørelser og vejledninger offentliggøres.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at der i folkeskoleaftalen er forudsat en økonomisk kompensation til kommunerne i forbindelse med følgende tiltag:

Ovenstående beløb er fra aftaleteksten af 19. marts 2024. De præcise beløb forelægger først, når de kommunaløkonomiske konsekvenser af aftalen er endelig fastsat medio 2025, i forbindelse med den årlige forhandling mellem Kommunernes Landsforening og Finansministeriet. 

Øvrige bemærkninger til de 3 områder:

Øget åbningstid i skolefritidsordningerne

En forøgelse af personalenormeringen fra 1,23 time/barn til 1,30 time/barn giver med det nuværende antal indskrevne børn i skolefritidsordninger en merudgift på 1,125 mio. kr. brutto pr. år.

Den nuværende forældrebetalingsandel udgør 60% af bruttodriftsudgifterne. Det vil sige, at forældrene kommer til at betale 0,675 mio. kr. af merudgiften, hvorefter nettoudgiften for kommunen er 0,450 mio. kr. Byrådet kan beslutte, at hele udgiften på 1,125 mio. kr. fuldt ud finansieres af den statslige kompensation på 1,750 mio. kr. Forældrebetalingsandelen på 60% vil dermed skulle nedsættes. 

Hvis hele den statslige kompensation på 1,75 mio. kr. skal udnyttes til at hæve personalenormeringen i skolefritidsordningerne kan personalenormeringen hæves til 1,33 t. pr. barn. Besluttes det at stigningen indgår i beregningen af forældrebetalingstaksten, kan personalenormeringen hæves yderligere til 1,48 time pr. barn. I oversigtsform ser mulighederne således ud:

Styrket indsat til dansk og matematik

Ved budgetlægningen for 2025 og overslagsårene blev der bevilget 0,6 mio. kr. til styrket indsats til dansk og matematik ud af det aftalte beløb på 1,05 mio. kr. De resterende 0,45 mio. kr. i 2025 mangler derfor at blive bevilget. 

Erhvervspraktik til alle

Den samlede kompensation på 350.000 kr. pr. år fordeles til alle overbygningsskoler i forhold til antallet af elever i 7. - 9. klassetrin.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om

1. at skoledagen planlægges indenfor tidsrummet 07.30-16.30 på hverdage
2. at kompetencen til at forkorte skoledagens længde med midlerne i Timebanken delegeres til skolens ledelse
3. at motion og bevægelse tænkes ind i skolernes hverdag
4. at kompetencen til at godkende valgfag efter folkeskolelovens §9 delegeres til administrationen 
5. at det er skolens leder, der vælger, hvilke konkrete elever som er blandt de 10% fagligt svageste elever, og som dermed skal have ekstra støtte
6. at folkeskolernes tildeling pr. 1. januar 2025 forhøjes med 1,05 mio. kr. i 2025, 2,05 mio. kr. i 2026, 3,05 mio. kr. i 2027 og 5,0 mio. kr. i 2028 til styrkelse af indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik. Forhøjelsen finansieres via de afsatte 0,6 mio. kr. i 2025 til formålet. Herudover finansieres forhøjelsen via kassebeholdningen med henvisning til senere tilførsel af DUT-midler fra staten via midtvejsregulering 
7. at folkeskolernes tildeling pr. 1. august 2025 forhøjes med 0,150 mio. kr. i 2025 og med 0,35 mio. kr. i 2026 og fremefter til indførelse af obligatorisk erhvervspraktik til alle. Forhøjelsen finansieres af kassebeholdningen med henvisning til senere tilførsel af DUT-midler fra staten via midtvejsregulering
8. at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om, hvordan personalenormeringen skal være i skolefritidsordningerne pr. 1. august 2025. Beslutningen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at nettoudgiften på indstillingen jævnfør oversigten under økonomipunktet finansieres af kassebeholdningen med henvisning til senere tilførsel fra staten via midtvejsregulering
   1. 1,30 t. pr. barn uden øget forældrebetaling
   2. 1,30 t. pr. barn med øget forældrebetaling
   3. 1,33 t. pr. barn uden øget forældrebetaling
   4. 1,48 t. pr. barn med øget forældrebetaling

• Bilag 1, Aftaleteksten - ej webtilgængelig

Kopier link til punktet  -   Print

11LUKKET PUNKT: Kondemneringssag

Sagsnr: 23-024175

Kopier link til punktet  -   Print

12LUKKET PUNKT: Kondemneringssag

Sagsnr: 24-020494

Kopier link til punktet  -   Print

13LUKKET PUNKT: Kondemneringssag

Sagsnr: 24-019257

Kopier link til punktet  -   Print

14LUKKET PUNKT: Kondemneringssag

Sagsnr: 24-020462

Kopier link til punktet  -   Print

15LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 24-025426

Kopier link til punktet  -   Print

16: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

17: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.