Referat: 25. februar 2025 kl. 08:00
Deltagere
- Kristian Andersen
- Jakob Agerbo
- Hans Østergaard
- Lennart Qvist
- Niels Rasmussen
- Jens Jacob Østergaard
- Søren Elbæk
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Prioritering af anlægssager, Ejendomscentret
- Ansøgning om støtte til opførelse af VækstHUSET i Lyne
- Økonomi for Ungecenter Ringkøbing-Skjern
- Forslag til ændring af vedtægter for Hvide Sande Havn
- Årsberetning 2024 for whistleblowerordningen
- Ejendomssag
- Ejendomssag
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget godkendte dagsordenen.
Fraværende- Kristian Andersen ()
- Søren Elbæk ()
Kopier link til punktet - Print
2: Prioritering af anlægssager, Ejendomscentret
Sagsnr: 24-019092
SagsfremstillingEjendomscentret - Anlæg
Formål med sagen:
Anlægsoversigten for Ejendomscenterets fremsendes til politisk behandling med henblik på prioritering.
Ud konkrete anlægssager bistår Ejendomscenteret kommunens fag, og stabsområder med besigtigelser, analysearbejde, ændringer ift. bygningsmassen samt kommende anlægsønsker. (Større projekter af disse, kan være med på listen) Disse opgaver tager væsentlige mandskabsressourcer at udføre.
Hvornår sidst
Prioriteringslisten har sidst været til prioritering i Økonomiudvalget september 2024.
Ejendomscenteret har nu rekrutteret det aftalte antal medarbejdere, som i øjeblikket gennemgår oplæring. Da oplæringsprocessen tager tid, er administrationen fortsat afventende på at kunne igangsætte en række anlægssager.
Hvad er der aktuelt i gang og hvad skal der tages beslutning om
Der er aktuelt et stort antal af anlægssager i Ejendomscenteret, som kræver et ressourceforbrug. Hvor et antal afventer opstart grundet det krævede ressourceforbrug. Med de mange igangværende sager (prioritet 1) er der derfor ikke ressourcer til at igangsatte nye sager på nuværende tidspunkt.
Der er behov for politisk beslutning om, hvilke sager der snarest skal prioriteres (prioritet 2). Resten får (prioritet 3) og blive nedprioriteret pt.
Prioriteringsprincipper:
Der sondres mellem disse prioriteringskategorier:
1. prioritet: Arbejdes med kontinuerligt fra administrationens side
2. prioritet: Arbejdes med faseopdelt når der er ressourcer
3. prioritet: Behandles pt. ikke, men er de næste i rækken, som administrationen løbende igangsætter arbejdet med, når der er ledige ressourcer
Opmærksomhedspunkt
Hvis man fra politisk side ønsker at opprioritere en sag, skal man se på, hvilke andre sager som skal nedprioriteres, af hensyn til arbejdsbyrden i administrationen.
Bemærkninger til prioriteringen
Prioritering af en sag beror på flere faktorer:
- Ønske om realiseringstidspunkt
- Politiske signaler
- Ledige medarbejderressourcer
- Effekten og konsekvensen af anlægsønsket – herunder konsekvensen ved at udskyde
Liste til prioritering
1. prioritet igangværende
2. prioritet kommende
3. prioritet afventende
Oversigt over projekter:
Prioritet | Projekt | Fagområde | Status |
3 | Videbæk skole - tagudskiftning | D&U | Afventer |
Dagskolen Opsund + toiletter og handicapadgang | D&U | Færdig | |
1 | Daginstitution Solstrålen, Videbæk | D&U | Granskning/KS |
1 | RISKUS - Selektiv nedrivning af Nygade 56, Skjern | D&U | Igangsat |
Vorgod-Barde Helhed og pladsproblemer (del 1) | D&U | Færdig | |
2 | Vorgod-Barde Helhed og pladsproblemer (del 2) | D&U | Igangsat |
2 | Vorgod-Barde børnehus - pladsproblemer | D&U | Afventer |
2 | Hvide Sande skole - etape 1 | D&U | Igangsat |
3 | Hvide Sande skole - etape 2 | D&U | Afventer |
1 | Holmsland Børnehus/Holmsland Helhed | D&U | Granskning/KS |
2 | RISKUS - Svinget 5 i Skjern | D&U | Afventer |
1 | Tarm skole - samling af afdelinger | D&U | Igangsat |
1 | Skjernåskolen - flytning af specialskole og -børnehave* | D&U | Igangsat |
1 | Skjern Folkeskole - samling af afdelinger* | D&U | Afventer |
1 | Tim skole | D&U | Igangsat |
1 | Troldhede Børnehus | D&U | Igangsat |
2 | Troldehuset, Lem | D&U | |
1 | Indeklima i daginstitutioner og skoler | D&U | Igangsat |
1 | Ny hjemmepleje Hvide Sande | S&O | Færdig ** |
2 | Tim hjemmepleje - fysiske rammer | S&O | Opstartsmøde Q2 |
Spjald Plejehjem – nyt gulv | S&O | Færdig | |
1 | Centerparken - asfaltering af P-plads | S&O | |
3 | Åkanden | S&O | Opstartsmøde Q2 |
*** | Holmbohjemmet | B&F | Analyse |
*** | Industrivej 3, Skjern | H&P | Igangsat |
*** | Tømrervej 2, Skjern | H&P | Igangsat |
*** | Svinget 3, Skjern - Kompetencecenteret | BB | Igangsat |
*** | Ringkøbing Svømmehal | LBK | Igangsat |
*** | Biblioteket Ringkøbing | LBK | Igangsat |
Afventer | Akutaflastning | S&O | Afventer |
* Skoleprojekterne i Skjern og Tarm er tre delprojekter under samme hovedprojekt med fælles styregruppe. Projekterne er indbyrdes afhængige i forhold til udførelse
** Enkelte mangler i samarbejde med udlejer
*** Væsentlige ressourcekrævende projekter, sat i gang for at kunne drifte organisationen
Niels Peter Lauritsen og Kevin Joel Dau Fraser fra Land, By og Kultur deltager i behandlingen af sagen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter og godkender anlægsprioriteringslisten.
BilagIngen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget drøftede anlægsprioriteringslisten og godkendte administrationens indstilling.
- Kristian Andersen ()
- Søren Elbæk ()
Kopier link til punktet - Print
3: Ansøgning om støtte til opførelse af VækstHUSET i Lyne
Sagsnr: 25-002608
SagsfremstillingLyne Friskole ansøger om medfinansiering på 1 mio. kr. fra Ringkøbing-Skjern Kommune til at bygge VækstHUSET.
Lyne Friskole mangler plads, og har utidssvarende faglokaler, hvorfor de har planer om at bygge VækstHUSET, som skal rumme nye værkstedslokaler.
Når VækstHUSETikke bruges til undervisning, er det deres ønske, at VækstHUSET kan blive til stor gavn for lokalsamfundet og bruges af de mange aktive foreninger i området, ved at det som en slags folkehus, stilles til rådighed for alle aldersgrupper og til mange forskellige slags aktiviteter.
Med den planlagte placering af VækstHUSET vil der dannes nye handicapvenlige adgangsveje for gangbesværede til Lyne Hallen og de dertilhørende omklædningsrum. Det sker via den nye forbindelsesgang, der skal etableres mellem den eksisterende skolebygning, hallen og VækstHUSET.
Lyne Friskole har fremsendt et bilag med underskrifter, hvor 133 borgere viser, at de bakker op om projektet. Bilaget er ikke vedhæftet.
Budgettet for VækstHUSET er anslået til nedenstående: (beløb er inkl. moms og baseret på tilbud indhentet i 2024)
| Kr. |
Nybygning i to plan og forbindelsesgang i henhold til tegning | 13.500.000 |
Akustisk regulering i musiklokale | 330.235 |
Fast inventar | 828.751 |
Løst inventar | 466.250 |
Uforudsete udgifter | 579.888 |
Budget i alt | 15.705.124 |
Projektgruppen bag VækstHUSET har udarbejdet følgende finansieringsplan:
|
| Kr. |
Lyne Friskole | Opsparing | 1.100.000 |
Lyne Friskole | Hegnvagter Varde Open Air | 55.124 |
Lyne Friskole | Cykelsponsorløb 2025 | 150.000 |
Lyne Friskoles støtteforening | Sponsorat | 75.000 |
Lokale Virksomheder | Sponsorat | 250.000 |
Byens Foreninger | Sponsorat (pr. tilsagn på 5.000 kr.) | 75.000 |
Skjern Bank | 20 årigt lån variabel rente | 4.000.000 |
DLR Kredit | 20 årigt lån med fast rente | 5.100.000 |
LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern | Projektet er indstillet til et delvist tilskud | 200.000 |
Private fonde | Gearingspulje Ringkøbing-Skjern Kommune, Den A.P. Møllerske Støttefond, Medarbejderfond for VKR Gruppen med flere | 4.700.000 |
Budget i alt |
| 15.705.124 |
Lovgrundlag og juridisk vurdering
En kommune kan alene give tilskud til en friskole i henhold til friskolelovens § 23. § 23 bestemmer:
”Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers bopælskommune, jf. § 25, kan yde følgende tilskud:
1) Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af betaling for skolefritidsordninger og for ophold på en kostafdeling. Tilskuddet kan ydes under hensyn til elevernes og forældrenes indtægtsforhold,
2) tilskud til driften af skolefritidsordninger,
3) tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt til særlig støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og
4) tilskud til anlægsudgifter eller lignende investeringsudgifter.”
Bestemmelsen angiver udtømmende, kommunens muligheder for at yde tilskud til en friskole. I den til loven hørende betænkning anføres ”bestemmelsen er indsat efter ønske fra indenrigsministeriet til klargøring af hidtidig praksis i relation til kommunalfuldmagten. Der tænkes på enkeltstående tilskud til anlæg og bygninger.”
Ringkøbing-Skjern Kommune kan således yde anlægstilskud til friskolen, men er ikke forpligtet til at yde et sådant tilskud. Da kommunen ikke kan yde støtte til andet end de i § 23 nævnte tilfælde, skal støtten øremærkes, og der skal føres tilsyn med, at støtten alene går til det anførte formål. Vær opmærksom på at kommunen er bundet af lighedsgrundsætningen. Lighedsgrundsætningen indebærer, at væsentlige lige forhold skal behandles lige med mindre, der foreligger en saglig grund til at gøre forskel.
ØkonomiLyne Friskole ansøger om 1 mio. kr. fra gearingspuljen til samfinansiering af projekter under anlæg. Der er årligt afsat 500.000 kr. i puljen, og der forventes overført 1.171.000 kr. fra 2024 til 2025. I 2025 er der dermed 1.671.000 kr. i alt i puljen.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingBorgmesteren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet,
- at ansøgningen om støtte til medfinansiering af VækstHUSET imødekommes med 500.000 kr. inkl. moms, der finansieres af anlægspuljen "Gearingspulje til samfinansiering af projekter"
- at bevillingen er betinget af, at den øvrige finansiering falder på plads
- Ansøgning til Gearingspuljen Ringkøbing Skjern Kommune, ej webtilgængeligt
- Bilag 1 Friskolens Historie, ej webtilgængeligt
- Bilag 2 Tegning VækstHUSET, ej webtilgængeligt
- Bilag 3 Vores udeskole -Raunkjær skolespor, ej webtilgængelig
- Bilag 4 Budget og Finansieringsplan, ej webtilgængeligt
- Bilag 5 Anbefaling fra Landdistriktsrådet, ej webtilgængeligt
Økonomiudvalget anbefaler borgmesterens indstilling godkendt med særlig henvisning til væksthusdelen.
Fraværende
- Søren Elbæk ()
- Kristian Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
4: Økonomi for Ungecenter Ringkøbing-Skjern
Sagsnr: 24-026769
SagsfremstillingUngecenter Ringkøbing-Skjern bliver fremadrettet omdrejningspunktet for ungeindsatsen for unge i alderen 15 - 29 år.
En styregruppe har arbejdet med rammenotat nr. 2 om ungeindsatsen, og Beskæftigelsesudvalget har godkendt dette rammenotat på sit møde den 12. december 2024 pkt. 2.
Rammenotat 2 beskriver 7 spor, som administrationen har arbejdet med. Af de 7 spor vedrører spor 1 den fysiske placering og indretning af et tværfagligt Ungecenter.
Dette punkt beskriver økonomien ved renovering/etablering af Ungecentret samt den årlige drift for Ungecentret.
Ungecenter Ringkøbing-Skjern får til huse på Tømrervej 2 i Skjern. I den forbindelse har Ejendomscentret vurderet, at udgiften for renoveringen af bygningen bliver 2.000.300 kr. Hertil kommer forventede udgifter til køb af inventar på 150.000 kr. samt IT-udgifter på 417.000 kr. Der er i 50.000 kr. til uforudsete udgifter. I alt 2.617.300 kr.
Finansieringen af renovering/etablering af Ungecenter Ringkøbing-Skjern afholdes af budgetmidler under Beskæftigelsesudvalget.
Den årlige drift af Ungecenter Ringkøbing-Skjern Kommune forventes at blive 11.986.000 kr., og består af udgifter til personale med 8.752.000 kr., lokaleomkostninger med 109.000 kr. samt øvrige udgifter med 3.125.000 kr.
Personaleudgifter med 8.752.000 kr. dækker over udgifter til en afdelingsleder, seks ungerådgivere, en ungerådgiver for målgruppen 15 - 17 årige, seks jobguides, en projektmedarbejder samt en administrativ sagsbehandler. Endvidere er der afsat midler til kørsel, uddannelse, personaleforsikringer og supervision. Lønudgiften til projektmedarbejderen indgår dog først i budgettet fra januar 2026.
Lokaleudgifter med 109.000 kr. dækker over udgifter til varme, el, vand, forsikring, udvendig vedligeholdelse, skatter, afgifter og renovering. Nuværende budgetmidler fastholdes fremadrettet. Budgetmæssigt hører budgetmidler under Økonomiudvalget.
Øvrige udgifter med 3.125.000 kr. dækker over udgifter til administration, møder, rejser og repræsentation, inventar, køb af indsats hos KompetenceCenter Ringkøbing-Skjern, rengøring, IT og indvendig vedligeholdelse.
I budgettet er der afsat aktivitetsmidler med 1.108.000 kr. til målgruppen med 18 - 29 årige. En ny opgave i Ungecenteret bliver målgruppen 15 - 17 årige. Til denne målgruppe er der afsat aktivitetsmidler inkl. en ungerådgiver med 2.211.000 kr.
Den årlige drift af Ungecenter Ringkøbing-Skjern finansieres ved ophør af tilbud hos Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern samt flytning af lønmidler. Der overflyttes 2.390.000 kr. fra beskæftigelsesområdets administrative udgifter under Økonomiudvalget.
Aftalen med Uddannelsescentret ophører pr. 31. marts 2025. Merudgifter ved brug af tilbud i 1. kvartal 2025 hos Uddannelsescenteret kendes ikke p.t.
Udgiften for Ungecenter Ringkøbing-Skjern bliver i 2025 11.319.700 kr., og fra 2026 11.986.000 kr.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Koncernøkonomi har ikke ydereligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller,
- at der gives en anlægsbevilling på 2.617.300 kr. Finansieringen af anlægsbevillingen sker ved driftsmidler fra Beskæftigelsesudvalget
- at der afsættes 109.000 kr. under Ejendomscentret (Økonomiudvalget) til ejendomsudgifter finansieret af driftsmidler under Beskæftigelsesudvalget
- at der godkendes en årlig drift af Ungecentret Ringkøbing-Skjern på 11.319.700 kr. i 2025, og fra 2026 på 11.986.000 kr. Driftsbudgettet finansieres inden for Beskæftigelsesudvalgets budgetramme
- at der tillægsbevilges 2.390.000 kr. til Ungecenter Ringkøbing-Skjern af beskæftigelsesområdet administrative udgifter under Økonomiudvalget
Beskæftigelsesudvalget anbefaler administrationens indstilling for så vidt angår pkt. 1,2 og 4.
Vedr. pkt. 3 godkender Beskæftigelsesudvalget administrationens indstilling.
BilagBeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Søren Elbæk ()
- Kristian Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
5: Forslag til ændring af vedtægter for Hvide Sande Havn
Sagsnr: 25-003765
SagsfremstillingHvide Sande Havn har fremsendt forslag til ændringer i havnens vedtægter, der omfatter sammensætningen af både havnebestyrelsen og det rådgivende havneudvalg. Da bestyrelsens sammensætning følger Byrådets valgperiode, skal der foretages nye udpegninger med virkning fra den 1. januar 2026. Hvide Sande Havn ønsker, at vedtægtsændringerne godkendes, inden der foretages nye udpegninger. Havnens ønske om ændringer af vedtægterne fremgår i bilag 1. Vedtægtsændringer godkendes i Økonomiudvalget, jf. havnens ejerstrategi, der senest blev godkendt i Byrådet i januar 2025.
Forslag til ændringer i vedtægterne
Den væsentligste ændring i bestyrelsens sammensætning indebærer, at der fremover udpeges to medlemmer fra Byrådet, hvoraf den ene skal være borgmesteren. Aktuelt er der udpeget ét byrådsmedlem til havnens bestyrelse. Derudover foreslås en udvidelse af det rådgivende havneudvalg fra 12 til 16 medlemmer, så det i højere grad afspejler de lokale interessenter - både lokalt i Hvide Sande og i Ringkøbing-Skjern Kommune som helhed.
De foreslåede ændringer vil medføre en bredere repræsentation af lokale erhvervsaktører, herunder repræsentanter fra Klittens Borgerforening, Hvidesandeby.dk og Ringkøbing Fjord Erhvervsråd.
Derudover foreslår administrationen, at §14 præciseres. Det fremgår aktuelt i §14, at "Vedtægtsændringer skal forelægges Erhvervsstyrelsen". Administrationen foreslår, at teksten ændres til; "Vedtægtsændringer godkendes af Økonomiudvalget og skal derefter forelægges Erhvervsstyrelsen".
Forslag til ændrede vedtægter fremgår i bilag 2.
Lovgrundlag og juridisk vurderingÆndringer i vedtægterne sker i overensstemmelse med Havneloven, der regulerer driften af kommunale selvstyrehavne.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget godkender de foreslåede vedtægtsændringer for Hvide Sande Havn.
Bilag- Bilag 1: Brev fra Hvide Sande Havn med ønske om ændring af vedtægter
- Bilag 2: Forslag til reviderede vedtægter for Hvide Sande Havn
Økonomiudvalget godkendte administrationens indstilling.
Fraværende- Kristian Andersen ()
- Søren Elbæk ()
Kopier link til punktet - Print
6: Årsberetning 2024 for whistleblowerordningen
Sagsnr: 24-002236
SagsfremstillingMyndigheder, der er omfattet af offentlighedsloven skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om deres virksomhed efter whistleblowerloven, jf. lov om beskyttelse af whistleblowere §27.
Whistleblowerordningen ved Ringkøbing-Skjern Kommune har fungeret siden den 17. december 2021 og tidligere årsberetninger findes på kommunens hjemmeside.
Forhold, der kan indberettes til whistleblowerordningen er overtrædelser eller mistanke herom af:
- Særlige områder indenfor EU-retten, fx databeskyttelse, folkesundhed og offentlige udbud.
- Strafbare forhold, fx brud på tavshedspligt og økonomisk kriminalitet (tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse mv.)
- Grove el. gentagne overtrædelser af anden lovgivning, fx forvaltningslov, offentlighedslov, sektorlovgivning. Desuden grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, herunder undersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet skal kunne indberettes.
- Seksuel chikane el. andre personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, fx grov chikane.
Indberetninger til whistleblowerordningen kan foretages af kommunens medarbejdere samt medarbejdere ved kommunens leverandører/samarbejdspartnere. Indberetningerne kan være anonyme og foretages via hjemmesiden.
Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået en aftale med KL om visitation af alle indberetninger med henblik på at fastslå, om indberetningen falder ind under WB-ordningen. I forbindelse med visitationen har KL en kortere dialog med kommunens whistleblowerenhed om den enkelte indberetning.
Whistleblowerenheden består af stabschefen for Personale og Digitalisering, næstformanden i HovedMED samt en personalejurist.
Årsberetning for 2024
"Ringkøbing-Skjern Kommunes whistleblowerordning har i 2024 modtaget to anonyme indberetninger. Heraf var den ene indberetning indenfor rammerne af Whistleblowerloven og blev realitetsbehandlet af kommunens Whistleblower-udvalg. Den anden indberetning var uden for rammerne og blev afvist.
Sagen, der blev realitetsbehandlet, omhandlede en mistanke om tyveri og mistanke om manglende opfølgning på information om, at muligt tyveri havde fundet sted. Whistleblowerudvalget iværksatte en intern undersøgelse for at afdække forholdet og sagen blev grundigt undersøgt af ledelsen i det pågældende fagområde efter de personalemæssige retningslinjer, som gælder ved kommunen. Indberetningen førte ikke til politianmeldelse fra Ringkøbing-Skjern Kommunes side. Der er givet feedback til whistlebloweren efter lovens regler.
Den anden indberetning blev afvist, da den vedrørte mistanke om en lovovertrædelse begået af andre end kommunens ansatte. Det medførte, at whistleblowerudvalget ikke gik ind i sagen. Dog blev ledelsen i den relevante forvaltning orienteret. Der er givet feedback til whistlebloweren efter lovens regler og vejledt om at henvende sig til rette forvaltning med oplysningerne."
Efter orientering af Økonomiudvalget offentliggøres årsberetningen på kommunens hjemmeside.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere.
ØkonomiIntet.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingWhistleblowerenheden indstiller, at Økonomiudvalget tager årsberetningen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget tog årsberetningen til efterretning.
Fraværende- Kristian Andersen ()
- Søren Elbæk ()
Kopier link til punktet - Print
7LUKKET PUNKT: Ejendomssag
Sagsnr: 25-003246
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
8LUKKET PUNKT: Ejendomssag
Sagsnr: 25-003286
Beslutning
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
9: Gensidig orientering
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningOrientering fandt sted.
Fraværende- Kristian Andersen ()
- Søren Elbæk ()
Kopier link til punktet - Print
10: Underskriftsside
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
Fraværende- Søren Elbæk ()
- Kristian Andersen ()
