Referat: 14. maj 2024 kl. 08:30

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Fremrykkelse af driftstilskud til Stauning Lufthavn

Sagsnr: 24-011578

Ringkøbing-Skjern Kommune er i gang med at sælge Stauning Lufthavn. 

I den forbindelse er der brug for at fremrykke midler afsat til driftstilskud i 2025 med henblik på at kunne klargøre lufthavnen til et salg. 

Intet at bemærke.

Der er afsat et årligt tilskudsbeløb på 2,248 mio. kr. Fremrykning af 2025 beløbet til udbetaling i 2024 indebærer den risiko, at såfremt Lufthavnen ikke bliver solgt i 2024, så er der ikke afsat tilskudsbudget i 2025, som i så fald vil skulle finansieres af kassen. 

Det fremrykkede beløb udbetales til Lufthavnen efter regning.

Fremrykning af tilskuddet er en forudsætning for at Lufthavnen bliver klargjort til salg. Lufthavnen forventes solgt ultimo 2024.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at der afsættes 2,248 mio. kr. i 2024 finansieret af budgetbeløb afsat i 2025, som dermed reduceres tilsvarende

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024

Sagsnr: 23-022651

Administrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 31. marts 2024. De overordnede tal fremgår nedenfor og derefter følger en mere detaljeret gennemgang. Budgetopfølgningen er opgjort ekskl. overførsler fra 2023.

På det skattefinansierede område er udgifterne 75,4 mio. kr. højere end korrigeret budget, mens der på det brugerfinansierede område forventes en merindtægt på 2 mio. kr. vedrørende drift.

Den væsentligste årsag til afvigelsen på det skattefinansierede område er en merudgift vedr. grundskyld som p.t. estimeres til ca. 50 mio. kr. Dette skyldes, at det i 2022 og 2023 kun har været muligt at opkræve borgerne ud fra de "gamle" vurderinger, som generelt set var for høje, hvormed der her i 2024 er en efterregulering til husejerne. Denne merudgift skal ses i sammenhæng med merindtægter på 30 mio. kr. i regnskab 2022 og 37 mio. kr. i regnskab 2023. I budgetlægningen for 2024 er der likviditetsmæssigt taget højde for den forventede merudgift i 2024, men der er ikke budgetlagt et specifikt beløb, da oplysninger om forventet efterregulering ikke har været tilgængelige. En tillægsbevilling på området afventer et mere sikkert skøn for merudgiften. 

Vedrørende driftsudgifterne er der et merforbrug på 21,1 mio. kr. En generel bemærkning til driftsudgifterne er lønstigninger i kraft af de vedtagne overenskomstaftaler. Disse lønstigninger er i varierende omfang indarbejdet i budgetopfølgningerne. Byrådet forelægges senere på året en sag om udmøntning af kompensation for overenskomststigningen (udvidelse af enhedernes budget 2024) som vil medføre en mindre reduktion af det samlede merforbrug. Herudover gælder, at 7,8 mio. kr. af merforbruget, fordelt på Beskæftigelsesudvalget (2,9 mio. kr.), Teknik- og Miljøudvalget (2 mio. kr.) samt Kultur- og Fritidsudvalget (2,9 mio. kr.) finansieres af overførte midler. 

Det bemærkes i øvrigt, at

• den langsigtede likviditet ekskl. deponerede midler udgør 263,1 mio. kr. pr. 31. marts 2024
• Befolkningstallet pr. 1. april 2024 er 56.127, heraf udgør 436 fordrevne fra Ukraine. 

En nærmere specifikation fremgår i de efterfølgende afsnit. 

Driftsafvigelser på udvalgsniveau

Budgetopfølgningen er foretaget i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler.

Nedenfor fremgår afvigelser på de skattefinansierede og brugerfinansierede driftsudgifter pr. 31. marts 2024.

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2024 viser et forventet merforbrug på 21,1 mio. kr. fordelt med et merforbrug på 11,3 mio. kr. på det centrale område og et merforbrug på 9,8 mio. kr. på det decentrale område. Merforbruget vedrører primært områderne under Social- og Sundhedsudvalget, og bliver delvist opvejet af et forventet mindre forbrug på Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget.

I det forventede merforbrug indgår Ukraine-udgifter på 7 mio. kr. Særloven vedrørende fordrevne fra Ukraine er blevet forlænget med et år frem til marts 2025. Det er i økonomiaftalen for 2024 aftalt at følge op på udviklingen af fordrevne ukrainere i 2024 i forbindelse med økonomiaftalen for 2025. Tilførsel af budget på området afventer midtvejsreguleringen til sommer. 

Det brugerfinansierede område forventer et mindre forbrug på 2 mio. kr.

En redegørelse af de centrale og decentrale afvigelser pr. 31. marts 2024 fremgår nedenfor på udvalgsniveau.

Økonomiudvalget

Økonomiudvalget forventer et mindre forbrug på 2 mio. kr., hvilket er samme forventning som ved den seneste budgetopfølgning. Det er primært en forventning om mindre forbrug på Ejendomscenteret, som er årsagen til det forventede mindre forbrug.

Social- og Sundhedsudvalget

Social og Sundhedsudvalget forventer et samlet merforbrug på 33,2 mio. kr., fordelt med et forventet merforbrug hos Sundhed og Omsorg på 17,2 mio. kr., og et forventet merforbrug hos Handicap og Psykiatri på 16 mio. kr.

Merforbruget i Sundhed og Omsorg er fordelt med et forventet merforbrug på det centrale område på 4,4 mio. kr., og et forventet merforbrug på det decentrale område på 12,8 mio. kr. På det centrale område er det forventede merforbrug faldet med 4,1 mio. kr. siden den seneste opfølgning, hvor der var en forventning om et merforbrug på 8,5 mio. kr. Det er primært en lavere forventning til de mellemkommunale borgere, der er årsagen til faldet, og faldet skyldes dødsfald, salg til en anden kommune samt hjemtagelse af borgere. 

På det decentrale område forventes et samlet merforbrug på 12,8 mio. kr. For ældrecentre og integrerede ordninger forventes der et merforbrug på 5,4 mio. kr. Flere af enhederne forventer merforbrug herunder Tim Plejehjem, Rosenlunden, Lem, Vorgod Ældrecenter og Egvad Plejehjem.

På mødet i Social- og Sundhedsudvalget blev der fremlagt forslag til eventuelle besparelser, for at reducere merforbruget på det centrale område. Et flertal i udvalget ønskede, at afvente budgetudfordringen de næste par måneder, inden der tages stilling til eventuelle indsatser. Derudover blev der udvist bekymring over udviklingen i økonomien på det decentrale område, hvor udvalget finder det nødvendigt at have særlig fokus. 

I Handicap og Psykiatri er det forventede merforbrug på 16 mio. kr. fordelt med et forventet merforbrug på det centrale område på 15,5 mio. kr. og et forventet merforbrug på det decentrale område på 0,5 mio. kr. På det centrale område er det forventede merforbrug steget med 2,5 mio. kr. siden opfølgningen i februar, og den primære årsag til stigningen er mistet salgsindtægt, ændret forventninger til kommende brugere samt større prisregulering på takster hos andre kommuner, end tidligere skønnet. På det decentrale område er der en forventning om et merforbrug på 1,7 mio. kr. blandt de længerevarende tilbud, som delvist opvejes af et mindre forbrug på 1,3 mio. kr. på de korterevarende tilbud. De korterevarende tilbud dækker de uvisiterede tilbud, bostøtte samt dagtilbud. Der forventes et samlet mindre forbrug på 0,7 mio. kr. i bostøtten samt 0,5 mio. kr. samlet for dagtilbuddene. Flere af botilbuddene under de længerevarende tilbud forventer merforbrug, og der er behov for at foretage yderligere justeringer på dette område. 

Beskæftigelsesudvalget

Opfølgningen på Beskæftigelsesudvalget viser et merforbrug på 5,4 mio. kr., som er lig opfølgningen fra sidste måned. Merforbruget vedrører primært udgifter til boliger til fordrevne fra Ukraine og de kommunale beskæftigelsesindsatser. Merforbruget på de kommunale beskæftigelsesindsatser finansieres af overførte midler.  

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget forventer samlet balance mellem udgifter og budget, men med et forventet merforbrug på det skattefinansierede område på 2 mio. kr. og en forventet mindre forbrug på 2 mio. kr. på det brugerfinansierede område. På det skattefinansierede område er merforbruget 0,8 mio. kr. højere end ved forventningen i sidste måned, mens forventningen til det brugerfinansierede område er lig forventningen ved den seneste opfølgning. Årsagen til det ændrede merforbrug på det skattefinansierede område er en merudgift på 0,8 mio. kr. til Naturstyrelsen i forbindelse med kystsikring.

Børne- og Familieudvalget

På Børne- og Familieudvalgets område er der et forventet mindre forbrug på knap 3,7 mio. kr. fordelt med et forventet mindre forbrug på 1 mio. kr. i Børn og Familie og et forventet mindre forbrug på 2,6 mio. kr. i Dagtilbud og Undervisning. 

I Børn og Familie er mindre forbruget fordelt med et forventet mindre forbrug på 0,2 mio. kr. på det centrale område og et forventet mindre forbrug på 0,8 mio. kr. på det decentrale område. På det centrale område var der ved den seneste opfølgning et forventet mindre forbrug på 0,6 mio. kr., og den primære årsag til ændringen er flere udgifter til forebyggende foranstaltninger end tidligere forventet. Mindre forbruget på det decentrale område dækker blandt andet over forventet mindre forbrug ved PPR og Sommerfuglen samt forventet merforbrug ved tandplejen. Forventningen på Børn og Familie er under forudsætning af at investeringsstrategiens mål for 2024 realiseres, og der dermed opnås en reduktion på 5,9 mio. kr. 

I Dagtilbud og Undervisning er der på det centrale område en forventning om, at resultatet balancerer, hvilket også var forventningen ved den seneste opfølgning. På det decentrale område er der et forventet mindre forbrug på 2,6 mio. kr. Mindre forbruget dækker over et samlet mindre forbrug i dagtilbud samt skolefritidsordninger og et forventet merforbrug på skoler og specialskoler. 

Kultur - og Fritidsudvalget

På Kultur - og Fritidsudvalget er der en forventning om et merforbrug på 2,9 mio. kr., men forventningen er 1 mio. kr. mindre end ved den seneste opfølgning. Ændringen vedrører mindre forbrug på lokaletilskud og voksenundervisning. 

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget 

Erhvervs-, Klima - og Arbejdskraftudvalget forventer et mindre forbrug på 16,6 mio. kr. De to primære årsager til mindre forbruget er en forventet indtægt fra EU projektet "Energieffektivitet og CO2 besparelser" på 9,99 mio. kr., og et forventet mindre forbrug på 10 mio. kr. på en budgetramme til eksternt finansierede projekter. Budgetrammen har forhøjet budgettet i 2024, mens den udlignes i budget 2025, hvor budgettet til området er reduceret med 10 mio. kr.

Anlæg og jordforsyning

I nedenstående tabel fremgår forventet regnskab vedrørende anlægsprojekter og jordforsyning i 2024.

Anlæg pr. 31. marts 2024 viser et forventet merforbrug på 25,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler. Det skyldes blandt andet, at flere projekter løber over flere år og finansieres af overførte midler. 

På jordforsyningsområdet forventes mindre indtægter på 4,7 mio. kr. i forhold til den budgetlagte indtægt. Der forventes ikke de store indtægter i 2024, da der fortsat ikke er den store efterspørgsel efter boliggrunde og erhvervsjord. Den manglende efterspørgsel kan skyldes den samfundsøkonomiske situation med høje renter, høje byggeudgifter og usikkerhed i forbindelse med ejendomsvurderingerne. Der mangler salgsbare erhvervsarealer primært i centerbyerne, som nu er under planlægning.

Mindre indtægterne opvejes af en forventet mindre udgift på byggemodning på 11,4 mio. kr., som skyldes lavere aktivitet på området end budgetlagt, hvormed der samlet forventes et netto mindre forbrug på 6,7 mio. kr. på jordforsyningsområdet. 

På det skattefinansierede område inkl. jordforsyning er der overført 192 mio. kr. til 2024.

Befolkningstal

Nedenstående graf viser befolkningsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune i årene 2021 - 2024.

Befolkningstallet er i 2021 steget med 21 borgere, i 2022 steg befolkningstallet med yderligere 145 borgere, mens befolkningstallet er faldet i 2023 med 130 borgere.

Pr. 1. januar 2024 var befolkningstallet 56.218, mens befolkningsprognosen for 2024 viste en forventning om et befolkningstal på 56.444 borgere pr. 1. januar.

Pr. 1. april 2024 var befolkningstallet 56.127, hvilket er et nettofald på 91 borgere i de første tre måneder.

Ringkøbing-Skjern Kommune har pr. 1. april 2024 aktuelt bopælsregistreret 436 fordrevne ukrainere.

Likviditet

Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen er den likviditetsstørrelse, kommunerne bliver målt på af ministeriet. Kassekreditreglen beregnes som den gennemsnitlige daglige likviditet over de seneste 12 måneder - denne må aldrig blive negativ.

Figuren nedenfor viser udviklingen fra primo 2021 til og med den 31. marts 2024. Den blå kurve viser den gennemsnitlige likviditet ekskl. deponerede midler, som pr. 31. marts 2024 udgør 263,1 mio. kr. ("fri likviditet"). Den orange kurve viser den gennemsnitlige likviditet inkl. deponerede midler, som pr. 31. marts 2024 udgør 388,2 mio. kr. 

Deponerede midler omhandler primært udlodningerne fra forsyningsvirksomhederne, som frigives over 10 år med 1/10 årligt. Kommunen har aktuelt deponeret 100,4 mio. kr. 

Faldet i den gennemsnitlige likviditet skyldes blandt andet regnskabsresultatet for 2022, som indebar et samlet kasseforbrug på 25 mio. kr. Dette forbrug ligger ikke jævnt i 2022. Eksempelvis indgår en negativ midtvejsregulering i 2022 på ca. 30 mio. kr. (netto), som er modregnet i kommunens indtægter i de sidste 3 måneder af 2022 og derfor har været medvirkende til at skabe en nedadgående kurve i hele 2023 (hvor reduktionen hver måned har påvirket den gennemsnitlige likviditet med 1/12). Alt andet lige stiger kurven igen nu, da kommunen de sidste 3 måneder af 2023 modtager en positiv midtvejsregulering. 

Ingen bemærkninger.

Økonomiudvalget behandlede budgetopfølgning for forventet regnskab for 2024 på mødet den 9. januar 2024 pkt. 2. Udvalget drøftede status for 2024, og besluttede, at fagudvalgenes nettobudgetter til driften skal overholdes, og at der skal iværksættes initiativer og handlinger for at sikre, at de fastlagte budgetter overholdes. 

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at budgetopfølgningen tages til efterretning. 

Ingen bilag.

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Brand & Redning MidtVest - budget for 2025

Sagsnr: 24-009798

Brand og Redning MidtVest fremsender budget 2025 til orientering i ejerkommunerne.

Ifølge vedtægterne forelægges beredskabskommissionen senest i løbet af marts måned budgetforslag for det kommende regnskabsår samt flerårigt budgetoverslag til godkendelse. Det af kommissionen godkendte budgetforslag for det kommende regnskabsår og det flerårige budgetoverslag fremsendes senest 1. april til ejerkommunerne.

Til beregning af budget 2025 er budgettet prisfremskrevet med anvendelse af KL's seneste pris- og lønskøn "løn og priser ialt" fra juni 2023 opgjort til 4,8%. Budgetforslaget er derudover øget med de forslag, der er behandlet på tidligere punkt. Ved fuld implementering af fase 1, drejer det sig om øgning af driftsbudgettet med op til 5,5 mio kr. årligt fordelt.

Årlig drift i 2025
1. Bygningsdrift til tidligere års efterslæb (420.000)
2. personaleudgifter til rekruttering, sagsbehandling og analyse (2.600.000)
3. uddannelsesomkostninger til nye risici samt samarbejde med bl.a. politiet (975.000)
4. Vandforsyning jf. drøftelse på seneste kommisionsmøde (1.500.000)

Herudover engangsinvesteringer i 2025
1. Uddannelse og materiel til vestdansk initiativ med politiet på baggrund af aktuel trusselsvurdering (800.000)
I forbindelse med hjemtagningen, viste kontrolberegningen en årlig ekstraudgift på 1.344.067 kr. Denne udgift er ikke medtaget i oversigten og forventes indhentet via effektiviseringer iløbet af 2025 og 2026, hvis ovenstående forudsætninger iværksættes.

Budgettet opkræves ejerkommunerne efter den vedtagne fordelingsnøgle fordelt med 70% i første rate og 10% i de efterfølgende tre rater:

Fordelingsnøgle:
Herning: 43,3 %
Ikast-Brande: 23,7%
Ringkøbing-Skjern: 33%

Der er for overblikkets skyld medtaget den tidligere vedtagne ekstrabevilling til batteribrande i årene 2022-2026 på årligt 236.200, som er fordelt efter fordelingsnøglen.

Budgetoverslag 2025-2027
Budgetoverslaget er tilpasset de forventninger, der er til driften i de kommende år, herunder forslag fra udviklingsplanen 2030.

Det kommunale tilskud er fremskrevet med de af KL anbefalede fremskrivningsprocenter fra seneste offentliggjorte pris-og lønskøn.

Der er taget udgangspunkt i følgende fremskrivningsprocenter:

2024/2025: 4,8%
2025/2026: 4,8%
2026/2027: 4,8%

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen fremsender sagen til Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget samt Byrådet til orientering.

Teknik- og Miljøudvalget 30-04-2024
Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Fraværende: Hans Pedersen.

• Budgetoverslag 2025-2027
• Budget 2025 - Fordeling efter fordelingsnøgle

Økonomiudvalget tog orienteringen til efterretning. Spørgsmålet om merudgifter indgår i budgetdrøftelserne.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Ansøgning fra Ringkøbing-Skjern Kulturcenter om eftergivelse af gæld og optagelse af nyt lån

Sagsnr: 24-010854

Ringkøbing-Skjern Kulturcenter anmoder om at få eftergivet gæld, svarende til 5,000 mio. kr., og i samme sekvens optage et nyt lån ved Ringkøbing-Skjern kommune, lydende på 4,000 mio. kr., til betaling af kreditorer og vedligeholdelsesudgifter, der er nødvendige for at kunne oppebære Kulturcenterets daglige drift. 

På baggrund af Ringkøbing-Skjern Kulturcenters årsregnskab for 2023, hvor resultatet viser et underskud på 1,445 mio. kr., er det blevet tydeligt, at der er akut behov for en økonomisk aftale med Ringkøbing-Skjern Kommune, som kan sikre forudsætningerne for, at fortsat drift er til stede. Det sker efter at Ringkøbing-Skjern Kulturcenter i februar 2024 fik godkendt af Byrådet, at afdragene på eksisterende gældsbreve til kommunen, blev udskudt til 2026.

Efter årsregnskabet 2023s underskud på 1,445 mio. kr. er Ringkøbing-Skjern Kulturcenters egenkapital nu -3,091 mio. kr. Samtidig er kassekreditten anvendt, og de kortfristede gældsforpligtelser er steget med 2,780 mio. kr. i 2023. For at Ringkøbing-Skjern Kulturcenter kan fortsætte driften, er det nødvendigt, at de genvinder en positiv egenkapital, samt får tilført ekstra likviditet til at kunne betale deres udestående gæld til deres kreditorer. Ringkøbing-Skjern Kulturcenters præsentation af deres økonomiske status for 2023 er vedhæftet i bilag.

Regnskabet udviser et overskud på den kommercielle drift på 0,077 mio. kr. og et underskud på 1,523 mio. kr. på den del af driften som vedrører kommunale formål. Eftergivelsen af gæld og stiftelse af nyt lån, vil understøtte den daglige drift, og sikre faciliteterne til kommunale formål.

Nuværende gæld til kommunen
Ringkøbing-Skjern Kulturcenters samlede gæld til kommunen pr. 31. december 2023 er 8,570 mio. kr. bestående af to gældsbreve, på henholdsvis 6,663 mio. kr. (Gældsbrev 1) og 1,907 mio. kr. (Gældsbrev 2). Gældsbrev 1 er oprindeligt fra 2006, og blev i forbindelse med udvidelsen af Skjern Bank Arena, forhøjet med 3,000 mio. kr. Seneste afdrag var i 2016, da der af flere omgange er blevet anmodet om midlertidig afdragsfrihed. Gældsbrev 2 blev stiftet til betaling af huslejen for 2. halvår 2022.

Ringkøbing-Skjern Kulturcenter ansøger om, at få eftergivet gæld for 5,000 mio. kr. En fordeling heraf kunne være at eftergive Gældsbrev 2, vedrørende huslejen for 2. halvår 2022, samt at Gældsbrev 1 nedskrives med 3,093 mio. kr., som herefter lyder på 3,570 mio. kr. En eftergivelse af gæld vil genetablere egenkapitalen. Ringkøbing-Skjern Kulturcenter anmoder i samme ombæring, om at optage et nyt lån hos Ringkøbing-Skjern Kommune på 4,000 mio. kr. Lånet skal anvendes til at betale udestående gæld til  kreditorer, samt sikre driften i resten af 2024.

Afdragsprofil
Ansøgningen indeholder ikke noget specifikt ønske om afdragsprofilen, eller startdato for hvornår lånet skal afdrages. Ringkøbing-Skjern Kulturcenter har vedlagt en sandsynliggørelse for deres budgetterede likviditetspåvirkning i 2024-2028, og indikerer at, der vil være luft i budgettet, til at afdrage i begrænset omfang fra 2027. Ved et afdrag på 0,150 mio. kr. årligt, startende fra 2027, og at den eksisterende aftale, om afdrag på Gældsbrev 1, opretholdes, vil afdragsprofilen fremadrettet se således ud:

Når Gældsbrev 1 i 2036 er indfriet, overgår disse afdrag, 0,350 mio. kr., til at afdrage på Gældsbrev 3. De samlede afdrag vil derfor være 0,500 mio. kr. årligt frem til 2041, hvor begge gældsbreve vil være fuldt indfriet. Specificeret afdragsprofil er vedhæftet som bilag.

Driften i 2024
Ringkøbing-Skjern Kulturcenter budgetterer fortsat med et overskud på 0,664 mio. kr. i 2024. Overskuddet på den kommercielle del udgør 2,553 mio. kr. 

Ringkøbing-Skjern Kulturcenters økonomi og likviditet har igennem en længere periode været hårdt presset, hvilket har medført, et stort efterslæb på deres løbende vedligehold. Ringkøbing-Skjern Kulturcenter vurderer, at der i de kommende år, er brug for større investeringer, listet i bilag 5.

Der pågår afklaring af ny driftsaftale med Ringkøbing-Skjern Kulturcentret som vil skabe øget gennemsigtighed i de økonomiske forhold og ensrette aftaleforholdene sammenholdt med de øvrige haller. Godkendelse af aftalen vil isoleret set give Ringkøbing-Skjern Kulturcenter en driftsforbedring på cirka 0,650 mio. kr. årligt, idet der opnås en momsfordel i regnskabet på cirka 0,400 mio. kr. (som allerede er indregnet i deres budget), ligesom den udvendige vedligeholdelse samt forsikring, af den del af bygningsmassen som er kommunalt ejet, overgår til Ringkøbing-Skjern kommune, til en værdi af cirka 0,250 mio. kr. Med denne aftale sikres prioritering af vedligehold af den kommunale bygningsmasse, og Ringkøbing-Skjern Kulturcenter får tilført økonomiske handlemuligheder, som understøtter at de har en anden kapacitet og funktion end kommunens øvrige haller.

Den endelige aftale forventes forelagt i Økonomiudvalget inden sommerferien, idet aftale først skal godkendes af bestyrelsen for Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.

Ringkøbing-Skjern Kulturcenter driver både kommunale og kommercielle aktiviteter. De kommunale aktiviteter drives jf. lov om folkeoplysning samt kommunalfuldmagten og disse aktiviteter må kommunen støtte. 

Ringkøbing-Skjern Kommune eftergiver med denne sag gæld, som er opbygget som led i drift af kommunale opgaver. Der er tale om en helt ekstraordinær situation, hvor Ringkøbing-Skjern Kulturcenter som fyrtårn på området, varetager særlige opgaver, som det store samlingspunkt i kommunen. På denne baggrund er risikoen for præcedens begrænset.

Eftergivelsen af gælden vil føre til at Ringkøbing-Skjern Kulturcenter får genetableret egenkapitalen. Likviditetstilførslen fra det nye lån, vil sikre at udestående gæld vil blive indfriet. 

Administrationen anbefaler, at der afdrages første gang på lånet i 2027 og frem. Samlet afdrages der årligt til kommunen med 0,350 mio. kr. i 2026 og med 0,500 mio. kr. fra 2027, hvor afdragene til Gældsbrev 3 påbegyndes. Når Gældsbrev 1 indfries i 2036, forhøjes afdragene på gældsbrev 3, så der fortsat afdrages med 0,500 mio. kr. Sidste afdrag er i 2041.

Jf. bilag 5 budgetteres der med en positiv likviditetspåvirkning i årene 2024-2028, som dog ikke er inklusiv alle Ringkøbing-Skjern Kulturcenters bud på fremtidige større investeringer. Hertil kommer, at de nye afdrag på lånet, som gives med denne sag, samt refinansiering af eksisterende lån og eventuel ny låntagning til investeringer, ikke er indregnet i budgettet og den fremtidige likviditetsudvikling. Hvis der skal sikres yderligere luft til investeringer skal afdrag på Gældsbrev 3 igangsættes senere eller budgettet i øvrigt tilpasses.

Givet den økonomiske situation, anbefaler administrationen at Ringkøbing-Skjern Kulturcenter forsætter med at indsende månedsopgørelser i 2024, så kommunen kan følge den økonomiske situation tæt.

Den kommende driftsaftale medfører udgifter på cirka 0,650 mio. kr. for Ringkøbing-Skjern kommune. I 2024 forventes disse udgifter at kunne dækkes af opsparede midler på Kultur- og Fritidsudvalget, mens den varige finansiering anbefales drøftet i forbindelse med budget 2025.

Hvis Ringkøbing-Skjern Kulturcenter ikke får godkendt ansøgningen, vil de med meget stor sandsynlighed ikke kunne fortsætte driften. Eftergivelse af gæld og tilførsel af likviditet vil sikre Ringkøbing-Skjern Kulturcenters videre drift. Dette vil bevare vigtige kulturelle tilbud for samfundet og borgerne i hele Ringkøbing-Skjern kommune. Det forventes, at Ringkøbing-Skjern Kulturcenter vil blive selvfinansierende og ikke vil være afhængig af kommunalt finansiering, ud over haltilskud og betaling for skolernes brug, på lige fod med resten af kommunens haller.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende:

• eftergivelse af gæld på 5 millioner kroner til Kulturcenteret
• etablering af nyt lån til Ringkøbing-Skjern på 4,000 mio. kr., finansieret af likvide midler 
• at lånet afdrages med 0,150 mio. kr. årlig fra 2027, 0,430 mio. kr. i 2036 og 0,500 mio. kr. i 2037 og frem
• at Ringkøbing-Skjern Kulturcenter fortsat fremsender månedlig regnskabsrapportering inkl. likviditetsbudget og forbrug med henblik på at administrationen kan følge udviklingen tæt
• at finansiering af merudgiften ved kommende driftsaftale, indgår i drøftelserne om Budget 2025

• Ringkøbing-Skjern Kulturcenter Ansøgning om eftergivelse af gæld og optagelse af nyt lån
• Bilag 1 Samlet manglende likviditet
• Bilag 2 Oversigt over gældsudvikling, langfristet gæld
• Bilag 3 Lønudvikling, herunder lønprocent, benchmark og lønudvilking
• Bilag 4 Nøgletal på omkostninger og forklaring på vækst
• Bilag 5 Likviditetspåvirkning 2024 - 2028
• Likviditetsbudget 2024
• Foreslået afdragsprofil på Gældsbrev 1 og 3

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. Økonomiudvalget anbefaler endvidere, at Byrådet beslutter, at der skal udarbejdes halvårlige revisorpåtegnede regnskaber, som fremsendes til Økonomiudvalget første gang senest 15.8.24. Økonomiudvalget anbefaler endvidere, at der sættes fokus på grundlaget for de kommercielle aktiviteter i den kommende driftsaftale. Økonomiudvalget anbefaler endelig, at større investeringer, der ikke er budgetlagt med, forelægges for Ringkøbing-Skjern Kommune inden de i givet fald iværksættes. 

Niels Rasmussen ønsker en uvildig analyse af organiseringen af Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til etablering af nyt kajanlæg i Hvide Sande

Sagsnr: 24-008447

Formålet med dagsordenen er at igangsætte udarbejdelsen af en lokalplan og et kommuneplantillæg, for et område til nyt kajanlæg til erhvervsformål ved Fabriksvej i Hvide Sande.

Ansøgning

Det på kortet markerede areal er det område, som søges rammelagt med ny lokalplan og kommuneplantillæg

Hvide Sande Havn søger om at anvende et areal i forlængelse af Vesthavnen til kajanlæg. Det nye areal skal bestå af en kajgade og bagland med håndtering af service og materiale, der skal fragtes ud til offshore vindmøller med skibe. Bagarealet skal også benyttes som oplagringsplads.

Der ønskes mulighed for at etablere landstrømsanlæg, så skibene kan tilslutte sig landstrøm, når de er ved kajen. Dette anlæg vil omfatte landstrømstavler ved kajen og eventuel en konverter container på bagarealet.

Trafikstyrelsen er myndighed vedrørende etablering af ny kaj, da det er en erhvervshavn. Ansøger skal derfor søge om tilladelse til projektet ved dem. Ringkøbing-Skjern Kommune er myndighed for de dele af projektet, der er landfast, samt den del af projektet, der ligger i søterritoriet, når det bliver fyldt op. Trafikstyrelsen kan kun give tilladelse til projektet, hvis der allerede er et gældende plangrundlag.

I praksis løber ansøgnings- og miljøvurderingsproces og udarbejdelse af plangrundlaget parallelt således at Trafikstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune meddeler tilladelse samtidigt.

Området

Projektområdet, der er vist på vedlagte kortbilag, ligger i den nordvestlige del af Hvide Sande Havn og udgør et areal på ca. 7.000 m². Området er i dag erhvervsområde og havnebassin med havnerelaterede aktiviteter.

Området bruges i dag til parkeringspladser, herunder også af lystfiskere. Indenfor projektområdet ligger desuden en mole.

Vest for planområdet er et erhvervsområde med havnerelaterede formål, der er afspærret for offentligheden. Nord for planområdet ligger et erhvervsområde.

Mod nordøst for planområdet ligger Nordhavn. Syd for området på den anden side af havnen, ligger et erhvervsområde med havneerhverv og andre erhvervsvirksomheder.

Adgang til området sker via Fabriksvej.

 Planforhold

Området er omfattet af kommuneplanramme 23er074 og 23er038 i Kommuneplanen 2021-2033, der udlægger området til erhvervsformål.

Arealet er desuden omfattet af delområder Ib og III i lokalplan nr. 302. Ifølge lokalplanen må delområderne henholdsvis anvendes til erhvervsområde med havnerelaterede formål (Ib) og havneområde med havnekaj og -mole (III). Arealet er også omfattet af delområde 4c i lokalplan nr. 79. Ifølge denne lokalplan må delområdet anvendes til havneerhverv.

Desuden er der en del af projektet, der ligger på søterritoriet, og som skal opfyldes. Da den del af projektet, der ligger på søterritoriet, ligger udenfor den geografiske udstrækning af de gældende lokalplaner, vil arealet efter opfyldning og matrikulering ligge i landzone. Arealet skal overføres til byzone og forudsætter derfor lokalplan, jf. Planlovens §34 stk. 2 pkt. 4. Der er derfor lokalplanpligt. Da det er et nyt område der inddrages fra søterritoriet og bliver landfast kræves der et kommuneplantillæg for at få det rammelagt til erhvervsformål i kommuneplanen.

 Miljøvurdering

Da kajen skal anløbes af fartøjer større end 1350 ton, er projektet VVM-pligtigt.     

Og da selve projektet - som plangrundlaget giver mulighed for - er pligtig til miljøvurdering, så vurderes det at plangrundlaget sandsynligvis også skal miljøvurderes.

Trafikstyrelsen er myndighed for emner, der vedrører søterritoriet og Ringkjøbing-Skjern Kommune er myndighed for de dele af projektet der vedrører landområder. Der udarbejdes én samlet miljøvurderingsrapport.

Der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, som Ringkøbing-Skjern Kommune vil udarbejde sideløbende med kommuneplantillægget.

Øvrige tilladelser

Projektet skal have etableret afvanding fra arealerne. Det bliver derfor aktuelt med en tilslutningstilladelse til det kommunale spildevandsnet.

Projektet forudsætter at Trafikstyrelsen godkender projektet efter bekendtgørelse om Erhvervshavne.

Naturstyrelsen ejer molen på projektområdet og ansøger vil, af sikkerhedshensyn, efter projektets etablering spærre for offentlig adgang til molehovedet. Derfor skal ansøger have tilladelse fra Naturstyrelsen til dette.

Vurdering og anbefaling

Den ny Nordvestkaj vil fungere som en forlængelse af Vesthavnen, og vil blive anløbet af de samme typer skibe og af samme skibsstørrelser. De visuelle påvirkninger og eventuel lysgener for boligområder, byrum samt indsejlingen til Hvide Sande Havn som følge af skibe, der ligger til langs den nye kaj, vil indgå i miljøvurderingen.

Det vurderes ikke umiddelbart, at byen visuelt bliver generet af projektet, men der vil blive udarbejdet visualiseringer fra flere standpunkter i området, som vil indgå i lokalplanen og kommuneplantillægget.

Der vil, af sikkerhedshensyn, efter projektets etablering ikke være offentlig adgang til projektområdet.

I driftsfasen vil der være trafik fra kørsel med trailere, lastbilkørsel til og fra kajen. Denne trafik foregår allerede på Vestkajen, og der forventes ikke en øgning i disse aktiviteter, men derimod at nogle af aktiviteterne flyttes fra eksisterende vestkaj til den planlagte Nordvestkaj.

I driftsfasen vil der være en række støjende aktiviteter både på land og på vand. Området er i forvejen erhvervsområde med havnerelaterede aktiviteter.  I miljøkonsekvensrapporten vil støjpåvirkningen af de omkringliggende områder undersøges, herunder Thor-grunden, der forventes omdannet til centerområde i den kommende kommuneplan 2025-2037.

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Ingen bemærkninger

Projektet understøtter udviklingen af Hvide Sande Havn og den lokale erhvervsudvikling. Desuden understøttes den grønne omstilling af energisektoren ved at skabe faciliteter for offshore sektoren.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

• Udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for et område til nyt kajanlæg til erhvervsformål ved Fabriksvej i Hvide Sande igangsættes for ansøgers regning og risiko.

• Ansøgning og situationsplan
• Projektbeskrivelse, afgrænsningsrapport, Ny Nordvestkaj i Hvide Sande Havn, C

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til centerformål, herunder aflastningscenter ved Erhvervsparken, Skjern

Sagsnr: 23-005518

Forslag til Tillæg 39 og Lokalplan 500 blev vedtaget af byrådet den 16. januar 2024, og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 29. januar 2024 til og med den 25. marts 2024.

Resultat fra offentlighedsfasen

Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 1 bemærkninger fra:

• Brand og redning vedrørende om at der skal være en brandhane inden for 300 meter.

På baggrund af de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen, at der foretages en rettelse i forhold til de offentliggjorte planforslag. Rettelsen omhandler, at der bliver tilført en beskrive i redegørelsen:

Brandhaner: Der skal være en funktionel brandhane indenfor maksimal 300 meter til nærliggende bebyggelse inden for planområdet. Der skal tages kontakt til Brand og Redning og Ringkøbing-Skjern Forsyning vedrørende placering af brandhaner. Se bilag.

Lov om planlægning

Ingen bemærkninger.

Realisering af planen vil medføre en udvidet vifte af detailhandelsmuligheder og bidrage til udvikling i Skjern, som udgør en hovedcenterby i Ringkøbing- Skjern Kommune. Dette initiativ sigter mod at styrke og diversificere det lokale detailhandelsmiljø og samtlige støtte op om den generelle vækst af detailhandel i kommunen.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

• Tillæg 39 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 500 for et område til centerformål ved Erhvervsparken, Skjern vedtages endeligt med tilføjelse om etablering af brandhane.

• Forslag til Tillæg 39 til Kommuneplan 2021-2033 for et område til centerformål, herunder aflastningscenter ved Erhvervsparken, Skjern
• Bilag til Kommuneplantillæg 39 - Detailhandelredegørelse
• Lokalplan for aflastningscenter i Skjern - ok
• Bilag 5 - Lokalplan99
• Indkomne bemærkninger fra den offentlige høring

Økonomiudvalgets anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til erhvervsformål ved Industrivej i Lem

Sagsnr: 24-003607

Formålet med dagsordenen er at igangsætte planlægningen for et område til erhvervsformål ved Industrivej i Lem.

Ansøgning
Virksomheden, der ligger i det østlige Lem, ønsker at udvide med nye tilbygninger til deres produktion samt flere større parkeringsarealer. Mod syd ønskes på sigt mulighed for at udvide administrationen med en udviklingsafdeling samt eventuelt laboratorie. Ansøger ejer ikke al jorden indenfor projektområdet. Der er indhentet fuldmagter fra alle ejere. Se bilag. 

Visionsplan

 Planforhold
Planområdet udgør et areal på ca. 8 ha, hvoraf 4,5 ha i dag er planlagt til erhvervsformål.

Planområdet er delvist omfattet af kommuneplanramme 27er024, der fastsætter områdets anvendelse til erhvervsformål. Den østlige del af planområdet er beliggende i det åbne land. Der skal udarbejdes et kommuneplantillæg, som udlægger hele arealet til erhvervsformål. 

Planområdet er delvist omfattet af lokalplan nr. 02.029. Der skal udarbejdes en lokalplan som udlægger hele området til erhvervsformål og byzone. Den eksisterende lokalplan aflyses for så vidt angår planområdet. 

Miljøvurdering
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget samt en screening af det konkrete projekt (VVM).

Administrationens vurdering og anbefaling
Vejforhold
Administrationen anbefaler, at Bækbovej omlægges, og der etableres en ny overkørsel til Lemvej. Den omlagte vej skal herefter udelukkende betjene boligerne øst for virksomheden. Derved adskilles trafik til boligerne og trafik til virksomheden. Se Visionsplanen ovenfor, som viser den eksisterende vejføring og forslag til ny vejføring af Bækbovej. Der skal tinglyses oversigtsarealer på begge sider af Bækbovejs udmunding til Lemvej. 

Idag er der ca. 10 skolebørn som benytter Bækbovej på vej til skole. Såfremt Bækbovej omlægges vil skolebørnene skulle ud langs Lemvej på deres vej til skole. Der er også en alternativ lidt længere skolerute nord om byen. For at sikre en sikker skolerute, anbefaler administrationen, at cykelstien langs Lemvej forlænges med ca. 200 meter hen til Bækbovejs nye overkørsel til Lemvej. Administrationen anbefaler, at stien anlægges langs grøften som en fællessti i asfalt. Administrationen anbefaler, at der etableres 5 lamper langs stien, i forlængelse af eksisterende belysning langs Lemvej. Derudover anbefales, at hastigheden nedsættes på samme strækning fra 80 km/t til 60 km/t.

Vand
Den sydlige og østlige del af projektområdet indgår ikke i spildevandsplanen. Ændringen medtages i forbindelse med revision af spildevandsplanen.

Planområdet ligger indenfor et område, der kan blive udsat for oversvømmelse fra højtstående grundvand. Det er administrationens vurdering, at der kan være behov for grundvandssænkning. Det skal klarlægges i planprocessen, om der skal medtages afværgende foranstaltninger. En afværgende foranstaltning kan eksempelvis være, at overveje om vandet skal ledes til terræn eller vandløb.

Administrationen har vurderet, at overfladevandet kan nedsives i faskine på virksomhedens grund, derfor vil der også være mulighed for en tilsvarende afledning i forbindelse med udvidelse af virksomheden. Alternativt kan der etableres et rensebassin med udledning til Vibkær Bæk.

Bilag IV-arter
I dag afgrænses virksomhedens arealer mod det åbne land af et beplantningsbælte mod øst. Med udvidelsen af produktionsbygningerne er det nødvendigt at fjerne en del af læbæltet. Administrationen har besigtiget læbæltet, og det vurderes. at fjernelsen af en del af læbæltet ikke påvirker bilag IV-arters yngle- og rasteområder.

Der er idag et yderligere læbælte beliggende længere mod øst. Det skal i planprocessen vurderes om det er tilstrækkeligt med dette læbælte, til at afskærme produktionsbygningerne visuelt mod det åbne land, eller om der skal etableres et nyt læbælte tættere på virksomheden.  

Parkeringsplads
Det skal i planprocessen undersøges, om det er muligt at etablere en parkeringsplads nord for virksomheden. Det skal undersøges, om parkeringspladsen vil påvirke bilag IV-arter samt et §3 beskyttet vandløb. Området er også udpeget som lavbundsareal. Der er ikke planer om genopretning af lavbundsarealet.

Støj
Administrationen gør opmærksom på, at virksomheden skal etablere afskærmende foranstaltninger, såfremt de vejledende støjgrænseværdier i forhold til omkringliggende boliger ikke kan overholdes. Dette vil blive afklaret i planprocessen. 

Terrænregulering og overskudsjord
Ansøger har oplyst, at det er væsentligt, at bygningerne ligger i samme kote som de eksisterende, hvilket medfører behov for terrænregulering. Der skal derfor håndteres en del overskudsjord i forbindelse med anlægsfasen.

Varmeforsyning
Det skal afklares nærmere, om der skal udarbejdes et projektforslag for udvidelse af fjernvarmeværkets forsyningsområde.

Husdyrbrug
Administrationen vurderer ikke, at udvidelsen af byzonen vil begrænse omkringliggende husdyrbrug, der alle ligger længere væk end den beregnede konsekvenszone.

Kulturarv
Smed Hansens Vej / Lemvej er udpeget som kulturarvsareal. Administrationen anbefaler, at der i planerne fastlægges bestemmelser for, hvordan bebyggelsen forholder sig til kulturmiljøet langs Lemvej og Smed Hansens Vej, som er udpeget som en gammel landevej.

Tilladelser som forventes at skulle indhentes forud for realisering:

• Nedsivnings- og udledningstilladelse til overfladevandet
• Tilladelse til grundvandssænkning
• Vejprojekt - omlægning af Bækbovej
• Vejprojekt - anlæg af fællessti
• Overkørsels tilladelse til Lemvej
• Tinglysning af oversigtsarealer
• Revurdering af miljøgodkendelse
• Eventuelt varmeprojekt

Partshøring
Dagsorden har været sendt i partshøring ved ansøger. Ansøgers bemærkninger er indarbejdet i dagsorden. 

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Administrationen anbefaler at omlægning og anlæg af Bækbovej, herunder erstatning for tinglysning af oversigtsarealer, sker for ansøgers egen regning og risiko.  

Anlæg af fællesstien anslås til ca. 350.000 kr. Etablering af belysning langs fællesstien - 5 lysmaster anslås til ca. 65.000 kr. 

Ansøger har oplyst, at de gerne vil bidrage økonomisk til anlæg af stien, og er enig i nedenstående forslag til udgiftsfordeling. 

Administrationen anbefaler at udgifterne til anlæg og etablering af stien samt belysning fordeles mellem ansøger og Ringkøbing-Skjern kommune med 50% til hver. 

Administrationen anbefaler endvidere, at at eventuelle følgeudgifter afholdes af ansøger, herunder udgifter til eventuel ledningsflytning og jordkøb. 

Administrationen anbefaler, at udgifterne der udgør ca. 208.000 kr. netto for kommunen tages fra Trafiksikkerhedspuljen og medtages i forbindelse med prioritering af puljen i 2025.

Udvidelse af mulighederne for en af kommunens større produktionsvirksomheder vil understøtte vækst og udvikling, og dermed understøtte kommunens erhvervspolitik.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

1. Planlægningen for et område til erhvervsformål ved Industrivej i Lem igangsættes for ansøgers regning og risiko.
2. Bækbovej omlægges med en ny vejføring til Lemvej.
3. Omlægning og anlæg af Bækbovej herunder erstatning/tinglysning af oversigtsarealer sker for ansøgers egen regning og risiko.
4. Eventuelle udgifter til trafikforanstaltninger som følge af planlægningen pålægges ansøger (Vejlovens §49)
5. At der anlægges en fællessti med belysning herunder at udgifterne fordeles, som beskrevet i sagen.
6. At kommunens anlægsudgifter til fællesstien tages fra Trafiksikkerhedspuljen.
7. At hastigheden Langs Lemvej nedsættes fra 80 km/t til 60 km/t frem til den nye byzonegrænse. 

• Visionsplan
• Trafik og vej notat
• Ansøgningsskema
• Anmodning om igangsætning af planlægning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Offentliggørelse af planforslag for et område til centerformål ved Holstebrovej i Ringkøbing

Sagsnr: 21-018214

Formålet med dagsordenen er, at forslag til lokalplan nr. 477 og kommuneplantillæg nr. 22 godkendes og sendes i offentlig høring. Dertil er formålet at få en politisk stillingtagen til, hvilke facadematerialer den fremtidige bebyggelse ud til ringvejen må opføres i, da ansøger har ønsker til materialevalg, som administrationen vurderer ligger udenfor intentionerne i den Bypolitik og Plan- og
Udviklingsstrategi, som er politisk vedtaget.

Økonomiudvalget besluttede den 9. august 2022 at igangsætte planlægningen for et område til centerformål og en dagligvarebutik ved Holstebrovej og ringvejen i Ringkøbing.
Planlægningen har til formål at give mulighed for at etablere et aflastningsområde til 3-5 udvalgsvarebutikker og én dagligvarebutik, samt øvrige funktioner som kontor- og serviceerhverv, publikumsorienteret serviceerhverv, sports- og idrætsanlæg.

Planområdets afgrænsning, delområder og omgivelser

Området
Planområdet ligger meget synligt ud til ringvejen, som udgør en hovedfærdselsåre for turister, der skal til og fra vestkysten. Placeringen rummer en særlig mulighed for at tiltrække turister og andre gæster og byde velkommen til den gamle købstad, Ringkøbing.

Fra byens historiske bymidte og ud ad Holstebrovej, samt i de nære omgivelser er den eksisterende bebyggelse kendetegnet ved murermestervillaer og boliger i 1½-2 etager, opført med facader i mursten og med sadeltag. Dertil planlægges i øjeblikket for nye tæt-lav og åben-lav bebyggelse, samt etagebyggeri til boliger lige syd for lokalplanområdet – en bebyggelse som også forventes opført med facader i mursten.

Planområdet set fra ringvejens toppunkt som ligger 6 meter højere.

I tråd med Plan- og Udviklingsstrategien og Bypolitikken, har administrationen søgt at varetage, at plangrundlaget skal være med til sikre en velkomst til byen, der læner sig op ad den karakteristiske  byggestil fra bymidten og de nære omgivelser. Planforslagets bestemmelser for placering og udformning af bygninger, udearealer og skiltning er formuleret med sigte på, at projektet skal bidrage positivt til omgivelserne og passe til stedet. Eksempelvis lægger ansøger og administrationen op til, at størstedelen af p-pladserne og bebyggelsens indgangspartier placeres mod Holstebrovej og Vestre Ringvej for at sikre, at bygningerne vender ”ansigtet” mod ankomsten til byen. Ved denne disponering sikres også et mere trafiksikkert flow i planområdet.

Administrationens vurdering og anbefaling
Tidligere i planprocessen har ansøger fremsendt illustrationer og beskrivelse af projektet, som lagde op til, at bebyggelsens udseende skulle lade sig inspirere af ”den kendte, røde tegl fra Ringkøbings gamle bykerne”. Siden har projektet ændret sig, og ansøger ønsker nu mulighed for at benytte sort beton med frilagte sten som facademateriale.

For at sikre en sammenhæng med stedet og fordi den eksisterende bebyggelse i nærområdet overvejende er opført med facader i tegl, har administrationen i første omgang lagt op til bestemmelser om, at tegl skulle benyttes som det primære facademateriale. Siden har administrationen imødekommet ansøgers ønske om at kunne benytte andre materialer som primært facademateriale, da tegl er dyrt set i forhold til andre materialer. Administrationen kan dog ikke anbefale, at sort beton med frilagte sten må benyttes som facademateriale på denne specifikke lokation.

Det er administrationens faglige vurdering, at sort beton med frilagte sten har et tungt og bastant udtryk, som i farve, tyngde og i kombination med skalaen på den nye bebyggelse, vil have en dominerende virkning på stedet og stå i skarp kontrast til den mindre bebyggelse omkring planområdet, som er opført med mursten i rødlige, brunlige og grålige farvenuancer.
Dertil er det administrationens faglige vurdering, at det ér muligt at udforme den nye bebyggelse på en måde der, trods sin størrelse, vil passe til stedet og indfaldsvejen. Se det vedlagte ”Notat vedrørende bebyggelsen i nyt aflastningscenter ved Holstebrovej, Ringkøbing – Lokalplan nr. 477”

Forhold til anden planlægning

Fredskov
Langs jernbanen mod vest ligger en skovbyggelinjen på 30 m, som ansøger ønsker reduceret. Administrationen har derfor været i dialog med Miljøstyrelsen, som først vil tage stilling til en anmodning om skovbyggelinjens reduktion, når der foreligger et vedtaget planforslag. Anmodningen om reduktion sendes derfor først når og såfremt planforslagene kan vedtages politisk og sendes i offentlig høring.

Andre særlige forhold

Tilslutningspligt
I forbindelse med høring af eksterne parter, har Dansk Fjernvarme på vegne af Ringkøbing Fjernvarme sendt et høringssvar, hvor de opfordrer Ringkøbing-Skjern Kommune til at opretholde tilslutningspligten i den eksisterende lokalplan fra 2013 for området. Tilslutningspligt kunne førhen pålægges efter varmeforsyningsloven såvel som planloven. Men siden 2019 er det ikke længere muligt at indskrive bestemmelser i en lokalplan om tilslutnings- eller forblivelsespligt til kollektiv forsyning. Administrationen er i øjeblikket ved at undersøge om det alligevel er muligt at beholde tilslutningspligten.

Miljøvurdering
Den vedlagte miljøscreening af planforslagene er ufærdigt på et område: Screeningen mangler redegørelse for de trafikale forhold, da ansøger afventer udarbejdelsen af en trafikanalyse, som skal lægges til grund for afsnittet i miljøscreeningen. Miljøscreeningen i endelig form med konklusioner fra trafikanalysen vil således først være klar til byrådets behandling af sagen den 21. maj. Trafikanalysen kan give anledning til ændringer i lokalplanforslaget.

Foroffentlig høring
Der er har været indkaldt til ideer og forslag i perioden 10. oktober til 24. oktober 2022. I forbindelse med den foroffentlige høring er der kommet ideer og forslag til planlægningen fra Vejdirektoratet, Herning Kommune, Brand og Redning, Ringkøbing Udviklingsforum, 2 naboer og ansøger. De indkomne ideer og forslag er behandlet i vedlagte skema. Administrationen indstiller, at skemaet anvendes som svar.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Projektet indebærer udbygning af eksisterende lyskryds med et fjerde ben og ændring af signalanlæg. Dertil skal adgangsforholdene for Holstebrovej 74A og B ændres samt stiforløb fra Stenaldervej til Holstebrovej omlægges. Anlægsudgifter hertil afholder ansøger.

Detailhandel
Planlægningen åbner mulighed for at etablere større udvalgsvarebutikker, som der ikke længere er plads til i bymidten eller andre steder i byen. Dertil vil en realisering af projektet vil understøtte kommuneplanens generelle mål i detailhandelsstrukturen for Ringkøbing. 

Vedr. facadematerialer og forskønnelse af indfaldsveje:
Plan- og Udviklingsstrategien, samt Bypolitikken sætter bl.a. fokus på forskønnelse af indfaldsveje og at nybyggeri skal forholde sig til og underbygge stedets karakter og kvaliteter.
Indfaldsvejene udgør ankomsten til byen og disse kan forskønnes ved at skabe sammenhænge og helheder der tydeliggør ”det særlige” ved det sted man ankommer til. Uden sammenhæng og helhed, kan hver matrikel og byggeri få meget forskellige udtryk. I så fald kunne ankomsten til en by komme til at fremstå ustruktureret og tilfældig - som en lidt rodet entré, uden en nogen særlig karakter til at vise hvor man er landet.

Store bygninger med facader i sort beton med frilagte sten vil skille sig markant ud fra de omgivelser der findes på netop dét sted, hvor bygherre ønsker at bygge. Bebyggelsens materialer vil i så fald ikke underbygge stedets karakter og eksisterende kvaliteter. Tværtimod vil det blive en stor kontrast i et meget synligt område, som mange turister lægger vejen forbi.

Hvis bebyggelsen i stedet opføres i en kombination af lettere facadematerialer som tegl, metal, glas, træ eller glat beton i grå, røde eller brunlige farvenuancer, kan bebyggelsen træde vellykket ind i omgivelserne, underbygge stedets karakter positivt og bidrage til en forskønnelse af indfaldsvejen.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Lokalplanen udformes med bestemmelser, der giver mulighed for at
   • benytte facadematerialer som blandt andet tegl, metal, træ, glas og glat beton, men ikke beton med frilagte sten.
   • benytte facadematerialer i naturlige farver som rødlige, brunlige og grålige farvenuancer, men ikke sort.
     
     
2. Forslag til Tillæg 22 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 477 for et område til centerformål i Ringkøbing vedtages og fremlægges i offentlig høring i otte uger, under forudsætning af at trafikanalysen og dermed at den færdige udgave af miljøscreeningen ikke giver anledning til væsentlige ændringer i miljøscreeningens konklusion og indholdet i planforslagene.

    

   3. Skemaet med behandling af ideer og forslag godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne.

Jens Jacob Østergaard ønsker ikke, at der skal være mulighed for restaurant i området.

• Forslag til lokalplan nr. 477
• Forslag til Kommuneplantillæg nr. 22
• Miljøscreening af Lokalplan nr. 477 og Kommuneplantillæg nr. 22
• Skema med behandling af bemærkninger
• Notat vedr. bebyggelse i aflastningscenter ved Holstebrovej, Ringkøbing
• Detailhandelsredegørelse

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Jens Jacob Østergaard og Niels Rasmussen ønsker ikke, at der skal være mulighed for restaurant i området.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Ringkøbing-Skjern Forsyning - regnvandsledning med tilhørende pumpestation på matr.nr. 117t, Søgård Hgd., Holmsland Klit

Sagsnr: 24-007755

Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker at placere regnvandsledning og pumpestation på matr.nr. 117t, Søgård Hgd., Holmsland Klit, vist grov skitse på kortudsnit nedenfor i blåstiplet. Matr. nr. 177t er ejet af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Administrationen ønsker udvalgets stillingtagen til, på hvilke vilkår Ringkøbing-Skjern Forsyning skal råde over det kommunale ejede areal.

Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker at have ledninger og pumpestation liggende med en ubetinget tilstedeværelsesret som fraviger det såkaldte gæsteprincip.

Ifølge den af Teknik- og Miljøudvalgets tidligere vedtaget procedure for placering af ledningsanlæg på kommunale arealer, se vedlagte bilag (beslutningsdokument: Teknik- og Miljøudvalget 23. oktober 2018: Principper for placering af ledningsanlæg på kommunale arealer) følger, at:

1. Forsyningsledninger med videre, der ønskes placeret på Ringkøbing-Skjern Kommunes jord skal som udgangspunkt altid placeres i henhold til gæsteprincippet.
2. Som dokumentation for aftalevilkårene og ledningernes placering tinglyses servitut herom. (Tinglysningen er ligeledes i ledningsejerens interesse)
3. Placering af ledninger skal koordineres med Ringkøbing-Skjern Kommune som grundejer, inden der fremsendes en ansøgning.
4. Ledningsplaceringer, som er i modstrid med kendte planer og projekter, vil blive afvist administrativt.
5. Gæsteprincippet kan kun afviges i særlige tilfælde, og hvor særlige hensyn til sikring af almene interesser tilsiger det. Afvigelser kan desuden kun ske efter konkret beslutning i Byrådet, og Byrådet skal desuden fastsætte størrelsen af den ønskede erstatning, baseret på en konkret vurdering af den værdiforringelse, som placeringen af ledningen medfører, en vurdering, som i øvrigt skal foretages via praktiserende landinspektør eller lignende.

Ledningsanlægget er ikke i strid med kendte planer, herunder lokalplanen.

En fravigelse af gæsteprincippet kræver godkendelse fra Byrådet, jævnfør pkt. 5.

Gæsteprincippet en såkaldt "udfyldende regel", der finder anvendelse i tilfælde, hvor der ikke er betalt erstatning og indgået aftale om andre vilkår for placeringen af forsyningsledninger på privat eller offentligt ejet jord.

Fravigelse af gæsteprincippet i de fleste tilfælde vil medføre en værdiforringelse af den ejendom, ledningerne placeres på. Kommunens eventuelle accept af en fravigelse af gæsteprincippet – hvis der ikke samtidig modtages fuld økonomisk kompensation – kunne være i strid med den forpligtigelse, som Kommunen i henhold til kommunalfuldmagten er underlagt - om økonomisk forsvarlig forvaltning. I forhold til retspraksis er det vurderingen, at dette implicerer to ting i forhold til fravigelse af gæsteprincippet i konkrete tilfælde.

• For det første skal der fastsættes en erstatning, der modsvarer den reelle værdiforringelse af den jord, hvorpå forsyningsanlægget placeres.
• For det andet kræver det en saglig begrundelse med varetagelse af almene hensyn - for eksempel hensynet til særlig sikring af anlæg, der er meget omkostningstunge eller praktisk svære at erstatte.

Hvis Ringkøbing-Skjern Kommune indgår aftale om fravigelse af gæsteprincippet for forsyningsledninger på kommunale grunde, kan det betyde en værdiforringelse af de enkelte ejendomme. Derfor er det væsentligt, at kommunen foretager en konkret vurdering af, om aftalen ønskes indgået, samt hvilken økonomisk betydning indgåelsen af aftalen har for Kommunen.

Aftaler om fravigelse af gæsteprincippet, som vurderes konkret at medføre et økonomisk tab for Kommunen, skal i medfør af reglerne om økonomisk forsvarlig forvaltning, søges kompenseret fuldt ud.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, anbefaler Byrådet, at

1. der efter Ringkøbing-Skjern Forsynings ønske sker fravigelse af gæsteprincippet af hensyn til sikring af almene interesser for deres anlæg på matr.nr. 117t, Søgård Hgd., Holmsland Klit
2. erstatning fastsættes til kvadratmeterprisen for arealet
3. ledningsejer afholder udgift til tinglysning af deres rettigheder

• Teknik- og Miljøudvalget 23-10-2018 Principper for placering af ledningsanlæg på kommunale arealer

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Ringkøbing-Skjern boligforening. Skema C for 11 boliger i Ølstrup

Sagsnr: 19-020519

Ringkøbing Skjern Boligforening har den 25. marts 2024 via Boligselskabet Sct. Jørgen fremsendt ansøgning om byrådets godkendelse af skema C for opførelse af 11 almene familieboliger i Ølstrup. 

Byrådet har d. 12. oktober 2021 dagsordenspunkt 4, godkendt skema B, for det pågældende projekt.

Fordelingen af anskaffelsessummen ved skema B og C er som følger:

Grundudgifter har været højere da der har været højere tilslutningsudgifter en først beregnet. Entreprenørudgifterne har også været højere pga. omlægning af drænledning, bortskaffelse af jord samt opførelse af støttemur i forbindelse med forskydning af terræn. Ved omkostningerne har der været en besparelse, da udgifterne til byggesagshonorar, stiftelsesprovision, ejendomsskatter og liggeomkostninger har været mindre end først antaget ved budgetlægningen.

Sammenlagt har der ikke været afvigelser ved byggeriet og derved ikke nogen ændringer i ansøgningen fra skema B til C.

Almenboligloven

Grundkapitalindskuddet er øremærket projektet kernehusene i Ølstrup.

Realkreditlån, der optages af almene boligorganisationer, påvirker ikke den kommunale
låneramme. Som følge heraf vil kommunens garantistillelse overfor en del af lånet heller ikke
have nogen indflydelse på kommunens generelle låneadgang.

Godkendelse af ansøgningen vil være afgørende for afslutning af byggeriet.

Administrationen indstiller til at økonomiudvalget anbefaler byrådet at godkende skema C ansøgning.

• Brev til RSK Skema C AFD 52 Kernehusene Ølstrup
• Skema C Kernehusene
• Revisionsprotokollat afd.52 Kernehusene Ølstrup

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Udbedring af AT-forhold i Bork Hytteby

Sagsnr: 20-019763

Ved ferieboligerne i Bork Hytteby er der utilstrækkelige adgangsforhold for skraldefolkene på grund af den gældende lokalplan, og deres arbejdsmiljø er stærkt udfordret.

Administrationen har afsøgt mulige løsninger samt haft dialog med Grundejerforeningen for Bork Hytteby - herefter benævnt Grundejerforeningen.

På den baggrund er formålet med denne dagsorden at løse de arbejdsmiljømæssige udfordringer ved at afsætte midler fra genbrugsområdet til indretning af fælles affaldsløsninger med korrekte adgangsforhold. Grundejerforeningen er indforstået med denne løsning. 

Det er administrationens vurdering, at der ikke er andre områder med lignende karakteristika og udfordringer.

Beskrivelse af området

Der er i dag mad- og restaffaldsbeholdere ved hver feriebolig, men endnu ikke beholdere til genanvendeligt affald. Det skyldes, at det på grund af de vanskelige adgangsforhold ikke har været hensigtsmæssigt at øge antallet af tømninger i området.

I det særlige område er der næsten 300 mindre ferieboliger på mindre matrikler, som er omgivet af en kommunal stormatrikel. Driften af denne varetages af Grundejerforeningen.

Det turkise omrids med beige udfyldning angiver den kommunale stormatrikel. 

Området er ydermere kendetegnet ved lokalplan 49, som blandt andet tilsiger, at de landskabelige træk skal bevares i størst muligt omfang. I praksis betyder det, at det kommunale fællesareal ved mange af ferieboligerne er udlagt med græs.  

Skraldefolkene trækker altså affaldsbeholderne henover græs. 

I henhold til Arbejdstilsynets AT-vejledning, Indretning og brug af dagrenovationssystemer, og Ringkøbing-Skjern Kommunes Regulativ for Husholdningsaffald kan græs ikke godtages som fast underlag og adgangsvej. Som fast underlag gælder fliser, asfalt eller beton.

I den våde og kolde sæson kan græsunderlaget være særligt problematisk, idet grundvandet står højt i området.

Regler og gældende praksis for affaldssortering og -indsamling i Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommunes Regulativ for Husholdningsaffald, og gældende praksis, er at grundejer er ansvarlig for indretning af korrekte adgangsforhold på egen matrikel. Hvis grundejer ikke kan eller vil efterkomme adgangskravene, stilles beholder til skel senest 5.30 på tømmedag.

Kommunens gældende praksis, med udgangspunkt i Miljøstyrelsens Vejledning om Indsamling af Husholdningsaffald, er desuden, at alt affald indsamles samlet – det vil sige, at mad- og restaffald samt genanvendeligt affald skal indsamles det samme sted på matriklen (affaldsbeholderne skal stå samlet).

I Bork Hytteby er den enkelte grundejers skel midt i det grønne kommunale fællesareal, og gældende regler og praksis løser derfor ikke udfordringen med de utilstrækkelige adgangsforhold.

Løsningsmuligheder, som administrationen har afsøgt

(1) Individuelle affaldsbeholdere ved ferieboligerne

Administrationen har undersøgt muligheden for, at Ringkøbing-Skjern Kommune etablerer flisestier fra de kommunale fællesveje og ind til matriklerne, hvor der kan etableres individuelle standpladser til affaldsbeholderne. Stierne vil blive en dyr og vanskelig løsning både i etablering og drift.

Administrationen har ydermere undersøgt muligheden for udmatrikulering af det kommunale fællesareal til de enkelte grundejere, så grundejerne selv ville kunne etablere standpladser ved kørevejen. Dette er ikke juridisk muligt.

(2) Fælles affaldsøer/-områder

Administrationen har ligeledes undersøgt muligheden for, at Ringkøbing-Skjern Kommune etablerer fælles affaldsøer/-områder på det kommunale fællesareal. Denne løsning er mulig. 

Med baggrund i Miljøstyrelsens Vejledning om Indsamling af Husholdningsaffald kan der i udfordrede områder åbnes op for at fælles affaldsøer/-områder placeres i rimelig gåafstand fra boligerne.

Kommunens administrative praksis er også her, at fælles affaldsøer/-områder altid placeres på egen matrikel – fx en grundejerforenings fælles stormatrikel. Praksis er, at grundejer selv bekoster og etablerer de fælles affaldsløsninger.

I det særlige tilfælde med Bork Hytteby er stormatriklen, som omgiver de enkelte grunde, dog kommunens. Det er desuden Ringkøbing-Skjern Kommune, som i sin tid har udlagt området med den kommunale stormatrikel.

Jævnfør Lokalplan 49 vil det være muligt at etablere "fælles anlæg": 

"På de fælles opholdsarealer og arealerne udlagt til jollehavn kan der etableres enkelte
bygninger og anlæg, som er fælles for områdets beboere - f. eks. postkassehus, legepladser,
fælleshus, bådværksted m.v. Etableringen forudsætter kommunalbestyrelsens godkendelse" (s. 6). 

Lokalplan, praktik og løsningsmuligheder

I forhold til i videst muligt omfang at bevare områdets åbne og grønne karakter, som foreskrevet i lokalplanen, er det administrationens vurdering, at fælles affaldsløsninger vil være at foretrække.

I forhold til reglerne på affaldsområdet, og hvad der er praktisk muligt i Bork Hytteby, er det ligeledes administrationens vurdering, at fælles affaldsløsninger vil være at foretrække.

Administrationen har været i dialog med Grundejerforeningen

I denne dialog er der opnået en fælles enighed om, at de utilstrækkelige adgangsforhold kan udbedres ved etableringen af fælles affaldsområder. Se løsning i bilag 1.

Når Ringkøbing-Skjern Kommune har etableret de fælles affaldsløsninger, så indvilger Grundejerforeningen i at vedligeholde, ryddeligholde og vinterholde områderne samt i at betale for tømninger af de fælles affaldsbeholdere.

Se udkastet til aftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Grundejerforeningen i bilag 2. 

Aftalen kan indgås, hvis løsningen med fælles affaldsområder vedtages af Økonomiudvalget og endeligt af Byrådet. 

Bekendtgørelse om affald

Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.

Der er indhentet tre tilbud på etableringerne, hvoraf det laveste bud er på 714.000 kr. (ekskl. moms).

Udgiften betales af det gebyrfinansierede område. 

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

• Som løsning på AT-udfordringerne skal der etableres fælles affaldsløsninger i henhold til udformningen i bilag 1.
• Etableringen udføres og betales af Ringkøbing-Skjern Kommune under forudsætning af, at Grundejerforeningen påtager sig ansvar jævnfør udkast til aftale i bilag 2.  

• Bilag 1- Løsning med fælles affaldsøer
• Bilag 2 - Udkast til aftale

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

13: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024, anlæg Teknik- og Miljø

Sagsnr: 23-022644

Administrationen har udarbejdet 1. budgetopfølgning for udvalgets anlægsområde i 2024. Der er pr. 31. marts 2024 et samlet korrigeret anlægsbudget på i alt 54,695 mio. kr. som er afsat på det skattefinansierede område.

Det forventede regnskab for 2024 udgør i alt 80,802 mio. kr. fordelt med 80,702 mio. kr. på det skattefinansierede område og 0,1 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

Der forventes dermed et merforbrug på i alt 25,357 mio. kr. i forhold til det nuværende budget. Det forventede merforbrug er et planlagt merforbrug på uafsluttede projekter og puljer fra 2023. Der er til Byrådet indstillet et overførselsbeløb fra 2023 til 2024 på knap 85 mio. kr.

Budgetopfølgningen på hovedområderne fremgår af nedenstående oversigt. 

Opfølgningen på de enkelte områders anlægsprojekter og puljer fremgår af vedlagte oversigt. Som nævnt er det forventede merforbrug planlagt i forhold til uafsluttede projekter og puljer fra 2023.

Badevej Søndervig:

På Badevej er støttemuren på nordsiden af stien mod havet igennem klitterne i meget dårlig forfatning og trænger til en renovering. Løsningen kræver ny støttemur og det forventes at koste 0,8 mio. kr. at renovere. Det forslås, at projektet gennemføres og finansieres dels af anlægspuljen Naturområder med 0,5 mio. kr. og dels af kontoen til større fornyelsesarbejde med 0,3 mio. kr.

Sønderupvej:

I forbindelse med etablering af omfartsvejen på Sønderupvej har der været nogle følgeudgifter der løber op i alt 0,1 mio. kr. Den samlede merudgift foreslås finansieret af TMU's anlægspulje hvor der resterer 0,2 mio. kr. i 2024.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at

1. der gives en anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til renovering af stifundament på Badevej i Søndervig finansieret med 0,5 mio. kr. fra anlægspuljen Naturområder og 0,3 mio. kr. af kontoen til større fornyelsesarbejde.
2. der gives en anlægsbevilling på 0,1 mio. kr. til afvandingsforanstaltninger Sønderupvej finansieret af TMU's anlægspulje.
3. Teknik- og Miljøudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

• Budgetopfølgning pr. 31.3.2024

Økonomiudvalget anbefaler Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

14: Lokalesituationen i Vorgod-Barde

Sagsnr: 24-007238

I Vorgod-Barde Helhed er såvel dagtilbuddet som skolen i øjeblikket udfordret på lokaler. Der er etableret nogle midlertidige løsninger begge steder, men der er behov for yderligere tiltag både på kort og længere sigt. Børne- og Familieudvalget skal tage stilling til nogle konkrete forslag og til planlægningen af det videre forløb.

Baggrund

I Vorgod-Barde er der i de senere år født forholdsvis store årgange, og hertil har der været tilgang af børn til dagtilbud og skole fra andre distrikter. I perioden 2023 til 2026 forventes antallet af 3 – 5 årige således at stige med 8 %.

I forbindelse med etableringen af en vuggestueafdeling i Blomstergården i 2022 er der lejet en pavillon foreløbigt frem til medio 2026. Da der ikke var plads ved daginstitutionen, blev pavillonen placeret på skolens grund som base for de ældste børnehavebørn. Med placeringen har man forsøgt at skabe en god overgang til skolen. Selv med anvendelse af pavillonen er der som følge af tilgangen af børn stort pres på børnehavens lokaler, og pavillonen vurderes heller ikke at være en god ramme for børnehavebørn. Vuggestuegruppen er indrettet i bestående lokaler i Blomstergården. Man afventer fortsat etablering af et krybberum i tilknytning hertil. 

Antallet af elever i skolen forventes at være nogenlunde uændret i de kommende år, men tilgang i tidligere år betyder, at der fra skoleåret 2024 – 2025 og en del år frem vil være 2 klasser på 3 forskellige klassetrin. I alt vil der altså være 10 klasser på skolen, som oprindeligt er indrettet som en en-sporet skole. Det forholdsvis høje antal børn i indskolingen betyder også, at det har været nødvendigt at leje lokaler til SFO'en i hallen, som ligger lige over for skolen. SFO-lokalerne anvendes i stedet til undervisning.

Såvel daginstitutionen som skolen i Vorgod-Barde er altså presset på de fysiske rammer og må forventes at være det også i de kommende år. Som følge heraf er der behov for tiltag på både kort og lang sigt. Aktuelt er der ekstra udfordringer som følge af en igangværende asbestsanering på skolen.

Løsninger på kort sigt

I 2024 vil der kunne etableres 2 ekstra klasseværelser på skolen ved at inddrage et fællesrum, som i dag anvendes til musik, pædagogisk læringscenter og til samlinger. Ejendomscentret har vurderet, at udgiften til ombygningen vil udgøre ca. 950.000 kr. Administrationen anbefaler, at udgiften finansieres af Børne- og Familieudvalgets anlægspulje. Det forventes, at arbejdet vil kunne afsluttes omkring efterårsferien 2024. Herefter vil de gamle SFO-lokaler, som i dag bruges til undervisning mv., kunne anvendes af de ældste børnehavebørn sammen med pavillonen.

Den nuværende lejeaftale med hallen koster kommunen ca. 180.000 kr. på årsbasis og løber frem til sommerferien 2024. Det anbefales, at aftalen forlænges, indtil der er fundet en vedvarende løsning på lokaleudfordringerne - foreløbigt frem til sommerferien 2025, og at udgiften hertil indarbejdes i budget 2025.

Det anbefales desuden, at aftalen udvides for en kortere periode i 2024, således at hallen også kan udgøre en base for en gruppe børnehavebørn, indtil ombygningen af fællesrummet på skolen er afsluttet.  Udgiften til leje af hallen i 2024 vil kunne findes på Dagtilbud og Undervisnings driftsramme.

Det anbefales desuden, at lejeaftalen om pavillonen om nødvendigt forlænges, indtil en mere permanent løsning kan være klar. Merudgiften som følge af en eventuel forlængelse indarbejdes i budget 2026. 

Løsninger på længere sigt

Ejendomscenteret har i samarbejde med skolen og børnehaven udarbejdet et udkast til en helhedsplan og lavet et indledende samlet anlægsoverslag. Ifølge forslaget etableres der en mindre tilbygning til skolen til en anslået udgift på 6,5 mio. kr. I Blomstergården er fokus på omdannelse af eksisterende rammer, så arealer kan anvendes bedre og til det ønskede brug. Ifølge et foreløbigt overslag udgør anlægsudgiften 3,3 mio.kr. Der er dog ikke her indregnet udgifter til udvidelse med grupperum til afløsning af den nuværende lejede pavillon.

Administrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget tager stilling til, om der til budgetkonferencen skal medtages et anlægsforslag vedr. en helhedsløsning i Vorgod-Barde. I givet fald vil administrationen arbejde videre med kvalificering af et forslag og det tilhørende økonomiske overslag.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at der er afsat 1,5 mio. kr. i 2024 på Børne- og Familieudvalget anlægspulje. Hertil overføres der 0,6 mio. kr. fra 2023.

Se sagsfremstillingen.

Administrationen indstiller, 

1. at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 950.000 kr. til ombygning af skolens fællesrum til klasseværelser finansieret af udvalgets anlægspulje,
2. at udgiften til leje af lokaler i Vorgod-Barde Hallen på anslået 180.000 kr. årligt indarbejdes i budgetforslaget, 
3. at der forud for budgetlægningen for 2026 tages stilling til, om lejeaftalen vedrørende pavillonen skal forlænges, og
4. at der ved budgetlægningen for 2025 medtages et anlægsforslag vedrørende en helhedsplan for dagtilbuddet og skolen.

• Vorgod-Barde helhedsplan-udkast april-2024 - ej webtilgængelig

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

15: Efterkalkulerede fritvalgspriser madservice 2023 og 2024

Sagsnr: 24-007494

Byrådet skal mindst én gang årligt fastsætte fritvalgsprisen for madservice. Fritvalgsprisen anvendes til betaling af de private leverandører, som leverer madservice til nogle af kommunens borgere. Beregningen er med til at sikre lige konkurrencevilkår og undgå konkurrenceforvridning mellem den kommunale og de private leverandører.

Beregningen udarbejdes på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af madservice i overensstemmelse med de stillede kvalitetskrav. Prisen beregnes på baggrund af afholdte udgifter til madservice i 2023.

Administrationen har efterberegnet fritvalgsprisen for madservice for regnskabsåret 2023, som danner grundlag for prisen i 2024. Private leverandører afregnes inkl. moms, og Ringkøbing-Skjern Kommune vil igennem den kommunale momsrefusionsordning få refunderet momsen.

Prisfastsættelsen for 2024 er gældende fra 1. maj 2024 - 30. april 2025.

De private leverandører bliver afregnet med 80,28 kr. inkl. moms for et måltid udbragt mad. Kommunen opkræver borgeren egenbetalingen på 61 kr. For de borgere, der får leveret mad fra en privat leverandør, har Ringkøbing-Skjern Kommune dermed en udgift på differencen mellem egenbetalingen og udgiften til den private leverandør. 

Til orientering kan det oplyses, at det Danske Madhus er godkendt som fritvalgsleverandør i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Bekendtgørelse nr. 344 af 26. marts 2013 - Bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbeviser efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at

• efterkalkulationerne af prisen for 2023 tages til efterretning
• fritvalgspriserne i 2024 for et måltid mad med og uden udbringning godkendes

Social- og Sundhedsudvalget godkender administrationens indstilling.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

16: Trivselsundersøgelse 2024 – hovedresultater

Sagsnr: 23-016690

Trivselsundersøgelse 2024 – hovedresultater
Trivselsundersøgelse gennemføres i Ringkøbing-Skjern Kommune blandt medarbejdere hvert tredje år. De tidligere undersøgelser er gennemført i 2009, 2012, 2015, 2018 samt i 2021. Nu fremlægges resultatet for 2024, hvor HovedMED i september 2023 godkendte hovedområderne til spørgeskemaet.

Undersøgelsen er gennemført udelukkende som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet bygger på samme skabelon, som blev anvendt ved trivselsundersøgelsen i 2021.

3.370 medarbejdere har i 2024 fået tilsendt trivselsundersøgelsen. 2921 medarbejdere har helt eller delvist besvaret den, og der er således opnået en samlet svarprocent på 87 %.

Det er et flot resultat. Besvarelsesprocenten var 83,4 % svarede i 2021.

Konklusioner på hovedresultaterne for hele RKSK:
I hovedresultaterne for hele Ringkøbing-Skjern Kommune fremstår resultaterne generelt med positive tilkendegivelser; På mange spørgsmål er tilkendegivelserne på linje med tidligere. Besvarelserne ligger generelt med et gennemsnit omkring 4,0 eller derover, på en 5-punkt-skala, hvor 5 er ”helt enig” og 1 er ”helt uenig”. Det er et flot resultat.

Når resultaterne sammenlignes med den tilsvarende undersøgelse fra 2021, så er der fire spørgsmål, hvor resultaterne er lige under 4. Det er er de samme spørgsmål, som også har scoret lavest i de foregående undersøgelser:

• Jeg oplever, at jeg for det meste har tid nok til mine opgaver (gennemsnit = 3,8)
• Jeg oplever, at vi som medarbejdere bliver involveret i beslutninger om forandringer på vores arbejdsplads (gennemsnit = 3,7)
• Jeg oplever, at der er et godt samarbejde på tværs af fag- og stabsområder (gennemsnit = 3,9)
• Jeg oplever, at ressourcerne udnyttes på tværs af enheder og fag- og stabsområder (gennemsnit = 3,9)

89 % af medarbejderne angiver, at de er helt enig eller delvist enige i, at de alt i alt trives på deres nuværende arbejdsplads. Til sammenligning var det 90,4 % i 2021.

Overordnet trivsel
Ni af ti medarbejdere er enige i at de alt i alt trives på deres arbejdsplads, og tilsvarende flotte resultater genfinder vi i de tidligere undersøgelser. Tilsvarende flotte resultater finder vi på andre områder: ” Mine nærmeste kollegaer er gode til at give mig en hjælpende hånd, når jeg har brug for det” har et gennemsnit på 4,7 og ”Jeg synes, at mit arbejde er meningsfyldt” har ligeledes et gennemsnit på 4,7. Det svarer til at 79 % af alle besvarelse er enige i de to udsagn.

Videndeling og social kapital
Gennemsnittet på oplevelsen af at blive involveret i beslutninger om forandringer, er forsat relativt lavt. 3,7 er gennemsnittet i 2024, hvor det i 2021 var på 3,81. De øvrige spørgsmål i kategorien ”Videndeling og social kapital” ligger på samme pæne niveau som tidligere.

Ledelse
Besvarelsen viser, at medarbejderne generelt har et godt samarbejde med deres nærmeste leder (spr. 5.8). Gennemsnittet er 4,6. hvilket er det samme fine resultat som i 2018 og 2021. Ligesom for tre år siden har alle spørgsmål i kategorien ”Din nærmeste leder” gennemsnit på over 4,0, hvilket er positivt, idet ledelse er vigtigt for at skabe et godt samarbejde til gavn for løsningen af kerneopgaven.

Tidsplan for forløbet med trivselsundersøgelsen:
Præsentation og drøftelse af resultater:

Opfølgning:

Økonomiudvalget får nu hovedrapporten til orientering.

• Trivselsundersøgelse 2024. Hovedrapport

Udsat.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

17: Ansøgning om midler til Landdistriktsrådets pulje - april 2024

Sagsnr: 24-009934

Landdistriktsrådet ansøger Økonomiudvalget om en pulje på 350.000 kr. til Landdistriktsrådets Landdistriktspulje. Midlerne uddeles af Landdistriktsrådet efter kriterierne i bilag 3 på ansøgning fra borger- og sogneforeninger i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Økonomiudvalget har på den specifikke konto til formålet (Økonomiudvalgets Landdistriktspulje) 589.000 kr. til rådighed incl. en overførsel fra 2023.

Økonomiudvalget har senest bevilget en pulje til Landdistriktsrådets uddeling i 2020. Tidligere har en bevilling typisk kunne dække to års bevillinger fra Landdistriktsrådet, men denne gang er der gået 3,5 år. Det skyldes, at mange aktiviteter - herunder projektudvikling i landdistrikterne - stod stille under pandemien.

Tidligere har Landdistriktsrådet ansøgt om 500.000 kr. pr. gang til en ny pulje. Denne gang ansøges om 350.000 kr. med henblik på at søge lidt oftere og samtidig orientere Økonomiudvalget lidt oftere om status. 

Den seneste oversigt blev sendt til Økonomiudvalget i efteråret 2022. Se bilag 1.

Landdistriktsrådet har siden efteråret 2022 uddelt midler til en række projekter i sognene, og restbeløb til rådighed i april 2024 udgør 39.000 kr., hvorfor der ansøges om nye puljemidler (bilag 2). 

Ingen bemærkninger.

Landdistriktsrådets midler bevilges af Økonomiudvalget på ansøgning. Det skete sidste gang i 2020 og puljen er ved at være opbrugt, hvorfor der søges nye puljemidler. Der søges om færre midler med henblik på at orientere Økonomiudvalget lidt oftere om uddelingerne.  

Landdistriktsrådet vurderer, at kommunens uddeling af midler er et boost for borger- og sogneforeningerne - særligt i forbindelse med, at projekterne genererer midler fra større fonde, og således gearer den kommunale bevilling væsentligt.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget bevilger 350.000 kr. fra Økonomiudvalgets Landdistriktspulje til Landdistriktsrådets Landdistriktspulje.

• Økonomisk overblik - Landdistriktsområdet efterår 2022 - bilag 1
• Status Landdistriktsrådets Landdistriktspulje april 2024 - bilag 2
• Landdistriktspuljens retningslinjer - webtilgængelig - bilag 3

Administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

18: Borgerrådgiverens beretning 2023

Sagsnr: 24-006984

Borgerrådgiverfunktionen er oprettet efter kommunestyrelseslovens § 65e. Det betyder blandt andet, at borgerrådgiveren ansættes og afskediges direkte af byrådet. Dermed fungerer borgerrådgiveren uafhængigt af ledelsen i den administrative organisation.

Borgerrådgiveren har fokus på at styrke dialogen og det gode samarbejde mellem borgerne og kommunens ansatte. Dette bl.a. ved at hjælpe med at bygge bro, når kommunikationen er gået skævt og samarbejdet er udfordret. En naturlig del af at være i dialog med borgerne, er at rådgive om muligheder, roller, rettigheder og pligter, samt tilbyde at være bisidder i samtaler, der kan være svære for borgerne.

Borgere, der ønsker at klage over behandlingen af deres sag eller betjeningen af dem, kan få en objektiv vurdering af deres forløb. Opgaven er samtidigt at hjælpe kommunen til at højne borgernes retssikkerhed ved at omsætte erfaringerne i borgerrådgivningen, til læring i administrationen. Et andet lovbestemt formål med Borgerrådgiverfunktionen, er at føre tilsyn med kommunens administration. Tilsyn føres for at sikre forvaltningen overholder de retssikkerhedsmæssige spilleregler og samtidig påpege eventuelle udfordringer.

Borgerrådgiveren udarbejder årligt en beretning om sit arbejde. Denne beretning har fokus på mit arbejde som Borgerrådgiver i perioden fra januar 2023 til 31. december 2023. Formålet med beretningen er, at give byrådet, administrationen og offentligheden indblik i de henvendelser og klager, der har været til Borgerrådgiverfunktionen i det forløbne år.

Borgerrådgiver Mia Uldum Lundsberg deltager og står til rådighed ved spørgsmål/drøftelser.

Kommunestyrelseslovens § 65 e: ”Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Lederen af borgerrådgiverfunktionen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen. ”

[…] ”Stk. 4. Borgerrådgiverfunktionen kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration.”

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Borgerrådgiveren indstiller, at Økonomiudvalget indstiller årsberetningen til godkendelse af Byrådet.

Børne- og Familieudvalget 13-03-2024
Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget 14-03-2024
Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget 17-04-2024
Social- og Sundhedsudvalget udsatte punktet pr. 13-03-2024 og tog orienteringen til efterretning pr. 17-04-2024.

Chefforum har på møde den 15. marts 2024 med udgangspunkt i borgerrådgiverens tidligere anbefalinger drøftet muligheden for at vedtage en kommunal grænse for, hvor lang svarfrist man må have, når en borger henvender sig, i forhold til en tilbagemelding på henvendelsen. Det blev besluttet efter aftale med borgerrådgiveren, at der skal gives en tilbagemelding på en henvendelse inden for en frist på 10 arbejdsdage jf. målsætningen i mange andre kommuner. Hvor det er muligt at svare hurtigere, skal dette tilstræbes. Chefforum anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at tage beslutningen til efterretning.

• Borgerrådgiverens beretning 2023 - webtilgængelig

Økonomiudvalget anbefaler borgerrådgiverens indstilling godkendt. Chefforums beslutning af 15. marts 2024 taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

19: Anmodninger om indsamlinger i forbindelse med valg og afstemninger

Sagsnr: 24-008435

I forbindelse med valg og afstemninger kan Byrådet træffe beslutning om, hvorvidt der må ske indsamlinger til almennyttige formål på valgdagen ved de enkelte afstemningssteder. Byrådet kan i den forbindelse stille betingelser om, hvor store indsamlingsbøsserne må være, og hvor de må stå m.v. Indsamlingsbøsserne skal placeres uden for valglokalerne. 

Kommunen har pt. ikke modtaget nogle forespørgsler om tilladelse til indsamling på valgstederne i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget søndag den 9. juni 2024. Kommunen plejer at modtage op til en håndfuld anmodninger om indsamlinger, overvejende rettet mod de større afstemningssteder. Antallet er dog ifm. de seneste valg og afstemninger dalende.  

Ved tidligere valg er det besluttet at give ansøgerne lov til at møde op på de steder, som de har søgt om. Ansøgerne er blevet bedt om at melde tilbage helt præcist, på hvilke valgsteder de har tænkt sig at stå. Sammen med tilladelsen har de fået besked om, at de ikke må stå i selve valglokalet, og at de ikke aktivt må henvende sig til folk. Indsamlinger må ikke antage karakter af valgagitation, hvilket for eksempel forhindrer organisationer, der har ytrer sig i den tilhørende valgkamp, at samle ind ifm. den efterfølgende valgdag.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet bemyndiger administrationen til fremadrettet at træffe beslutning om indsamlinger på valgstederne i forbindelse med valg og afstemninger på baggrund af ovenstående.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

20LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 24-010915

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

21: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Orientering fandt sted.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

22: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.