Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Frigivelse af anlægsbudget 2025, Teknik- og Miljøudvalg

Sagsnr: 24-025704

Formålet med denne dagsorden er at frigive Teknik- og Miljøudvalgets anlægsbudget for 2025. Der er i 2025 afsat et samlet nettoanlægsbudget på 46,845 mio. kr., der nu søges frigivet jvf. nedenstående skema 1:

Skema 1:

Natur, Land og Vand:

Pulje til Naturområder.
Puljen anvendes til større natur- og vandløbsprojekter. Beløbet søges frigivet til senere prioritering.

Skovrejsningsprojekt Ringkøbing Skov.
Der er afsat et indtægtsbudget på 1,961 mio. kr. i forbindelse med salg af skove til finansiering af projekt. Budgettet søges frigivet.

Pulje til lokale stiruter.
Puljen på de 0,5 mio. kr. anvendes til at borger- og sogneforeninger kan søge om tilskud til etablering af lokale stiforløb. Støtten skal være i form af materialer, mens projektmagerne selv står for udførelsen af arbejdet. Der laves efterfølgende en vedligeholdelsesaftale, således at driften varetages af borgerne.

TRAFIK OG VEJ:

Pulje til fornyelse af belysningsanlæg/reinvestering
Puljen frigives og anvendes til reinvesteringer i belysningsanlæg og jordlægning af kabler i samarbejde med Forsyningen.

TMU-anlægspulje.
Puljen er i 2025 på 1 mio. kr. Beløbet søges frigivet til senere prioritering.

Forlængelse af Amagervej, Skjern
Der er afsat i alt 10 mio. kr. til projektet med henholdsvis 7 mio. kr. i 2024 og 2 mio. kr. i 2025 og 1 mio. kr. i 2026. Projektet er i projekteringsfasen og de 2 mio. kr. søges frigivet til anlægsfasen i 2025.

Nørregade Hvide Sande - renovering og trafiksikkerhed.
Projektet er igangsat og følger Forsyningens projekt. Budgettet på de 2,25 mio.kr. frigives.

Pulje til sideudvidelser
Puljen søges frigivet til blandt andet anvendelse til projektet i Sønder Vium.

Opgradering af belysning i fodgængerfelter
Puljen på 0,5 mio. kr. anvendes til opgradering og sikring af tilstrækkelig lys-niveau i planlagte fodgængerfelter.

Udskiftning af LED-gadelys version 2
Det afsatte budget søges frigivet til den planlagte udskiftning af LED-gadelyset. Udskiftningen sker i samarbejde med Forsyningen.

Sikre skoleveje Skjern/Tarm
Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2025 til opstart, som søges frigivet. 

Følgeudgifter 2+1 vej rute 15.
Der er afsat 1 mio. kr. i 2025 til opstart, som søges frigivet.

Klimaprojekt Nyhavn, Søndervig.
Projektet forventes igangsat i foråret 2025 og de 7,5 mio. kr. søges frigivet hertil.

Containerplads materielgården Hvide Sande.
Det afsatte budget på 0,5 mio. kr. søges frigivet til etableringen.

Pulje til cykelstier
Teknik- og Miljøudvalget har på mødet den 22. oktober 2024 besluttet, at der i 2025 skal arbejdes med stiprojektet Skjernvej - fra Lundgårdvej til Sønderupvej. Puljen søges frigivet med henholdsvis 0,25 mio. kr. til 5%-ordning vedr. administration samt 4,75 mio. kr. til anlægsprojektet.

Pulje til broer og bygværker
Puljen på 1,5 mio. kr. frigives og anvendes efter planen.

Pulje til samarbejdsprojekter med Forsyningen
Puljen søges frigivet til de af Forsyningens planlagte projekter i 2025. Det bemærkes, at der kan ske omprioriteringer i løbet af året afhængig af om Forsyningen følger planen.

Trafiksikkerhedspuljen
Puljen søges frigivet og anvendes ifølge planen blandt andet til nyetablering af fortove samt ombygning af kryds i Nr. Bork.

Havneområdet:

Anlægspulje Havne
Puljen søges frigivet til renovering af bådbroer i Bork Havn.

Renovering af havneanlæg
Der er i 2025 afsat 10 mio. kr., som anvendes til planlagte renoveringer af broer i Stauning og Ringkøbing Havn.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der gives anlægsbevillinger til de i sagen nævnte puljer og projekter finansieret af det afsatte rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Frigivelse af anlægsbudget 2025, Kultur- og Fritidsudvalg

Sagsnr: 24-025704

Formålet med denne dagsorden er at frigive det afsatte anlægsbudget for 2025. Der er i 2025 afsat følgende anlægsbudget:

Anlægstilskud til idrætshaller mv.

Anlægspuljen er fra 2025 forhøjet med 0,3 mio. kr. og udgør 3,743 mio. kr. årligt. Puljen søges frigivet med henblik på udvalgets prioritering af indkomne projektansøgninger fra idrætshaller, foreninger mv. Prioriteringen sker ud fra de godkendte principper for tilskud fra anlægspuljen.

Nyindretning af Ringkøbing Bibliotek.

Der er afsat 0,4 mio. kr. til planlægning af nyindretning af Ringkøbing Bibliotek. Beløbet søges frigivet til igangsætning af opgaven.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at

1. der bevilges og frigives 3,743 mio. kr. på anlægspuljen til idrætshaller mv., finansieret af det afsatte rådighedsbeløb
2. der bevilges og frigives 0,4 mio. kr. til planlægning af nyindretning af Ringkøbing Bibliotek, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Grøn Trepart – Forpligtelse, Kommissorium og Udpegning af politisk repræsentant til Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord

Sagsnr: 24-026830

Kommunerne skal, ifølge Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark, tage ansvar for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen. Denne sag drejer sig om politisk forpligtelse til denne opgave, organisering af indsatsen og udpegning af politiske repræsentanter til at deltage i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Historik
Siden 2010 har Ringkøbing-Skjern Kommune haft formandskabet og sekretariatsbetjeningen af den tværkommunale vandoplandsstyregruppe (VOS) for Ringkøbing Fjord. VOS’en har til opgave at koordinere udtagning af landbrugsarealer.

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark er det blevet besluttet, at dette tværkommunale arbejde skal fortsætte, således at VOS’en for Ringkøbing Fjord omdannes til Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Organisering
På tværs af Ringkøbing Fjords opland har de kommunale administrationer udarbejdet et forslag til kommissorium for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord. Kommissoriet beskriver formål, opgaver, medlemmer og organisering af Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord (se bilag).

Kommunalbestyrelsen skal udpege en politisk repræsentant til Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord. Byrådet godkendte, på det konstituerende byrådsmøde den 14. december 2021, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at foretage udpegningen af repræsentanterne og stedfortræderne til vandoplandsstyregruppen for Ringkøbing Fjord.

Teknik- og Miljøudvalget udpegede Ole Nyholm Knudsen og Irene Lund Pedersen som repræsentanter og Niels Rasmussen og Rita Byskov som stedfortrædere til vandoplandsstyregruppen for Ringkøbing Fjord.

Arbejdet i Den Lokale Trepart
I overensstemmelse med Aftale om Implementering af et Grønt Danmark skal Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord udarbejde en dynamisk Omlægningsplan. Omlægningsplanen skal indeholde en løbende status for de respektive omlægningsprojekter og en dynamisk kortlægning over områder med potentiale for indsatser blandt følgende: N- og P-vådområder, lavbundsprojekter, som reducerer klimagasudledning, minivådområder, ekstensivering og skovrejsning med det formål at reducere kvælstofudvaskning. Kortet er udtryk for den tilgængelige faglige viden, der er relevant for at vurdere, hvor der er potentiale for reduktion af kvælstofudvaskning og klimagasudledning. Kortet kan bruges som et dynamisk arbejdsredskab, da det løbende vil blive revideret, når ny relevant viden bliver tilgængelig.

Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser.

– Aftale om et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening den 24. juni 2024.
– Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 18. november 2024.
– Kvælstofindsatsbehovet fastlægges i statens reviderede vandområdeplaner 2021-2027, som sendes i høring den 20. december 2024.

Ringkøbing-Skjern Kommune har som sekretariatskommune for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord modtaget et toårigt tilsagn om i alt 2.005.000 kroner fra Miljøstyrelsen til drift af sekretariat, afholdelse af møder m.m. I de kommende to år forventes derfor ingen kommunale udgifter for sekretariatsbetjening og Ringkøbing-Skjern Kommunes deltagende personale i arbejdet under Den Lokale Trepart.

Administrationen vurderer, at samarbejdet i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord understøtter fælles og individuelle kommunale indsatser for at reducere udledninger af kvælstof og klimagasser gennem faglig sparring og lokal opbakning blandt landbrugsorganisationer og grønne organisationer.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at godkende:

1. at Ringkøbing-Skjern Kommune forpligter sig til aktivt at arbejde for at omlægge arealer, således at der kan opnås Godt Økologisk Potentiale for Ringkøbing Fjord, og således, at kommunerne i Ringkøbing Fjords opland bidrager til at nå den nationale målsætning om udtagning af 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inklusive randarealer.
2. kommissoriet for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord (se bilag).
3. at Teknik- og Miljøudvalget udpeger en repræsentant og en stedfortræder til Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

• Udkast Kommissorium Den Lokale Trepart Ringkøbing Fjord - 4. udgave - webtilgaengelig

Økonomiudvalget anbefaler Teknik- og Miljøudvalgets anbefalinger godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Lov om Boligforhold

Sagsnr: 24-024541

Formålet med dagsordenspunktet er en stillingtagen til, om Lov om Boligforhold skal finde anvendelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Lov om boligforhold giver byrådet mulighed for at anvende hele loven eller dele af loven. En beslutning gælder 4 år ad gangen.

Baggrund

Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere anvendt Boligreguleringslovens regulering i kap. VII, som i dag er erstattet af Lov om Boligforhold kapitel 1 og 2.

Lovgrundlaget giver mulighed for: 

• regulering af nedlæggelse af boliger (§ 46),
• Max 1 bolig per husstand per kommune (§ 47),
• at pålægge bopælspligt (§ 48),
• at udstede flexboligtilladelser (§ 50),
• Beboermaksimum (max. 2 personer per beboelsesrum) (§ 52a)

Den seneste beslutning om anvendelse af boligreguleringsloven udløb i september 2023. Sagen blev udskudt med henblik på en nærmere undersøgelse af lovens betydning i kommunen. Administrationen har gennemført denne undersøgelse, hvorfor sagen nu genbehandles.

Nedlæggelse af boliger
Bestemmelsen giver i visse tilfælde kommunen mulighed for at forhindre uønsket nedlæggelse af boliger. 

Max. 1 bolig per kommune
Dette giver kommunen mulighed for at forhindre, at en husstand opkøber en nærliggende ejendom, med det primære formål at udleje den til ferieformål.

Bopælspligt
Bopælspligten fremgår af lovens § 5 og forudsætter, at kommunen fører en liste over boligsøgende i kommunen, således at kommunen kan lade indsætte en boligsøgende, hvis boligen har været ledig i længere tid. Finder kommunen ikke en boligsøgende at indsætte i boligen inden for få uger, kan reglerne om bopælspligt ikke håndhæves. 

Flexbolig
En flexboligtilladelse ophæver bopælspligten på en ejendom, så den må benyttes til ferie- og fritidsformål. Flexboligtilladelsen er til ejeren og ejerens nærmeste families primære brug. En flexbolig kan derudover udlejes til ferieformål efter sommerhuslovens regler. Det er kommunen, der meddeler flexboligtilladelse, men det er Plan- og Landdistriktsstyrelsen der er myndighed i forbindelse med udlejning til ferieformål.

Der er to typer flexboligtilladelser. En personlig tilladelse eller en tilladelse der gives til
ejendommen.

• Den personlige tilladelse udløber ved førstkommende ejerskifte, eller hvis ejendommen
  tages i brug til helårsbeboelse.

• En tilladelse der gives på en ejendom er permanent. En sådan tilladelse bortfalder først, hvis
  ejendommen tages i brug til helårsbeboelse.

I Ringkøbing-Skjern Kommune meddeles kun personlige tilladelser, der udløber ved ejerskifte, eller når boligen igen tages i brug som helårsbolig.

Flexboligtilladelser kan i dag også udstedes efter Planlovens § 41 a. Flexboligtilladelser gives aktuelt i kommunen efter udløb af bestemmelserne i Boligreguleringsloven (i dag Lov om Boligforhold), efter  Planlovens § 41 a.

Beboermaksimum
Dette giver eksempelvis mulighed for at forhindre, at en stor familie flytter ind i en etværelses
lejlighed.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Lov om Boligforhold ikke finder anvendelse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Administrationens begrundelse er, at kommunen ikke vil kunne håndhæve Lov om Boligforhold gennem en liste over boligsøgende og dermed ikke kan håndhæve bopælspligt. Derudover er administrationen ikke bekendt med eksempler, hvor lovens andre bestemmelser har været anvendt eller ønsket anvendt, når der ses bort fra fleksboligtilladelser, som fortsat kan reguleres gennem Planloven.

Lov om Boligforhold

Planloven

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at Lov om Boligforhold fortsat ikke finder anvendelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Teknik- og Miljøudvalget 17-12-2024
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Anmodning om igangsætning af plangrundlaget for et erhvervsområde med PtX-anlæg ved Stovstrup

Sagsnr: 23-013100

Formålet med dagsordenen er at igangsætte planlægningen for et område til erhvervsformål med mulighed for Power-to-X-anlæg ved Stovstrup. 

Ansøgning om integreret energipark med Power-to-X (PtX)
Der er indkommet en ansøgning om at få udarbejdet en planlægning, der muliggør etablering af et PtX-anlæg med en samlet kapacitet på op til 200 MW elektrolyse på et ca. 72 ha stort areal, beliggende ved Stovstrup øst for Tarm. PtX-anlægget forventer primært produktion af brint og e-methanol.

Plangrundlaget skal derfor muliggøre etablering af en produktionsvirksomhed, herunder kemisk industri med tilhørende tekniske anlæg og administrationsbygninger med videre. Se bilag 1 med ansøgning.

Ansøger lægger endvidere op til, at det ansøgte område til PtX eventuelt kan indgå i en samlet planlægning, for udbygning med erhverv i området. Ansøger anfører, at muligheden for en eventuel fremtidig udbygning af PtX-anlægget bør indgå, sammen med eventuelt andre erhvervstyper i en del af planområdet. Det kan for eksempel omhandle muligheden for relevante ”synergi”-erhverv som PtX-anlægget ville kunne indgå i gennem ressourcemæssige partnerskaber med for eksempel overskudsvarme, brint eller e-methanol.  Den samlede planlægning vil desuden kunne tage højde for udnyttelse af planområdet med vejadgange, regnvandsbassiner med videre i forhold til områdets beskyttet natur, fortidsmindelinjer med videre.

Ansøgningen er et supplement til en række ansøgninger om solceller og vindmøller, som ansøger ønsker skal levere strøm til PtX-anlægget. Hermed skaber ansøgningerne samlet set en integreret energipark med PtX, som tilføres strøm fra op til 200 MW landvind og ca. 1.000 ha solceller.

Ansøgningerne om solceller og vindmøller er behandlet på byrådsmødet den 8. oktober 2024, hvor byrådet udvalgte et antal VE-ansøgninger, der skal indgå i en bearbejdningsfase med henblik på at igangsætte konkret planlægning for de enkelte ansøgningsområder.

Ansøgningerne er en konkret opfølgning på Byrådets behandling af konceptansøgning om Megaton energipark den 15. august 2023. Der henvises til referat fra byrådets møde.

Realisering af det ansøgte er ikke afhængig af at få adgang til havvind eller tilkobling til kommenende brintforbindelse.

Planforhold
Det ansøgte ligger indenfor potentielt område til erhvervsformål og i tilknytning til rammeområde 47er097, som er forbeholdt energikrævende virksomheder.

Det ansøgte ligger desuden i tilknytning til rammeområde 47rf091, som er udlagt til rekreativt område. Lidt syd for ligger rammeområde 00ta121, som er udlagt til teknisk anlæg i form af biogasanlæg, som ikke er udnyttet. Vest for området ligger rammeområde 00rf177, som er udlagt til skydebane. Se oversigtskort.

Der er behov for at ændre afgrænsningen af rammeområde 47er097 til at omfatte det ansøgte område til PtX-anlæg. Desuden skal rammebestemmelserne tilpasses, så den ønskede planlægning kan realiseres. Planlægningen vil ligeledes kræve udarbejdelse af en lokalplan for det ansøgte. Herunder forudsættes området overført fra landzone til byzone.

For at sikre oplyste og miljømæssigt forsvarlige beslutninger skal der laves miljøvurderinger med videre i forbindelse med planlægningen, se bilag 2 for nærmere oplysninger herom. Blandt andet skal planlægningen sikre, at der kan holdes de nødvendige respektafstande, da et PtX-anlæg må forventes at blive kategoriseret som en risikovirksomhed. Se bilag 3, som vurderer, at anlægget på det nuværende grundlag vil kunne placeres indenfor det ansøgte areal, så det ikke er til gene for eller medfører risiko for omgivelserne udenfor arealet.

 Figur 1: Oversigtskort over erhvervsområde ved Tarm. Området der er hvid ternet skraveret viser det ansøgte areal til PtX-anlæg, som ønskes lokalplanlagt. Hvid streg viser areal til erhvervsområde, som anbefales undersøgt.

Vurdering og anbefaling
Rammeområde 47er097 samt det potentielle område til erhverv er i 2020 indarbejdet i kommuneplanen for at reservere området til energikrævende erhverv, der har behov for en placering i tæt tilknytning til 400 kV højspændingsstation ved Stovstrup. Hensigten har været at tiltrække energikrævende virksomheder, herunder virksomheder, der arbejder med energilagring eller omdannelse af energi. Typen af virksomheder kan være datacentre eller lignende, men også virksomheder, der arbejder med energilagringsmetoder og omdannelse af el til f.eks. brint – såkaldte PtX-virksomheder, som typisk er optagede af en grøn profil.

Erhvervsområdet ved Stovstrup er derfor velegnet til det ansøgte PtX-anlæg. Det er endvidere administrationens vurdering, at den ansøgte placering tager hensyn til at holde nødvendige respektafstande til boligområder i Tarm by og højspændingsstationen.

Med baggrund heri anbefaler administrationen, at planlægningen igangsættes med foroffentlighedsfase, hvor der indkaldes idéer og forslag til planlægningen for det konkrete ansøgte.

Det er samtidig administrationens vurdering, at der er behov for at undersøge, hvordan et PtX-anlæg kan indgå i et samlet erhvervsområde, hvor der tages nødvendige hensyn til interesser i området. Herunder vurderer administrationen, at det bør undersøges, hvordan en samlet infrastruktur for området kan sikres, ligesom der skal sikres plads til eventuel fremtidig udvidelse samt øvrige erhverv i området.

Administrationen anbefaler derfor, at foroffentlighedsfasen benyttes til at administrationen undersøger, hvordan anlægget kan indpasses i et fremtidigt område til erhvervsformål med inddragelse af erhvervsaktører. Herved gives der mulighed for, at byrådet efter foroffentlighedsfasen kan beslutte den konkret afgrænsning af det område, der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for, herunder om der skal kommuneplanlægges for et større område, end det ansøgte til PtX-anlæg.

Der henvises i øvrigt til bilag 2 med uddybende administrative bemærkninger.

Administrationen anbefaler:

• At området, der sendes i foroffentlig høring afgrænses som vist på figur 1.
• At der afholdes borgermøde i foroffentlighedsfasen.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Miljøbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven
Godkendelsesbekendtgørelsen
Risikobekendtgørelsen
Lov om statsligt udpegede energiparker

Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive mødt af krav om overtagelsespligt i op til 4 år efter vedtagelsen af lokalplanen for PtX-anlægget, da det ansøgte areal skal overføres fra landzone til byzone, jævnfør planlovens § 47a. Ansøger har mulighed for at fraskrive sig kravet om overtagelsespligt.

Projektet kan foranledige anlægsudgifter til vejanlæg, byggemodning af områder med videre.  Udgifter hertil vil som udgangspunkt være Ringkøbing-Skjern Kommune uvedkommende.

Byrådet sætter med Plan- og Udviklingsstrategien retning for en grøn omstilling med plads til PtX aktiviteter: Vi skal fremme PtX og de følgeindustrier, der kan opstå ved denne type anlæg. En stor del af energien, der produceres af kommunens vindmøller og solceller, kan og skal anvendes i PtX anlæg.

Det konkrete PtX-projekt, som er baggrunden for denne planlægning, er knyttet til ansøgers ønskede planlægning for 1000 hektar solceller og 30 landvindmøller. Planlægning for solcelleanlæg og vindmøller er dog ikke en del af denne planlægning.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

• Planlægningen for et område til Erhvervsformål med PtX anlæg ved Stovstrup igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i at ovenstående anbefalinger til planlægningen.

• Der afholdes en foroffentlig høring med et borgermøde.

Jørgen Byskov og Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

• Bilag 1: Ansøgning
• Bilag 2: Notat uddybende administrative bemærkninger
• Bilag 3: Redegørelse for risiko forud for planlægning

Et flertal i Økonomiudvalget godkendte Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling.

Niels Rasmussen stemte imod.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for etape 3 vedrørende udvidelse af aflastningscentrene i Skjern og Tarm

Sagsnr: 23-000714

Formålet med dagsordenen er at beslutte, om aflastningscentrene i Skjern og Tarm skal udvides, så der bliver mulighed for plads til yderligere 7.500 m² nye butikker i Skjern samt 4.000 m² til nye butikker i Tarm. Dermed handler dagsordenspunktet om at igangsætte planlægningen for en tidligere besluttet etape 3 for udvidelse af aflastningscentrene i Skjern og Tarm. Kort 1 og kort 2 viser etaperne for planlægningen af aflastningscentrene for Skjern og Tarm. 

Kort 1

Kort 2

Baggrund for planlægning

Udvidelse af aflastningscentrene i Skjern og Tarm er blevet delt i flere etaper. Økonomiudvalget godkendte d. 12. september 2023 en opdeling af planlægningen af aflastningscentrene i Skjern og Tarm i 4 etaper. I 1. etape blev aflastningscenteret i Skjern udvidet med et areal langs Ringvejen og nord for rundkørslen, og der blev tilføjet yderligere 8.600 m² til nye udvalgsvarebutikker. 2. etape gav mulighed for en ny fastfoodrestaurant i aflastningscenteret i Skjern. Denne dagsorden forholder sig til etape 3, der omfatter en samlet planlægning for udvidelse af aflastningscentrene både i Skjern og Tarm.

Planmæssige forhold

Kort 3 og 4 viser afgrænsningen af aflastningscenteret i Skjern og Tarm sammen med kommuneplanrammerne i forslag til Kommuneplan 2025-2037. Derudover ses, hvilke lokalplaner der gælder for områderne. 

Kort 3: Aflastningscenter i Skjern

Kort 4: Aflastningscenter i Tarm

Planlægningen for etape 3 vil bestå af ét samlet kommuneplantillæg for begge aflastningscentre samt to lokalplaner, en for hvert aflastningscenter. Administrationen foreslår følgende afgrænsning:

Kort 5: Arealet vist med lilla er det nuværende aflastningscenter i Skjern. Aflastningscenteret foreslået udvidet med arealet vist med blåt. Den gule markering viser områder til erhvervsformål og butikker med særligt pladskrævende varer. Med den foreslåede ændring udvides mulighederne til også at omfatte alle typer af større udvalgsvarebutikker. Det blå område udenfor den gule markering har i dag ikke mulighed for butikker, men at blive en del af aflastningscenteret. Den hvide stiplede linje viser området, som den fremtidige lokalplan skal dække over.  

Kort 6: Arealet vist med lilla er det nuværende aflastningscenter i Tarm. Aflastningscenteret foreslået reduceret til en afgrænsning svarende til den hvidstiplede linje, der også viser den fremtidige lokalplanafgrænsning.

Skjern

Administrationen har modtaget et ønske om mulighed for at opføre en større udvalgsvarebutik på ca. 7.500 m² inden for afgrænsningen af etape 3 (udvidelsesarealet øst for Ferrodanvej og nord for Arnborgvej). Hvis det nye ønske om en større udvalgsvarebutik efterkommes med planlægningen for etape 3, vil det betyde, at der for resten af aflastningscentre kun vil være ca. 1.900 m² tilbage til nye butikker. For at sikre fortsat fleksibilitet og rummelighed i hele aflastningscenteret til flere butikker, anbefaler administrationen, at den samlede ramme til butiksformål i Skjern Aflastningscenter udvides med yderligere 7.500 m² til udvalgsvarebutikker, og at arealafgrænsningen af aflastningscenteret udvides, se kort 5.

Administrationen lægger op til, at nye udvalgsvarebutikker i aflastningsområdets arealer beliggende øst for Ringvejen skal have en størrelse på minimum 1.000m² og maksimum 7.500 m². I den nye planlægning præciseres det, at der må etableres fastfoodrestauranter i aflastningsområdet, og at restauranter og caféer ellers ikke er muligt indenfor aflastningsområdet.

Tarm

Området i Tarm er i Forslag til Kommuneplan 2025-2037 udlagt til centerområde med aflastningscenter til butikker, kontor- og serviceerhverv samt let industri og håndværk. Der skal udarbejdes en ny lokalplan, som erstatter den lokalplan, der gælder for området i dag. Planlægningen skal give mulighed for flere kvadratmeter til butikker.

Økonomiudvalget besluttede den 7. juni 2022 at udvide den samlede ramme til butikker i aflastningscenteret i Tarm, så der sikres en restrummelighed på 4.000 m² til nye butikker. Samtidig blev det besluttet, at aflastningscenteret i Tarm skulle lægge op til gående handel mellem de forskellige butikker til forskel for aflastningscenteret i Skjern, der forbeholdes større boksbutikker. Derudover blev det besluttet, at administrationen skulle undersøge, om den geografiske afgrænsning af aflastningscentret skulle udvides med et areal mod øst (det tidligere Stark).

Administrationen har undersøgt arealet med det tidligere Stark og naboarealer. Disse arealer er udlagt og anvendt til erhvervsformål med virksomheder i miljøklasse 3-5. Centerområder med butikker samt kontor- og serviceerhverv og let industri og håndværk er normalt miljøklasse 1-3. På baggrund af hensyn til omkringliggende erhverv og for forsat at underbygge mulighed for gående handel med korte distancer indstiller administrationen, at aflastningscentret i Tarm ikke udvides geografisk med arealet mod øst (det tidligere Stark), men at dette areal alene fastholdes til erhvervsformål med mulighed for butikker til særlig pladskrævende varer, se kort 6. 

Administrationen lægger op til, at fastholde størrelsesgrænserne for den enkelte butik på hhv. minimum på 500 m² og maksimum på 2.000 m² for udvalgsvarebutikker og hhv. minimum 500 m² og maksimum 3.500 m² for dagligvarebutikker.

Se eventuelt bilag 1 for flere oplysninger om baggrunden for den igangværende planlægning.

Miljøvurdering

I forbindelse med planlægningen skal der som minimum gennemføres en screening af planforslaget samt en screening af det konkrete projekt (VVM).

Vandhåndtering

I forbindelse med planlægningen skal håndteringen af overfladevand også undersøges nærmere – særligt for arealerne i Skjern, der ikke tidligere har været lokalplanlagte. Der skal udarbejdes en vandhåndteringsplan for overfladevand, inklusiv hændelser, der ligger ud over hverdagsregn (det vil sige klimaregn med hændelser udover 5 års hændelser).

Detailhandelsanalyse

Der er i planloven særlige redegørelseskrav ved planlægning til butikker. Dette gælder både ved kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Der skal derfor gennemføres en detailhandelsredegørelse, hvor de beregnede konsekvenser af den påtænkte udvidelse af aflastningscentrene skal belyses.  

Trafik

I forbindelse med Kommuneplan 2025-2037 blev der konstateret kapacitetsudfordringer i krydset ved Ferrodanvej og Arnborgvej. Dette skal derfor undersøges nærmere sammen med trafikmængden til den større udvalgsvarebutik og øvrige nye arealer til butiksformål.

Forsyning af området

Det skal undersøges i planprocessen, om der er behov for et varmeprojekt. Dette kan være relevant, da virksomheden bag den større udvalgsvarebutik har spurgt til mulighed for alternativ opvarmningskilde.

Ligeledes skal der med planlægningen i Skjern udarbejdes et tillæg til Spildevandsplanen.

Foroffentlig høring

Administrationen anbefaler, at der gennemføres en foroffentlig høring med henblik på at indkalde idéer og forslag til planlægningen, da planlægningen berører et større antal lodsejere. Desuden er forsyning med butikker relevant for mange borgere og erhvervsdrivende i kommunen.

Vurdering og anbefaling

• Der samlet indenfor det fremtidige aflastningscenter i Skjern planlægges for:
  • 7.500 m² til nye udvalgsbutikker.
  • Udvalgsbutikker med en størrelse på minimum 1.000 m² og maksimum 7.000 m²
  • Der gives mulighed for maksimalt 4 fastfoodrestauranter indenfor den del af aflastningsområdet som ligger øst for Ringvejen
  • At den geografiske afgrænsning af aflastningscenteret udvides med det blå areal, se kort 5.
• Der samlet indenfor det fremtidige aflastningscenter i Tarm planlægges for:
  • 4.000m² til nye butikker.
  • De enkelte størrelser på butikker fastholdes.
  • At afgrænsningen af aflastningscenteret i Tarm reduceret til at omfatte arealet vist med hvid stiplet linje vist på kort 6.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Når kommunen overfører landbrugsarealer til byzone via en lokalplan kan kommunen blive overtagelsespligtig, såfremt lodsejeren ønsker det (jf. Planlovens § 47a).

Udgifter til udarbejdelse af planlægning og eventuelt jordkøb afholdes af jordforsyningsområdet i kommunen. Byggemodningen, herunder etablering af vejadgang i erhvervsområdet påhviler ligeledes jordforsyningsområdet.  Udgifter hertil er indtænkt i jordforsyningsområdets økonomi de kommende år.

Såfremt der er kapacitetsproblemer ved krydset for Arnborgvej og Ferrodanvej vil der skulle afsættes midler fra vejområdet til løsning af dette fremover. 

Planlægningen skaber plads og fleksibilitet til butiksformål og imødekommer blandt andet kommunens målsætning i handelspolitikken om at tiltrække og fastholde detailvirksomheder til kommunen, samt Plan- og Udviklingsstrategiens målsætning om at skabe plads til store butikker i bykanten og dermed holdes ude af bymidten. Samtidig er det også et vigtigt mål i kommuneplanen at fastholde levende midtbyer.

Detailhandelsanalysen vil belyse i hvilket omfang udvidelsen af aflastningscentrene kan forventes at have negative konsekvenser for detailhandel i Skjern og Tarm samt andre byer.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender, at:

• Planlægningen for et område til centerformål, herunder aflastningscentrene ved Skjern og Tarm (etape 3) igangsættes, med udgangspunkt i at ovenstående forudsætninger for planlægningen godkendes.

• Bilag 1: Nærmere baggrund for planlægning

Økonomiudvalget godkendte Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Anmodning om frigivelse af anlægsmidler 2025 for Social- og Sundhedsudvalget

Sagsnr: 19-021072

Ved budgetlægningen for 2025-2028 blev der afsat rådighedsbevilling til 18 anlægssager på Social- og Sundhedsudvalgets område svarende til et anlægsbudget på 23 mio. kr. ekskl. moms, som skal
iværksættes i 2025. Administrationen ønsker at få frigivet anlægsmidlerne til at igangsætte disse
anlægsprojekter.

Projekter under Sundhed og Omsorg

Renovering af indgang A, opholdsstue og parkeringsplads - Centerparken
Til budget 2021 blev der søgt om anlægsmidler til renovering af en del af Centerparkens service- og udenomsarealer.

Af tidligere søgte anlægsmidler er der i 2024 en rest på 190.000 kr., som overføres til 2025.
Der har været indhentet nyt tilbud til dækning af merudgifter for renovering. Samlet tilbud 800.000 kr.

Til budget 2025 er der afsat 378.000 kr. ekskl. moms til den resterende renovering.

Fysiske rammer - Tim Hjemmepleje
I december 2023 blev det besluttet på Social- og Sundhedsudvalget at opdele den integrerede enhed i Tim fra marts 2024.

Tim Hjemmepleje har samme lokation som Tim Plejehjem. Størstedelen af  hjemmeplejens lokaler fremstår utidssvarende og meget nedslidte.

I samarbejde med Ejendomscentret, er det vurderet muligt, at hjemmeplejen kan overtage den tidligere børnehave Fresiahaven, som nu står tom. Bygningen ejes af kommunen. Flytningen kræver en ombygning af de eksisterende lokaler og indretning. Der vil desuden skulle ske en reorganisering af udenomsarealet med anlæg af til- og frakørsel og etablering af parkeringspladser, el-ladestandere til hjemmeplejebiler, personale og borgere.

Til budget 2025 er der afsat 9.300.000 kr. ekskl. moms til ombygning og renovering  af eksisterende lokaler og indretning.

Demenssikring akutpladser - Fjordparken
På Akutaflastningen på Fjordparken i Ringkøbing er der i dag ikke installeret digitale varselssystemer, der sender advarsel til personalet eller indrettet et indhegnet trygt udemiljø, hvor borgere med kognitive og adfærdsudfordringer kan færdes trygt uden fare for at forlade stedet.

Det ønskes at indhegne hele området omkring de 8 aflastningsstuer. Efter samme princip som indhegning af demensafdelingen på Fjordparken Ældrecenter.

Herudover skal de digitale demenszoner udvides i samme ombæring, så der kommer et digitalt kald til personalet, hvis en borger forlader afdelingen fra andre indgange end hovedindgangen.

Til budget 2025 er der afsat 350.000 kr. ekskl. moms til demenssikring akutpladser.

Udskiftning af gulv på servicearealer - Spjald Plejehjem
På Spjald Plejehjem er gulvene på servicearealerne slidte og trænger til en udskiftning. Nuværende gulvbelægning på servicearealer er henholdsvis fra 1970 og noget andet fra 1995.

Beregningen på udskiftning af gulv er lavet ud fra, at en enkelt stav i gulvet kan udskiftes ved vedligehold.

Til budget 2025 er der afsat 257.000 kr. ekskl. moms til udskiftning af gulv på servicearealer.

Nødkaldsanlæg - hjemmeplejen
Til budget 2022 blev der søgt om udskiftning af ca. 140 nødkaldsanlæg, opgradering til nyt kommunikations- og televagtsystem samt IOS styresystem, og fremadrettet et beløb til vedligehold af et mindre depot nødkald på 85.000 kr. årligt.

Til budget 2025 er der afsat 85.000 kr. ekskl. moms. til vedligehold af et mindre depot nødkald.

Elektronisk dørlåse - Hjemmeplejen
Til budget 2022 blev der søgt om anlægsmidler til indkøb af elektroniske dørlåse og fremadrettet et årligt beløb på 56.000 kr. til låse på depot.

Til budget 2025 er der afsat 56.000 kr. ekskl. moms til indkøb af låse til depot.

Genberegning, indkøb af hjemmeplejebiler i 2025-2027
Hvert 4. år søger Sundhed og Omsorg om anlægsmidler til udskiftning af hjemmeplejebiler.

Til budget 2024 blev der søgt og bevilget midler til udskiftning af biler i 2025 og 2027.

En genberegning viser, at der er tildelt for mange anlægsmidler i 2025, men i 2027 forventes det, at de sidste biler kan udskiftes til eldrevne biler, hvilket medfører en højere indkøbspris. Frigivelse af anlægsmidler for 2027 kommer på senere tidspunkt.

Til Budget 2025 er der afsat 3.470.000 kr. inkl. budgetreduktion til køb af biler til hjemmeplejen.

Velfærdsteknologi - hjemmeplejen
I Sundhed og Omsorg arbejdes der målrettet for at imødekomme et velfærdsgab, hvor antallet af ældre stiger, mens arbejdsstyrken er faldende. Sundhed og Omsorg står allerede nu med rekrutteringsudfordringer af plejepersonale med de rette kompetencer til at løse kerneopgaven, hvorfor der er brug for hurtigere implementeringsprocesser af teknologier.

Sundhed og Omsorg søger, derfor løbende anlægsmidler på 1 mio. kr.

Til budget 2025 er der afsat 1.000.000 kr. ekskl. moms til velfærdsteknologi.

Mobileenheder - hjemmeplejen
Sundhed og Omsorg har anvendt mobiltelefoner som arbejdsredskab siden 2007, og igennem årerne er der lagt flere arbejdsfunktioner ind i telefonen. En mobiltelefons levetid forventes at være 2-4 år. Sundhed og Omsorg har derfor løbende søgt om anlægsmidler og afledte driftsudgifter til udskiftning af mobiltelefonerne.

I forbindelse med forventet udskiftning af mobiltelefonerne i 2024 er der tidligere afsat anlægsmidler for 1.273.000 kr. svarende til udskiftning af 255 mobiltelefoner.

Som følge af udmeldingen fra Personale og Digitalisering om, at der af sikkerhedsmæssige hensyn ikke længere må anvendes delemobiltelefoner, skal der indkøbes flere mobiltelefoner, så der kun anvendes personlig opsatte mobiltelefoner. I Sundhed og Omsorg betyder det indkøb af yderligere 450 mobiltelefoner. 

Anskaffelsesprisen er faldet på telefoner. Det betyder, at der efter køb af de resterende mobiltelefoner til hjemmeplejen vil være et ledigt rådighedsbeløb på ca. 700.000 kr.

Sundhed og Omsorg søger om, at må anvende de ca. 700.000 kr. til udskiftning af decttelefoner, som er nødkaldstelefoner på ældrecentrene. De nuværende decttelefoner vil efterhånden ikke længere kunne fornyes, hvorfor fagområdet inden for kort tid, skal i gang med at udskifte disse decttelefoner til forventelig mobiltelefoner. Det vil betyde en forventelig anlægsudgift på ca. 700.000 kr.

Derfor søges der i denne sag om at omprioritere de overskydende midler fra mobiler i hjemmeplejen til decttelefoner på ældrecentrene.

Til budget 2025 er der afsat 2.250.000 kr. ekskl. moms., som foreslås omprioriteret til to projekter:

• Indkøb af resterende mobilenheder i hjemmeplejen
• Udskiftning af decttelefoner på ældrecentrene

Tunnelvasker - Hjælpemiddeldepotet
Hjælpemiddeldepotet ønsker en tunnelvasker til at vaske genbrugshjælpemidler. I dag foregår  rengøringen manuelt, det er tidskrævende og vanskeligt at få fjernet alt snavs. Rengøringen er vigtig blandt andet i forhold til at bryde smittekæder. 

Rengøring i en tunnelvasker sikrer, at hjælpemidlet rengøres i en trinvis proces, hvor både synligt og usynligt snavs fjernes, adskillelse af rent og urent understøttes, vaskeprocessen valideres ved hjælp af sensorer, medarbejderen udsættes ikke for uhensigtsmæssige belastning af kroppen både fysisk, men også for mængden af små partikler og dråber i luften. 

Til budget 2025 er der afsat 1.400.000 kr. ekskl. moms til tunnelvasker.

Udskiftning af gulvlifte til free-standlifte
Til budget 2024 blev der søgt om anlægsmidler til indkøb af 40 free-standlifte over en 3-årig periode på i alt 855.000 kr.

Formålet med at udfase gulvlifte er at forebygge akutte arbejdsulykker og nedslidning på længere sigt for ansatte, tilbyde mere forflytningsvenlige og smarte arbejdsgange ved hjælp af nyt velfærdsteknologi og tilbyde en mere sikker forflytningsmetode for borgerne.

Til budget 2025 er der afsat 320.000 til indkøb af free-standlifte.

Udskiftning af kipgryder - Åkanden
Åkandens kipgryder fra 2009 og 2015 er nedslidte, og går ofte i stykker. Det svært at få reservedele og gryderne produceres ikke længere. 

To nye Kipgryder forventes at ville resultere i driftssikkerhed og færre udgifter til reparationer og reservedele.

Til budget 2025 er der afsat 420.000 kr. ekskl. moms til køb af kipgryder.

Kølebil til levering af madservice - Åkanden
Åkandens madbil fra 2016 skal skiftes. Der er mange reparationer for at holde bilen kørende.

Udskiftning af bilen forventes at give driftssikker levering af mad og overholdelse af gældende fødevarelovgivning samt forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Bilen er specialbygget til madleverance.

Til budget 2025 er der afsat 725.000 kr. ekskl. moms til køb af kølebil.

Tabel over projekter i Sundhed og Omsorg

Projekter under Handicap og Psykiatri

Elbiler til Bostøtten
Handicap og Psykiatris nye serviceniveaubeskrivelser sætter sammen med det politiske strateginotat retning om, at flest mulige borgere skal blive i eget hjem. Det forventes derfor fremover at give ændringer på bostøtteområdet i form af flere og mere komplekse borgere i fremtiden. Derfor er der søgt om el-biler til at håndtere en del af den daglige drift i den udekørende bostøtte. Medarbejdere forventes at være ude til opgaver på samme tid, hvilket øger behovet for flere køretøjer til rådighed på samme tid.

Land, By og Kultur har en pulje til ladestandere, hvor Handicap og Psykiatri vil søge om at komme i betragtning til. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, er der behov for ladestandere vurderet til 41.000 kr. pr. stk. Beløbet afleveres til kassen, hvis den nuværende pulje kan dække omkostningerne.

Til budget 2025 er der afsat 1.008.000 kr. ekskl. moms til køb af 3 nye biler til bostøtten og etablering af ladestander.

Udskiftning af plejesenge og madrasser på flere Botilbud
På flere af Handicap og Psykiatris botilbud er plejesengene gamle og forældede, og madrasserne er af ældre dato og har været brugt af mange borgere.

Plejesengene og madrasserne er gamle og betydeligt nedslidte, hvilket skyldes udviklingen af målgruppen på botilbuddene. Grundet deres betydeligt nedsatte funktionsniveau varetager de mere og mere af deres personlige pleje sengeliggende.

Det vurderes, at nye madrasser vil kan minimere risikoen for trygsår, og vil kunne sikre en bedre lejring og hvilestilling i sengen. Madrasserne trænger ydermere til en udskiftning, da flertallet af borgerne er inkontinente, hvilket belaster hygiejnen i sengene.

Til budget 2025 er der afsat 232.000 kr. ekskl. moms til køb af nye plejesenge og madrasser.

Liftbus til Bakkehuset
På Bakkehuset er en af busserne skrottet, og botilbuddet har endnu en bus, som er omkostningstung i forhold til vedligehold og reparationer, og der er derfor akut behov for en ny.

Beboerne på botilbuddet og borgerne i dagtilbuddet har overvejende behov for buskørsel med lift. Kørslen er visiteret kørsel til behandling, aktiviteter, kørsel i dagtilbud.

Til budget 2025 er der afsat 567.000 kr. ekskl. moms til køb af en ny liftbus til Bakkehuset.

Udskiftning af møbler og gardiner til mødelokalet på Brohuset
Mødelokalet, beliggende på Hvidkløvervej 8 ved Brohuset, trænger meget til nye gardiner og møbler. Faciliteterne anvendes af flere afdelinger inden for Handicap og Psykiatri, og en opgradering vil bidrage til et mere behageligt og funktionelt arbejds- og mødemiljø for alle involverede parter.

Der er søgt om 8 borde og 64 stole til en samlet på 106.000 kr. 18 nye plisségardiner til en samlet pris på 35.000 kr.

Til budget 2025 er der afsat 141.000 kr. ekskl. moms til køb af borde, stole og gardiner

Pulje til digital transformation
Handicap og Psykiatri har i længere tid arbejdet målrettet med at få mere digitalisering og velfærdsteknologi implementeret i fagområdet. F.eks. er virtuel bostøtte en mulighed, og der er udarbejdet robotter til at løse nogle administrative sagsgange. Senest er der lavet en strategi for digital transformation, som handler om, at vi ønsker en kultur, hvor det er en naturlig del, at medarbejderne tænker, hvor kan det give mening, at få digitaliseret en arbejdsgang eller anvendt en velfærdsteknologi.

Dette dels med det formål, at medarbejderen får frigjort tid til kerneopgaven, men også for at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt og dermed få behov for mindre hjælp eller helt klare sig selv. Hvilket er i tråd med de 7 politiske pejlemærker for fagområdet.

Teknologierne udvikler sig så hurtigt, hvorfor der ikke søges om konkrete teknologier i denne sag og samtidig heller ikke ønsker årligt at komme med anlægsønsker.  

Handicap og Psykiatri søger om løbende anlægsmidler på 1 mio. kr. årligt. De afledte driftsudgifter, som teknologierne måtte medføre vil fagområdet selv håndtere.

Til budget 2025 er der afsat 1.000.000 kr. ekskl. moms til køb af nye teknologier.

Tabel over projekter i Handicap og Psykiatri

Ingen bemærkninger.

Der er afsat et samlet rådighedsbeløb til anlægsprojekterne på i alt 22.959.000 kr. ekskl. moms.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

• at der meddeles og frigives anlægsbevillinger på 22.959.000 kr. til ovenstående projekter, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.
• At der omprioriteres midler fra mobilenheder i hjemmeplejen til udskiftning af decttelefoner på ældrecentrene.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Takster 2025 servicepakker for handicap og psykiatriområdet

Sagsnr: 23-022108

Administrationen fremsender på ny takster for servicepakker 2025 på handicap og psykiatriområdet.

I den allerede behandlede sag var der fejlagtigt vedhæftet et forkert bilag med takster for servicepakker 2025 for handicap og psykiatriområdet. Denne fejl ønskes korrigeret via denne sagsfremstilling.

Bekendtgørelse nummer 1481 af 5. december 2023 om betaling for generelle tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at de vedlagte takster 2025 godkendes med ikrafttræden den 1. januar 2025.

• Servicepakker 2025, handicap- og psykiatriområdet - ej webtilgaengelig

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Mindre anlægssager 2024 - Børne- og Familieudvalget

Sagsnr: 24-025097

Økonomiudvalget besluttede i 2011 at mindre anlægssager, som bliver finansieret fuldt ud af enhedernes eget driftsbudget, fremsendes samlet gennem fagudvalgene til godkendelse i Byrådet ved regnskabsårets afslutning.

For Børne- og Familieudvalgets område har der i 2024 været følgende mindre anlægssager:

• Børnehaven Blomstergården, Vorgod-Barde - legeplads med en udgift på 441.000 kr.

Udgiften er finansieret af Blomstergårdens eget driftsbudget inklusiv akkumuleret overførsel fra tidligere år. 

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der meddeles en anlægsbevilling på 441.000 kr. til ovenstående anlægsprojekt finansieret af enhedens eget driftsbudget. 

Børne- og Familieudvalget 11-12-2024
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Frigivelse af rådighedsbeløb til etablering af dagtilbud ved Holmsland Helhed

Sagsnr: 21-022117

Børne- og Familieudvalget godkendte på sit møde den 17. april 2024, at udbudsformen for projektet ”Nyt børnehus i Holmsland Helhed” blev ændret fra totalrådgivning med hovedentreprise til totalentreprise. Der er nu udvalgt en totalentreprenør, og anlægsprojektets resterende rådighedsbeløb på 17,860 mio. kr. ønskes frigivet.

Årsagen til den ønskede ændring i udbudsformen var, at projektet viste sig godt egnet til udbud i totalentreprise, både fordi omfanget var kendt og velbeskrevet, og fordi der primært var tale om et overskueligt nybyggeri.

I forbindelse med udbuddet af totalentreprisen blev der fastsat en ”targetpris”, dvs. en øvre projektramme for totalentreprisen, på 15,1 mio. kr. 3 virksomheder blev indbudt til at afgive bud på, hvordan de ville løse opgaven på grundlag af projektgruppens detaljerede beskrivelser af ønsker og krav til projektet. Som vinder af udbuddet har projektgruppen nu valgt IBG Entreprenører, der har fremsendt et projektforslag, der til fulde lever op til de beskrevne ønsker og krav, og som holder sig inden for den økonomiske ramme. Overordnet er projektet således evalueret med en ret høj karakter ud fra bedømmelseskriterierne, hvor 1) pris vægter 20 %, 2) organisation vægter 20 %, mens 3) arkitektur og kvalitet vægter 60 %.

Projektrammen for totalentreprisen er altså 15,1 mio. kr. De resterende midler i det samlede budget er bl.a. afsat til rådgivning i forbindelse med udbud, renovering af SFO’ens gamle lokaler (børnehavens nuværende), delprojekter på skolen, uforudsete udgifter mv.

Der afventer nu en projekteringsfase, hvor byggeriets detaljer skal planlægges mv. Selve anlægsarbejdet forventes at gå i gang i juni 2025 og forventes afsluttet i februar 2026.

Af anlægsprojektets samlede rådighedsbeløb på 18,160 mio. kr. er indtil videre alene frigivet 0,3 mio. kr. Fra nu vil der løbende påløbe udgifter. Med indgåelse af kontrakten med vinderen af totaludbuddet er der en høj grad af sikkerhed for, at projektet kan gennemføres inden for den samlede økonomiske ramme. På den baggrund anbefaler administrationen, at det resterende rådighedsbeløb på 17,860 mio. kr. frigives.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger. 

Se sagsfremstillingen.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der til anlægsprojektet ved Holmland Helhed gives en samlet anlægsbevilling på 18,160 mio. kr. inklusiv anlægsbevillingen afgivet den 17. januar 2023 på 0,3 mio. kr. Anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

Børne- og Familieudvalget 11-12-2024
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Gebyr på adresseforespørgsler

Sagsnr: 24-025367

En adresseforespørgsel i Ringkøbing-Skjern Kommune koster 75,00 kr. Forespørgslerne er normalt digitale, og betales straks.

Folkeregister modtager dog flere henvendelser på mail fra f.eks. banker og advokater, som søger pårørende til en afdød, eller oplysninger om samlivsforhold. Nogle af disse henvendelser kan være tidskrævende.

Folkeregisteret har ikke tidligere taget betaling for disse forespørgsler. Af loven fremgår det, at der kan opkræves betaling efter tidsforbrug. Folkeregisteret påtænker, at betalingen skal være samme beløb som digitale forespørgsler - altså 75 kr.

I henhold til CPR Lovens § 42, stk. 3 har forsikringsselskaber og pensionskasser omfattet af lov om finansiel virksomhed samt pengeinstitutter ved administration af opsparing i pensionsøjemed i henhold til lov om finansiel virksomhed, ret til at få oplyst afdød borgers civilstand og civilstandsdato, bortset fra oplysning om separation, samt oplysninger om slægtskabsforhold, herunder slægtninges navne og adresser, uanset om disse er beskyttede efter § 28. Dette med baggrund i, at det er nødvendige oplysninger, for at kunne udbetale en forsikringssum eller pension til vedkommende.

De nævnte forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter har til samme formål ret til at få oplyst navn og adresse på afdødes ægtefælle eller registrerede partner, samt navn og adresse på en person der på tidspunktet for borgerens død, var registreret med bopæl på samme adresse som afdøde. Hvis afdøde og vedkommende person har eller har haft fælles børn, der er registreret i CPR som børn af de pågældende, videregives disse oplysninger også.

CPR lovens §§ 43 og 51.

I forhold til betaling for oplysningerne, fremgår det af CPR loven § 51, at Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at forespørgsler efter §§ 42, 43, 45, 46 og 48-50 skal være skriftlige. Det fremgår ligeledes,  at Kommunalbestyrelsen for hver enkelt forespørgsel efter §§ 42, 43, 45 og 46 kan  opkræve indtil 75,00 kr. til dækning af omkostninger. Beløbet reguleres fra og med 2014 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes kræve samtlige omkostninger, der er forbundet med videregivelse efter §§ 47-50, dækket af modtageren. Kommunalbestyrelsen kan forlange betaling forud for besvarelsen af forespørgslen eller videregivelsen.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at:

• Beskæftigelsesudvalget godkender, at der fremadrettet opkræves gebyr på 75,00 kr. for de beskrevne forespørgsler i lighed med digitale forespørgsler 
• Beskæftigelsesudvalget sender opkrævningen af gebyr på 75,00 kr. for forespørgsler til godkendelse i Økonomiudvalget

Inden fremsendelse til Økonomiudvalget undersøges det, hvor mange forespørgsler det drejer sig om.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

13: Sådan går det med Landdistriktspolitikken 2024

Sagsnr: 24-026825

Økonomiudvalget får her en status pr. 1. oktober 2024 på de mål og indsatser, der er besluttet for Landdistriktspolitikken i årene 2023-2027 og aktuel handlingsplan for årene 2023-2025.

Bilag 1 viser status med farveangivelser på de konkrete indsatser pr. 1. oktober 2024

Bilag 2 viser status med farveangivelser på de opstillede mål pr. 1. oktober 2024 og resultatet af dataindsamlingen. 

Bilag 3 indeholder befolkningstal for byer, landsbyer og landdistrikter (1. januar 2024)

Hvad arbejdes der med på Landdistriktsområdet?

Landdistriktsrådets årsmøde 2024 er gennemført tirsdag den 5. november med rekordmange deltagere i Holmsland Idræts- og Kulturcenter. I alt 120 bestyrelsesmedlemmer fra borger- og sogneforeningerne havde meldt sig til, og fremmødet var tæt på 100%. I år havde vi udvidet programmet således, at deltagerne kunne komme allerede kl. 17.00 for at møde de to VE-facilitatorer til en snak om den kommende proces i de sogne, hvor potentielle VE-projekter er gået videre til bearbejdningsfasen.

På mange måder blev aftenen kulminationen på et intenst år 2024, hvor de potentielle VE-projekter har fyldt rigtig meget. Landdistriktsrådet har bidraget til, at information om proces og Byrådets beslutninger er nået så langt ud som muligt gennem områdemøder og temamøder henover året.  Områdemøderne var særdeles velbesøgte og afstedkom yderligere møder efterfølgende i de sogne, hvor der var særlig fokus på de muligt kommende VE-anlæg.

Landdistriktspolitikken kan ses i sin helhed i oversigten her: https://www.rksk.dk/om-kommunen/politikker-og-strategier 

Status i øvrigt på landdistriktsområdet

Der er igen faldet ro omkring energipriserne, som var det helt store tema i 2022. Det er således kun ganske få landsbyer, som fortsat arbejder på fælles energiløsninger.

Landdistriktsrådets og Klimarådets fælles initiativ omkring en samkørselsapp er sat på hold indtil RegionMidt har gennemført et toårigt pilotprojekt for de studerende på 14 udvalgte uddannelsesinstitutioner på tværs af Midtjylland.

Landdistriktsrådet indstillede tre projekter til det nationale frilandsbyforsøg. Forsøgene blev igangsat af den forrige landdistriktsminister. Ét af projekterne (bygning af lejeboliger i det åbne land i Stadil-Vedersø) blev en del af en bruttosum på 14 projekter på tværs af Danmark, som skulle testes yderligere. Desværre blev forsøgene stoppet med den nye ministers tiltrædelse.

Regeringens landdistriktsudspil ”Sammenhæng og Balance” fra august 2024 indeholder gode ideer og initiativer for landdistriktskommunerne. Landdistriktsrådet følger udspillet nøje og er særligt opmærksom på initiativerne omkring lempelser i planloven og anvendelse af nedslidte bygninger i landdistrikter og kystområder til andre formål.

Danmarks Flotteste Busskur i Astrup er færdigbygget og er et godt eksempel på, hvor mange kræfter et sogn kan mobilisere, når der bliver arbejdet i fællesskab.

Hvad skal der ske i det nye år?

Planlægningen af områdemøderne står for døren. De gennemføres i det tidlige forår 2025. Her vil landdistriktsrådet igen række ud og understøtte informationen om blandt andet de VE-projekter, som er gået videre til bearbejdningsfasen.

Mange spændende projekter udvikler sig fortsat positivt: Organiseringen af Projekt Ålandet er kommet godt i gang, Drivvejen er på vej til at blive kortlagt og vores kommune er fortsat aktiv i nedrivning af udtjente ejendomme rundt omkring i Naturens Rige samtidig med, at gode projekter får bistand fra Landsbyfornyelsespuljen.

En revision af Landdistriktspolitikkens indsatser for årene 2025-27 skal ligge klar til 1. april 2025. Processen er netop fløjtet i gang for alle politikområder med en temadag på tværs af politikområderne til sikring af maksimal samskabelse – både imellem politikområderne og udadtil med kommunens samarbejdspartnere og interessenter.

Afdeling Ekstern Udvikling vil fortsat støtte op om arbejdet med helhedsplanerne i kommunens byer og landsbyer. Proceduren er blevet revideret og et ansøgningsskema er udviklet til formålet til sikring af, at sognet eller byen er klar til at lægge kræfter i processen. Den politiske prioritering ligger fortsat i Teknik og Miljøudvalget ligesom administrationen fortsat varetages af Planafdelingen.  Ekstern Udviklings opgave er at understøtte de besluttede initiativer – herunder arbejdet med fundraising.

Faster-Astrup har tilmeldt sig projektet Grøn Boligrotation, som Landdistrikternes Fællesråd står i spidsen for. Det handler om at fastholde eksisterende ældre borgere i landsbyerne ved at få bygget mindre boliger, som de så kan flytte i, samtidig med at de sælger deres egen bolig videre til nye borgere.

Ingen bemærkninger.

Der er ansat 1,5 årsværk i Landdistriktsteamet i Ekstern Udvikling til understøttelse af udviklingen af landsbyer og landdistrikter, herudover er der ca. 450.000 kr. til rådighed på kommunens årlige driftsbudget.

Bilag 2 viser resultatet af de målinger vi har foretaget.

Det er fortsat således, at befolkningstallet er svagt faldende i vores kommune (samlet nedgang 1 procent). Der bliver født for få børn i forhold til det antal borgere, som falder bort. Tilflytningen kan ikke helt opveje forskellen. Det er en generel tendens.

Samarbejdet mellem sognene ser ud til at være udfordret: På spørgsmålet om værdien af samarbejdet mellem sognene er kurven for nedadgående. Det vil vi undersøge nærmere i løbet af 2025 ved bl.a. at drøfte temaet i møder med landsbyklyngerne Bedst Mod West, FriskVind og VestRum.

Alle øvrige områder er positive og rapporteret i grøn: Det er bl.a. borgernes tilfredshed med indkomst, sundhed og tryghed.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget tager opfølgningen til efterretning.

• Bilag 1 Politikopfølgning landdistriktspolitikken indsatser til ØU pdf
• Bilag 2 Politikopfølgning landdistriktspolitikken mål til ØU pdf
• Bilag 3 Befolkningsudvikling 2020-2024 fordelt på områder

Taget til efterretning.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

14: Orientering om Silkeborg Kommunes udtræden af Midtjyllands Lufthavn og konsekvenserne heraf samt orientering om status vedr. lufthavnen i øvrigt

Sagsnr: 24-027876

Ringkøbing-Skjern Kommune har den 19. december 2024 modtaget en henvendelse fra en repræsentant fra bestyrelsen for Midtjyllands Lufthavn. De sender en mail med nedenstående sagsfremstilling, som de ønsker fremlagt til alle ejerkommunerne på førstkommende Byrådsmøde i 2025. 

Silkeborg Kommunes anmodning om udtræden:
Bestyrelsen for Midtjyllands Lufthavn har modtaget skrivelse fra Silkeborg Kommune om, at Silkeborg Byråd har besluttet at udtræde af Midtjyllands Lufthavn. Aktuelt ejer Silkeborg Kommune 7% af lufthavnen.

I henhold til §13 i andelskontrakten kan udtræden ske til den 1. januar med 1 års varsel.

Bestyrelsen har på sit møde den 18. december 2024 behandlet Silkeborg Kommunes udtrædelsesønske og anbefaler, at kommunerne tager til efterretning at Silkeborg Kommune udtræder pr. 31.12.2025.

Der vil ikke ske afregning af eksisterende aktiver og passiver til Silkeborg Kommune på udtrædelsestidspunktet – men Silkeborg Kommune ophører med at hæfte for lufthavnens aktiviteter ved udtrædelsestidspunktet og Silkeborg Kommunes ejerandele tilfalder forholdsmæssigt de øvrige andelshaver:

Ankestyrelsen skal tillige godkende/orienteres om Silkeborg Kommunes udtrædelse.

Lufthavnens fremtid er sikret:
Der er ingen tvivl om, at Midtjyllands lufthavn vil bestå fremadrettet. Regeringen har stadfæstet dette ved i den seneste periode at:

• Sikre at Midtjyllands lufthavn kan servicere rutetrafik/private jets med fuel til markedspriser.
• Fjerne udfordringerne med moms for indenrigsruter.
• Yde et fast tilskud på 10 mio. kr. årligt til sikring af Midtjyllands Lufthavn. Der er givet et tilsvarende beløb til de øvrige regionale lufthavne.

Behovet for den civile lufthavn skal dels ses som Forsvarets øgede behov for endnu mere af den civile flytransport og dels de mange ad hoc flyvninger ved særlige events, hvorunder især fodboldkampe udgør en stadig større andel.

Ad hoc flyvninger bidrager relativ positivt til lufthavnens økonomi.

Rutebetjeningen er mere usikker:
Der har de sidste 3-4 år været udfordringer med faste og hyppige afgange mellem Karup og København. Aktuelt betjenes ruten af det hollandske selskab AIS. Rutebetjeningen foregår ikke nær så hyppigt og prisbilligt som bestyrelsen kunne ønske sig. Derfor pågår der forhandlinger med 3 nordiske operatører om en hyppigere og mere prisvenlig rute betjening.

Det er i skrivende stund uvist hvorledes disse forhandlinger falder ud.

Det er ikke forventningen, at rutetrafikken kan bidrage positivt til lufthavnens økonomi i en opstartsperiode.

Terminalbygningen:
Den militære flyvestation i Karup er en af Danmarks største militære etablissementer og der planlægges for et endnu større brug af flyvestationen i den nære fremtid.

Terminalbygningen er for stor til Midtjyllands Lufthavn, der i dag primært kan karakteriseres som en Erhvervslufthavn, hvis primære formål er at stå til rådighed for ad hoc flyvninger og sikre egnen en erhvervsmæssig nem tilkobling til hovedstaden.

I forlængelse af ovenstående erkendelse har bestyrelsen forhandlet sig frem til en hensigtserklæring med Forsvarets Ejendomsstyrelsen om, at Forsvaret overtager terminalbygningen forventelig i løbet af 2025, når næste delforlig af Forsvarsforlig udmøntes.

Når Terminalbygningen endeligt er afhændet påtænker bestyrelsen, at der i stedet opføres en mindre og mere målrettet terminalbygning til betjening af de nævnte kundesegmenter.

Ingen bemærkninger.

Budget 2026 og fremefter:
Med baggrund i den massive økonomiske opbakning fra statens side – indtil videre til 2030 – anbefaler bestyrelsen, at kommunerne ikke budgetterer med driftstilskud eller anden form for betaling til Midtjyllands Lufthavn i 2026 og fremefter.

De 10 mio. kr. i statstilskud tillagt de indtægter, som lufthavnen selv forventes at generere fra 2026 og fremefter vil være tilstrækkeligt til at Midtjyllands Lufthavn kan drives udgiftsneutralt for ejerkommunerne og der ses ikke ind i et behov for yderligere bevillinger.

Ingen bemærkninger.

Borgmesteren indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender

• At kommunerne tager til efterretning, at Silkeborg Kommune udtræder af ejerskabet for Midtjyllands Lufthavn pr. ultimo 2025
• at Silkeborg Kommunes økonomiske forpligtelser og krav ophører ved udgangen regnskabsåret 2025
• at der ikke afregnes hverken gæld, egenkapital, likviditet eller anden mellemværende med Silkeborg Kommune som følge af Silkeborg Kommunes udtrædelse
• at Silkeborg Kommunes repræsentation i Midtjyllands Lufthavns bestyrelse ophører ved udgangen af 2025
• at kommunerne ikke indarbejder tilskud til Midtjyllands Lufthavn fra og med budget 2026
• at sagsfremstillingens øvrige punkter tages til efterretning

   

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterens indstilling godkendt.

Lennart Qvist, Kristian Andersen og Niels Rasmussen ønsker, at Ringkøbing-Skjern Kommune påbegynder en proces med at afvikle sin ejerandel af lufthavnen.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

15: Ny ejerstrategi for Hvide Sande Havn

Sagsnr: 24-025318

Baggrund

Hvide Sande Havn er en kommunal selvstyrehavn ejet af Ringkøbing-Skjern Kommune. Formålet med ejerstrategien er at sikre kommunens interesser som ejer samt at skabe optimale rammer for havnens drift og udvikling. Strategien understreger samspillet mellem Hvide Sande Havn og Ringkøbing-Skjern Kommune samt havnens centrale rolle i lokalområdets bæredygtige udvikling.

Udkastet til ny ejerstrategi indeholder følgende centrale elementer:

• Havvind: Hvide Sande Havn skal være en central servicehavn for kommende havvindmølleparker og arbejde for, at store opgaver placeres lokalt.
• Generel forretningsudvikling: Der skal arbejdes aktivt for at øge markedsandele, især inden for gods- og havnerelaterede opgaver.
• Bæredygtighed: Den grønne omstilling integreres i alle aspekter af havnens drift, herunder en aktiv indsats for miljømæssig ansvarlighed.
• Byens Havn: Havnen skal fungere i samspil med Hvide Sande by og understøtte en positiv udvikling, som både lokale borgere og erhvervslivet nyder godt af.
• Forretningsområder: Strategien fokuserer på fem kerneområder: fiskeri, havvind, gods, nationale opgaver og arealudlejning.

Proces og godkendelse

I år 3 af hver byrådsperiode skal der påbegyndes en systematisk revurdering af den eksisterende ejerstrategi. I anden halvdel af 2024 har administrationen og direktøren for Hvide Sande Havn i fællesskab udarbejdet et udkast til ny ejerstrategi.

Havnens bestyrelse har godkendt udkastet til ejerstrategi på bestyrelsesmøde den 6. december 2024 og derefter fremsendt den til politisk behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Udkast til ny ejerstrategi fremgår i bilagsmaterialet.

Havneloven.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler udkast til ny ejerstrategi til godkendelse i Byrådet.

• Udkast til ny ejerstrategi

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

16LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 24-025979

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

17: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Orientering fandt sted.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

18: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Hans Østergaard ()